OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, January 14, 1896, Image 2

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-01-14/ed-1/seq-2/

What is OCR?


Thumbnail for

Sociale Spörsmaal.
(Foredrag af Samuel Sarborg.)
Thi jeg siger eder! at hver den. som har,
Jham ifål gines men ben, som ikke har,
fra ham skal tages det, Lau har.
1
l4)c,
Suf. 19.26
Vi har Intet fra Jesu Mund, som
mer end dette stemmet overens med den
8u saa meget hyldede Udviklingslære
Den, som bruger sine Kiäfter, styrker
-dem den derimod, som ikke bruger dem,
staber dem lidt efter lidt.
Anledningen til denne Jesu Udtalelse
r*er den utro Tjeners Beskyldning mod
-sin Herre, at han var streng og urimelig
•'i sine ftrjo, og de ahbre Tjeners Jnd
'-vending mod, at tage den utro Tjeners
^unbfra ham og give det til den, som
havde vundet ti Pund. Det er en ubsi
eltg Naturlov, som Jesus her giver Ud
tryk sor.
Den, som ikke havde, havde dog det
-det ham anbetroede Pund. Det bien
daget fro Hant, fordi han ikke havde, be
«tj i tet bet.
I Almindelighed tages denne Tekst i
•-titledlig Kotstand, og anueiides paa Ens
Evner. Den kan ogsaa anvendes bog-
jtnoeliftt bog det, at styre med Penge er
saa uadskillelig forbundet med Aandseo
vtteme, at den bogstavelige Behandling
af Udtalelsen naturligt forener sig med
len billedlige.
Da Sakktzus blev beskyldt for at være
«n syndig Mand, blev han staaende vg
.sagde: Se, Herre! Halvdelen af mit
'Gods givet jeg til de Fairige og der
vfom jeg har gjort nogen Uret med Un
Äerfundighed, da giver zeg det firfoldigen
^fljen. Dette var, efter Jesu Mening,
ot være en Abrahams
5øn,
og derfor ve
-Ser faredes' Sakkäi Hus den Dag
Orelse.
Jesus srentiaite Lignelsen om de ti
'Hund, fordi han var næt Jerusalem, og
9)e mente, at Guds Rige skulde strax aa
tenbores Guds, Retsærbighedens.
Kjæl lighedens Rige, er saa forbunde,
»ed Aanvslivet, at det kun er dettes Ud
xtryk. Naar Guds Rige vinder Ind
gang i Hjertet det vil sige. naar man
faar Ret og Kjærlighed kjær, saa vil dette
tilse siq i det ydre Liv. Hvert Menne
ske, som er født af den rette Kjærligheds
Aand, udviser denne Aand i ret og men
neskekjcerlig Handling og seget paa bedste
Maade praktist at udirykke sin Menne
flevenlighed.
som i Lignelsen sik hver et Pund,
havde vinet Tjenere, de havde varet
villige til at tjene og havde faat Ansæt
telse. ©fter en Tids trosaft Tjeneste
chlev de betroede en Sum Penge hver,
iver hyilke de skulde stålte og valte som
frie Mænd. Grunden til at En skjul«e
fil Pund i en Klud, var Frygten for, at
en streng Herre vilde tage bet, han ikke
havde lagt, og hoste det, han ikke haudf
rfaaet. Saaledes er det, nllar man ikke
!vover yuin vinder tkke, men taber ofte
'Mod, Pilje og,Evne,'Dc,fom bragte Ar
beidsgiveren flere Pnnt.,,etib han havde
givet dem, mødte ham med frejdigt Mod
»g fik bfl),pifte, hvad de havde vuutift ja
4e sik mer endda.-1 ..Dette er Udoiflinq.
Signetivn, forudfattet to Slags (gien
tom. Det en« Slaqs faaes med yioet
Set andel Slags tilegner man jig ved
Brug as dxn mubta.jiic tille arvede (£i
endom. Disse ^to slags (Stendom fan
igjen hoer afoeleS i
Klasser. Modtaget
•eller arvet Eiendom besta ar as medfodie
og medfødte eller senere meddelte
Anledninger, og Rindom. Ert ervc
i
,(Stendom bestaar af Evner An eduingcr
og Rigdom udviklede ved 391 ug.
Intet sundt Menneske tommer til Ver
ben uven vtsse Evner, visse Anlednin
•vger og en Smule Rigdom. Det, hoort
Menneflene oprindelig er mest forskjel
s Itge er Anledninger og Rigdom.
I Evner kan der vistnok ogsaa väre
stor Forskjel, men be Evner, som E»
-har i en Retning, burde være af ligeså a
stor Værdi for Individet, som be Evner,
-en anden har en anden Retning. Men
det kan ogsaa hende, at der oprindelig
og i Almindelighed ikke er saa stor For*
skjel paa Folks Evner i en og samme
Retning, som vi er vandte til at tro
-Jeg har havt mange Smaagutter vg
'Gmaapiger i mine Skolet, som jeg ved
Anvendelse af Sætmngemethoden har
ført frem til næsten lige stor Færdighed
i Læsning og Skrivning. Det har vä'
ret mig en stor Fornøielse at stue deres
Fremskridt, Den dygtige Normalskole
president, Prof. Lord, fortalte i et Fore
drag i Sommer om en Klasse i Regning
bestaaende af fjorten Elever, som over
raflede en tvilende Moder ved deres lige
flore Fardighed i Regnekunsten, medene
hendes @øn, som, ikke havde havt en
saadan Anledning til Øvelse, stod HM
cheløs lizevverfor Opgaverne.
Der er nu forholdsvis faa Mennesker,
som ikke kan lafc og skrive. En stor
Del af deres ulige Dygtighed i disse
Kunster skriver sig fra ulige Anlednin
ger, og bet er muligt, at store Genier er
blot en Opsummeren as mer end^aimin
Jbelige Anledninger benyttede gjeunem
flere Slägtleb af Forfadre.
Saaledes fer det meget rimeligt ud,
at Folk ikke stiller |g ub fra hveranbre
saa meget ved bereS oprinbelige Bega
velset som ved deres tilegnede Kræfter,
og ved deres ulige Anledninger og Rig
dom.
Den tysse Filosof Leibnitz-paastöd, at
vor Verden er den bedste mulige. Og
naar vi betänker, at ben giver os Ayled
ning til at forbedre den, saa maa vi give
hamRet. Dette fan høres unberligt.
Men en Verden, som var god nok i sig
selv, vilde ikke være god for os. Som
vor Verden er, giver den os Anledning
til en Virksomhed, som paa en Gang kan
oi bre bie os selv og ben. Og noget
bedre er bet ikke let at tænke sig.
Den oplæste Lignelse vasser godt
paa Verden, bare Verden fer ub til at
ha forandret sig fanlebes, at be to Tre
diedele af Arbeiderne —Tienerne—som
ba vandt saa store Procenter, nu er
svundet til et ubeitpetigi Mindretal med
umaabelige ©evmfter mens Tredtede
len,som Intet foretog sig og Intet vandt
nu er gaaet op til en stor Majoritet,som
Hvadenten de fortager sig noget, ja maa^
ste træller haardt, eller de skjuler sit
Pund, er uden al Fortjeneste, ja, ofte
sindet sig frarøvet, hoad de har af An
ledninger og anden Eiendom.
Spøismaalet om, hvorvidt der kan
gjøres saa store Gevinster, uden Foruret
telfe mod andre, berøre-» ikke i Lignelsen,
om 6ure har til Hensigt at lægae Folk
paa
Nilttlg
virksomhed fanr i denne Lignelse ingen
Opmuntring. At Ifiuge sig paa den lade
äide, er det som her nud Rette advares
imod.
Hjerie Nodvendj^heden af at väe i
ig Pirksc'mhed 2in uden nyitig
Det, at lagge til hunbred'eber af Pro
center, uden at forurette andre, undta
gen i særegne Tilfælder vil neppe paa
sta aes Jt nogen at være muligt. Og bog
er bet muligt, at selve Fviurettelsen er
den Forurettedes retfa btge Løn Havde
den frygtagtige Tjener skudt Mvd i Bry
net og gjort, hvad han kunde for at
lägge noget til sit Punb, saa havde han.
ifølge Lignelsens Lære i bet mindste,faat
fin Del af Fortjenesten. Og det er ikke
aldeles umuligt, at de, som alle arbeids
dyg.ige Mennesker opfyldte sine Pligter,
vilde der ikke gives noget usikkert Ele
ment inden Samfundet, al Anledning
til spekulation vilde være borte, og alle
Mennesker vilde erholbe et rummeligt
Livsophold. .:
Lignelsen forudsätter dette, at Verben
har Rigdom nok for alle. Det gjalder
bare at benytte.sine ©oner, sine Anled
ninger, sit Pund. Og heri stuer den i
fuldstændig Samklang med Nutidens
'Jiaiioiiattfter, Äummiinifter, Sociuliiier,
xig Andre. Jiølge den at Engel skman
neii Malthus opdagede Lov, formerer,
Nenneskene sjg -langt hurtigere, end *ø
oemidlerne og andre Fvrnsdenbedel.
Men han levede fyr man Ipube taget
Lamp og Eieiiricitei Frembriitgelstiis
Xjenefte. Nu har dette saa forandret
lig, ai vi nu og da
forbauses
oet) at Høie
om Frygt for Overproduktion. Der
kan altfaaifke være tafe om, at Jorden
endnu er saa udnyttet, at Nogen af ben
Grund skulde maatte lide Nod. Rig
domskilderne jløv väre praktisk udtömine
lige.
Og alligevel har vi Folk. og bet i
Tulindvis, om bande sulter øg fryser,
feio naar de sträver atten Timer om Da
get! og syv Dage i Ugen.
Hvotas kommer ben store —ben uhyre
Forskjel mellem Rig og Fattig?
Et Ordsprog siger, at "den, som el
sket Glæde, stal have Mangel hvo som
elsker Vin og Olie stal ikke bliv e' rig."
Det staar ogsaa skrevet, at en liden
Stat) fandtes en Manb,fom vat vis,men
ogsaa fattig. Det fees daglig, at bet
ikke udelukkende er den glädes-elskende,
som er fattig. Ogsaa vise Mænb er
blanbt be Fattiges Tal. Og bog friste«
jeg til at lægge k y e n for al Fat
tigdom for de Glædeselfkendes Fødder.
Thi de sløset bort sine Evnet og Anled
ninger til at være sig selv og Samfundet
til Nytte, og derved indstifter de Uligbeb
i Verben, hvorefter ben, som hat o u n
e veb b?res Efterladenhed, blir istand
ill at ta' Fordel ogsaa af dem, som har
lagt sig mere efter Visdom enb Rigbom.
Og mange er de, som flittigt bruger Ev
ner og Tib, og dog finder sig i §at
tigdommens Vold. i
Dette har i større eller mindre Grad
været Stillingen blandt alle historiske
Folk. Blandt de V ilde betimeb ei'
alle omtrent ligestillede med Hensyn til
Eienbom. Hos bem er bet Mod og
Styrke og Klarsyn, som især giver For
rang. Forresten har de almindelig al
Eiendom tiltattes, og éx saaledes i en
hoi Grab kommunistiske. Men Antal
let as Skalpe og Bjørneklot og anbet
lignende, som en Kriger besidder roer
enb anbre, har vl et Spor af Eie n
o s s o s e
Med Hyrdeliv, Agerbrug og Opsin
delset, vokser Eiendomsforfljellen. Men
selv det tidligste Hyrdeliv og Agerbrug
var paa en Maade kommunistiske. De«
var vel en Stamfader, som fereftob og
maaste funbe siges at eie det hele. Men
alle leveb sammen eller paa omtrent sam
me Vis, hvilket bidivg til Stammens
Styrke i Sammenstøb med andre Stam
titer. Senere, ba flere Stammer iubsaa
Forbeleti af at leve sammen som en Na
tion, udviklede den individuelle Eieii
domsforstjel sig videre og videre, indtil
ben nu er Hiaimelvib. Og efter en Van
dring i Tusinder af Aar gjennem en Kap
pestridens Drken, hvori famuirkendc
Kompaniet svarer lit de forhiftoriste
Stammer, og ho or i en »iden Flok har
vundet eu overväldende Forbel ved de
Glæbeslystnes Esrerlabenhed, saavel som
ved deres egen F^b eller Spekulation,
burde bet lube sig gjøre, at komme frem
til et oplyst Samarbeibe» Kaiian, ba
bette maatie vise sig fordelagtigt. Ja,
dette er, efter Tankeres Mening, den
uundgaaelige Tenderns.
Aldttg var Eiendomsfvrstjelen faa
umaatiehg som nit. I det sidste Aar
hundrede Har Jordens Rigdomme strøm
met ud som aldrig før. Dampkraft og
Elektricitet og alslags Maskineri er traudt
i Menn»flets Tjeneste, og Har fortrængt
eu Mængde Arbeidere fra deres Ztillin
ger. Mange af dissx er blanbt Nuti
pens foragtede Tramps. Men be alle
rede vældige Arbeidsgivere hat Hpstet bc
vigtigste Forbele. Arbeiderne, fom be
høvedes ttl at drive Mafkineiiet.fik hter
sin lille Dont og funbe savledes ikke nb
vibe deres K tæl ter i mer end en Ret
ning. E» hel Del af beres Evner maatie
saaledes ligge ubrugte og uudviklede.
Deres Virkekreds maatie da blive meget
trangere. Deres enkle Kunst var let at
lære, og deres Tab var let at erstatte »eb
at inbfæite biPigere lebige (tolk. De
kimbe tkke længere blive uundvärligr.
Den Tib var svunden. Maskineriet
havde fratoget Arbeideren en stoi Del
of hans personlige Bærd. Han kunde
laftes hen som en let erftattelig gammel
Bante. Arbeidsgiveren havde blit Ene
herre, Despot. Han kund« bestemme
Arbeidslønnen, forbi ber var fuldt op
af ledige Mennesker, som maatte sinbe
Livsophvlb. Da begynbte Arbeiderne
at rotte sig sammen til Selvforsvar.
Streiker fom i Brug. Det blev farligt
for nye Arbeidere at tage de Gamles
Plade. Regjeringen traabie til for ot
opretholde Ordcti, hvilket ogsaa varen
Hjcelp og Foidet for bc ©tæife. Men
om At bliderne one har tabt ved sine
I
i e fer hor be ögsiia Men
iaabaii Krw, er saare nsardelci^tig sor de
fattige Arbeidete bg for Samsundet.
Paa samme Tid aiisaa, som Nigmæn
deiic har hostet sua store fordele af Op
ftnbelsctire,er der endnu Tegn til, at Ar
beiderne kan värge sig ved Sanimciiflut^
tung. Om de vigtigste Opfindelser er
Hænderne paa egennyttige Millionæ
rer, vi.ker de bog i e n Henleende til For
del for ben hele Menneskeheb. Jern
baner og Telegrafer binder HJe Jorden
sammen i et eneste stort Broderskab. In
tet af Beiydmng soiegaar paa Jordens
vide Overflade, font ikke snart berøtei
alle. Er det Hungersnöd paa et Sled,
kommer der Hjälp fra sympatiserende
Mennester bosatte paa be fvrstjelltgste
Steber rundt hele Kloden. Er ber Un
dertrykkelse og Tyranni i et Lnnb, føles
Sympathten fra anbre Lande saa stærkt,
at den bitr en Faktor i Asgjørelsen og
Befrielsen. Jorden begynder i bet Ivre
at antage Udseende af en Enheb. Ster
kere og Sterkte søles Broderskabets
Baanb trods bet, at Svælget mellem ben
Rige vg ben Fattige er mere frygteligt
nu end nogensinde før.
Vel er bet fanbt, at Nutibens Arbei
bete i Almindelighed ikke er fa*tigere enb
beres Forløbere, men hellere er i Ubt
bedre Omstændigheder. Dog kan det
neppe tænkes en større Elendighed enb
ben, font maa existere blanbt Sweat
shoppernes Arbeibere. Og naar vi
sammenstillet ForHvlbet mellem Nuti
dens Arbeidere og Rigfolk i Alminde
liflh med Forholdet mellem bisse Klas
ser i Mibbelalderen til Eks., vil det
fremgan tydeligt nok, at Arbeidernes
©tilling ikke er gaaet synderligt frem.
Som allerebe omtalt, har be nu langt
rninbre personligt Værd for Arbeidsgi
ccicit, og dernæst er det unegteligt, at
amiHHinemi, de« 14V, Sanuar, 189«.
Nutidens Rigmænd langt overgaar
Middelalderens i Rigdom. Naar det
siges, at vore Arbetbefol! lever som Old
tidens Konger, ba er bet faa let at tro,
ai Arbeiderens materiene Fremst»idt er
uden Sidestykke. Man glvmmer, at
Forstjellen i materiel Hettfeeube mellem
Olbtibeng Konger vg beres Underskatter
var næsten ligemet) Nul. Alle boebe i
Hyttet uden Glasvinduer og uden andet
end trampet Jord til Gulv. Kongerne«
Fisk, Kjød og Brød var ikke stort aader
lebes ettb be Fattiges. Sammenlign
NuiibenS Rigrnäub meb Olbtibens Kon
ger, eg bu vil siube, at be sibstnävnte
var Fattigfolk, og at pore Riqmænb
lever langt bebre enb Oldtidens Guber.
Mange Konger og Regjeringer er nu
ofhängifle af Rtgmanb. Oldtidens Kon
ger funbe byde over deres Unberfaatier
og føre bem i Krig men eet hänbte og
saa, at Unbeifaatterne affatte og ybmy
gode bered Konger, font i fe havde stort
bede Vaaben end de tneitigeKrigsmänd.
Nu iildags byder Rig mandene over næ
sten alle de bedste Opfindelser og Krigs
redskaber og kun, som det synes, benytte
dem i hmiksisomhelst Øieblik til ben
fattige Aibeibers fulbftæiibtge Neder
lag.
Bil bo nogen sige, at Forskjellen mel
lem ben Rige og ben Fattige ikke er større
nu end i gamle Dage? En saadan P.ia
stand vilde väre latterlig, fortn ben vilde
være saa aldeles ugrundet. Forskjellen
er jo umaadelig meget større. Den Fat
tige er tiu næsten bunden.
Og selv »m vi skulde sammenligne
N u i e n s a i n e i e O y s n i n
med Fortidens, mide bet vist sig, at der
nu er langt større Uligheder end ba i dette
Stykke. Da Ingen gik paa Skole,
var Oplysningen eller Uvidenheden no
genlunde jævn, langt jævnere enb ben
nu er, ba en Deb Folk faat gna paa
Sfole i mange Aar, Anbre i" bare nogen
faa Aar, og atter Anbre flet tkke eller
faa libet, ot bet nästen ikke fan tegnes.
Og saaledes, meb alle bisse Ulighebet i
det moderne Samfund, er bet ikke un
oerligt, om bet netop er de Fattigste,fom
ogsaa i Almindelighed er de mest uvi
dende, og i alle Maader mest afraa )tige
og afhængige. Det er ikke underligt,
om Samfundet trues med frygtelige Fa
rer, og Fattigmanden meb evig Under
kuelse, vin bet var muligt.
Hvad har vi til Rebmngsmtbbel? Jo,
da, vi har Stemmeretten. Hvordan be
nyttes den? Ofte flet ikke oftere til at
forværre Tilstanden. Den fælges til
dem, som forstaat at bruge den til de
res egen Bate. Thi den, som har, skol
gives og Vismanden maa oste dele
eljabne med den Glædes-elskende, font
fl juli sit Pund. Lovener ubønhørlig.
Enhver Aarsag har sin Virkning.
Baade ben Vise og ben Glädes-elskende
maa vækkes og htnuenbe sin Opmærk
som hed paa Samfundets Trong og al
vorlig tage Haand med i bets Reforma
tion.
Hvorledes ska!' den himmelvide For
skjel udjævnes?-'i'
Blandt ,oitidens1ForfØgxpaa dt jæv
ne Uligheden, ber viste sig i civiliserede
sSainjund, er den gamle Jødelov i 15te
S'o pit a of' 5te Moseltg meget märke
lig. Den lyver saaledes:
"Naar syv Aar er tilende skal du holde
Ettergivelse. Og denne er Ejiergivel
sens Handel: hver Eiermarib, fom har
laant noget ub af sin Haand, stal ester
give det, fom han har laant til sin Næ
ste han stal ikke kræve sin Næste eller sin
Bivder, derfor kaldet man bet Ettergi
v e s e o e e n e n e i n e e
maa du fræve, men bet,' som du har hos
bin Broder stal bin Haaitb eftergive.
(Siterbi ber stal ikke være en Tigger i
blanbt eber thi Herren skol meget vel
signe dig i bet Saitb, som Herren din
Gub giver dig til Arv, til at eie bet."
Hvilket Hyl oilbw ikke gaa op fra be
fleste af vor Tids Rigmænd, om benne
Jodernes Lov blev foreflaaet i Kon
gressett! Klasselovgivning! Bedrageri!
Forræderi! Ukonftitutionelt! Kapitalen
(deri patriotiske Kapital!) vilde flygte
fra Landet! v.f.v.
Men blanbt Jøderne var denne en
e li-ig Lov. Det var Retfärbighe
dens Guds Riges Jdöal, fom loa
til Grunt» for den. Og omendfhøut
det maatie siges, efter at den havde vä
ret veb Kraft i flere hundrede Aar, ot
"I have altid Fattige hos eder", er det
bog uimodsigeligt, at Jøderne har vist
sig fom et særdeles velstaaende Folk
trods al den Uret, be har lidt i deres
Landflygiigheb.
Men for benne Uret er der ogsaa Be
rettigelse. I deres næste- og broder
Ijfirlige Lov, havde de indtaget en Be
stemmelse, som ikke var menneskevenlig:
"Den Fremmede maa du kräve". Dem»
Smverhed havde fin naturlige Virkning.
Menneskeheden er et? Enhed, hvad enten
alle Folkeslag, ftommrr fra et og f$nme
Par eller ei. De samme gubbomme
lige Naturkiæfter har virket til Menne
skeundeiets Frembringelse. Denne En
hed i Oprindelse, dette Menneskehebens
robe ska b, kræver Anerkjenbelse. Den
Man eller bet Foltesarb som vphøier
sig selv. maa fornebies. Der kan väre
Forskjel i Begavelser og Opnaaelser,
men Ingen har derfor Ret til at sætte
sig. vp over Andre. Admyghed er langt
at foretrække for Hovmod. Alle maa
erkjende sit Slægtskab til Menneskehe
den, ellers kommer der en Opgjørets
Dag, tildelende alle det fortjente.
(Fortfartes.)
Hvorfor Kongresmänd
Helvede.
Hvis K vil fortsætte fliqt Sfalkespil,
Forsikrer jeg eber tilsammen,
Da fører bet hele ab Helvebe tilj
Og Fanben hon nøs og fa' Amen.
En Protectionist som Orbet nu fif,
Bab Fvrmanben kolbe til Orben.
Hans^ rynkede Panbe og mørke Blif
Bebudede Uveir og Torden.
3 Jubefer Slaver af britisk Gulb,
Føi ub fra hans Taleoi ganer,
Hvem var bet font stjänkede Bægeret
S.: 1^.. Wlb,
Hveyt andre enb jet fom fraraner.
Den frie Arbeider hans tnedrødte Ret,
Til Arbeide Hjem og til Hygge
Aihcibeis 3ict staar jeg her fom
.:• ..... Vedet,
Motectiori jeg om den vil bygge,
Hans Majestäi mumled. jeg en Gäng.
blev gjort
Til Løgneres, Hykleres Herre.
Jeg sværger ved Grover, og aft som e$
stort,
At her kau jeg ei konturere.
Og her er John Sherman, Carlisle sg
flet'
Hvis Navne jeg nu ikke hustet,
Sont lyve og hykle fait, faa jeg indseer,
Ai jeg imod dem blev en Fusker.
Og hvis at be ltaaed, til Helvebe frem,
Der blev imod mig konspireret,
Derfor stal Saint Peter, not aafme for
bem.
Hvis ei blev jeg dethroniferet.
e i s A n e e
Fri Piller.
Send Deres Adresse til H. E. Bucklen
& Co., Chicago, og faa en fri Prøve
æste af Dr. Kings nye Life kills.
En Prsve vil forvisse Dem om dere»
Fortjenester. Disse Piller er lette i fin
Biikniiig og farligt virkningsfulde i
Kur af Forstoppelse og sick Hooebpine.
For Malaraia og Leversygdomme har
be bevist sig at være uvurberlige. De
garanteres at være fuldkommen fri sor
enhyer ødelæggende Substans og at
være sammenfatte of Plantestoffe olene.
De afsvækker ikke ved sin Virksomhed,
mett styrker Maven og Indvoldene og
giver Krast til hele Systemet. Zslmin
delig Størrelse 25c pr. Wske. Sälges
as enhver Apotheker.
Abonner paa 'Rodhuggereu", kun $1.
Aaret.
MW
Brok
ilke- tom til
En Aften bo Fanden ei var paa Spil
Han henfaldt i dybe Tanker,
Han tänkte hvad Grunden mon fan
väre nlr
At Kongresmænd sjelden jeg fanger.
Hon fluide hiin Aften til det Hvide H«s
Vinglassene der skulde klinke
Som Sädvane naar Grover tog sig en
Rus,
Skulde Fanden pao Väggen springs.
Hai» havde just sprunget sin sidste- Gig
Og tørrede Sveden fra Skallen
Da pludselig ben Ide han fik,
at gaa til Kongressehallen.
Han skjulte fin Hale, og Hestefod godt
som Kongresmænd nu en Gang gj»re,
og da han blev bænket hatt filte faa
fmaat,
Han fenne hiin Gaade afsløre.
En lavtolds Demokrat Gulvet just'tog,
Hp» havde Blod i si' Øie.
Dybvsra hans Brystet Suf han drog.
Som bad han om Hjelp fra bet Hø».
Saavibt, at jeg mindes var bzt David
Hill,
En Hoder af Paternalisme.
Hatts Ansigt var rødt og hans Ame
sfjøb Jlb
Om ei just af Patriotisme.
Snarts flød fra hans Læber fom Honnin
gen fød,
En Ordstrøm fom søgte at tolke
Hvor rørt han tølte i Folkets Nød
Saa Fanden selv fom til at hulke.
I Prwecitonister har røvet vert Land,
Cg taget det» Böms Brød af Munden,
Saa sa' han, og ført det til Afgrundens
Rand,
Skal Bægeret tømmes tit Bunden.
helbredes hjemme. 18og, tors*
let, frit. Adresser Dk. W. 6
Rice. B»x«7«, Smithville.Je
feri on Co., New ljorf.
i. i.,..-r ivi iiiciuiovrltae sr.niskr
Siagtmieiel CALTHOS (ril, oa en
vcifbinfeiitif Garant» for at CAL
THOS nit ffanfe Hbtemmtlfer og
A stub, helbreder Spermatorrhea,
»arednk. oa titttawtr tatt ®an«
bomøtraft. Brua det og betal dvie
fctt er tilfrtbtftuiente. Adresse:
VON MOHL CO., Sole American
cinnati, O.—Silftri# e8 paa r»grist.
Wmk!
"Wisconstn-Biblen", portofrit 30c.
Jngersolls: Moses Feiltagelser ytz
Hjerneflaller (en Bog) portofrit 25c.
Edw. o se-T an gen,
«7? Milwaulee Ave., Shteag»,
Udvalgte Fort. af danske Forf.
norske
Havets Datter,
Fra Hytterne.
Skjæbneys Spil.
Fortællinger, og Skitser.
Smaafortällinger. .v,
Prætietosen.
Svensterne paa Sollandi
Marie stubbe.
Deu lille Deklamator.
Miss N. N. (Roman).
T» Novelletter fra Danmark.
Terje Vigen. (Digt).
Ungdomskilden.
Wilhelm Zabern.
Revanche. (Komedie). ,s
Maagen. (Af Z. Nielf«»).
Estet Lykken.
Fiendens Faldgruber.
Fred. Gjældsgaard.
Nybyggere.
St. Hans Fest.
ÄommanboreitS Døttre.
Fra Stiaar til Høst.
Joppe. (En Kvinbehtstarie).
Send Orbres til
PBrus Falls.
S
i.
N
,, V
0.2b
0.2»
0.5»
0.25
NormattbenesOpbagelfe afAmerika.v.3»
Digte. (S. H. Frogner). 0.26
Bisyut af Björnson .16
En Fallit .16
Gjengangere af Jbfen .16
Christ. Blocks Ungdomsleger. 0.66
Byzmester Solnefs. 0.5»
Novste Bygdefagn. (L. Daae). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeidets Riddere. 0.10
Lodsen og hatts Hustru. 6.56
En Saloonkeepers Dattsr. 6.56
Ha-llingdal og Hallingen .26
Kanaan. (Af Adam Dasn). 2.0$0

K
i
Enhver Normand
fluide med Stolthed og Glcrde bidrage sin
Skjær» til Rejsningen af
en Bronce-Statne
i Minneapolis of den store norske Tone
kunstner.
Ole Bull,
'I
Ved straks at indsende
en Dollar
til Komiteens Kasserer
o n a s e o v
l) Fordi det er en stor Nnnnynd, til hvfS
TEre Støtten rejfes
3) Fordi det er Stormændene i Atr.cnl'g,
fom uti s øret dette Fy« tagende
8) Aordi det er eu Normaiid, som mod»?
.: lexer denne Nordvestens første (guutfc.
Deröehsves
Jndsamli!!gen ønskes afsluttet Iste Ja
itnai 190il, da Støtten agies afsløret deu
17de ?S :ouit 1890, Aarsdagcu fc ZU
Bull?, Död.
-i' "&T of sa« tt •vartett*
eitoflroflaf ©tetten.

$1.06
0.26
0.26
0 3
0.56
0.69
0.26
0.14
0.16
0.1»
0.26
0.5»
0.16
0.6»
0.40
0.56
0.60
0.3»
0.36
0.5»
0.46
0.50
Columbia National Bank,
Mi»u«aMliS,Mt»«,

xml | txt