Rodhuggeren. [volume], March 03, 1896, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
fa
Kodhttggeren
og
Kamtfstd.
Ublommer hver litibag.
©U E. Hagen,
Redaktör.
^Torkel Oftelie,
_3=. H. Ulsaker, Formand,
•®. H. Ulsaker.
^Sebftrt»ttoiil»ri« pr. Het .... ..Sl.tW
Halva« 0.80
tiScwbt ttl gorge, Sverige efltt Samuhct.. JM)
ettellHgen Mr fettggrt gorftub. Br6broummec
•eeert frit til alle.
rUftrtNelig «dresse:
"Nodhnggeren",
^rguS FallS. Minn.
Jndfelldere bedes venligst om at
iagttage to Ting: at skive bare paa
räeti ette Side tf Papirct og at satte
ifccÆortjotn nutligt. Bj er meget
Mk?!?mxneRge fer alle Indsendelser, men
'for at faa Plads for saa mange som
ssHoligt har vi set os nødsaget til at for«
Skorte flere af dem.
Senator Butler (pop.) af North Ca
szottna udtalte under Bond-Dcbaten føU
»gende:
„Det vil ikke nytte hverken for Repu
kZlikanere eller Demokrater her i Senatet
»3t fralægge sig Ansvar ved at sige, de
khar intet Flertal. Jeg skal garantere
i?eks Folkeparti Stemmer i dette Cham
Ybcr til hvilket af Partierne, som vil
tzftandse videre Udstedelse af Bonds, og
VfeK Stemmer giver Flertal til hvilket
tfomhelfl af dem. Faktum er, at Folke
partiet vil give Flertal til hvilketsomhelst
»cif de andre Partier, naarsomhelst det
FÄfler at passere en Lov til bedste for
Bet amerikanske Folk".
En Domstol
i New Avrk har netop
«givet John Coughlan 6c —seks Cent
k Skadeserstatning for hans to Aar
igamle Datter, der var overkjørt og
febcæbl af en Street Car. Seks Cent
f-Tor to Aar gamle hvide Børn! Neger
ESortt betaltes med $100 for 40 Aar si
eScR.
Seks Cent for toaars hvide Børn!
frjoc al den Kjærlighed og Omsorg en
^Moder og Fader kan give! Seks Cent!
^Tenter er Center, og Dalere er Dalere,
taien der er Børn i Overflod. Center
«r dyre, Børn er billige. Store Gud,
Hvsrlöiige vil Folk ligge i Støvet for
Korrupte Domstole, judicielle Gamblere
a»g legislative Røvere og sälge sine Børn
6f»t 6c Stykket? Kast ud de gamle
^Partier med alle sine spedalske Bankø
vsxc og Monopolister
Og
i-Xamtfom
«sStat, hvor Mennesket er agtet, og Eien
S&om tun tjener til Velvære for alle
äRennefler.
„Appeal to Reason".
I
de sidste 35 Aar har Amerika ud
Wlrt Guld, Sölv og Varer for et Beløb
uf 2 Billioner og omtrent 75 Millioner
EStere, end der er indført i samme Tids
ram. Tallet fer sligt ud: K2,v?5,
r380,000. I
1861 var Amenka skyldfri
ii Ublandet. Mail stulde saaledes tro,
«at Udlandet skyldte Amerika saa en 2 a
-.3 Billioner, og det vilde ogsaa været
Dlfældet, om alting havde gaat ärligt
tf& mut saa er det ikke. Jstedetfor at
ljabe tilgode flyider vt Udlandet omtrent
yio Billioner. Somme sætler det saa
6 Billioner, andre saa høit som
.15 Billioner.
Bil de, som bekjender sig til det repu
lZlikonfle Parn forklare, hvad vort Land
ti$g Folk har faat fra Udlandet for al
fcieitne Gjæld? Det er det republikanfle
^arti, om har styret i disse Aar. Sæt
ist den udenlandske Gjäld er kun Billi
tauer. Det er ifølge Regjeringens egen
Opgave, at Udførselen overstiger Jndspr
ficfen med omtrent $2,075,000,000. Ef
rtee almindelig Regnekunst er Landet
i3ébcaget for 9 a 10 Billioner. Vil be
tgebc Republikanere forklare denne
.Iloke?
Senator Cronihite har afklädt sig
Masken og erfläret sig for Republika
ner, hvad han forresten altid har været.
Wet var en fatal Feiltagelse af Populi
gierne i Marshall og Kittson Countier
«at nominere ham for Senatet. Ifølge
CErøokftott Tribune skal der vare en
Bevagelse igang deroppe for at faa ham
få at resignere. Dette vil han ventelig
ikke gjøre. Det fan muligens ikke väre
'ilbe af Veien at omtale nu, at "Rob
hoggerens" Redaktør i Samtale med le
fcettbe Populister deroppe bestemt fraroa-
Ilede at nominere ham. Vi vil hermed
itte have det forstaaet, at vi paa nogen
SRaabe bebreider nogen,men vi tror med
^Rette at kunne gjøre opmærksom paa,
et den Mistanke, vi dengang nærede an
tSaaende Cronkhite, havde sin Beretti­
($lt Kristiania Korrespondance til det
danske Blad "Politiken" beretter, at Ei
vind Astrup, som fandtes død paa Fjel
det et Xibet Stykke fra Jerkin, Dovre,
havde begaaet Selvmord. Han havde
jo simpelthen stud i sig en Kugle i Hove
det. Nu vil enhver have lagt Mærke
til hvilken Hemmelighed, der spandtes
rundt Astrup. Snart lød det, at han
var "fioéjen ihjeet", snart var en Aare
sprunget af Overanftrængelfe osv. osv.
For ben, som er fjeldvandt, var disse
Historier Topmaalet af Tosselhed: En
ung., kraftig og øvet Skiløber fryse ihjel
i godt Veir eller falder om af Overan
strengelse efter en
i eller Mils Tur.
Men sligt stulde indprentes Verden.
Hvorfor en saadan Løgn? Hvorfor er
Verden saa feig, saa falfl, faa Ⱦd at
sige den nøgne Sandhed? Hvad vindes
ved saadan Usselhed? Er Sandheden
faa styg, eg Løgnen saa smuk? Er bet
ben gamle Overtro, som igjen tvinger
Folk tit at ledsage denne kjcekke Helt til
Graven med en Løgn?
-t i
gelse,vg at det maafle nu vil indrømmes,
at vor Advarsel var ärlig og velment.
Bort Raad var, at ve istedet for Cronk
hite skulde nominere en stø og paalide
lig Farmer, enten han var Taler eller ei.
Disse sølvertnngede "©marties" er ofte
nogen agte Labaner. Den bebste Ta
ler er ikke altid den bedste Statsmand
eller ben mest ubestikkelige Karakter. En,
som ikke kan holde en Tale, kan maaste
väre ti Gange bedre og forstandigere til
skrive en Lov end en af disse Skvalder
halse, der har for Skik at holde Udstil
linger af sin Veltalenhed. Dette er no»
get, Folk skulde lære at indse.
Socialismen vil ikke komme )ra de
lavert Lag af Folket, men fra Kapitali
sterne, hvis Graadighed og Energi med
Nødvendighedens Magt nil fremtvinge
den. For at illustrere dette, faa enhver
vil faa et Begreb derom, skal vi navne,
at i New Iork har Kapitalister udkastet
en Plan til en uhyre Bygning, som stal
bli 200 Etager btfi og indtage et Areal
af 24.000,000 Kvadrat Fod. Bygnin
gen vil indeholde 100,000 Kontorer, og
400,000 Mennesker vil sinde Bekvemme
lighed i ben. Bygningen vil bli as
Staal og Væggene nede ved Grunden 16
Fod tykke. Den blir tre Gange saa høt
som ©ifseltaarnet, og de øverste Etager
vil bli ovenover alt Støv og anden U
leilighed. 50 Elevatorer vil bringe
Beboerne op og ned. Dens Kostenbe
blir kun en Fjerdedel af, hvad Bekvem
meligheder for samme Antal Mennesker
cg samme Udstrækning af Forretnin
ger vil komme lil fordelt i mangfoldige
frnaa Bygninger. Fyrste Etage vil ind
rettes for cn Slags Forretning, anden
Etage for en anden Forretning og faa
videre. En saadan Bygning vil sulte
ud en uhijie Masse af mindre Huseiere
og koncentere hele Forretningsrørelsen
under et og samme Tag. Naar alle
disse Husværter er sultet ud, vil de be
gynde ct länke alvorligt paa Socialisme.
Vil Folk læse Tidernes Tegn? Milli
ottæretne skulde slutte med at advare
mod Socialismen thi det er netop dem,
som vil indføre den.
Cleveland var valgt med
republikanske Penge.
At Pengelaanere og Aagerkarle blir
rasende, naar det republikanske Parti
kritisens, er saa naturligt, at bet vilde
forbause mig, om de ikke blev det men
naar Farmere og Arbeidesfolk tager sig
saadan Kritik til Hierte og føler sig
saaret derover, maa jeg rent ud tilstaa er
en af de største Overraskelser, jeg har
mødt. At Folk ikke kan se, at Partiet
har været ledet og domineret af Farme
rens og Arbeidernes Undertrykker og
Fiende, er en Blindhed faa kompakt, at
den skulde synes umulig for Folk med
Dine og menneskelig Fornuft. ©a jeg
selv kom her til Landet, var alle Lands
mænd, jeg traf, Republikanere. Jeg
spurgte dem, hvilken Forstjet det var paa
det republikanske og demokratiske Parti,
og hvorfor de var Republikanere? In
gen kunde foate. I
tre Aar søgte jeg
Oplysning herom. Jeg spurgte Folk,
som ausaaes oplysts, og jeg strev til nor
ske Bladredaktører om Oplysning, men
overalt var jeg lige nær. Og min
Stemmeret brugte jeg ikke, før jeg havde
fundet lidt Greie paa disse Ting. Jeg
saa, at Folk drilledes op i Stry. Jeg
saa, at Folk lod sig, lede efter Näsen af
rep. Politikere, og jeg begyndte at be
kjæmpe denne Uting i de Blade, hvori
jeg kunde komme tilorde.
Senere forstod jeg, at det kun var en
Skinsægtning mellem Republikanerne og
Demokraterne, og at begge Partier lede
des af den lamme Magt bag Thronen.
Sj&>
S V
Derfor har "Rodhuggeren" gjentagende
gjort denne Paastand, og det er fwbi, at
disse Partier er en Kastebold i Millio
norenes Haand, at jeg i flere Aar har
begaaet ben store Forbrydelse at "strive
om Nætterne", mod denne politiske
Humbug. At jeg har været temmelig
nær Sandheden, og at Charles Foss fra
Mekinock har fattet Situationen torrefy
som fremstillet i hans Artikel i
dette No.
af Bladet, fremgaar af et Brev fra Hr.
Julian Laughlin fro St. Louis, jJZo.,
til Senator Tillman, hvoraf jeg neden
for i Oversättelse flat give Ubbrtig. Ef
teråt Tillman holdt sin store 3!alt i Se
natet, har han modtaget 10,000 Breve,
og blanbt disse er et fra Hr. Laughlin.
Da jeg har været en Demokrat hele
min Tid, og min Fasthængen til Partiet
nn cr biet saa løs, at den mindste Pust
vil blæse den af, önsker jeg at gratulere
Dem ined Deres nylig^holdte Tale Se
natet. Bed en eneste Handling har De
taget Ledelsen som den første Aand i uor
nationale Politik for nærværende,
som cn, til hvem Folket kan se op som
fin Forkjcrmper 'for sitte Rettigheder.
Naar De talte om den hemmelige Histo
rie fra 1892, saa enten ved De mere, end
De udtalte, eller er De udmærket til at
gjætte.
En Standard Oil Co'S Magnat
sagde til mig, at han (en Republikaner)
subskriberebe et Fond for at nominere
Cleoeland, og at Pengene blev leveret
til Whitney. Han fagbe: "Derfem ni
fluide forlange bet republikanske Parti
til at ophæve ©Herman Loven uden at
bybe noget iftebet, vilde bet giøre Par
tiet faa forhadt, at kunde aldrig haabe at
komme til Magten igjen. Derimod, om
vi kunde bevæge bet demokratiske Parti,
der staar som bet almindelige Folks
Parti, til at begaa en Handling, som
vilde stade bet alminbelige Folk mere end
noget andet, Kongressen kunde gjøre,
vilde bet være, hvad vi vilde betragte
I om god Politik. Vi saa os derfor om
efter en Mand og fandt Cleveland. Han
havde en mærkværdig Tillid blandt
Masserne af sit Parti. Alle troede ham
fuldstændig ärlig. Han var ikke godt
anskreven hos Politikerne. Cleveland
var derfor følt paa Pulfen og funden
brugbar, (sounded and found a
vailable). Vi tilbød at nominere ham
uden Udgifter for ham selv.og gjøre ham
til en af os." (Dette forstodes at betyde
Mange-Millionær.)
I
Feb. 1893 fagbe den samme Mand:
"Den indtrædende Abmtntstration vil
faa Banskeligheber. Bankørerne af
New Iork har trukket 50 Millioner af
Guld, font be ikke trænger, ud af Skat
kammeret. De har flippet 25 Millio
ner til Lonbon for at bække over sine
Handlinger. Bi agter at raobe den nye
Finansminister til at udstede 50 Milli
oner af Bonds at placere 25 Millio
ner i New Iork og 25 Millioner i
•iyyi^S^NiSÄ ...-••• ••.
R#W|*es#t#ii tir»»Kg, b» Sdie M*t», 1806.
Lon­
don". Man vil erindre, at Carlisle neg
lede at udstede bisse Bonds paa denne
Tid, og ved at mærke sig Markeds Rap
porterne for Sommeren 1893 vil man
se, at Guldet tom tilbage fra Europa i
de orginale Kagger. De havde ikke en
gang været aabnet. Det var de 25
Millioner.
I
Marts 1894 sagde ben samme
Mand: "De ultra rige i New Iork og
Boston har været meget skræmte i Vin
ter. De hat givet store Summer i
Hemmelighed for at hjälpe de fattige og
holde dem rolige. De har givet större
Summer, env mart stulde tro."
Jeg sender Dem disse Underretnut
ger, for at bet kan hjelpe Dem i Deres
Undersøgelse og styrke Deres Hannb i
ben Kamp, jeg ser ml komme.
Deres oprigtige
Hvad vil Republikanere sige til dette?
©tandarb Oil Magnaten var klog. Han
vilde bruge Cleveland og Demokraterne
til at gjøte be største Skurkestreger for
sig for at holde Republikanerne ved
Magten. Det cr fine Greier. Stan
dard Oil Co., Rothschild, Morgan, Jim
Hill, BanderbiUerne, ©ukkertcusten. og
andre Truster og New Iork Bankører
bruger Partierne akkurat, som de lyster
De spiller Legen Vorherre lo ab" over
alt, men Ulykken er, at Partiblinbheben
er saa tyk, at Folk hverken kan eller vil
se. Ja, saa forvendte kan F°lk »ære,
at be forbander og hader med et dødeligt
Had den, som abvarer dem mob Faren
Udover Humbugens Stup vil be, og did
gaar be.
Fra Kongressen.
«Senatet har med 04 Stemmer ined
6 vedtaget en Resolution om, at Jnsur
genterne paa Cuba flal erkläres for
krigsførende Magt. Alle Populister
stemte for. 3 Republikane og tre De
mokrater stemte imod. Senator Atten
mente ogsaa, at Amerika burde sende
Krigsskibe for at sitre Cubas Frihed.
"Rodhuggeren" 3 Maaneder for 26c.
Ja, saa har da F^gus Aalls ogsaa
havt ben udsøgte 96re, at ha været vel
signet med en Immigrations Konven
tion. Hvad er dog dette for Stas? sy
nes vi mange vil spørge paa en Gang.
Spørgsmaalet er maafle sværere, end
vi magter at besvare. Dog er et Forsøg
ikke ud af Veien paa samme Tid, som en
Afveksling en Gang iblandt katt väre
paa sin Plads. Der kan bli formeget
af Politik og PengediSkuSston ogsaa, og
lidt Immigrations Drøftelse kan muli
gens interessere, selv ont ben ikke skulde
formåa at sinde akkurat Hjerteroben til
benne brusende Staahei. ®f var na
turligvis narværenbe, og vi nebstrev en
hel Del af bet, om blev sagt, men bet
vilde følgelig bli alt formeget at trykke
bet hele, saa vi maa tabe gaa med at
give kun faa Brudstykker, isär da det
er vor Agt at give tilbedste i alleFald
lidt af, hvad vi selv tänker om benneBe
oægelse.
Konventionen samledes den 16deFeb.,
og Lyceum Theater var engageret. Sag
fører Houpt holdt Velkomsttalen. Han
sagde blandt andet:
„Tusinder af Acres af Land ligger
øde her i Nordvesten. Tusinder af Mäitd
er stuvet sammen inden Faktoriets Mure
i Østen. Det er disse Mænd vi ønsker
hid for at bete Rigbommen meb os. V
ønsker bisse Folk hib, ikke alene af ego
istiske Hensyn, men vi agter at hjælpe
dem samtibigt, som vi hjælper os selv.
Frugtbarere Grund at bygge et Hjem
paa enb i Minnesota sindes der ikke.
Denne Konvention et for at avertere,
ikke for at berige nogen individuelt.
Det er Mand «f Mustier vi ønsker
herud".
Der var mange Talere, som optraadte
den 26de, hvoraf vi vil nävne en Butler,
en Surveyor fra Barnesville. Han
fortalte blandt andet om Red Lake Re
servation, og hvad han sagde om den, er
følgelig af Interesse. Paa Nordsiden
as Red Lake, sagde han, er der en uen
delig Svamp, som ikke er værd 5c. Denne
Svamp strækker sig lige til Nærheden af
Lake af de Woods. Det er paa Vestsiden
af Red Lake, at Farmingslandet sindes.
Dette Land talte Butler vel
nm
x\
OM,
mett
slog straks om og fortalte om de vidun
derlige ^Zeaches og Kaalhoder, de avler
ude paa Stillehavskysten.
Ræste Dag var Konventionens Hoved
dag. Da tom selve Jim Hill (med spe
cial Train) og talte. Hand Bills
spredtes om i Byen, at Hill fluide tale
Kl. 2. Alle ventede, at Theatret stulde
syldes tit Trængsel. Hvilken Skuffelse!
Da Modet aabnedes paa Eftermiddag,
var der knapt 200 Mennesker tilstede, og
„Chairmanden" udtalte fin dybe Bekla
gelse over, at faamange Sæder stulde
staa toinnie. Hill var ikke kommen end
nu, og til Tidsfordriv begyndte For
samlingen at rnabe i Munden paa hver
andre ester Uieblikstalere. Den ene
ester den anden blev anstreget. Endelig
var der en tyk Herre fra Illinois, rigtig
en Fleskemave, som paatog sig at tale.
Til hvilken Grænse den amerikanske
Forvorpenhed kan naa tør være not at
nävne, at denne Figur fortalte meb til
syneladende Alvor, at han var en „prak
tisk Farmer". Naar matt faa ham og
hørte ham paastaa dette, tog det sig ud,
fem ont Gamle Erit fluide fremtraadt i
et Bønnemøde og fortalt, at han var en
meget „praktisk Søndagsflolelarer."
Urimeligheden vilde biet nogenlunde ben
samme. Som „praktisk Farmer" for
talte denne Illinois Mand, at Minneso
ta var saa rent fortræffeligt at bo i, at
a e e e v i e o e i 2 5
Aar end cn enefteDag i Hitn
e n". Slige Flastler sätter Amerika
nerne Pris paa. Til sttgt klapper de
tramper, raaber, hurraer.
Jim Hill begyndte med at udtale sin
Glæde over at faa Anledning til at tale
til benne Forsamling. Han lagde Til
hørerne paa Hjerte, hvor nøie Farmer
nes og Jernbanens Interesser var for
bundne, og at faafremt Farmerne var
fattige, vilde alle andre bli fattige,
var Farmerne driftige og velstaaenbe,
vilbe anbre Folk trives og have Lykken
med sig. Formingen var Samfundets
Grundlag. Landet og Jernbanen, sagde
han, var permanente og kunde ikke flyt
tes. Farmeren kunde dø, men Landet
laa igjen, Jernbanepresidenten vilde dø,
men Banen vilde fremdeles være der.
Det var 17 Aar, siden han overtog Kon
trolen over den Jernbane, der gjennem
skjærer denne Del af Staten. I
1879
blev der paa hans Bane fragtet ti Mil
lioner Bushel af Hvede. I
1896 vilde
Banen fragte 65 Millioner Bushel
eller saanteget som hvilkensomhelst andre
tre Baner tilsammen og 20 pCt. af
hele Landets samlede Avling. Samme
Fremskridt kunde gjøres herefter. Det
var blot om at faa Immigranter ind
her til at dyrke Landet. Foa st«rke,
muskuløse Mand, font vilde dyrke Mar
ken og bygge Huse. Maaden at saa
stige paa, var, at Organisationen fluide
forgrenes, saa der fandtes en Jmmigra
ttons Komite i
hvert Township Staten.
Og saa fluide en og hver, som havde
Slagtninger eller Venner i Europa eller
andensteds sende disses Adresser til Ho
vedbestyrelsen, og passende Literatur
vilde bli sendt til dem. Selv vilde Jim
Hill bistaa med Raad og Daad og ingen
fluide henvende sig til ham forgjæves
denne Sag. Sluttelig opfordrede han
Otter Tail County til at sende ett Dele
gation til Statens Eksperiment Farm
näste Sommer, og han vilde give Dele
gationen fri Pas paa Turen. Det var
mangt de kunde läte angaaeitbe Farming
der, mente han.
Ovenstaaende, tror vi, vil give Læse
ren et nogenlunde Indblik i benne Im
migrations Staahei. Hvorfra kommer
denne Bevægelse, og hoad er Grunden
til den?
I
mangsolbige Aar har man ikke hørt
et Ord om noget jaadant, og enhver har
troet, at Landet herrundt var optat.
Spørger man nogen, om hatt ved noget
frit Land, vil Svaret bli net. Med
Undtagelse af Red Lake Reservationen
veb ingen om vakant Land. Og ingen
vil være i Tvil om, at denne Reserva
tion vil bli optat uben nogen flig Staa
hei. Udsigterne er heller, at Folk vil
komme tit at staas om Landstyrkerne.
Det er attsaa ikke Reservationen, bet
gjalder. Dette fan mon staa absolut
fast.
Hvad andet Land sindes der, somJttd
vandrere kunne faa fat paa? Jo, Jern
banerne har en hel Del Land, som ligger
usolgt. Dette Land er ikke bestaltet. I
sidste Legislator blev'Anbersons Bill
trods Cronkhite vedtaget. Ved Si
den deraf har den i Polk County paabe
gyndte Bevægelse med at opføre paa
Skattelisten Land tilhørende Kompanier,
som har leased fine Baner, sat Skræk
i Blodet hos Great Northern Kompani
et. De indser, at svært länge kan de
ikke beholde Landet skattefrit efter bette.
Intet kan berfor väre naturligere, enb
at de vil finde paa noget for at sälge
Sanbet i en Hu og Hast. Og jo flere
Folk be kan faa til at strømme inb, jo
mere vi! be faa for sit Land. Ved Si
den deraf vil esterhvert, som det solgte
Lattb lir byrket, Fragten og Trafiken
paa Jernbanen forøges. Det er to
Fluer at flaa meb et Slag. Det er intet
Under, at Hill vil være behjælpelig i
denne Sag.
Vi tør saaledes paastaa, at hele Bevä
gelsen udgaar fra Hill selv, og ot er af
den Formening, at bet et ret og slet For
søget paa at beskatte KompamernesLand,
som gau Stødet til bentte pludselige Im
migrations-Craze. Det var rent latter
ligt at høre Farmere komme op paa
Platformen og fortælle om alle de Pote
ter, de havde i Kjælberen for at bebage
Folk til at komme og kjøbe Jernbane
land i byte Domme. Hvilke Faar er
ikke en stor Del Mettnester. Naar Rig
folk eller Korporationer har en Dks .at
slibe, behøver de blot at sætte en Bevæ
gelse i Gang, og Massen styrter efter i
tankeløs Beruselse. Det er ligesom ©au
flokken, der gaar efter, hvor Bjeldesauen
gaar foran. Folk flest har intet Gavn
as, at Jernbanerne sælger sit Land til
uhørte høte Priser, og matt fluide advare
imod en unaturlig Indstrømning thi
med lidt Eftertanke kan enhver beregne
Følgerne deraf, og vi an fer bet overflø
digt at tage Plads til itogett Bestnoelfe
derom.
Saa er det Saanekompanterne, som
ogsaa har ende! Land. Cirkulærer blev
uddelt af „Minnesota Loan & Trust
Company" iubeljolbenbe lange Lister af
eksekverede Farme i næsten alle County
er. Det var rent bebrøoeligt at læse
bisse Lister: „80 Acres under Plog",
„100 Acres", „150 Acres", „Huse, god
Brønd og godt Pasture" kunde matt läfe
paa Side efter Side of Cirkulärrt.
fiaanelempanier gjør falles Sog meb
Jerubanekomponier i denne Affære, og
bet hele gaar ub paa at lede en Sværm
ind her, som kan bli skjebnesvanger for
mange.
Bi advarer paa bet indständigste imod
en crazy Indstrømning. Vi beber en
hver betænke sig vel, før han skriver og
overtaler Slægt og Venner at strømme
inb og løbe rundt ester disle Schemeres
Fisteagn.
Det vilde være langt mere at sige
herom, men Pladsen tillader ikke mere
denne Gang.
Kan vi gjenobre det syvende
Kongresdistritt?
Vi tror, dette kon lade sig gjøre, der
som vi opstiller vor bedste Mand for
Balg.
For at sinde denne Situationens
Mond maa vi overse Embedsjägeren
han, som faa inderlig gjerne ønsker at
bli valgt. Enhver, der gaar omkring
og flutter med den Tanke, at han er selv
s k e v e n i U a k e e a a i e s k y
der ham flig Anerkjenbelfe, viser netop,
han ikke er flig Opgave ooren. Han
mangler den nødvendige Selvkritik tit at
kunne indse Ansvare», som ett saadan
Stilling fører med sig. Embedsjægeren
maa altfaa lades ude af Betragtning,
s e e u u n a a e a e
a v i n e i a e e v i o
tabt. At gjengjælde Partitjenester og
Partitrostab meb Embede og, Levebrød
kan det først være Tale om, naar Par
tiet blir faa stärkt, at det raaber Marken
alene. Men selv da burde Embedet söge
Manden, ikke omvendt. Men, som
antydet den Dag, den Sorg.'
Situationen inden syvende Distrikt er
for narværenbe af den kritiske Beskaffen
hed, at dersom vi venter at gjenvinde bet
tabte Repriisentantsæbe i Kongressen,
maa vi lagge alle personlige Følelser af
Gunst eller Uvilje hlfibe og som uegen
nyttige Reformoentter sinde og kaore
n e o e n a n s o u n e O
æn i ed er n e har den lyseste
Udsigt til at lede os frem lil Seir.
Her er Situationens Mand
Han søger ikke nogetsomhelstEmbede,
flet ikke dette. Han pil maafle frabede
sig Nominationen for Kongressen, om
den blir ham tilbudt Dette er noget,
vi ikke ved, men aner, da han er beskeden
og tilbageholden, farlig der, hvor anbre
Ho Ib er sig fremme og „altid glimrer med
sin Närvärelfe". Dettt er et Karakter
trak hos ham. Men forstaar han, Fol
ket og Sagen ton hjælpes, vil han aldrig
øfjlaa at efterkomme saadant Anfle.
Han hor aldrig søgt noget Embede.
Toertom. Naar Venner Gang poa
Gang har tilbudt ham saadant, har han
asflaat.
Han er en ærlig, trofast og heltud
uegennyttig Folkepartimand, en
evnerig, begeistret, stø og paalidelig Re
formven. Hau stod meb os i Kampen,
ba vi var faa og svage, ba bet kostede
ikke )aa ttbet for Kjøb og Blod at være
tre mob sin Overbevisning. Hon et
den somme soavel efter som før et
Valg lige virksom, lige uegennyttig
for Sagen.
Han er født med Statsmanbens na
turlige Evner og Anlæg. Han har faot
et af Naturen fjælbent lyst Hobe. HanS
Själscvncr er vel balancerede. Man
stal ikke omgaaes ham længe, før mau
opdager Tænkeren, ben fine, klare, skarpe
Tænker i ham. Hans Temperament er
netop passe kolerisk. Han kan begei
stres, gribes af storke Føelser, bet er
sandt, men en mer fattet, rolig, resigne
ret Person flal man vanskelig kunne
träffe.
Han har gjort ©atnfundslaren til
Gjenstanb for et aarelangt indgaaenbe
Studium. Ethvert af de store Reform
spørsmaal, som nu er oppe paa Tapet
tet, har han studeret ud og ind, kjeitber
deres videnskabelige og historiske Grund
lag.
Han er derfor en flogfærbig Debot
tant, font kan møde hvemsomhelst paa
den politiske Arena og drøfte Politik og
Satnfundsläre paa en faglig, respekt
indgydende Maade. Lad hans Svar
hans Kritik rettere, over Knute Nelsons
Jomfrutale i Senatet fornylig. (Se
„Representative" for den 19de Februar
1896). I amme Blad siger Donelly
om nævnte Artikel følgende:
„Vi fyutes specielt godt om ........
Brev i dette Numer as Bladet, i hvilket
Normand behandler sin seige Landmand
paa ett flig Maade, at Haaret kunde reise
sig paa hans Hode. Han plukker ham
sønder stykkevis. Det republikanske
Parties store Afgud og Bufemand vil
klædes nøgen og sønderstykkes af sin egen
A$t, før de blir færdig med ham."
Dersom vi Nordmænd skulde väre stolt
as at have Nationaliteten representeret
Thinget i Wassmgtvn, kunde vi ingen
värdigere Maalsrnand sende did, det er
vist og sandt i
alle Maoder. Jolfold er
vi fulbeligetr overbevist om det, at der
som vi kunne indse vort sande Bel, vilbe
vi sende ham tit Kongressen næste Ter
min uden at angre paa det. Toertom
Vi vilde paa en for Partiet behagelig
Maabe overraskes, ibet vi havbe en
Manb i Washington, som meb Hensyn
tit itibre og ybre Dannelse, Knnbflab og
Evner kunde stilles ved Siden af og rage
høit over mange andre der.
Han er i moralsk Henseende en ædel
Personlighed, hvis Handel og Vandel
v%
$
IL
4 it
mi
't»
t'»
n
I
.1
i
AM
vå
'M
S \n\n indfør en social
Det lyder:
St. LoniS, Mo. 6te Feb. '96.
Hon. B- Tillman, Wash. D. C.
For ganske nylig har Vice Presiden
ten for Seaboard National Bank sagt,
at Cleveland er Eeier as 7 Millioner.
u i a n a u i n
v
Immigrations Konven
tionen.