Rodhuggeren. [volume], April 28, 1896, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
,|p-
I
y
i.* 5
WK
p?
4
fT
I
'm
i#
gi'
E-V
Rodhuggeren
03
Kamhold«
Udkommer hver Tiridag.
Ole E. Hagen, mattar,
Torkel Oftelie,
Forretningsbestyrer
I. H. Ulsaler,
Formand.
O. H. Ulsaker.
SntfktpttenMitil pr. Bar ......
Halvöar ......
Tendt til Norge. Sverige eller Danmark.....
Betalingen 66t åtiåggt» K-rskud. »»»nmmmet
catrt fi it til ol«.
Xtlfhåttelig «dtrtlt:
SerguS Fall», Minn.
Indsendelser, Spprsmaal til Be
fvarelfe og alt vedrøerende Redaktionen
bedes sendt til Crookston, Minn. Be
taling for Bladet, Adresseforandringer
sg nye Abonnenter sendes til Fergus
Falls, Minn.
Dette No. of "Rodhuggeren" blir
jendt til flere, som ikke før har Bladet.
Bær ikke räd at modtage det thi ingen
Regning vil følge efter. Derimod be
»ytter vi Anledningen til at bede golf,
5»m endnu ikke har substriberet om at
zjøre saa.
Forföm ikke at læse om den nye Cau
»us Lov paa Jndsiden under Overskrift
"Til Folkepartiets Komiteer i Polk Co".
Caucus Loven gjælder over hele Min»
«fota og har sit Värd i alle Countyer.
ligeledes henfalder vi Opmærksomheden
paa Anti-Korruptions Loven for Min
aefoto, hvoraf Senator Ringdal giver
in grei Fremstilling paa et andet Sted i
Bladet.
Senotor Morgan erklärer at Pacific
Banens Funding Bill, som vi omtalte
en Tid siden, er et kollossalt Bedrag, og
st Millionæren Huntingions Vidnes
byrd for Komiteen vil asfløie den mest
tkstraordincere Tilstand med Hensyn til
©øntore Pacttic Sanin og dens Forhold
til Regjeringen og Kongressen. Ja, vi
faar nu se, om Hr. Morgan vil bringe
for Lyset hele denne Svindel.
Republikanerne i Connecticut har
»edtaget en straight Guld Standard
Platform. De hor samtidigt udtalt sig
tor Protection og Reciprocity. Det
ler ud til, at der ikke findes Grcendse for
Folks Selvmodsigelse. Reciprocity
tr simpelthen free trade og betyder en
yg samme Ting. De kunde ligesaa godt
have erklæret sig for Beskyttelse og Fri
handel. Folk vil rimeligvis fluge det,
l,g saa er det lige fedt, enten det er Tul
-tll?r Baas.
„Nye Normanden" paastaar, at
„Rodhuggeren" ikke vil bytte med den.
Ole Hagen pleier ikke at vare smaalig
saa vi har ondt for at tro det.
„Normanden".
Bi har ogsaa hørt Rygter, at „Nye
Normanden" skulde »firet ude med ben
Paastand, at vi ikke vil bytte med den,
men dam skjelden har jet nævnte Blad
tUer havt Anledning til at se det, har vi
ikke sagt noget derom.
Sandheden er simpelthen den, at det
ir „Nye Normanden", som sine u
grundelige Nykker har foot Sinde ikke
st ville bytte med „Rodhuggeren".
krot vi afslørede Humbugmageren
1894 blev „Nye Normanben" standset,
»g vi saa ikke mere til Bladet, før Hr
Sustad i 1895 overtog Forretningsbe
styrelsen. Do fik vi Brev fra ham, at
han var forundret over, at han ikke fandt
„Rodhuggeren,, paa Blodets Exchange
list, og at han da hovde fat os paa Li
sten. Vi modtog efterpaa 2 Numere
men sao blev det borte igjen i lang Tid
Endelig ifjor Høst eller tidlig
Vinter kom det regelmcrsigt en Td,
Men foa traf dét sig, at vi sagde noget
om Redaktørerne, som de ikke likte, og
det blev borte igjen. Vi har holdt paa
at sende „Rodhuggeren". til „Nye Nor
manden" hele Tiden med Undtagelse af
etpar eller tre Uger maaske. Og bet
stede ved en Feiltagelse af den, som skrev
af Listen for Minneapolis.
Vi har aldrig ubbredt os over, at
„Nye Normanden" ikke vilde bytte med
oS. Vi har aldrig nævnt det, og end
skjønt det kan være nokfaa kjedeligt at
gaa Glip af faadan ekstraordinär Vis
dom, har vi tænkt at bære Savnet med
ZMM
54 ,:•'- vA^*f*"v't
Taalmodighed og greie os saa godt vi
kan efter fattig Leilighed., Men naar
Bladet gaar saavidt paa FordreielsenS
Bei som at beskylde os for at have gjort
os skyldig i den Smaalighed, de har
udvist mob os, saa gaar det forvidt, og
vi troede at burde aabenbare Forholdet
som det er.
Pengemand undviger at betale skyl
dig Skat, som følgende fra et Cirkulære
fra Stats Auditoren til Co. Auditorerne
viser:
„Millioner af Dalers i Penge her i
Minnesota nndgaar Beskatning aldeles.
I 1893 indehavde Nationul-Stat og
Sparebanker $62,704,049 tilhørende
Depositors. Den 3 lie Dec. 1895
holdt de $66,870,991 en stor For
øgelse. I
1893 vor der lignet $3,198,
879 af Penge fro andre end Bankører,
og i 1895 var det lignende Beløb kun
$2,750,390. Saaledes ser man, at
Penge i Bankerne tilhørende Deposi
tors har forøget meget, hvorimod Pen
ge, lignet for Beskatning, har minket.
Ovenstaacilde Tal indbefatter ikke de
Millioner af Dalers indsat i Privat
banker og i Hænderne paa Individer.
Mindre end tre Millioner er lignet for
der
Skat, medens der sandsynligvis 'f ..
V
e
ligger fem og sytn Millioner: Ban-,
og Volten, og disse Pengemænd har
brugt det republikanske Parti til at
fremme sine Planer. Men alligevel
elsker det arme Folk, som maa betale
Skalterne, dette Parti saa inderligt, at
det næsten grader af Glæde over at bli
røvet af en flig fin Tyv. At indføre
Reformer, om vil gjøre flige Forbry
belfer umulige, er Folkepartiets For
maal. Bil Folket hjælpe til?
En underlig Forening maa man sig
er pootole i Minnepaolis. Det er intet
mindre end en Forening mellem Arbei
dere, Kirken og Forretningsmand for at
fremme Arbeidernes Interesse. For
leden holdtes et stort Møde paa Har
monia Hall, hvor Pastor Shutter af
Frelser Kirken holdt en lang Tale og
blandt andet udtalte følgende: „Kirken
maa toge mere aktiv Del i Tidens sociale
Vanskeligheder. Det er ikke nu, font
det har været før, do Verden ansaaes
for totalt fordærvet med den Almægtiges
Forbandelse over sig. Kirkens Mission
kan ikke langer være at samle nogle faa
Sjæle, font et formodet at være ubfeet
for at vare de himmelske Boliger i Je
hovas Road. Kirkens Pligter ongaac
denne Verden og det nuvärende Liv. Bi
ton maaske ikke finde ud Gud, men vi
trænger ikke sige svært meget for at sinde
flere Mennester, som trænger vor Sym
pathi og vor Hjælp. Vi kan let finde
vor Broder, og »aar han er funden, er
Faderen ikke langt borte. Det er et
idealt Liv, Kirken maa fremholde. Det
vor engang formodet, at dette Ideal var
Fattigdom. Nu er vi i Fare for at fe
poo Rigdom font vort Ideal. Intet er
rigtigt. Det rette Ideal er Karakter..
.. Det nytter ikke at tale til en Mand
om at sidde i Banket med Abraham, Isak
og Jacob i Paradis, naar dennne Mand
ikke eier Brød eller en Potet at sætte sig
tilbords paa i sit eget Hus sammen med
Hustru og Børn."
Pastor Cleary (koiholsk) talte ogsaa
og holdt en glødende Lovtale for de Ar
beidere, som arbeidede boabe med „Haan
den oq Aanden".
Det gjør endelig godt at fe, at der
begynder at lysne op lidt i enkelte Pre
stehjerner, faa de blir seende og fer Ti
dens Brøst, og at de kan løsrive sig fro
Fordommen og modigt tale et frelsende
Ord. Hvad en Prest tror om Hinsides
er os foa ligegyldigt, at vt ikke gider
spørge derom engang, men vi spørger,
hvad han tror om denne Verden. Og
dersom Pastor Shutter vil holde frem
som begyndt, vil han i Sandhed bli en
Frelser-Kirkes Prest.
Hvad for noget?
En storartet Jern-Trust var organi
seret fornylig, og det er en anselig en
ogsaa thi den kontrolerer hele Jern
trasiken i hele de Forenede Stater. Sam
tididig med Efterretningen om denne stor
artede Kombination fender Tin Plate
Møllesolkene udi Verden en Täuders
Gnidfel over den dannede Kombination
sigende, at den nye Forhøielfe af Prisen
poo Jern vil tvinge dent ttl at lukke fine
Faktorier, da den store Trust vil bli
istand til baade at betale Tolden og un
dersalg? bent.
Nu, skulde man ha hørt noget fligt?
Hvem skulde drømt om, at Fabrikanter
vilde komme og fortælle Verden, at høie
,i
^,v„'
Ttnge.Ar den, at enkelte har tilranet
sig saa st^Magt, at de bestemmer Pri
ser efter e?'»t Tykke. Depew har sagt,
at 50 Mcend kan komme sammen og dik
tere en Krise, naar de finder for g»dt.
Og det er fandt, .trisen 1893 var
dikteret af disse hjerteløse Storchemere
Og medens disse Mänd dominerer begge
politiske Partier, medens de kontrolcrer
nærsagt hele Landets Rigdom, alle Mi-
ner, Kommunikationer og de fleste Faklo-
kerne" -rier, sidder republikanfle og demokratiske
1
Saalangt Cirkuleret. Dette er en
anden Prøve paa Pengemands Skalten *er
a 1
Redaktører og kjævler om, hvilket Parti
Stilling.
Tingen er, at Folket er saa blindet af
e*
1 an e
^orr^
Partifarven, at de ikke kan fe, at deres
polit iste Ledere er Lededukker i Kapita
listens Haand. De fer, at bet barer
galt ivei, men det ene Parti flyider paa
det andet, og medens dette ftaar paa
ler de Magthavende bog Tronen, saa be
ftaar nästen vikroget af bare Latter.
Sagen er, at enten vil nogle faa
Mänd komme til at eie hele Landet og
herfle over alt Folket, eller maa Folket
reise sig og toge Jernbaner, Miner og
al offentlig Eiendom i sine egne Hænder.
Folket maa enten selv eie disse Rig
domme, eller bli eiet af be faa, som kon
trolerer Rigdommen. Et af to. Emen
ete eller bli eiet. Hvab vil bu välgc?
Vil du være Medeier i Livets Goder,
eller vil du väre Træl for andre og bli
eiet af ryggesløse Schemere.
______ 3.
Samvittighcdslöse, manlige, repu
blikanske Politikere høres tit og ofte paa
staa, at Populisterne har varet mere
ekstravagante og kostet Folket mere, siden
de tom til Magten i Polk Co.', end deres
Forgjængere Republikanerne. Disse
Politikere kan gjøre overnævnte Paa
stande med den fkraaftkrefie Mine af
Verden, og de gjør bet naturligvis
meb Forfat for at vildlede dem, som
intet ved ont bet virkelige Forhold. For
at møde flige ryggesløse Paastande vil
vore Læsere gjøre vel i at klippe ud føl
gende Tal og fæste dem i sin Hat for at
have dem forhaonden, naar republikanske
Valgløgnere kommer rundt, og disse
Karle vil bli paaträngende og nærgaa
ende som fulten Myg fra nu af og ttl
Valget er over:
Udgifter i Auditors Office be fire sid
ste Aar under republikansk Styre.
I 1887 $4,068.40
1888 3,929.91
1889 3,999.49
*1890 4,062.17
Under populi»^ Administration.
I 391 $3,846.76
±392 3,974.50
1893 3,980.80
1894 4,152.56
1895 3,874.70
Udgif .rne i Kassererens Office har
øget lidt de sidste Aar, men paa ingen
Maade i Forhold til Forøgningen af
Folkemængden og det førøgede Ar
beide. ch
Under rep. Styre.
I 1887 $2,921.50
1888 2,796.00
1889 2,800.00
1890 2,889.00
Under pop. Styre.
1
,'
«odh»sgere» XitSNg# de» 28b# April, 1896«
Priser vilde tvinge dem til at lukke sine
Faktorier? Hvem havde tænkt, at For
højelse af Priser skulde stange FoUotier,
gjøre Folk arbeidsløse og sätte Tusinder
paa Trampestien? Om nogen havde
sagt noget sligt, vilde han biet udleet
som en, der var bleven idiotis? forme
deist sin egen Snusvigtighed. Men uu
siger Fabrikanter det selv, og Spørgs
maalet er, hvad skal man tænke? Inde
holder Udtalelsen nogen Mulighed for
'at vare rigtig? Ganske vift det gjor
den. Kombinationen bestaar af Kapita
lister her og i England, og de kan for
høje Prisen paa et Sted og samtidig
nedsætte -n paa et andet, eftersom det
inaotte ftt 's nødvendigt for at knuse en
Konkurrer Trusts oprettes nu, der er
saa mægtige, at Told og al Lovgivning
preller c-s den lige saa afmagtigt som en
Hagelladr mg af et Krokodille Poutser
Under pop. Styre:
1891 $3,431.15 $2,180.00
1892 3,860.30 2,100.00
1893 3,470.00 2,100.00
1894 3,862.55 2,100.00
1895 4,320.58 2,100.00
Angaaende Clerk of Courts Office vil
vi gjøre opmärkfom paa, at under rep.
Styre før 1889 var der en Fee Office,
og alle Jndtagter gik til Embedsman
den. Videre vil man erindre, at op til
1890 var Indtægterne i denne Office i
flere Henseender høtere, idet certifying
to abstracts betaltes med $1.25. Mis
tankelige Omstændigheder i denne For
bindelse bevægede deugang Ole E. Ha
gen til at forlange Undersøgelse, og Føl
gen deraf blev kun den, at disse „fees"
nedsattes til 50c. Dette forminskede
Indtægterne denne Office med maaske
henimod $2000, men alligevel fer vi, at
tiltrods derfor har Indtægterne øget
over $600 det første Aar af Populisme.
Med dette for Die er det vel at logge
Märke til, at under lovprist Repuvlika
nismr. medens abstract certificate
fee beiltes med $1.25 strakte Indtag
terne uke'' at dfikke Udgifterne, men
Conntyet atte betalr ekstra de to
sidste Aar .r $100. Under Populis
me berimi har Jnbtægterne i de fem
sibste Aar oversteget Ubgifterne med $8,
364. Dette er en af Frugterne af den
Fee Bill Strib, som Folk endnu vil
hove i frtstt Mmde.
Register of Deeds Office er b?t
ligedan med. Under rep. Styre gik alle
Jndtagter til Officeholder«!, men under
Populisme og paa Grund af Fee Bill
Striden er der i de sidste fem Aar H3,
591.65 over Udgifterne, og disse Penge
er betalt ind i Co. Kassen.
Udgifterne til County Roadet Løn
og Milepenge i 1887 $1,480.00
1888 2,261.00
1889 1,230.84
1890 993.55
1891 1,191.55
1892 2,014.84
1893 1,843.63
1894 1,961.08
1895 1,523.70
Mrd Hensyn til Countyraadet, saa er
det først i 1895, at Populisterne havde
Majoritet der, og alle Fadaser, font den
rep.-dem. Majoritet har forøvet mellem
1890 og 1895, faar Republikanerne og
Demokraterne dele Bebrejdelserne imel
lem sig.
Til Hjælp for Läseren i Hons Studi
um over, en fit Populismen har været
mere expensive end Republikanismen
meddeler vi følgende Tal, som viser
Countyets Forøgelse i Folkemængde og
Værdi:
Countyets Bärdi i 1890 $6,444,410
1895 8,090,826
Co. Folkemengde i .1890 30,192
i 1895 39,209
Soolebes ser man, at Count yet be
sibste fem Aar forøget i Värdi med omtr.
24 pCt. og i Folkemængde omtr. 30
pCt. Og alligevel har Expencerne
minket, siden Populisterne korn til Mag
ten.
Hvad Folkeparti Ledere i
Polt County har at fige
Reformvenner fluide ikke tabe Lige
vagten paa Grund af det Skrig, som
Republikanerne nu saa høirøstet istemmer
for McKinley. Vi erindrer alle den be
klagelige Tilstand ved Slutningen af
Harrisons Administration. McKinley
Loven, hvorfra Forfatteren faar fin
Glorie, havde da været ikraft omtrent 3
Aar, og hvis dens fremtidige F^^ger
skulde bedømmes efter den hengangne,
vil Landets nuværende Stilling neppe
taale en anden Dosis deraf. Hemme
ligheder ed det hele ligger deri, at bet
repnbl- 'A ske Parti er i Forlegenhed for
at ftnlv^.yllemidler, hvormed bet kan
vildlede Lolket og vedligeholde Guld
kongernes '^igt ved at sætte en anden
af fine Reds^ .«r i Presidentstolen. For
at gjøre dette, or ftaar de, at de inaa foa
Folket til at "cjævles over intetsigende
Spørgsmaal. Dette Spil har været
drevet i over tyve Aar, og fandt at sige
det, det begynder at bit noget luvslidt.
Abraham Lincoln fa:
„Dn kan narre hele Folket til en Tid
og endel af Folket hele Tiden, men du
kan ikke narre hele Folket hele Tiden".
Vore republikanske Venner, som faa
ofte paakalder Lincolns Navn for at
narre Folket, skulde erindre fig Han8
Ord angaaende disse Ting.
Lad alle alvorlige Reformvenner ftaa
Skulder til Skulder og fordre Kampen
udkjærnpet over de virkelige Dagens
Spørgsmaal. Fienden tør ikke møde
08 paa dette Gebet, og vi maa angribe
dem, til vi Har drevet dem fra det sidste
Smuthul.
Onkel Sam er velkommen tit al den
Tariff, han inaatte sinde forgodt, bare
han vil give Folket tilstrakkelig Penge,
hvormed de kan betale sin Gjæld og
forsyne sig med det Nødvendige, samt at
han vedtager Love, som vil hindre nogle
favoriserede fra at stjole Pengene fra
Folket og atter nedsynke dem i financtelt
Slaveri.
Det vigtigste Spørsinaal, som Popu
listerne i den forcstaaende politiske Valg
komp fluide famle sig om at lese, er,
hvorledes de Personer, som sympatiserer
med vore Partiprinciper, font ikke læn
ger hylder de to gamle Portiers Maade
at forvalte Regleringens Anliggender
paa, fan vindes. Der kan ikke herske
nogen Tvil om, at Folket, Masserne,
ønsker en Forandring. Tilstandene er
saadanne, at noget maa gjøres for at
befrt Folket fra de nuvärende finnoncielle
Tryk. Slette Love og Vanstyre har
draget os allesammen ned. Bore Prin
ciper hyldes men af en eller anden ufor
klarlig Grund er mange uvillige til at
forene sig med os.
Den bedste Maade at gaa frem poo
er, ifølge min Mening, at vi udviser en
fast Overbevisning og urokkelig Bestemt
hed om, at vi vil vinde. I
den Hensigt
skulde Folkeparti-Ligaer organiseres i
hvert eneste Valgdistrikt. Historien
later os, at der, hvor Arbeiderne har
været bedst organiseret, der har ogsaa
den forfägtede Sag hurtigst vundet Po
pulæritet, i kort Tid kulmineret i ende
lig Seier.
Det anterikanfke Folk har en stärk
Tilbpielighed til at holde sig paa den
vindende Side, liker ikke at være med i
Minoriteten, selv om det rette derved
fluide lide. Vi maa bringe Vælgerne
til at indse, at Folkepartiet er uovervin
deligt, at det er i Marken for at feire,
at vore Principer, som fortolket i vort
nationale Valgprogram, vil, om gjen
nemført, sikre os en god Regjering, lige
Rettigheder og, som Følge deraf, et lyk
keligere og tilfreds Folk. Hvad Polt
County angaar, har Interessen for Re
formsagers Fremme ikke aftaget en ene
ste Tøddel, men har, paa den modsatte
Side, vundet betydelig Tilslutning. Vi
maa vogte ös for ikke at fjjærne disse
gunstige Forholde ved at forsøge at for
andre Sagens Principer til enkelte Per
soners Interesser. Personer er os liden
Betydning sammenlignet med en stor
Sandhed, en stor politisk Reform. Lad
os arbeide sammen indtil den Sag, vort
Parti forfagter, de Principer vore Lede
re advokerer, vil väre blevet en fast Be
standel af vore permanente Institutioner,
indtil Lykke og Velfærd vil herske over
alt fra Kyst til Kyst fra Gulfen ttl de
store Indsøer.
L. E. o s Sman.
Siden Folkepartiets Fødsel har der
aldrig været en Tid, da Nødvendigheden
af alvorligt og ærligt politisk Arbeide
var faa bydende forn netop nu. Vi moä
nu for anden Gang møde en Fiende i
Komp, en Fiende, om er ligesaa sam
vittighedsløs som Judas og saa princip
løs som de hessiskeH order, der kjæmpede
imod os under Revolutionen. Og me
dens vi er talrige og faste i vor Tro
paa, at vi har Retten paa vor Side,
maa vi dog ikke glemme, at vorFiende er
magtig, vel organiseret og vel indøvet i
den politiske Krigskunsts Taktik, og at
denne Fiende vil gribe til alle Triks
kjendt as snedige Politikere. De vigtigste
af disse er*nemlig lste at splitte os ad og
bagefter at beseire os. Der er ikke
mindste Tvil om, at der er en stor Ma
joritet i dette Kongres Distrikt, som er i
Favør af de Principer, vi forfægter,
heller ikke er der Spørgsmaal om, at en
fair ballot og et fyldigt Udtryk for
Distriktets Stemmeberettigedes Ansku
elser resulterer i Folkepartiets Kandi
daters Valg.
har ikke Rood til at beskjemme sine hel
lige Principer for Lysten ester Embede
og Begjäret efter Guld. Vi kjemper
nu for at gjenvinde den Frihed, fom
Fienden, vi ftaar Ansigt til Ansigt med,
har røvet fra os, og det er vor uafvise
lige Pligt at kaste tilside alle andre Hen
syn undtagen Patriotismen, Loyaliteten
og Troflaben til det almindelige Folks
Frihed og Rettigheder.
Vi maa ikke begaa Feiltagelser i den
kommende Valgkamp vor Kamp er
en retfærdig Kamp for hele Folket, boa
de rige og fattige. At opgive nogen af
de Principer, vi kjæmper for, kun for at
vinde en midlertidig Magt eller Fordel,
vilde med engang reducere os til den
samme moralske Forfatning fom den
Fiende, vi forlod. Med Højagtelse for
bliver jeg eders.
Populisme og Republika
nismc.
©"rn en Følge af Anvendelsen o
Minnesotas Love af en populist Dom
mer, populist Co. Attorney og populist
Grand Jury har Gamblere, Saloonkee
pere Prostitutionshuse i Poll Co.
mantlet betale til County Kassen for
Aarene 1894 og 1895 i Distrikt Court
Mul!ter den betydelige Sum af $8,
380, hvilket Beløb er biet uddelt til
.untyets Skoledistrikter.
Dettte er en værdifuld Contribution
fremtvunget ved Lov fra et vigtigt Ele
ment af Nutidens Republikanisme og
forstandigt anvend* af Populismen for
at formindske Skatterne og fremme Sko
leundervisningen Polk County.
Den Advarsel, vi trykker paa et ondet
Sted i Blodet med Hrnsytt til Skog
eller Prairie Brand, ligesaa Brand
paasat as Træske eller andre transporta
blcEngines er publiseret efter Ordre af
County Commtssærerne i Overensstem
melse med Section 4 af Aften of 18de
April 1895 for Forebyggelse af Skog
og Prairie Brand. PaaGrund af den ri
ge Plantevækst sidste Aar vil Faren for
Brand i°den kommende Sæson bli stor
i meget tørt Veir. De fleste Mennesker
er forsigtige og om de har Ugrås eller
Ärat at brände vil de gjøre bet tidlig
om Vaaren, da Morken er raa, eller om
de har Straa eller Stuble al brænde,
vil de først pløie en sikker fire-break
rundt hvor der skol brændes. Der fm-
tdeS
Men vort Folk hor den Særegenhed,
at det ikke villigt underkaster sig Parti
Diktering og gjør Modstand mod Par
tifvøben, hvilket alle gode Mand bør
gjøre, og følgelig maa vi ikke nominere
Mänd, som er uduelige, snedige, uær
lige og tvilsomme. I
alle politifle Di
visioner i ©toten maa vi nominere vore
bedste Mänd, og naar den listige Fiende
under Valgkampen anfalder dent, maa
vi mandigt forsvare dem. Og naar
Dagen lommer at udøve Friborgerens
Ret, gaa saa og stem for de Mænd,
her og der ett toukeløs Person, fom
ille ved, hvor let en Løsild kan saa Over
toget, og saa sätter hon paa i tørt, eg
vindigt Veir, eller nogen Omstreifer
[cruiser) fom undlader at slukke sin Leir
Ud, eller nogen Lokomottue Engeniør
som undlader at holde sin Gnistfange,'
i god Stand. Det er fligt Folk, som
soraarsager ødelæggende Ildebrand.
Det ftaar ikke i menneskelig Magt at
stanse en udstrakt Skog eller Prairie»
brand i tørt og farligt Veir, og derfor
fluide alle og enhver søge at afværge
saadanne Ildebrande.
I
har udvalgt til Kandidater, og faa eders
Venner til at gjøre det somme. Ingen
Mand skulde bli nomineret i Caucus
eller Konvention, fordi han er avoida
ble, heller ikke skulde I tiPabe nogen
uden en vel prøvet og poolidelig Mand
at tilbyde sin Tjeneste font Deleggt,
forbi han har Tib til at gaa og Penge
til at bestribe Ubgifterne. Dette vil bli
en of de mest beleilige Planer for Fien
den, og
I maa vogte omhyggelig p'
at ingen sættes til Skildvagt over eder
selv og eders Familiers Frihed, førend
I
ved, at han er värdig eders Tillid.
Gjør ingen Handel eller Kombination
for at vente et lille Embede.
-Det vor en af de gamle Partiers Feil
og en af de Aarfager, hvorfor vi politisk
gjorde Oprør. Folkepartiet kan ikke og
Foredrag af Kristofer Janfon er
tilsalgs i „Rodhuggeren", 95c. Disse
Foredrog, sire't Tallet, har, som Læser
nemaaste vil mindes, varet anmeldt i
„Rodhuggeren".
"Wisconsin-Biblen", portofrit 30c.
Jngerfolls: Moses Feiltagelser og
Hjernestoller (en Bog) portofrit 25c.
Edw. Rose-Tangen,
877 SWteauIee Ave., ff&icago. III.
LEg af S. C. Brown Leghorn, der
lægger flere ZEg end nogen existerende
Hønerace. Garanteres rene, indsend
Ordrer for Sæsonen strax. $1. for 15
TEg. Betaling maa medfølge enhver
Ordre. LEggene sendes i lette Kurve
med Express. Adresse,
John
I.
Hjelf ing.
Garfield, Minn.
Kirk Mollen
reve fvr Forretning.
Bi er nu rede til at ubføré al SlagS
Møllearbeide for Farmerne. Feed,
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel loves nu hver Dog. Tilfreds
hed meb Arbeibet garanteres, og alt Ar
beide udføres promt. \n\n $1.00
0.60
1.50
Bi flyider Auditor Gråson Polk
So. Tak for hans L?elvillie i at hjälpe
& låmte Talopgaver for denne Ud
gotte.
I 1891
1892
1893
1894
1895
•2,744.00
3,268.83
3,184.95
3,117.00
3,098.00
JndlSgter og Udgifter i Clerk of
Courts Office under rep. Styre:
JndtSgter. Udgifter.
1889 $2,863.15 $2.800.00
1890 2,620.77 2,800.00
Martin O'Brien.
Frank v es.
A. H. Kirk.