Rodhuggeren. [volume], May 19, 1896, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
W
Til Sr. Senator Ringdal.
De har glvet oS Anledning til at siu
dere DereS Grunde for, at De tror paa
Bolagssystemet og ikke paa Prohibition.
Herfor flylder vi Dem ep hjertelig Tak.
Jeg tager mig den Frihed at drøfte
Deres Indvendinger mod Prohibitiv
nen. Jeg
stal giøre det saa kort og
lig em, som jeg ?an.
Jeg finder en Forskjel mellem Natu
rens og Samfundets Love. Naturen
straffer alle Overtrædelser Samfundet
-blot saodantu, som tydelig stader det og
ikke altid alle disse.
Mänd, som ruineres ved sine Fan|t5
liers Overdaadighed, straffes jo, som
De selv siger, ved, at deres „Mod og
-Helbred knakkes". I alsald er deres
Ruin en belærende Straf. Følge, ne
for Familien er ti Gange værre end for
Manden.
Naturen lader vist intet Brud gaa
ustraffet.
De Penge, faadanne Familier ødsler,
vinder andre. Samsundet kan faaledcs
holde Balancen, hvis dets Love ellers
er retfærdige. De natedes ruinerede
Personer blir nødte til at aflægge dc
kostbare Vaner og bli arbeidsomme. Jo
värre det er for dem, jo større er Giraf
fen naturligvis.
Jeg har kjendt en saadan Familie.
Det hænder at saadanne Mænd drikker.
At Gränsen mellem Samsundet og
Individet er der, hvor Følgerne af In
«videts Synder imod den moralste Lov
flutter at være direkte og blir indirekte,
kan Ⱦre sandt. Men Naturen kjender
ingen saadan Gränse meZem sig og In
dividet. Individet faar værsgo føie sig,
efter dens Love, ellers bl,r der F^ger.
Den straffer og derved aabenbarer sin
Billie. Det Menneske, som føget- Daar
skab, faar en Daares Vøn, dog er det
muligt at omvende sig og lidt efter lidt
fjerne Følgerne. At Overdaadighed
straffes paa denne Maade er et Gode
baad? for de skyldige og for Samfundet.
Det kan smerte Individerne men Sam
fundet føler det ikke. De ruinerede
Personer blir mere sparsomme og nytti
ge. Det er altfaa unødvendigt for
Samfundet at gjøre noget Forbud her.
At der skulde findes 10 Millioner Fa
milier i noget kort Tidsrum, som ruine
res ved saadan Overdaadighed er ikke
•jet at tro. Det vilde bit omtrent halve
Befolkningen. Det er naturligvis
^Overdrivelse.
Drikkeondet er bande ligt og uligt
•Dverbaobtghedeit. Dets Følger berøver
ikke bare Daaren, men ogfaa i saa jtor
Udstriikning Samfundet, at en stor Del
bra og tankende Mennesker har anset bet
nødvendigt at forbyde det.Aldrig før har
jeg hørt, nogen har tænkt paa at forbyde
Overdaadighed ved Lov. Drankeren
vanskøtter sin Familie, saa al den blir
meit ellet mindre legemlig og moralsk
fördärvet. Den, som tillader for meget
,,Fi"r og Fjas" skytter sin Familie for
godt noget, som ikke hænder saa
svart ofte undtagen blandt Plntokrater
ne. Han søger at give sine Bøm en
•god Opdragelse. Han søger at have
saadant „et bedre Hjem, bedre Kläder,
.bedre Mad, bedre Skoleundervisning og
^Opdragelse for sine Børn" end han er
istant) til, saaledes som Hr. Ringdal si
ger Rusdriksælgeren søger at gjøre, bare
med den Forskjel, at dennes Hensigt
overskygges af Hensynsløshed ligeover
for dem. font flant udenfor hans Fami
lie. Hatts Hensigt er ligesaa god, men
han forlader sig ikke paa Hensigten til
at hellige Midlet saaledes, som RuS
dnksälgeren gjør. Men Drankeren fät
ter hele sin egen og sin Families Bel
være overstyr, for at tilfredstille en una
turlig Appettt, forn han i de fleste Til
falde maatte gjøre sig stor Uleilig hed for
at vanne sig til, font Hr. Senatoren saa
sandt siger. Samfundet er bygget paa
Familien. Naar Drankeren fatter hele
sin egen og sin Families Velväre over
styr, faa er det et Artrefc paa selveSam
fundets Grundvold. Det er samfunds
fordärvende og bet meget direkte ogfaa.
Mett alligevel skal hans Selvbestemmel
sesret respekteres, fordi han er voksen
han, som Senatoren næsten ikke tror er
værd at frelses. Nei, jeg tar Fetl det
er deres Ret, som stal respekteres, som er
paa Vei til at bit Drankere. Sygdom,
Elendighed, Nød, Mord, osv. of v. er
direkte Følger af Drukkenskaben.
„Prohibition nødvendiggjør Nedbry
"delsen af de Grænser, font hegner ont
den personlige Frihed til at gjøre og lade
efter sin egen Billie og Forstand i Ting,
i der kun direkte angaar ham selv". Dette
v er Hr. Ringdals første Indvending mod
Prohibition. Som et Resultat af Bo
lagssystemet« Norge er Trafikken faldt
bort, saa at i slerq Byer er Udsalgsteder
ne blevne lukkede of Mangel paa For
retning, siger han ogfaa. Hvor dette
har handt tr bet naturligvis bra. Hvad
jeg vilde sige her var, at Prohibitions»
rammer naturligvis ingen, font allerede
har bestemt fig at vare totalt afhol
bende. Den rammer blot faadanne,
font holder paa at oanite fig til eller har
vænnet fig til at bruge Rusdrikke
font frembringer eller har frembragt en
unaturlig Appetit, join muligens kan
gjøre dem til vilde, farlige Dyr, der i
beruset Tilstand vilde mishandle, ja
maaske dræbe sine egne Hustruer og
Børn.
Dyrplageri er forbudt at forbyde
Menneflrvlagen og det, font føret der
til, det er at gjøre Indgreb i vvkSne
Folks private Anliggender.
Hr. Ringdals anden Indvending imod
Prohibitionen er, at den gjør det til ett
Forbrydelse under Loven at sælge en
vis Gjenstand, men ikke til en Forbry
deise at kjøbe beit, medens det i moralsk
Henseende er ligesaa sorbtyderst at kjøbe
font at sælge.
Hertil er det tilsträkkelizt at sige, at
det vilde vitre umuligt at gjennemsøre
et Forbud mod Kjøb, dersom Salg var
tilladt, og var Salg sorbndt, vilde bet
være overflødigt nt forbyde Kjob. For
resten vilde bet vel gaa an at gjøre en
L!ov mod bande Salg og Kjob af Rus
drikke, om Senatoren heller vilde det.
Jeg har aldrig hørt om nogen For
gudelse as Brændtvinskjøberen før nu,
men Beklagelser over Stakkeren, hvem
Rusdrik har berøvet SelvbestemmelseS
krafleit, har jeg ofte hørt.
Man kan nästen fristes til at betvivle,
ont et faadant Subjekt er of faa stor
Bardi, at hele Samfundets Frihed rnao
sattes paa Spil for at frelse ham fra
hans egen Daarstab, dette er Hr. Sena
torens Ord, og det høres forn om Fri
heden til at gjøre sig selv til et Rovbyr
eller til at erhverve sig en „unaturlig
Appetit", var den eneste ^rihebsgnist,
som endnu eksisterede paa vor syndige
Jord. Men dette er vel ikke Meningen,
hvilket kan sees af følgende ytring: „Der
indes vel neppe noget fornuftigt Men
neske iiutildags, font vil, at Klcrdedrag
teus Kostbarhed skal bestemmes vedLov."
Der vilde saaledes bli igjen en Smule
Frihed, selv
0111
Verden skulde vedta
Prohibitionen. Folk kunde da i det
mindste selv bestemme, hvor dyre Klær,
de vilde bruge faa langt Pengene
strak ialsald.
Saa har Rusdriksælgeren ogfaa den
ne Dyd, mener Hr. Ringdal, at han ikke
stryger rundt By og Bygd og overfal
der Folk og tvinger dent til at drikke.
Saloonvarten et saa liberal, at han la
det Folk beholde sin Selvbebemmelses
ret! Han ved, hans Vare har magne
tisk Magt nok til at tvinge dem, som
har den unaturlige Appetit vel udviklet,
og faa sorger disse for nyeDaorer.
Naar han er faa liberal selv, tttaa vel
ogfaa Regjeringen vare saa liberal at
nei, det er sandt, Saloonsystemet stat
afløses as Bolagssystemet, slig er det
antiprohibitionistiske Folkepartis Billie!
„Det er en falsk Theori, at Negjerin
gen kan eller bør satte sig op til For
mynder over voksne Folk i private An
liggender. Thi dette berøvet dem Selv
bestemmelsesretten, paa hvis intelligente
Btug alette beit menneskelige Karakter
kan 6tigges", er Hr. Ringdals Tro.
Voksne Folk maa ha lart at beherske
eg bestemme sig selv, før be blev voksne.
Saloonen har ikke hjulpet nogen rneb
bette, undtagen veb en byb (Skrat, forn
bens mest forfaldne Offere kan ha indja
get i ett eller anden ung Själ. Men
delte er neppe Giund nok til at beholbe
ben, og hvis Bolaget tar dens Plads og
svarer til sin Hensigt, saa forsvinder
denne Grund ogfaa da. Faktum er, at
hvtS Bolagssystemet har dett Virkning,
font dets Talsmand tillægger bet, saa
ja, saa bortsvinder Kuudstabens
Trä fra Edens Have alligevel, og hvad
stat vi faa ha til at styrke og bygge vor
Karakter paa?
(Herbert Spencers Ord kan gjerne
stoa font uigjendrivelig Sandhed for min
Port. Jeg stal blot bemærke, at ont
Samfundet forbyr, Tilvirkning og Salg
af berusende Drikke, saa frelser det ikke
dermed Folket fra Følgerne of sin Daar
skab, ikke straks Naturen vil straffe
dem— meit fra ett af Aarfagerne til de
res Daarstab, og da oil det frelse bent
f.ra at bli Taaber.
Efter Faldet blev Engelen Gabriel
fat paa Bagt med sit flammende Sverd
fornt holde Folk ude. Kundstabens Trä
var i Haven. Mon det ikke fnatt fluide
gaa an at afløfe ham med ett streng Pro
hibitionslov?
Saloonvarten er mest bange fot det
stærkeste Parti, fot» medarbeider ham.
Vilde be antiprohibitionististe Folkepar
timanb o
reite sig rneb de prohibitioni
stiste, saa vilde nok Saloonvärten stam­
«»dhuggeren Tirsdag, de« 19de Mat, 1896.
pe imod dette resulterende prohibitions
stifle Folkeparti med al sin Magt.
Hvorfor skulde han ikke? Det prohibi
tionistifle vil affatte ham mete fuldstän
digt end Bolagspartiet.
Jeg laste her i Vinter meget omKvin
dernes Korstog i Norge imod Bolags
systemet. Det gik helt voldsomt til paa
sine Steder, og Prohibition blev indvo
teret, hvis jeg ikke mindes Feil. Jeg
ved, der herskede stor MiSnøie med Bo
lagsfystemet.
Agitation understøttet as dette .System
er Hr. Rtngdals Middel mod Drikteon
det. Hvem har agiteret m-re end Pro
hibitionisterne? Hvem har gjort mer
for Afholbsfagen? Ingen, forn jeg
ved om.
Det maa vare klart, efter denne Un
dersøgelse of Hr. RingdolS Indvendin
ger mod Prohibitionen, at denne kan
ärligt forsvares. Maaske det vil bli
nødvendigt alligeoeUt gjøre en gjennenu
gaaende Prøve mfo Bolagssystemet, saa
at man ogfaa skal have Erfaring at
dømme ester. Fjerner dett Drikkeondet,
fan Gud hjälpe os. Det vilde være
ligesaa ondt som om Prohibitionen fjer
nede bet. ,,Kundstabens Træ" vilbe
vare hugget om og tilintetgjort, og ba
vilde al Frihed väre forsvunden! Det
er bedst vi erholder vore ädelmodige Sa
loonvärter!
S a u e a o
Nogle Betra»ntnger.
„All men are created equal,"
Saaledes lyder en af be mest velklin
gende Strofer i Uafhängighedserklarin
gett. Er dette Princip efterlevet bette
Lend? Hm Saa viser ikke Fakta.
Grundrpincipet for en Republik er at
bens æble, intelligente og opofrende
Medlemmer er berettigede til ved sin
Stemme at hjälpe til at bestemme dens
Kurs. Kun Forradere, grove Forbry
dere og Jbioter,fom enten er udygtige elle
hvis Indflydelse vilde virke fladelig, er
ubeftængte fra disse Privilegier. Paa
dette Princip er dentte Republik grund
lagt. Rasten Halvdelen as dette Londs
Befolkning er Kvinder, og kun faa af
disse er tilstadet Stemmeret. Mange
as dette Lands ædleste og mest opofrende
Individer har den Lykke eller Ulykke at
vare Kvinder, og fot denue Omständig
heds Skyld er de hensynsløst fat i Klasse
mod Forræderi, Forbrydere, og Idioter
og dømte font udygtige til at styre sig
selv, medens tobenede Wster af Mænd,
som ikke har den ringeste Knndflab til
delte Lands Institutioner eller Princi
per, uden videre faar kaste fin Stemme.
Disse knn hjælpe Arbeidsherrer og
S elvherffere til at rive ned mere, end
Kvinders Bønner og Forbønner ton
opttaa hos baabe Gud og Memieflet.
Som Omstændighederne er, er det jo
klart, at dette endnu ikke er et frit Land
thi tænk et Land, font praler af Lighed
og frie Institutioner og uden Skin afRet
eller Retsärdighed sætter Umyndigheds
Stempel paa næsten halvdelen af sin
Befolkning! Foruudelig Frihed, ikke
fandt?
"No taxation without represen
tation" var Grundprincipet, font un
derlaa Uashängigheds Krigen. Uaf
hängighed var en senere Tanke. Dette
blev afgjort med et mägtigt Ja, for
seglet med Blob. Lab os fe, Hvorledes
dette er praktiseret: Kvinden har ikke
Net til at sige et Ord om, hvorledes en
eneste Cent os de offentlige Penge skol
anvendes, og Hun nægtes enhver Ret til
at nævne nogen til at representere sig,
naar undtagen nogle faa Stater. (For
Eksp., SkolespøorgSmaalet i Minnesota
og andre smaa Experimenter).
Under disse Omstændigheder har jo
dette Land ikke nogen moralsk Ret til at
statlægge en Kvindes Eiendom thi ot
gjøre dette og forblive sine første og
største Principer, tro er en Umulighed.
At flatlägge en Kvindes Eiendom og
nægte hende Stemmeret, er at forøve be
samme Voldshandlinger, fom foraarfa
gede Uafhængigheds-Krigen.
„Et Styre of Folket, ved Folket, og
for Folket". Saaledes betegnede Adra
ham Lincoln denne Regjering, og at det
er enhver fand Borgers og Patriots
Ideal, at enhver, fom viser sig dygtig
dertil, flal være Berettiget til at deltage
dette Lands Styre, trænges ikke at
siges.
Men at den store Frihedshelts Ord
er Sandhed, og at omkring 49 pCt.
udelukkes paa Grund af Kjønsforfljel,
er uforligelige. De Ord, hvor vakkert
de klinger, er blet ett halv Sandhed, og
vil aldrig blive mere, indtil ben fljärettde
Uretfærdighed er rettet.
De Love, fom ett Republik styres
under, og fom ett Republiks Medlemmer
føler sig pligtig til at holde, er kun de,
fom de selv gjenneitt sine Representanter,
har vedtaget og dersom de blive for
langte ot efterfølge de Love forordrede
af en overlegen Magt, vilde de med Rette
hylde „Trældom" og „Tyranni"og være
beretiget til at afftaa at holde dem, da
bette'vtlbe være et direkte Angreb paa
Republikens Principer.
Vi Mänd, lad os blot tænke oS, ot vi
fom en Klasfe blev dømte umyndige og
»flikkede til at have et Ord med i vor
egen Styrelse dømte udygtige, fordi
en overlegen Klasse antog, at vi ikke
»or flikkede til Selvherskere Vort
Blod vilde bruse, og vi vilde gjøre Op
rør mod dett blotte Tanke. Men dette
er, Hood der er gjort med ditte Lands
Kvinder i denne Frihedens Vugge.
Det pludres o tit Frihed ag Lighed, men
der praktiseres Tyranni og grænseløs
Partiflhed. De fordrer hvad enhver fri
Mand vilde flamme sig for at gjøre
blindt og ydmygt at bøte sig for Over
høthebens Billie.
At Manb fordrer, at man holber
Loven, er fuldstændig i sin Orden, titen
at dette kan fordres af Kvinder uden at
give Slip paa sit Krav om Umyndighed
i et faakaldt frit Land er umuligt. En
sidig Frihed er ikke Frihed, og eit halv
Sandhed er ikke Sandhed. Kun ved at
give hende de samme Privilegier, fom vi
forbeholder os felv, kau vt med Retfær
dighed fordre de samme Pligter fra
hende. Tilstaa andre, hvad du ønsker
for dig selv. Er Stemmeretten en
Pligt, faa lad hende deltage er det en
Gave faa lod hende faa, hvad du ønsker
for dig selv. Elsker du Frihed oprigtigt,
kan du ikke väre tilfreds med at fe andre
U&efaa dygtige og opofrende fom dig
felv vare berøvet den. En, fom kan
väte tilfreds med det, eister ikke Frihed,
men sig feis, og elsker Friheden paa
samme Maade, som han elfler en god
Middag, fordi den bidrager til hans
Belbefindende.
Abraham Lincoln gav Frihed til fire
Millioner. Bi kan vare med at give
Frihed til fire og tredive Millioner, og
fornt gjøre dette, behøver vi ikke at give
bort noget, fom vil gjøre os arme heller.
Bi har kun at give dem sin Rebben Ret,
fom vi itu fraholder dem. 1
A e i n n
Hvad Fordel?
Af I. I. Størdalsvold.
I
Minnesota er der for nærværende
ganske mange Afholdsforeninger, som
holder paa at drøfte det Spørgsmaal,
hvorvidt de bør slutte sig til Minnesota
selskabet.
Med Redaktørens velvillige Tilladelse
flal jeg i ol Korthed søge at besvare bette
Spørgsmaal.
Vi er s e v Afholbsfolk, forbi vi er
fast overbeviste om, at dette er det bedste
Forhold til de berufenbe Drikke baabe
for Tid og Evighed.
Bi øufler ogfaa, at andre flal
nyde dette store Gode. Dette vort Pnske
udtrykker vi ved, hvad vi forftaar med
Asholbsarbeibe, fljønt dette
Arbeibe ogfaa er ett snore stärk Støtte
for os felv forstandige Menttefler
v e n e i a v i ø e i e a i e
udsatte for Fald. hvor trygge og starke
vi end maatte føle os.
Naar man toler om „Fordel" ved
dette Arbeibe, faa kan bet ikke vare
e n e o e a e e u n e e
bare ofrer Tid og Penge for hver en
font faar libt Betaling for sit Bryderi.
„Fordelen" her maa tydelig väre selve
A e i e s e a n
Og her synes jeg virkelig ber er „For
del" ved ot slutte sig til Minnesotasel
flabet.
Per flutter med at drikke. Men han
staar alene, og hvor snille Naboerne
hans foresten er, faa er be rigtig lei
med at ville lokke ham til at brikke.
En vakker Dag siger Poul til Per:
„Jeg flutter meb at brikke jeg ogsoo."
„Jeg er virkelig glctb over det," siger
Per „nu staar vi to Skulder mod Skul
der, og det blir lettere for mig." Og
Per synes, der er ett stor „Fordel" for
ham i bette.
Saa kommeren Afholbstoler rakende.
Det bitr Møde. „Hvem har flodret i
ben Lnndsttygeten, han har jo faa- god*
Greie paa, hvorledes vi har det?" Nogle
blir sinte og bruger Mund efteråt de
lommer ud. Men Per og Paul og et
halvt Dusin til synes Manden vnr nok
saa rimelig, og saa enes de om at be
gynde en Afholdsforening. Per og
Paul fyltes ber er flor „Ford el i dentte
Foretting, thi nu er Afholdsfolket alle
rede en Magt i Nabolaget.
Mett hvorlebes var Taleren kommet
bid? Han var feudt af et større Sel
flab. Lab os kalde det Minnefotafel
flabet enhver, som kjender Forholdet,
vil indrømme, at denne Antagelfe passe»
udmærket. Men da bør jo den nystif
tede Forening støtte dette Selskab ved at
slutte sig tit bet og yde det Pengebibrag,
saa det kan sende Talere til andre Ste
der, hvor det trænges ligesaa vel.
Som sagt saa gjort. Foreningen goat
tud i Selskabet og bidrager Penge.
Selskabet blir startere, det udvider Ar
beidsmarken, det blir en Mag i Staten.
Og ttatmte Forening synes der er „For
del" i dette.
„Fordelen" ved at slutte sig til Min
nesotaselffabet ligger simpelthen deri, at
Arbeidet der kan drives saa meget kraf
tigere og virkningsfuldere.
Saa fmaat fom det er med Selflabet,
saa vilde det uden dettes Tilværelse vist
nok have feet betydelig værre ud med
Drikken blandt Norflerne i Staten, end
Tilfælbet er nu.
Men hvorledes kunde der have været
et Fællesselskab,hvis ingen Forening have
sluttet sig til det?
Selflabet er nu over ti Aar gammelt
og beftaor af QO—70 Foreninger. Dets
tyngste Arbeibe er gjort. De Forenin
ger, som er oprettet i den senere Tid,
bør tænke fom faa: „Er bet ikke bedst vi
hjälper dem, fom stod faa tappert, felv
om de var faa og svage, og som allerede
i lang Tid har arbeidet soo haardt og
tildels virkelig gjort store Opofrelser?"
Der er for Exempel en Forening, som
här bidraget omkring $300 til Fælles
skabet.
Her tror jeg ogfaa at burde paapege,
ot intet Asholdsselflab møder mindre
Modstand fra Kirkefolkets Side end
vort, og det tommer deraf, at vi driver
hele vort Afholdsarbeide aabent »g ær
ligt i Dagen, faa at Verben katt fe, hvad
vi hor för os.
Endelig synes en Del, at en Forening
kan give Penge til Minnesotaselflabet
uden at gaa ind i bet. Denne Tanke er
bare halvtönkt. Naar Folk yder Penge
lit noget, saa vil de ogfaa gierne være
med at bestemme, hvorledes Pengene flal
bruges. Det tranges ikke bare Penge
tit Asholdsarbeidet, der trænges ogfaa
Forftanti til at benytte de indkomne
Penge.
Hvis en udenforstaaende
gj öre lige saa meget for Dem
Mr. Fred Miller i Jrwing, III., flri
ver ot han havde et haardt Nyretilfælde
for mange Aar siden med flemme
Smerter i Ryggen. Bläreit var ogfaa i
Uorden. Han prøvede mange faakalbte
Mibler for Nyrefygbomme men uden
noget heldigt Resultat.
For
jHtvlui'.'xitDc ten
ca. et Aar
siden begynbte han at bruge Electric
Bitters og fanbt straks Linbring. Elec
trie Bitters er isär flikket til at helbrebe
alle Nyre-, og Leversygbomme og giver
ofte øjeblikkelig Linbring. En Prøve
vil bevise dette. Pris blot 50c sot en
stor Flaske, ©alges af Apotheker Mor
ensen.
Et godt Hjärte
er let at finde hos ädle Mänd og Kvinders
men et sundt, stärkt Hjärte er noget helt
andet, efter som Statistiken viser, at en af
hver fire Personer har et svagt eller sygt
Hjärte.
Mange Hjærter er udslidt
ikke af Overarbejde, Bekymring eller
Overansträngelse, men af Mangel paa
Nervekraft. Dr. Miles' 'New Heart Cure'
virker direkte paa Hjärtet og bringer Til
försel af Nerve-Substans. Salges af Apo
tekere under Garanti for,at förste Flaske
hjälper,
om
Dr.
Dr. Miles' "Heart Cure"
fr.Hftanb:gitc
oi mul'»«''
Srömmc"
og
Sp a a fc
LIVSFORANDRINGEN,
r. $
fltøs BSrn «nder Tanv-Fre«»vru»e,.
«t aammelt og vclprövet KSgemiddet.
onei
mi Aar af Mil
ioner af
gRtfbre, fotbereå itipm uitbet Tan ^Frem
brud e t,
med fuldkommen» Held Dcibero
liger Barne», bløbgiøt ©iiir.metne. fttl»
let
al Smatte, btlbtebtt Vind-Kvltl
KVINDENS KRITISKE PEBIOMS,
Imødeses med mindre Frygt end forhen.
(SPBCIBLT TOR VORB LäSBBINDEB.)
Der er ingen Periode i en Kvindes jor
diske Tilværelse, som hun nærmer sig
med saa megen Ængstelse, som "Livsfor
andringen". Dog har 1 de sidste tyve Aar
Kvinderne lært meget af en Kvinde.
Man kan sikkert sige, at Kvinder,_ som
forbereder sig til den vigtige Periode,
gjennemgaar den langt lettere, end i tid
ligere Tid.
Der er kun en Vej at følge. Lydia E.
Pinkham's "Vegetable Compound" bør 1
Tide anvendes til at fjærne de nervøse
Vanskeligheder og forberede Systemet
til Forandringen. i
•£Mwå
Ingen Syre.
Ingen Plade«
F°reH'n8
altfaa vil være med at styrke og udvide
Asholdsarbeidet, indtil vi tilflut faar
Bugt med selve Saloonväsenet i vort
Land, saa vil den sikkert sinde ett stor
„Fordel" i at gaa ind Selflabet og
støtte bet.
Nogen vil rnaafle synes, at bette ikke
blir „i al Korthed", som jeg lovede i
Begyndelsen, men jeg forsikrer, at jeg af
al Magt har søgt at pine det faimnen.
oget
bet bedste Middel mob Diatihoe. Sælges of Apoie-
ftte
i
«nhve» Del of Verden. PaZ paa ot fotlange
Mm.
anken «log». N«m-»s-tyv« ««««S Staff«*
Det er
gavnligt
for dem,
der nær
e s i
den Tid,
a» »tolve
til Mrs.
•'&,Ä Pinkham,
ISS i Lynn,
Mass., og
v#uing.
Saadan­
ne
Vidnes
byrd, som
det føl
gende,
burde v»
re overbe
visende:
"Deres
Vegeta­
ble Com
pound"
har været
en Guds
Velsignel
se
for mig:
det hav reddet mit Liv, da alt andet slog
fejl.
"jog vilde have været i min Grav for ti
Aar siden, om det ikke havde været.
Min Livmoder havde været nedfalden og
hvilede paa Blæren. Doktoren kunde
ikke hjælpe mig mit Sind var helt for
styrret. Deres "Compound" helbredede
mig. Det hjalp mig godt igjennem Live
forandringen jeg er nu ved godt Helbred.
Del har ogeaa helbredet min Mand for
Nyre-Lidelser, gjort ham lige som til et
nyt Menneske. De bedes gjengive mine
Ord 1 de stærkeste Udtryk. Jeg seeder
Dem med Glæde mit Billede. Jeg rejste
tolv Mil,1 for at faa det taget for Dem".
Mbs. W. L. Dat, Bettsvilie, O.
Se og læs!
@aa ikke Totimere eg plages af faakaldte uhelbredelige
Sygdomme. Kj?b Dem et elektrisk Batteri og De ml,
t»m alle andre, om kort Tid kunne sende os BidneZbyrd
om, at De er helbredet.
Man kan helbrede hemmod 100 forskellige Slag«
Sygdomme ved denne Naturmedicin kaldet Elektri
citet, som Skaberen selv har nedlagt i Naturen og som
frembringes ved vore Batterier. Elektriciteten i disse
vore Batterier gjennemtr-rngcr hver Nerve i hele Le
gemssystemet og giver bet nyt Liv og Styrke.
Lovpriser Gud for Batteriet.
MrS. Maria Malström. BocneSboroiigh, Ja., fkri
ver: Mine Herrer! Jeg har i 5 Aar Bæret smerte
ligt plaget a? Krampe, Sialsved, Hjcrtklidende og en
utaalelig Hovedpine, som gjorde mig »dygtig til alslags
Arbeide, og i be jibfte 6 Maaneber har jeg næret senge
liggende ubcn Haad em legemlig Bebring. Jeg har i
benne Tib prøvet 4 Luger ort anuenbt mange SlagS
Mebieiner, men ubcn Hjælp. Da tjøbte jeg af Deres
Agent, Hr. C. Luiibgren, et af Deres elektriske Batte
rier, som jeg brugte n'olge Forslrilten og ester 2 Ugers
Forisb var ieg saa frisk, ot jeg fnnbe fortabe Sengen,
og siben har jeg toimbet i Krast og Helbreb, saa at jeg
nu et kvit alle be forbnms Plager. Deres Batteri har
faalebes været mig til. Krast og megcit Velsignelse,
hvorfor jeg vil takke og prise Gud saa længe jcg lever.
Jeg ønsker at bisse Linier maa blive bekjendtgiorte til
«lmenhebens Kundskab.
Batteriet helbreder Rheumatisme.
Peter Johnson, Wilcox, Pa., skriver: Vor Gut led
af Rheumatisme i h» Grab, men ved Brugen af Deres
Batteri blev han fulbstænbig frisk ubeit Hjælp af Salv«
eller Medicin.
Johan Olson, Riverpoint, R- I., skriver: Jeg iaa
xaa Hospitalet i Provibence. Alt Haab havbe jeg op
givet. Doktorerne sagbe at Hjælp var umulig, hvorfor
jeg maatte gaa til mit Hjem, hvor jeg maatte haandte
res som et Spædbarn, men da jeg havbe benyttetm—"
Batteri blev jeg frisk, saa underlig bet enb lyber.
res som et Spæbbarn, men da jeg havde benyttet Deres
Batteri blev jcg frisk, saa underlig bet enb lyber.
N. 3. Nelson, Keushegua, Pa., Box 4, skriver: Jeg
har libt af Smerter i Korsryggen i over 80 Nar og blev
helbrebet paa 4 Dage. Jeg et oasaa langt friskere i
mange anbre Henseender. Min Hnstru er ved Hiælp af
Deres Batteri bleven helbredet as Hofteværk, Laarvætk
og Hold, men det tog længere Tid. Enbog vor 16 Aar
gom,
amle Søn er bleven helbrebet fra en inbvortes Syg«
fom han hat havt siben han vat liden. Bi priser
og anbefalet Det
es Batteri.
623 Pine St., Boungstown, Ohio, fktiver: Deres Bat
teri hat i ben Tib bet hat været brugt vist sig at besidde
de Egenskaber, fom er bet tilskrevet. Utallige er blevne
helbredede for Hoved- og Tanbpine.
Batteriet lielbreder 20 T»gdomstilf«lder
meden» Belter helbreder et.
Clef Slangftrom, Waterville, Kas. Deres Batteri
et et udmærket Middel mod Rheumatisme, Nervesvæk
telse og kolbe Lemmer og intet elektrisk Belte, hidtil
bragt i Handelen, kan maale sig tncb bet, thi jeg har
prøvet bent alle, og medens de helbredet et SYgboms
filsælbe helbrebet Deres Batten tyve.
Norsk Katalog, meb Vibnesdyrb, Pcifer osv. sende«
frit. Ønsket De et Batteri ftrax, ba fenb os $10.00 for
et godt Batteri med alt Tilbehør. Brugsanvisning
medfølger. Et Barn kan haanbtere Batteriet. Ønskes
bet sendt C. o. D., ba fenb Ks.vo med Orderen. Agen»
ter pnfleS.
134 Van Boren St., Chicago, 111.
Kliv ud bette AvertiSfement»
TAG EJ MIT ORD FOR DET, men epCrgr din Apoteker
1 Xjöbmajid eller Nabo, som har brugt "Warnera
White Wine of Tar Syrup" de vil fortälle dig, det er
den bedste Hostemedicin paa Jorden* Pristoogötkx
Folkeparti
Ligaer,
som
indsender 6
foriludsbetalte Subskriptioner paa en
gang, faar „Nodhnggeren" forden billige
Pris of 75c for et helt Aar 40c Halv
aaret og 20c Kvartalet. Dette Bør
Folk gjøre Brug af. Det tager ikke
saanitlnge (».enis at sende„Rodhuggeren"
i 3 Maaneder til seks Personer. Send
den til Folk, som ikke har den før. Der
ved vil man sprede Frih-'denS (Sædefrø
og vinde Stemmer for Partiet. For
81.20 kan en Liga sende „Rodhuggeren"
i 3 Maaneder til seks forskjellige Per
soner. \n\n Der spørges da ialmindelighed om
trent som saa:
v a e o e e n v e a
æ e i n i S e s k a e
Sealand Pub. Co. 70 N. Centre A».,
Agents wanted: Pris 25 (5-13. Frimærket lugvo.
MRS.WINSLOW'S SOOTHING SYRUP et ble
vet brugt i
LINDSTRÖMS
ELECTRO
MEDICAL
APPARATUS.
Selvarbejdende.
Wlnslow'» Soothing Syrup, og J£9 i n Sn
W faa hen
»des gratis
a adgiv-
Pastor N. Ä. Nelson,
ELECTRO MEDICAL CO.