OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, May 19, 1896, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-05-19/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

Rodhuggeren
og
Samhold.
Udkommer hver Tirsdag.
Ole E. Hagen, -»edamr.
Torkel Oftelie,
Forretningsbestyrer
I. H. Ulsaker,
Formand.
O« H. Ulsaker.
-SubskriptionZpri» pr. Aar $1.00
Halvaar 0.«0
-Btedt HI Norge, Sverige eller Danmark M0
"Betalingen bör SrlSgge« Forskud. Lrvvenummer
•end« frit til alle.
rilstrSNelig «dreise:
"Rodhuggeren'
^Fergus Falls, Minn
Dr.
Matlln font Medlem af Distrikskomi
tifem vil forblive paa sin Pofl
Mr«vo.
Syvende Distrikts populist Kongres
Äomite kommer til at bli sammenkaldt
-omkring den 28de i denne JJtoaned. Mö
"4et blir i Fergus Falls.
De Folk, om ikke lan lænke sig Mu
Mgheden of, at Slaten kan etc Jernba
nerne, skulde læse meget omhyggelig Ar
»tikelen om Jernbanerne i Preusen trykt
yaa et andet Sled i dette 9io. af „Nod
Luggeren".
Rene Ord for Pengene maa man sige,
»at Chairman Harvey af Prohiditioni
7'sternesCtaiskonvention i Iowa brugte
kcher om Dagen. Han sagde, at de Kir
Skefolk, som stemte med det republikanske
Äparti, var „gudelige Bedragere".
Gentleman Waldiecki Ashby, den
nidkjære Herre, som King sik til at sag
fjøge Mrs. Monson, har varet Bykasse
urer og er kommen i UleUighed. Der
nmmgler $250 i Kassen, og dtn ømfindt
lige Herre, som ifCe malte at bli kaldt
.„Øldrikker", Ijoldec. ansvarlig for Be
løbet. Tabet ml vel gaa ud over Kau
dioitistetite.
v
Tidlig ivaar forsøgte rndel Solv
-Republikanere at gjøre ett Kombination
luncd te store Fabrikanter i Østen for at
.forene Frisølvinteresserne og Protektion.
^Det gik iftaa. Guldkongerne var for
«stærke, og Følgen var, at Guldkougerne
»og Fabrikkongerne flog sig jammen om
^McKinley. Og McKinley vil bli no
niiiieict. Han har Pengcmagten solid
sbagom sig. Dette forklarer, at han kan
spandere i Hundredetustndvis for at bli
^nomineret.
Med dette No. har vi tænkt at afslut
5te Diskussionen om Kvindesagen i
.alle Fald for en Tid. Mangfoldige
^Indsendelser om Spørgsmaalet inaa
K^aledes gaa i Kurven. Vi har modta
cvQet og har liggende en hel Haug, forn
äkte vil faa Plads. Vi indtager som
Mfstutning to Indsendelser denne Uge.
'Den ene af de to valgte vi, fordi den
«omhandler en Side af Sagen, som for
"det meste har väret overfeet, nemlig
«.Skattepligten og de deraf følgende Bor
"yerrettlgheder. Den anden Indsendelse
gav vi Plads for det førfte af denGrund
at det er første Gang, saavidt vi ved, et
"tn Jente har forlangt Ordet i Sagen,
*g for det andet udvalgte vi Miss Anna
•dDmangs Artikel som en Prøve paa
Slagfærdighed, bidende Repliker og
^Klarhed i Argumenter. Mangen en
^Mandsperson kunde have Grund til at
«usunde denne Dame hendes logiske og
Mare Fremstilling.
Gang paa Gang har Folk spurgt
«08, hvem vi tror blir nomineret for
^Kongres i 7de Distrikt, og ligefoa mange
Gange er vi biet Svar skyldig Thi vi
Har ingen Greie paa dette selv. For at
Hille alle Spørgere tilfreds, skal vi kor«
-4elig beskrive Stillingen saaban, font vi
Hvrstaar den. E. E. Lommen fro Polt
Mo. vil udeu Tvil faa Delegation fra
iDvlt. Probstfield fra Clay vil sand
synligvis saa Delegation fra sit County,
vjp. E. Boe» vil selvfølgelig faa Dele
«gation fra Otter Tail Co., og Dr.
Zohnsonvil naturligvis faa en stærk
Delegation fråden sydlige Del af Di
Kriktet. Ingen af dem vil faa Nomi
«ation paa første Ballot, og følgelig
.•fan ingen forudse, hvad Konventionens
Bestemmelse vil bli. En Ting ved vi,
og det er, at naar Konventtonen hor faa*
ret sin SDtanb, vil forenede Anftrængelfer
gjøres for at oSlge ham. Hvemsom
helst af disse fire Mænd er vel skikket,
dygtige og värdige for Embedet.
Nordmanden (Norge). Det er
noksaa underligt at læse alle de sam
stemmige Lovtaler, der nu salder fra
alle Autoriteter, om Hans Nilsen Hau
ge og hans Virksomhed, naar ijtan min
des, hvordan han behandledes i levende
Liv. Man haanet, hundset og ære
stjændte ham, man surret ham fast til
Slæder og kjørte ham fra Lensmand til
Lensmand, Præster og Bisper kappedes
om at forhaanc ham. Man mindes den
Indberetning,der nylig stod i„Nordman
den"fra Biskopen i Kristioussand. Man
holdt ham fanget i Aarrakker i de styg
geste Fængsler for at pine Livet af ham
ligesom med Bøndernes politiske Vækker
Kristian Lofthus. Men det er jo intet
nyt det er en Skjäbne, der har ram
met og vil
lamme
ligheder.
alle, der vil støtte og
fremme Smaafolks Krav. Der svares
med Haan og Foragt fra dem, der har
Magten og lever stort paa
sine
Forret-
Fra Kongressen.
Presidenten har samtykket i Bevil
linger til at drive tre Indianere til
bage til Canada fra Montanas Gränd
ser. Huset har tilkendegivet at bli
færdig med sit Arbeide og adjournere
den 18de Mai. En hel Del Krangel
har väret oppe for at fratage Demo
kraten Dawning 16de Illinois Di
strikt og give Pladsen tit Republikaneren
Rinoker. Det besluttedes med 139 mod
35 Stemmer at gjemiemgaa Valglisterne
paany.
Senatet bevilgede $76,000,000 til
Rivers and Harbors, den største Be
villing Landets historie. Allen (Pop)
ira Nebraska protesterede tntob denne
øbfte Bevilling, men naturligvis for
gjæves.
Fredssagen.
Til Kvinder i
be nordiske Lande ud
gaar der i disse Dage fra danske Kvin
der et Opraab om at arbeide for Ft£d
mellem Fellene. Øpraabet har sit For
billede i den varmhjertcDi Henvendelse,
der fra engelske Kvinder er rettet til
Frankriges Kvinder og fra franske Kvin
der til Tysklands Kvinder. Det gjælber
alle Lande at vække Kvindernes Inte
rcsfe for, at de skal benytte sin Jndfly
delse til at værne om Freden. Det er
jo Kvtnberne, ber lider kanske mest ved
Krigen og dens Følger. Det er deres
Sønner, deres Mænd, deres Brødre, i
bet store Antal Tilfalde deres Forsør
gere, som blir dræbt eller lemlæstet,
Hjemmene rives op, Arnens Fred fræiv
fes paa ben mest oprørende Maade, Nød
og Sorg flaar ned fra Hus til Hus. At
værne om Freden blir derfor en Kvmde
opgave af höieste Betydning for Kvin
betue selv, som ben er bet for Samfnn.
dene. Derfor opfordrer de danske Kvin
der indtrængende sine Søstre i Norden
tit at arbeide for, at Krig for Fremtiden
blir en Umulighed, ved at slutte sig
ammen i Foreninger til Fredstankens
Fremme ved alle de Midler, font Om
stændighederne kræver.
Skovene og deres Stjytsel.
De Forenede Staters Stooland dok
ker, ifl. et af LondbrugSdepartementkt
netop udsendt Cirkulære, talt 500,000,«
000 AcreS, bortset fra Alaska. Dette
Skovland er, font man ved, meget ujevnt
fordelt. Sy» Tiendedele findes paa
Atlonterhovssiden as Fastlandet, og bare
en Tiendedel paa Pactticsiben. En an
den Tiendedele er i Rocky Mountains
Distriktet, og Resten er spredt over
Veststoternes Indland. Præriestaterne,
som, med et rundt Tal, indeholder 400,
000 Kvadratmil Land, har neppe 4
pCt. af (skovene, og det 1,330,000
Kvadratmil store Belte af tørt og halv
tørt (arid og semiarid) Land har
praktifl talt ingen TrSvæxt.
Pacisickysten har lidet af Løvskov,
og bet samme gjælber i væsentlig Grab
Rocky Mountains, Naaletræerne hat
Overvægten. Det er i de nordlige
Stater, Løvskov (hard woods) er over
veiende, naar undtagen Maine, Abiron
dacksfjeldene i New Aork og NewHornp
shice, Dele af Penfylvania og spredte
Flekker i Michigan, Wisconsin og Min
nesota. Det høres nästen utroligt, at
Landet endnu stol have faa meget Skov,
uagtet der aatligen tied Skovbrande
ødelfiggeS for $25,000,000 og bruges
op 24,000,000,000 Kubikfod af alflags
Trævirke. Man maa imidlertid ikke
glemme, at Forbruget v oxer med hvert
Aar at Skoven derimod vil aftage med
hvert Aar, faafremt den ikke frelses ved
forstmæssig Opsyn og Styre, og at bet
er et forholdsvis nærliggende Ttds-
spørsmaal, naar vi stal være udenSkov,
hvis ikke hensigtsmæssige Forholdsreg
ler snart tages. Ny Englands og
Nordvestens white pine synger paa
det sidste Vers. Af Sydstaternes long
leaf pine er der igjen ointr. 1,500,000
Kubikfod. Aften og Valnøddetraet er
der lidet igjen af o. s. v. Det er saa
ledes paa Høie Tid, at Skoven drives
paa anden Vis end „for Rov".
„Skandinaven".
„Rodhuggeren" har Gang pack Gang
taget Ordet for, at Skovene burde
„frelses ved sorstmässig Opsyn og Sty
re" istedetfor at drives for Rov. Det
var netop dette vi fremholdt sidste Høst
ianledning Skoven paa Red Lake Re
servation.
Denne Skov vil bli drevet for Rov.
Det vit bli, hvad vi dengang udtalte,
en Baudalerfärd. Dette har„Tidende",
den republikanske Kliks Spyttebakke i
Crookston, uopholdelig tygget paa siden.
Nit Hat ikke denne Theologsjæl Wrlig
hed nok tit at sige et fandt Ord, og har
derfor uafladelig repeteret sin ^orvräng
ning og paastaaet, at vi modsatte os
Aabningen af Reservationen. Aabnin
gen af Reservationen og Beskyttelse af
Skoven er saa forskjellig!, at selv en
THeolog fluide forstaa det. Og Bladet
fvrstvd det det vidste, at vi ikke alene
var ikke ængstelig for at feRefervationen
aabnet, men at vi tillige havde gjort
alt i vor Magt for at faa dette Land
lagt lit Crookstons Landoffice. Men
ASdighed er ikke dette Blad født med.
Med Løgn har det paatat sig at bekjæin
pe „Rodhuggeren" og Folkepartiet.
„Tidende" tror nemlig paa Djævelen.
Vi navner dette bare for at vise Folk,
hvorledes en Sag kan vrænges af onde
Mennesker. Vi klipper ovenstaaende
fra „Skandinaven" for at vise, at endog
dette Blad indrømmer Nødvendigheden
as Beskyttelse for vore Skove. Det kan
deraf sees, at flere enb „Robhuggeren"
ser paa Sagen med Alvor. Hvad stat
Efterslægten ha, naar Skovene er ruine
ret? Dette er noget, som enhver sam
vittighedsfuld Mand og Kvinde, Fader
og Moder vil spørge sig selv alvorligt
og oprigtigt. Men „Tidende"? Iste'
betfor at vise Mod nok tit at komme ud
og forsvare Tømmertyvene direkte tvister
bet Tingen rundt og lyver Resten, og
aa a a bu er det sin prestelige Mund og
udbryder: „Herren bevare eder for
Bagsträverbladet „Rodhuggeren" det
modsætter sig jo Aabningen as Reserva
tionen
Spörgsmaal og Svar.
1. Min Kone tog Land poa Home
teab i 1879, og jeg blev gift med hende
1885. Hun proved op Landet i sit
Navn 1886. Kan jeq tage en Kvart
Land paa Red Lake Reservation?
Svar: Ja.
2. Naar stol den republikanske Na
tionatkonvention holdes?
Svar: I
St. Louis, Mo., den 16de
Juni.
3. Hvilken Krigs-Flaade er den
tørste, den fvenske eller ben norske?
Vi husker ikke Forholdet, og den offi
cielle Statistik rører begge Sande tilsam
men. Bil nogen, som husker, give en
Sammenligning mellem ben svenske og
norske Krigsfloade?
©aar ogsaa andre he« og gjir
Itgtfaa.
De simpelthen anmoder out at faa
Lov til at udstede Certifikater til at
betale den lille ubetydelige Sum af tre
og ett halv Million. Med andre Ord:
Jernbanen forlanger at gjøre sine egne
Penge og betale nogle Millioner Dol
lars sdr indkjøbt Gods, Det er radikalt
dette. Men ingen løftet en Mund imod
det. Et Jernbane Kompani kon nok
udstede Penge, men Regjeringen?
hele Landets Representant? ikke.
Folkepartiet, som forlanger sligt er
Anarkister, Tullinger. Naar et Jern
bane Kompani kan udstede Penge, en
Bank, en privat Justttution kan gjøre
det, hvorfor kan ikke en By, et County
et Township eller et Skoledistrikt udstede
Penge og betale Gjäld eller løbende
Udgifter med dem? Man kunde jo
godt kalde dem Certificates. Det
vilde ikke gjøre noget til Sagen. Bare
de betalte Gjæld, var bet ligegyldigt
med Navnet.
Tirsdag, lSV« Mai, 1896.
Aasen og Vinje.
Af BiSrnstjerne Björnson i "The Forum."
(Her ester „Nordlyset.")
Intet vidner stærkere om, at et Folk
er ifærb meb en Skabergjærning, at
nu kommer noget oprinbeligt, end at
bet ombonner sit Sprog bet gamle gir
altsaa ikke længer Plads. Saodon gik
det til i Norge i Sekstioorene fro ben
Tid regner jeg ben moderne norske Lite
ratur. Det hidtil brugte (dansl-norste)
Fællessprog blev gjennembrudt og bøiet
font et gammelt Flodleie under nyt Til
fløde det sik i Sætningsdannelsen en
haordere, kortere Gangart end dett, om
faldt bekvem for Slettefolket, en Hær
af gamle norske Ord, om hidtil havde
levet i Forvisning inde i den dagligdagse
Tale, brød frem og tog trodsig Plads i
det fine Selstab. Sproget blev paa en
Gang boabe stærkere og naivere. Men
ber var bem, som ikke lob sig nøie meb
denne naturlige Evolution, be vilbe Helt
bryde meb Danskerne. De vilbe inbføre
be norske Bønders Maal, nu dett i for
skjellige Dialekter. Saaledes blev der
talt af alle indtil Foreningen meb Dan
mark og et Stykke udover den. Af
Dialekterne vilde be gjøre et Fællesmaat
og gav sig til at strive i bet, ube
kymret om bet Maal, som var biet bet
landsgyldige. Ogsaa ubekymret om
Forbindelsen med det uvurderlige
danske Aandsliv, uvurderligt fordi det
tilhører et af Jordens mest dannede
Folk.
At Bondens Ungdom stulde faa den
førsteUddervisning i sit eget Bygdemaal,
vor vi alle enige om, ogiaa om at denne
Undervisning stulde strække sig til Fæl*
lesmaalet, hvis et saabant engang kom
istand. Men derefter vilde vi, at Un
dervisningen fluide forene hete Folket i
bet landsgyldige Maal, som gjemmer
vor langsomt samlede Aanbsskat og for
syner os med Danmarks endnu rigere.
Undervisningen skulde ikke for en Del
af Folket fortsætte et Maal, der stand
sede paa et bestemt Klokkeflet for tre,
fire hundrede Aar siden. Allermindst
saalænge vi endnu kjcrmper for vor
Selvständighed med Sverige og Sve
riges Kongehus. Saa længe er bet
Samling, vi trænger tit, Samling i et
moderne Sprogs moderne Aand.
Nu saar vi se! Til at begynde med
brød to nye Digtere frem med bet ny
Maal deres Oprindeligheds Sødme
var som den stärkeste Aroma af Blom
ster og Bær tilfjelds det er vist og sandt.
Men bare saa länge de stod i Natur
skildringen, Naturstemningen og Idyl
len, længer havde dette Sprog ikke Evne.
Jo, det havde ogsaa Evne for Haan
latter og Spot, Kjøkkenets og Drenge
stuens op mod Storstuerne. Begge
Dele song og truede, græd og lynede i
en eiendommelig bondefødt Skold, svag
af Karakter, stor som Imagination,
Aasmund Olavfon Vinje. Hons Aond
var paavirketig fra alle Sider, og Ind
trykkene var meget starke i hans Digte
gav fcc en Gjenklang, der hører til de
mest vellydende og längst tonende i al
norsk Poesi. Den mörke Stribe løb
gj-nnem det Meste men Uforligelighe
den med det, font var, Spotten over det,
Misundelsen mob bet, var paa langt nar
ikke det starteste i ham. Det stærkeste
i ham var et bløbt Barn, der eistet, at
være eistet, og som sværmet for det Vak
re, bet Store, tsar naar bet tillige var
glimrende. Jeg ton ikke her give hans
Livsførelse, deri han kastedes fra det ene
ind i det andet, urolig, ulykkelig, men
ogsaa lykkelig, og da som ingen unben.
Hau kjendte bet forub, da han stulde
dø, taug med det, reiste ud paa Landet
for at gjemme sig væk, fa bet heller ikke
ber, men krøb op paa sit Rum og ventet
i Ensomhed paa sin gobe Kammerat
Døben. Den gobe Kammerat kom stilt,
som han var ønstet. Man fartæller det
samme om Skogens Dyr, ot de kjender
Døden forud og gaar afsides. De vil
ikke belaste andre med Smerte. Men
derude har vi fundet ham og reist ham
en vakker Støtte. Poa den ftaar hans
Billed, det ene Die større end det andre.
Som jeg husker ham med det ene straa
lenbe i et Syn og vaodt af Begeistring,
mens det ondet laa tilbage i Tvil, fær
dig til Spot og Latter. Til Digte af
Vinje hor Edvard Grieg strevet somme
af de fute, stiønnefle Melodier. Hans
Hymne tit „Moderen", hans Udraab ved
at fe Højfjeldene igjen, hans Afsked meb
Vaaren har lokket Toner frem, lige
udødelige som Ordene. Saaledes i
Musikens Forklarelse vil vi huste ham.
Ivar Aasen heder Skattegraveren,
som fandt frem og pub|et blanke igjen
det gamle Sprogs Mynter, der tao hen
slengt rundtom'i Bondestuerne. Dermed
har bett stille Trofaste tilbragt sit Liv.
Derunder har han nynnet en og anden
Sang, en Fædrelandssang, en Natur
stemning, en Godroodsregel, soo dybt
sølt, sou naturlig i Aond og Ord, at de
kunde friste en hel Literotur paa Asveie.
Nemlig til at logge Jndtrykkebe ind i
et ©mebearbeibe paa ti Aars Tid, faa
hele Folkets Kunst blev nogle faa vid
underlige Stykker i et Verdensmnfeuin.
Tänk, om Samtiden ikke havde flere
Billeder af fit omvekslende rige Liv, og
attfoo ikke større Hjälp af Literature«
og Kunsten end ved de gonste soo, der
gaar over til Efterverdenen?
Altsaa: disse to Digtere brød igjen
nem med det nye norste Maal ved dem
fik dette endnu engang nogle udødelige
Sange. Og siben? Saavibt jeg forftaar,
ikke en eneste.
2®rede Redaktør!
Jeg har meb Interesse læst de for
skjellige Meninger om "Kvindesagen" i
"Robhuggeren", og bet glæder mig at
De er, hvad De er beskyldt for at være,
nemlig: Fritænker og det i Ordets rette
Betybning.
Unbrrligt er bet bog, at noarsomhelst
noget lægges Kvinden tillost saa tages
Bibelen tilhjælp. Naarsomhelst Bag
sträveri stal understøttes, saa er det no
gen som kommer med Strofer fra Bibelen
for at bevise, at bet og det er Synd og
imod Guds Bud. „Kvinden stal være
Manden underdanig." Jo tak! Men
hvorfor? En Indsender gav tilbedste
som et Bevis paa Kvindens „List", Hi
storien om fiot og hons Døtre. Det
vor ypperligt! Det maa være vanske
ligt at tænke sig LotsStilling, naar han
tilslut opdagede, hvorledes han var blet
buperet, og bet tilmeb af sine egne
Døtre.
Jeg stulbe bog like at vibe, hvorfor
be ikke henviser til Bibelens Mäno og
beres raa Hensynsløsheb saovel som tit
Kinnbens „List." En Jnbsenber siger
noget om at Kvinbente har for megen
Tro til „Preste-Kjolerne". Men kom
mer ialminbetighed ikke disse „Kjoler" i
Mænds Skikkelser?
En anden gir et „flaaenbe Bevis"
paa, hvorledes det vilde gaa til paa
Valgdagen, da „Mutter" voted og paa
Hjemveien maatte inborn hosNaboen og
drikke Kaffe osv. Saadant er ypper
ligt! Men inaaske at han er gift og
har en saaban Kone, hvis saa er, har
har han min Sympathi.
Og faa har vi en, som sad og be
tragtet» Hanen og Hønen og Hanen
gol! Han sik en Jbe:
Ligesaa umuligt, som bet er for en
Höne at gate, lige faa umuligt er bet for
en Kvinde at lære noget. Det striber
mob Naturen!
Det synes, som ont visse Mänb inb
bilber sig, at Kvinden maa bytte Rolle
med Monden for at vare ligestillet, eller
talfalb bruge Bukser. Naturen kan
ikke ænbres, og jeg tror albrig, at Kvin
ben har forsøgt paa at gjøre bet men
kan nogen fortænke henbe i, ot hun søger
Oplysning og interesserer sig for libt
mere enb Kjøkkenet? Jeg forfioor ikke,
hvorfor en Manb stol forbre, at hun flot
opofre sig faa aldeles for ham, at hun
ingen Tib faar tilovers for fin egen Del.
"Sin Pligt som Hustru og Moder,"
hører vi faa ofte men deter mange, som
ikke har denne ansvarsfulde Stilling.
Hvad siges der om alle dem, som er nøbt
til at arbeide for sit Brød og mange
af bem faar ubrette Mands Arbeide for
halv Pris thi at betale en Kvinde efter
Fortjeneste har aldrig ialfold til nu
nylig, og heller ikke nu fuldstændig
faldt nogen ind.
Dgfao var det en, om fortalte, hvor
ledes Koinden "fälger sin 2®re". Det
var det usleste, jeg har läst, som fluide
være Argument Hon nævner blot
"h u n." Har en Mand da mere moralsk
Ret til ot kjøbe, end hun til at sælge?
Men saa er bet altid og altid! Kvinden
lastes ug Manben roses for akkurat sam
me Gjerning. Underligt er det dog, at
bem, som regnes for "svagest" i alle an
bre Maaber, stol være stærkest "Fristel
serne."
"Hvis Kvinden fil Magten, vilde vi
inden kort Tib vare i Korporationernes
Hanber", siger en.
Hvis vi stal tro "Robh." og anbre
rabikale Blade, faa er vi vist ikke langt
ft# at være det nu eller hvad?
Min Mening er: lad blot Kvinden
faa famle faamegen Oplysning hun vil,
om det saa Hulde stabe hendes Skjønhed
(og hmutte stnlde bli gift af den
Grund) det vil gjøre baade onbte og
henbe stor Nytte giennem Livet. Hun
vil faa et bredre Sy« paa Livet, og hen
des Trang til "Pyntesyge" vil formind
stes gradvis,efter) om hun lærer at for
ståa, at der er andre Ting, som troever
hendes'Opmärksomhed. Hun har ogsaa
flere Rettigheder at fordre end den poli
tiske maafle of mere Betydenhed, og
jeg hor ikke den mindste Frygt for "den
nye Kvinde" i nogen Del. Hun er mere
til Gavn enb tit ©fode det vil ogfaa
Manden fttart fe.
I
125 af "Rohh." striver Anna Sa
rnnelsen et interessant Stykke. Jeg hor
ofte unbret mig paa, hvorfor Pigerne
flat forandre Nåvn, naar de blir gifte.
Jeg hørte en sige en Gong, lidt satirist,
men maafle træffende, at" Kvinderne
maatte forandre beres Navn fra Miss
til Mrs. sorat bevise, ot be var privat
Eienbom." Libt godt sagt.,—
Hvad jeg tror og vil.
Tro mig Livets største Trængsel,
er et Helvedongsi at døie.
Tro mtg Livets største Længsel,
er et Længslen mod bet høie.
Tro mig Livets store Gaode
løses aldrig her i Verden.
Hvis den mantes fra det voade,
tom oij bød blev al din Färden.
Det four larer i min Længsel.
det som suger i min Bringe,
er wt b'yde ned hvert Fængsel,
saa at Tankens Gnist kau springe.
Thi ):'g søler fra mit Indre
store Tankers Fødselskvaler.
g-nqebsptjeriien fer jeg tindre
puer Aandens Tempelhaller.
Arne Of stie,
Aretander Tale ved Jacob
Fjeldes Baare..
((Ester Nye Normanden.)^
Do de sidste Toner af Maddens Vio
lin vor døet hen, stod Advokat Jno. VZ.
Arctander frem meb en stor Laurbær
krans meb norfle Farver, øg ibet han
tagbe ben paa Kisten, ubtatte han føl
genbe:
„Jeg flat faa Lov til paa Ole Bull
Monumentets Arbetdskomites Vegne at
tagge en Laurbærkrans, bunden med
Norges Farver, paa Jakob Fjeldes
Baare.
Den er simpel, enkelt og bramfri, fom
han vor selv den hedengangne i teven
be Live.
Den er si
it og zart, |ont var hans
varme rige KunstnersjäU
Den er løfterig font vor hans Liv
iblonbt os, for ben er Kunstnerkonger
nes Krone.
Den kom fent til ham, Kunstnerkro
nen meit ba beu kvm, kom ben tmnbet
meb Norges Farver fom ben sidste Hil
sen fra hans gamle gäbretsnd.
Ja, tak da, Jakob Fjelde, fot att,
hvad bu har tænkt af rige, store Kunst
nertonker. For att hvab bu har bygget
og formet meb bine trofaste ärlige Kunst
nerhäuder. Tak for alt, hvad du hor
libt thi gjennem Lidelsernes, Savnets
og Nøbens tutrenbe Jldflammer hætieb
sig bin Sjæl tit større Høider, til Vid
dente, hvor bu .faa de store Kunstner sy
ner og tolfebe bem for os. Tak fordi
du aldrig sveg dit Kunstnerkald. Fordi
du olbrtg fkjæmmede Norges Navn i
Udlöndighcdens Land. Tak for dit sidste
store Mesterværk, for Billeder af ham,
hin anden store norfle Kunstner, fom
Bor Norges Navn til de fjerneste Stran
de. Tak for dine sidste Kræfter, som bu
saa trofast viede dette store V«rk. Tak
fordi, syg og elendig, du ikte lunde flippe
Meisten, før dit Livs største Værk stod
der fuldbragt, og tat foidi dit stdste
store Arbeide er Mit os en dragende
Kraft, fot$ hor famlet os om eu stor
Folkesag, der barer i sit Skjød Løftet om
en Samlingens og Ettingens Solrindwg
for det norfle Folk i Amerika.
Og saa Farvel, du varme, trofaste
Sjæl! Farvel for din Ungdoms Kjær
lighed, fra dine faderløse ftttaa. Farvel
fra dilte mange Venner fra denne By,
fom nu, omend silde, har lärt at flotte
dit Værd.
Farvet fro det norfle Folk i Amerika,
fom idag ftaar sorrigfuldt ved din Baare.
Farvel fra gamle Norge, fom med Sor
gens Perler i Diet for sidste Gang
fender dig fin sidste Hilsen!
Farvel og Guds Fredi"
Slutten af Talen kunde vanskelig hø
res poa Grund af den lydelige Hulten
fra en stor Del af Forsamlingen, og
selv Mænd havde duggede Dine.
Reis mi!
At reise eller ikke reise, det er, SpØrgS
maolet. Med Hensyn til Hute synes
der ikke at väre noget- Valg. Thi alle
Mænd med sundt Omdømme finder Soo
Banen at väre den bedste.

Johnson bar tilbagekaldt sin Ne
„Receivers Cowan og Murray af
Baltimore & Ohio Bonen forelægger
Forenede Staters Court en Petition om
Tilladelse til at udstede $3,500,000 i
Eeceivers Certificates for at betale
Vogne og Lokomotiver, som er indkjøbt
for Banen".
Melinvck. 91- D. i Mai 1896.
Miss Anita Oman g.
Skriv efter Summer Outings 98»
R. Gollaway, G. P. A.
Minneapolis, Minn.

xml | txt