Rodhuggeren. [volume], August 04, 1896, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
vr--ii:«:$^- Wi?''y-: V::S .?•?'?' '^'N"::^.-:-'/' .^. :^!:^"Ä
(gorebreg af Provst Ording i et nylig afholdt Amt»
ldrermöde Norge.»
e a n a u e s o U s s e a u
'horer til be mærkeligste Mænd, der no
genfinde har levet. Paa samme Tid.
som han selv var en alt andet end sym
pathetisk Personlighed og en brav
Mand, saa øvede han ligesom en for
tryllende Indflydelse over andre Men
nester, saa at selv mægtige Fyrster bei
lede til hans Gunst, og paa samme Tid
som hans Ideer og Zynsmaader var
saa bizarre som vel muligt, øvede le
dog en saa mägtig Indflydelse over
Landene, at de endog var medvirkende til
en saa mSgtig Begivenhed som den fran
ffe Revolution.
Men han fremkaldte da ogsaa en saa
voldsom Modstand og et saa bränd ende
Had, at han som et forfulgt Vildt jagedes
fra Sted til Sted.
Jeg flal først i grove Træk give et
Omrids af hans ydre Liv: Han var født
i Genf den 29. Juni 1712. Hans Fa
ver var en fattig, men dannet Uhrmager.
Hans Moder døde ved hans Fødsel.
Faberen taalte ikke alene, at hans Søn i
7 Aars Alderen läste Romaner han
læste ogsaa selv med. Plutarch, som R.
begyndte at läse i ftt 9. Aar. närede
hans naturlige Republikanersind til
Fanatisme. Paa denne Tid begyndte
han ogsaa at lägge sig ester Musik med
'saadanne Resultater, at vi har ham at
takke for nogle as de skjønneste Kompo
tioner. Hans Foder maatte for en
LEresags Skyld leve Landflygtighed.
Sønnen kom i en Pension, hvor man
^behandlede.ham haarbt og uretfærdigt,
tderpaa til en Onkel og dernæst i Tjene*
He hos ett Registrator.
Dog Skriverhaandværket behagede
cham ikke, og han gav sig i Lare hos en
'Gravør. Her synes han at have havt
foare libet at bestille, da han fandt Tid
at löje ud hele Samlingen i et Leie
»bibliothek. Men da han blev haarbt
behandlet af sin Mester, rømte han. 15
Äar gammel, og flakkede en Tid om i
Savoyen, hvor en katolsk Geistlig tog
sig af ham og sik ham anbragt hos en
Frue i Annecy. Hun forkjælede ham
dygtigt og sendte ham saa til Turin,
hvor han blev katholfl. Her kom han i
Huset hos en fornem Mand, som tänkte
paa at faa en Hjälper af ham i diplo
matiske Forretninger.
Dette var 1730.
Men nu forlod han Turin med en
Eventyrer fra Genf, og efteråt have flak
•fftt omkring med ham et Aars Tid vendte
Han tilbage til Annecy. Nu først, alt
»saa 19 Aar gammel, begyndte han egent
i lig at stuvere men man holdt ham for
-et meget indskrænket Hoved. Han be
Høgte Seminariet, men syslede mest med
Musik, og da hans Velgjørerinde, Fru
--von Warrens, forlod Annecy, optraadte
Khan som Musiklærer og levede som saa
i dan et Par Aar fra 1731—33 i Lau
sanne og Neuchatel.
Saa gik han fra bet ene tit bet andet,
Dar Regnstabs fører hos en Oberst i
Paris, saa var han Sekretær for en
Gesandt, Huslærer og opholdt sig en
Tib hos Fru v. W. paa henbes Gobs,
indtil han 1741 brog til Paris Haab
ont at gjøre Lykke med et Rodesystem,
som han havde opfundet. Nu syslede
han med Kompositioner og at strive
Theaterstykker.
Allerede i 1745 haabe han imidlertid
-indledet et utilladeligt Forhold til en
'intetsigende Pige ved Navn Therese Le
masseur, og de fem Børn, font de havde
»sammen, blev sendt til et Hittebarns«
-Hospital, et Skridt, som forresten Rous
føau angrede hele sit Liv. Han traabtc
«gsaa nu tilbage til den protestantiske
Kirke, og først i 1749 begyndte han sin
ierømte Forfattervirksomhed. Han for
taller selv, at han tilsälbigvis kom ttl at
fe bekjendtgjort en Prisopgave fra Aka
demiet Dijon over Kunsternes og Bi
'denflabernes Indflydelse paa Säderne,
»»g nu flog Forstaaelsen af, hvad der
-«var hans Livsopgave, ned i hum ligesom
»ft Lyn. R. skrev denne Prisopgave i
•fit Skrift "Discours sur les arts et
les scinces". Han fik Medaljen nu
var hans Navn paa Alles Læber, og
han fik Adgang ttl de ledende Kredse i
Parts og blev en intim Pen af Vol
taire.
Nu var Banen brudt. Z)et ene Skrift
fulgte det andet. Han udgav et Skrift
om ben italienske og franske Musik:
/'Lettres sur la musique france",
hvor» han tog Jtalienerr.es Parti. Saa
i 1758 en Afhandling om Skuespillet,
hvori han erklærer dette for ligetil for
dærveligt. Saa hans "Contrat
social" (1702) som man har kaldt
Revolutionsmændenes Evangelium, og
:v
V-
'cQ -':v''v^-
saa det berømteste Værk af dem alle
"Emile".
Men med ben umaadelige Berømthed
fulgte ogsaa en stormende Modstand og
et rasende Had. Bed sine Skroter om
Musikken og Skuespillet forspilte han
baade Franskmandenes og Voltaires
Venflab. og i Alt, hvad han flrev, ud
talte og hævdede han saadanne AnstueL
ser, at be fremkaldte en hel Storm mod
ham, saaledes at han selv blev forvist,
og hans Bog „(Smile" blev dømt til at
brändes ved Bøbdelens Haand. Under
al denne Forfølgelse blev han uhyre
bitter, misantropifl og i'høieste Grad
mistänkelig. Der hviler Tristhed og
Mørke over hele hans Tilværelse. Ikke
vilde han have Selskab, ikke heller vilde
han modtage den Understøttelse, om blev
ham paanødet enbog af fyrstelige Per
soner, og ben verbensberømte Mand
ernärede sig en Tib i Paris ved at strive
Noder. Det var i 1770, da han snlb
førte sine „Bel en bel er", som han
havde begyndt i England. Han havde
en Stund nedladt sig paa Petersøen
(RoSfeau Pen) i Bielersjøen, hvor han
drev botaniske Studier og mente, at han
skulde saa väte i Ro, men forgjäves.
Filosofen David Hume tog sig meget af
ham i denne Tid og fik ham med til
England men bet Venflab varede ikke
længe. R. blev snart mistænkelig og
fornarmet paa ham og forlob ham. Z
Mai 1778 fulgte han enbelig en Indby
delse fra Marquis de Girardin, som
havde tilbudt ham en Bolig i Ermenon
ville. Her døde han den 3die Juli
lfr78. Nogle mener, at han tog Gift.
e n v a u a e a o n
a e e e n a a a n a n e n
a a e n o e n e a s n e
o i æ a o i k e n s i s o i e
Det vil vise
sig,
naar vi nu i Korthed
vil redegjøre for hans Anskuelser, hvori
hans pædagogifle Ideer og Principer
bundede. Intet er jo i Grunden naturli
gere, enb at ben, som ikke ser anbet enb
Galt bet Bestaaenbe, og som føler sig
kaldet til at reformere Tiben, tager
Sigte paa Opbragelsen.
Rousseau var for bet Første ligesom
Voltaire Deist. De to nævnes altid
som Deismens fornemste Repræsentan
ter. Og Detsmen var en Retning, der
ganfle konsekvent førte til Rousseaus
Pædagogik. Deismen kom fra
England, og der var Forfljel paa ben
engelske og franske Deisme, til. hvilken
sibste R. hørte.
Vi kan imiolertid ikke her indlade os
nærmere paa denne Forfljel, men kan
blot efter Kurtz give følgende Karakter
isttk over Deismen. Den er en Art
Fri tänker t, hvilken kaldes faa,
forbt den istebetsor ben treenige Guds
Fvrløsningsvirksomhed kun vilbe aner
kjevbe den ene Gubs almindelige For
syn. Med filosofiske Grunde blev Umu=
ligheden af Aabenbaring, Inspiration,
©paabomme og Unbere bevist med kri
tiske ©runbe bestrebes beres virkelige
i v æ e s e i i e o i s o i e e i s
mens enkle Religionssystem var: Gud,
Forsyn, Viljens Frihed, Dyd og Sje
lens Udødelighed. Som absurd og
ufornuftigt ansaaes de kristelige
SSrbomme ont Treenigheden, Arvesyn
den, om Fytdestgjørelje, Retfærdiggø
relse, Opstandelse etc.
Sandt er det, som er klart, b. e.
hvad ber stemmer med Menneskets Na
u s a n s o e s a n e e n n e s k e
forstanden. Til Naturen flal alt
faa Mennesket gaa tilbage i sin Viden,
Viljen og Tro. Men betragter vi benne
Natur noget narmere, faa ftemgoor bet,
at ben intet anbet var enb et Forstands
produkt" (Ratroiå). Altfaa maatte
ben optråde i skarp Mobsätning til u
att i s e n, der hidtil havde varet
den raadenbe Retning, og som fatte Alt
i ben videnskabelige Dannelse og specielt,
saaledeS som denne kan tilegnes gjennem
Klassikerne. Og i sit første Prisstrist,
font før er nävnt: „Har Videnskaben og
Kunsterne soroärret Säderne?" siger R.
Menneskets Äand er bleven fördärvet i
samme Grad som Kunst og Btdenflab
er streben frem mob sin Fuldendelse.
Astronomien stammer fra Overtroen,
Veltalenheden fra ærgjerrigheden, Ma
theematiken fra Gjerrigheden, Naturvi
denflaben fra utidig Nysgjerrighed, ja,
selve Sædelæren fra den menneskelige
Stolthed. Lykkelig var man endda,
faa længe ikke den Kunst var opfunden
at fosevige den menneskelige Stands Ud
s k e e s e e n a k k e v æ e o
ryk ker kunsten vik en Hobbes
og en Spinozas fordærvelige Lårdomme
overantvordes fra ©lägt ttl Slagt!
Denne usalige Kunst vil bringe Aar
hundredernes stigende Fordærvelse ned
til vore Efterkommere, der, hvis de ikke
er endnu mere forblindede end vi, vil
have fine Hænder mod Himlen og roabe
Som ttøie sammenhængende med R.s
Pædagogik maa vi ogsaa nævne han
andet berømteSkrtst "Contrat social",
hvori han fører Statslivet ttlbage 4il en
Samfunbskontrakt efter hvilken „den
Enkelte giver sin Person og fine Krafter
som Fælleseienbom ind under Almen
viliens Ledelse", Republiken fremtræder
som den ene naturlige Statsform.
Med dtsse Anfluelser er det altfaa,
han gaar til Udarbejdelsen af sit mest
berømte Arbeide "Emile", hvori han i
denne Gut fremstiller Idealet for Op
dragelfen, saaledes som bette fremgaar
fom et Produkt af samtlige disse Ansku
else», og da fremfor alt Grundtanken
a e s S k i e i a e v e n
den ttl Naturen". Han flabte
derfor den pædagogifle Retning, der op
traadte som Reaktion mod Humanismen
u n e N a v n a e n e a i s i s k e
At her atter var Nuancer indenfor benne
Retninq maa vi lade uænset.
"Emile" begynder saaledes:HMlt
er godt, som bet kommer fra Skaberens
Haand. Alt udarter under Menneskets
Hænder. Under Sagernes.nuværende
Tilstand vilde el Menneske, fom levede
fra Fødselen af, overladt til sig selv
blandt be andre, for bet meste forkrøb
les. Forbomme, Autoritet, Tvang, Ex
empel alle Samfundsindretninger, ber
jlaar sammen over vort Hoveb, vilbe
kvæle Naturen i ham og ikke sätte noget
i dens Sted. Han vilde ligne et lidet
Træ, som, tilfældig voxet op paa en
Bei, snart maa forkomme ved, at de
Forbtgaoenbe steder ttl bet fra' alle
Kanter og bøter det i alle Retnm'.r".
"Emile" flal nu være 9Jtørr.er paa
en naturlig Opdragelse ikke til Bor
ger, ikke til Meblem af nogen säregen
Stand, men til „M nn e fe". Han
fat være et efter be Bilde? Vis legem
lig härdet Naturbarn, ber er udrustet
itteb kraftige Sanser, fortroligt med den
närmeste Omgivelse, begavet med klar
Forstand og krast,g Vilje, og som
trodser alle Hindringer med Selvtillibog
Mod.
Det er Individualitetens Ret, han
fremfor noget andet hævder. „Hvad det
gjalder, "er at føre Barnet til umiddel
bart Møde med selve Foreteelserne, og
Opdragelsens eneste, skjønt derfor ikke
mindre vanskelige Kunst bestaar i at lade
Gjenstandene fremstille sig saaledes for
Barnets Sansning, at de fan oplade sit
Väsen og frembringe bevidste Indtryk
paa den bag Sansningen tilstedeværende
iagttagende Stand".
Kjendsgierningerne flat tilføres
"Emile" i en faabott Orden eller Ræk
kefølge, at be bestattbig fan anspore og
nære ben Trang til at samle Erfaring,
saa at han ved Hjælp af Opdragelsens
skjulte Kunst flal lære om ikke at o p
finde Videnskaberne Geografi,
Astronvmi, Mathemathit, Mekanik, Fy
sik, Kemi faa bog at udfinde bent.
Ordet baabe Videnflaben og Livet er
ifølge Rosseau Bærer af det Tillarte,
men just derfor ogsaa af de overantvor
bebc Fordomme og Vildfarelser. Derfor
maa Barnet ledes til Kilden selv: N a»
u e n o K e n s i e n i n e
ne. I sit 12te Aar har "Emile" der
for tribttu ikke lært at lotte.
Hovedsagen er at frembringe en for ol
K u U n o v e s e i e N a u i
st and. Og denne indtræder, naar ol
Kultur, alt Tilblevet er udslettet af
Jordkloden, hvorfor R. stiv. siger:
„Gjør bare altid det Modsatte af bet
Nuværende, og I vil næsten altid gjøre
bet Rette".
Hvad den religiøs e Opdragelse
angaar, da stal der efter R.'s Menmg
ventes bertneb, indtil Barnet selv kan
træffe Valget mellem be forskjellige Re
ligioner og Konfessioner. I Barnets
Umyndigheb at paatvinge det er bestemt
faaban, vilbe være utilbørligt at fore
gribe dets Selvbestemmelse og en For
syndelse mod dets Ret og Frihed.
„Naar man vil gjoreSørttene fromme)
træller man dem nteo sig til Kirke, hvor
de Ijeber sig fordærvet idet matt lader
dem uophørlig fremplapre Bønner, tvin
ger man dem til at længes ester dm lyk
kelige Tid, naar de ikke mere flal tvinges
til at bede ttl Gud".
I sit 15de Aar ved "Emile" endnu
ikke, om han har en Själ maafle er det
enbnu for tidligt for ham at erfare bet,
naar han er 18 Aar. Børnenes Tro
reducerer ftg tit ct geografisk Spørgs
maal hvilken Tro et Barn flal have,
kommer an paa, om det er født i Rom
eller Mekka. Paa Spörgsmaalet om,
i hvilken Religion "Emile" flal opdra
e s s v a e I k k e i n o e n
Han flat sættes island til at vælge den,
som hans Fornuft fører ham hett til".
Denne Naturreligion har han
"Emile" lagt sin faooyfle Präst i Mim
den. Denne dømmer anerkendende om
Evangeliet. Hvorledes fluide vel udan
nede Jøder kunnet opdigte en Historie,
som langt overstraaler ethvert Ideal af
Grækenlands Vismænd? Kristus var,
hvad Plato kun har anet. Sokrates
staar langt ttlbage for Kristus: „døde
Sokrates som Vismand, saa- døde Kri
stus fom Gud". KahniS tilføier dog
med Rette: „Saa bestikkende benne
Ros tmibletttb er, faa er del dog egent
lig blot Naturreligionen i Kri
stus dett gjalder. Thi ikte Aabenbar
ing, ikke Undere, ikke ydre Fororbnin
ger, mett Fornuften er ben ene
s e K i e i a e i i o n
Hans Samtidige og Meningsfælle
Voltaire udtaler visselig ogsaa
Rousseaus Mening om Kristus i hin
Atring: „Vi taler aldrig meb Spot
eller Foragt om Jesus, fom man kalder
Kristus toertimob! Bi betragter ham
fom et Menneske, ubmærket »eb sin Iver,
sin Dyb og sin Kjærlighed til Brodrene
vi beklager ham som en maafle noget
ubetænksom Reformator, der blev et
Offer for sine fanatiske Forfølgere. Vi
ærer i ham en jøbifl Deist, ligesom vi
priser Sokrates, der var en atheniensisk
Deist".
(Fortsættes.)
Et
Moredrag
af
Frn Sigrid
Li-
(8elrt®mtttäretmSbet
Sterge.)
For et Snes Aar tilbage vilbe vel ikke
mange fundet paa her hos os, at den
Ting »ar nødvendig og paakrævet, at
Undervismng i "huslig Økonomi" burde
indflettes i Skoleundervisning. Fler
heden af Samfundet vilde vel nærmest
Andet det en Smule underligt, ja til og
med latterligt, at dette kunde »öre
nødvændigt for Samfundets Trivsel,—
og om ikke dette Led af den kvindelige
Udvikling, som vordende Husmødre, ga
ves fuldt tilstrækkeligt fra vore Hjem.
Imidlertid, efterhvert som Kultur og
Oplysning steg. blev de hjemlige Sys
ler mer og mer lagt paa Hylden og lige
som foretrængt fra den Plads,de engang
indtog,— til Fordel fee ben boglige Lär
dom, og det ansaaes ilte for hørende med
til den Hoiere Opdragelse at være prak
tisk anlagt. Mett, med vore Digtere i
Spidsen, blev bette paapeget som en stor
Mangel veb ben kvindelige Opdragelse,
at den Huslige Gjerning mer og mer
sattes ud af Betragtning og vilde om
ikke ret länge blive en følelig Mangel
hos en Flerheb af »øre opvoksende Kvin
der. Dette bidrog til, at formasende
Mænd og Kvinder ogsaa Her hos os tog
sig as Sagen oq bonet den Veien frem
over til bet Standpunkt, den nu indta
ger vor Undervisning for Smaapiger.
Dette er imibleitib ikke nok. Skal Un
dervisningen i "huslig økonomi" bære
be forønflenbe Frugter, maa den føres
et ©kridt videre, og »ar det for om mu
ligt at bidrage lidt hertil, jeg idag har
dristet tntg til at optråde som Skolekjøk
kensagens Talsmand thi jo mere jeg ar
beider med den, jo klarere staar det for
mig, at den absolut bør inbgaa som tvun
gen Lære i Skolen, ba først kan mon
tomme ttl at fe Frugter af denne Under
visning.
Skolekjøkkmsogen vinder ogsaa hos os
Nordboere tuere og mere Korstaaelse og
famler om fig en hel Del Interesserede,
faaoel Mand som Kvinder, der tildels
tager aktiv Del i Arbeidet men ser vi
hen til andre Steder i Europa, hvilken
Fart Sagen der har taget, saa er bet
not for wtet at tegne her hos os. Jeg
vil i ben Anledning i Korthed faa Lov
til at fortalle lidt om Sagens Historie
over i England, ber paa det Kåteste godt
gjør, at Trangen tit at faa den indført
fom obligatorisk Fag vor der, straks den
tog sin Begyndelse.
Den tørste Madlavningsflole oprette
des i London 1873.
Det første Forslag om, at "huslig
Økonomi" fluide ittdgaa font gag i Fol
kestolett foretaa allerede for Londons
Skolestyre i 1874. I 1875 blev et al
mindeligt Klasfevarelfe i to af Folke
skolerne forsynet med en flytbar Gasovn
og det nødvendige Kjøkkentøi, og Under
visning i Madlavning gaves til unge
Lærerinder og Smaapiger. i de øverste
Klasser. Il 878 besluttede Skolestyret
at bygge Kjøkken olle Skolehus, hvor
der var Plads til et faadaitt.
10 Aar senere var 65 Kjøkkener i fuldt
Arbeide. I 1890 var der 95 Kjøkkener
paa Londons 400 Skoler, desuden 6
Kjøkkener, hvor Smaapiger udelukkende
Ifirer at vafle og stryge. Af dette frem
gaar, at Kravet vokste og Oprettelse of
1
Kjøkkener stedse steg i Antal. Og For
klaringen ttl, hvorfor faa flede, ligger
vel deri, at man allerede paa det første
Trin sporede Frugt. I England beta
ler nu Skolestyret Kr. 3.60 pr. Elev,
der har havt mindst 40 Timers Under
visning i "huslig Pkonomi" og mindst
12 af disse Timer egenhændig lavet
Mad. I 86 yävedes Statsbidrag for
6,986 Piger, i 88 11,191 oq i 89 for
15,154, og Antallet stiger stadig. Med
Hensyn til Kjøkkeneme cr der gjort alt
muligt for at gjøre dem hjemlige og til
trækkende for Børnene. I det hele til
lægges Skolen langt større Betydning
forOpdrogelfen af Børnenes Skjønheds
sans og for deres Melse af Hygge og
Velvære end hos os. Alle Smaapiger
over 11 Aar maa deltage i Skolekjøkken
undervisningen, der er 2-aarig og med
22 Lektioner hvert Aar. F°t at valke
Lysten eg Interessen hos Eleverne ud
sætter Skolestyret Præmie, der bestaar
af en Kogebog, et Kogekar eller lignende,
men for at opnaa en saadanPræmie maa
de deltage i mindst 20 af de qwne 22
Lektioner. Jo her gjøres kort sagt alt,
for at Smaapigerne i en tidlig Alder
flal faa S»«s for at have det hyggeligt
og rent og- alt i Orden i Hjemmene.
Naar vi faaledeS fer hen til England og
hvad der er gjort for at fremskynde Un
dervisningen i "huslig økonomi" saa er
dette en manende Tale for os, til at og
saa vi maa tag« Initiativet og for Alvor
sætte denne Sag til Gennemførelse ved
at i ndsøre den fom tvungent Fag i Fol
keflolen. Ho K »s har Undervisningen
"huslig Økonomi* i mange Aar staaet
som et manglende Led blandt Skolens
Fag og vi maa Ⱦften friste Z tit at
udbryde: "Vi Kvinder et stedmoderlig
behandlet paa deUe Omraade."
Ser vi hen til Gutterne, da er der i langt
større Grad lagt- paa at modne og
udvikle dem for Livet
Hos os oprettedes det første Forsøgs
kjølfen i Sandefjord for ca. 7 Aar siden.
Efteråt Frk. Helga Helgesen med offent
lig Stippendium havde frekventeret et
Lærerindekursus i huslig Økonomi over
i Skotland fik hun ved sin Hjemkomst
Høsten 1890 ved Hjälp af Statsmidler
fat igang 6 Ugers Kursus ttl Uddanelse
af Skolekjøkkenlærerinder, i hvilken 20
(Sleder fra Landets forskjellige Kanter
deltog og hvor de fleste enten havde eller
straks fik Ansættelse.
B«d Kursets Begyndelse var allerede
en liden Kogebog udarbeidet til Brug for
Skolen og Hjemmet, og derved var Un
dervisningen i "huslig Økonomi" en hel
Del lettet, men efterhvert som Tiden
skred frem viste det sig straks at denne
Kogebog ikke udsylte vort Lands forfljel
ligartede Krav, og s»m
fa
Følge deraf
udarbeidede Fr Helga Helgesen og Fru
Dorthea Kristensen en ny forbedret og
forøget Udgave der udkom i 1895 og nu
benyttes ved Kristianio Folkeskoler. I
Kristiania undervises for Tiden i huslig
jjDkonomi ved 5 Folkeskoler og tre Pige
stoler, og Skolekjøkkener er eller vil i den
nærmeste Fremtid være igang i omtrent
samtlige Landets Byer. Med Hensyn
ttl Kristiania Folkeskolers Sjokkener, be
mærkes at de er tidsmæssig og vatter
udstyret i alle Dele og Undervisningen
planmæssig gennemført. Denne Sag er
blevet modtaget med ligestor Interesse
faaoel af de høiere fom de tavere Sam
fundslag ag jeg kan udtale at jeg allerede
efter mit Arbeide med Skolekjøktenunder
visningen 6a* spore Frugt.
Paa den anden Side har jeg desvärre
havt rig Anledning til at iagttage den
sørgelige Kjensgjerning at det staar
daarlig, til i mangfoldige Hjem med Op
fatningen af dette for Samfundet saa
store og betydningsfulde Spørgsmaat:
Kon vore vordende Husmødre i alle tar
velige Hjem med fmaa Midler pleie og
underholde det menneskelige Legeme, saa
det ikke tider Stoftab og ttdhungring?
Jeg mener nei, og jeg tror ilte Sam
fundet heller har Ret til at fodre bet, før
huglig Pkonomi er indført fom tvungent
Fag i Folkeskolen.
En Hustru som er uddannet i denne
Retning vil med forholdsvis mindre
Penge kunne ernære sin Mant, sine
Børn og sig selv, end den, der uerfaren
og uden nogen Uddannelse flal overtoge
en Husholdning. Det har derfor sin
store Betydning for vore Smaapiger at
netop Skolekjøkkenundervisningen tærer
dem at fjende Næringsmidlernes Pris i
Forhold til de indeholdte Næringsmang
der og i den Form og Sammenfatning
disse paa billigste Maade kan leveres.
For at udnytte disse maa Eleverne i
Skolen lære at kjende Stoffenes procent
vise Sammensätning.
I vore Dage heder det: Vi flal lære
for Livet, og jeg fluide mene det gjalder
ikke mindst os Kvinder, der flal ga'a ind
ett Dtl af »s talfald, font Husmødre og
ti^- :!^*fe :?f:"
s-^'
ji
W S W 4 6 i
.-
Opdragerinder. Jeg behøver ikte her
at føre Bevis for at en Flerhed af de u
lykkelige Hjem, fom desvärre altfyr ofte
tommer tilsyne, for en stor Del skyldes
Kvindens Uduelighed paa bet huslige
Omraabe, baabe i de høiere og lavere
Samfundslag.
Man taler saa ofte om^ den omsiggri
bende Hang til Drik hos den arbeidende
Klasse. Jeg vover at paastaa: "gaar
eit Arbeider kraftig og godt tilberedt
Mad saa bliver visselig Lysten tit de be
rusende Drikke mindre.
Har ett Mand et rent,ordentlig Hjem,
hvor ben lune Hygge straaler ham imø
de i Form af god Mad, rent Hus er jeg
forvisset om, at Lysten til at besøge 01
sjapperne sjelden eller aldrig komme ham
fere.
Derimod, hvis Hjemmet er Ddent
cg uhyggeligt og Maden enten aldrig,
er færdig til bestemt Tid og da daarligt
tilberedt saa vil en Flerhed af vore
Mbend foretrakke at flaa sig ned paa Øl
slapperne, fom i Grunden ikke er Ut at
undres over.
En stadig Slappelse i bet nienefleliger
Legeme paa Grund af daarlig Ernæring
o a e e y s e n a e n y e s i
stimulerende Mtbler, for til en Tid at
kunne den Krast der udfodres for at
kunne noført sin Dagsgjerning.
Herat maa man desværre i mange
Tilsälds søge Grunden fra først af i et
daarligt,.uhyggeligt Hjem, hvor Hustru
en ikte var sit Fag votsen.
Fra flige Hjem flal atter igjen gaa
ud Sønner og Døtre, som aldrig har
set andet end Nød og Elendighed og li
stel paa alle Omraader og for at tote
med vor store Digter Ibsen:
"Cg fra erogent attrr ud
Slagt paa S toft hl
Synd og Stub."
Nei lad tuxre Småpiger saa Lov til ot
lare at lave. ordentlig Mad og fra Bør
neaarene vcekte Sansen for Orden og
RensUghed i Hjemmet, og jeg er overbe
vist om, at det »il blive en kraftig Mod
vægt mod den starke Trang til Nydelse
af alle disse samsundsfarltge Stimu
lansmidler af alle tankeligs og utænke
lige Slags, som nu sor Tiden benyttes
alle Samfundslag i en foruroligende
Udstriikning,.ja havde nær sagt. lands
farlig Ubftrakmng.
Vor Tid trænger praktiste Foll paa
alle Omraader hedder det, og det gjæl
der os Kvinder ikke mindst paa det hus
lige Felt, skulde jeg mene, hvor vi som
forstandige Husmødre stal udfylde
den Plads, der først af alle træver vor
fulde Dygtighed, den nemlig, fom Op
drage, inder at flabe Lys og Hygge i de
tusind Hjem, hvorfra den opvoksende
Slægt flat »andre ud meb lyse Minbcr
om Hjemmet,.fulde af Haab og livsgtab
Længsel.
Vi, ber arbeider med Skotekjøkkensa
gen, maa sträve i Retning af (meb fmaa
Mtbler) at bringe Tilfredhed og Sol
strejf ind i Nordens fattige Hjem, faa
Livet kunde leves med mere Glæde end
manden Gang nu er Tilfaldet. Tanken
paa et saadant Hjem flal være den le
dende Stjerne, det dragende Maa!, der
lotter os alle tit at vandre i bet retter
Spor. I benne Tro maa Samfundet
gjøte, hvad det formaar, og ©lægtern
-bil gaa en lysere Fremtid imøde.
"En fund Själ i et sundt Legeme"
er det største Gode af olle Herligheder
hernede i Jordelivets Kamp for Tilvæ
relsen. Jo, hvem vil ikke være med og
arbeide for at naa dette Maal, vi vær«
fattig* eller rige!
Mit Haab er derfor, ot Skoletjøkken
sagen, i en ikte fjern Fremtid, maatte
bidrage hl, at Sundhed, Tilfredshed og
nationaløkonomisk Setoärt maa tomme
tit at lyse ud fra hvert Hus og hver
Hytte i i hele Norden faaoel den lune
Dal som paa Fjeldet og ved Skjargaor
den.
Gamle Mor Norge har Hytter og
HuS men ingen Borge, som Bjørnson
figer derefter maa vi lægge vort Arbei
de i Samfundets Tjeneste.
W»«»Sr« «ndcr
XaM'&ttmlnfttPn.
tttwt» Flåst««.
Kirk Mollen
rede for Forretning.
Bi ep nu rede til at udføre al SlagS
Støttearbeide for Farmerne. Feed,
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvebemet laves nu hver Dag. TitfrebS
heb meb Arbeibet garanteres, og alt Ar
beibe udføre? promt. \n\n Jean Zaques Rousseau.
«Odh»gge»e» Tir s a e 4 e A u u s 1 8 9 6
e i o s a v o e
ædres Oplysning og giv
o s U a e U v i e n e e n o
Uskyldigheden". Herttzb. Pæ
bagogikens Historie S. 75.)
et flamm*It øø vclprSvet ti»gemi»6el.
MRS. WIN SLOW S SOOTHING SYRUP it dl»
oet brugt «ver 11 mt i «ar as Milton«« as
Støbit, fotberei Bp»n under Tand»Frem»
brub et, m«b fulbtomment H«!d Bei bero«
ligerBarnet, bl?b Summerne, stil
ler at Emarte, helbreber Btnb-koltl og«
bet bebsteMibdelmob Di arrhoc. ©algee of Hpete»
kere i «nhve» Del as Sfetben. Pa» paa at forlangt
Mn. Winslow's Soothing Syrup, oa tag lege#
ettben Slag».
i A. H. Kirk.