Newspaper Page Text
rtv 11 l', i v li fe i y hr: t} ti Fm vor Alvsekreds. Paa Besög i Grant Eps Amerikanerne ligger vnder for ert [letn Nanonalfeil de lever for meget i Fortiden. Hvor man kommer, hedder^ Næsten alle Ting Washington, Jefferson,, Lincoln eller Grant. Stater, Countisr.i Byer eller Gader er opkaldt «fter disses Mand. Jeg ved ikke, hvem det var,' som døbte dette prægtige County i PaÄk Regionen men jeg tør n-rsten vædde! 16—1 paa, at bet var en smart Yasi-: ley, som gav Navnet, mens Countyets norske Indflyttere stod Faddere. Thi Grant County er norftt. Med Undta gch'e af Stillehavskysten har jeg ikke -set noget Landskab i hete Amerika, dec min der mig saa levende om Norge. Og Folket her er norskt prægtige norske Mænd og Kvinder allevegne. a Mlt Be søg hid gjaldt forst og fremst s I n e o o n s -N. Gjennem "Rodhuggerrn" havde jeg lært atjbeunbrc denne gjæve Kvindes in tense Sandhedskjcerlighed og udpriged Humanisme. Jeg havde forlange fidev opgit Haa det om at finde en Kvinde, der i fig for enede en sand Høodingsjæl med en sand Kvindes hengivne, selvopofrende Kjær lighed. Jeg havde truffet Kvinder med ubpröget Høvdingaand i sig, men de manglede Kvindehjertet. Og det er «n frastødende Mangel ved Kvinden, bet. I be navnkundige Artikler Mrs. Mvnson i Vinter leverede i "Rodhug geren" mob King og Konsorter i Ashby, mødte man paa Overfladen Lyn og skral bende Torden men bag det skrevne Ord, Bag ben lynend» Indignation, slog et varmt, sanohebskjærligt og humant Ävinbehjci te, ber var i vilbt Oprør mod en samvittighebsløs Banbes bjävelske Uretfärbigheb mod en af henbes Næste ett fattig, gobtroenbe, venneløs og hjelpeløs Stakkar. Dette tiltaler mig. ele den King-Affære stod for mig som den paagaaenbe Valgkamp Miniatur. Intet var mig derfor naturligere end at søge en Anledning til at stifte denne Kvindes personlige 'Bekjendtskab. En soaban Anledning havde jeg ventet ved Rodhuggcrsteonet ved Underwood beit 4de Juli. Men bert blev jeg og mange med mig skuffet. Da jeg saa var ber i Egnen lige neb, orbnebe det saa, at jeg kunde ofse et Par Dage til et BesSg. Jeg tog Toget fra Argus Falls til Ashby. Kommen vel frem der, var det min Agt at træffe selveste King og hoS ham staffe mig Oplysninger med Hensyn tit Seien og saa videre. Thi jeg vidste han vilde ha sendt mig i modsat Retning af Monsons Farm. Uheldigvis var King borte, saa jeg maatte tage tiltalte mebSRr. Lie's Skydz til Bestemmelses stedet. o n s o n s a Det var ligesom et friskt, foryngende Vindpust fra Barnealderens sorgfrie Tumleplads at kjøre fra Ashby ub til MonsonS Farm. Landsfladet var saa slaaende ligt Borre, Nykirke og Baale sogn. Det var en Kjøretur som Smaa flut fra Horten og til Holmestrand over igjen. Sligt gjør ett godt. Det moa vel være "Recreation", om noget er bet. Efter at ha kjørt en fem Mile Vei, hvilende Sind og Tanker i fagre Minder fra Sameaorene og tjære Tomter i Fæ drelandet standser Kudsten paa Toppen af en høi Batte. *$er ligger Monsons Farm", siger hon, idet han peger ned i henrivende smutt Dalføre, hvor jeg saavidt lunbe se et Glimt af Vaanings huset og Ladebygningen, den ligger vel beskyttet og gobt gjemt for ben morske Nordvesten bag en Klynge Løvtræer. Men over Trætoppene, med Høsaaterne og en snoende Elv Baggrunden, ra gede Binbrnøllen høit over det hele. Det er meget imponerenbe ved en Bindmølle paa en Farm. Den gtr bet hele et her «gaarbsmæssigt Anstrøg. —Gib alle Nordvestens Farmere var komne saa vidt at de kunde ha Raab til at saa sig en Linbmølle! '. Saa n vi da fremme ved Bestemmel v'.: fcSstebet. Foran os ligger et stort præg tigt Baaningshus med en stor Veranda langs Sibevæggen. Langer nebe i Bak f'"' knibningen tigger Udhusene en stor rødmalet Ladebygning, længere i syd «t Meieri, samt andre smaa Udhuse. Ester norste Forholde vilde en saadan .Ois» Bondegaarb gjælbe for en fornem Her regaard. Men vi er, gudskelov, tite kommet did endnu v 'i' her i Landet, at vi har Herregaard og Husmandspladser. We» vi siaar i stor Fare for at tomme l'1 did. Sæt Nationen paa en fire Aars GlUdkur ttl og Hnsmandshytter vil springe frem som Paddehatter herover At jeg blev hjerteligt modtoget er overflødigt at nävne. Tht hele Mon sons Familie er en Samling af baade o s a n i e o e e i e Mennesker, Mennesker, font Bylivet med dets Snerperi og Affektion ikke har faat Anledning til at spolere. "Hvad var det for en god Aand, som tom over Dem ba, Ericksen, siden De vilbe gläde os med et Besøg?" spurgte Mrs. Monson, da vi i Kvcelbstunbett havbe bannet ett hyggelig Famieliegruppe ube paa Veranban. Dette Spörsmaal le beb os inb i en interessant Samtale. Af benne sremgit det, at Mrs. Monson blot er 48 Aar gammel og født i det tronbhjemste. Hun totn hid for 30 Aar siden og blev gift med Ole Monson her i Grant Connty 11869. Hun er Mo der til 13 Børn of hvilte 11 endnu lever, Hendes Bestefar paa Moderens Side •var den i Trondhjems Stift bekjenbte Lcrge, Bjørn Gjeving. Hun ser godt ub, baade kropsligt og mentalt. Hun er et træffende Billede 4aa fysisk Helse og Kraft. Men ub fra ben bred?, Høie Panbe lyser der en gløg Forstand. Hun har læst en hel Del i sin Tid, og bet er ikke Kjärlighebsroma ner, hun har læst hetter. Nei, bet er flige Mænds Värker som Herbert Spen cer, Emerson, Sarlytc, Ruskin med flere flige Størelser, hun har kastet sig over. Etpar Reoler pakkende fulde meb bet bedste, Vevbensliteraturen har skjänket os„ pryder Dageligvärelset i MonsonS prægtige Hjem. Men hvor hun har faat Tid til Läs- nutg, til A andens Dannelse, er for mig en Gaabe. Thi hun har tat mange, Left i sine Dage, tjenber vel til en Ny byggerkones stadige Slid og Slæb. Hun har staat fin Mand trolig bi, spe dalt da Börnene var smaa og Folke, hjælp langt t*e i Vildmarken var uop naaelig. Dette tiltrods har hun fulgt nøte med sin Tid, har sat fig godt ind Dagens iränbende Spørsmaal og hor dannet sig sund«, greie Begreb ont de Problemer, fem er oppe paa Dagsorde nen og kraver tilfredsstillende Løsning. Med fin ypperlige Forstand, rige Livs erfaring, tunbstabSrigc, dannede Aand og ädle, gode Hjerte er Ingeborg Mon son det blideste, venligste og bramfrieste Menneske, nogen kan träffe. Hun er alle Henseender en Hryb for sit Kjøn i Almindelighed »g ben norske Kvinde i Amerika i Särbeleshed. Hun er, hvad enhver nors! Kvinde burde og lunbe være og forhaafcentlig med Tiben vil blive. O e o n v n Men er Mrs. Ingeborg Monson ett prægtig Kvinde trofast hengiven Hu stru og ønt, tjærlig Mor staar hen* des Mand, Hr. Ole Monson hende in tet ester. Ole Monson har et själdent lyst Hode. Jeg tror, en- Frenologist vilde etlläre bet et Mønsterhobe. Monson har oiet hele fit Liv for Farming. Alle anbrc Interesser har maaattet vige for bisse. Prof. Henriisen tnaa siltert ha truffet Mr. Monson, set og talt meb ham, før han strev sin Bog „Forming meb Hobe og Hænber". Thi netop flig Farmer er Monsctt. Hele hans store, prägtige og velfljøttede Farm barer tydelige Vid nesbyrd herom. Som Borger er Mon son en Fremskridtsmand Populist, Afholdsmand og^Ltberal. Udholdende, start og let paa Foden sont en Unggut paa de tyve er han. Stal man løfte eller tapspringe meb Monson, m«a man not frem med Scener, Mustier og Spän stighed, som siger sets. Jeg vil ilte kapspiinge med ham bet siger Erfarin gen mtg. „LEblet falder ikke langt fra Stam men", heder det. Børnene slægter jo paa sine Foräldre. Denne Regel gjæl ber ogsaa her. Mr. og Mrs. Monfon er stolte af sine Børn. Og bet har de saamæn gob Grund til. Børnene lever for at glæde og hædre sine Forælbre og Forældrene ofrer sig helt for sine Børn. Kan man tænke sig et lykkeligere Familteforljolb? Tot for Samvaret, for Hyggen, Gjæstsriheben og Fvrstaaelsen, jeg fandt, hos Eder, tjäre Venner! Gud velsigne Eder allesammen med et langt, lytteligt og hædret Liv. o i a s S a u y Laserne erindrer vist Meddelelsen i Pressen om et karakteris* Optrin i El? bow Lake ved næst sidste Valg. i hvilket vor egen Knute Nelson, af Firmaet Nelson, Merriam, Clough &(£o., spillede Hovedrollen. Knute var der og forsva rede Republikanernes Udsugerpolitik i et Foredrag en Kveld. Tilstede var Tobias Sauby, som sad med ben Lille paa Fanget. Da Knute var färdig gik han uden øibere hett og greb Sauby i Bringen og forsøgte at riste ham, tdet han lob Udtvyk falde om, at han flet ikke var forelflet Hverken Sauby eller be anbre norske Farmere i Gram County, som vovede at unberstaa fig til at have en anden paUtifl Mening end Knutes og „Skandinaven". Men Sauby er ille faa let at ryste. Hon reiste sig, denne staute, fenestärte norste Farmer, og saa „The little Norwegian" lige i Synet. Det var not, det Ester den Dag har Farmerne i Grant County ikke tistet Knute Relson med nogen lidenskabelig Kjærligheh—de kommer neppe til 1 Fremtiden heller. Jeg maatte besøge Mr. Sauby, Han er saa godt som Nabo til Monsons. Bor paa en stor pen Farm og greier sig godt. Han et gift med en Søster of Peer O. Strømme, Redaktør af „Ame rika, en blid, intelligent og frisindet Dame. Det var forfristende dette Be søg i Saubys gjästfne, hyggelige Hjem. Tobias Sauby er en af vore gamle, paalidelige Populister i Grant Bounty, en dannet, oplyst Mand. Var jeg Balgerne i Grant Couuty, fluide jeg nominere og välge Mr.Sauby til Sheriff ifor næste Termin. Skulde Knute Nelson komme rundt igjen ba, faa sik han med Sheriffen at bestille iste betsor med en venlig, godmodig men stärk Former. Jeg traf mange tjætte Folk i Grant County. Mr. Ole Johnson for Eks. er ett anden intelligent norsk Farmer der. Mr. Johnson, forsiaar jeg, er instrueret i Politiken, og øver adskillig Indflydelse. Men saa er han paa Fol kets Side, e* ivrig Populist, dygtig og indsigtsfuld i det, hvad der fan fremme Partiets Bel. Dersom Johnson forbli ver ltge stø, bestemt og urokkelig overfor Folkets Fiender og deres snedige Dob beltspil i Politiken, vil han i en när Fremtid sätte et varigr Marke ester siz i Grant Ceuntys Historier. Søndag talte jeg for fuldt Hus i Skolehuset »ed Pomme de Terre. Mange liberate Folk paa de Kanter. Hvorfor kan ikke vore liberale Senner i Grant og andre Steder stutte sig noe r mere sammen, organiserer fig paa fri fintiet religiøst Grundlag? Man stulbe og burbe pleie fine religiøse Interesser ogsaa. Tat for hyggeligt Samvär, Venner og gränder i Grant County Z Lev paa et muligt Gjensyn saa wberltg vcl. o n E i k s o n Bocklen» Arnica-Salve. Den bedste Salve i Verden for Staar, Rifter, Saar, Bylder, salt rheum, Febersaar, Ringorm, sprukne Hender, Frostbylder, Ligtorne, alt Hududslet, helbreder Hæmorhvlder sikkert, og hvis ikke, ti aves ingen Betaling. Den ga ranteres at give suldtommen Tilfreds hed, elle» ogsaa tilbagebetales Pengene, 25c pr. Wske. Sælges paa alle Apotheker. z ASgtefkabet og Hitten. («fin -Barbea.") Vi har før meddelt vore Læsere, at Spørgsmaalet om ZEgtestabets Stiftelse var vppe til Behandling paa det kirkelige Stisismøde i Kristianssond, og at Bisp Heuch paa dette Møde gav den borger lige ZEgtestabsstiftelfe for at vere gud løs. Zfet er vistnok ikke tvilsomt, at Btspen har maiige Meningsfæller paa det Punkt baade blondt Presterne og Lägsolket i Statskirken, og det er, ial fald sikkert, at en stor Mængde of Follet betragter den borgerlige ZEgteskabSstif télse font „mindre kristelig" end den tir lelige mindre stemmende med Kristen dommens Aand. Det maa derfor være paa Tide at virke for Opklaring af de almindelige Anskuelser vedrørende beitne Sag. Det første, vi da maa flaa grundig a s e e e a e i e e W e vielsen, som gjör Mand og Kvinde til ZEgtefolk. Bi lærer i Bibelen i vore e i i ø s e a e o e a W e s a e er indstiftet af Gud men vi har albrtg lärt, at Gud har indstiftet TE e v i elsen. Vi läser baade i det gamle og bet nye Testaamente om,at man „tog til ægte og gav tilægte" men vi sinder tile noget 5ted, at Gud har fastsat bestemte Ceremonier for ZEgteflabelS Stiftelse eller befalet noget om. paa hvilken Maa de denne stal foregaa. I E e s k a e e i n s i e o u mett 8 i e i e n er mbført af ett it e fler. Denne store Førstjel synes de fleste ikke at lägge Märke ttl be teler v fort nat, som om Wgtestab og Vielse nødvendigvis hørte sammen, som om der itle lunde sindes et fandt kristeligt Wgtestab uden Vielse. Men Sandhe den er, at Vielsen ikke-r mere nobvendig for et sandt Wgtestab ettb f. Ets. Kön firmationen (som ogsaa er indført af Menneflebub) er for et fandt Kristenliv. Hvis Vielse var nødvendig for et kriste ligt ZEgteflab, faa maatte jo alle be SEgtestabec, som gjennem Tusener af Aar ec inbgoaet uden Vielse, være ukri steltge. E« latterlig og umulig Tanke! Naar«« Mand og en Kvinde er biet enige om at leve Livet sammen fom ZEg tefolt, i Kiærlighed og Troskab, saa er de dermed Hande ZEgtesolk. For deres egen Skyld trænges ingen anden Stif telse af Wg«stabet. Men for Samfun dets Sly Id, for den borgerlige Ordens Skyld, for at man kon ha Rede paa hvem der lever fammen i ZEgteflab, for at ikke Wgtefoll ube.n videre skal kunne løbe fra hinanden og unddrage sig sine Forpligtelser mod Børnene 0. f. v. for den Sags Skyld maa der ogsaa väre en 0 e it 11 ZEgteflaösstistelse en Vielse. Det er dette, man oltsaa vel maa mærke sig, at j@gtevielfen eller 3®gte skabets offentlige Stiftelse ikke er til af Hensyn til vedkommende SEgtefolk, men af Hensyn til det borgerlige Samfund. Følgelig er da Bielsen lige god og lige gyldig, enten ben udføres i Kirken af Presten eller paa et Kontor af en verbs lig Embedsmand. Men da ben er ett fulbstoenbig borger lig Hanbling, som ikke har noget med Kirken eller Kristendommen at bestille, ynes det retteste at maatte være, at borgerlig ZEgteskubsstiftelse blev paa bubt for alle. Dette Dobbeltsystem, at man efter Pnske kan stifte ZEgteflab kir kelig etter borgerlig at deringen Grund til at holbe fast paa. Men ber er mange, som ønsker Kir kens Velsignelse over sit SEgkeflab, vil man sige. Og faa er ben kirkelige Vi else mere høitibelig. Ja, bet er sandt men benne kirkelige Højtidelighed Ian og vil beståa ligefuldt, om tvungen borger lig ZEgtestabsstiftelse indføres. Det vil ligefulbt stoa enhver frit for ogsaa at lade Wgtestabet besegle ved den lir telige Vielse. Hvorom alting er enten man forc= trætter den tvungne borgerlige eller den valgfrie Wgteflabsstistelse, faa burde dog ethvert fornuftigt Menneske kunne lorstaa at det er aldeles urigtigt at sige, at den borgerlige TEzteflobSstiftelse er gudløs, og at det er moialst uberettiget af Prester font af andre at fremført en jlig Paastand. Det er timeligt, at Pre lerne gjerne vilde beholde den kirkelige Vielse af flere Gtnnde. Men bet gjør et høist daorligt og for Kirken fla deligt Indtryk, naar en Prestemanb af ben Grund søger at stramme Foll ved den gamle Tale om Gudløsheden. At Biskop Heuch tilslut stemte for valgfri o e i e e v a i u øs LEgteftabsstiftelse, gjør ilte Sagen bedre. •100 Sdfmiltl 0100» vett» Blad» ?aftte oil oetf fern#|tbt ooet at F. J. CHENEY & CO., yy eelg'te hol apethektt, IBe. Folkeparti Ligaer, som indsender 6 Torjtubsbftalte Subflriptioner paa en gang, soar „Rodhuggeren" for den billige Pns af 75c for et helt Aar 40c Halv aaret og 20c Kvqrtalet. Dette bør Folk gjøre Brug af. Det tager ilke saamange ti.ent8 at sende„Rodhuggeren 3 SRaaneder til seks Personer. Send den til Folk, som ikke har ben før, Der vedvil man sprede Frihedens Sædefrø og vinde Stemmer for Partiet. For $1.20 kan en Liga sende „Rodhuggeren" i 3 Maaneder til seks forskjellige Per soner. Abonner tiltal-Kontor: ELGIN, ILL, paa "gtobhuggereh", knn bl. Aaret. Den Kval, der ledsager sövnlöse Nätter, trykkende Smälter paa Hjärnens Underflade eller i Tindingerne, et forstyrret Sind, önskende noget,men ikke vidende hvad, efterfölgea af en martrende Nerve-Lammelse. Or. Miles' "Restorative Nervine" fore bygger Sövnlöshedens og Hovedpinens Kvaler og fjärner den martrende Nerve Lammelse. Sälges af Apotekere under Garanti for. at förste Flaske hjälper, eller Pengene tilbagebetales. Bog om Ner verne og Hjärtet gratis. Tilskriv Dr. Miles Medical Co., Kikhart, Ind. Dr. Milts' Nenrine. SZsbn denne 1* Tolede. O. ¥$&•! WT^t ELLER «vis. ral ES* etfan, et ber er i bet mindste en fragtet Sygdom, som Siben« flaben er blevet Slanb til et lutete i alle ben« Sia» bier, og bet er Katarrh. Hall's Catarrh Cure er bet eneste virkelige $el6rebelfe*mibbel, gageftanbeit Isen* ber. Da icatarrh er en konstitutioner ©ogbom, foibrer ben en konstitutionel Behandling. Hall's Oitarrh Oure taae» inb, virker btrekte pod Blodet oø Slimhinderne Systemet, tilintetgør ber vet Sygdommen» Harfag og giver Patienten Styrke, veb at opbygge Konstitutionen og hjcelpe Naturen at giørt sit Htbejbe. eierne Bor saa megen tiltro tildett helbrebenbe jttaft, at be tilbyder et hundrede Dollar« for hvert ttlfcelbe, hvor i benne Mebicln ikke bevirker Helbredelse. Skriv ester kiste af Lidnetbyrd. Tilskriv 'r. u v vjt TYIV rr II e, *•r yT^'„ Om eaa er, enten for Förnöjelse eller For» del, Husholdning eller Mejeri, dvr De Id ende de S' Centrifugale Flöde-Separatorer. De Laval Separatorerne sparer aariig mindst ti Dollars inere pr. Ko, end noget andet Separator eller Skumme-System. Alle andre Separatorer er kundaarllge Efterligninger eller gjör Indgreb 1 De Laval Patenterne. Mange, der brugte eaadanne, -o: o :o- Bed du Landsmand, at Oscar Wick er den eneste Skandinav i Nordvesten om driver Nurcery? 6 er allerede blevet det forbudt Skriv 6itor Ka-i t&log og alle ÖnBkellge Oplysninger« Tllflreds-p gtuijslse garanteres eom Betingelse for Salget. ^ftianver! Orgler! FritN! et Vr»ve»xp««iment so« SO Dage dereö eget Hjem. Ingen Peng« sordrcö ptanoer og ©rglcv tea $25.QO og opover indbefattet et fulbftcenbigt Kontant ellet paa niilsiralskt Udstyr. lette Asbotalinger. gih Suvenir-Kataloa, et mmficært iUuftrcret «at i Guld. Den sendes frit. Bi betaler Omtoftmnnetne ved Forsendelse. Dersom De beliaser, bvbducr De tun at WW ester den idag. Husk, bet er bctflamle etablerede Corimh |& Go., bet eneste Firma i Verden, som udelukleiive scelger direkte fra Fabriken til Familjen. Kmt et Instrument hl EngroS Pris. Bi sparer Dem $25.00 til $250. Skriv straks til CORNISH & CO., Etableret 30 Aar, Frugt- og Ornament Tracer af alle SlagS For Omplantning amt et godt Udvalg af alt til et Nursery hørende Forretning haveS altid Haand. Alle Frugttracr, Bärbuske, Klimatet. osv. Denne Bogn er fuldt garanteret. Hvis bu er Agent og ikke har ben til* algS, saa flriv til os efter Priser. Agenter ønskes. Tn.e Peig-u.s ISTagroaau Co., Nveste Nvt! Advokat og Dr. juris Ino. M. Arrtiluder's attisk HaandSsg Staten Minnesotas Lovgivning, ••iiitVg' affattet o i særligt afpaSfet for Farmerbefolkaingeu, samt indeholdende a-le-qfæ'» Loi'»cstcmmclser, selv »el 1895 vedtagne Love, (med Forfattcrcuk iovinbt pressen. il Iiivsendelse af $S.BO til dett« Blads «xpeotti«,» niVT-Mf i:V., vlrrdtsl.ldtBog, smukt indbunden i Skindrygbi,id, strax blive pive 150 almennyttige Formularer f"r alle tænkelige Srhimrnhr. Æ K b, cnhver Skolelærer, Politiker Bo cn og bruge ben flittig. I-iflcu der har ben, og fair mabføre sig med ben ton komme til at staa fast i .'li'clii.. v!' sMe en Mand ti Gange dens PriSi etAar. v ia ttciiD e nartme it, i, i i ,. 11 i I i e l1 e: pnttiglovcn, i -»)!». Vt iU e. o c- e loo Fredning Slo v ene. Jt n u cn, Digel vene, Wgtestabs- og Skilsmisse Loven, F. un -nbin-nbS» en e, 8 i e a I o v e tt, ven, 'W ri i ii al loven, Rettergangslovene i civile og Iugcn Myndig Mandi Den er uyttiz jor Fiet svommcre oi. for Distriktretterne, Kortsagt den er fuldstauibi 05 civev1 tuter, s »nt »g uundværlig for Folk tu» i ""»'"W 10 Kulörer ofl vcerd sin Washington, N. paa er For nærmere Underretning henvende man fig til udvalgt este» Fergus. i pn« (ilt I." I dl OI) 4. og aali deli g, derfor borget gorfatterriiet dysttigste Advokater. to:i' i!n' alle Love, som i den omhandles, men vi! si e i et folkeligt og letlæst Sprog blandt -.i,' .«Vv- ritneiiSlODEite, i i i o ve Kompaniflabsloven, Vejloven. o i 91».le! o -i t-i-« :. v forstjellige toiibrbSmifn-rf-v« i a i t} u ti 2ia*p P] Lsisorelovene, 58 o i i De Forenebe SratcrS Landlove. i» P, V" '. t» frimllialefeid.tivbaabi bor være denne Bog foruden i alle Livsstillinger. Erho'beS por.omt tilsendt, smukt og solib'inbbu »den, ved 7nbf tibc( as to.öO tilv^ \n\n Hall's Family Filla er be bedst«. Iu si u o tum e our ii er paa 635 Sider. ei,iiide!,oiier 2341 Paragiafer. THE DE IML SEPARATOR CO., ™C.Ä$ÄY.«, e u s a s i n n v a u A a o i e i i i n e o e n e a e e v e a n e o v o u i dcns Betydning og Virrdi vil v«re F'^iMcr Sonnet, Forretningsmand, Arbejder, To roii$ il II i/1 s, y i e nb cn: slovene. Staten Minnesota Bast Grand Forks, Mmn. u o i i o w n o v e n e o w n s y e o e i i: o u ii tyl o t) en e, Skatteloven, Skoleloven, istolclauii»«" •. t. at ben vt Rodhuggeren, Fergus Falls, Minn.