Rodhuggeren. [volume], August 11, 1896, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
(Foredra» as Provst Ording i ct nylig afholdt Stmtå
tärermöbc i Norge.)
:i
Kp-
(Slutning).
Om Bogen udtaler Schlosser*):
„Fædre og Mødre blev lokkede ved dens
Fornt lil at studere et System, der syn
tes at bortfjerne al Mpie og alt Arbeide
og alle Bekymringer fra Livet. U n
e v s n n o O a e s e
bleven Heg. Men nestet blev af
et Dyr uden Møte, uden Ubehagelighed,
uden Anstrengelse, uden Hensyn til
Anlæg, til sorkjerte Zilbsieligheder, lil
medsodt Organisation, til ct fornuftigt
Vasen. Alt, hvad han lærte, vur umid
delbart brugbart. Han blev ikke plaget
med Bøger. Der var ikke Tale om
Slag, om n'gen fyr del ydre, fysiske Liv
,kke umiddelbart Henlig Øvelse". Man
enerer sor«vrigt efter Rousseau, at med
rt sygeligt Barn vilde han ikke have noget
at bestille.
Naar man har kaldt dette hans pæda
gogifle Værk for „banebrydende", da
gjalder dette Tyskland, ikke Frankrige,
hvor det fik forholdsvis liden Jndfly
deise paa Opdragelsen, medens som
allerede nævnt hele Rousseaus
literære Virksomhed var ett Forberedelse
til Revolutionen, og R. havde en senere
Discipel i Robespierre. Gothe har
kaldt Bogen „Opdragelsens Naturevan
gel turn".
Om Bogens Skjäbne har vi tidligere
givet Meddelelse. Sagkyndige mener, at
den umiddelbart gjorde mere Skade end
Gavn, idet den satte Svage Fluer i Hove
det, hvilke ved sine Forsøg paa at følge
den godtgjorde, at det afR. opstillede
Ideal praktisk gjennemsørt vilde blive
den største Karikatur, og at al hans
„Ratur" blev lutter „U n a ut".
Og Jakobi har nok Ret, naar han ytrer
om det hele System: „De tror, at deres
Mening er Fornuften, og Fornuften
deres Mening*.
Vi hidsætter sluttelig, hvad Palmer
dømmer om Rousseau som Pædagog:
„Diesberweg har sagt rigtig: R. har
opdaget Børnenes Rettigheder. Naar
saa heriil er søtet: „den kjärlighedssulde
Behandling af Børnene har han lært",
da er dette en stor Overdrivelse og.i
hvertfald historisk urigtig thi før ham
har f. Eks. Francke og det i et Maal,
som aldrig Rousseaus Egoisme havde
været istand til at gjøre det, øvet og lärt
Barnevenlighed. Og selv hvad Bør
nenes Rettigheder beträffer, saa har til
alle Tider he kristelige Opdragere kjenbt
dem og handlet derefter, at Herren selv
.tilsiger Børnene dett høieste Rettighed:
M©ub
k.'
I
t*
w
f"
ku'
i i
F-.,
y
8 ig e er er es". Allige­
vel har bog R. først i Overensstem
i meise med Ideen om almindelige Men
neskerettigheder med fuld Skarphed
gjort gjaldende Subjektivitetens Ret
ligeoverfor alt Objektivt og Historist.
Først derved, at ogfaa Barnet blev stillet
under Retsbegrebets Beskyttelse, maatte
enhver vgsaa ben mest velmente Ail
kaarltghed trade Opdrageren for Øte
som Uret. Dette havde vistnok igjen i
R.'s egne Værker den Følge, at forbi
der bliver indrømmet Barnet saa megen
Ret, findes der ikke mere Plads for den
Tugt, som udfordres (han vil nemlig,
at man stal sige Barnet meget mere om
dets Rettigheder end om dets Pligter).
Retsbegrebet er netop derfor et flet @ur=
5ogat for Kjærligheden, |om ogfaa veb
ut indbefatte Tugten blandt sine Pligter
og Midler. Mén der ligger ogfaa heri
-•for alle Tider en Sandhed, der ikke
kunde andet enb være virksom for den
dybere Opfattelse af Opvragergjerningen
eg ogfaa for den videnskabelige Gjen
nemarbeidelse af de pædagogiske Ideer.
Selv dette: intet at gjøre, at vore
blot Tilskuer, som R. forlonger, har sin
relative Sandhed ligeoverfor den vold
somme, forcerede Driven paa, som ikke
vil levne den naturlige Udvikling Tid og
i dermed krænker en Ret. Og Hertzberg
gjør følgende Slutningsbemärkning til
Afsnittet om 91, i Pädagogikens Histo
rie:
„Den pædagogiske Udvikling har for
Tdngft tilbagevist disse Rousseausske
Vildfarelser men hvad der fra ham er
optaget i det senere pädagogifle System
er Realfagenes, fornemmelig Naturfa
genesTilgodegjørelje for ben o a le,
Side af Dannelsen, saaledes at diSse
Fag for Tiden indtager en umistelig
Plads i Almendannelsen".
Saa bliver det da derved, at bet net
op er i PSbagogikens Histone, at R.
hævder fin Plads. HanS literäre Frem
bringelser paa andre Omraader: SEste
tik Mujik og Botanik skal väre as lidet
eller intet Værd. Efter hans Død blev
Bekjtndelser" (confessiones)
'»4A
udgivne. Jeg har ikke last dem, men
læst om dem, at be indeholder ved Siben
af det Kosteligste og Skjønneste, som
nogensinde cr bleven skrevet, ogfaa meget
hcesligt. De har begrundet ett Mängde
Anklager imod N. og naa være skrevne
i Stunder af de» bitfeste Smerte, saa at
man ikke kan læse dem uden den dybeste
Medlidenhed meb Forfatteren",
Nationalplatformen.
DetMe Demokrati.
(Efter "Fjerde Juli.")
Det betnokratiste Landsmode, som af
holdtes i Chicago forleden maa
vistnok henregnes til de märkeligste, som
er biet afholdt her i Landet. Det demo
fraliste Parti, som for nogle faa Maa
IIeder syntes at være omtrent opløst,
reiser sig pludselig som ved et Trylle
flag og ryster af sig Hill og Cleveland
og Carlisle og de andre Bosser, som
ikke har undladt' at benytte nogen An
ledning til at paaføre Partiet og Lan
det Skam og Vanäre og kyler |tn
Stridshandske lige i Ansigtet paa hele
Verdens Guldaristokrati. Dette var
kjäkt gjort og et af ZEre værd. Men
bet er først de næste Par Ugers Begi
venheder, som vil vise, hvorvidt de nye,
friske Kræfter, som i Chicago overlog
Ledelsen af det gjenfødte demokratiske
Parti tør møbe de øvrige af Folkets
retfärdige Krav paa en saadan Maade,
at de kan samle alle Reformvenner om
Partiets Fane ihøst. Vi leverer den
Platform, som blev vedtaget, i Over
sættelse
I n e n i n
„Vi, de For. Staters Demokrater,
i Rational-Konventionen forsamlet,
stadfæster atter vor Troflab 'til de store
og vigtige Principer, paa hvilke vore
Institutioner er grundlagt og hvilke
det demokratiske Parti har opretholdt
fra Jefferson til vor Tid. Fri Tale
frt Presse, frt Samvittighed, Bevarel
sen as personlige Rettigheder, Lighed
for Loven for alle Borgere og en tro
Efterfølger af Grundlovens Bud.
I
alle disse Aar har det demokratiske
Parti modsat sig Tendensen tii i selviske
Interesser at centralisere Regjeringens
Magt og opretholde ZEgtheben af den
dobbelte Regjeringsplan etableret af
Kepublikernes Republik. Under dens
Ledelse har de store Principer og lokalt
Selvstyre fundet sit bedste Udtryk i
Bevarelsen as Statsrettighederne og i
Bekræftelsen af Nødvendigheden af, at
bet almindelige Statsstyre blir indflrän
fet lil de Magter, som de Forenede Sta
ters Grundlov hjemler.
e e s ø s a a k e
I
Erkjendelse af, at Pengevæsenet
nu fortiden er et Spørgsmaal af større
Betydning end alle andre, henleder vi
Opmærkkamheben paa, at Republikens
©runblot) nævner Sølv og Guld under
et som de For. Staters Myntmetaller,
og at ben første af Kongressen Hen
hold lit Konstitutionen vedtagne Mynt
lov gjorde Solodollaren til Bærdtenhed
og tillod fri Myntning af Guld efter et
Forhold bygget paa Sølvbollar-Enhe
den. Vi erklærer, at Loven af 1873,
om afskaffede Sølv font Myntmetal,
itben at det amerikanske Folk vidste om
det eller bifaldt bet, har ført til en Stig
ning i Prisen paa Gulb og et tilsva
rende Fald i Priserne paa de af Folket
frembragte Varer en »fir Forøgelse
af Gjælds- og Skattebyrden, saaoel den
offentlige font den private Berigelse af
de Samfundsklasser, som udlaaner
Penge, baade i Indlandet af Ublandet,
samt til Lammelse af Industrien »g til
Forarmelse af det amerikanske Foll. Vi
modsætter os ufravigelig enkelt Gnld
myntfod, som har lænke bundet et brkf
tigt Folks Belstand ved denne Lammelse,
som haarde Tider medfører, ©uld
Monometalisme er engelsk Politik, og
Vedtagelsen af denne har bragt andre
Nationer i financtel Trældom til Lon
don. Denne Politik er ikke alene norne
rikansk den er anti-arnerikanfl og den
kän kun blive poatvunget be For.. Sta
ter ved at kväle den Frihedens uover
vinbeltge Aand, som proklamerede vor
politiske Uafhængighed i 1776 og vandt
den i Frihedskampen. Bi kräver fri og
ubegrænset Myntning af 6aabe-@uld og
Sølv efter det nu ved Lov fastsatte For
hold 16 til i uben at vente paa nogen
anben Nations Hjalp eller Samtykke.
Bi kraver, at Sølvdollaren skal være
fuldt ud lovligt Betalingsmiddel paa
lige Fod med- Guld, for al Slag?
Gjald, det være sig offentlig eller pri
vat, og vi kræver Love, som vil fore
bygge, at man i private Kontrakter kan
vrage ttoget lovligt Betalingsmiddel.
o n s
giver Indehaverne af amerikans?e Bonds
den Ret, som ved Lov er givet Regjerin
gen, nemlig at indløse saadanne BondS
i enten Guld eller Sølv.
Bi modfætter os, at dec i Fredstid
udstedes rentebärende amerikanske
Bonds, og fordømmer Trafiken med
Banksyndikater, som mod Statsobliga
tioner og med uhyre Fordel forsynet
den føderale Statskasse med .Guld for
dt opretholde Politik om Guldmonome
tallisme.
Kongressen alene har 9tet til at
mynte og udstede Penge, og Præsident
Jackson erklærede, at demte Ret ikke
kunde overdrages til Korporationer eller
Enkeltmænd. Vi fordømmer National
bankernes Udstedelse af Sedler som
Penge, da det er en Krankelse af
Grundloven, og vi træver, at alle Pa
pirpenge, som er gjort til eu Betalings
middel for offentlig og privat Gjæld,
eller som modtages for Forpligtelser tit
be Forenede Stater, stal udstedes as de
Forenede Staters Regjering og være
indløselige i Metalmynt.
o o I n k o s s k a
Det er vor Opfatntng, at Toldafgif
ter kun stal paalægges for bet Øiemeb
at skaffe Statsindtägter. Saadanne
Afgifter bør paalägges, at de virker
ensartet over hele Landet og ikke gjør
Forskjel paa Samfundsklasser. eller
Landets Eiere,og disse Afgifter maa ikke
vare større, end at de dækker Regjerin
gens Udgifter under en forstandig og
sparsommelig Styrrelse. Vi fordøm
mer som forstyrrende for Forretnings
livet Republikanernes Trudset om at
giennentføre McKinley Loven, som to
Gange, gjennem nationale Valg, er
fordømt af Folket, og om under et
falsk Foregivende af, at ben vilde be
flytte den inbenlanbste Industri viste
sig at være en frugtbar Skaber af
Trusts og Monopoler, som berigede sig
paa mangeå Bekostning, som hemmebe
Handel og berøvede amerikanske Pro
dukter -Abgangen tir beres naturlige
Markeder.
Indtil Pengespørgsmålet er afgjort,
er vi imod al videre Agitation for yder
ligere Forandring i vor Toldlovgivning,
undtagen de Forandringer, som er for
nødne fornt däkke det Underskud i Stats
indtægterne, som er foraarfirget ved Høi
esterets Kjendelse mod Indkomstskatten.
Der mlbe ikke være noget Underskud i.
de føderale Indtægter» de fo sibste Aar,
hvis ikke Høiesteret havde annulleret en
Lov, vedtaget af en demokratisk Kongres
i streng Overensstemmelse med nævnte
Domstols enslydende Kjendelser i.Løbet
af snart et hundrede Aar. Hin Domstol
har ved hin Kjendelse opretholdt Ind
vendinger mod den nävnte Lov, som de
dygtigste Dommere, der nogensinde sad i
Høiesteret, har underkjendt. V erklä
rer det at väre Kongressens Pligt at
bruge den konstituelle Magt, som den
efter nävnte Kjendelse—har igjen
eller i Fremtiden maatte faa, til at logge
Skattebyrderne ligelig, og upartisk oj
faaledeS at Rigmändene maa komme til
at bære fin Andel af Regjeringens Ud
gifter. Vi er derfor i Favør af Grund
lovstillæg, som vil tillade Udligningen
af Indkomstskat.
I n v a n i n
Vi tror, at den mest effektive
at beflytte den amerikanske Arbeider
paa, er ved at forhindre Indførelsen af
europaifle Fatttglemarbetdere til Kon»
kurance paa Hjemmemarkedet. Tillige
er Bärdien af Hjemmemarkedet for vore
amerikanske Farmere og Haandvætfere
betydelig reduceret ved et fordärveligt
Pengesystem, som nedtrykker Priserne
a n s o a i o n
De saa's Opflugelse as Rigdommen,
Sammenslutning af vore ledende Jern
banesystemer og Organisatio« as Trusts
og Kombinationer forlanger en strengere
Regjerings-Kontrol af disse Handeléns
Kanaler. Vi traver, at den mellemstat
lige Handelskommission faar større
Magt til flige Restriktioner og Garan
tier i Kontrollen as Jernbaner, som vil
beskytte Folket mod Plyndring og Under
trykkelse. I
S a s o e $
Vi fordømmer de repnbltkanfle Kon
gressers Pdselhed meb de Penge, som
ved undertrykkende Beskatning er vristet
fra Folket. Skatterne er holdt hjrie,
medens Ar 6eide en, som betaler
dem, er holdt ledig, og Folkets Produkter
er holdt nede i Pris, saa det ikke lægger
betaler fig at frembringe noget. Bi
forlonger en Tilbagevenden til den
Simpelhed og økonomi, som passer
ding at de føderale Authoriteter i lokale
Affærer som Vold mod de For. Staters
Grundlov og en Forbrydelse mod vore
frie Institutioner og förtig modsätter
vi os „Government by Injunction"
som en ny og høist farlig Form as Un
dertrykkelse, ved hvilke de føderale Dom
mere i Foragt for Staternes Love og
Borgernes Rettigheder paa engang blir
baade Longivere, Dommere og Dom
mens Haandhævere.
i v i S e v i
Vi er imod at offentlige Embedet
holdes paa Livstid. Vi er i Favør af
Udnävnelfer ester Fortieneste, fastsatte
Embedsterminer, og en flig Admini
stration af „Civil Service" Loven, at
det vil gi en lige Anledning for alle
Borgere af anertjendte Kvalifikationer.
i e o a e S k y n e e
Ingen Diskrimination fluide bli øvet
af de Forenede Staters Regjering
Fsvör af nogen af dens Skyldnere. Vi
billiger derfor Nægtelsen af den 53de
Kongres af at vedtage „The Pacific
Railroad funding bill"' og. fordømmer
den nusæreude Kongres' Forsøg Paa at
vedta et lignende Forflag/ lf
e n s i o n e
I
Erkjendelse af trængende Unions
soldaters retmæssige Krav endosseres
hjertelig den as Commissioner Murphy
afgivne Kjendelse, at intet Navn skal
kunne vilkaarligen stryges fra Pensions
listen, og at den Kjendsgjerning, at en
Mand var mdflrevet i og tjente i Hæren,
maa väre fuldt Bevis mod Paastand
om Sygdom og Uduelighed før Ind
flrivntng.y 7.
N y e S o e e n y e e
Bi er i Favør af, at Territorierne
New Mexico og Arizona optages i
Unionen som ©tater, og vi er Favør
af, at alle .Territorier, som har den
nødvendige Folkemängde »g Natur
kilder, til at berettige dem til Opta
gelse font ©tater, blir optag»». Me
dens de forblir Territorier, helder »i
paa, at alle Embedsmand, som xdnæv
nes til Bestyrelsen af enhvert Territo
riums Regjering, som og for Dtstrikt af
ColumbwS og Alaflas Vedkommende,
fluide väre „bona fide" Borgere af det
Territorium- eller Distrikter, i hvilke de
er udnævnte. Det demokratiske Parti
tror paa, „Home Rule" og at alt offent
ligt Lfcnb bé Forenede Stater fluide
bli affat-til frie Hjem for amerikanfle
Borgere. 33i anbefaler, at Territoriet
Alaska faar en Delegat til Kongressen,,
og at de Forenede Staters Land- og
Staslove udsträkkes til at vedrøre nævnte
Territorium.
(£.11 a
Vt ubfträtker vor Sympathi med
Folket paa Cuba i deres heroiske Kamp
for F"hed og Uafhængighed.
n e n Z i e e i
n
Vi erklærer det at være en udskreven
Lov i denne Republik etableret ved 100
aarig ©kik og funktioneret ved Exem
pler af de største og, viseste Mænd, som
grundlagde og har opretholdt vor Re
gjering at ingen Mand fluide være
valgbar for en treble Termin i Præsi
dentembedet. V
U e i n e a i S s i i
Den føderale Regjering skulde sørge
for at udbedre Mississippi Floden og
andre af Republikens store Vandveie
for at de indre Stater kunde faa en let
og billig Transportation til Havet.
Naar en af Republikens Vandveje er af
tilsträkkelig Betydning til at kræve Re
gjeringens Bistand gives efter en bestemt
Plan af fortsat Arbeide til permanent
Improvement ev jrtret!
S u n i n
I
Tillid
til
»er Sags Retfærdighed
og Nødvendigheden af deng Held, over
lader vi den anførte Deklaration øf
Principer og Hensigter til bet ameri
kanfle Folks overveiende D»«. Vi
indbyder alle Borgere, sont tilstemmer
e o s o ø n s k e a a v e e s a
Krast til
Folks
sig
for et demokratisk Styre, og en Reduk
tion i unødvendige Embeder, hvis Sa
lærer träkker fra Folkets Nødvendighe
der for Ophold.
A e s a n k e
Bi fordømmer umotiveret Jndblav«
Lindring og Gjenop-
rettelfen af Landets Velstand'—-tti at
støtte »8.
v"
De« tttoftmte tuiftfft Lite
tatutS Forfald.
Pressens Gjenoplivelse og forholds
vise Frihed mellem Aarene ISSS—Iggs
bragte for Dagen et forbausende stort
Antal brilliantc Talenter i alle Grene
af Literatur, Kunst og Videnflab. N.
Ehernichewfly var kanhände ben største
Aand, der dukkede op, og hans udøde»
lige Fortælling: „Hood bør gjøres?"
var mere end noget andet Grundtonen
for disse eiendommelige Tider. Men
endnu før hans umaadelige Begavelse
vor ganske udviklet, blev han först
fængslet og bagefter landsforvist til de
fjerneste Egne af bet østlige Sibirien,
hvor han holdtes i Fangenflab for over
tyve Aar, og hvorfra han blev tilladt
ot vende tilbage til det sydøstlige Rus
land blot far at dö. Det blev aldrig
fælbt Dom over yam, og nogen Anklage
var aldrig reist mod ham. Paa Kriti
kens og Staisokonomiens Omraader bør
nævnes som de förste Ravne Dobrolu
boiv og Pisarew. Begge døde i en me
get ung Alder, og de strev, for at bruge
deres eget Udtryk, med sit Hjerteblod.
Den sidstnavnte tilbragte ft re Aar i
Fængsel og døde der kun 26 Aar gam
mel. Blandt Forfatterne har Navne
font Turgenjew, Goncharow, Grev Tot
stoj, Dostoyewfly og Pisemfly alle vun
det europæisk Berømmelse. Turgenjew
var i Virkeligheden fordreven fra Rus
land og levede de sidste 25 Aar af fit
Ltv i Paris, hvor han ogfaa døde.
Grev Tolstoj blev forvist til sine Land?
etendontine, og Äostoyewfly tilbragte
20 Aar i sibiriske Fængfler. Digteren
Nekrasow var den første, det anvendte
Poesi til BekjLmpelse af Enevældet.
Rimeligvis har ingen Digter tien nyere
Tid øvet en saadan Indflydelse over sit
Lands Ungdom som han. Blandt de
dramatiske Forfattere holdt Ostrowfly
og Potechin sit Auditorium troldbundet
ved den Magt og Sandhed, der laa i
deres Värker. Poinialowsky, Glebs
Uspensky, Neshetmkoro, Zlatowratzky og
Garshin skildrede Bønderne og Arbejds
klassen paa en uforlignelig Maade.
Hver en af disse mistede entet sin For
stand eller døde meget ung, den sidst
nævnte i 22 Aars Alderen. Dmme,
følsomme Naturer, som de »ar, kunde de
ikke taale at nære Vidne til Fikets Li
delser. Korsh, Kraemfly, Panatto, Ak
sakow, Schjelgunow og Michoilow var
Journalister af mere end almindelig Be
gavelse. De blev alle ruineret økono
mifl og drevet til at søge sig andre Stil
linger i Livet Michaitow døde i de stbi
riffe Miner. Saltikow, en af de største
Satirikere, der nogensinde har levet,
maatte slaa ind paa en særegen Vet
han moate nemlig saa at sige sinde paa
et nyt Sprog for at kunne udtrykke sine
Tanker paa en Maade, der ikke blev for
staaet af alle dem, der ikke havde godt
as at sorstaa dem. feer er vel neppe et
Navn paa denne lange Liste af glimrende
Begavelser, tit hvem der ikke knytter sig
»prørende Historier om usigelige Sorger,
Forfølgelser, Lidelser og Elendighed.
Russisk Begavelse var ilde feet hos den
russiske Styrelse. Den blev vedholdende
undertrykket,- mishandlet og tilintetgjort.
Soasnart en Forfatter kom
i Velyndest
hos- Offentligheden, og de oplyste Folk
i Sandet begyndte at anerfjende ham
som. en Leder og at lytte til hans Ord,
blev han Gjenstand for en særskilt Aar
vaagenhed og en færflilt Interesse fra
Politiets og (Senfors ©ide. Utallige
Artikler blev brændt, selv efter at der
var givet Tilladelse til at trykke dem
mange Udgaver af maanedtige Tids
skrifter blev taget ud af Posten og tit
mtetgprt flere Bøger blev efter at
have cirkuleret uhindret i flere Aar med
Vold og Magt undertrykket. Alt var
afhængigt ikke af det Tryktes Karakter,
men of Indre ministerens Lune etter af
den Respekt, Forfatteren stod i hos Fol
ket til en bestemt Tid. Der kan nävnes
Til
salver, hvor Forfattere blev kastet
FSngfel eller landsforvidste ved et blot
»z bart Magtbud fra øvrigheden og bet
for at haoe skrevet Art ikter, der var god
kendte af Censor.
I ©ytiiaarene var- Bekjæmpelsen af
alle, der røbede Begavelse, isär ubarm
hjsrtig og vedholdende, sa« at, da Otti
«tarene lom, var der neppe en Forfatter
af nogen Betydning tilbage. Ingen af
de ovennevte Berømtheder nndtagen
Tolstvj,. som nu er over 80 Aar gammel,
overlevede dette Tidsrum. Nogle nar
døbe andre levede udenlands uden at
kunne benytte fin Begavelse til Gavn
for sit Fædreland atter andre henslæbte
sit Liv i det,fjerne Sibiriens Miner og
Landsbyre. Idag sindes der' i Litera
turen knapt not et Navn af nogen Rang,
naar undtages Korolen to, der debute
rede som Forfatter i Ottiaarent. Han
har ogfaa allerede tilbragt henved 10
Aar i F«ngsel og Landflygtighed. Bo
boritin, en trebie Klasses ©tribent fra
Serti- og ©yttiaarene, er den fornemste
nu. Nemtrowitch»Donchento blev en
ubetydelig Bittighedsmager. Potopen
ko erstatter Kvalitet med Kvantitet Che
how er døvstum Olga Shapir kopierer
sig selv i hvert eneste nyt Arbeibe. Fem
og tyve Aars uafbrudt Forfølgelse har
baaret sin Frugt. Den russifle Litera
tur er for Tiden værre end ingen. Nye
Tidsskrifter, nhe Mænd har taget de
gamleS Pladse uden at kunne fylde dem,
Ruslands Styrelse har ingen ot frygte.
Grunden er ryddet, der er ingen Sang
bund længer hos den russifle Digter,
Eneväldet har været heldigt nok til at
rydde af Veien, hvad der var retstaffent,
begavet og stort. Nu har det blot
Dvärge at fjämpe med, en vanslägtet,
degraderet Nation af Mibdetmaadighed
og aattdelig Armod. De store Aander
fra 30 Aar siden er enten i fine Grave
eller bag Fangselgitter de kan ikke Ian
ger gjøre Livet ubehageligt for den v i
e a r. Den unge Mand paa*
Herflerstolen kan med fuld Tryghed sige
til sit Folk: „Lag tilside alle eders taa
beltge Illusioner". Der er ingen til at
sätte sig op imod ham. Han hersker^
over en Nation af Slaver. Netop hvad
hans Bestefar og Far arbeidede paa, er
nu den skjäre Birkelighed.
Mor eller Datter. „Elskede ©tara,
vil du blive min Kone?"
„Har bu spurgt Mama?"
„Ja, men hun vil ikke ha mig"
»e Bör,:Tand-Fre«5r,lvri.
gammelt og Lägrmidd«».
-v«iprövet
MRS. WINSL0Wr8SOOTHING SYRUP it
tit
eet brugt i over i Stae at 3lt i i o it et af
Vtybr e, s
or dere» i)ø»nunbtt tan b-jtrem»
i
ub e i, meb sulblom ment Helb T« bero
liger Barnet, blpbgjpr Summerne, stil
ler ol Smarte, helbreder V ind-K oli k
bet blbste Middel mob Di
arrhoe. S alges af Apote
kere i enhver Del af Verden. Pas paa ot forlange
Mf». Wimlow'» Soothing Syrup, og tag ingen
•nben Slags. Fem-og-i^
reve far Forretning«
Bi er nu rebe tit at ubføre al Slags
3JZøllearbeibe for Farmerne- Feed,
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel laves nu hver Dag. Tilfreds
hed med Arbeidet garanteres, og alt Ar
beide udføres promt.'
Rorfte
Höger!
Udvalgte Fort. af danfle Forf. 0.20
norske 0.20
Havets Datter. 0.50
Fra Hytterne. 0.20
Skjæbnens Spil. $1.05
Fortællinger og Stitfer. 0.20
Smaafortallinger. ,•
"Moi
En Russer. ..^
For „Rorben" veb S.
Dette Mibbet holder paa at blive saa
vel kjendt og faa populært, at bet ikke
behøver speciel Omtale. Alle, som har
brugt Electric Bitters, synger den sam»*!,
me Berømmelsens Sang. En renere
Medicin eriflercr ikke, og den garanteres
at gjøre alt, som paastaaes om bert. E
lectric Bitlers vil helbrebe alle Sygbom
me i Lever og Nyrer, vil fjerne Finner,
Bylder salt rheutn og andre Sygdom
me foiaarfaget ved urent Blod. Vil
drive Malaria fra Systemet og forhindre
faancl som kurere at Sumpfeber.—Prøv^
Elcctric Bitters mob Hovedpine, For-,
stoppelfe og baarlig Fordøjelse. Fuld-'
skændig Tilfredsstillelse garanteres, etter
Pengene tilbagebetales. Pris 50c og
$1. pr. Flafle paa alle Apotheter.
tei
Ho
A'
so
de
H»
tit
A
bt
F'
ui
ko
A
g'
so
^»1
.'S''
i'. ti
ble«
el
»ger
tå
**ni*
V6(3
K
90
Klas»««.
ti
9
1
o.26
Prcerierofen. o.35
Svenskerne paa Lolland» 0.50
Marie Grubbe. 0.60
Den lille Dektamatør. 0.25
Miss N. N. (fRomon). 0.15
To Novelletter fra Da»«art. '0.15
Terje Vigen. (Digt)». 0.10
Ungbomstitben. 0.25
Wilhelm Zabem. 0.50
Revanche. (Äomebie). vm 0.15
Maagen. (Ulf Z. Rielfen). 0.60
Efter Lykken. 0.40
Fiendens Falbgruber. 0.50
greb. Gjældsgaard." 0.60
Nybyggere. ... 0,30
St. Hans Fest. 0.30
Kommandorens Døttre. 0.50
Fra Vaar til Høst. 0.40
Jdppe. (En Kvinbehtstorie). 0.50
NormänbenesOpdagels e afAmerika. 0.30
Digte. (S. H. Frogner). 0.26
Visgut af Bjørnson .15
En Fallit .15
Gjengangere af Ibsen .is
Christ. Blocks Ungbomftreger/vr Ö.60
Bygmester Solnefs. 0.50
Norfle Bygdesagn. (L. Daae). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeibcts Riddere. i 0.10
Sodfen og haus Hustru. 0.50
En Saloonteepers Datter.' 0.50
Hallingdal og Hallingen
1
.25
Kanaan. (Af Adam Dann). 2.00
Send Ordres til
w n n
M?
ms& \n\n Jean Jaques Rousseau.
Palmer ©. 33.
Vi motsätter os ben Politik, at man
A. H. Kirk.
Electric Bitters.
lig
nil
bl.
an
S'
su
af