Rodhuggeren. [volume], August 18, 1896, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
John Lind svarer H.
Boen-
Søtende Brev "Penny Press" fra
Hon. John Mub er skrevet som et Svar
paa et Brev fra Prof. Win. N. Dobbyn
angaaende Boens Beskyldning, At Liud
stemte mob fri Myntning i den 51
be
Kongres:
Hr. Wm. R. Dobbyn!
ZErebe Herre: Som Svar paa-Deres
fra igaar tillad mig at sige, at efter min
Mening vilbe itle Mr. Boen have udtrykt
sig faalebes, som ber staar i "Minnea
polis Tribune" af 5te bs., hvis han
havbe været mere fortrolig med For
handlingerne af 5lbe Kongres, for jeg
ved ingen Grund hvorfor han skulbe
ønske at mislede nogen meb Hensyn til
min Recorb i offnulige Spørgsmaat*.
Jeg kan btbfi bcsvare Deres Spsrgs
maal veb at give en kort Oversigt af
Splvforhanblingerne i den 51de Kon
gres, hvilke lebede tit Shermanlovens
Vedtagelse.
Stemningen i Huset i ben 5lbe Kon
gres særlig blanbt Meblemmerne fra
Vesten og Syden var meget stärk i Favør
af en fylbigere Sølvlovgivning end
Blanbloven. som ba stob veb Magt. Vi
var mange nok i F^vør af fri Sølv
myntning paa begge Siber Huset til
at saa lgjennem en saadan Lov,men nb
kom fra bet Hvide Hud veb Mr. Win
bom, font dengang var Finansminister,
at en Frimyntningsbill, om ben vedto
ges, vilbe bli belagt meb Presidentens
Veto. Som en Jnbrömmelse'til benne
Stemning rapporterebe imidlertid Myut
kommiteens Formanb Mr. Conger ben
26be Mars 1890 en Bill, bestemmende
om Deponering af Sølvbnllion i Skat
kammeret og Ubstedelse af Treasury
Certificates derfor, som kunde cirkulere
som Penge.
Denne Bill vat formet af Finantsbe
partementet og kjendt som Windom-Bil
len. Jeg vedlægger et Kopi af ben.
De« vanbt ikke Bifalb af i
metallisterne
i Huset. Mr. Blanb rapporterede sam
tibigt en Frimyntningsbill fra Komite
ens Minoritet. Der var Bimetallister
nok til at vedtage en Frimyntningsakt,
men bet var fulbt forstaaet, at saadan
Handling vilde været forgjæves og vilde
have resulteret i ingen Lovgivning over
denne Sag. De 15 republikanske Meb
lemmer, som on skede fri Sølvmyntning,
af hvilke jeg var en, seende at en Fri
myntningsbill kunde ikke bli Lov og iv
rige for at faa igjcnnem en Bill, der var
minbre objektionabel end Wind om Bil
ten, og en som vilde behandle Sølvet
font Pengemetal, sikre en tilstrækkelig
Forøgelse af bet cirtulerenbe Medium
og i en när ,$remtid sikre fri Myntning,
fik Republikanerne i Huset til at møbe i
Caucus og enes om en Bill, der bestem
me om Kjøb veb Fmantsdepartementet af
Sølvbnllion til et Beløb af $4,500,000
värb hver Maaneb og at udstede treas
ury notes som Betaling derfor. Sek
tion 6 afBillen bestemte,at saa snart som
Markedsprisen af Sølv skulde naa $1
for 371.25 grains af rent Sølv skulbe
Myntvärksteberne aabnes for fri Mynt
ning af Sølv under Bestemmelserne as
Myntakten af I8be Jan. 1837. Denne
Bill, hvoraf jeg sender et Kopi, var
kzenbt som ben rep. Hus Bill og frem
sattes som et Substitut for Windom
Billen. Jeg drøftede denne Bills For
trin udførlig den 6te Juni 1890 og min
Mening kan sees paa Siderne 5692—7
af Kongressional Rekord. Det ml sees,
at benne Bill bestemte for Kjøb af den
hele Sølvprobuktion Landet og at saa
snart Sølvpnsen naaede Pari, skulde
Kjøbet stutte, og Forenebe Staters Mint
skulbe aabnes for fri Myntmng af
Sølv. Dette Lar en fornuftig og den
-eneste mulige Maade at naa frem paa
den Tid. Hvis det var bleven Lov
vilbe vi ikke havt noget ©ølvspørgsmaal
idag. Fri Sølvmyntning vilde varet en
Kjenbsgjernilig. Det vil erindres, at
under Sherman-Loveu (fro hvilken ben
ne Frimyntssektion var strøgen ub) gik
Sølvbnllion op til 5c när af Pari,
Hvis ben 6te Sektion var beholdt i Bil
len, vilbe vi havt fri Myntning utben
en Maaneb efter bens Bebtagelse.
Mr. McKinley, som ikke dengang
havde set paa det Hvide Hus gjemtem
en Straalekrans af Gnld og som da
ikke var under Mr. Hannas Bestyrelse,
forstod detr sadledes og talte for dens
Vedtagelse. Han yirebe sig paa følgen
be Maabe: "Jeg vilde have denne Bill
forskjellig, hvis jeg kunde, men den re
presenterer Formaalet og Jbeen, ikke
fuldt, bet er sandt, hvilket jeg har vist
berørende Sølvlovgivning som er nøb
venbig, og jeg skal stemme for den, for
bi ben goar den Retning og inbbefatter
meget som er godt og helt Folkets In
teresse. Hvad gjør ben? Først ben
benytter hver Dollar af Forenebe Sta
ters (Sølvprobuktion, og til ben Udstræk
ning er det retfærdigt ntod Sanbets
Sølvprobucenter. For bet anbet gjør
beu Krav for Sølvproduktet, og hvis,
Sølvels Venner hav ret, vil bet forøge
Værdien af Prcbukttt, saa det kommer i
Pari meb Guld, Den bestemmer vids
re, at i fatttme Dieblik Sølv og Guld
kommer sammen, eller samme Dieblik
Bullion Vårdten af Sølv blir lige med
Mynt Værbten af Sølv, i samme Mie
blik vil vi have fri og ubegrænbsetMynt
ning as Solv i Forenebe ©tater. Se
S. 5812 Cong. Rec. 7de Juni, 1890.
Hvis jeg og bu nu er Taaber og Repu
diators, forbi vi taler for fri Myntning
of Sølv, bør vore republikanske Venner
komme ihu, at beres Presidentkandidats
Visdom og Wrlighed er mindre end 6
Aar gammel.
Denne Bill vebtoges af Huset og gik
til Senatet, som substituerede en Fri
sølvakt. Da bette Substitut kom tilba
ge til Huset ben l8beJuni 1890 henviste
Speaker Reeb under hans Konstruktion
af Rule 24 Billen til Myntkomiteen
uden at spørge Hujet. Dette opdagede
jeg og andre ester Slutning.
Myntkomiteen var overordentlig fi
enbtlig mob enhver Sølvlovgivning,
undtagen ben gik i den samme Retning
som Wmbom Billen. Hvis ber ikke var
gjort noget med Billen, vilbe ben albrig
have set Dagens Lys igien, og vi vilbe
ikke havt nogen Sølvlovgivning i ben
5lde Kongres. Men da Huset samlebes
näste Morgen (fe S. 6261 of Cong. Re
corb) fremsattes en Motion om at rette
foregaaenbe Dags Journal (veb at stry
ge ub Henvisningen til Komiteen) og
lade Billen meb Senatets Amendment
paa Speakerens Borb blive Gjenstand
for faabatt Bestemmelse som Huset maatte
tage.
Den j)ag (se S. 6262) stemte jeg
med Blanb og be anbre Bimetalister i
Huset imob at gobkjenbe Journalen.
Dette var Prøven paa ben blmetalliske
Styrke i Huset. Resultatet af dette var,
at Speaker Reed» Hanbling blev tilside
sat og senere blev en Konferencekomite
udnävnt. Den hele Sag var ba
i Kon
ference mellem de to Huse, og Senator
©hermen meb sin Trnbsel om at alt,som
gik i Retning af fri Myning, vilde bli
vetoet af Presidenten, blev istand til at
faa strøget Section 6 af "House Billen",
som bestemte om fri Myntning of Sølv,
naar pari var naaet.
Billen, som man tom overens om den
i Konferencen, og som siden blev kaldt
Shermanloven, indeholdt Hovedtrækkene
as ben oprtnbeltge Bill, som jeg hjalp
til at forme meb Unbtagelfe af Frimynt
ningsbeftemmelsen. Det var vel for
staaet, at alt unbtagen benne vilbe er
holbePresibentens Veto, eg jeg bestuttebe
at stemme for ben paa bet Princip, at et
halvt Brød er bebrc enb intet ©røb.
Senator Jones, Stewart og Teller raa
bebe mig til at stemme for ©hermanbit
len, ba bet var bet bedste, fom kunde op
naaes. Vi gjorbe faa og ben blev Lov.
Hvis den var bleven ubøvet efter fom
Meningen var i Bestemmelserne vilde
ben have været as uvurderlig Vardi for
Folket, og enbog saaban som ben blev
overtraodl og förvrängt i enhver Bestem
melse as begge Slbminislrationer, gav
ben fianbet tre Aar of Trivsel.
Dette giver Dem en korrekt Historie
af Solvlovgivningen af ben 5lbe Kon
gres og min Forbindelse dermed. Mr.
Boen siger, al jeg stemte mod fri Mynt
ning ben 24be Mars 1892. Det er
fandt. Han ved ogsao saa vel fom jeg,
at det var fat frem paa den Tid af De
mokrater i Huset blot for at faa en liden
Parti Forbel. Enhver vidste, at det
kunbc ikke bli Lov. Demokrater som
Bynum, Turner. Breckenribge og andre,
som nu har boltet Chicago Platformen,
forbi den erilärer for fri Myntning,
stemte for Billen bengong. Det var
intet andet enb en politisk Skinsægtning.
Saa sagde jeg da. Se mine Orb (S.
2521 Cong. Rec. Mars 24be 1892.)
„Jeg ønsket at sige til Meblemmerne af
bette Hus, at saa vidt mig personlig an
gaar beklager jeg bet Faktum, at dette
er gjort til et Partispørsmoal. Det er
et Spørsmaal, fom ongoar hver Mand,
Kvinbe og Barn i betle store fiattb, og
jeg tror' oprigtigt, at om det ikke blev
diskuteret, fom bet blir, paa Parti
linier, paa Linier af Lokaliteter og sek
tionelle Interesser, men blev overveiet
og behanblet meb fælles Stemme, gi
venbe Ubtryk for Meningerne hos ben
store Mængbe af Follet, vi vilde ikke
vibe i 15 Dage efter Bebtagelfen of en
saaban Bill, at der var forcgaat nogen
Forandring i vor Lovgivning paa Sølv
'fpørSmaaKéti..? Det er min Overbevis
ning".
Jeg gjør. dette Svor soa langt for. at
lægge Kjenbsgjerningerne' for Hvn i
deres sande Lys. 7
Deres oprigtige, y
Et Frieris
(I "Frcdnksstad Saabtab" of J, v.
Anbreas Neruinslia havbe faat det
svært travlt med at gjøre Haneben til
Karine Nordhagen, siben Gamlingen
var bød, og mait fandt syvhundrede Da
ler paa Bunden af den store jentbestagite
Kiste, som stob i Storstuen.
Der var ingen, som havbe anet, at
gamle Ola Nordhagen havde skrabet sig
sammen saa mange Penge. v
Han havde altid sutreb, naar Lens
manben kom for at krave Skotten, og
svoret, at han intet havde at betale men
naar saa Lensmanden vilbe tage Kisten
og Sengen som Pant, ruslede Ola hen
til Borbet og tog en gammel flibt Pung
frem af Borb flussen og tällede Pengene
op. Naar bet var gjort, vendte Ola
Pungen ub inb for at vise, at Åen var
tom.
"En kan kare og skrase faa mye ett
vil, faa jamen flå inte Lensman ha i sig
altsammen", futrede han.•
Lensmanden lo godt af gamle Ola og
gik, da han nu havde faat fit. Slig gik
det Aar efter Aar.
Men da Ola Nordhagen var dod,viste
det jig, at han ikke var saa snau endda,
og fom eneste Barn arvede Karen alt
sammen.
Som ventelig var fik Karen nu fiilbt
op ar Friere, om det før havde været
nolfaa trangt for bent men Karen skjønte
nok, hvad der lokkede Frierne til Nord
hagen, og hun afvifte dem alle paa en
Maabe, der bragte deforfmaaebe Friere
til at (kjære Tänber og mumle noget om
at hun var blevet forbandet storagtig i
det senere, og aten ærlig Arbeidskar ikke
var god nok for hende nu.
Anbreas Nerumslia var Karens Na
bo og havde været hendes Kammerat fra
be var Børn men at Karen havde smuk
ke blaa Øine, et prægtigt krøllet Ha ar
og en sylbig og kraftig Figur, havde han
mærkelig not ikke lagt Mærke til, førend
Gamlingen vor bøb og Karen var blet
Eier af Nordhagen og en Slump til.
Da han havde gjort denne behagelige
Opdagelse, kom han til at tænke paa, at
hvis han skulbe gifte fig, »or det ogsaa
paa Tibe, at se sig om efter en Kone, og
ba det faldt ham,ind, at Karen Nord
hagen vilde være et meget passende Parti
for ham, derfor begyndte han faa fmaot
at gjöre nogle forberedende Turer til
Nordhagen.
Koren Nordhagen skjønte godt, hvor
for Andreas gjorde ©maavisitter bort
til hende, og hun havde megen Moro af
at se, hvor forlegen han blev, naar hun
fjasede med ham.
Jgrunden likte hun ham bedre end de
andre gtøttungebe Springfyre, der gjorbe
sig lækker for hende for Pengenes Skylds
og hun havde intet imod ct tage AndreoS
til sin fremtidige Husbond Bare hott
havde Mod til at fri.
Hun viste, at han vor undselig og
havde derfor mange Gange opmuntret
og hjulpet ham paa Glid men han syn
tes ikke ot forståa hendes Vink, og rent
ub at sti, syntes hun ikke vor passende.
Andreas var en velvoksen og vakker
Kar, men han var altfor undselig og
lettet overfor Jenterne han havbe ingen
Fremfærd, fom man siger.
Hvorlebes han fluide gjøre, naar han
ribbe tit Koten,gav ham Stof til mange
Funberinger og meget Hovedbrub.
Det vor ingen let Sag for AnbreaS,
han havbe tun liden Erfaring i faabktnne
Sager, og det gjaldt om at finbe en
Maabe, som baade kunde gjør god Virk
ning og vare passenbe.
Han robede Boghylben igjettnem og
läste alle Romanbøgerne for om mulig
at finde et Frieri, fom han kundp, drajje
Lærdom af.
I o n i n
t.
Det manglebe ikke paa Frierier men
som oftest var bet sine og fornemme Gre
ver og Baroner, ber betlede til skjønne,
odelige Frøkener, og de vor saa Pokkers
snerpede og brugte foabanne fornemme
og opstyltede Talemaaber og
faabant et Stræv, som bet blev meb Kys
og Omfavnelser Andreas kunde
ikke for sit Liv gjøre dem bet efter. Nei,
ba var bet Bebre at finde paa noget selv,
syntes han.
Enbelig hitteb han paa en Maade, som
han syntes var rigtig udmærket, blot
hun nu ogsaa vilde? men det fik
staa til
"Man rna« vove, skal man vinde?,
tænkte Andreas og lagde ivei tit Nord
hagen, fast bestemt paa .at udføre sit
Forsæt.
Da han fom frem til Gaarden, var
Karen ikke hjemme, men ba han tænkte,
at hun ikke var langt borte, fatte han sig
i Kjøkkenet for at vente.
Imens gjennemgik han SCanketne,
hvad han skulde sige.
Det lob til, at Resultatet tilfredsstil
lede ham thi han smilte foriiøiet og be
gyndte at plystre eit Dansemelodi. Der
gik et Kvarter en halv Time, men in
gen Karen kom der.
Tiden begyndte at bli lang for An
dreas, sont den gjerne blir for ett ven
tende Elster.
"Kanfle best, jeg gjør en Prøve til",
tænke han og begyndte igjen men demte
Gong fremsagde han sine Tanker høit.
"Jeg hav holdt af dig, siden vi begge
var fmoo og legte (ammen, men nu, da
jeg er bleven en voksen Kor, elsker jeg dig
af mit hete Hjerte, og mit høiesle Pnfle
er, at du vil väre min Kone for Tib og
Cvighed.
Det er nu ikke sandt, ot jeg elsker
hende saa meget da, nten man maa læg
ge til lidt, hvis mon skal saa Ret paa
Jenterne", tilføiebe han ligesom fortia
renbe.
"Jeg er rigtignok ikke rig, men jeg
eier a arb og Grunb, paa ©talben har
jeg Hest og fire Kjør, besuben har jeg
tre ©auer og to gilde Griser og ett stor
Stud, som Lars Slagter bød mig 32
Daler, men jeg er skraasikker paa at faa
36".
Andreas fad og grundede paa noget.
"Men hvorledes var det nu igjen?" fa
han og fpr meb Haanben gjennent (it
tykke Haar.
"Jeg glemmer, hvad det var, jeg
fluide sige jo, foaledeS var det:
Jeg vil Bære dig paa mine Arme, der
som du vil Blive min, og du skal altid
gaa pent fladt, en ny Hat stal du faa,
som er ligesaa gild som Prestefruens,og
om du vil, fan bu gjerne slippe at stelle
Kjørene eller Griserne
"Det er gobe Bilka ar bent gaor
jeg meb paa!" lød bet fra Alkoven, og
Koren kom Ieenbe tilsyne for ben forBau
(ebe Frier.
Andreas havde allerhelst smuttet ud
af Døren, men Karen stob ioeien, og der
var ingen anden Udvei.
Dødelig forlegen blev han siaaeitbe og
fe ned i Gulvet, medens Karen halvkvalt
af Latter lob sig falbe neb paa Bænken.
Men med et var bet, fom der vokste
noget op i ham og kvalte Frygten og
Undseelsen, hatt tog hende om Livet og
kyssebe hende.
"Nu flat du, forbi du lurede, svare
mig paa et Spørgsmaol", sagde han, dia
hun til sidst maatte Bede om Fred. "Vil
bu være min Kone, Karen?"
"Jaha, hvis du vil bære mig paa Ar
mene saa", svarede Karen drillende.
"Om jeg vil? hvor tan bu spørge
faa!" raabte Anbreas henrytt, og traf
henbe fastere op til sig og lukkebe hen
bes Munb meb Kys.
Og Karen? Hun fanbt fig rolig i
hans Kjærtegn, ja hun gjengjeldte bent.
Athen, 2?be Juli. Fra ©alonike
lommer Efternetniuger om ot gråske
Insurgenter i Makedonien er gaaet over
Granbsen og i Nærheben af Moufha
har nebfablet en Afbeltng tyrkiske Sal
bater. As 83 undslap kun 3. To Ba
taljoner tyrkifle ©olbater er udkomman
deret. Fro Retimo, Kreta, meddeles,
at be tyrkifle Officerer har brudt en med
Jnfurgenterne sluttet Baabentilstand.
Jnsurgenierne blev overfolbt men Tyr
kerneled Redertag efter en haarb Kamp.
Hele Grætenlanb er i Bevægelse, lige
fra Stenge«, Regjeringen og hver enkelt
Borger. Man holber med de gräfle
Insurgenter i
Kreta med Li? og Sjæl.
Man ser i et Forbunb mellem Gröten
laitb og Kreta det eneste Hoob s or Fred
og Sikkerhed, og for bette Forbuud er
begge Lanbe villige lit at slaas. Der
er Forhandlinger meb Forbunb til For
svar udadtil ogsaa blandt Folkene paa
Balkanhalvøen. Det bulgarske Blad
Drevni Novini, ber ftaar Regjeringen
meget nært,mebbeler, at et flavifl Bol
kanforbunb med det Formool at forsvare
falles Interesser, er nær foreftaaenbe.
Kon nu kjøre Luften. I. C.
Kyder fra Richmonb Hill, N. U., en
ung Mand, som netop har fyldt sit 19be
Aar, har nu opfunbet en Bicycle, som
kan kjøres med som ett Flyvemaskine af
bedste Patenter. Hon reb paa sit Hjul
forrige Lørbag fra Hentstead, L. I., til
Richmond Hill. Han steg op til en
Høibe of flere hunbrebe Fob og flar bet
paa nebtgjennent Luften meb en Fart
og en rolig Sikkerhed,. fom ikke tunbe
overtraffes as en øvet ©vane. Forøv»
rigt har ben unge Monbs Opfindelse
vokt den største Opmörksomhed, og man
fæster for Alvor de største Forhaabmn
ger til ben.
/it
Mc Kinley spiser Kraate.
Siden Chicago Konventionen har Me
Kinley smigret sig selv meb,at han vil saa
olle Gulddemokraters og Clevelanbde
mokraters Stemmer, og han har saa
hentydet til sine Besøgende. Det er nu
saa inderlig godt og vel.
Slig lød bet imidlertid ikke den Gang,
han stumpede utob Cleveland under for
rige Presidentvalg:
"Den Maiib, (Clevelanb) som nu er
saa ængstelig for billige Lmsfornøbenhe»
der, var imod frit ©utter, fom er saa
betydningsfuldt i hver eneste Hushold
ning, dengang han var i
Entbebe og tlddt
med Lovens Authoritet. Han var ikke
villig til, at en saadan Artikel fluide
tomme ubeflnttet til det amerikanske Fotf
uagtet det var kjendt, at denne Byrde
beløb sig til $60,000,000 om Aaret.
Han stod dengang som den ubevægelige
Ven af dyrt ©utter for Masserne. Og
under olle be Aar,han vor i Spibsen for
Regjeringen, vanärede han et of be able
Metaller,et af vore egne store Produkter
Han ringeagtede Sølv og sorhøiede Pri
sen paa Guld. Han forsøgte enbog,
før han kom Embede at standse Mynt
ning as Solodalere, og siden under hele
fin Administration brugte han vedvaren
dt sin Magt til den Ende. Han var
bestemt paa at somnienkryinpe Pengecir
kulationen, demonetise« den ene kom
mercielle Mynt, indskrænke Pengemos
sen blandt Folket, gjøre Pengene van
skelige at betomme og bersor dyre. Haii
vilbe hove Pengeoärbten øget alle
andre Ting forringet. Pengene skulbe
være Mester og alt anbet beres Tjener.
Han tænkte ikke paa be fattige bengang.
Han forlob deres Sibe og stob ikke frem
til beres Forsvar bengang. Billige
Frakke, billigt Arbeibe og yre Penge.
Tænk at Fadderen og Forløberen for
disse vil sta« Vagt over de fattige og
fornedrede! Kan ber tænkes en mere
flrigenbe Mobsigelse og ryggesløs For
maftelfe? Han tror Fattigbom er et
Gode, font bør opmuntres, og at For?
ringelfe af alt undtagen af Penge er en
national Velsignelse."
v
9
Ja, saaledes talte Mc Kinley 4 Aar
siben.
Nu indtager McKinley den famine
Stilling, Cleveland indehavde bengang.
Han vil ikke nu lette FolketsByrder hver
ken i Sukker, eller i andre Ting
han vil ikke alene vanære et af de ædle
Metaller og foragte et af Landets
store Produkter, nten han vil forhøie
endnu mere Prisen paa Guld han er nu
ligesaa bestemt paa at sammenkrympe
Pengecirkulationen og demonetise« den
ene kommercielleMynt og gjørePenge dy
re, som Cleveland nogensinde har været.
Han er nu ligesaa ængstelig for at oge
Pengenes Værdi og gjøre bent til Mester
og att anbet til Tjener, som Cleveland
var 4Aar siben. Nu tänker heller ikkeMc
Kinley paa be fattige han har fortabt
beres Sibe og ftaar ikke frem til deres
Forsror. Nu er McKinley selv Fadder
og Talsmand for billigt Arbeide og dyre
Penge, og ttaar Hon alligeoel vil fore
stille sig fom den fattiges Beflytter, faa
gjør hatt sig skyldig i den samme „skri
gende Modsigelse" og „ryggesløse For
mastelse" fom han fandt Clevelanb
flylbig i 5 Aar siben. Nu tror ogsaa.
McKinley, at Fattigdom er et Gobe og
Forringelse af alt unbtagen Penge en
national Velsignelse". McKinley æder
Kraoke.
V eiret i Norge i Mai. ©idste Mai
Maaned udmærkede sig isär ved den
store Mobsætning mellem Nebbørsorhol
dene nordenfer og fønbenfor Dovre. I
det allersydligste af Landet fik man blot
omkring en Fjerdepart af den fädvanlige
Nedbör^'p filandet sit en Trediepart og
Vestlandet Halvdelen. Nordenfor
Dovre träffer vi derimod Kristiansund
med en Nedbørhøtde af 116 Mm. (blot
en Gong før, i 1888, hor Mat været
foo nedbørrig), hvittet er 50 Pet. mere
end vanligt, fordelt paa 21 Dage. Det
samme procentvise Overstud hor vi i
Trondhjem. I Bodø naar endelig
Nedbøren sin høieste Værbt meo 127
Mm., hvittet er 81 Mm. mere end von
ligt og overstiger bet tibtigere Maksimum
af 1887 ntéi) 20 Mm. Norben for Lo
foten aftoger Overskuddet. Temper
aluren vor 2 til 3 Gr. for høt i dét
sydlige Norge Overfluddet vor noget
miitbre paa Østlandet, mens Temper
aturen var nogenlunde uormol paa Vest
landet og nordover til Lofoten. Fin
marken var noget for varm..
How is This?
iV
Frygtelig Varme.
Chicago, lode Aug. De fidste Med
dctetfer viser, at hete Listen over Folk,
som bukkede unber for Heben Sønbag
gik op tit 65. Tre blev gate, en tog
Gift og en anben forføgte otftjäre Hal
fen over med en Kniv. Alt tilskrives
Varmen. .. Ambulancevognene var i
Virksomheb hete Dogen og bragte Folk
tit Hospitalet. Dyr falbt bøbe om paa
flere Steber i Byen.
WM!
"Wisconsin-Biblen", portofrit 30c.
Jngersolls: Moses Feiltagelser og
Hjerneflaller (en Bog) portofrit 25c
Norfte
ttboatgte Fort. af bauste Fors. 0.20
norske 0.20
Havets Datter. 0.50.
Fra Hytterne. 0.20
Skjæbnens Spil. $1.05
Fortællinger og Skitssr. 0.20
Smaafortällinger. 0.2S
Prærierosen. 0.35
Svenflerne paa Lolland. 0.50
Marie Grubbe. 0.60
Den lille Deklamatør, 0.25
Miss N. N. (Roman). 0.75
To Novelletter fra Danmark. 0.15
Terje Vigen. (Digt). 0.10
Ungdomskilden. », 0.25
Wilhelm Zabern. .• 0.50
Revanche. (Komedie).' 0.15
Maagen. (Af Z. Vtielfen). 0.60
Ester Lykken. 0.40
Fiendens Faldgruber. 0.50
Freb. Gjælbsgaorb. 0.60
Nybyggere. 0.30
St. Hans Fest. 0.30
ÄommanborenS Døttre. 0.50
Fro Vaar til Høst. 0.40
Joppe. (En Kvinbehistorie). 0.50
NormättbenesOpbagelfe osAmeriko. 0.30
Digte. (S. 'H. Frogner). 0.25
Visgut of Bjørnson .15
En Fallit .15
Gjengangere af Ibsen i .15
Christ. Blocks Ungbotnftreger» 0.60
Bygmester Solness. o.50
Norske Bygbesagn. (L. Daae) 0.20
Gulbmngeren.
2
V-K '^--»io.eo
Arbeibcts Ribbere. 0.10
Lobsen og hans Hustru. 0.60
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Hallingbal og Hallingen V .25
Kanaan. (Af Abam Dann)^ 1.00
Send Ordres til v \n\n New Ulm, Minn. 8be Aug. 1896.
Rodyuggeren, Tivsdag den 18de A«g«st, 1800.
Send ind Betaling for „Rodhugge
ren". 50 Cents Sølvdalere toger vi
for 100 Cents. Frisølv gaar all right
her i Gaarde«, ,"v
The following is an extract from an
English paper, the Newcastle Chronicle,.
Newcastle, "England
"The Ameiican Eagle is dead.
Independence
Is dead.
England
Rules
The United States
With a firmer grasp
Then she did
A century .,o,
And a quarter
Ago.
Monometallism
Does the
Business,
You Yankees
Dare not
Demonetize
Until
England
Says so.
Britania rules
The U. S
And the rest
Of the world.
Where now
Is American freedom!
The Yankees
Are afraid
To say
Their souls
Are their
Own
Without
England's
Consent.
Squirm
Ye Yankees!
Squirm and bear it,
John Bull
Has got you
When!
He wants
you.
And on a
Monometallic basis
Does the business."
E w o e -T a n e n
377 Milwaukee Ave., Chicago, III.