Rodhuggeren. [volume], August 25, 1896, Image 7

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
V
Eirik Jarl.
Han Eirik Jarl
var Mannen dusaag
som gjævaste Kjempa
Hjørungavaag.
Og so vert truandeS"
Saga fortalb:
der bergad han Noreg
or Jomsviktng-Bald.
Han Eirik Jarl
ved Soolder det er,
som högg os »ort Noregs
Hjerta saa när,
feller Riket
og fantar det ut,
so Svensken og Dansken
fik kvar sin Lut.
Men baketter var det,
som bleiknad han av,
til sidan han utalands
fekt seg ei Grav.
Der ring jer til Likferd
i Bringa paa han,
som høgg sit Sverd
i sit Fædreland.
PerSivle.
gtt
Signalforandring
Der foregaar i denne Tid ganske mær?
kelige Ting indenfor Kirken. For en
overfladisk Betragtning ser det ub, som
om den gomle ortodokse Bygning endnu
stod i sin safte grundmurede Vælde, kun
angreben as „Troens Fiender". Men
ser man itøiere til, opdager man, at der
i de sidste Par Aar, ogsaa indenfor de
ærvardige Kirkemure, af selve Theologer
gjøres et ihärdigt Arbeide for at under
minere det gamle Hus. Og bet vidun
derlige er, at bet er selve Fra Bethsda,
der hidtil har varet den indre Missions
haandgangne Blad, der gjør sig til Or
gan for disse nedbrydende Bestræbelser,
Der fandtes saaledes forleden en
fortræffelig Artikel om „Den gammel
teStamentlige Religionsundervisning
under den ny Seminar ielov."
Forfatteren af Arttkelen fremsätter
Det suldkommegt berettigede SpørgS
maal, hvorledes man har tænkt sig, at
Seminaristerne skal undervises i Religi
on under de nuværende Forhold. „Thi",
skriver hon, „bet er jo nemlig en Kjends
gjerning, som ikke lader sig tie ihjel, at
de sidste Aar et nyt Syn paa det israe
litiske Folks Historie har gjort fig gjcel
bende, som sikkert efter Haanden vil
trænge settende tgjennem". Forsatte
ren tror ganske vist at det er Meningen
„at gaa helt uden om detttte Sag".
Mett hatt anser det for meget betänkeligt
og urigtigt, om man over for Seminarie
eleverne „vil foredrage og fastslaa som
uomstødelige Kjensgjerninger, hvad
hver Lærer, der nnd-rviser dem, ved, at
alt Andet end uomstødeligt". Han
mener, at Seminarierne ml undergrave
deres egen Stilling og forspilde ©lever
nes Dllid „ved en Fortien, der kan give
Anledning til Beskyldning for enten
Uvidenhed eller Feigheb".
Og Forfatteren gaar videre endnu.
Han fiqer med rene Ord, at be Lære
bøger, ber ester be ny Eksamensbestem
melser flat bruge? ved Undervisningen,
ikke buer til bette Brug, forbi be hylder
ben gamle orthodokse Opfattelse. Blandt
bisse Bøger er selve Biskop Rørdam«
„Historist Oplysning om ben hellige
Skrift". Forfatteren mener, at en Lä
rebog nu uøboenbtgetS maa oplyse Ele
verne om, at ber f. Ek». er to Skabel»
sesberetninger i be tre første Kapitler af
Genefis, som modsiger hinanden, at
Synbefaldsberetningen er Poesi og ikke
Htstorteofv.
Forfatteren ved, at han vil møde den
Indvending, „ot en saaban Undervis
ning er farlig". Men han bemärker
ganske rigtig, at en fortsat Fortielse er
enbnu farligere, og han spørger, am Re
ligonslärerne „stol være dømte til at
fortie, hvad der med overbevisende
@runde er gjort klart", medens alle
andre Lärere sätter en 3Ere i at kunne
gjøre be nyvundne Resultater frugt
bringende. „Enten n8be8 man til at
fatte som Motto over Bibelhistorietimer
ne: Her fra holbes at Tänkning og
Sammenligning ube, eller man maa
indrømme den kritiske Forskning Ret
ogsaa paa Biblens Omraabe." For
fatteren gjør opmærksom paa, at „stal
en større eller mittbre Del af Religions
lærerne vedblive at undervise esteren
Opfattelse, font ikke lLnger er deres, da
vil rimeligvis efter Haanden de alvor
ligste og dygtigste af dem nøbes til at
opgive beres Arbeide, forbi ber ikke kan
være fulb personlig Sandhed der i
Da jeg havde læst benne Artikel, gned
j«g mine Øine. Jeg trobe nemlig, det
var en af mine egne gamle Artikler,
som for nogle Aar siden havde ftaat i
„Politiken". At en saadan Artikel nu kan
blive optagen i „Fra Bethesda", er en
gladelig Overraskelse. Det viser, at
Sandheden baner sig .Vei selv til de Ste
der,, ver synes mest utilgjengelig for
den. Bladets Redaktion fortjener en
ikke rtnge Ros, fordi den har havt Mod
til at optage et Indlag, der i orthodokje
Kredse vil nakke. Forbauselse og For
færdelse som tt af Tegnene Paa Antikri
stens nære Komme.
Forfatteren af Artiklen har ei navngi
vet fig. Dette kan man forståa. Thi
hvis han er Præst eller maaske sna
rere Seminarielærer da vilde bet
väre halsløs Gjerning at fremsatte flige
formastelige Sarbomme. Alene dette,
at ville kassere istop Rørdams „Histo
risk Oplysning om den hellige Skrift"
som Særebog ved Seminaneundervis
ningett, et en Tanke, der i og for sig
gjør sin Ophavsmand värdig til Ska
fottet. 5Ehi vel er Hr. Rördams Bog
hverken „historist" eller „oplysende",
men kun et Opkog af gamle, os Viden
staben forlængst skrinlagte Meninger
men den har nu ett Gang faat Autoritet.
Og siden dens Forfatter er bleven Bi
flop, betragtes han som noget mer
ufeilbar.
Det ska! blive interessant at fe, hvor
dan „Fra Bethesda" flipper fra den
Historie. Under alle Omständigheder
kan Bladet gjøré Regning Paa vor kraf
tige Medvirken til at slaa den objturan
ttste Teologi ihjel. Bi gjør ikke Reg
ning paa Tak sor denne Medvirkning.
Tvært imod vil vi sinde bet mest diplo
matist, ont Bladet ogsaa i Fremtiden
behandler os med en vis Kjølighed,
Lad os for Guds Skyld ikke offentlig
falde hinanden ont Halsen.
Derfor forståa vi alligevel hinanden.
Henning Jen se n.
Polit.")
I alle Pariserblade refereredes i disse
Dage en Mordsag, som Juryen netop
har gjort Ende paa, og hvori Hovedper
fonerne var ett 19-aarig Mand og en
16-aarig Pige, hun dræbt for hans
Haand, og han anklaget for at ha dräbt
hende. Da Juryens Formand affa
Kjendelfen: „Ikke styldig", lød lar
mende Bifald fra hele Retssalen, et Bi
fald, der straks flog tilbage fra Presfen
i atter og atter gjentat Ekko: Ikke
styldig! Og dog hadde han dræbt
hende
Den anklagebe hedder Henri og er
Tegner, Han stod bleg, men rolig for
Skranken, og kun nu og da, naar den
døbes Navn, Jeanne, nævntes, dirrede
hans Læber svagt, eller der kom Ångest
i det unge Menneskes $Dtne, som om
Navnet sor ham blev til noget synligt.
Og Advokater og Dommere fortæller faa
i lange Forhør og Indlæg for og imod
den gamle Historie om de „to", hvis
Lykke onde Menneskers Tunger i Mor
alens Navn gjør til en Ulykke for alle
Parter.
FortSllwgen om bereS Elskov begyn
der med Forceret, med Mai Maaneb
ifjor. Jeanne boede be hos fin Mor,
bet brev ett liden Butik for et Tøifar
veri ben unge Tegner var blet op
mærksom pae ben 16-aarige, naar han
passerede forbi, og snart kom hott 'faa
ttbt, at han vakte ben somme Nysgjer
righet» hos henbe. Længe var de vis
paa hinandens Dienlyst, nten faa vilde
Skjæbnen, at Jeannes Mor mootte
reise bort fra Byen og overlade Butik
ken til Datteren hun fatte en Veninde
til at holde lidt Pie meb Jeanne, gav
benne negle gode Formeninger, og rei
ste. Henri og Jeanne tog for første
Gang hinanden i Haanden, og straks
var det for dent, font om be meb benne
uskyldige Berøring var fonlede sammen
for beftanbig. Hver Søndag, naar hun
havde fri, hentebe han henbe, og bet blev
til lange Ubflugter i ©koge og og Mar
ker. Siben blev bet til Besøg hos henbe,
naar ©kobberne var stängt ingen af bent
hovde Følelsen af, at be gjorde noget
onbt, intet af bereS Kjærtegn blev for
trudt. En af Advokaterne läser for
den høie Ret:
„Til Jeanne!
Til big, bu ben beiligste blandt be
deilige, til big, ben kvindeligste af alle
Kvinber, ben mest elstenbe, ben mest for
staaede, til big, hvem jeg eister med Le
geme og Själ og font jeg aldrig kan
undvære, til dig vier jeg mit Liv, i
gode Dage font onde. Le vor Kjær
lighed siraale for alles Pine og overvinde
rtl* a
Ull
... U
i Ut*
„Til Henri
I ^WWHMWKh
.... Sdline Sanfer forvirres. Det er en
Lidelse at elske, bet er en Lidelse at el
skes, og uben bin Kjärlighed rnaatte jeg
Tirsdag, de« 26de August, 189«.
bø. Her, ta disse, som jeg sender dig,
jeg tørster ester dine Læber ...
De kaldte Jeannes Stue bag Bu
tikken, naar alt var lukket og stukket, for
deres „lille Himmerige". Men udenfor
begynder Sladderen at løfte fine sorte
Vinger, og en Dag opdagede de pludse
lig som en Skygge, der var kastet hen
over deres Himmerig. Naboer og
Gjenboer kom med Hentydninger, der
efterhaandett gik over til stygge Ord, og
paa engang faa den unge Pige sig for
agtet og hadet, alt hvad hun havde fun
det smukt, forsøgte man at gjøre stygt,
hendes Kjærlighed gjorde man til noget
ondt, og man truede hende med hendes
egen Mor. Da tabte den 16-aarige
Pige sit Mod! Jeanne blev angst for
Morens Hjemkomst, Moren vilde gjøre
som Naboerne: forbande hende, Moren
vtlde jage Henri bort men uden ham
kunde Jeanne ikke Itoe, og faa talte hun
til ham om at dø sammen. En Tid
søgte han at fea hende af denne Tanke,
mett Sladderen om dem gjorde Livet
fortere og sortere med hver Dag han gav
ester. En Aften tog de Balmuegift, mett
Giften tog dem ikke, de vaagnede op i
hinandens Arme. Næste Dag kjøbte
Henri en Revolver de lukkede igjen Bu
tikken og la sig Side om Side. „Du
maa sætte Revolveren her paa mit Hjer
te", sa Jeanne, og uden at stjælve, lyk
keltg over at stulle dø, greb hun selv om
Løbet og rettede det mod det Sted, hvor
hun sølte sit Hjerte flåa. Henri skjød
to Skud. Saa skjød han to andre mod
sit eget Bryst.
Näste Formiddag undredes Naboer
og Gjenboer over, at Skodderne blev
hængende for den lille Butik mod Sæd
vane, og straks havde alle kun en eneste
Tanke den rigtige: Politiet! Døren
bletf brättet op, og i det „lille Himme
rig" fandtes de to unge Mennesker tæt
«p til hinanden, blodige, Jeanne død,
Henri svagt oondende. Paa et Bord
loa ct Brev fra Jeanne til Moren« Ad
vokaten læser:
„Lille Mor,!
Ttlgiv mig dett store Sorg, jeg volder
dig, mett fan ikke andet, jeg dør sammen
med ham som jeg elsker. Bor Lykke er
blet umuligt, og det er bedre at dB end
at leve foragtet af alle Mennesker. Hver
Dag at se oore Naboer i ironiske Smil
er for mig en uudholdelig Tortur, og det
er for en stor Del derfor jeg har fattet
min Beslutning. Tilgiv mig, Mor, jeg
kan jo ikke gjøre for det. Hvot bilde jeg
gjerne ha gjort dig lykkelig, men ingen
er Herre over sin SkjLbne, og jeg har
altid havt ett Forudfølelse as, at jeg
vilde tomme til at ende saadan. Naar
jeg nu dør, saa tar jeg med mig alle de
andres Foragt, nun du, lille Mor, som
er faa kjærlig og god, du vil tilgi mig,
vil du ikke nok? Tilgiv mig ogfaa alle
de andre Sorger, jeg har voldt dig, lige
siden jeg var liden bed ogsaa hele Fa=
milten tilgi mig, sig dem, at jeg i min
sidste Time tänkte paa dem allesammen
og hoaber, at de vil bære over meb mig.
Og faa, kjære lille Mor, ntaa du love
mig en Ting: Du ntaa ikke være vred
paa ben unge Mand, font jeg dør som
men med, han er hele min Kjærlighet»
værdig.
Og nu, ba bu blir elene, stakkels
Mor, fea reis heller hjem til Bestefar
igjen, font holber faa meget aftiig. Og
Gud lønne big for alt gobt.
Adjø min egen lille Mor, jeg har fun
en Sorg, naar jeg nu gaar fort, og bet
er at stulle forlabe big. Ellers vtlde bet
tkke bedrøve mig ot bø, Livet, saadansom
bet er har fot mig ingen Tiltrækning
mere. Et fidste KyS, min stbfte Tanke
er for big".
Henri lee poo Hospitalet i et halvt
lar og blev font helbrebet ført i FSngsel
anklaget for Morb. Han strev herfra et
Brev til Jeannes Mor hun har svert
meb et Brev, ber ligeledes blev læst op
for Juryen, og hvori hun ber om Over»
bærenheb for ham. Da Frifindelsen
blev of agt, var hun tilstede i Retssalen
hun ventede til Henri blev løsladt, og
efter et rørenbe Møbe mellem be „to"
var beres første Gang til Jeannes
Grov.
Meit nu gaar Naboers og Gjenboers
umenneskelige Justits igjen sin lave
Ravneflugt. Hvad forstaar de,.et El
skov er en $Drit meb Ørneflugt ...
V o e æ s e e s O k
s 0 e henledes paa Avertissemen
tet cm Land i Norb-Dakota, fre Mr.
Eb. Pierce, Shetbon, N. D.,
og vi vil anbefale enhver, der ønster
nærmere Oplysninger ber om, at
strive til Mr. Pierce, hvem
vi'
anser
M'
RYGSMERTER,^
En meget betegnende Antydning til orgasiuk
Uorden.
1
Byggen, "Kvindens Organismes Hoved
kilde", gjør En hurtigt opmærksom paa
Uorden, ved at værke. Den fortæller, sam
men med andre Symptomer, saasom Nervø­
sitet, Hovedpine, Smerter i Lænderne og
Tyngde i den lavere Del af Legemet, Tung
sindighed og "aldeles fortabt" Følelse, at
Naturen fordrer Hjælp, og det straks. Ly
dia E. Pinlcham's "Vegetable Compound"
har i tyve Aar været det eneste virksomme
Lægemiddel i saadanne Tilfælde. Det
fjerner hurtigt Aarsagen og bringer Orga
nerne tilbage til deres sunde og normale
Tilstand. Mrs. Pinkham besvarer med
Glæde alle Breve fra upasselige Kvinder,
som forlanger Raad, uden Betaling. Tu
sinder af Tilfælde som nedenstaaende er
bogførte.
"Jeg har brugt et halvt Dusin Flasker af
Lydia E. Pinkham's "Vegetable Com
pound", og det har befriet mig for al
Smerte. Jeg kan ikke sige Dem den Kval,
jeg udholdt i aarevis Smerter i Ryggen
(o, Rygsmerterne var frygtelige'.) og ned
brydende Smerter i Underlivet, hvilke
strakte sig ned i mine Lemmer Hovedpine
og Kvalme og meget smertelige Menstrua
tioner. Jeg var bleven meget mager, en
ren Skygge af mit forrige Jeg. Nu er jeg
fri for al Smerte og vinder hurtigt i Vægt".
Somme Rebaktører er meget vripne.
En af bem havbe en Spalte for libet
saa paalagde han et Medlem af sit Per
sonale at strive en Artikel af ben
Længde.
"Hvad stol jeg strive om?" spurgte
Manden utaalmobigt thi han ønskede at
gaa hjem.
"Aa, skriv et Stykke om "Store Ple
ger," svarede Redaktøren.
Saa satte Manden sig ned og strev
en Artikel betitlet "Store Plager: Re
baktører".
Resultat: øjeblikkelig Afsteb.
Somme Mennester tænker, at bet er
bet samme at underskrive ettbre Folks
flode*gaablbtger, om at ubførebem
selv.
Uuberfulbe Helbredelser.
As et Brev strevet af Rev.
I Gun
berntan i Dimondale, Mich., har vi faaet
Tilladelse til at gjöre følgende Uddrag:
"Jeg betænker mig ikke paa at anbefale
Dr. Kings New Discovery, da Virkning
gerne paa min Hustru var næsten under
fulde.Mens jeg var Præst i Baptist
kirken i Rives Junction, blev hun ned
lagt as Lungebetændelse paafølgende fla
Grippe. Frygtelige Hosteanfald vilde
vare i timevis med blot liden Afbrydelse,
og det syntes, som om hun ikk, kunde
overleve bem. En Ven anbefalede Dr.
Kings New Discovery. Det vor kvikt i
sit Arbeibe og høilig tilfredsstillende i
fine Resultater," Prøvestoffer frit
paa alle, Apotheker. Flasker til 50c og
$i: W
Micousi« Frivillige.
$tt tapre "femtenbeå" Historie
fra s«rft til fidft.
696 Sider god Tryk paa udmærket
Papir, meb 18 Billeber of Officerer og
Menige.
IFxis $i.50,.
Kan fa«8 paa "Rodhuggeren"« Kontor
og hoS Forfatteren,
O. A. Buslett,
Foruden ben egentlige Historie, inbi*
holder benne Bog nogle Linjer om hver
enkelt Deltager, samt alle Rapporterne.
Ved Hjælp af benne Bog unbgaor man
altsaa at søge i Regjeringen« Protokol
ler, naar man ml vibe noget om bem,
ber var meb i "bet femtenbe".
Og forøvngt er ber meget benne
Bog, font ikke sinbeS i Rullerne eller
gtegjeringsbøgerne, men er samlet af
Forfatteren oeb Brevveksling og person
lige Samtals, gamle Breve, Aviser os».
Denne Bog er et Kilbestrift og er
Forhold til Størrelse og Udstyr uolmin«
delig billig.
44
Sprog i Amerike.
Bil du Retsiirdighed,
3P©Z3LgT©33Q.aeiXd.,
V
n
,ij ,'i- v
Fordommens Slør fra
slrinlagt Slendrian
s\a."bs]s:rl"ber
paa
Bil bn bære meb i Kampen for Selvstændighed, for Sandhed og F^giørelfr
fra PcngemagtenS og Aanbstyranniets fortærende Mare, saa subskriber pa
det mest uforfærdede og mest selvstændige Blod, der itu udgives i bet norflF
odhuggeren
kontroleres ikke hverken af
af
Tfl TlTeaaÆn±ULri.cl-
44
FoIiti3seze^
af
Faxtiex
eller af noget
Den bwtrolereS tun ef Overbevisning og et fest Forsæt om et fremme JMI
fonbe og gobe og hugge om meb Rob gemle fordærvelige og falste Ideer, fra
holber Folk i Trælbom og Ponkuubigheb. Fremab og opeb er SRemtfktS
Meel fremob til Ret vg opeb til Ligheb. (En Tramp og en Million«
begge mtbfeaqne i Synb og føbt i Misgjerning.
Bil be være meb i Arbeidet og rette bet vrange? Snbstriber pea o fWt
for "Robhuggeren" og lab oS elle gjøre, hveb vi tot, ntebens vi lever.
1
Elij) détte tid,
neer bn inbfenber bin Kontigent. Det sparer Bryderi.
,-f KO?*/'*•*' r-"",V
1
Til -«odhuggere»-,
Fergus Fells, Mim».
Jndlegt behag at finde I for .... Aar» Enbstription pae "9U&
huggeten*.
'&
....
"ii'if i t-i) 'J ItlJ i t(
COBRtt.
et»t
rt
-"ItN*
1
V y
i i 1
5*- \n\n Henri og Jeanne.
for at være fuldstændigt paolibelig,
bo hon boode er Præsident for „State
Bank" i Sheldon og for „Ransom
County Immigration Association".
Oven anførte AbreSfe er tilstrækkelig.
Nævn bette Slob, naar De skriver til
ham.
-SÄ
MATTIE GLBNN, 1561 Dudley St., Cin
cinnati, O.
jfetfemtenfte Regiment
Bil bit Uudersjjgelse,
Bil du Udvikling,
Bil du Fremskridt,
bil väre med at löfte
......... i«
V