Rodhuggeren. [volume], September 01, 1896, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
C.,,
l\f-~
-v?",
i., i1
*v
ri
Bryans Tale
Oversittelse.)
„Hr. Formand, Gentlemen af^Komi
teen og Medborgere:
Jeg skal senerehen og i et formelt
Brev modtage Nominationen, som nu
gives mig af Underrettelseskomiteen,
og jeg flal da berpre Opgaverne, som
er fremsat i Platformen. Det er dog
passende alligevel, at jeg idag og for
den Forsamling, som her er tilstede,
taler nogen Udstrækning med Hensyn
til den Balgkamp, vi nu begynder.
Vi undervurderer lkke be Magter,
som er opstillet mod os, ei heller er vi
blinde for Sjipningen af den Kamp,
vi fører. 9)au„ iDet vi fortrøster os til
Helo i vor Sags Retfærdighed, vil vi
forsvare med al mulig Kraft vort Partis
Stilling.
Det forundrer os ikke, at somme pf
vore Modstandere, idet de ikke har bedre
Argumenter,
ttyr
til Skjceldsord, men
de kan være forsikret om, at intet Sprog,
hvor voldsomt, ingen Skjælden, hvor
hidsig, I
kal lede os til at vige en
Haarsbred fra den Kurs, som Natio
naikonventtonen har märket ud. Bor
geren, enten han er en offentlig Tjener
eller en Privatmand, som angriber Ka
rakteren eller tviler paa Patriotismen
hos Delegater til Chicagokonventio
nen, angriber Karakteren ug tviler paa
Patriotismen hos Millioner, som har
samlet sig under det Banner, som der
heistes.
Det har været sagt at Mænd som
staar høit i Forretning og politiske
Cirkler, at vor Platform er en Fare
for privat Sikkerhed, og det har været
paastaaet at be, jeg har ven ZEre for
yærvZrende at repræsentere, ikke alene
agter at foreta et Angreb paa privat
Elendomsret, men ogfaa, at de er den
sociale Ordens og dens nationale Wies
Fiender.
De, som staar paa Chicago-Platfor
men, er forberedt paa, at kundgjøre og
forsvare hvert Motiv, som bestemmer
deres Handlinger, hvert Maal, som
opflammer dem og alle Haab, som in
spirerer dem. De sorstaar vore Insti
tutioners Aand og er tro Forsvarere af
dei/Rezjeringsform, vi leoer under, og
de bygger sin Tro paa den Grundvold,
som Landets Fædre lagde.
Andrew Jackson har fremlagt med
beundringsvärdig Klarhed og med et
Estertryk, som ikke kan overgaaes, baade
Regjeringens Pligter og dens Sfære.
Han sagde: „Samfundsklasser vil al
tid existere under enhver retfärdig Re
gjertng. Lighed i Talent, Opdragelse
eller Formue kan ikke frembringes ved
menneskelige Institutioner I bett
fulde Nydelse af Himlens Gaver og
Frugterne af overlegen Industri er en
hver Mand berettiget tit lige Beskyttelse
under Loven".
Bi staar ikke under nogen i vor Hen
givenhed til bett Sä re netop erklæret.
Vor Valgkamp er ikke rettet paa en
Rekonstruktion af Samfundet. Vi kan
ikke love de Udsvævende Frugterne af
et dydigt Liv, vi vil ikke hjemføge ben
sparsommes Hjem for at tilfredsstille
Ödelandens Begjär vi agter ikke at
flytte Industriens Belønning over i
Fanget paa Ladhans. Eiendom er og
vil fortsætte at være Foretagsomhedens
Stimulans og ©lidets Løn. Vi tror,
som bet er fremsat i Uafhängighedser
kläringen, at alle Mennesker er skabt
lige men det betyber ikke, at alle Men
nesker kan bli lige med Hensyn til Eien
dom, Dygtighed eller Fortjeneste bet
betyber simpelthen, at alle skal jtaa lige
for Loven, og Regjeringens Embebs
mænd skal ikke, idet de former, forklarer
eller udøver Loven, giøré nogen Forskjel
paa Borgere. Jeg paastaar, at Eien
domsretten, saavel som personlige Ret
tigheber er sikre i Hænberne paa det al
mene Folk.
Abraham Lincoln sagde i sit Budflab
til Kongressen i December 1861: „In
gen levende Mand er mer værdig vor
Tiltro end den, som arbeider i Fattig
dom. Ingen er mindre tilbøjelig til at
ta eller røre mere end det han ærlig har
fortjent".
Jeg gjentager dette og flutter mig til
ham i den Advarsel han tilføiede: „Lad
dem vogte sig for at overgive en politisk
Magt, som be allerede er i Besiddelse of,
höitten Magt, om den blev overgivet,
filtert vilde lukke Dørene for Fremgang
og lägge nye Byrder paa dem med større
Udygtighed til at bære, indtil at beres
Frihed er tabt".
De, font dagltg følger Budet „I
bit Ansigts Sved stal du æde dit Brød",
er nu, font be altid har været, et Bol-
1
i -S?tS»\r,
värk for Lov og Orden, Kilden til vor
Nations Storhed i Fredstid og bens
sikreste Forsvarere i Krig.
Men jeg har Bare læst en Del of
Jacksons Udtalelser. Lob mig gi Eder
Slutningen: „Men naar Lovene be
gynder at lægge til de naturlige For
dele, som somme har over andre, kunstig
Udmärkelse, gir Titler, Gratialer og
udelukkende Privilegier for at gjøre
den rige rigere og den mägtige mægtige
re da har de ringere Medlemmer af
Samfundet Farmere, Mekanikere og
Daglönnere,, som ilke har hverken Tid
eller Midlet til at sikre fig selv flige
Privilegier Ret til at klage over Re
gjeringens Uretfärdighed".
De, som understøtter Chicagoplat
formen, endosserer alle disse Udtalelser
af Jackson den sidste Del faavelfom
ben første. Det forundrer os ikke, at vi
finder blondt vore Modstandere be, som
brav Nytte af Regjeringens Privilegier
be har læst vort Valgprogram.
Ikke heller forbauses vi over at sinde, at
vi i benne Valgkamp maa stride mod
dem, som finder pekuniær Forbel af at
forsvare "Jkkeindblanbing", naar be
store samlede Formuer forgriber sig paa
Individernes Rettigheder.
Vi hilser saadan Modstand velkom
men bet er ben høtefie Anetfjenbelfe,
som kunde fljænkes os. Vi er fornøiet
med at ha Samarbeide med dem, som
ønsker at Regjeringen skal bli admini
streret uden Frygt eller Favør. Det
er ikke Publikums An ske, at Sammen
rettelser jfal vore op og undertrykke
Samfundets svagere Medlemmer bet
er ikke Publikums Pnfle, at bisse Kom
binotioner stal øbelægge Konkuirancen
og derefter indkræve slig Skat font be
vil fra bem, som er overgivet til beres
Uioabe, heller ikke er bet Folkets Feil, at
Regjeringens Instrumenter saa ofte er
lit prostituerebe i privat Fortjenestes
Hensigter.
De, som staar paa Chicagoplatfor
men, tror, at Regjeringen ikke alene
stulbe unbgaa at handle galt, men at
den ogsaa fluide forhindre bet Gales
Fuldbyrdelse, om andre gjør det, og
de tror, at Loven fluide haondhæves
ligt ligeoverfor alle bet offentlige Vels
Fiender. De undskylder ikke fint Ty
veri men de tror tillige, at grovt Ty
veri ogfaa cr en Forbrydelse: de for-,
tarér ikke Landeveisrøveren, som røver
den intet ondt anende Reisende men
de indbefatter blandt lignende be, sum
ved b«t mer polerede og minbre vovelige
SDIibbel Lovgivning, tat til sig til
eget Brug Probukterne af andres Ar
beide.
Lovbudet: „Du stal ikke stjæle", som
dundrede fra Sinai og lyder igjen i alle
Nationers Lovgivning, tar ikke Hensyn
til Personer. Det maa anvendes paa
be store saavelsom paa be fntaa, paa
ben stærke saavelsom paa ben svage,
paa ben korporerebe Person frembragt
veb Lov, saavelsom paa den Person af
Kjød og Blob, som Gud den almægtige
har flatt.
Ingen Regjering er værdig til at
bære fit Navn, som ikke Ian beflytte
fra hver Arm opløftet til hans Skade,
den simpleste Borger, som lever under
Flaget. Det følger font en nødvendig
Slutning, at danrlig Lovgivning maa
rettes paa af den Klasse Folk, som lider
under dens Virkninger, og ikke af dem,
som nyder dens Goder.
Chicago-Platformen er blit fordømt
af somme, fordi den dissenterer fra en
Kjtndelfe af Højesteretten erklarende
Jndkomststot-Loven grundlovsstridig.
Vore Kritikere goar endog faavidt, at
de bruger Navnet Anarkist paa dem,
som underskriver ben Planke. Det
maa erindres, at vi anerkjenber ben
bindende Magt i den Kjenbelfe saa
længe, om ben staar font Lov Landet.
Der er ingenting i Platformen, fom
forsøger at benægte Højesterets Autori
tet. Partiet er simpelthen forpligtet
til at bruge „al ben Magt, fom Grund
loven hjemler efter den Kjenbelfe eller
font fan lomme fra dens Tilbagekal
delse af Retten, fom den herefter vil bli
sammenfat".
Er der noget Lovbrud i den For
pligtelse? I
hundred Aar har Høie
jteret opretholdt de Principer, fom lig
ger unber Jndkomstflatloven. For ca.
tyve Aar siden unerkjenbte ben samme
Ret ubett ett eneste fravigende Stemme
en Jndlomstflatlov næsten identifl med
den, fom nylig blev underkendt. Har
ikke en fremtidig Højesteret ligesaa stor
Ret til at vende tilbage til bet judicielle
Erempel git i en hunbredaartg Praxis,
font den nuvarenbe Ret til at afvige fra
ben? Naar Retten tillader ny Opta
gelse af en Sag, faa indrømmer den,
at Feil er mulig. fijendelfen mob
Jnblomstflatten blev gtt med en Majo­
Den sibste Jnbkomstflatlov rneb, sine
Undtagelser var ikke uretsärdig ligeover
for de, fom har store Indtægter, naar
man betragter den i Forbindelse med
andre Beskatningsmetoder, forbi de blev
ikke tvunget til at betale en større sam
let føderal Skot end deres Del. Ind
komstflatten er ikke ny, heller ikke er ben
baseret paa Ftendflab mod de rige. Sy
stemet er brugt i flere af de mest vigtige
Nationer i Europa, og hver Jndkomst
flatlov poo Stotutbøgerne, faa vibt jeg
veb, har en Unbtagelfesllausul. We
bens bet, at mon i onbre Lanbe har en
Jnblomstflatlov ikke gjør bet nødvendigt
for os at ha en, saa flulbe det dog birke
til at mobere Sproget libt hos bem,
som fordømmer Jnbkomftfiatten fom et
Angreb poo be rige. Jeg vil ikke alene
nägte at gjøre nogen Undskyldning for
Forsvaret as en Indkomstskat af Natio
nalEottventtotten men jeg nægter ogsaa
at gjøre Undskyldning forbi ben bissen
terebe fro Højesterets Kjenbelfe. I en
Regjering fom vor er enhver offentlig
Embedsmand en offentlig Tjener, enten
han holder Embedet ved Valg eller Ud
näonelfe, enten han tjener et vist Antal
Aar eller faalänge han opfører sig vel,
og Folket har Ret til at. kritisere, hans
officielle Handlinger.
"Tillid er allesteds Despotismens
Moder en fri Regiering eksisterer alene
under Skindsyge, albrig i Tillib." Dette
er Thomas Jeffersons Orb, og jeg an
tager, at be fremstiller et fanbere Be
greb om Folkeregjeringen enb bet de
banner sig, fom vil forbyde Kritik over
en Retskjenbelfe. Sandheden vil ret
fardtggjøre sig felt), kun Misgreb fryg
ter fri Tale. Ingen offentlig Embeds
mand, som samvittighedsfuldt passer
sin Dont, som han bedst sorstaar bet,
önfker at nägte de, han tjener, Retten til
at kritisere hans officielle Handlinger.
Lab mig nu anmobe Eder om at be
tragte bet fornemste Spørsmaal i benne
Valgkamp Pengespørsmaalet. Det
er neppe nøbvenbigt at forsvare Bitne
tallismens Princip. Intet National
parti i hele Forettebe Staters Historie
har nogensinde erklæret sigimob den
og intet Parti i benne Valgkamp har
havt ben Forvorpenheb at opponere
imod ben. Tre Portier, bet demokra
tiske, populistiske og Sølvpartiet, har
ikke alene erklæret sig forBimetallismen,
men hat ogfaa ubmærlet ben specielle
Lovgivning, nødvendig for at gjem'n
fætte Sølvet i dets gamle Stilling ved
Siden af Guld. Den republikanfle
Platform erklærer udtrykkelig, at Bime
tallismen er ønskelig, naar den binder
det republikanfle Parti til at hjälpe til
at sikre den, faafnart fom visse andre
Nationers Hjälp kan erholdes. De,
fom reprenfenterer Minoriteten paa
Chicago Konventionen, var imod fri
Sølvmyntning for de Forenede Stater
alene, fordi det ifølge deres Syn "vilde
udhale eller aldeles forhindre Oprettel
sen af international Bimetallisms paa
hvilket Regjeringens Arbeibe stadig
fluide rettes."
Naar be paastod, at Regjeringen
flulbe føge at fremme Oprettelsen af in«
ternationalBimetallisme,saa fordømte be
bertneb Monometallisme. Gnidstan
darden er lagt paa Vægten, veiet og
fundet for let. Tag fro ben Pengeeiér
nes og Pengevekslernes mägtige Under
ftøttelfe, og den kan ille flaa en Dag i
en eneste Nation Verben.
Den blev paaført be Forenede Stater
uben Debat chlandt Jollet, og bens Ven
ner har endnu ikke været villige til at
restlere Kjenbelfe veb (Stemmeurnen
paa ben Jsfue. Der kan ilke bli itogeii
©ympathi eller noget Samarbeide mel«
lew Forsvarerne af en universal Guld»
standard og Forsvarerne af BimetalliS
me. Mellem Bimetallisme enten
ben er uafhängig eller international
V 1^4 *V 4 i' J-
O tf
RodlMggeren Kirgdag, de« Iste September, 1896«
ritet af en ester at Sagen var gjenopta
get.
Medens Pengespørsmaalet ovetflyg
ger alle attbre SpØtsmaal i Vigtighed,
saa ønsker jeg bet udtrykkelig forftaai,
at jeg ikte tommer med nogen Und
skyldning for Jndkomstflatplanken i
Chi cago-Platformen. Jndkostskatlcwen
søgte at fordele Regjeringens Byrder
mere ligeligt blandt dem, som nyder
godt af Regjeringens Beskyttelse. S.om
det nu er, idet Regjeringens Udgifter
søges bakket ved Internal Revenue
Skatter og Indførselstold falder de
tyngst paa (Samfundets fattigste Klas
ser. En Lov, fom tar fra somme Bor
gere mer end deres Del af Skatterne og
fra onbre minbre end deres Del, er fim*
pelthen lun et Middel, hvorved ett
Manbs Eiendom gaor over til ben an
dens Lommer, og medens Processen
kan være noksaa tilfredsstillende for dem
som undgaar retfærdig Skatlagnnig, faa
vil den aldrig bli tilfredsstillende for
bent, som er overlässet.
WT"
og Guldstandorden er der et fvälgende
Dyb.
Er denne Agitation i Javöx af inter-,
national Bimetallisme holdt goaenbe
i god Tro, eller ønsker vore Modstan
dere at opretholde Guldstandarden for
stedse? Er de villige til at beljende,
at en dobbelt Standard er overlegen,
naar de ledende Nationer i Verden har
antaget den, eller vil be endda paastaa,
at Guld er bet eneste. Metal flikket til
Standard Penge blandt civiliserede Na
tioner? Dersom de i Virkeligheden øn
flet Bimetallisme, faa maa vi vente af
bent, at be peger paa Onderne veb
Gulbstanborben og forsvarer Bimetal
liSnte fom en System.
Dersom de paa den anbeit Side bru
ger ol sin Energi for at oprette en per
manent Gulbftaubarb unber Dokke af
Erklaringen i Favør af international
Bimetallisme, ba har jeg al Net til at
antage, at ærlige Penge kan aldrig ven
tes fro dem, som Dandier uårlig med det
amerikanske Folk.
Hvorledes flal man prøve ærlige
Penge Det msa naturligvis fle ved
at sinde Dollarens Kjöbeevne. En ab
folut ärlig Dollar vilde ikte variere i
fin Kjsbeevne. Den vilde være abso
lut stø naar den maoltes med gjennem
fititlige Priser. En Dollar font stiger i
Kjøbeevne er ligesaa uærlig som en, der
falder.
Professor^Langhltn, nu veb Chica
gos Universitet og en af be höieste
Gulbftanbardauthoriteter, indrømmer
ikke alene i sit Värk om Bimetall ismen'
at Guld ikke cr stadigt i Værdi, mett
erklærer udtrykkelig, "at der er ingen
ting, fom kan koldes Standord af Vät
di for F^mtibsbetalinger, hverken i
Guld eller Sølv, fom vedbliver at være
stadige i Pris."
Han paastaar endog, at en mange
dobbelt Standard, hvort Enheden er
"baseret poo Salgsprisen as et Antal
Artikler af almindelig Brug" vilde
være ett mere retfærdig Standard end
enten Guld eller Sølv eller begge, fordi
"en Kontrakt paa lang Tid vilde der
ved bli betalt ved Forfoldstid med den
somme Kjöbeevne, som da den blev stif
tet." Det kan ikke med Held poastaaes,
at Mcnometallisme eller Bimetallisme
etter noget andet System gir en' abfolut
retfärbig Standard af Bordi. Boode
under Monometallisme og Bimetallis
me bestemmer Regjerinqen Bagten og
Finheden af Dollaren, giver den legal
tender Kvalifikationer og aabnet
Myntvärkstedet for 'fri og uhindret
Myntning, overladende Kjøbeevnen til
at bli bestemt af Antallet af Dollars.
Bimetallisme er bedre enb Mono«
metalisme, ikke forbi den gir os en
fulblommen Dollar bet er en Dollar,
fom albrig vatterer i sin almindelige
Kjøbeevne men fordi ben tommer
nærmere til Stabilitet, til ASrligheb, til
Retfærbigheb enb Guldstandarden paa
nogen Maade kan. FØr 1873, do der
var not aabite Myntværksteder til at
lode alt bet.Gulb og Sølv fom tunbe
myntes finbe Veien til Verbens Kvatt»
tum of Stonborb Penge, kunde be For
ettebe Stater opretholdt en Guldstan
dard til minbre Skabe for Folket i bette
Lanb men nu, ba hvert Skridt henimob
en universal Guldstandard øget Guldets
Kjøbeevne, nedtrykker Priserne og over
flytter til Krebitorklasens Lommer en
ufortjent TilväkSt, ba maa benne store
Nations Indflydelse kastes over paa
Sølvets, Side, dersom vi ikke er forbe
redt paa at møde de naturlige og lovli
ge tølger af at bibeholde Guldstau
barbett.
Hviltenfomhelff Lovgivning, fom
minker Verbens Standard Pengefor
taad, forøger Dollarens Bytteværdi,
derfor maa Korstog imod Sølvet uund
gaaelig øge Pengenes Kjøbeevne, og al
Form af Eiendom vil aftage i Penge
værbi.
Vore Modstandere indrømmer som
metider, at det vat et Feilgreb at demo
netizere Sølvet, men insisterer paa, at
vi heller flulbe finbe os i be nuværende
Tilstande enb at gaa tilbage til Bime
tallisme igjen. De tar Feil om be tror,
at vi nu har naaet Enden af be onde
Resultater af ett Gulbftanfcarb thi ben
er ikke naaet. Skaden er ftebfevarenbe,
og ingen (an sige, hvor länge Verben
flal lide unbec Forføget paa at gjøre
Guldet til be eneste Stanbarb Penge.
Den samme Jnbflybelse fom nu bru
ges flor at ødelægge Sølvpenge i be
Forenede ©tater, vil bli vendt mob an
bre følvbrugenbe Lanbe, og hvert nyt
Lands Overgang til Gulbstanborben bil
øge ben alminbeltg Nøb.
Saalænge fom Jaget ester Gulb
fortsættes, maa Priserne falbe, og et al«
mindeligt Prisfald er lun en änben De
finition for haarbe Tiber. Vore Mod
stanbere, tnedenS de erklærer, at de selv
ikte er interesseret det, har appelleret
til næsten alle Samfundsklassers Selv
iflhed. Idet vi sorstaar at hver Stem
meberettiget ønsker at undersøge enhver
forefloaet Lovgivnings Virkning paa
ham selv personlig, fremlægger vi for
det ameritanfle Folk den Finanspolitik,
som er udmærket idet vi tror, at Resul
tatet af den vil bli til størst Gode for
bet største Antal.
Landets Farmere er imod Guldstan
darden, fordi de har følt dens Virknin
ger. Jbet de fælger en gross og kjø
6er i Detail, har de tabt mer end de
har vundet ved faldende Priser, og- ved
Siben deraf har de fundet, at visse fast'
fatte Priser ikke hor faldt et Gran.
Statterne er ilte gaaet ned, endfljønt
der forlanges mer garmprobukter nu
end før for at faa fat i de Penge, som
Skatten skal betales ttteb. Gjælden er
ikte reduceret. Den Farmer, som flyl
$1000 vil endda bit nødt til at betale
$1000, endfljønt bet kan bli dobbelt
faa vanskeligt for ham at faa fat iDol
laren, med hvilke han flot betale Gjæl
den. Jernbanetaksterne er ikke blit re
duceret for at holde Skridt med faldende
Priser, og veb Siden af disse Ting et
der mange flere. Farmeren har saale
des fundet Klagegrunb mod Guldstan
darden'. Lønsarbeiderne et blit flabet
af Guldstandarden, og be har udtalt sig
om Spörsmaalet med stort Eftertryk.
'I Februar 1895 blev en Petition
fenbt til Kongressen unbertegnet af næ
sten- alle de ledende Arbeiderorganisatio
ner forlangende fri Myntning af Guld
og Sølv efter et Forhold af 16—1.
Lønsarbeiderne ved, at medens Guld
stanbarden øger Dollarens Kjøbeevne,
faa gjør dette ogfaa Dollaren faa me
get vanskeligere at faa fat i. De ved at
Befljæftigelfe er mer usikker. Arbejds
løshed mer mulig og Gjenoptagelse af
Arbeidet mindre sandsynlig. Guld
standarden opmuntrer Opsamlingen af
Penge, forbi Penge stiger den Hemmet
ogfaa Foretagsomheden og lammer In
dustrien. Paa den anben Side vil
Gjenöprettelsen af Bimetallisme for
hindre Opsamling af Penge, forbi Pri
serne er ftabige ellet i ©tigenbe, og
man har ikke Raad til at tabe Pengene
ligge ledige Bankhvælvingerne.
Farmere og Lönsarbeibere tilsammen
ubgjør en betydelig Majoritet af Be
folkningen. Hvorfor flulbe deres In
teresser ignoreres i Finanslovgiv/tin
gen? Et Pengesystem, fom er pekuni
ært fordelagtigt for nogle faa Syndi
later, er meget minbre at anbefale end
et, font oilbe gi Haab og Opmuntring
til be, fom frembringer Nationens Rig
bom.
id ore Mobstonbere har fenbt en spe
ciel Appel til be, fom holber Brand- og
Livsassnrance-Poltcet. Men disse Po
liceholbere veb, at eftersom be famlebe
Premier overstiger be famlede Tab,
fora dokkes af Kompanierne, faa maa
en stigende Stanbarb bli as större Fordel
for Kompanterne end for Policehol
derne.
Megen Medlidenhed har været ud
talt med dem, fom har Penge i Spare
bankerne. Vore Modstandere paraderer
stadig foran disse Depositarer Fordelene
ved en Guldstandard men deres Appel
vil være forgjæves, fordi Spatebank
Depositarer ved, at unber Guldstandar
den er ber vorenbe Fare for, at de vil
tabe betes Deposita, forbi Bankerne ikke
vil være istanb til at inblræve sit ude
staaenbe i Gulb. Og be ved mere. De
ved, at dersom Guldstandarden flal faa
fortsætte for bestandig, faa vil be fnart
bli nødt til et trakke ub sin Deposita for
at leve.
Det behøves tun, at ta Betragtning
bet stigende Antal af Fallitter for at
finbe ud, at Gulbstanbarben er øde
läggenbe for Kjøbmænd og Fabulanter.
Disse Forretningsmänb foot ikle fin
Fortjeneste fra be Foll, be laaner Pen
ge of, men fra Folk, be fælger fine Vorer
til. Dersom Folket ikke lan kjøbe, saa
lan Hanbelsmænbene ilte fælge, og
derf om Detailhandler ne ikke lan fælge,
faa maa Grossererne gaa fallit
De, font holder font stadigt Invest
ment Jernbanealtier eller Altier aydre
Foretagender jeg indbefatter ikte
bem, som spekuleret i Aktier, ellet hol
der dem for at opnaa Konstruktions
kontrakter flades af Gulbfianbarben.
Den stigetche Dollar ødelægger disse
Etablissementers Evne til at gjøre
Profit uben at rebucere deres Forplig
telser, og eftersom ingen Divibenbe tan
ubbeleS før Salærerne og be faste Ub
gifier er betalt, fea moa Aketeeierne
bære be haarbe Tiders Byrder. So
laret i Forretmngsstillinger afhænger
af ForretningStitstnnben, og Gmbstand
orben baade forminbfler og truer flige
Salærers Stadighed.
Offentlige Salæret, unbtogen fot
'^rr^y
1
dem, som holder Embedet paa Livstid,
maa tilsidst bli reguleret efter ©tatte*
ydernes ©tilling, og dersom den nuvæ,
rende Finanspolitik fortsattes, saa tan
vi vente, at Kontesten mellem Skat
yderne og Skatæderen vil vedbli at
voxe Bitterhed. De professionelle
Klasser modtager fordetmefte sitt Un
derholdning fra be producerende Klas
ser, og fait alene ha Velstand, naar de,
der frembringer Rigdommen, er vel*
staaenbe.
Jeg har ikke forsøgt at beflrive Gulb
standardens Virkninger paa alle Klas«
fer i Virkeligheden har jeg havt Tid
til at nævne kun nogle faa i— men hver
Monb oiltiäre istand ltl. at anvende be
anførte Principer paa fin egen Stilling.
Det moa ogfaa erindres, at Folket øn»
fler almindelig at omdanne sin Fortje
neste til fast eller personlig Eiendom.
Som dette er en Sandhed, i Betragt
ning af hmltensomhclst midlertidig For
del, som fan komme fra et System un
der hvilke Dollarens Kjøbeevne stiger,
maa det ikke forglemmes, at Dollaren
fan tkfd ijøbe mere end før, dersom Ei
endom ikke fanges for mindre end før.
Derfor vil bet fees, at et stort Antal af
disse, fe in kan finde nogen pekuniær
Fordel rev en Guldstandard vil opdage,
at deres Tab'overstiger deres Fortjene
ste.
Det er sotnmetider paastaaet af vore
Modstandere, at en Bank tilhører De-
bitorklossen, mett det er ikke ondt om.
nogen stabil Bank. Hvert Opgjør of
fentliggjort af en stabil Bank viser, at
Aktiva overstiger Passiv«. Det vil sige
MebenS Banken flyider et stort Beløb
til sine Depositarer, faa har den ikke
alene nok Penge og Obligationer paa
Haand til at møde belte med, men i
Tillæg dertil har den nol til at bakke sin
Kapital og Reservefond. Naar Dolla
ren stiger sagie i Värdi, Ian en Bank
ved at gjøre Loan paa lort Tid og ta
god Sikkerhrd, undgået Tab men naar
Priserne falder hurtig, er Banten udsat'
for at tabe mere paa daarlig Gjäld, end
den tjener veb, at bens Kapital og Re
servefond stiger i Kjøbeevne.
Det maa imidlertid indrømmes, at
somme ©anfører forbinder med sin or
dinære Bankforretning en Obligations
mæglers Forretning, og disse kan derved
tjene not veb .Negotiation» af Loan hl
at dække de Tab fom deres legitimerede
Bankforretning lider.
©aolänge fom ben menneflelige Na
tur forblir fom ben er,, vil der altid bli
Fart for, at om ben itte er inbflrænfet
af ben offentlig Mening eller Lovbub,
faa vil be, fom fer en peluntor Forbei
for bem felv i en vis Tilstand, falbe i
Fristelse til at bringe ben tilveie.
Jefferson Har sagt, at en af Regje
ringens vigtigste Pligter var at forhin
bre ben ene sta at gjøre ben anben
Skabe, og albrig Har benne Pligt varet
vigtigere end idag. Det er ikke rart, at
be, fom Har staffet Regjeringen Gulb i
Nødens Time er i Favør af en Finans
politik, fom vilde holde Regjeringen of
Hängig af dem. Jeg tror dog, at jeg
udtaler en stor Majoritets Menings of
Folfet i de Forenede Stater, naar jeg
siger, at ett flog Finanspolitik admini
streret i alt Folkets Interesse vilde gjø
re vor Regjering uafhængig af hvilken«
fomhelst Kombination af Finansmænd,
uden- eller indenlandske.
(Fortsattes.)
Underfulde Helbredelser.
Af et Brev skrevet af Rev. I. Gtm
derntan i
Dinio»dole, Mich., har vt saaet
Tilladelse til at gjöre følgende Uddrag:
"Jeg betæntev mig itte paa at anbefale
Dr.. Kings New Discovery, da Virtnin
gerne paa min Hustru var næsten under
fulde. Mens jeg var Præst i Baptist
lirlen i Riv»s Junction, blev hun ned
lagt af Lungebetændelse paafølgende La
Grippe. Frygtelige Hosteanfald »ilde
vare i timevis med blot liden Afbrydelse,
og det fyntes, som om hun ilt, lunde
overleve dem. En Ven anbefalede Dr.
Kings New Discovery. Det var Ivtlt i
fit Arbeibe og høiltg tilfredsstillende i
sine Resultater," Prøveflader frit
paa alle Apotheker. Flasker til 50c og
V o e æ s e e O æ k
somhed henledes paa Avertissemen
tet cm Land i Nord-Dakota, fra Mr.
Eb. Pterce, ©Helbo n, N. D./
og vi vil anbefale enhver, der ønfler
nærmere Oplysninger ber om, at
strive ttl Mr. Pierce, hvem vi. an) et
for at være fuldstændigt paalidelig,
ba han baade er Præsident for „State
Bant" i Sheldon og for „Ransom
County Immigration Association".
Oven anførte Adresse er tilftrættelig.
Nævn dette Blad, naar Te stribet til
ham.
•M
M*
-iS
•i#
mi
&
W:*.
4 A
1 \n\n ,ved Notifikationsmodet i Madison
Square Garden i New Uork
den 12te August.
(.Nye giotmaitbtire