OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, September 01, 1896, Image 6

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-09-01/ed-1/seq-6/

What is OCR?


Thumbnail for

A
Æ-
K.
F'
I
I
y
-M?'
s
M"
V.« ri., ^. v 55S.-L»'.»
Hr. RedaktOrl
Her er Harvesten nu for bet melte sær
lig og Tærskningen begyndt. Man me
iter bet bit bli saa omtrent Halvdelen
mod ifjor af Hvede. Det var for vaadt
fra Baaren og feta blev dett drevet for
fort frem til Modning, hvorfor den er
bleven If og smal, paastaar Folk, forn
skal forståa sig Paa saadavne. Ubtitl
lingSgreier.
Sidste Torsdag var selveste Knute
Nelson udi denne store Stad paa Gjen
nemreise vestover. Han stoppede her en
lort Tid. Var en Tur med Mr. Gan-
field og besatt hans Farm og Kreaturer
m. m. Trolden« findes nok, skjønner
De." Bossen sagde til Arbeiderne, da de
Herrer kjørte forbi ude paa en Hvede
uger: "That is Knutt Nelson!"
Hvortil svaredes: "We give that fox
hélL Heis only to use for the
banker and rich mau." Han skal
efter Siqende komme tilbage for at tale
her. Tillige siges bet, at Folk som før
hans Narvær skal have været Sølv
mand, kun ved Synet af ham er gaaet
over til "Sound Money." Look out
boys! "Hvedeagrene er mangesteds
ødelagte af den saakaldie hessifle Flue.
Nogle kalder det "Army Worms" og
andre "Joint Worms", men jeg tror det
er samme Insekt", skrev O.
T.
for en
Db siben i "Rodh."
Giv Aagt Populister! thi mange
Slags republikanske Insekter eller
"Worms" vil nok komme til at æbe paa
Straaet i vor politiske Hvedeager, saa
Vinden under Valget i November kan
faa Højten ødelagt. Mängder med Guld,
Lovord og mange andre rare Sager vil
bli benyttet dertil. "Worms" som K.
N. o. l. med al den Indflydelse vil lægge
alle sine Garn ud og al Evne vil bli
brugt for at kaste Folk Blaar i Pmene.
Tager man faa i Betragtning mange
Folks Uforstand i Forening med dennes
ligeglade Tankegang: "Det- hjælper os
ikke noget, hvilket Parti feirer." Jhu
tommer man tillige, hvilken Magt Dol
laren har i dette Land paa alle Felt og
under alle Forhold. Jo, mindes man
at om man har havt igjen noget af Tro
og Tillid til Fplks Troskab, Aabenhed
og ZErlighed, vil matt lettelig märke, at
i Almindelighed faabontte Egenskaber er
tilfals for nogle Center eller Udsigter til
nogle blir man ogsaa lettelig beskaa
ren for [aabanne Egenskaber og hor
man ogsaa Grund til at frygte, at Pø=
pulistpaniet vis hli knuffet og bet rep**
hlikanfte jetrer beb sit Guld, som bet jo
har foabon en Mængde af,
Men bold SjDrctte stive og Vinene «åb
ne, faa en faaban Skam et maa ske,
Godtfolk.
Ufatteligt er bet nu, at ikke Farmeren
og HtBeidSmanben kan forståa, at Ban
køres og Korporationerernes Interesser
ikke er beres. Underligt, at be et kan
fljönne, at jo mindre Penge, des høtere
Renter, skarpere Bilkaar, daarligere Pris
paa Produkter og Arbeide. Flere Penge,
hvilket bet vil bli om Sølvet kommer
ind efter 16—1, ml give mere 2te paa
alle Omraaber, bedre Priser paa Pro
dutter og Arføide og Pengemandenes
Magt »il derved formindskes. Derfor
skriger be ogsaa paa sin "sound money"
thi ved den magter ve at 6øie Folke Nak
ke og gjøre den ashangige af sig gjøren«
de deres Vilje til egen Fordærvelse og
Fordømmelse socialt talt.
Tænk nøie ooer Sagen og opgjør E
derS Mening. Lad Eder ikke overtale,
Ijøbe eller overraske. Stem Populist
tidten straight through og Sei» en er
v o A a s u n a v e
Et Krastgeni leverte nylig i Bladet
„Nordlyset" et Probukt unber Over
skriften: „Hvis Sølvmændene skulde
vinbe Dette uhyrlige Galtma
thias har etpar ftandtnaviske Blade i
Nordvesten fundet flig Behag i, at be
serverer det meb Hud og Haar for sine
Lasere.
Den geniale Forfatter opsummerer
Indholdet af sit Produkt i følgende Ti
rade, som vt antar, at vore Lasere i By
og Bygd vil ha sin store Fornøielje af at
ISre udenad:
»Hvad der vtl ske, om Sølvmandene
fluide vinde, kan udtrykkes med faa Ord:
Resiko, Uorden, Tab, Fallit, Arbeids
løshed, Nød, Sult, Selvmorb, Skils
misse, Morb, Tyven, Jammer og Elen
dighed og ntaaske enda värre endnu: Op
tøter og Borgerkrig".
Hvad gir dere 08 for e n Sækker
bidsken,
Godtfolk? Er det ikke
lat Prøve
bister
en
Delt-
paa de Reiter, Guldfolket
op med til Dagligdags? Faar
man ikke
en behagelig Fornemmelse af,
ai bet
er nolfaa sunde, hjærnefrifke
Mennesker
disse Guldmennester? Ju
^åantener
b« nok saa!
't
Den hpVSrebe Forfatter anfører ikke
notrykkelig Horeri og Skjørlevned blandt
de Ulykker, der flal ramme dette Folk,
itaar vi faar indført fri Sølvmyntning.
Mett saa nævner han jo Skilsmisse, og
dermed vil han vel, at Horeri og Skjør
e v n e a v a e u n e o s a a e
Han har nok ikke glemt noget alligevel,
ben Profet.
Paa den 0 Tonga levede engang en
fredelig Konge, der hedte faa meget som
ja, hvad han hedte kan forresten
väre det samme. Han hadede alt, hvad
der heder Optøier og Uroligheder og
ønskede bare at faa bo Fred paa sin
lille
Mett faa en vakker Dag kommer de
allestedsnærværende Englandere og vil
lære Øens Beboere at strive.
Da ret ser Kongen sig i Vrede og siger
Nix og Net. „Hvad har vi syndet",
siger han. „at vi skulde hjemsøges as
Revolution, Blodsudgydelse og alflens
Ulykker, noget der ganske vist vilde bli
vor Lod, dersom den forbandede Skrive
kunst blev udbredt blandt Øens Befolk
tung".
Saa talede den Konge af Tonga for
mange Aar siden. Dog skulde det ikke
undre os, om hanS Børnebørn eller
Børnebørnsbørn i Tidens Løb blev saa
dreven i Skrivekunsten, at det fatt vare
en as dem, som i „Nordlyset" har leveret
hin mærkelige Prøve paa den stigende
Oplysning blandt Menneflenes Bøttt.
Det aandelige Slægtstab mellem
de to Ulykkesproseter er i hvert Fald
paatageligt. "Dakota".
Dette Middel holder paa at blive saa
vel kjendt og saa populärt, at det ikke
behøver speciel Omtale. Alle, som har
brugt Electric Bitters, synger den sam
me Berømmelsens Sang. En renere
Medicin eristerer ikke, og den garanteres
at gjøre alt, som paaftaaes om den. E
lectric BittexL vil helbrede alle Sygdom
me i Lever og Nyrer, vil fjerne Finner,
Bylder salt rheum og andre Sygdom
me foraarsaget ved urent Blod. Vil
drtve Malaria fra Systemet og forhindre
saavel font kurere at Sumpfeber. —Prøo
Etectric Bitters mod Hovedpine, For
stoppelse og doarlig Fordøjelse. Fuld
stændig Tilfredsstillelse garanteres, eller
Pengene tilbagebetales. Pris 50c og
$1. pr. Flaske paa alle Apotheker^
Senator John M. Thurston, Jern
baneadvokaten fra Nebraska, forlystede
forleden Guldfolket i Minneapolis med
en Tale til Fordel for den enkelte Guld
myntfod og Mc Kinley. Hans fornem
ste "Argument" mod fri Sølvmyntning
var naturligvis dette ynkelige om "A
narki" og "vanærende Penge og dette
"Argument" blev Han ikke trät af at ind
prente sine Tilhørere.
Det maatte ta sig noksaa fotnøieligt
ud at fe og Høre benne Mand staa og
brøle Anarki, naar man ved, at Herr
Most og Hele Anarkistflokken er hans
trofaste Vaabensæffer og BundSsor.
bandte. Han generer sig ikke for at tale
om Strikke i Hængt Mands H«S, den
Mand fra Nebraska.
$)et kan ellers bemarkes, at det qar
benne Hrr Mosts' AantzHbroder, som
1893 ytrede følgende:
"Jeg nærer ikke Tvil om, at Sølvets
Remonetifation i de Forenede Stater
hurtigt og sikkert vilde bringe Sølvpri
sen til at stige, ikke alene Her i Landet
mett over Hele Verden. Ligegyldigt
hvad andre Regjeringer sinder sorgodt
at gjøre bette Land bør ikke afstange
Sølvet Adgangen til at bli brugt som
Myntmetal. Vi florerer ikke i finansiel
Henseende under den extsterende Guld
monometallism?, og bet er værd at prøve,
hvorledes det vilde være at vende tilbage
til Bimetallisme."
Videre sagde Han:
"Bore Bjergdistrikter producerer et
Metal, som indttl for faa Aar siden var
Penge hele Verben over. Sølv var ben
ene af de Myntsorter, der dannede
Myntfoben her i Landet lige fra vor
Uafhængigheds Fødsel og indtil Sølvets
Demonetisation fandt Bei til vore Lov
bøger enten veb en Feiltagelse eller ved
et Bebrageri.
Jeg fremHolber, at bet amerikanske
Folk og specielt Vestens Befolkning for
longer fri og uindskrænket Sølvmynt
ning." "Dakota".
"Wisconsin-Biblen", portofrit 30c.
Jngersolls: Moses Feiltagelser og
Hjerneskaller (en Bog) portofrit 25c.
i E w 0 s e -T a n e n
17? »tiwwlct
--^UMS
Stsdhnggeren, lit#
dag, de« ste September, I «W.
Nu har vi Sommer igjen med alle
dens Behageligheder, Roser, Tykmälk
og meget andet godt. Mett ligesom matt
ikke har Roser ubcttx Torre, har man
heller ikke Sommer uden Fluer. Hvilken
Stelle disse spiller i Naturens Hushold
ning er neppe endnu ganske opklaret.
At de afgive Nærtng for Smaafugle er
vist not men en lærd Englander paa
staar, at de bidroge til at rense Luften
for en Mängde mikroskopiske Smaadyr,
som hæfte sig paa dem, og som de gnider
af med Benene, danne til Piller og saa
fortære. Om dette er fandt stal jeg ikke
kunne sige mett vist er det, at Fluerne i
Menneskenes Husholdning spille en me
get ubehagelig og fladelig Rolle.
Skjønt det saaledes ikke er behageligt,
har det vel mindre at sigt, at disse næs
vise Smaadyr daglig forstyrre os
Middagsluren ved at summe os om
Ørene og krille os i Ansigtet men væm
melig er det f. Ex. ved Frokosten at se
tern komme flyvende, maafle lige fra
Møddingen ind paa Bordet, svævende
fra Fad til Fad, kritiserende Retterne,
vælge de bedste og faa ende med at ligge
og sprælle i Flødekanden, lige som det
ikke er nogen Pynt i vore Stuer, at
Vinduer, Speile, Lysekroner, kort sagt
alt, overklattes af Fluernes utallige
smaa, sorte, punktum-lignende Visitkort.
Men hvad der er endnu värre end alt
dette, er at Fluerne er Smittebringere.
Høist rimeligt er det, at de kunne bringe
bande Dtstents, Koppe- og Kolera
Smitte fra Sted til Sted, og det er med
afgjort Sikkerhed paavist, at de deres
smaa Punktumer kunne indsmugle Tu
berkelsmitte i vote Hjem og til vore Fö
demidler.
Dette er ett væmmelig Tanke, og der
for maa vore Husmødre gjøre, hvad der
staar i deres Magt, for at beflytte Fø
demidlerne mod Fluer.
Men hvorledes kan man holde Fluerne
borte fra vort Hjem og navnlig fra Spi
sekamret? Jo, Maden kunne vi jo be
flytte mod dem v:d at anbringe den i tæt
tillukkede «skabe eller Flueflabe, eller
dække dem med Fluelaag. Qg bet bedste
Middel mob Fluer i Stuerne er frisk
Sust og Renlighed. I Spisestuen maa
der efter Maaltidet tkke henligge Smu
ler eller Krummer og ikke henstaa Lev
ttittger. Flødekanden og Sukkerflaalen
eller andre Rariteter maa ikke staa frem^
me som Lokkemiddel for Fluerne.
Der
er
intet, Auer hade som Gjen-
itemtræk. Derfor: op med Vinduer og
Døre, saa flal Fluerne nok fortrække!
Naar jeg paa Landet har gtoet det Stood,
har jeg ofte fattet til Svar: „Det kan
faatttæn tkke nytte, Anerne komme ind
fra Møddingen, fra Stalden og fra
Kornet". Det er nok mulig mett faa
har man den Udcei, at man, naar man
har aabnet et Vindu, kan anbringe i
Vindnesaabningett en Ramme, beflaaet
mev Flor, som tillader Luften at gaa
igjennem, men holder Fluerne ude.
Helt fri foi disse närgaaende Flyvere
blive vi vel ikke. Men et godt Middel
til at holde dem borte fra vor Næse,
naar vi sove til Middag, fra Syge der
ligger til Sengs og fra vore Spikevarer,
naar vi holde Maaltid, er at anbringe
smaa Kvaste af Papir frit hængende ned
fra Lostet eller fra Hangelampen: thi
faadanne frithængende Gjenstande øge
Fluerne fortrinvts. Og|oa Fluegift
kan anvendes med Nytte mod dem.
Og naar vi nu vide. hvilken Farer
Fluer kunne medføre, faa er det vor
Pligt at bekjæntpe dem faa ivrigt som
muligt, og saa vil det tildels lykkeS oS
at fri os for dem og lade Svaler, Fin
ker og Meiser beholde dem for deres
egen Mundi i:
Bucklens Arnica-Salve Mt
Den bedste Salve i Verden for Skaar,
Rifter, Saar, Bylber, salt rheum,
Feber faar, Stingorm, sprukne «ender,
Frojtbylber, Ligtorne, alt Hududflet,
helbreber Hæmorhotber sikkert, og hvis
ikke, kraves ingen Betaling. Den ga
ranteres at give fuldkommen Tilfreds
hed, ellet ogsaa tilbagebetales Pengene,
25c pr. ZEske. Sælges paa alle
Apothektr.
Folkeparti
Ligaer, som indsender 6
fotjtubsbetalte Subskriptioner paa en
gang, faar „Rodhuggeren? for den billige
Pr«s af 75c for et helt Aar 40c Halv
aaret og 20c Kvartalet. Dette bør
Folk gjøre Brug af. Det tager ikke
saantange t^enis at ftwbe,,-Hodhuggeren"
3 Maaneder til seks Personer. Send
den til F?lk, som ikke har den for. Der
vedvil man sprede Frih-dens 3»befrø
og vinde Stemmer for Portiet. Aor
1.20 kan en Liga sende „Rodhuggeren"
i 3
Maaneder
»v»..?htcag,, ZU.
soner.
til fett forkjellige Per­
v
Dek mexikanske Dollar.
„Dakota" skriver: Af alle de Argu
menter, Guldfolkene benytter sig as, er
intet flauere cg mere intetsigende end
Henvisningen til ben merikanlle Dollar.
Det er jo Toppunktet af Latterlighed at
stille de Forenede Stater i Klasse med
Mexico og sige, at hvad Merico ikke for
metar, det formaar heller ikke de Fore
nede Stater. Hvorfor ikke Itgefaa godt
stille vort Land i Klasje, med Wgypten
og andre smaa halvtciviliserede Lande,
som har den enkelte Guldmyntsod? Er
Forholdene der bedre end i Mexico kan
ske? Er Arbeidslønnen høiere? En
hver, som vil anstille en Sammenligning
mellem Mexico og vort Land med Hen
syn paa naturlige Rigdomskilder, Fol
kemængde, Industri og Handelsliv, maa
komme til den Slutning, at det er pur
Dumhed at ville stille de to Lande i
samme Klasse. Men antog for Argu
mentets Skyld, at vore Modstandere har
Ret, og at den amerikanske Sølvdollars
Kjøbeevne ved Indførelse af fri Sølv­
myntning vilde falde til 50 Cents,
maalt i Guld, Hvad saa? Vilde ikke
Farmerne saa ligesaa meget for sine
Produkter som nu? Jstedetfor 50 Cts.
pr. Bushel Hvede vilde de faa en Dollar
med en Kjobeeone af 50 Cents. Hvad,
er Forskjellen? D«r flal ikke stor Be- Byg-Gryn, Rugmel, Boghvebe- og
gribelse til for at forståa, at Farmerne i Hvebemel laves nu Hver Dag. Tilfreds
ikke vilde tabe noget, felo om de betalte h«d med Arbetdet garanteres, og alt Ar
Skatter og Gjæld, som var stiftet for beide udføres promt.
Forandringen, i Guld. Og font med
Farmerne faa med alle Producenter og
Arbeidere. Dette er for klart og indly
sende, synes vi, at enhver, som vil, maa
forska det, og derfor betänker vi os ikke
paa at stemple Argumentet om den meri
kanske Sølvdollar, som det mest gedigne
Sladder og Støvl,
Amerikas Skandinaver.
Professor Kendric Charles Babcock
har i det bekjendte Tidsskrift Atlantic
Monthly skrevet en Artikel om Ameri
kas Skandinaver, Han fortäller, hvor
ledes Frederika Bremer i 1850 skildrede
Minnesota som et Land, der Nordmand
og Svensker vilde finde alt, som mindede
dent om Hjemlandets Natur. Da var
der knapt et halvt (gines Skandinaver
Minnesota. I 45 Aar er Hendes Pro
feti paa en vidunderlig Maade gaaet sin
Opfyldelse i Møde. At de 11,500,000
nulevende Vikinge-Estetkommere bor
2,500,000, altsaa mere end en Femtedel,
de For. Stater fødte af flandina
viske Forældre enten i Europa eller i
Amerika. Kun faa Stifter eller Amter
i Danmark, Sverige eller Norge kan i
Indbyggerantal naa op til 375,000
Skandinaver, der i Dag udgjør en Fjer
dedel as Minnesota? Befolkning Wts
consin og Illinois Har Hver 200,000
den største Del as de øvrige bort Iowa,
Nebraska og i Nord og Syd-Dakota.
De paalideligste Tabeller vtser, at af
4 Skandinaver Her bestjæstiger 1 sig med
Agerdyrkning for Tysterne er det 1 af
7, for Irlænderne 1 ak 12. Men paa
denne Kjendsgjerning maa ikke langes
utilbørlig Bægt. Fordi en Emigrant
foretrakker Landet for Byen, følger zo
ikke, at Han derfor er mere vardifuld.
Skandinavernes Bärdi ligger i, at de
Har valgt en Livsgjerning, hvori de ud
mærker sig.
De skandinaviske Indvandrere til
Amerika er komne fra alle Samfundets
Klasser og fra alle Egne i de tre Lande.
Ofte Har jeg i forskjellige Byer i Da«
mark, Sverige og Norge spurgt Folk,
som jeg mødte, om de havde Slagt eller
Venner i Amerika, og jeg kan ikke min
des nogensinde at have faaet et benagten
de Svar. Bønder langt inde i Dalene
mellem Norges Fjeld« eller i bet nord
lige Sverige, Fiskere, Handelsmænd
Byerne, Journalister, Embebsrnand,
Professorer veb Universiteterne af
alle sik teg bet samme Svar enhver
havde Paarørende i Amerika.
Hvis det forlangtes, at en Indvandret
for at kunne faa Adgang til Landet
maatte være Besiddelse af ett vis Dan
nelse, vilde mange Indvandrere fra flere
Lande bli udelukket, men selv om en faa
dan Lov blev noksaa strengt overholdt
her, vttde bet for Skandinavernes Ved
kommende ha meget lidt at betyde.
Fra Skandinaverne her venter vi tkke
store Ledere, men de til være i første
Række blandt bent, ber felger meb, hjæl
per meb at gjøre Unionen stærk og rig.
Som Amerikanere vil de bygge op, ikke
lægge pde ikke udmærke sig ved at glim
re, men ved at nære panlidelige. Men
brbjl af alt deres ttiirken her vil føles
som en mægtig, i Tomme holdende Ind
flydelse, der vil yde Styrke til de Høie
Egenskaber, som vi unbertiben kolber
puritanske,undertven amerikanske,
u s u k o e
K 1 V
$50 for ett Flaske Medicin.
Herved bevidnes, at min Hustru var i
flere Aar, angreben af Astma, og hun
bar saa dnarltg, at flere Læger erklære
de, at Sygdommen vilde ende med Tæ
ring. Jeg blev tilmodet at prøve ett
flaske af Dr. Warner's White Wine
of Tar Syrup. Ttl vor store Til
freds stillelse bragte den næsten øieblikke
.lig Lindring og to Flafler helbredede min
Hustru fuldstændigt. Hun er nu rafl og
sund, mett jeg vilde tkke undvære den
Medicin, om den saa kostede semtiDollars
a s k e n W a i s
angaaende billigt
Land i Nord-Dakota til
skriv
1
Ev. Pieree, Sheldon, N. D.
Kirk Mollen
reve for Korretning.
Bi er nu rebe til at ubføre al
Støttearbeide for Farmerne.
gend e vigtige Love:
etkmtetule
Slags
Feed,
Denne Bogn et fuldt garanteret. Hvis du er Agent og ikke har den ttl
salgs, faa skriv til 08 efter Priser. Agenter ønskes.
Nveste Nvtt
Advokat
og
Dr.
juris
|UU». W. Arctilndrr's
Praktisk Haandbog
Staten Minnesotas Lovgivning,
folkelig affattet og særligt afpasset fet Farmerbefolkuwgen, samt indeholdende alle
benbe Lovbestemmelser, fel» »e i 1895 vedtagne Love, (meb Forfatterens
har netop forladt Pressen.
legimeut
Det tapre "femtendes" Historie
fra fsrst til sidst.
696 Stder god Tryk paa udmærkets
Papir, med 78 Billeder af Officerer og
Menige.
IFrls $1.50
Kan fass paa "9todhuggeren"s Kontor
og hos Forfatteren,
O. A. Buslett,
Foruden den egentlige Historie, inde
holder denne Bog nogle Linjer om hver
enkelt Deltager, amt alle Rapporterne.
Ved Hjælp af benne Bog undgoar man
altsaa at søge i Regjeringens Protokol-
ler, naar man vtl vide noget om dem,
der var med i "bet femtenbe".
Og forøvrigt er ber meget i benne
Bog, som ikke findes i Rullerne eller
Regjeringsbøgerne, men er samlet af
Forfatteren ved Brevveksling og perfon
lige Samtaler, gamle Breve, Aviser osv.
er
Denne Bog er et Kildeskrift" og
Forhold til Størrelse og Udstyr ualmin
delig billig.
-0:0:0-
Beb du Landsmand, at Oscar Wick er den eneste Skandinav i Nordvesten
om driver Nurcery?
B«r, Frugt- og Ornament Tr«er af alle Slags
For
Omplantning
amt et godt Udvalg af alt til et Nursery hørende Forretning haves altid
Haand.
Alle Frnsttraeer, BSrbnste,
Klimatet.
For nærmere Underretning henvende man sig til
y
Ved Indsendelse af $8.BO til Wtft* BladA Expedition vil
mærtebe og værdifulde iBog, smult indbunden i Skindrygbind, strar blive portoftit tll'',-bt
Sogen er paa 635 Sider.
©en indeholder 2341 Paragrafer.
iv Den giver 150 almennyttige Formularer s»r alle tænkelig« Dokumenter. ,,
Hvert andet Aar vil "et Till«g", indeholdende alle de vedtagne Lovforanortnger.
udgives, saa denS Betydning og Vcerdi vil være vaeig.
Enhver Farmer, Forretningsmand, Arb ej e o w n o u n y
og Skoleembedsmcend, enhver Skolelærer, Politiker og 99 o e r, /_
skulde eje Bogen og bruge den flittig. :•$
Ingen der har den, og kan taabføre sig med den, kan komme til at staa fast i noget
Tilscelde.
Den vil'spare en Mand ti Gange den» Pris i et Aar.
Den er. o mf att cud e og paalidelig, derfor borger Forfatteren? Anseelse
(om en af Statens dygtigste Advokater. S
Vi kan ikke nævne alle Love, font i den omhandle«, men vil siqe, at den gir
u o e e s k e i e o k e i o e æ s S o a n A n e n i i
V a o v e n o w n o v e n e o w n s y e og de forskjellige SmbedSmcety»'
Pligter), County!ovene. Skatteloven, Skoleloven, Efolelaatii«
loven, Korporationslovene, Kompaniskabsloven, Vejloven, a» v c! o e
Kreaturlovene, fattigloven,- FredningSlovene, Træp:ai:rnmo r-,
UtvubtioDcn, Digel vene, iEgt?skads- og Skilsmisse Loven, Form
loven, Arbejderlovene, Lieul^oen, LøSeretooene, S e i i -u
a i E e n o s o v e n e e o e n e e S a s a n o v e S 1 1
ven, Kriininalloven, Rettergangslovene i civile og knminaleSa er, baa^
foi-érebsdommere oj for Diitrihtetterne. Kortsagt den er fuldstænd, og ovft"' itli»
interessant.
Jngyt «yndig Mand i Staten Min-iesota be» være denne Bog foruden
©en er nyttig o z uundværlig for Folk i alle Livsstillinger.
GrholdeS por osrit tilseuot, smukt og solid indbu iden, ved 2nbf.nbelfe'öf 8^.50 tö
Rocihuggeren, Fergus Falls, Minn»
w
11
ril
SI
paa
it/**!/
osv. er udvalgt ester
.w
7
1
.5t
v
Aj
v
z

ajnle Park, SÄtnn., Aug. 18. 1896.
Electric Bitters.
Chn. Bel. of Tp. of Wilton,
Monroe Co., Wis.
A. H. Kirk.
Bast Grand Forks. Minn.
The Fergus.
Tn.e rerg^is "SSZ"a,g:©an. Co.,
e u s a s i n n
OSCAR WICK.

xml | txt