Newspaper Page Text
-4 *y'•. if i' y fit fr* i Hanna Mc Kinley annammer Millionärparti ets UdnSvnelse til Korpo rationernes Präsident kandidat. Hans Modtagelsesörev under nogle Straalers Lysvirkninger. Mc Kinley gjorde, som vi veo, Kon kurs tor en Tid siden. Naar en Mand gaar fallit, mister han alt, han eier og har, og blir enda i Regelen staaende i Gjäld til sine Kreditorer. En saadan Ulykke kan ramme Samfundets bedste Borgere. Men det pudsige ved Mc Kinleys Konkurs er det, at han lige .ester dette sit Uheld sendtes ud i Marken som Kan didat for Præsidentkandidatens Nomi nationen Republikanernes National konvention i St. Louis.. I det Vie med samledes der $350,000. Hvem pungede ud med denne fyrstelige Sum? En as det republikanske Partrs høiest staaende Medlemmer og mest -indflydel sesrige Ledere. U. S. Senator Chand ler as New Hampshire, skrev i "Wash ington Post" angaaende denne Sag föl gende: Min Hovedanke var den, at de samme Mænd, som havde samlet Midler til Afbetalingen af Mc Kinleys Gjæld, besøgte Eierne af loldbeskyttede Industrier med Anmodning til dem om, at yde Bedrag til Bestridelse af Udgif ter forbundne med Mc Kinleys Nomi nation." Men denne Senator Chand lers Advarsel tiltrods samlede Mc Kin ley "Boomens" Entreprenører den nød vendige Sum af en Bagatel paa en Fjer» dedels Million Dollars. At de sikrede sig Mc Kinley-Delegater ved Primär ealgene og Konventionerne er en histo rifl Kiendsgjernmg og at deres Mand, Mc Kinley, sik Nominationen paa første Ballot i Konventionen i St. Louis, det «r noget, vl alle ved. Mc Kinley var altsaa Korporationer nes, Syndikaternes og Monopolernes Præsidentkandidat lange før Konventi onen var traadt sammen. At han er de res Kandidat fremdeles, -fuldstændigt i det lovbeskyttede,begunstigede Faamands oældes Sold, er noget de isenere Begiven heders Gang tydelig bevrser. Lige efter Millionærpartiets Natto nalkonvention i St. Louis, kom Mc Kinley "Boomens" Entreprenører igjen sammen for at tilveiebringe det nødven dige Fond, med hvilket deres Kandidats Valg skulde besørges. Resultatet af denne Sammenkomst var Stiftelsen af Union League Club Commitee, hvis Opgave det er at skaffe Midler for Millionærpartiets mulige Seier vaa Valgdagen den trebie November. Paa benne Ligas Medlemliste findes 45 Mil lionärer af hvilke ingen har en Formue paa mindre end 2£ Miftott Dollars, mens Rockefeller, Banderbilt, Hunting ton, Pierpont Morgan meb mange,man ge flere af Amerikas Pengefyrster og B.onbsspekulanter viser hver en Formue, der varierer fra 10 til 200 Millioner Dollars! Bed Sioen af 45 Mangemillionærer, har nævnte Liga 24 andre Medlemmer, som hver har mindst en Formue paa l' Million Dollars! Komiteen for Tilveiebringelsen as Republikanernes Valgfond har altsaa en haandsuld Medlemmer, hvilke tilsam men representerer en samlet Privatfor mue paa mindst 600 Millioner Dollars! Dette vil kunne forklare, hvorledes en Mand som Mc Kinley kan spille Fallit og dog bli nomineret og mulig valgt til Landets høieste Embedsmand, naar han kan tjene den amerikanske Pengeadel med (U Jimgere som $)e g»t. Staters Præ sident. 'S. Og nu har endelig Millionærernes Præsidentkandidat annammet sine Her rers Ønsker om at lade dem besørge hans Valg. Han har det Øiemed stre vet og sendt ud i Pressen et "Modtaget stsbrev", i hvilket han lover og forplig ter sig til at fungere som Appersteptest i det vanhellige Mammons Tempel. In gen kan lä fe dette Orakel, strevet paä tvende Guldtavler, uden at opdage, hvor Hunden ligger begravet. Vi stal gjøre nogle Eksperimenter og fe, om,dette Do kument taoler nogle faa Straalers Lysvirkninger. a n S e i a n e o i k Med en Ødselhed paa mindst 20Ö0 Ord søger Mc Kinley i fit Modtagel sesbrev at vise, at (ri Sølvmyntning es ter Forholdet 16—1 vil bringe de aller værste, de mejt utænkelige Ulykker over Land og Folk. Han siger herom føl gende: .... ,4. "S^l r^*^Fr FWjS^ Hytz i»f v "Fri Zølvmyntning mener ikke, at man uden videre kan staffe flg Dollars uden Beskatning eller Arbeide. Det me ner simpelthen en fri Brug af De For. Staters Myntværksted for de faa Per ioner, som eier Sølv-Bulliou, uden dog at gjøre Sölvmynten mere fri for de mange, forn er sysselsat paa andre Om raader. Det vil ikke gjøre Arbeidet let tere, Arbeidstiden kortere eller Dagløn nen høiere. Det vil ikke gjøre Ager bruget mindre besvärligt eller mere løn nende. Det vil ikke starte en Fabrik el l«r bevirke Efterfpørsel efter en forøget Dags Arbeide. Det vil ikke stabe nye Næringsveie. Det vil ikke forøge Klas fernes Velväre, Folkets Kapital eller Nationens Rigdomme. Det har til For maal at indføre en ny Værdimaaler,nien vil ikke øge Værdien af den Artikel, som maales. Det vil ikke forbruge Värdier. Det vil tvertimod forstyrre alle existe rende Bærbier. Det vil ikke fornye For retningstryghed men dets direkte- Føl® ger vil bli at ødelagge den lille Tillid som er tilbage." Af ovenftaaende vil Laserne kunne se, at Mc Kinley i sit Modtagelsesbrev gjør den ligefremme og utvetydige Paa stand, at fri Sølvmyntning flet ikke vil gavne, men tvertimod stade Arbeidernes og Farmernes Llvskaar. Men han har ikke før revet af sig denne Paastand, før han hjzitidelig lover og forpligter sig til, at han i Tilfælde,, han lir valgt, vil opbyde alle sine Evner og Indflydelse for at faa denne ulykkebringende og for Farmerne og Arbeiderne faa yderst øde taggende fri Sølv Myntning indført! Han siger herom: "Det republikanske Parti har erklaret sig i Favør af fri Sølvmyntning med international Overnskomst og dersom jeg blir valgt til Präsident, vil det bli min PItgt at anvende alle Midler for at faa den gjennemført. Jndtit international Overenskomst er istandbragt.er det De For. Staters simp le Pligt at holde fast ved enkelt Guld myntfod. I en Tale jeg holdt den 22de April 1891 sagde jeg blandt andet følgende Dersom vi kunde faa istand internatio nalt Forhold, hvilket alle Verdens leden de Nationer vilde enes om, og det virke lige Forhold mellem de to Metaller fast sättes og alle enes om det Kvantum Sølv, der stulde uvgjøre en Sølvdollar, da vilde Sølvet bli lige faa frit og ube grænset i dets Myntprivilegier som Guldet er idag." Enten fingrer Mc Kinley mere med sit napoleonske Ådre, eller ogfaa forfäg ter Han en aa yderst haabløs og uret færdig Politik, at han med sin bedste Vilje ikke kan tvinge sund Logik ind i sin Tjeneste. Han aabenbarer i hvert Fald en ynkelig Mangel paa en middelmaadig Statsmandskløgt.' I det førfie Citat fordømmer han den frie Sølvmyntning fulvständig i det næste forpligter han sig til at sikre os en internattonal Over* enskomst for at "forstyrre alle existeren de Værdier" og "ødelægge det sidste Re ster af Handelstryghed i Landet. Hans Ide om, at alle Verdens ledende Nationer stal enes om, hvormeget Sølv stat udgjøre en Dollar, er jo simpelthen ynkværdig. Tænke sig en britisk Stats mand udsende. Indbydelse til de øvrige Magter om at bestemme, hvor stort Kvantum Sølv stal udgiøre en en gelst Shilling! Men det værste med Mc Kinleys Maade at argumentere paa er ikke hans totale Mangel af Logik, hans etiste Grundlag er værre endda. Thi ft get han ikke ganske frimodigt, at frt Sølv myntning er yderst stadeligt for Land og Folk men at en flig Usseldom er gode Sager) naar bote alle andre Notioner Mit enige om ben? Mc Kinleys Modtagelsesbrev vrimler af lignende Selvmodsigelser. Jo mere man laser, besto mere Vrøvl snubler man overende i (undstyld Udtrykket). a n s o o i i k I Spørsmoalet om frt Sølvmyntning stiller han os i Udsigt en smuk Over enskomst med Verdens øvrige Nationer. Men aldng faafnan han tager fat paa Toldfpørsmaalet løfter han advarende Røsten og raaber: "Bogier Eder for de hersens UdlSndinger!" Bi mao væbne og bestytte o8 paa alle mulige Maader ligetil vore guld fyldte Tänder, faa Zor dens øvrige Rationer ikte frarøver os vore värdifulde Handelsntarkeder! Hvad vi trænger, vi Amerikanere, mener Mc Kinley, er en kinesisk Told-Beskyttelses mur faa høi og massiv, at de øvrige Verdens Notioner flipper at stikke sine Næser md i vore Hanbelsantiggenber! I Penge, psrsmaajet sjofler og smig rer han for "Ubtøndiitgeriie i Told V fpørsmaalet derimod render han dem et hvast Horn i Siden! Dersom Mc Kinley eller rettere sagt det Millionärparti, han er Talsmand for, vilde handle ærligt mob bet ameri kanske Folk dette Valg, vilde de staa frem og beljende, at Vrøvlet om inter national Overnskomst er fabrikeret Blaar at kaste i Øineite paa enfoldige Välgere. Thi tankende Borgere ved, at dersom vi ikke kan ha en selvstændig, amerikansk Lovgivning før vort Penge väsen, kan vi langt mindre ha en inde pendent Toldlovgivning. "Vore Mænd her hjemme er arbeidsledige, mens Ar beidere paa den anden Side Hovet er befljaftiget med at sende os sine Varer", siger Mc Kinley. Ifølge disse Vidoms ord af Millionærernes Præsidentkandi dat, er det hans Ønske og Vilje,at "hine Udlændinger" stal ophøre med at sende Vorer og Gods herover og istedet atter« naadigst sende os et Pengesystem! I Toldsporsmaalet farer Mc Kinley med vitterlig Usandhed. Han paastaar, at Toldloven af 1894 ikke stjänker os tilsträkkelige Indtægter. Men Mc Kin ley ved selv godt, at under hans egen Toldlov med Fiflalaarets Udløb i 1894 blot havde Toldindtægter det samme Aar til et Beløb paa $131,818,530 mens vi det første Aar under den nuværende Toldlov havde en Aarsindtægt paa 151,907,558, altsaa 20 Millioner Dol lars større Jndtägter det første Aar un der Wilson-Loven end det sidste Aar un der selveste Mc Kinley-Lovvn. Og vi indførte ett hel Del mere Gods frk Udlandene de ftre Aar, McKinley Loven stod ved Magt, og jhatide ligevel mindre Toldintægter, end de fire fures gaaende Aar under Toldloven of 1883! Det sidste Aar under McKinley Loven indførte vi fra Rusland 8.06,825 Bu? shel Byg, til en Værdi af $22,510. Vi har aldrig hverken før eller siden indført Byg fra Ruslond men under McKin leys Beskyttelsestold lod dette sig gjöre". McKinley ved alt dette. Hon ved ogfaa, at den nuværende Toldlov inde holdt Loven om Jndkomstflat, da den vedtoges af begge Kongressens Huse. Wilson-Loven var Toldl«o og Lov om Jndkomstflat under et i deres oprindelige Skikkelse men saa handte .det uventede, at en Høiesteretsdommer kom til at „forandre sin Mening", og den Del af Wilfon-Loven, der angik Jndkomstflat ten, erklæredes grundlovsstridig. Men dette tiltrods havde vi større Toldind tægter det første Aar under denne Lov, end vi havde sidste Aar under McKin ley-Loven! McKinley ved ogfaa, at da Harrison tiltraadte Regjeringen, sandt han Skatkammeret fyldt med et sabelag ttgt stort Overskud og da han nedlagde Embedet i 1892, var Kassen i A0 Mil lioner Dollars Underballance, trods McKinley Toldlov og alle andre repu blikanfle Løfter ved Valgene i 1888! I Brevet, i hvilket McKinley annam, mer Millionärpartiets Nomination, for dømmer han ogfaa „ethvert Forsøg paa at sætte den ene Klasse imod den anden, de fattige imod de rige". Men med denne Dom fælder McKinley Dommen over sig selv. Thi hvem har gjort roere i den Retning end McKinley selv? Er hott ikke Rockefellers, Banderbilts, Car ttegteS, Russel Sages, Pullmans og alle amerikanske Mangemillionærers Fa voritføn? Har han ikke 79 Millionæ rer, der tilsammen representerer en For mue paa 600 Millioner Dollars, i Ryg gen paa sig, Mänd, som har.vist sig være Arbeidernes Undertrykkers og Lov forsamlingernes ledende og styrende Stander? Er det ikke netop denne Mil lionærpolitik, Korporationsstyre, som hor fostret et faretruende Had og Bit terhed mod denne privilegerede Sam sundsklasfe, hvis Representant og Kan didat McKinley selv er? Naar Mc Kinley gik fallit, slog Vanterne i Bordet og erklærede sig bankerot, kom Korpora tienerne og betalte hans Gjäld. Kan hatt forklare, hvor Gjaldsbeviserne imod ham tog Veien? Naar en Farmer etyer et andet almindelig Menneske' møder et lignende Uheld, saa mister de Rnb og Stub og staar der blottet og bat og mao ofte gaa til Fattighuset. Vidner ikke dette stjärende Misforhold om, at Mc Kinley er en Representant fot den pri viligerede SamfundSklosfe? f' modigere Borgere end netop her i Ame rika? Om lidt af Sydens Ild brændte i Amerikanernes Barm vitde flig Under trykkelse og skrigende Uretfærdighed, font her gaat isvang, forlange siden været afkastet. Men vi taoler alt her hos os. Bi taaler og ser gjennem Fingrene med Fust og Kneb som Folket i de skandina viske Lande ikke vilde taale af en uan svorlig Monark. Og saa taler denne Finansverdens Napoleon om, at „Lov løshedens Aand mao undertrykkes". Hovde hott sagt dette, meb Blikket og Pegefingeren rettet lige midt paa Jern banekorporationerne, Standard Olje Trusten, Bank- og Syndikatkomplottet, Sukker Trusten, Kul-Trusten, Hvede- og Tømmer-Ringen, faa stulde jeg ha til jublet ham min Pris men naar hon udkaster flige kaode Ord midt i Ansigtet paa en ægte Amerikaner efter Jeffersons og Lincolns Type, Patrioten og Fædre landsvennen Wm. I. Bryan og de Mil tioner som staar med ham i hons helte modige Kamp for amerikansk Frihed og Selvständighed, do gjør M:Kinley sig skyldig i en foragtelig Vigtigpers Rolle, som hans store Forbillede selveste Napo leon Bonaparte, vilde holde sig for god til at spille. Jeg hoober, Folket vil afvise en saadan grov Haan den 3dte Har De nogengang prøvet Electric Bitters som Middel for Deres Sygelighed? Hvis ikke, saa faa en Fla^e nu og bli helbredet. Denne Medicin er fundet at vare sarsfi'bt god for Lindring og Helbredelse af alle kvilt delig Sygdomme, givende *eit underfuld direkte Indflydelse ved Kraftighed i Or ganerne. Hvis De har daarlig Appetit, Forstoppelse, Fang eller er nervøs søvn løs, opfarende, melankolsk eller besværet med søvnig Døssighed er Electric Bit ters Medicinen at tage. Helbred og Styrke er garanteret ved dets Brug. 50 Cents og Hl. Flasken. Prøveflasker frit i alle Apotheker. Uha! Om et af der notst-notst-danste Pres semødes "Resultater" meddeler "Nor rimitbett:" -Hvis alt gaar, som bet tegner, vil alle norske og danske Blade her i Lanbet enes om en fælles Optræden mod bedra geriste Abonnenter. Antagelig bliver Planen den, at en Centralstation bliver oprettet, hvortil alle bedrageriske Abon nenters Navne rapporteres. De bliver da tvungne tit at betale,og hvis bet ikke gaar, vil deres Navne blive offentlig gjorte over hele Landet, og der er ogfaa Tale om, at en bebragerist Abonnent selv for Penge ikke stol faa sig et Blod tilsendt før hon betaler, hvab hän skyl der andre Blade. Om ett Moaneds Tid vil disse eller lignende Regler blive ved tagne, og da Ve de bedr ager iste." Stormanden.*) Bucklens Arnica Salve. Den bedste Solve i Verden for Staar Rifter, Soar, Bylder, salt rheum, Feber soar, Rittgorm, sprukne Hender, Frostbylber, Ligtorne, alt Hududslet, helbreder HæmorHotder sikkert, og hvis ikke,kraves ingen Betaling. Den go ranteres at give fuldkommen Tilfreds hed, eller ogfaa tilbagebetales Pengene, 25c pr. ZEske. Sælges paa alle Apotheker. Folkeparti I S n a k k e o o v ø s e ^Lovløshedens Aond moa undertryk kes" siger Millionärpartiets Præsident kandioat i sit „Modtagelsesbrev". Er ikke flig Tale en aabenbar Fornærmelse mob Amerikas frie Borgere? Haaner han ikke her de Millioner, som for kort Ttd siden kastede fin Steinme for Harri son? Hvor stuves det fredeligere, Ligoer, som indsender 6 fotstudsbetolte Subskriptioner paa en gang, soar „Rodhuggeren" for den billige Pris af 75c for et hett Aar 40c Holv aaret og 20c Kvartalet. Dette bør Folk gjøre Brug af. Det tager ikke faamange Cents at senbe„Rodhuggéren" 3 Maaneder til seks Personer. Send den til Folk, som ikke har den før. Der vedvit matt sprede Frihedens Sæbefrø og vinde Stemmer for Partiet. For $1.20 kan en Liga sende „Rodhuggeten" i 3 Maaneder til seks forskjellige Per soner. Taring (ntcret. irif gammel Sagt, ilte lang« praktiserende, har (aett i Hander fro en ostindisk M!»so»«er cn Recept for ct fim. pill, vegetabilsk Lågemiddel Hi ,urtig eg varig Heibre bi 1 'e of Kctrlng, $)iontiUl,Jtalair, Astm» og alle ©trude» »g ^unge-Sygdomme, ligelede« et absolut og radikalt Sægemibdel mod Nerve-Svskkelse og alle Nerve-Syg domme, og ester at han havde prøvet betl mærkelige, helbredende Kraster i tilsender as Tilfalder, følte han det jom fin Pligt at gjøte det bekjendt for fine Ildende Med mennesker. Drevet af benne Bevaggrund og et (Stiske om at ashsctlp: menneskelig Lidelse, vil (eg sende aldele« frit til alle, der ønsker bet, benne Recept paa Tysk, Fransk eller Engelsk, samt fulbftanbigt «nvlEnlnger for Tilbe redelsen og Brugen. Sende» pr. Post, naar man indlag» ccr Stlmeetle. «Soner dette Slub. og tilskriver W?W. Wotic«, 820 »ow»»«' »!•*, «och»i»«r,»t.A. Abonner taaU paa "Rodhuggeten", kun $1 Slant Søren Sigwart Skavenins Sivertson Skramstad-Skjæret, sad sidste Sltirsom meraften, silde,syngende sinsidste, smæg tende Serenade. Sørens" stolte Skjoldmø, Stine Su sanna Steffensen Stenvigsnippen, stod, samme Sjærsommerkvæld, sent, strygen de sin staute Sørens Stivefljorte, sit smukke Stivefljört samt sin store, sne hvide, silkestrikkede Søndogs-Særk. Stine strøg saa Sveden sivede, samtidig som Søren stille sang fm smukke Sol« falds-Serenade soalunde: Mel: Aften-Svlcn smiler osv. Solens Straaler sænker sig som stille Suk! Svale Skygger stjänker Sønhagsstilhed smuk! Stine stolt sig svinger, skjær som sølvhvid Sky skjønne Stine synger Solvarm Sympathi! Slingrende, som Skibet, slankt, som Silju-Skog, svajer, svagt som Sivet Stines smekre Skrog! Sælsomt Sangen stiger, Sova ets Song faa stärk smukke Stine stryger selv sin Søndogs-Sark! e e 3 i e —De i de sidste Dage ankomne Blade fra Norge betrafter den telegrafiske Med delelse om at KongOscar under sit sidste Norgesbesøg Vrede slog Hatten af en Bonde, der formentlig flet ikke tænkte paa at demonstrere, men snarere i maa bende ZErefrygt for Majestætens glemte at blotte Hovedet. Denne "Bedrift" vil uden Tvil mer end noget andet, mer end mange Aars udfordrende, reaktionär Politik, gjøre, at Kong Oscar aldrig lofiimer "Hjætte til Hjærte" med bet norske Folk. Naar en Konge i ben Grad forglemmer sin "Värdighed" og optræ der som Gadedreng og Slagsbroder, burde han faa et almindeligt Spark tit Svor og helst blive sparket helt udenfor Landets Gränser meb somme. Det nor ske Folks Kjærlighed har Kong Oscar aldrig havt i nogen oversattes Grad naar itu ogsoaRespekten maa gaa fløiten turde Republiken Norges Tid vore for Hoanden. "Reveyn." angaaende billigt Farm Land i Nord-Dakota til skriv Ed. Pierce, Sheldon, 9U D. Kirk Mollen rede for Forretning Bi er nu rede til at udføre al Slogs Møllearbeibe for Farmcrne- Feed, Byg-Gryn, Rugmel, Boghvebe- og Hvebemel loves nu hver Dag. Tilfreds hed meb Arbeidet garanteres, og alt Ar beibe udføres promt. SetkemteaSeAegimeut Micousi« Frivillige. Det tapre "femtendes" Historie fra fyrst til Pst. 696 Sider gob Tryk paa udmærker Papir, med 78 Billeder af Officerer og Menige. Frie $1.50 Kan fa«8 paa "Rodhuggeren"8 Kontor og hoS Forfatteren, O. A. Buslett, Iriaii, lis. Foruden bett egentlige Historie, inde holder benne Bog nogle Linjer om hver enkelt Deltager, samt alle Rapporterne. Bed Hjælp af denne Bog uitdgaar man alts aa 0t s øge i Regjeringens Protokol ler, naar man vil vide noget om dem, ber vor med i "det femtende". Og forøvngt er der meget i denne Bog, font ikke findes i Rullerne eller Regjeringsbøgerne, men er samlet af Forfatteren ved Brevveksling og perfon lige Samtaler, gamle Breve, Aviser osv. Denne Bog er et Kildestrift og er i Forhold til Styttelse og Udstyr ualmin delig billig» L/ /W Fergus F»Ns Garveri kol ihøst gjøre Jndkjøb af 1000 Huder og 1800 Skind farnt endel Talg. Huder og Skind modtages fremdeles til Beredning tit Læder og Pelsvärk. Som Betaling for Arbeide tages og [aa Huder, ligeledes i Bytte for Læder efter høieste Markedspris. O.». Hanson, W»M "Wisconsin-Biblen", portofrit 30c. Jngersolls: Moses Feiltagelser og Hjernestaller (en Bog) portofrit 25c. i o s e -T a n e n 877 Milwaukee Ave.. Gbicaflo. III.' Kundgjsrelfe. V- '-V Indclwidtnd? trn futbftænbigitc og paalidcl'gste Ørommen og Spanbog Scaland I'uli. Co. 70 N. Centre Ave., l'hirøgo. RHEUMATISMSEiIUCHEUMATOX S FROM Dtrecte Route to And all 'Atlantic Lim ited, W. Callaway, W. S. Thorn, Rorfte Ubvalgte Fort, as banste Fotf. norske Havets Datter. Fra Hytterne. Skjæbnens Spil. Fortællinger og Skitsér. Smaasortällinger. Prærierosen. Svensterne paa Lolland. Marie Grubbe. Den lille Deklamatør. Miss N. N. (Roman). To Novelletter fra Danmark. Terje Vigen. (Digt). Ungbomskilben. Wilhelm Zabetn. Revanche. (Äomebie). Maagen. (Af Z. Nielsen). Ester Lykken. Fienbens Faldgruber. Fred. Gjældsgaatd. i Nybyggere. St. Hans Fest. v Kommandorens Døttre. Fra Vaar til Høst. Joppe. (En Kvindehistorie). NormänbenesOpbagelse afAmetika Digte. (S. H. Frogner). Visgut af Bjørnson En Fallit Gjengangere af Ibsen Christ. Blocks Ungbomftreger Bygmester Solness. v' Norste Bygdesagn. (L. Daae). Gnlbmageren. Arbeibcts Riddere. Lodsen og hans Hustru. z En Saloonkeepers Dattes. Hallingdal og Hallingen Kanaan. (Af Ab ant Dann). Send Orbtes ttl Ö.56 *'.25.. 2.00 \n\n »odhuggeren, TtrSd«g, den ISVe S-Ptemher, 1896. K a s s e s y e November ved at sende McKinley til det 'politiske St. Helena. I o n E n e k s e n Sörens Serenade. A. H. Kirk. Fergus Falls, Minn. Uubcmoob Loge -Fremad^ af I. O. ®. T. »»ide MSde hveranden 68nbagefterm. *l. 8. »ve Med emmertnbtaae* aaabvcri MSbe. Agents wanted. Pris 25 Cis. Frimarker togt# All DRUGGISTS PRICE S122 -Take The St. Paul Minneapolis Canadian Piovinces, New England, New York EASTERN POINTS. Sol VestMeå Trail Montreal The only Through Sleeper to Boe toa VIA THE Every Day In the Year. No Transfers. No Delays. •your nearest ticket agent vilt furnish tickets and lowest rates or write for particulars. Gen'l. Pasa'r. Agent, est. Gen'l. Pass. Agt Minneapolis. Minn- St. Paul, Minn* 0.20 0.20 0.50 0.20 $1.05 0.20 0.26 0.35 0.50 0.60 0.25 0.75 0.15 0.10 0.25 0.50 0.16 0.66 0.40 0.50 0.«0 0.30 0.30 0.50 0.40 0.50 1.0.30 0.25 .15 .15 .15 0.60 0.50 0.20 0.66 0.10 0.50