Rodhuggeren. [volume], October 06, 1896, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
4
Rodhuggeren
og
Udkommer hver Tirsdag.
Ole E^Hageu,
Redakt-r.
Torktl Ofttilie, ForretniagSbesthrer
I. H. Ulsaker,
Formand.
O. H. Ulsaker.
Ö æ
S
6e6fltt#ttonteri» pr. »ar ..*1.00
Halv«« 0.60
Sendt HI «orge, Seerige dier $«murct 1.50
Betalingen bör dtläggtet Forskud, «ridemrmmer
e«6e8 fx it HI alle.
lilfhSttettfl Sdretfe:
"Stovhnggeren",
Herester
Clough vil lade en Morder gaa og straks
bagefter underskrive -hans Dødsdom.
Det vilde Bli i Sutte med hans Appro
bation af den Forfeiture af Land, han
netop havde {kjødet Bort til Sage.
Ledere har udstedt et Manifesto til Jern
banearbeidere om at staa fast og solid
med Bryan og Chicago Platformen, da
det gjoelder deres borgerlige Rettigheder
mod Government by Injunction.
Seirer McKinley er det Good by til
Arbeidernes borgerlige Rettigheder her i
Landet.
"De
kan aldrig forestille eder, hvor
rädde Arbeidsfolk her i Chicago er for
at sige sin Mening. De ved at det be
tyder Afsked fra Arbeide, at udtale sig
iFavør af Bryan", skrives til os fro
Chicago. Vt ved, at Brevskriveren si
ger sandt. Det er ikke blot i Chicago
dette er Tilsäldet, men der meddeles fra
de fleste större Byer, at et flammeligt
Tryk øoeS paa Arbeiderbefolkningen.
For
dem, font frygter for, at Be­
geistringen for fri Sølvmyntning og for
Bryan astager, vil det være af Interesse
at læse Beretningen om Bryan Brook
lyn i dette No. Den er taget af det
gamle konservative Organ „Nordifle
Blade", der udkommer i Brooklyn, og
før derfor betragtes som fuldt ud paa
lidelig. Naar Guldbugbladene siger,
at Stemningen har vendt sig til Fordel
for AcKinley og Guldstandard, saa er
nok dette langt fra Tilfældet.
Fra Jernbanearbeidere, om hylder
frt Sølvmyntning, er vi tilsendt Prøver
af den Campaign Literatur, forn de blir
velsignet med nuomdagen. De forskjel
lige Pamfletter indeholder Opfordringer
til Arbeiderne om at stemme for Guld
standard og skildrer de Ulykker, font vilde
tamme dem, om vi faar fri Sølvmynt
ning. Det er ikke nok med, at de mide
faa en 50c Sølvdaler, mett Kompanier»
ne vilde ogsaa bli nødt til at nedsætte
Daglønne),, saa de tillige fik færre Da
lere. Til Bevis for disse SkrämSler
gjengives saa Jim Hills og andre Guld
mcends Udtalelser. Denne Slags Li
teratur og blot denne blir uddelt til
Jernbanearbeiderne. Overalt hvor der
er ettdel Jernbanefolk famlet, blir der
dannet McKinley eller Sound Money
Clubs. Det blir ikke ligefrem befalet
Arbeiderne, at de stal vare Medlemmer
af saadanne Clubber, men de forjtoar,
at det er Kompaniets Vilje, og de ved
tillige, at det er tryggest at føie sig ester
sine Befalingsmand. Det flat ikke
meget til at bit mærket for flet Opfør
sel, og faar ett Jernbanearbetder Afsked
for flet Opførsel, saa kan han qaa til
hvilkensomhelst anden Jernbane i Lan
det, og søge Arbeide. Overalt vil han
sinde, at han er „Blackmailed." Hvad
kan Arbeiderne gjöre under disse Om
Mandigheder? De gjør bedst i at holde
Kjäst og Bli McKinley Mænd. Men
hvad skal Farmerne gjøre og de andre
Arbeidere, font er frie og ikke staar under
Corporationsvälde? Ah, de Burde alle
sammen vise at de foragter dette Tyran­
ni, som vilde være en Skam for RuS
land end sige for Amerika. De Burde
knuse dét med sine Stemmer.
Selvmodfigelse.
„Folkepartiet er dødt", sagde Repti
lie-PreSsen nogle Maaneder siden, og
de frydede sig faare over Dødsfaldet.
Da de forskjellige Reformkræfter sluttede
sig sammen, blev den samme Presse lig
bleg otier hele Ansigtet og sagde til Fol
kepartiet: „For Guds Skyld gaa ikke
sammen med demokraterne, I vil miste
eders Organisation og udflettes af Jor
dens Kreds".
Tvang.
Den republikanfle Valgtvang gaar
over alle Grænser, og Arbeiderne i Cht
cago har bestemt sig til at bruge Mafler,
ttaar de marcherer i Parader, saa Ar
beidsherrerne ikke skal kjende dem. Did
er det kommet i denne Valgkamp i
dette „Frihedens" Land. Det er Ar
beiderne selv, som har undfanget Ideen
om at bruge Master ved saadanne Lej
ligheder.
Minneapolis Journal, som maa an
sees for god republikansk Kilde, medde
ler den 29de Sep. 1896, at Chairman
Babcock har konfereret med Mark Hanna
og kommet overens om, at Tariff kastes
overbord for at frelse „Sound Money".
Republikanfle Kongreskandidater, som
hylder Frisølv, skal förråades og flydes
for Glug, og den republikanske Maski
nes Støtte gives til guldvenlige demo
kratiske Kongreskandidater. Paa den
Mande tror de at frelse „Sound
Money", og Tariff Sagen, den republi
kanske Livssag, Partiets eneste Program,
stal kastes overbord paa ubestemt Tid.
Dette er, hvad Minneapolis Journal
fortæller. Naar nu Tariffen kastes
væk, hvad har saa Republikanerne igjen
til at skille dem fra Cleveland-Demokra
terne? Hvem vil svare?
En nobel Preft.
McKinleyS Kampagne Bestyrere hor
fendt en Appel til det katholfle Preste
flab her i Landet om at støtte deres Kon
didots Balg og anfører som Grund, at
det er en kristen, moralsk og ethifl Pligt
at gjøre saa.
Presten McCleary af Minneapolis
har ogsaa modtaget et af diSfe „patri
otiske" Dokumenter, men saalangt fra at'
Bide paa en faadatt Krog blev han yderst
fornærmet "og har i Penny Press udtalt,
at denne fornärntelige og egoistiske For
mastelighed at give sig Mine af at have
Monopol paa al ZErlighed og Patrio
tisme i Landet vilde virkelig en B»o
merong tilbage paa Plutokraternes K«m
didat og Guld Partiet.
Fader McCleary stiller sig helt paa
Folkets Side og giver Woll Street Spe
Monterne det glatte Sag. Vi hor og
saa tidligere hovt Anledning til at nævne
denne Prest, og det glæder oS at se, at
han nu tager det Standpunkt, han gjør.
Hvad et Fylgen?
Dersom Pengemagten setrer i Høst,og
Bryan er flagen, vil Guld Bliden eneste
Standard som lovligt Betalingsmiddel,
og Korporations Notes uden at være
legal tender vil bli det eneste at be
komme for dem, som maa taane. Saa
danne "Notes" bltr Farmernes og Ar
beidernes Betaling for Produkter og
Arbeide, men enhver Panteobligation og
Gjäldsbevis vil lyde paa Guld, font
ingen kan faa fat paa. Dersom Mark
Hanna faar sin Billie frem, vil Korpo
rationer regjere ved injuction og lue
den sidste Nest af Borgerrettigheder for
den amerikanske Arbeider. Ret til Ju
ry blir negtet, Bonds oil Bli udstedt, og
National (Sjælden vil øgeS, og paa
denne Gjæld vil Korporationerne basere
sin Papir Cirkulation. Prisen paa
Produkter vil tvinges «lavere og lavere,
og Daglønnen vil hurtigt gaa ned til
25c Dagen. Rigdommen vil hurtigere
og hurtigere samles paa saa Hænder, og
Armoden vil i Forhold spredes og gjøre
Millioner Mennefler til Livegne og
Trælle. Seirer RepuBltkanerne, faa
Good-by til den amerikanske Frihed,
Kapitalistisk Volht«gt.
givet tilbage til Staten fw at lægges til
det offentlige Domäne? Landet var al
brig optjent af Kompaniet, og Billen om
Forfeiture passerede näpen enstemmig
begge fiegiSl»turens Huse. Billen pas
serede Senatet den 25de Mars 1895
med 33 mod 6 Stemmer. Den Ilte
April næstefter passerede Äillen Repre
sentanthuset med 90 mod 1 Stemme, og
den 18de April syv Dage senere blev
Billen approberet af Guvernøren. Alle
Foll troede, at dette maatte være i sin
Orden, som det ogsaa var. Russel
Sage fro New York, Hundrede Gange
Millionær, var Eieren af Kompaniet
og den, som gjorde Fordring paa Lan
det. Ingen havde Tvil om, at nu var
Retten flet Fyldest engang, og enhver
Avts yttrede sit Bifald.
Men hvad skulde man siben sinde yd?
Det utrolige kommer for Lyset. &en
13de Apr. io Dage efter, at Billen
passerede Legislature« og fem Dage
før, Guvernøren approberede den har
Guvernøren, D. M. Clough, givet
Russel Sage, Millionæren af Rew Aork,
Skjøde paa det selvsamme Land beskrevet
Billen forfeited as Legislature«.
Den 13de Apr. gov han Sage Skjøde
paa Landet, og ben 18de fem Dage
senere-— approberede han Loven vedta
get for at gtve Landet tilboge til Staten.
Ingen vidste om benne Skjøbe, da han
satte sit Navn paa Billen.
Det er 536,973 SlcreS af det bedste
Lanb font ftndeS i Dakota, Scott, Car
ver og McLeov Countyer.
©kulde nogen have troet, at Guver
nøren havbe Fräkheb nok til at skjøde
bort Land, som Legislature»! erklærede
tilhørte Staten? Men selv ont Fräk
hebett kunde overskride denne Gränse,
fluide vel ingen hove troet, at Humbu
gen var tyk not til at approbere en
Forfeiture af Land, han netop i Løn
dom havde fljødet bort? Dette er maa
fle den mest graverende Insult mod Le
gislatures mod Folket, mod Staten og
mod den menneskelige Karakter og Man
dom, som nogensinde er forøvet af selv
en korrupt Embedsmand. Dette viser
bedre end noget, hvilken Klik det repu
blikanfle Parti er i Kløerne paa nu for
Tiden.
Dette er tna'afle den lumskeste eksku
tive Voldtægt forøvet i Kapitalisters
Favør.
Men er bet fanbt? vil nogen spørge.
Penny Press gjentrykker baadc Billen,
Skjøden og Notary Publics Stadfæ
stelse, faa det maa vel være fanbt. Pi
tror ikke, at dette Blad vilde finde paa
at offentliggjøre en falsk Skjøde. Vi
tror bet ikke.
Hvem eier "Red River Tidende"?
"R. R. Tidende" benægter, aj det hol
der paa at komme paa andre Händer
og lynes at tage Meddelelsen fortryde
lig op. Nu, vi agtede hverken flabe el
ler faare Kollega, ligesaalidt som vi kan
indse, at det Ian flade Bladet, at det paa
lovlig Maodc sælges. Men—ttaar det
ikke er sandt, faa er bet ikke, og dermed
Basta. Vi fo'r ikke med "løfe Rygter"
thi Ole E. Hagen meddelte bet person
ligt til oS som et tilforladeligt Faktum,
og vt syntes, der ingen Grund var for
ham at binde os en Historie paa Wr
ntet. Angaoenbe Jørgen Jensens An
sættelse som Bidragsyder til "Tidende"
fan vi lun sige, at Hr. Jensen har sagt
bet selv, saa bet var intet Rygte. Om
disse Herrer, Hagen og Jensen, har tott
Usandhed, faar det hvile paa dem.
("Normanben.")
Da jeg talte meb Linbelie og omtalte,
at "R. N. Tidende" holdt paa at kom
me i andre Händer, mente jeg det rent
privat og havde ingen Anelse om, at bet
blev meddelt i "Normanden." Siden
det nu er kommet ud, skal jeg meddele, at
jeg fik famine at vide i Grand Forks.
Bydal selv havde fortalt til en Mand
derover, at Andrew Eiken havde Bill
of Sale paa "Tidende", og Bydal hav
de fremdeles fortalt, ja ttl og med
fremvist, at han var rundt med Substrip
tionsliste for at famle Midler til at saa
Kontrol af Bladet. Han hovde Itgele
beS fortalt, at han stulbe bli Bestyrer
og Jørgen Jensen hons Redaktør, samt
at Anbrew Steenerson vor meb i Pla
nen. Jeg tror, at jeg ttlføiede, at dette
kunde være sandt, men at det Faktum, at
Bydol havde sagt det ikke var noget Be
vis sor, at bet vor sandt.
At Bydal har været Hovedmanden og
Forfatteren af det allermeste af alt ZE
resstjänderi i "Tidende" helt siden sidste
Boo
r, har jeg vist, og der gjør liden
Forstjel, enten den ette eller anden eier
Blodet. Jeg har sogt før, at jeg abso
lut vil nagte at imøbegaa alle de Løgne
og Bagvaskelser, som Bydal til hver Uge
opvarter meb. Meb Hensyn til ben
lawsuit, saa har mine Ord, at ben blev
startet for politiste Øiemeb, allerede be
«odhugg«5en Tirsdag, de« yte Oktober, tVVK.
vist fig at være fanbe. Jeg forstod bet
straks. Naar Valget er over, vil man
aldrtg høre mere om ben. Og fluide de
mod Formodning bringe Sagen
Retten faa vil der bli en ganske anden
Historie, end "Tidende" opvarter med.
Ingen ved Bedre end Bydal, at jeg har
Ret og siger sandt, men ingen kan bedre
lyve enb han, og han har intet at tabe
hverken i dett ette eller anden Retning.
Korruptionen søger Hevn, og det
staar igjen at se, om Majoriteten vil
følge benne "Tidendes" raadne Klik.
Om faa fler godt og vel.
"Skaydinaven" nn og for
21 Aar stden.
P. O. Peterson, Brookings, S. D.,
har sendt til "Fremad" en Artikel, om
"Skandinaven" flrev for omtrent 2J
Aar siden. Ariikelen vtser, hvorledes
"Skandinaven" slingrer frem og tilbage.
Regelmässig andethvert Aar omtrent,
taler den mod Trusts og Monopoler,
men ttaar bet lider fremover mob be al
mindelige Valg, understøtter den af al
Magt de Kandidater, som Monopoler
og Trusts vil have valgt. Den tommer
da under enflagS ond Indflydelse. Den
somme Aonb, der beharsker Gulds peku
lanlernc, forer paa ben Tib i "Skandi
naven". Under fine normale Perioder
mellem Valgene Bør ben oplyse sine La
sere om, at be ikke maa fæste Tiltro til,
hvad bett siger i Valgperioderne, ba den
er under Indflydelse af Wall Streets
Guldkur.
ASrebe Laser, læg Mærke til hvad
"Skandinaven" siger om Guldet i
nævnte Artikel. Er bet muligt at have
et solid Finanssystem, naar det stal
hutle paa et saabant Grunblag, som bet
"Skandinaven" bestriver i nævnte Ar
tikel. Hvornteget Guld mon der itu
er inden Landets Grandfer "Skandi
naven" fætter bet nu om Dagen til 600
Millioner men for 2J Aar siden anslog
ben bet ttl 100 Millioner. Qg hvor
meget flat ber ikke være udført de sidste
Aor?
Artikelen har til Overflrist "Per
Gynt" og omhattbler be financielle
Vanskeligheder, om Sanbet da var i.
Den er for lang, til at vi kan indtage
hele Artikelen. Men her er faameget, at
bet kan ansees som en tilstrækkelig Dosis
for Gulbmænbene og for "Skandinaven"
ogsaa, som engang skrev det.
Her er Gamlas Artikel
"Hvts man fer nøte efter, vil man
opvage, at der er en Bonde Spekulanter,
som staar bag det hele og søger ot styrte
Verden og Folkene i Ulykke, forat de
felv kan faa benytte Anledningen til at
berige sig. En stärk Afdeling af denne
Bonde har sit Tilhold i Wall Street.
De spekulerer hovedsagelig i Guld og
Vaaben. At gjøre i "Revolutioner",
som de faar Folk til at giøre, er ett
Forretning, fom disse Folk har udviklet
til en høi Grad of Fulbkommenheb.
Størstebelen af Landets myntede
Guld er i Hænderne paa benne Banbe,
fom uaflabelig briver paa at sende Guld
fro bet ene Land til det anbet og tilbage
igjen. Disse Spekulanter trykker
Guldpriserne i et Land, medens de faar
den til ot stige i et andet. De kjøber
da Guld paa det første Sted og sælger
paa sibstnavnte Sted og tjener natur
ligvis godt herpoa. Naar de vel er
færdige meb benne Operation tryller
be Gutbets Pris, hvor de netop har
solgt, og frem kolber Guldmangel, hvor
de ønsker at fælge naste Gang. Saale
des gaar det uden Afbrydelse. Lanbene
og Falkene er kun Legetøi i deres Hæn
der. De Forenede Stater har noget
over 500 Mill. Dollars myntet Guld
Cirkulation men hvor bette Gulb er,
veb kun Gulds pekulanterne i Woll Str
Det antages, at der for Tiden ikke er
stort mere end 100 Mill. Dollars af
dette Guld inden Landets Grändser."
Heiberg. Stinn., 30be Sept. 1896.
Hr. Redaktør!
Jeg vil blot tilkjendegive mit Mishog
med, hvorledes Folkepartiet blev tilintet
gjort of nogle faa politiske Ledere, der
var istand til.at tilrane fig Ledelsen i
National Konventionen blot i Hoob om
Office. Saadanne, som vilde fälge sin
Moders Själ for Office, saadanne fom
General Weaver, Allen, HolcomB,
Simpson og andre. Jeg harmes til det
inderste ved at et saabant Parti, som
Folkepartiet, der kastede nästen to Mil
lioner Stemmer to Aar siben og havde
næsten doblet sin Styrke de to foregoa«
ende Aar, vilde i Aar maafle tastet sire
Millioner Stemmer. Ja, imod fem
andre Portier var bet ikke usanbsynligt,
at vt vilde biet be seirenbe. Og om tkke
i Aar saa bog i 1900. Men ttu er bet
begravet for altib og kan gjerne synge
dets Grovsolme. Med en saadan Styrke
og meb mere end 300 Reformblade til
at kjæmpe vor Sag skulde bli opslugt
af et Parti, vi ikke havde hørt Tale ont
6 Maaneder før Konventionen og nä sten
ingen Presse til at støtte det. Jeg tror
nol Bryan bl'r valgt og Sølvet blive
myntet som tilforn. alt Bro saalangt
det rätter, mett det vil bli omtrent alt.
Men der er saamonge andre Reformer,
som er ligesao meget ont ikte mere pa o
travet for Landets Bel. Det næstbedste
at gjøre for midle-of-the-road Popu
lister vil vel Bli at)lutte sig til det so
cialistiske Parti. P. S. Olsen.
Vor ærede Indsender hor naturligvis
ingen anden Interesse i denne Valg
kamp end enhver anden patriotisk Bor
ger, hvem Landets Ve og Vel ligger
paa Hjerte. Der er intet personligt for
hans Vedkommende, bet er Almen
vellets Sag, han taler. Naar vi har
en anden Mening og vil udtale den, saa
haaBer vi, at hverken Hr. Olsen eller
nogen anden vil finde nogen Insinuati
on eller Tvil ont hans ærlige Mening i
vort Ord.
Først flal vi sige, at det vilde vare me
get ønskeligt, ont Bryan blir valgt, og
latt det naaes og sri Myntning af Sølv
gennemføres, var denne Valgkamp, ef
ter vor Mening, ikke kjæmpet forgjaveS.
At der er andre Reformer ligesao paa«
krævet, halder vi meb Hr. Olsen i men
Tingen er nu engang ben, at Majorite
ten af Folket ilte magter meget paa en
gang. Dette er sørgeligt, men fandt v
Republikanerne er nu flraasitre paa at
vinde tiltrods for, at faamange Reform
traster git tilsammen for i Forening at
gjennemdrive denne ene Ting: frit Sølv.
©tillbe nu benne rep. Spaabom gaa i
Opfyldelse, hvab faa? Viser ilte dette,
at Majoriteten ilte engang magter denne
ene Reform endnu? Og om faa fler,
hvor Blir der saa af HaaBet om, at Fol
kepartiet lunde seiret alene paa en langt
radikalere Platform? Majoritetens
Seighed er noget, fom Raditalerne har
vanfleligt for at beregne. Vi har felv
været Blinde i faa Henseende til ester sid
ste Valg. At indbilde sig, at Folkepor
tiet lunde ha feiret olene taar, tror vi er
en absolut feil Beregning, og intet vilde
være vundet. Seirer vi, fom bet nu
staar, saa er et vundet forudsat at en
folkelig Kongres vælges til at staa Bry
an bi og matt ml være langt bedre
i Stand til at optage Kampen for andre
Reformer om sire Aar. Det er en stor
Sandhed i, hvad Bryan citerede, at en
Populist havde udtalt: "Jeg er i Favør
af at Regjeringen eier Jernbanerne, men
jeg er ikke i Favør deraf, foolänge Roths
child eier Regjeringen." Man moa
først lomme i Besiddelse of Regjeringen,
før noget lan udrettes. Og det er dette
Kapitalisterne er faa bonge fot. Der
for fører de nu en værre Kamp end no
gensinde. Det gjælber nu, enten geitet
stal tomme i Besiddelse of Regjeringen,
eller Rothschild fremdeles flal dominere.
Dette er det store Spørsmaal iaar. Der
for er det, at al Splid er oa Bort i
Væggene. Erfarne politiste Ledere for
staar dette, mett mange forstoar bet ilte.
det hjælper ingen Ting, hvor ærlige
"Mible-of-the-roaberne" er, be vil gjøre
sin Sag en baarlig Tjeneste, ont be
stemmer jammen meb Socialisterne un
der be nuvarenbe Forholde. Enten de
forstoar bet eller ei, saa vilde bet ilte
beftominbre hjælpe til at holbe Penge
magtens faste Greb faameget længere
om fin egen Strube.
Vi tror, Tiden vil vise, at Mänb fom
Weaver, Allen,Jerry Simpson og an bre
ilte hanblebe som be, der vilde fälge sin
Moders Själ. Tvertimod. Allen var
itle og tunbe ille være Kanbibat, om
Weaver er Kanbibat for noget Embede
taar, veb vi ikke, og Jerry Simpson øn
sker alle Populister se valgt til Kongres
sen. Hvab Navn Partiet i Fremtiden
maatte faa er af liden Betydning, bare
Prtnciperne gjennemføres. Og fomlet
vil Udsigterne bertil være langt bedre,
end noor mon staar adskilt. Og fluide
saadant hende, at Republikanerne setrer
iaar, tan matt oäre tryg for at de vil
hufere flig, at de, som nu staar sammen,
vil bli baade mere harme og mere radi
kale om sire Aar og følgelig flutter end
nu tåttere sammen ag trakter flere Til
hängere til fine Rækker.
Vt har ikke hørt Populister har været
saa angstelige for sin Partiorganisation.
Det er helst Republikanerne, som har
lagt ben største Hjerteve for Dagen i faa
Henseende. Den Dag og den Sorg.
Partinavnet er libet at kjæmpe for nu.
Efter Valget er bet rum Ttb at tænke
paa ben Ttng. Nu, gjælber det feire.
Og feirer vi ilte, faa gjæl'oer det at hol
de Rätterne sammen til næste Slog. Lad
faa Navnet bli, hvad det vil. Forre
sten tror vi, at der er ingen Fare for
Partiorganisationen.
Abonner pqa "Robhuggeten", Imt
$1 Aar. -v
Gpyrgsmaal og Svar«
1. Mit Land ligger indtil en Loke
og gränser mob Toronlinien i syd og
Sektions Limen i øst. Ingen Vei er
anlagt ester nogen af Linierne. Jeg
har sot Gjerbe til Laken" poo begge
Kanter. Har jeg Lov til bet
Svar: Ja, naturligvis. Enhver
har Lov at tnbgjerbe sit eget Land, og
Bore De ikke hor sat Deres Gjerbe uben
om Deres eget LanbS -Grænse, kan i|t*
gen retmasfigt røre bet.
2. Om nogen Bryder ned mit Gjerde
ved Loke-Kanten, har jeg Ret til Ska
deserstatning?
Svar: Ja.
3. En siger, jeg eter Bore til Loke*
Banken, jeg siger, at jeg eier lige til
Vandkanten. Hvem har Net?
Svor: De eier lige til Vandkanten
under enhver Omstændighed. Hvis
Laken ikke er meandered, eter De alt
of den fom ligger indenfor Deres
Claim.
Folkepartitalere.
o n s o n i o
H. H. a Il:
Nye Varer ankommer daglig
New York Stora.
Vi vil aaBne denne Høst Kompaign i
vor Branche med det bedste Udvalg af
almindelig Dry Goods, som nogen
sinde er bragt til benne By, Beftaaende
af Drees Goods og Flonnellex,
Skjortetøi, Buksetøi, Borbuge, Tæpper,
Shawls og Hoser m. m. m. Endel Ved
kan tages i Bytte for Mands og Gutte
kløder og Udstyrsartikler.
Ekeren & Simonson,
Roths ay, Minn.
Sælger Sko, Stovter og forresten
alt til Forretningen henhørende. Sko
eller Støvler Ijöbt af os syes igjen frit.
Soaler nagles, saa de aldrig løsnet.
De har ogsaa begyndt meb Sadelmager
forretning og har et stort Udvalg af
Sæletøier.
Sernt Hoel»
S e i a i s i N e v e s y o e
E e o a n e i o k o
helbreder Børn og Koindesygdotmne
fuldstændigt uten Smerte, samt Udflet,
Krast, Bylder og andre Gevæxter, (ind
vendig), Rheumatisme, Brystsyge, Mo
vekatar, Feber, doarlige Øitte og Øren
m. m. Anvender ilte giftige Mediciner,
heller itle Bränding eller Skjæring.
Kontor: Ved Siden af City Hall.
e n o e
tømtktttøl KM.
Det bedste $1. Dagen Hotel i Fergus
$3.50 Ugen.
Da jeg netop hat overtaget dette Ho
tel, et jeg faa frt at anbefale mig paa
bet bebste til Landsmænd i og omlring
Fergus Falls fornt til enhver Reisende,
fom besøget Byen. Den bedst mulige
Behandling garanteres alle. Kom og
forsøg og fe, om jeg ilte holder Ord.
$10
til
Skandinavien
i Kahytspriserne med
Thingvalla
I N I E N \n\n Fergus Falls. Minn.
For President
WILLIAM JENNINGS BBYAN.
For Vice President
THOMAS B. WATSON.
Presidential Elektors.
T. J. MEIGHEN, WILSON BORST, H. H.
BONNE WELL, JOHN H. IVES. JOHN DAY
SMITH, SYLVESTER KELLIHER, CHARLES
D'AUTREMONT, HANS P. BJORGE, JAMES
DILLON.
Stats Ticket.
Eor Governor, JOHN LIND.
For Lieut. Governor, J. M. BOWLFR.
Secy: of State, JULIUS J. HEINRICH.
State Treasurer, ALEX. MC KINNON.
Attorney General, JOHN A. KFYFS.
For Congress
EDWIN B. LOMMEN.
kan man vente, at Guvernør
og andre Railway Union
Reps vil opgive sin ege«
Livssag.
Hvem erindrer ikke ben Skryb, der gik
over Minnesota, da ben sibste Legislator
erklärebe en Del Land, grantet til Ho
stings & Dakota Bonen, forfeited og
M. I. Daly talet paa følgende Steder
Compton Okt. 6. Oak Valley 7.
Parkers Praire 8. Inman 9.
Norwegian Grove 6. Pelican Rapids 7.
Western Okt. 8. Fergus Falls Okt. 9.
Cllthera« 10. Parkers Praire 12.
Star Lake 7. Maple Wood 8.
Erhards Grove Okt. 9. Trondhjem "10.
New York
Store.
FERGUS FALLS, MINN.
O E S u n n e s E i e
REDUCTION
A. E, Johnson & Co.,
General Passenger Agents,
195 E. Third Str., St Paul, Minn.
O-oo O. -EKTstters
Barberstue, Ro. 18 Line. Ave.,
ttgeoverfor Westbergs Grocery Store
Fergus Falls, BR n ti.