OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, October 27, 1896, Image 2

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-10-27/ed-1/seq-2/

What is OCR?


Thumbnail for

Y/ZMi'M
Hvad vil vi!
Presidentkandidat Bryans
Tale i Fargo d. 10. ds.
Guldadvokaternes Argumenter ubarm
hjertigt fonbcrftænget og Udsu
gernes hyklede Arbeider
venlighed afflöret.
«ss -g Tänr:
«Eftrr "Dakota.")
Mine Damer, Herrer og Medborger«!
Jeg ønskede at Tale til Eder et lidet Øie=
blik om det Spørgsmaal, font i benne
Valgkamp häver sig over og overskygger
«lle andre Spørgsmaal. Andre Spørgs
maal kan blive afgjort i Tidens Løb
men naar et stort Parti i sin Platform
erklærer, at vi maa sinde os i en uden
landfl Politik, som bet amerikanske Folk
ikke er i Favor af, saalceage andre Nali
otier forlanger bet, da er bet fremfor et
Spørgsmaal, om maa løses strax,
(Stort Bifald).
Jeg vil henlede Eders Opmærkfomhed
Vandet Faktum, at den republikanske
Platform for første Gang i bets eller
noget andet Partis Historie föreslåar at
fraskrive os Retten til selv at bestemme
vor Finanspolitik og give fremmebe
Nationer heller end bet amerikanske Folk
lovgivende Kontrol over den. Hvis
den republikanske Platform havde er
klæret, at Guldmøntfoden var en onske
-lig Ting, da vilde Republikanerne kunne
"istemme derfor og fremholde Guldmynt
sodens Kaldelse. De kunde hg Guld
myntfodens Forsvarere i St. Louis Kon
tientiotten sige, at Guld var Civilifa
tionens Penge, at fri Sølvrnyntning var
Mineeiernes Interesse, og at Dema
gogen appelerede til Egeninteressen hos
Folket, font ønskede at betale sin Gjæld
med billige Dollars. Jeg siger, at
havde Republikanerne erklæret sig for
Guld, faa kunde de have benyttet sig af
de Argumenter, font Guldmyntsodens
Forsvarere sædvanligvis benytter sig af
men den republikanske Platform erklæret
ikke, at Guld er en ønskværdig Myntfod.
Den Platform forpligter bet republi
kanske Parti at blive kvit Guldmynt
soden og indsatte den dobbelte Myntfod
i dens Sted, saasnart andre Rationer
vil tillade bet, (Voldsomt Bifald). Vi
paastaar, at hvis Gulbmyntfoden er en
god Ting, faa bør vi holde paa den, ikke
midlertidig, men for stedse. Hvis den
tr ønskelig, faa Bør bet tillades bet ame
rikanske Folk at have bett, ikke bare i et
eller sire Aar, men for stedse, og hvis
Guldmyntsoden er faa slet, at vi bør
bede andre Nationer hjälpe os med at
blive den kvit, da er den saa slet, at vi
bør blive den kvit, enten andre Nationer
vil hjälpe os berttteb eller ikke.
Mine Venner, jeg gjentager, hvad jeg
har sagt Gang paa Gang. Hvis Guld
tityntfoben er en gob Ting, faa bør vi
have den, men hvis dett, som ben repu
blikanske Platform utrykkelig erklærer
er en flet Ting, lovenbe at sætte noget
bedre dens Sted, da, mine Bennet, Bør
vi afskaffe den ftrar, enten saa andre
Nationer liker det eller ikke.
En anden Ting: Jeg vil, I flal
huske, at vi. som Arbeider for Myntning
ester Forholdet 16—1, er de eneste, font
har et Finanssystem, be er villige at
fremlægge for det amerikanske Folk.
Vore Mobstanbere foteflaar intet be
modfätter sig alt muligt. Vi siger, vi
ønsker fri Myntning af Sølv, font vi
allerede Har det af Guld, ubegrænset
Myntning af Sølv, som vi har ude
granset Myntning af Gulb, efter ben
nu bestaaende Ratio mellem Guld og
Sslv og det uashängig af noget fremmed
Folks Vilje. Hvad siger vore Mod
standere? Fremholde de et System
Aldeles ikke. De bare modsätter sig
vore Planer. V eb be, hvad font er
godt for det amerikanske Folk? I bet
Fald, hvorfor fortæller de Eber ikke?
Vtl I sige, at beres Nägtelfe fkylbes
Uvidenhed eller Mangel paa Tillid til
Eder?
Mine Venner! Bør I have Tillid
til den, som ikke har Tillid til Eder?
(Hurra for Bryan! Stort Sifatb)
Vi ved ikke blot, hvad vi vil, men vi ved,
Hvorfor vi vil det, og vi ved hvorledes
vi fan faa det. Bi vil have Bimetalisme
og naar vt siger Bimetalisme, saa siger
vi Eder, at vi mener Bimetalisme. Bl
mener ikke, at Regjeringen flal kjøbe det
Metal, den tränger det er ikke, hvab vi
forftaar meb Bimetalisme. Naar vi
taler af Bimetalisme, saa mener vi
Co-Metalisme vi mener Brugen af
ikke blot e t, men to Metaller som lige
Myntfod-Pengemetal. Metaller, font
indtræder Mynten paa lige Vilkaar,
og som forlader Myntfabrifeme' lige i
Hensyn paa legal tender Kvalitet.
Det er, hvad vi forståer meb Bimetalis
me to Metaller, knyttede sammen ved
en bestemt Ratto og forsynet med lige
Priviligier og lige Rettigheder. (Lang
varigt Bifald).
Hvorfor vtl vt bet? Fordi, mitte
Venner, der er ikke nok Guld til Grund
lag for andre Penge. Vore Modstan
dere siver, de Har en sund Finanspolitik.
Jeg benegier det. Jeg benegter at man
kan Bygge en fund Finanspolitik paa ert
Guldbasts. Spørg dem, Hvor Guldet
er, og de fortæller Eder, Hvormeget ber
er i Skatkammeret og i Nationalban
kernes Pengeflabe. Saa gjätter de fig
til Beløbet i be anbre Banker og gjør
ikke Rebe for omkriug Halvdelen.
Spørg dem, hvormeget Gulb ber er i
Landet. De siger $600,000,000. Bed
bent om at ttbpege bet, og be er maaske
istanb til at pege paa 200 Millioner.
Spørg bent, hvor Resten er, og be for
taller Eder, at bet udgjør bet usynlige
Gulbforraab. (Stort Bifald).
Tror I, at man kan gjøre en folib
Bygning paa et usynligt Grundlag?
Man kan ikke giøre bet, mine Venner.
Vi har omtrent Halvdelen af ben an
slaaede Guldmängde i Sanbet i Sigte,
men, mine Venner, bet Gulb er enten
i Skatkammeret eller i Nationalbankers
eller Statsbankers Pengeflabe. Antag,
at I behøver noget af dette til at betale,
en Guldkontrakt med, hvorledes kan I
faa fat i noget af det undtagen paa faa
danne Vilkaar, som Holderen dikterer?
Gulbmyntfoden betyder, naar den stu
deres til Bunden, at Guld vil blive de
eneste legal tender Penge i Handel
thi, mine Venner, I kan ikke have to
Slags Penge i Landet længe og have
det ene Slags god nok for Guldholderen
og bet andet Slags god nok for Resten
af Folket. (Langvarigt Bifald).
Vore Sølvpenge vil enten oäre gode
nok til at betale altslags Gjælb meb,
eller be vil snart ophøre med at være
gode net til at betale nogen Slags
Gjælb meb. Og, bragt til sine yberste
Konsekventer, betyber Gulbmyutfoben,
at alle lovlige Betalingsmidler med Und
tagelse af Guld moa opgives, og et I
naar I har en Gjäld til at betale, maa
gaa omkring oq lede efter Guld, lige
gyldig hvor vanfleltgt bet er at ftnbe bet.
Og mere enb bet, den republikanske F'!
nansp olittk gaar ikke bare ub paa at faa
gjort Gulb til bet eneste lovlige Beta
lingsmibbel, men ogsaa paa at faa gjort
Nationalbankjedler ttl de eneste Papir­
penge. I lägger Kontrollen af det lov
lige Betalingsmiddel i panderne paa
nogle faa Pengemand og over Papir
pengene i Hänberne paa en Organisation
cf Banker. Alt Folket da vil have at
gjøre, mine Venner, er at bøie Ryggen
endnu lavere for at kunne bære de nye
Byrder, som er blet lagt paa dem.
Man prøver paa at faa op Strib om
Forskjellige Spørgsmaal i denne Valg
kamp. Endel Taler hele Tiden om en
ny Toldlov, endel indbilder sig, at Fol
ket maa have høiere ©katter. Det er
Ike mere Slatter vi behøve, mine Ven
ner, men mere Penge at betale de Skat
ter, vi allerebe har og naar be siger os,
at vi bør forhøte Tolden, faa svar dem,
at før de lägger Forbudslov paa uden
landfl Finanspolitik, er jeg ikke villig
at tale om Told paa nogen anden Arti
kel. Uden en egen Finanspolitiker det
umuligt at have vor egen Vei i nogen
Ting. Lad mig henlede Eders Opmærk
somhed paa hvad om hændte. I huflcr,
at da Grover Cleveland udsendte sit
Budflab angaaenbe Monroe Doktrinen,
indtraadte der sirar en voldsom Fluktua
tion i Aktier, og de, font maalte Landets
Velstand meb Aktiemarkederne, blev
straks ophidset og begyndte at snu Ryg
gen til ham. Hvad var Resultatet? De
Mænd, som havde applauderet Grover
Cleveland, vendte sig imod ham, øg for
at finde Støtte for en amerikansk Uden
rigspolitik, maatte han appellere til Fol
lets Masse, sont han før havde ignoreret.
Gulbmyntfoden er ikke engang tilsträkke
Itg i Fredstider, og den er fuldstændig
ude af Stand til at bare Landet gjen
nem nogen Krig, stor eller liben. Krig
vilbe ikke blive erkläret i bette Land, før
Speciebetaling vilde blive suspenderet
om 24 Timer, hvis vi havde Guldmynt
fob. Guld har altid været frakt og
uforskammet, naar det var ved Magten,
og en Kujon ved det førfie Signal om
Fare. Vi tror paa at gjennemtndføre
Bemetalisme, vi tror, at et sandt Fi
nanssystem kräver et Grundlag, som er
bredt nok ttl at bare en kommerciel Byg
ning. De siger os, at de ikke kan skaffe
os Guld i Bankerne nu paa Grund af
Sølvagitationen. Hvorfor, mine Ven
ner, er Guldmøntfoden en faa skrøbelig
Ting, at den maa lide hver Gang ber er
en Diskussion? Agitationen er intet
ondet end Diskussion, og dog, mine
Venner, erklärede fire Statskonventioner
Østen i sine Platformer imod Agitati
on af Pengefpørgsmaalet. Imod Agi
tation. Hvorledes kan I afhjælpe On
der? Kun ved Agitation, mine Venner.
(Stort Bifald).
Enhver Uret i Landet moa fjernes ved
Stemmegivning, og man kan ikke stemme
forstandigt før man har diskuteret
Stridsspørgsmålet. Hvis vore Mod
standere havde Magten, faa vilde de gjøre
det tit en Forbrydelse at have vor Røst
mod nogen Finanspolitik og tilholde os
ikke at agitere for ikke at nedBryde Til
liden. Mine Venner! Tillid, som maa
opretholdes ved at kvæle Diskussion, er
en Tillid, som alene kan existere i Mo
narkier. Gtv os Baade Guld ag Sølv
om Landets Standardpenge, og tngen
Agitation for en Guldmøntfod vil kunne
Bringe det System til at fljælve.
Men de siger, at vi ikke ton vedlige
holde Kursen, fordi Mexico ikke har kun
net gjøre det. Er der nogen her, som
antager, at Mexico er en saa stor Nation
som de For. Stater? (Raab af Net!)
Hvis der er nogen, faa Bør han stemme
ben rene Ticket hon fan ikke sinde et
hyggeligt Hjem andetsteds end blandt
Goldbugs. Men, mine Venner, denne
Nation har 7 Gange fca stor Befolkning
som Mexico, og meb Henfyn tit Handel
er Forskjellen langt større. Men selv
om man siger, at benne Nation ikke er
større enb Mexico, er bet da ikke muligt,
at de For. Stater og Mexico tilsammen
kon gjøre, hvab Mexico ikke kan gjøre
olene? (Langvarigt Bifald.)
Man siger os, at vi normer os Meri
cos „Standard", hvis vi faor fri Sølv
myntning. Det er andre Nattoner, som
tkke har fri Sølvrnyntning. Tog f. Er.
Tyrkiet. Kan vi nærme os Tyrkiets
Standard, hvis vi opretholder Gulb
myutfoben? Se, hvad Guldmyntfoden
har gjort for Tyrkiet spørg, hvad tæn
ker be om den i Tyrkiet. (Bifald).
Hvis jeg havbe at balge mellem Mex
ico og Tyrkiet fom mit fremtibige Hjem,
faa vilbe jeg langt hellere reife til Mex
ico og bruge Sølv end reife til Tyrkiet
og ikke kunne leve länge not tit at kunne
Bruge Gulb. (Bisatb).
Mine Venner! Hvis i ønsker ot vide,
hvod Gulbmyntfoden gjør, er det ikke
nødvendigt at gaa udenlands. Gaa ud
paa Farmen, og I lærer, hvad Gulb
myntfvben udretter. Den gjør Pengene
dyrere. De siger, de ønsker en Dollar,
fom er god hele Verden over. Mine
Venner vore Dollars har vandret over
Rodhnggere« Tirsdag, ben S7de Oktober, 1^96«
hele Verden, og vi har udstedt Bonds
for at faa dem tilbage. (Stort Bifald).
Hvor gobe vilZ have dem I kan have
Penge akkurat faa gode fom I vil have
dem forbi Penge er Lovens Skabning.
McKinley sagde i 1891, at man kunbe
gjøre Penge dyrere ved at giørc dem
fjeldne og kritiserede Cleveland for at
have formindflet Pengemængden og gjort
Penge til Herre og alle andre Ting til
Tjener. I kan gjøre det, om I vil, ved
at stemme ben rep. Ticket. I fan gjøre
Pengene faa dyre, at de kjøber mere, enb
de gjør nu. Hvis Eders Priser er for
høi, faa I tan gjøre dent lavere. Hvor
meget er Hvede værd her nu? (En
Stemme: „55 Cents" en anden: „John
fon siger, 30 Cents er nok".) Vel, vi
vil kalde det 55 Cents. (Stort Bifald
og Latter vaa M. N. Johnfons Bekost
ning.)
Nu, mine Venner, hvis det falder
Eder vanfleltgt at blive kvit Pengene,
naar I fälger Eders Hvede til 55Cents.
saa kan I gjøre Pengene dyrere og Hve
ben Värd 45 Cents. Og hvis I frem
deles er bebyrdet meb de Penge, Avlin
gen bringer, saa kan I gjøre Pengene
endda dyrere og bringe Prisen ned til 35
eller 25 Cents. Hvis I er bestemt paa
at have dyre Penge, faa kan I faa dem,
fordi be vil gjøre Pengene dyre nok for
Eder. Jeg har beskrevet Gulddollaren
under Gulbmyntfoden fom en Balloon
dollar. Den gaar opad hele Tiden, og
medens den er en god Ting for Finans
mændene, fom er i Kurven, besinder Fol
tets flore Masse sig paa Jorden, og alt,
de tan gjøre, er at iagtage Balloonen
som den forf»tuber for Synet. Vi ønfler
at Bringe Gulddollaren ned, vi ønfler at
faa den ttl Jorben igjen, hvor ben, iste
brtfor at flyve over Folket, vil cirkulere
blanbt bet og ubføre bet Arbeide, som
Penge flal udføre.
Hvis vi flal beholde Guldmyntfoden,
og en Dollar flat stige i Bär di hvis vi
flal have Guldmyntfoden, faa Dollaren
sluger mere og mere af Arbeidets Pro
dukter, do, mine Venner, tænker jeg, vi
bør forandre Emblemeene paa Dollaren,
faa den fremviser sin fande Karakter.
Tag bort Emblemerne af Frihedens
Gudinde og E Pluribus Unum og
sæt i Stedet Billedet af en Hesteigle, og
flriv under det: „giv, giv, giv." Paa
den anden Side en aabcn Grav og feet
over det et andet Salomons Ord: „Den
siger ikke, det er nok." Det beskriver
Gulddollaren, fordi, mine Venner,
tiltrods for at den Gulddollar nu
fortårer dobbelt faameget font for 20
Aar siden, faa er dens Hunger ikke mæt
tet. Den vil have mere. Den er heltud
Appetit.
Mine Venner, hvad er en ärlig Dol
lar? Ikke en Dollar, .fom stadig stiger
i Värdi. Og de, som hor koldt Guld
doUaren ärlig, ved enten ikke, hvad en
ærlig Dollar er, eller de elsker den høi
ere, esterhvert som den blir mere uærlig.
En årlig Dollar er en Dollar, som vil
bevare sin gjennemfnitlige Kjobeevne.
Forståa mig ikke flig, at man kon for
hindre Forandringer i relative Priser
thi hvis der er ett rig Hvedehøst iaar "og
en doarlig Høst næste Aar, faa vil der
være Forskjel i Priserne selv under en
retfærdig Standard. En ærlig Dollar
er en Dollar, fom forbliver stabil i sin
KjøBeevne. En Dollar, fom tjo ber for
meget, er ligefaa uærlig fom en Dollar,
der kjøber fortidet men Guldmyntfo
dens Forsvarere anser den som en ærlig
Dollar, paa Grund af dent, font opret
holder den. Det er disse, som staor
bag Gulddollaren de tjener mere og
mere, efterhvert som den stiger i Værdi,
og med Begrebet TErlighed forstaar be
alt, fom hjälper dent, medens de med
Uartighed mener att, fom ikke hjælper
dem. Hvorledes tan Dollarens Kjølte
evne holdes stabil? Simpelthen ved at
have nok Dollars til at holde Skridt
med PengeefterfpøtgSfelen, nok Dollars
til at holde Skridt med Befolkningen og
Industrien. Vi har ikke det nu over
Verden. Det legislative Krav paa
Guld har forhøret Prisen paa Guld, og
Myntfabrikernes Stängning for fri
Sølvrnyntning har itedfat Sølvprisen,
ofl I har saatedes drevet Metallerne fra
hinanden og givet Guld Monopol paa
Myntprivitegier.
I vender Eder omkring og undres,
hvorfor Guid har reist sig over Sølv.
Sæt dem paa et lige Grundtag og tad
dent, som de pleiede at gjøte, gaa Side
om Side til Myntfobrikerne, og faadan
Lovgivning vil forhøie Efterspørgselen
efter Sølv og hæve dets Værdi, indtil
de mødes ved 16 til 1, hvor de rnøbteS
før.
Vore Modstandere siger: Antag at
Dewonettfationen var urigtig det vil
alligevel være urigtigt at foretoge en
Forandring nu og gaa tilbage. Jeg
siger, vi er ikke færdig med be onde
Jnlins Heinrich,
Kandidat for Statssekretær paa Fusion Valgsedlen er født i Prairie du Chien,
Wis. i 1859. Han kom til Minneapolis i 1865 og har levet der siden. I 1890
blev han valgt fom Register of Deeds for Hennepin County. Nu driver han en
af be største SSafleriforretntnger i Storbyen, han nemlig Präsibent og Treaf.
af Phoenix Steam Laundry. Han har altib været Demokrat siden han var gam
mel nok til at stemme. At Heinrich er en populär Mand er sikkert nok og kan sees
af hvor ængstelig be republikanske Blade var til at besmudse ham. Hon var ikke
før nomineret før de ubBofunerte at han var en Bryggerieier og forfarbelig for
faldent Menneske. Nu er ©anbheben ben, at Heinrich er en æbruelig og agtet
Manb og eier ikke en Cent Bryggeri eller anden Likøranftalt. Naar Du gaar
inb i Bolgtukket glem ikke at sätte et efter Julius Heinrichs Navn. Du vil
tkke angre paa bet.
Virkninger af Guldmyntfoden. Vi har
ikke ttaaet Enden. Vi har ikke naael
Bunben enbnu, mine Venner. Ligegyldig
hvor dybt bu synker ber er et anbet
Dyb rebe til at mobtage dig. Der er
ingen Ende til Gutbmyntfoben. Hvis
ben gjøres til ben eneste ønskelige Ting,
og hvis hete Menneskeheden vil stoa om
kring og Byde for Gulb, faa vil ben
Manb, font ttlbyber mest of menneske
lige Probukter, faa Guldet, indtil no
gen er villig at byde mere end ham.
Det er, hvad den betyder. Den bety
der, at Guidet filtr en Gud, Pengene
vor Herre. De faa, font holder Gul
det, blir rige, og be, fom har Eiendom
og maa bytte ben for Penge, blir fat
tige. De rige blir rigere eg be fattige
fattigere. (Langvarigt Bifald.)
Nu, mine Venner, de, fom har pro
fiteret vev 20 Aars Lovgivning, kalder
os Anarkister og bestrider vor Ret tit at
biskutere disse Spørgsmaal! (Stort
Bifald.)
Man siger, ot Guldmyntfoden er god
for ArBetbSmanden. Jeg beber Arbei
derne mærke fig Navnene paa be Mänb,
fom er prominente i Guldmyntfod-Kors
toget og sinde ub, hvab be ttbtigere har
gjort for at forbebre Arbeidernes Sfaar.
(Raab fra Mængden. „Hanna! Pull
man! Carnegie!") Vis mig en Fien
deaf Arbeide, og jeg vil vise Eder en
Mand, fom i denne Valgkamp udgyder
Krokodilletaorer over Arbejdsmandens
Kaar. (Stort Bifold.) Vis mig
Manden! (Raab: „Hanna, Hanna!")
Mine Venner, tat ikke nedfättende om
denne store Mand, den ubmærkebe For*
manb ben republikanske Valgkampko
mite, benne Foregangsagent for den
rare Velstanb, fom kommer lige førVal
get tit bern, font unber Valget tjener
nok tit at tunne klare fig tit ben næste
Votgkornp. Vis mig en Manb, som
har forsøgt at øbetagge Arbetderorgani
fationer vis mig en Manb, fom har
prøvet paa at kvæle Arbeidernes An
strængelfer i Rttning af Selvbeskyttelse,
og jeg vil vise Eder ett Mand, font, vel
vidende om, at hans Logik ikke kan in
fluenfere Arbeiderne, forsøger at skræm
me Arbeiderne
til
at stemme fom hon
ønsker.
Mine Venner! Endel Jernbanebros
fidenter fer ud tit at være svært bange
for fri Søtvmyntmng. (Raab: „Jim
Hill.") Det er ikke faameget fri Søtv
myntmng de er Bange for. Den Be
stemmelse i Chicagoplatformen, forn
vakker deres Harme og fremkalder Mod
stand fra endel af disse Jernbaneprasi
e n e e o i e s e a
S i i e e e e e n
a n e n e o e e s o k v e
Voldgift. Vi ev inde derfor, vi
tror derpaa. Bi tror, at Samfundet
har Ret tit at forlange, at disse Stri
digheder flal underkastes Voldgift, og
ot de ikke Aar efter Aar skal afgjøres
ved Magt. (Umoodeligt Bifald.)
Og Bestemmelsen mod Injunctions
er en anden Ting, font ikke falder i de
res Smog. I hører ikte disfe Jernba
nepræfidenter kritisere denne Planke.
Hvorfor ilke? Fordi, mine Venner, ot
Lovforslaget, som den Planke endoSse-
tet, vedtoges i Senatet meb et saa over
vælbenbe Flertal, at Oppositionen ikke
anmobebe ont et Navneopraab. Retten
tit Juryforhør er faa populær her i
Landet, at Jembanepræsidenterne tile
vover aabent at modsætte sig den de
søger ot tvinge sine Folk til ot modsætte
sig den ved Polgumen. Mine Venner,
jeg har talt længere, end jeg agtede,
(Raab af „Rei, nei hold Bare paa,")
og længere, enb jeg burde. Mine Ven
ner, Folk, font vil staa ude Kulden af
fljär Nyfigenhed, bør ikke have sin Ny
figenhed tilfredsstillet længere. (Latter.)
Og hvis I tager bort det fljäre Nyfi
genheds Argument, hvad er der faa
igjen for Republikanerne? (Stemmer:
„Intet.") Der er endnu 3 Uger kgjen
af Valgkampen, og be maa have noget
at gjöre. Vi maa derfor lade dem faa
beholde det fljäre Nyfigenheds Argument.
Mute Venner, jeg er ikke kommen hid for
at sige Eder, hvorledes I bør stemme.
Jeg tror paa Platformen, hvorpaa jeg
staar. Jeg kom blot for at sige Eder,
at hvis I tror, den Politik er rigtig, faa
fan I stole paa, at jeg, hvis jeg blir
valgt, vil gjennemføre ben til Bogstaven,
ligegyldig hvab som inb træffer. (Vold
somt Bifald.) Mine Venner, jeg øn
sker ikke. at nogen Forsvarer of fri Sølv
myntning, som beskjæftiger Arbeidere,
skal forsøge at blande sig i deres Ret til
at stemme, font de behager. Jeg har faa
stor Tro paa Retfærdigheden af den Sag,
vi kjæmper for, ot jeg er villig til at
overlade Afgjøretfeit til det amerikanske
Folks samvittighedsfulde Dom. Og jeg
ønsker ingen Stemme, som ikke er en fri,
Stemme, og font har bag sig den MattdS^
Hjerte, som afgiver den. Hvis jeg Blir
valgt, faa vil jeg vide, at jeg har et Fler
tal of Folket bog mig, og, styrket ved de
res Hænder og deres Hjerter, ntttte Ven
ner, flat det väre min alvorlige Beströ
beise at Bringe denne Regjering tilbage
og stille den paa dens gamle Grundvold,
hvor den vil beskytte enhver Borgers Ret
til Liv, Frihed og lige Privilegier med
alle Mænd i dette Land. (Umaadeligt
og tangvarigt Bifald.)
Abonner paa "Robhuggeren", kun $1.
Staret.
En Skat i Huset.
D. W. Fuller fra £anaj»harie, N.
N., siger at han altib har Kings New
Discovery Huset, og hans Familie har
altib funbet, at Brugen beraf har havt
be bebfte Følger, og at han ikke vil vær e
Miblet foruden, ont bet fan erholbes.
N. A. Dyleman, Apotheter i Cotskill,
N. A., siger, at Kings New Discovery
ubentvivt er bet bebfte Hostemibbel, a
han har brugt bet i sin Familie i otte
Aar, og at bet altib udrettede, hvad der
paastaaes om bet. Hvorfor ikke for
søge et Middel, fom faa lange, har varet
prøvet? Pxøveflasker frit i alle Apothet.
Reguläre Flafler 50c og Hl.

William Jennings Bryan.
Send ind Betating for "Rodhugge
ren". 50 Cents Sølvdalere tager vi
for 100 Cents. Frifølv gaar all right
Her i Gaarden.

xml | txt