Rodhuggeren. [volume], November 10, 1896, Image 6

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra vor Lwsekrevs.
Ura Town as Trondhjem.
Three Cheers for Bryan and
ISrce Silver, var Slutnings Akten paa
601 republikanske Rally forn blev Holdt i
Tdwn Hallen i Town asTrondhjem den
Sfotn Oktober 1896.
Hermon Bjørn og flere af be republi
lanjke County Kandidater havde fat som
sit Maal at erobre de Trondhjemske
Sletter Resultatet vil vise sig den 3die
November. Bjørn totte over Penge
^»ørgsmaalet. I
den raa Oltid havde
man ikke Penge, og man behøvede heller
iffe Penger, da Folket levede et Nvma-
Hiltv. Enaxt var de her og snart var
de der, men Kreaturer (ikke Mennesker)
blev brugt istedetsor Penge. Men faa
var det en Hage ved Kreaturerne, de
kunde nemlig ikke godt deles, for da dødt
de men Riger kom op, op, op, og gik
tilgrunde, og faa sandt man paa at bruge
Guld ikke i Dollars og Cents, men i
IStenger, og faa maattc man bruge en
Sagt og veie for hver Handel, og faa
Var Kjebmandens Vägt heller ikke fad
Wer (forn nit) men saa fandt et kløg
tigt Hode paa at støbe den Form som
Dollarn o. s. v. Men saa blev man og
faa da i Knibe, nemlig med at faa en
Ratio mellem de to Metaller. Man
havde nemlig begyndt at bruge et andet
Metal nemlig Sølv. Forholdet var
først 6 til 8 faa 8 til 10 og 12 til I4,
indtil Anret 1834, da Ration blev for
ondret fra 14 til 1, til 16 til 1, og dette
Forhold stod indtil öaret 1873, da den
JJtie Eplvmyntning blev ophævet efter
'S Aars Debat i begge Kongresfens
Huse, af Landets ypperste Mand.
-Krnnden var at alt Guldet strømmede
ud af Landet, thi det er en Naturens Lov,
at har man to Metaller, faa vil den mest
sStdijulbe gaa ud af Sandet, og deu
tillige blive tilbage hos det fattige Folk.
Men nu har de popo Dew. Protokratcr
foot hi i fit iylkr Hode, at vi stal
have frit Sølv i et Forhold af 16 til 1
eadpjønt Forholdet er 32 ttl 1. og alle
Sande har nu en Guld Standard, und
tagen nogle halv civiliserede Lande som
Mexico, China, m. f. De vil ødelægge
det halve of Landeis Rigdom, faaat alle
som har iaant ud godePenge i god Tro,
flal blive bedragne med 50 (Sent Sølv
dalere. De vil bedrage vore tapre
Mand, som gik ud fra sine Hus og Hjem
og befriede tore sorte Brødre fra Sla
veriets tunge Aag, font blev skudte gien
nem Arme, Ben og Bryst, og Tusinder
blev igjen døde paa Slagmarken og faa
alle de stakkels Enker og Faderløse smatt.
Ligesaa Arbeideren som har i Billionvis
of Dalere i en 600 Sparebanker rundt i
dette Land, og alle Jnsurings Co. kan
ikke betale med andet end 50 Cent Da
lire. Men jeg haabtr, at noor bet
uamerikanske F°lk fa ar undersøgt disse
Tmg, »g sundet Sandheden, faa vil de
faste fin Stemme for vor tapre Kriger
»3 store Statsmand McKinley. I
Zlarer 1873 havde vi $52,000,OoO i
Sølv, og da var Hveden $1.25 pr. Bu
shel. Nu har vi 4 a 500,000,000 og
er Hveden 50c. pr. Bushel.
U. S. Census viser, at Arbejdsprisen
h« steget ifra $1.40 lit $1.66 -pr. Dag
de sidste 20 Aar. Jernbanerne kan ikke
betale større Løn til fine Arbeidere, do
S* Betaler med Guld og har Iaant Ka
Mal, og Fragten rr jo faa lav. Det
c* nemlig bare 3 Cent Milen i Passa
gerfragt her i Minnesota. Summa
Eummarium:
De allestedsnærværende mexikanske
Sølvdalere havde han naturligvis med.
Ste
blev det Spørgsmaal og Svar.
Spørs.: Hvvrmeget er en mexikansk
Sølvdaler värd i U. S.? Svar: 52c.
Spørs.: Hvormegei er en U. S. Sølv
daler värd i Mrxiko? Svar: lOOct.
Spors.: Er bet Guld bagenom Sølv
dalerne og SslvcertificateS? Svar:
Du kan naarsomhelst gaa til Skatkam
meret med dine Sølvdalere og faa igjen
©nib. Sp,rs.: Kan vi betale Rente
Daa vor Nationolgjæld med 3øloV
E»ar: Ja. Dette er omtrent Ind
holdet af hans Tale her, undtagen at
hm» kaldte Bryan for en Anarkist, paa
Zrund af en af hans Taler, hvor han
havde kritiseret U. S. Supreme Court,
«ed Hensyn til Indkomstskatten.
Ru faar Læseren selv dønune, hvad
le synes om be republikanske Grunde
imod Sølvmyntning.
De siger nemlig at den som har Iaant
»to gode Penge god Tro, vil miste bet
halve af sine Penge. Og den som er
kkyldig for Eks. $400. maa under frit
Gøtto, betale $800. Er ikke saadanne
Argumenter 'bare Sludder?
derom), men Tiden er ikke ude endnu
paa nogle Aar. Men ihøst fik han
Brev fra Co., at bet var bedst han be
talte strax, for fik vi frit Sølv, saa
maatte han betale to Dollars for hver
en, han skyldte, og ligesaa, at vi nu kan
faa Guld fer vort Sølv. Loven siger
nemlig, Silver is Legal tender'
(Lovligt Betalingsmiddel) for all
Debts private and public where
it is not otherwise espresly sti
pulated in the contract.
Nu hvorfor tilfsies saadant til Loven,
hvis bet ikke har nogen Betydning. Dg
saa Tolden, Bjørn fogde at under Mc
Kinley Loven var bet 15 Cent Bufelen
i Told paa Havre, men under Wilson
Loven var bet bare 8 Cent Buselen, 09
derfor var den nu jaa lav. Folk i an
dre Land, vil fragte Havre Tusinder af
Mile og betale naar de kommer her 8 C.
Buselen i Told, og faa salge den for
10 Cent Buselen. Det var jo den al
mindelige Pris forlede« Aar, Bi ind
forte ikke Havre, Hvede, Byg eller Mais.
Hvilken Nytte er da Tolden for Far
meren? Knute Nelfon sagde i en Tale
Han holdt i Pelican Rapids to Aar
siden, at Farmerne burde begynde at
avle noget andet end Hvede, og da for
nemlig Poteter, da ve altid kunde fælges
med Fordel, og vi indførte en 100,000,=
000 Bufel oärlig. Sandheden er, at
vi har indført fro Udlandet de sidste 5
Aar 7i MtUtpn yg iffe et Hundrede
Millioner dårlig, og bet heller ikke as
samme Slags Poteter som »t Avler Her.
Alle Monopoler, Millionärer og
Bankører er imob Free Silver. Tror
nogen, at be Har taget dette Standpunkt
af Kjærlighed til Farmerne og Arbei
bermaitbeit, da tager han Feil. Da
havde vi ikke hävt Tusinder af Millionæ
rer i Amerika nu. Deres Motto er ikke
The greatest Good to the greatest
Numbér, og Har heller aldrig väret,
men bet niobfatfe. Bar bet ikke ligedan
førenb og under ben amerikanske Revolu
tion, saabanue Mænd som George
Washington, Benjamin Franklin,' Sa
muel Adams og Patrick Henry, var
dirty Rebels, o. s. v.
Og ligedan var det, naar Slaveri
Spørgsmaalet kom op. Mænd om
Wendell Phillips,«Loyd Garrison, Ste
phen Lovejoy, var black Abolitio
nists, Nigger lovers, som vilde gifte
fine Døttre med Negre.
Nu, Landsmænd som holder Friheden
dyrebar, vil vist studere nøie denne
Kamp, som nu foregoar, og kaste, sin
Stemme saa at vi can get a Gover
nment of the People, for the Peo
ple and by the People.
Vi skylder vort nye Fædreland bette,
vore Hjem, vore Hustruer, Børn og Ef
terkommere.
6f
mine Rabocr har Iaant Penge paa sti
Sand, (»a desværre han er ikke olene
E a n u
6ttan»biOe, 29be CIt, '86.
LErede NobHuggere!
Der er en Strid
i denne Verden. Den
Rige fiber op den Fattige. Men i Fri
hedens og Retfärdighedens Navn, hvor
længe skal dette vedvare?
Hvor vi vender os er der Misnøie,
Arbeidere ledige. Den ene Fabrik ester
den anden staar stille. Tramps fylder
vore Landeveie. Paa d?n anden Side
ser vi Kornmagasiner färdige til at revne
af den Overflødighed, hvormed Gud har
velsignet dette Land. Men bet kommer
ikke den Fattige ttl Rytte. Tank big
Laser, at faa mange skal lide Nød i et
Land font dette. Derfor I fooenbe
amerikanske Medborgere, vaagn op af
eders lange ©øun og brug eders Baaben
ellers vil Fienden overmand« eder. Re
publikanerne synger nu Vuggeviser, for
at saa eber til at sovne, faa de kan fort
fatte sit Vanstyre.
U o S a a e n
Ole.
6tll$e as "Per ft«."
Det var i ett af Telemarkens Smaa
öygder i ben travle Aannetid. Det er
Aften, og Folkene har famlet siq ude paa
Tunet for at fnokke sammen og hvile ef
ter Dagens Møie. Snakketøiet gaar
forbi, og snart er der en eller anden, der
faar sig et nyt Kapitel i fin Saga.
"Og saa er bet nu denne Ole Eg
seth, ben bovne Gutten, som ikke gider
gjøte noget, men bare gjøre Storkar af
sig", bryder det frem fra GaardKgutten,
en iobu|t Karl af et raat Udseende, "var
bare ben Noksagt her, saa skulde jeg (her
langede han nb en gräslig Ed) give Fy
ren andet at tanke paa end at gaa som
en Svrade og ingenting bestille. Hykler
og Madprest han er!"
"Ja, tog det itu ikke faa hastig, t^in
«odhuaqere» «irKdag, Hu «de N»ve«»er, 1896«
gode Jens, vi har alle vore FeU", siger
Bondens ugifte Søster, "har. Ole: sine
Lyder, faa er han ogfaa Besiddelse af
e n y o n i k k e u k a n e i a
Ole brikker aldrig Brændevin, og faa
er han en stø og bra (Sut fom
"Ha, ha! "faldt Jcns ind, "tror jeg
ikke, Gamle er forelsket! Lykke til.Mari,
du er ham vel undt".
"Du Jens, du Jens, bu ser vist alt
i rødt saasnart du hører en Kvinde vil
forsvare en Forurettet, tror dit straks, at
Vedkommende er forelsket i ham", sagde
Husbonden, "nicn ligcdversor eit saa for
træffelig Gut fom Ole Egseth kan heller
ikke jeg holde mig, men maa forsvare
hans gode Navn og Rygte efter bedste
Evne. Og du, Jens, der ikke kjender
Ole stort andet end af Navn og Udseen
de, har ingen Grnnd til ett Beskyldning,
som du nys udtalte, men da jeg kjender
Ole fra hans Hjembygd, skal jeg for
tælle eder han« Historie:
Ole Egseth er Husntaudssøn, Han er
södt paa Pladsen under Gaarden
rub i sogn. Ole var den yngste
af 6 (bøffende, og daFortjeneftcn ikke var
ben Bedste, led de mangengang baade
af Frost og Sult ihi det var ikke bet
letteste Stykke Arbeide at skaffe Føde og
Kläder lil en stor Familie af en Dagløn
paa 1
Mark. Ole var en stille Natur
og syslede meget for sig selv i Skov
og i Mark. Læse var hans Lyst, og
ttaarsomhelst han fandt nogle føfe Blade
af en Bog eller en gammel Avis, maatte
han have last det tgjennetn. Stor var
hans Glæde, da Læreren, font Paaskjøn
nelfe s?r hans Flittighed pag Skolen,
obtrrafte ham ett Bog tænk en hel Bog
bet var efter hans Mening noget af bet
morsomste, han kunde faa, og hans
Glade havde ingen Granfer.
Den Bog han havde facet var en
"Notfk Flora", og Ole gjorde sig me
gen Fornjøielfe af Bogen, og ttaarsom
helst han ikke gik Moderen tilhaande med
de Smaasortjenester, han kunde yde.
hende, streifede han ont i Skov og Mark
blandt sine tjære Blomster og Planter.
En Dag kom han hjem fra Skoven med
en liden Eg, han forsigtigt havde gravet
op han vilde plante den udenfor Huset,
Ole var heller ikke den ber gav sig, naar
han først havde besluttet noget, og snart
stod Egen udenfor Husmaudshyttens
Vinbu.
"Jeg tror nok Egen vokser og blir
stor, jeg Mo'r." sagbe han, "og iju' skal
bet heve Egseth efter Egen, og naar saa
Egen er bleven flor, faa siger Folk, font
gaar forbi: Den Egen har Ole Egseth
plantet, ba hatt var liden Gut, og det
var ham, der gav Stedet Navn efter
Egen."
"Det vil vare mange- Aar, før denne
Eg blir ret stor", sagde Moderen, "thi
Egen vokser tkfe hurtig se bare den Eg,
der staar borte i Skoven ovenfor Hus
bonds ©omnteisjøs, hvor gammel tror
du den er? Den er vel omkring 100
Aar og kanske mere og bet vil vare man
ge Aar sør bin Eg naar den Størelfe.'"
"Engang blir den det bug, Moder,
om jeg er bød, ba den blir saa stor, saa
lever der kanste Børnebotn af mig, og
be vil sige: "Den Egen plantede Bed
stesa'r, ba han var liben Gut!"
Denne Eg var Oles største Fornøielse
og at gratie og vanbe om beit, var et
Arbeibe han høist ugjerne overlod til
andre. Til alle og enhver, der slog sig
i Samtale med den stilfärdige Gut, for
talte hatt paa sin barnlige Maade, hvor
stor og smuk den vilde blive.
Men saa indtraf der noget, der bragte
Forandring Husmandshyttens Kaar.
Der blev aabnet Skydsstation med
Plret i Nærheden. Mangen en af
Bygdens Folk gik tnd paa"@tation" om
Koeldene for at tage sig "ert Halv en"
og tale med tilfældige Bekjent te. Men
det bien font oftest mere enb "en Halv"
fom blev nybt, og mange lom ogfaa godt
paakant hjem om Natten. Oles Fader
begynbie ogfaa at gaa ber, for bet første
lun for at slukke Tørsten og faa sig ett
Passiar men ttlslut lunde han ogfaa
drikke ttolsaa- tæt og en Aften han fluide
gaa hjem i stærk beruset Tilstand, faldt
han udver et steilt Berg og flog sig
ihjel. Morgenen efter fandtes han blo
big og død. Nn fad Enken tilbage næb
to tomme Hænder og sin Søn Ole. De
andre oar før taget ub. Da Husman
den var brugt til sit siste Hvilested sagde
Moderen:
"Du ser, Gutten min, hoad der har
bragt ditt Fader ttl Graven lov intg nu
Ole, ved alt, hvad der er dtg helligt, ved
din Faders Minde, ilke at smage denne
ødelæggende Gift."
"Ja Moder", sagde Ole med gtaftb«
kvalt Stemme, "jeg lover det."
Og dette Løfte hat han holdt ubrøde
lig.
E» ny HuSmand yyertvg nu glädjen
«g Ole og Enken maatte flytte fro det
HuS, ber saa længe havde været beres
Hjem, og søge sit Udkomme ved sine
Hænders Arbeide, faa. godt be kunbe.
Mest bedrøvede bet bog Ole, rit han
maatte forlade fin kjäre Eg, og ba han
reiste fra Barndomshjemmet, sagde hatt
til Husmanden:
"Pas Egen godt, Peter, faa den lan
blive rigtig stor med Tiden, jeg har beit
jaa kjær faa."
/'Bär sikker paa det, Gutten min, jeg
stol nok passe Egen din", sagde Peter
og tørrede hemmelig en Taare väk
Guttens Hengivenhed for Egen rørte
ham.
Oles Bøn ttl ham blev nok hørt tht
Egen staar endnu smuk og frodig uden
for Husmandshytten, der font Ole øn
flede sik Navnet Egseth.
Som sagt, be maatte forsøge sig saa
godt de kunde, Ole og hans Moder men
de flulde ogfaa faa en haatb Prøvelse.
Ole saldt i en haard Sygdom, alvorlig
syg og bet saa længe ub til, at Oles
Vandring her nede skulde ende, mett bet
var bestemt anderledes. Han kom sig og
har siden den Tid ikke været stærk af sig.
Hans Moder tog Tjeneste paa Nabo
gaarden og Ole fulgte med. Manden
paa Gaarden fik lidt ester lidt Ole kjær,
fom sin egen Søn, da han ikke selv har
Børn, og ester hvad jeg har hørt, skal
Ole paa Landbrugsskolen for at uddan
nes til Agronom og overtager fait ste
Gaarden, naar HuZbond bør."
Her enbte Husbonden sin Fortælling.
3)et ev to Aar efter benne Aften.
En Flok unge Jenter og Gutter, ber
har været paa Dans, gaar sammen og
prater om Dit og Dat. Plubselig siger
ett: "Har du hört, at Agronom Egscth
skal holde Foredrag om Afholdssagen
paa Tingstuen imorgeit Kvæld, gear bu
bib, Anders, saa slaar vi Følge?"
"Ja, bet kunbe være Moro at høre,
htiab han har at sige, men fom Afholbs
mand tegner jeg mig dog ikke."
"Ikke jeg heller", svarede den anden.
Kvælden oprinder Thingstnen er fyldt
til Trængsel, nysgjerrige og interesse
de om hveranbre. Saa træder Agro
nom Egseth op pa» Talerstolen og tolka
i varme Ord Afholdssagen, og skildrer
Drikkens F°rdærvelighed. Især op
fordrede han Ungdommen tit ot slutte
sig til AfholdSsanen "thi", sagde hatt,
"naar man blir ældre og bet er biet en
Vane at drikke, er bet forsent at vende
Sluttelig spørger han: "Er der
nogen der otl tegne sig som Medlemmer
saa stifter vi i Kväld ett Forening for
at kjæmpe mod drikketrasiken."
Det ser smaat ud indtil vor gamle
Bekjendt Jens træder frem og skriver
sit Navn og samtid retter frem ett An
modning til Kammerrater eg Venner om
at "strive sig."
Det hjälper flere og flere tegner sig
Foreningen stiftes med 20 Medlemmer
og Gaardsgntlen JenS blev valgt til
dens Formand. Ogfaa Anders og hans
Kammerat tegnede sig som Medlemmer,
og bet er at haabe at de vi! holde sit givne
Afholdsløste.
Det var med glade forhaabninger Ole
atter reiste tilbage til landbrugsskolen
for at fuldende sin uddannelse thi her
var faaet et frø, font, vis det vilde faa
lov til at spire og vokse, vilde bate gobe,.
og for bygden velsignelsesrige, frugter.
Men Jens —, buede han virkelig til det
hverv, ber var givet ham, forn forenin
gens formanb? Han var jo ikke meget
oplyst hvab fkolekmtbstaber angik, bet
vidste Ole. Men saa havde han en
jernvilje, fom ikke taolle nogen mod
stand. Havde han sagt noget skulde bet
ste. Ja, Jens buede til hvervet, bet
var godt at se. Drikketrafikken fluide
ikke tankes at have tortgere modstander
end ham. Gik hans sparepenge før til
brændevin, faa gil det nu til afholdsli
teratur fom hatt studerede med lyst og
iver.
Der var flere fom sagde: „Hvis
foreningen gaar istaa, faa brikker Jens
værre end pt". Men Jens sagde:
„Om saa alle gik ub af foreningen og jeg
stod alene, vilde j?g väre totalist".
Bilde alle totalister sige ligedan?
Skandinavisk Koloni
Mr. 0. M. Bérgh, som har boet 1 Virginia i flere
Aar, er 1 Färd med at före mange Skandinaver did.
hen lor at drive Jordbrug. Kolonlen er 1 det rige
Haveland 1 Nlrheden at Sflen og med Jernbane- og
Dampskibe-Forbindelse när Ostene bedste Marke
der. Et Selskab med LandeOgere vil afrejse fra
Minneapolis 1 November. SpecieUe lave Billetprl
ser. Ora Bog, beskrivende Lanhet 1 de skandinavi
ske Sprog, skriv Ul
C.,M. BERGH,
«e? i Gaarden.
En ©tat i Huset.
D. W. Fuller fra Canajoharie, N.
A., siger at han altid har Kings New
Discovery Huset, og hans Familie har
altid fundet, at Brugen deraf har havt
de bedste Følger, og at han ikke vil være
Midlet sorudeiH o tit det kan erholdes.
N. A. Vykeman, Apotheker i Cotskill,
N. A., siger, at Kings New Discovery
udentvivl er det bedste Hostemiddel, at
han har brugt det i sin Familie i otte
Aar, og at det altid udrettede, hvad der
paastaaes om det. Hvorfor ikke for
søge et Middel, som faa länge har väret
prøvet? Prøvcflasker frit i alle Apothek.
Regulars Flasker 50c og $1.
Abottner paa "Rodhuuggeren"
kun $1. Staret.
aawwa 'H TOsoaa
g«ft udkommet:
3
kar Oceanet,
De Laval Separatorerne
talog
EiUal-Kontor:
ELGIN, ILL.
Tilring Ittrtiri.
i$ nr innmel $ocgf, ikke Irengtr pra ttijercubc,. har |eeit
H.viidcr I ca en oftinbijt SUllofiottctr en SJteccpt fot
?elt, ocgclabllft totflemibbel til .uiHg og eatifl Hetbrr
til aflæring, iOrontitia.jialat •, Sliima og atle Slrvbe
og SungtsGsijgbommc, ligelcbeS et absolut og tabifall
Støflcmibbet mob Nerve-Svættelie cg alle NcrvciSyz
bomme, og ester at han haobc prørnt bet!
sparer aarlig
F«"
amt et godt Udvalg af alt til et Nitrsery hørende Forretning'haveS altid p«»
Haand.
Alle Frngttraeer, Bärbuske, osv. er udvalgt efUT
Klimatet.
For nærmere Underretning henvende man sig til
OSCAR WICK,
Nyeste Nstt
Advokat og Dr. juris
Praktisk Haandbog
Staten Minnesotas Lovgivning,
folkelig affattet og særligt aspasset sor FarmerbefolkMgen, samt inbeholbenbe-attc gj.VK
benbe Lovbestemmelser, selv vei 1895 vedtagne Love, (meb Forfatterens Pv'^æt).
har netop forladt Pressen.
Ved Indsendelse af $2.60 til SlaVS QftKMtiOtt vil benne itS
mærfebeog tiætbifulbe Bog, smult indbunde« i Skinbrygbinb, strar blive portoftit
Bogen er paa L35 Sider.
Den inbeholder 2341 Paragrafer.
Dtn giver 150 almennyttige Formularer far alle tænkelige Dokumenter.
Hvert anbet Aar vil "et Tillag", indeholdende alle de vedtagne Lovforanon
udgives, fa« bens Betydning og Værdi vil være v«rig.
Enhver Farmer, Forre n ing Smand, Arb ej e o w n o u n y
V
S k o e e e s o e n e n v e S k o e æ e o i i k e o o v
itulbe cje Bogen og bruge den flittig.
Ingen der har den, og fan taabføre fig med den, kan komme til at ftøa fast. ii uogfii
Xiisælbc.
,.
Den vil spare en Manb ti Gange den» Pris et A«.
Den e o a e n e o a a i e i e o o e o a e e n s
som en af Statens dygtigste Advokater.
interessant.
Jngw»yndig Mand i Staten Minnesota bør være denne Bog fomdttt.
Uven er nyttig og uundværlig for Folk i alle Livsstillinger.
Erholdes por:sf«t.titseuat, smukt.og.folio iiibbauben, ved Indsendelse af AS.VVM»
Rodhuggeren, Fergus
mcetl'eligr,
teli'i'tbcnbc firirfttt liiftnbcr af Tilfcrlber, følte han brt
Mit sin Vllgi at g!pre bet beijenbt for fine libciibc Tlicb»
in'uf:'cc. ITrcoct af t-cnne .'^cucrggvunb og et jönjfvr
i nt a•I)iec.1Pe menneitetifl Sibelfe, vil jeg (cube otoclrs
•rii til alle, bet (Stiftet bet, benne Slecept pau Tyj°, Sunnit
.".itt tiugclft, fnmt fulbftccnbige Slnsldiiiigtr jor Tilles
i'bclicn og Vingen.ScnblS pr. Post, »»arman inMen-
Frimarke, navner betle Blab, og tililriutf 25*51«
•iovic3, 820 VowerS? Block, yiorticftcv. i-'Lø.
JaooTo E1re37-,
samt Fjærkræ.
Hams, Bacon og bäusages,
Vildt og Fist Sæsonen.
Om saa er, enten for Fornøjelse eller For
del, Husholdning eller Mejeri, btir
De kjende de
Centrifugale Flöde-Separatorer.
mindet
ti Dollars inero pr. Ko, end noget andet Separator
eller Skumme-Systein. Alle andre Separatorer er
kun daarlige Efterligninger eller gjör Indgreb
1 De
Laval Patenterne. Mange, der brugte eaadanne.
U er allerede blevet det forbudt.
iv.
Skriv efter Ka-
og alio önskeiigo oplysninger.
stillelse garanteres
Tilfreds­
som Betingelse for Salget.
Denne Vogn er fuldt garanteret. Hvis du er Agent og ikke har den til
salgs, saa ffrio til os efter Priser. Agenter ønskes.
Tzn-e "SSZ"sikori. Co.
-o: o :o-
Ved du Landsmand, at Oscar Wick er den eneste Skandinav i Nordveste»
om driver Nttrcery?
38aet, Frugt- og Ornament Trcrcr af alle Slags
Hoved-Kontor:'
ober»'t?ntH§
TFsMb«Minn.
3£2, \n\n MO Clay Ave., NOBFOLK. VA
Stnd ind Betaling for "Rodhugge
reu". 50 Cents Sølvdalere tager vi
for 100 Cents. Fnfølv gaar all right
i Virginia
East Grand Forks, Minn.
Bi fan iffe nævne alle Love, som i den omhandle», men vil sige, at v«i gi«
fuld og grej Besked i et folkeligt og letlæst Sprog blandt Andet om
e n e v i i e o v e
a o v e n o w n o v e n e o w n s y e o e o s k e i e E e s n
Pligter), o untyl o v en e, Skatteloven/ Skoleloven, SkolelaudS^
o v e n K o o a i o n S o v e n e K v a n i a S o v e n V e o v e n æ e o v e n
Kreaturlovene, Fattigloven, s Fre dn ing»l ov ene, Træplantning vgi
Ukrudttoven. Digelovene, LEgtcskads- og Skilsmisse Loven, Formynderskab»-
o v e n A e e o v e n e i e n o v e n s s o e o v e n e V e e o v e n
a s E e n o s o v e n e e o e n e e a e s a n o v e S k i e o
bett, Kriminalloven, Rettergrmgslovene i civile og kriminaleEager, baade
f»r Fredsdommer» og for Distriftrctternv. Kortsagt den er fuldstændig og
e s k s a e o ø e K ø v
THE DE LAVAL SEPARATOR CO.
The Fergus.
e u s a s i n n
T4 Cortl&ndt St., New York..