Rodhuggeren. [volume], January 19, 1897, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
$*•6
fe
lt
Uodhttsseren
09
Kamyotd.
UMemm« *bet TirZdag.
ti "Sa
KZ
tgneiMtrttaneerte pr.»«.. *1-00
Halvaar 6.80
etnbt ttl «eige, eetrtoe eller $«miett 1.50
»«teiingen bit åtiigert Setftnb. $x6Wcnummer
«»del Hit til alle.
StlfMRcIig Sbtrtft:
"Nodhnggeren",
gergnS Falls, Minn
Bi er fortiden overlæsset of Indsen
delser. Flere maa ligge over til hver
Uge. _____
Naar
Oberst Søren Listoe i |tt Blad
"Nordvesten" sidste Uge gjør sig vittiq og
bred over en Trykseil i "Rodhuggeren"
Mindede han os levende om følgende
Hjertesuk:
De LESler, der sindig paa fire gange,
dem kan man fjende paa Drene lange.
Gid man og kunde paa Mrene kjende
te mange Wsler der gange paa tvende.
Naar
Bankørerne fallerer, blir be
gudfrygtige. Sunde i Minneapolis
Kvarte en Kone, som kom og klagede over,
tt han havde svindlet bort hendes Pen
ge: „Herren gav, Herren tog, Herrens
Navn være lovet". Naar Djævelen cel
des, bltt han Munk, siger et gammelt
Ord.
Det
siges nu, at Hanna .og McKinley
Har faat ordnet det flig, at Senator
Gherman flal overtage Posten som
Statssekretær i McKinleys Kabinet.
3aa skal Hanna fa« Shermans Plads i
Senatet. Det siges, at Sherman var
meget uvillig til at forlade sin Plads,
om har sat ham istand til at spare sam
men flere Millioner, men Hanna truede
Ham med, at han ikke vilde bli gjenvalgt,
og da gav han efter.
Bank Controller Eckels har været
stärkt kritiseret i den senere Tid, og
-mange spekulerer paa, om han virkelig
er af nogen Nytte for Folket.
Som Bank Controller er det hans
.Pligt at undersøge, om Bankerne er ve
derheftige, og om de driver sin Forret
mug overensstemmende med Loven.
Han skulde være som en Sundhedskom
nnssær, der skulde se efter at Bankerne
var „sunde" og udsende Advarsel saa
snart han saa der var noget mistänkeligt
ved en Bank's Forretningsførsel. Iste
toet derfor, har han ladet Banker, som i
Aarevls har varet raadne, fortsätte sin
Forretning, og naar be endelig, er gaat
overstyr, er han kommen for at anstille
Undersøgelse og udfärdige Rapport om
Dødsaarfagen. Han er Coroner i stedet
for at vare Sundhedskommissär. Men
«aar Folk har mistet sine Penge, er det
if liden Nytte for dem om de faar vide
af Eckels at Banken har været raadden.
„Minneapolis Timeii"
Bunn er en god Sagfører, en eudda
bedre Whistspiller og en indifferent de
mokratisk Politiker, altsammen ypperlige
Egenskaber for en saadan Mand. Men
Hvor ypperlig en Sagfører, hvis han
char faat sin Udnævnelse som pa«staat,
-vil Stenkulrøgen fra Jim Hills Inte
resser altid hænge over ham som en sodet
Sky.
"Otter Tail County er et af be
Countyer, hvor Eovnty Forbud mod
Rusdrikketrastken vilde blive a servius
failure", mener "Fergus Falls Jour
nal". Denne Paastand grunder "Jour
«al" i Troen paa paa, at Folket i Coun
tyet vilde stemme imod Lic:nse-Syste
met, mens flige Byer som Fergus, Eli
zabets, Perham og andre Steder blive
Blindsvinenes Paradis. Ja, selveste
Pelican Rapids, Henning og Clttherall,
funde ikke holde Blindgrisene ude,
i -srp^o
U'v A ^Z^N" W
siger, at Geo.
L. Bunn er udnävnt ttl Dommer for
Ramsey Co. af Jim Hill istedet for af
Guv. Clough. Denne Bunn er Bro
ber til C. W. Bunn, Sagfører for
Northern Pacistk Banen, begge er dygti
je Sagførere og fortrinlige Redskaber
for Kompanterne. Denne Udnævnelse
burde Folket føle som en Ydmygelse,
lægget Bladet til. Samfundets Affæ
ter er for de næste 2 Aar giver bort ttl
n Mand, som skifter Ret eftersom Jern
banekongen ønsker. Naar disse Korpo
tioner lægger deres tyranifle Haand paa
Domstolen, er det Tid for Folket at tæn
ie alvorligt. Intet godt kan komme fra
Udnævnelser, som helt og holbent skyl
des Presidenten for G. N. Banen.
t^t§rIi?-j:
.U-s,
VS,
"Journal" har det altid travelt med
at uddele Attester til Folk. Nu har de
nævnte Søger faat Skudsmaal for Drik
fældighed i saa stor Skala, at de vilde
trodse og overträde Countyets Bestem
meise om Forbud mod Saloonsvineriet.
Af de# Grund fordi Flertallets Pn
fler og Bestemmelser vilde gäa imod et
par republikanske Saloon-Byer der
for skal Folket ikke groes Anledning til
at stemme over County Option, siger
"Journal". Har man set større Ringe
agt for Flertnllets Ret? Men den Slags
Paternalisme stemmer smukt overens
med de republikanske Principer, som
"Journal" forfægter. Elmer Adams
og Konsorter har mistet en hel Del Magt
i senere Aar hele Countyets Admini
stration har gledet dem helt ud af H«n
derne. I sin Baande ved Tanken om
Tabet af den mindste Smule Indflydelse
og Respekt tyr "Journal"-Klikken ttl
Saloonerne som ett sidste Tilflugt. Sa
loonerne er altsaa Republikanernes stk
reste Ankergrund? Velbekomme!
De nyvalgte populistiske Statsem
bedsrnänd i Kansas afslog forleden Dag
bestemt efter gammel Skik at lægge
Haanden paa Bibelen, medens de aflagde
Embedseden, og nägtede ligeledes bag
efter at kysse den hellige Bog. De an
gav som Grund, at bet var en gammel
Bog, som mulig kunde indeholde Bazil
ler, Mikrober og andet Stof, der kunde
överföre en Sygdom paa deres oervärdi
gc, populistiske Kroppe, men den sande
Grund var nok, at disse galdesyge Po
pulister dog havde saamegen Samvittig
hed, at de ikke turde komme i for nær
Berøring med en Bog, der lærer at elske
sine Medmennesker som sig selv.
„Nordvesten."
Vi tror heller, det lom af, at de anfaa
det at kysse Bibelen som en republikansk
Skik. De vidste, at den var kysset saa
mange Gange af republikanske Statsem
bedsmänd, som havde vist sig at være
utro Tienere, at be af den Grunb ikke
med god „Samvittighed turde tomme i
for nær Berøring med en Bog", som
fvigesulbe, republikanske Laber havde
berørt Laber, som maafle lugtede af
Eder, Valgløgne og— Whisky.
Powers gjorde
Regning uden Vært, dersom han virkelig
bildte sig ind, at hans Udnævnelse til
en anden Termin stulde sætte en Stop
per fer de kraftige Protester, som Sta
tens Arbeiderforeninger fremkom med.
Thi han fik noget andet at vide, denne
Powers, bo Senator P. M. Ringdal i
Torsdags ftob frem i Tinget og oplæste
en Resolution, som lod Hr. Powers og
Tingmandene forjtaa, at Statens Ar
bejderflok i Hr. Senatoren har en tro
og kraftig Forsvarer og en klog og glim
renbe Talsmand. Hr. Ringdal frem
kom jiemltg nævnte Dag med Resolu
tion, som fatte et et dybt Mærke i Tin
gets Forhandlinger og vakte Op iigt i
Tvillingbyernes Presse. Senator Ring
bals Resolution er et billigt og fornuf
tigt Forlangenbe om Udnævnelsen af en
Komite paa fem Senatorer hvis Opgave
det flal være at foretage en grundig og
samvittighedsfuld Undersøgelse af Sta
tens Arbeider-Bureau. Som Grunde
for at en saadan Undersøgelse er paakræ
vel, henkalber Senatoren Ttngmänbenes
Opmärksomhed til det Faktum, at der
fra Statens Arbejderorganisationer er
fremkommet hypige Klagemaal om, at
Kommissaren og hans Assistenter har
orvoltet Bureauets Affærer paa en selv
i
sk og grundlovsstridig Maade. Reso
lutionen gir Komiteen Fuldmagt til at
høre Vibnemaal og gjøre alle Undersø
gelser, der kan kaste bet forønskede Lys
over Arbeider-Bureaeuts Stilling.
He^f lil man s-, at»om dette billige
Forlangenbe bifaldes, vil Statens Ar
beiderforeninget faa en Anledning til at
dit hørt. Men Resolutionen vil møde
en bitter Modstand af Administration,
paastaaes det. I ben udlovede Debut
vil imidlertid be vise Soloomr, som slut
ter sig til Opositionen, faa nok at be
stille, naar Senator Ringdals klare Lo
gik og mesterlige Veltalenhed som en
mægtig Flodbølge taarnet sig op imob
dem.
Hvab Udfald Debatten end faar, vil
Arbeiderne faa en Anledning ttl at fe,
hvor langt de republikanske Maskinpoli
tikeres Arbejdervenlighed i Virkeligheden
stikker. For denne Anledning vil vi paa
Arbeidernes Regne sende vor gjæve Se
nator fra Polk vor varmeste Tak.
Senere: —Rmgdals Resolution blev
efter en livlig Debat antaget med 35
Stemmer for og 12 imod. En Komtte
bestaaende af Sheeham, Boung, Farson
Peterson og Ringdal blev udnävnt.
Abonner paa „Rodhuggeren" kun $1
Aaret.
,0.
ft1*# '!'\W W'^'K'^Q
Y^-WVV,^..,
Den nye
W
Vtodhugaere« vet» Januar, t»S7.
Stemmerets^Kv.
W
Hr. Redaktør!
Mange synes være af ben Mening, at
den nye ©temmeretstoo vil hindre Tv
inder fra at steuime ved de kommende
Vaarvalg.
Efter nøie at have gjennemlæst Loven
tviler jeg paa det, ikke alene fordi det
vilbe være uretfærdigt, men ogfaa fordi
det vilde blive umuligt at vare Borger
3 Maaneder før Valget, hvilket Loven
bestemmer.
Det paastaaes, og vistnok ikke uden
Grund, at hele Sobert var foreflaaet af
nogle Clerks af Court, forn har Sportler
og som selvfølgelig har stne Indtægter
orøgebe. Hvem der end hot gjort dø,
[aa har de ialfald glemt, at det er min
dre end 3 Maaneder fra Slutningen af
December til først Marts for ikke at
tale om specielle Balg, som kunde blive
afholdte. Selv om Loven var vedtagen
den 3die November, var den ikke en Del
af Statens Grundlov før Guvernøren
udgav en Proklamation derom. Og
denne blev ikke udgit før en af de sidste
Dage af December eller tnden 10 Dage
efteråt Statens officielle Stemmeoptäl
ling havde fundet Sted. Jeg tror ikke,
at en Mand som inden Marts udtager
tt Borgerpapir kan blive negtet at stem
me ialfald ved næste Valg.
Sagen er af saa stor Vigtighed over
hele Staten, at Højesteretten burde faa
Anledning til at afgive en Kjendelse.
Spørgsmaalet dreiet sig om, enten Tu
sinder af Borgere paa Grund af en Feil
tagelse af Lovgiverne skal miste sin stem
meret for et Valg eller ikke.
Jeg tror neppe vor høieste Domstol
vilde erkläre sig for at opretholde Lo
vens Bogstav i dette Tilfælde. Men
det kan hænde jeg tager Fetl, da jeg ikke
er lovlSrb.
M.
A.
Bind og Beir, Avling, store Poteter,
eller, hvab det kirkelige angaar, blir
bet eneste bet er tilbage at strive om nu.
Vistnok gobe Emner disse, isär sidst
nævnte. Men den som ikke er øvet i
Finnering, vil det se noget sorterflet ud
og vi faar derfor lade dem ude.
Vinteren kom braat ihøst og viste ös
nogle eiendommlige Trak paa Vranghed,
idel den sendte ud Blizzards Electioy
bqgen, Taksigelsesdagen og RytaäÄ
bag.
Jeg tænkte at ikke sende vor gode
Grubber flere Dalere, før Du var färdig
med Jobben, men det blev ikke denne
Gdttg, og saa kommer man til, sont Foss
a, at tænke paa Familien, ellers kunde
det gaa med os som med „9tormanben"8
Abonnenter: bltve solgt til Republik«
nerne.
Sworn Circulation 8000.
H. A. Foss.
Mindre end de halve af disse vilde
hjulpet os her i Nord Dakota til at af
ærdiget Jobben sid'te Høst, om de ikke
var faldt i Fiendens Hænder.
Uden Ulykker kan ingen Lykke være,
liges der. Havde Syd Dakota ikke havt
de $35,000 i Statskassen at la Republi
kanerne stjæle, havde den aldrig „kommet
ud" for Bryan.
Nu ja, der er ingen Skade flet. Det
ene Sound Money Parti er ikke værre
end det andet. De har frie Hænder og
kan rusle som de vil. Gode Tider har
de lovet og paastaar, de har begyndt at
vtse sig. Kan gjeme være, det er saa,
om vi ikke føler det thi det er ikke sagt
de tommer lige ind i Ovnskrogen.
Saa meget har vi hørt, at der er svär
Rørelse inden Bankvæsenet. „Sound
Money" Blabene beretter nol saa var
somt, at de „lukker Dørene", men saa
lommer disse „Dillesanter" og fortæller,
i sine „Popokrat" Organer, at de ram«
let sammen spiller fallit, eller som
„Robhuggereu" saa naivt udtrykker
gaar republikansk. Hvad flal man saa
tro. Noget galt med Bankerne kan ber
neppe være Tale om nu. „Faren et
afvendt", Pengene er „funde", Confiden
ftn gjenoprettet og Prosperity viset sig i
alle Forretningsbrancher, lyder det. For
os kan det være knusenbe ligegyldigt, om
Banket „lukker Døren" ellet lar den
staa aaben, det er Hvedeprisen, Ulbpri
sen, Tobak- og Kaffeprisen, vi bryr os
med.
„Sound Money" Organerne kan un
bertiben, som jeg før hat sagt, være
morsomme, hvilket følgende kan bevise:
„En stor Ligkistefabrik i Evansville,
Ind., som maatte nedlagge Arbeidet of
Frygt for Bryans Balg, har nu (efter
McKinley er valgt, gjenoptaget Dttften
med fotöget Styrke."
Lys Logik! Bryans Balg vilde bringe
Panik, Oprør og Sveltihjel i Landet
saa sagde de virkelig engang. Net.
Ja prosperity is prosperity, that's
what it is.
•Republikanerne fik beholde Pengene
„sunde." Deter bra be forpestede
Penge er ikke ønskelige for nogen. Der
med nok om denne Sag.
Held med „Rodhuggeren" og godt
Nytaar til bens Personale og'Læsere.
A. H.Rosendahl.
Lysets Riddervagt.
(„Ravnsskrig.")
Statsmand og Millionärer i England
har begyndt at bære Best« af fint vævede
Metalringe for at beskytte Livet mod
frygtede Pistolkugler.
Tyranernes Syndsbekendelse altsaa.
Dette har nemlig altid varet Tyranernes
Skjæbne her i Berden at pines as en
belig Frygt tor sine forurettede Med
mennesker. Wet hvorfor benne Nervø
sitet, bisse selvbekjenbenbe Forholdsreg
ler?
Stakkels Mennesker! Samvittighe
den, som de ikke kan kaste fra sig, jom de
imod stn Bilie maa bære med sig in
denom selveste Pantservesten anklager
bent ved Nat og ved Dag ser deres
Överträdelse as Nästerettens og Broder
kjærlighedens Lov.
Naar Embebsmänd og Rtgmanb gjør
sig saa forhadt af Folket, at be maa ty
til Brugen af Metalveste af Frygt for
fkarpiadebe Patroner, da er det deres
egen Skyld. Thi ingen har en gyldnere
Anledning til at vinde Folkets Agtelse og
Hengivenhed end netop disse Mänd.
Hed at øve Ret og Retsärdighed mod
alle uden Forskjel, og ved at ofre Karak
ter, Talent og Midler i Humanismens
Tjeneste kunde disse Mand, leve fredeligt
og tilfreds, etiket og afholdt af alle Sam
fundsklasser.
Henrik Wergeland vat frygtet og for
hadt af ben norske Embedsstand ogiiet
norfle Aristokrati men af Folket var
han eistet. Det siges om ham, at om
han havde lagt sit Uht paa Vaterlands
Bro i Kristiania, fluide ingen ha rørt
bet.
Naar alt tommer til alt, et bet van
skeligere at følge i Judas Jskariots Fod
spor end det er at følge Mesteren fra
Nasareth Liv og Handling gjøre
mod andre hvad man vil, andre flal
gjøre mob sig.
Mellem Symbolet paa Tyranners
^vttdt og anklagende Samvittighed
Metalvesten og Symbolet paa uegen-'
nyttig Selvosrelse fot Nästen Korset
vilde det være heldigts at vælge det
sidste.
Lysets Riddervagt.
En Jnbsenber i Minneapolis
journal foreflaar, at ophave For
bubslovene mod Røveri, fordi disse Love
tydelig not ikke lader sig haandhæve.
Indsenderen udtaler sig herom i følgende
meget betegnende Ordelag:
„Med Henblikket paa de mange tøve
rifle Overfald paa vore Alfarveie er det
soleklart, at ethvert fornuftigt Menneske
maa indse, at Lovene mod dette Uvæsen
er et Kasko.
Den offentlige Mening er kanske ikke
stærk nok i Favör af Lovens Haandhä
velse endnu. Vilde bet derfor ikke være
bedre at faa disse Love ophavet? Alle
Mennesker erkender, at en Lov, som ikke
lader fig gjenneutföre i Praksis, er vær
re end ingen, da en saadan Slaphed kan
bevirke Ringeagt for al Lov, specielt i de
ungesSindjvg denneRingeagt blandt den
amerikanske Ungdom er allerede stor nok.
Den trænger ingen videre Udvikling.
Derfor vil jeg foreflaa,at det for den
opvoksende Ungdom vil være bedre at
ophæve vore Forbudslove mod Røveri
paa vore Alfarveie.
Men bet vilde neppe väre heldigt at
ha frit Roveri heller. Dette vilbe jo
ogsaa väre uforsvarligt. Og ba vi her
har med et Onbe per seat skaffe, bur
de det uden Tvil indskrænkes, ba det, font
vi klart nok har bevist, ikke lader sig pro
hibete ved Lovforordninger.
Hvorfor ikke gi Røverne License?
Lad License bli høi nok, saa alle, uden
respektable Røvere, holdes ude fra denne
Haanbtering. Paa ben Maade vil man
flaa to Fluer med en Smæk. Røveriet
vil naturligvis aftage ogsaa, eller idet
mindste Røvernes Antal mindste mens
Licensepengene vil hjælpe til at fylde vor
store frie Regjerings Skatkammer.
Stimændene selv vil antagelig ikke
approbere en saadan Plan til at begynde
med men med Udt Eftertanke vilde de
snart indse Fordelen ved en saadan Ord
ning. Thi naar de kunde faa en License
fra Regjeringen, vilde be ogsaa tunne
kræve Ret til Regjeringens Bestyttelse i
alle sine Rettigheder.
Men det bedste af alt vilde hænde
deres Haandtering vilde løftes op
i Høide
med al anden Slags respektabel Forret
ning fem har Bevillingsret.
Jeg gjør ikke Krav paa Originalitet i
de her fremkastede Tanker. De samme
Argumenter har med Held været brugt
Diskussionen om Saloonen, og hvorfor
da ikte anvende de samme paa bet her
omhanblede Onbe?
Ovenstaaenbe Indsendelse har sin
store Interesse som „Stof for Tanten".
Men Sammenligningen mellem Sti
manden og Saloonværten er ifølge vor
Mening dum.
En Stimand er frygtet af Foliet.
Naar han ligget paa Sur efter Bytte,
tyr han til Märket og til ubefarbede
Strøg.
sin Haandtering løbet han en stor
Resiko fatter selve Livet paa Spil.
En Saloonvært er ikke frygtet. Han
tyr ikke til Mørket. Han løber ingen
Resiko. Han er Fylkets Tjener
og Representant!
Saloonen er Folkemoralens offentlige
Gradestok. Saloonvärterne er ifølge
„Syd Dakota Ekko" og lignende Blade
den kristne Civilisation eller „Lysets
Riddervagt". Og alle dem, som nægter
at gaa med paa ben Paa stand, er en af
„Nattens sorte Ravne".
Hvor havde McKmley, Mark Hanna,
Clough og hele det republikanske Maski
neri været netop nu, om ikke netop denne
i „Lysets Riddervagt" havde vaaget over
og saa ihærdigt kjämpet for Partiets
Interesser?
Naar Folket med sin Stemmeseddel
gir Saloonvärten og Rigmandsparttets
Lovgivere fulo og uindskrænket Magt og
Herredømme ved Valgene, maa disse
Mænd ansees for Folkets Representanter
at väre Representanter for Folkets
Moral, Oplysning og politiske Selv
tfindighed. Med flige Mænb taaler en
©timanb ingen Sammenligning.
Vi viste, det maa gaa ravruskende galt
med Forholdene i Sandet, naar vi lagde
Mærke ttl det uhyre Kvantum af politisk
Kvaksalvernuxtur, som Folket gulpede i
ftg her i Høst. Bi skreg, og flaksede ad
varende med Vingerne men til ingen
Verdens Nytte var det. Amerika er
Kvaksalvernes Eldorado. Her er vist
not dem, som er saa dumme og tytstoltede
at be tager Hostetter Mavebitterts tre
Gang daglig for indgroede Negler og
Ligtorne. Dette flutter vt (Ravnene)
os til af den Olnständigheb, at Folket
iidste Valg troede Guldkuren fluide være
et probat Jjltbdel mob bc flaue Tider.
Jo større Fusk, man salbyber, jo vær
re Reklame. Se bare paa be omreisenbe
Kvaksalvere i Byerne, og læs beres svin
ske Avertisementer i Dybens og Mrbar
hedens journalistiske Lappetæpper!
Mere Vidnesbyrd haves ikke behov.
Reklamen sidste Høst hypnotiserede
Masserne. Den hypnotiserer altid for
resten, ben betre Reklamen for Mix
turer.
Man troede paa Averteringen og
Humbuggen. Bankøret og Storpoliti'.
kere frydede fig og gned sig frydefuldt i
Hænderne. Da Salget var over, og
man stængte sine Kramboder og flog
Snaget paa den politiske Markeskiste i
med et hvinende Smæk, saa Fj«r og
Dun paa os stakkels Ravneflrotter ry
stede, faa stod Folket og maapede og
ventede i uforklarlig Spænding paa
Kvakfalvemedicinens underfulde Virk
ninger.
Men ak! Man havde veiet Penge
der, hvor der ikke fandtes Brød. Det
viste sig nemlig at ben ub siregne Guld
kur vtrlede i mobsat Retning.
Santerne begyndte at ramle sammen
hele Sandet over. Bare i Cloughs og
„Pioneer Press" egen By Apostel
byen St. Paul bragede 6 figer og
siriver sets Banter sammen paa en
Uges Tid!
I
Mjølbyen, Minnespolis, staar det
ikte bebre ttl. Folket fra Rypernes
Verben staar og suger paaLabben efteråt
beres Confidence hl S canb: a Ban
ken ligger og flakset vingeflubt i Sølen.
Hurra forConfibencesen!
Og et trefo Idigt Hurra for „Lysets
Ribbervagt"!
Haabets bevingede Kotpeflægt begra
ber Folkets Børn forbi Bryan ikke blev
valgt. Nu faar „Sysets Riddervagt"
klare Biffen, mens vi holder os oppe
paa Bidderne, oppe i Høiden, hvor der
sindes Udsigt, fagre Solstrejf og forfri
skende Bindgnss.
En Ravn.
Fra Underwood, Minn.
Hr. Redaktør!
Snestorme og Bantfallittet høret nu
til Dagens Orden men her ved Under
wood føles ilte Snestormen paagtund
af den velsignede Stov, som beflyttende
hegnet om os. Og Banten her lait ikke
gaa republikansk, da vi mgen saadan
Institution har. Her har vi mange
Göder eller „dagligt Brød" efter Mar
tin Luthers Fortolkning saasorn: Mad
og Kiær, Hus og Hjem, god Siger og
(Sng og go de Nab oe r!
Ja, man faar reise baade langt og
længe, tør man finder det bebre enb her.
Her er Kirtesamfund af mange SlagS
men vi et alle Venner trods vore for
skjellige Troesmeninger. Det har höndt,
at en og anden af Folkets Ledere,
Jgaar den 12te Januar havde den fri
kristne Mentghed sit Aarsmøde som og
saa traf ind paa Menighedens 8de Aars
dag. En liden Festlighed var i dett Att»
ledning foranstaltet. I
disse Aar har
denne Menighed ftaat mangen Alvors
dyst med Storme og Modstande. Ufor
standige Prester har fpectelt gjort bitre
Angreb. Tænk, Brødre og Søstre, nær
og sjærn, som läser disse Linier vi
henvises til evig Pine for vor Gudstro
samt forbi vt efter Evne medarbeider
Drukken flaben, Uvidenheden og Rygges
løshedei:! Og dette af Sjaleførgewe!
Menigheden har dog, trods alt delte,
arbeidet fig frem til Selvstændighed, faa
det itu fer lysere ud for Fremtiden enb
nogensinde før i dens Historie.
Af Aarets Regnskaber viste det sig,
Menigheden har ogsaa i flere Aar eiet
en egen Gravlund, hvor afsjælede Lege
mer af alle Troesbekjendelfer og Tunge
maat faar fri Gravplads, faar hvile i
Ro trods ærlig Tvil og alvorlig Under
øgelse af bet store Ophav lit alt Gud.
Paa omtalte Gravlund blev for nogle
Aar siben begravet et Legeme, som biet»1
taget op sra en norsk luthersk Kirkegaard,
ordi vedkommende Prest følte ilde over,
at en, font ikke i fit Liv troede bogstave
ligt alt bet, Presten lærte, flulbe ligge
begravet i „inbviet Jorb!"
Nu hviler Legemet i Ro, for Aanden
sørger Gub.
John L. Ericksen blev paa AarSmøbet
enstemmig gjenvalgt Ul Prest det kom
mende Aar. Fire Familier forenede sig
meb Mentghebett. Og det er Rum for
flere, som ikke med god Samvittighed kan
sanktionere alle be sæboanlige Læresat»
ser. I
den unitariske Kirke astraves
ingen Ttoesbekjendelse af nogen, som
søger Optagelse. Sympati meb Kirlens
Aanb og Formaal er Hovebbetingelsen.
Ester Mødet beltog alle i et Kjærlig
hedsmaaltit), som bestod as Kager og
Kaffe og andre gode Retter. For denne.
Offervillighed skylbet vi Menighedens
tjalke Kvinber Tak!
Ligeledes n Tal til Pastor Ericksen
for det udmärkede Foredrog, som vistnok
mange ønsker at se trykt i „Rodhugge
ren", faa andre ogsaa kan faa Udbytte
af
dette Aandens Maaltid. H. O.
13de Jan. 1897.
Henning, Minn.
sælger Groceries og kjødet Farm
produkter. Altid punktlig Be
tjening. Gaa til ham.
Da jeg netop har overtaget dette Ho
tel, er jeg saa fri at anbefale mig paa
det bedste til Landsmænd i og omkring
Fergus Falls samt til enhver Reisende,
som besøger Byen. Den bedst mulige
Behandling garanteres alle. Kom og
orføg og fe, om jeg ikke holder Ord.
O. E. Snndnefs, Eier.
li
Pre»
stetne, har misbilliget dette Venflab Fol
ket imellem, hvorfor de ogsaa hat
søgt
at sætte Fjendskab blandt fredelige Na
boer. Sligt er sørgeligt men saa be
retter jo ogsaa Historien at det hat
vätet
netop saaledes siden Menneskeslægtens
Oprindelse.
at
Menigheden har betalt alle Udgifter
gjenturn Aaret og har endda en net liden
Pengesum i Kassen. Blandt de tilste
devarende subskriberedes der Presteløn
for kommende Aar. Kanske en bakker
Dag
vil et unitariflt Kirketaarn kneise
op mod Himlen, kalde Folkets Opmærk
somhed, Sind og Tanker, opad mob
Hsiden, opad mod et høter«, friere, te
nere, lysere og rigere Aandsliv, pege sow
Vidne om, at ogsaa vi Liberale tror
paa
Gud, Indbegrebet af alt skjønt, sandt og
godt i Livet. Ogsaa vi arbeider
paa at
„bli frelst", som det heder.
a:S:
i
Minn
Aug. Westad,
v
4
A
OMe«t»l KM.
O
A
I
v
,S'
'Sil .dcv
ft.
i1.' \n\n øle E. Hage»,»-»-««-,
Torkel O ftelte, gotretnina»»«WM*
A H. Ulsaker, Formand.
v. H. Ulsaker.
Labor Commissioner
Tayl»r, N. D. Jan. 1gS7.
P. B. Pub 1 i o.
Nyt Chinese Laundry,
Basement Cascade House,
Cascade Street,
Sam Lee, Propriet or,
Fergus Falls,
Det bedste sl. Dagen Hotel Fergus
Falls. $3.50 Ugen.