Newspaper Page Text
i «i 1 Sne. Roman af «lexand« »WHettt. (Forsat fra sorrige Nr.) Naar han da vendte tilbage og saa sin Kone mager oq uflidt rusle omkring K sine Smaatmg, tankte han paa hvor lidet han ogsaa i den Henseende havde v ladet Forfängeligheden vinde Bngt med sig hvor trofast og overbærende han havde været mod denye Hustru, der saa lider forstod ham, og for hvis Skyld han ,havde givet Afkald paa de blandende Kvindeskikkelser fra sine Dramme. Derfor havde Gud lønnet ham og la det ham beholde Johannes. Af otte Børn havde de mistet fem der nordpaa. Han Kone havde været saa svag, at hans eget kraftige Blod Ikke havde være til sträkkeligt til al holde Llv i de ©maa fcaat kun de tre ældste fulgte med, da be drog sydover. Døtrene var gifte just, som de begyndte at blive til Hygge Huset og soaledes blev Sønnen saa meget mere for ham. Brevene til og fra Johannes i For bindelse med Arbeidet i Hovedstadrns Avis blev næsten mere end hans egent lige prestelige Gjerning det,som udfyldte hans Liv. Men han frygtede ikke no gen Bebreidelse hverken af Gud eller Mennesker. Thl han kjendte nu sin Me uighed tilbunds. Han viste, at de var forstokket»: og selvkloge det,de behøvede, forat saa ben retie Hunger efter Ordet, var ikke den vennesäle og milde Hyrde men meget mere en kraftig Herrens Tje ner, som kunde tage dem i Nakken og Bøie de haarbe Halse. Derfor havde han fulgt og fulgte med god Samvittighed sit indre Kald til den ftørrre Kampplads, for at samles om les omkring Herrens Salvede med. Lan- dets ypperste Mænd og byde Stormen Trods. Og han var sig bevist, at intet Had— ikke engang nogen Ringeagt mod de la vere Klasser, fra hvilke Tidens Bevæ geiser steg op, kunde paavirke ham. Thi sin Ungdoms Delagtighed i Bondefor gudelsen havde han hverken glemt eller fornægtet. Han tilstod den for enhver, font vilde høre og han lagde til, at netop derfor netop fordi han selv havde gjort hele BevÄhelsen med førend ben endnu var forplumret af samvutig M^Hebsløse Fører«, derfor var han mer end ianske rogen anden istand til at sondre mellem det berettigede og/det fordærve lige i hele Tidens Retning. Naar først engang det arme vildledte Folk var revet ud af Kløerne paa de flette Dptglere, naar engang dette forargelige Stormløb mod alt, hvad der var heit og helligt, havde knust sin Pande mcd ben Gud font ikke lader sig spotte, o, bo skulde ingen vare ivrigere end han til at toge Saarene, til at modtage de ydmyge, glemme og tilgive. Mett enbttit var det Kampens Dag endnu lød Herrens Ord til sine Strids mænd: barer ikke Sværdet forgjæves. Og idet han nu rettede sig op og möbte sine faste ntørleblaa Pine i' Speilet, rnaotte han atter smile, ba Erindringen vendte tilbage om ben lille Scene inde i Stuen. Hvor smaat tog bet sig ikke ud for ham nit? han bestemte' sig til at være ettbnu mere ttttlb og overbarende hun lurtbe jo ikke vide stakkels Mina! hvor høit hans Tanker laa over henbes. Derpaa satte han stg breb og kraftig i sin store Armstol veb Kontorborbet, tanbte sin lange Pibe og ubfolbede otter Hovedstadens Avis. Han sandt snart Stedet og fortsatte rolig og fri for al smaaltg Bekymring Læsningen af sin «gen Artikel: "bet er en Komp mod Gud. "Men all«, som følge Forfør, rite, vil "komme til at märke, at bet Bliver bent "haarbt at stampe mob Braadden thi "Gud lader sig tlfe spotte hvad et Men neske saar, bet fiol han og høste." F. Kristiania, »den April 1SS«. Kjære Fader! Du giver mig i bit sibste Brev en ntilb Bebreidelse, forbi jeg har labet nogen Ttd hengaa uden at meddele dig udsørligre Bested om For holdene herinde i Byen. Du har isand hed meget Ret og jeg ntaa Bore totte dig for din spøgefulde Revselse, idet jeg nu strider til at bekjende saovel Aarsa gen til min Forsømmelighed som ogsaa til at Bede dig om Samtykke og Velsig nelse til et vigtigt Skridt, jeg i disse Da ge under Bøn ogSelvprøvelse har vovet at tage. Jeg er nemlig forlovet, det vil sige: jgeg hor modtaget ett ung og elskelig KvindeS Jaord mett jeg sinder, at det ganske faregne Forhold, som Gud v«re lovet Bestaar mellem big og mig, gjør bet til en tjær Pligt for mig at inb- hente bit Raab og bit Samtykke, tuben jeg gtuer benne saa meget attraaebe For Binbetfe officiel Besegling for Gub og Mennesker. Min Kjæreste—Du Vil forjtaa ben Følelse af Lykke, som gjmnembæver mig veb bette Ord, og jeg haabec, jeg meb Sandhed Ian sige ben rene og kydske Glade ved Tanken om ben Hjalp og Velsignelse, som er os forjættet i en god og trofast Hustrus Omgjengelfe hun er Datter af Jørgen Pram, faa hun tilhører ikke blot en gammel og gob Fa milie men hun er ogsaa hvab man mao falde meget formuende. Jeg skynber mig meb at sige bette, ikke forbi bet har nogen Betydning hverken for mig eller big men forat jeg ikke engang over for mig selv flal synes at faa ben mtnbste Skjær af at ville affektere ett Ligegyldig hed, om naar ben er forstilt, vilde være ben værsteAnklage. Jeg har gjort hen bes Bekjendlskab i Selskabslivet, hvor jeg den forløbne Vinter ligesaa meget ifølge dit Dnfke font i Overensstemmelse med min egen Lyst har beltaget temme lig jäont og nnber be foihaanbværenbe spænbte jeg fan nästen sige ophidsede Tilstande har min Kjärlighev vokjet frem unber abskillig Prøvelse og Modgang. Det er nemlig, som jeg iffe behøver at at fortalle Dig en hel Del forbær Bebe Elementer mellem be unge Mänb og selv en Familie font den Pramfie er ikke fri for Ttbens Paavtrkning. Saa ledes har mm Gabriele nogle Fattere, font i Forening meb en Släng af lige finbebe Benn har opbubr alt, for at gjøre mig umulig ja vel enbog latter lig i henbes Dine. Det er ikke blot mitt Stilling om Theolog ber i bisse Tiber, hvor bet at vare Kristen fra visse Holb nærmest betragtes som et Slags mild Idioti men det at være din Søn er ogsaa i bisse Herrers Pine en Abkvmst til Had og Forfølgelse, som jeg tilstaar, at jeg er stolt af nu, ba Sei ren endelig er min, og Gabriele har gi« vet efter eller rettere: efter at hun veb et nøiere Kjendflob er kommen til Klarhed over, hvor b« tilslut sinbes be folibere Egenskaber, paa hvilke ber alene tør bhgges Hoab om en evig og varig Lykke her paa Jorben. Tro nu tkke tjære Fader! at jeg fortæller Dig bette for at prale. Mit Hjerte er i Sanbheb altfor opfyldt af ydmyg Tak til Herren, som i sin Naabe har ført mig faa langt men jeg maatte Berøre betie, for at forklare bet hele,faa ledes som leg aaBent og tillidsfuldt vi! lægge det altsammen frem. for Dig. D?tte moderne Uvæsen, font altfaa er trængt faa nær inb paa Livet af min dyrebare Gabriele, har nemlig ikke labet henbe ganske ganske upaavirket. Jeg kan besværre ikke med fuld Sanbheb sige Dig, at ben Kvinde, jeg udbeder mig bit Samtykke til at ægte, er en |ulbt ud fond og enfolbig Troende. Jeg markede straks ved Begyndelsen af vott Bekjendt ftab men det vor saa langt fra at virke fraftøbenbe paa mig, at jeg snarer maa tro, at ben stærke Tiltrækning, som ben ne Kvinbe ubøvebe paa mig, for en'ikke ringe Del kan tilskrives et inberligt Pn ske cm at Bibrage ttl, at NaabenS klare Lys kunbe .finbe Jnbgajig i benne faa fkjønt ubrustebe Sjæl. Og vore Sam taler Bar ogsaa Itge fra bet første Præget af Alvor felv mibt i be mest mobftrtbenbe Omgivelser, saolebes font bet verdslige Selskabsliv, hvor vi mobtes, førte bet meb fig. Poa samme Tib som jeg selv følgelig afholbt mig fra ethvert birckte Omvenbelfebforføg, der kun vilde virket ffræmmenbe og flillenbe mellem os, lagbe jeg bog intet Skjul paa min en foldige Kristentro og jeg afholbt mtg meb Billie faa meget fom muligt fra at imøbegaa be mange gobtkjøBs Angreb paa Kristenbommen, som Du veb, Van troen tit alle Tiber har faa gob Raab paa, og som jeg vel for en ftorDel kunbe tante mig var henbe unberftudt af be nævnte F«ttere og Slanget. Og jeg tør kanske tro, at ben Sagtmodighed og Sinbsligevägt, hvormed jeg Bar denne min Part af Kristi Forfmäbetfe, font i disse Dage faa rigelig udøses over hans Bekjendere, kan have Bidraget til at have mig i hendes Omdømme tiltrods for alle OndfkoBens Rænker og Kunstgreb, faa at hun, da jeg igaar efter en lang Samtale for sidste Gang 6ab henbe give mig et Bestemt Svor, lagbe sin Haand i min og sagde med Bevæget Stemme disse Ord: "De er dog den, jeg mest hor Lid til —jeg vil være Deres." Se tjære Faderl bette er Historien ont min Lykke men ber kom noget Bag efter, fom siben ikke laber mig Fred eller Hvile i mit Sind. Thi ba hun havde agt bisse Orb, og allerebe vilbe tage Afskeb mig, vt møbte nemlig Fru PramS Vogn fagbe hun smilende: "Men paa en Betingelse: De maa tlfe «odhuggerett Tirada« Bltve Prest,— det ntaa De love mtg? tov mig det!" Jo her er det Punlt, hvorom siben olle mine. Tanter har breiet sig, og til hvlltet jeg i selve bette Brev of en ui tnobftaaelig og pinlig Magt har følt mig dragen. Hvab ffulbe jeg gjøre? eller lab mig först prøve at flare hvab jeg gjorde,thi Indtrykket var i bisse Pie blikke saa overvælbenbe, og bet hele gik i Virkeligheben faa sort, at jeg neppe er mtg helt ub bevidst, hvad jeg fagbe, hvilke Orb jeg benyttede mig af. Men ligefaa vist, fom fom jeg tør falde Gud til Bidne paa, at jeg aldrig ikke en gang i hin Stund har tænkt for Alvor paa at svigte mit Kald fom en tinge, men trofast Ordets Tjener ligesaa libet tør jeg Benegte, at be Orb, hvori jeg gav mitt overstrømmenbe Lyksalighed over henbes Samtykke Luft, kunbe for komme henbe ont en fnlbstænbig Opgi velse af alt, hvab ber maatte stribe mob henbes Pnfle og Villie. Her har Du min Sfrøbeligheb og min Synb gode Fader! jeg ved vel, at jeg forben font for alt staar til RegnskaB for Lysenes Faber men jeg nedlægger min Brøde i dit Hjerte som mut när me ste Instans, at Du skal ætte mig trette og lede mig i benne Sag. Thi om jeg enb kan finbe nogen* Undskyldning for mtg i den Omstandighet», at der ikke var Tid til nogen grundig Drøftelse as et jaa alvorligt Spørs maal Fru Pram lob allerede Kudsken holde —, saa staar jeg bog nu rntbt foran Kravet, tbet jeg gaar heit for at møbe Gabriele. Skal jeg ba kort og gobt fastholde min Beslutning at Blive Prest og saolebes kanske hibføre en Misstemning, der nu i vor Kjärttgheds allerførste Morgengry vilbe, fom en hen farende Nattefrost, lægge alle Spirer öde, »g ganske forfpilbe benne Lykke, jeg faa heftigt hor attraaet og nu enbelig fyntes i fao när Besiddelse af? O give Gub, jeg havbe big her Fa ber! Du, hvis Roab og Veiledning jeg faa libet kan unbväre, og uben hvis bytebare Samtykke jeg hibttl ikke har foretaget noget vigtigere Skribt i Livet. I al benne Uvished er jeg derfor stanset veb ben Beslutning at vente bisse faa Dage, inbttl jeg kan faa Svar fra big saolebes fom Du raaber mtg, vil jeg visselig handle, hvab bet saa flal koste mig. Imidlertid vil jeg Omgangen med mm Forlovede, Du maa ikte vredes over, at jeg i min forelfleoe Lykke glædet mig ved bette Orb, overfor GaBriele vil jeg prøve at unbvige en al vorligere Drøftelse af bette Spørsmoal og faalebeS oppebie dit Brev. Gnv give, at Sagen maatte stille sig for dig i det famme Lys, som mit Haob lober mig se den t: at nemlig Tiden og muli gens onbre Omgivelser kunbe Bringe min Gabriele til at forsone sig nteb Tanken om en Livsstilling, font hun desværre har faa feilagtige Begreber om. Se alt dette har egotsttfl optaget mig faa meget, at jeg altfor libet har passet paa at holbe mig a jour meb Be givenhederne herinde men nu nærmet sig ben velsignede Paasketid, og ba haa ber jeg i Hjemmets lune Krog at tunne fltlbre Dig ben onbe Nerdens Røre og Vildfarelser. Jeg fan først komme Pao fleaften, da jeg fom jeg vel har for talt allerebe for lang Ttb siben er inb buden ttl Middag hos Professoren Skjærtorsdag og hvor vilde jeg tkke være over al Beskrivelse lykkelig, om jeg kunde hjemføre min Gabriele til vor lille Krebs! Hils ben fjäre gobe Mober og fertal henbe ont min Lykke. Her inde taler alle om btn sidste Artikel, og Du kan vel tænke, at jeg faar mange varme Hilsenet til Dig. Ogsaa fro Stockholm Ian Du snart vente noget, fagbe i Lørbags han vilbe ikke forflate sig yderligere men paa hans venlige Mine kunbe jeg læse, at ben Skinsyge, fom for var faa aa benbar fra hons Side, nu synes ganske afløst af en ubetinget Anetkjendelse as btn Overlegenhet». Og nu —tjære Fader, lægger jeg for faavibt min Fremtibs Lykke i bine Hän ber, fom jeg af bit Brev vil vibe, om jeg har bit Bifalt» til bet, jeg har gjort, og om jeg tør vente din Velsignelse til at gaa vibere fom mit Hjerte begjerer. Maatte vor sälles Faber væte hos Dig nu som ofte meb Bisborn og Kjærlig hebs Raab ham til Wre og mig til Gavn og Glæde. ®in hengivne Sön V øtanbalenS Prest egaard, 6te April 1881. Min egen tjære Johannes! At Du ilte flal tcefe hele bette Brev, jeg nu Begynber og fom tonske Bliver langt, i Spanbing og Uvished, vil jeg allerebe straks begynde meb at fenbe Dig min faderlige Lykønflnmg til bin For lovelfe og maatte den Herte Gub, un 1897. de« LKde Januar der hvis Dine jeg et overbevist ont, at Du hat følt Dig i benne Sag, ogfaa fremdeles stadfæste sig fom ben trofaste, bet aldrig flippet os, faalænge W ikke flippet ham. Dit Brev at 2den dittneS et fltevet ub af ben ægte fønlize Aand, font jeg fjender hos min Johannes og jeg flal gjengjælbe Dig bin Aabenheb, idet jeg, for at give Dig et gobt og paatibetig^ Raab, vil pookalbe ikke Blot min fader lige Kjærlighet», men ogfaa et forholds vis langt og ikke ørkesløst tilbragt Livs kristelige Erfaring. Først ntaa jeg ybe Dig pun min fulde Anerkjenbelfe, forbi Du kanfle har holdt Dig fri for be For elskedes almindelige Overdrivelser i ©tilbringen saavel af sine egne Følelsers Styrte og Varmegrad fom of beit Elske des Deilighet) og fortreffelige Egenska ber» Dette bit Moabeholb giver mig— ben erfarne Mont» ben Bedste Garan ti og bet er hovedsagligt paa beite selv samme Maadehold, at jeg Bygger mtt Haab om velsignelsesrige Følger as bit Balg saavel for Dig fom for henbe ja udover videre Kredse. Thi der er jo unægtelig abskilligt veb btn Forbinbelfe med denne unge Dame, fom om end iffe ligefrem, hvad jeg vilde kolde Be tænkeligt, dog er af faa stor Betybning, at bet fuldt ubfraoer ben rolige Overvei else, som ben blinbe EUkov sjelbent lev ner noget af. Jeg mener tkke faa meget oe ydre Forhold ben Ptomfle Familie er, om enb noget blanbet eg fom Du felv siger visselig ikke uben mindre gode Elementer, bog altid en af be bebste inbeit Kjøbmandsstanden og hvab ben Rigbom angaar, som Du nteb faa megen Samvittighebsfulbheb hentydet til faa bør ikke bett forvirre eller forurolige Dig. Thi for bet første vil Du i btn egen Bevidsthed have et tilftrokkeligt Värn mod be unge Tunger, font bet maa Du være forberedt paa! ikke vil forflaane Dig for be mest nærgaoenbe Beflylbnmger, naar bet nu viser sig, at De er Bleven forlovet nteb en af Landets rigeste Arvinger. Og hvad bernäst selve Rigbommen angaar —bisse Penge, som for faa mange er Livets ©nm, faa vide jo vi fom Kristne, baabe hvor ringe be ere, men og hvor farligt be kunne blive. Det er imidlertid overfor et Men neske i din Alder og méb bin ideelle Ud vikling mindre nødvendigt at fremholde Rigdommens Fristelser og Farer sna rere maa jeg som den mere vetdensersar ne advare Dig mod altfor meget at rin geagte det jordiske Gods. Der er nem# lig i den rizelig Besiddelse af Guds tt« theltge Gaver foruden den Lykke at kun ne give og meddele de Trængende—og faa gjemt ett anden anden Velsignelse, som Gud mangen Gange baabe forbum og nu Har udøst over bent af fitte Tjenere, fom han Har ubkaaret ttl at fulbføre sine evige Raabflagninger blanbttøZenttefleite unber mere omfattenbe Formet og paa en menneskeligt talt mere storar tet og mægtig Maabe. Den rige og overfløbige Besibbelser af Livets Gober i Forbindelse meb et ybmygt ©inb og en enfolbig kristelig Barnetro bette min tjære Søn! er vistnof Gaver, fom tun faare fjelbent falbe i et enkelt Menne fles Lob men vi vibe bog Gub være lovet, at be sinbes forenebe. Og berfom Du min dyrebare Johannes! fluide være ubfeet til en af bisse enkelte, faa vilbe bette for mig være ligesom et klart Lys til Forftaaelse af Gubs vtb undetlige Kjätligheb og Miskundhed. Thi mit eget Liv er fom Du ved Hengaaet stille og Beskedent Arbeide i Herrens fkjulte Vingaarde, og om jeg end nu paa mine forholdsvis gamle Da ge er Bleven nodt ttl at indtage en Post de forefie Rakker i «tampen mod Løgn og Vantro, faa er dette bog for intet at regne det tør jeg vel nu sige uden at frygte for Slangens List! det ertog ingenting imod, hvab jeg lunde våret Ble vet for mit Land og Foll, om jeg fro JlngBontmen af havde modtaget, hvad Livet faa rigeligt Bød mig Anlebning til af be Midler og ben Magt, ber Bærer et Mennefle frem og op ttl sin Samtids høieste Høiber. Men jeg havbe min Pal i Kjødet, og Gud väte lovet, fom tidlig viste mig dett. Jeg vilde itle gaa ben Vei, fom Baabe mtne Venner og til big tør jeg not sige det mine Evnet anviste mig jeg følte, hvor Forfængelighedens Fristelse laa nät et Menneske ubruftet saolebes fom jeg og jeg tør sige, at bet nteb Gubs Hjälp lykkebeS mig ät unbgaa Faren. Hverken veb mit ZEyteflab eller paa min (gmbebsbane har jeg nogensinde set hen til be Forbringer, en aitbett i mit Sted muligens kunde ville stillet. Men naar jeg nu uden at rofe mig felv, fan fremlagge mtt Liv i bets Tarvelighed og mongehaanbe Forargelse, faa vil jeg paa famme Tib font jeg takket ben Het re Gub, fom har ført mig, ogfaa tilsto» min fjäre Søn! at bet ikke altib har været faa flart for mig, om jeg ogfaa handlede ret at väre saa strængt paa Post mob mig felv. Der er i F*5 ielfen af sine egne Evnet noget Beretti get, fom man kanske ikke trobser helt u= straffet i Langben. Men netop berfor gjorde Efterretningen om bin Forlovelse et saa dybt Indtryk paa mig. Thi der som det har behaget Gud at finde dig min Søn, mere värdig og mere fliffet til at Bare et stort og rigt Ansvar, faa vil jeg deri fe en Belønning for min egen Forsagelse og Du Bøt ba fansfe ogsaa i alt bette jorbtfle Gobs, som bitt lykke lige Kjærlighed bringer dig i Tilgift, fe et Vink fra oven, fom Du bør nøie give Agt paa i Lydighed og Taknemlighed. Og om Dit enb meb bin Alber og for« holbsvis ringe Erfaring i Livets prak tiske Skole kan vare tilbøielig til at un dervnrdere be materielle Midler,saa maa Du tro mig paa mit Ord, at til alle Tider og isär faa fyues bet i Ti der fom disse, betjener Gud sig mer enb nogensinbe netop os bisse, materielle Mtbler i Kampen mob selv bet mest ma terielle —Materialismen selv. Og jeg, som nu er midt oppe i ben Bevægelje, der ligesom et Uveit farer hen over Landet, uden at jeg noget Øieblik for virres af Tvil eller Raadløshed, jeg kan fe og fer olierede tydeligt for mig, hvil ken Magt og Vakst til det gode, der lig ger gjemt og saa gobt fom ubrugt i bin tilkommende Svigerfaders Navn, øg som i Forbindelse med den uhyre Støtte, som baabe direkte og inbirefte ligger i en solid økonomifk Baggrunb, vil være for ben gobe Sag of stor ja uendelig stor Be tybning. Saolebes er Du min egen fjære Søn! muligens udset til at tilfore os nye Krafter og ny Velsignelse, ag maafle vil Du en Gang, naar Seiren er vunden for Kristendommen tomme til at nyde Frugterne i et lyst og rigt Liv under en kristelig og kraftig Regjering. Det var nogle af mine Tanker ved Læsningen af dit kjære Brev men fom jeg ovenfor har sagt og fom Du selv si ger bisse bin tilfontmenbe Hustrus ybre Livssorholb er iffe bet väsentlige hverfen for dig eller mig. Langt vigti gere, og bet hvorpaa bet egentlig kommer an, er et Menneskes inbre Liv og hans Gudsforhold. Og bet har gjprt mig gobt og varmt om Hjertet at se, meb hvilfen Samvittighedsfuldhed og med hvor megen Alvor Du har opfattet og din lille Strid med den Elskede om Spørsmaaiet Prest eller ikke Prest. Men tilgiv, mitt tjäre Dreng! om din gamle Foder har truffet ganske fmaat paa Smilebaandet over denne megen -Høiti delighed. Thi vel er det ikke stort, Du fortæller mig om din Gabriele men faa Moroco, $2,75, unbetligt er bet nu engang: ikte alle be høver ligemeget for at forstaa en Ting. Og jeg, fer Dit, jeg er ogjaa ben Ret ning meget ttøtfom. Jeg har allerebe et ganske gobt Billebe af btn Kjæreste paa visse Punkter fer jeg kanfle,hvis Du itllaber, endog klarere enh Du felv. Hun er frtsinbet og, isär i religiøs Henseende hun veti, at Presterne altid har holdt poa Trældom og iUtørfe hun elsker be Fat tige og Undertrykte og taaler ikke ben mindste Forurettelse of Svage. Hun har reift og hun hor læst og hun har altid været rig nok til aldrig at støde paa en uovervmbelig Mobstaub. Nu elsker hun en ung Manb, og han vil vare Prest? umuligt! aldeles umuligt! Hvab skal nu vi to gjøre, Du og jeg, mut JohonneS? Jo, vi flal lære benne elfkvärbtge unge Dame at tanke bette, og ikke blot tanke sig bet som en Muligheb mett vi skal hjælpe hende saolebes, at hun skal takke sin Guo og fin Preftemanb, fordt hun lærte at bøie fig, ikke, blot for ben jorbiike Elskov, men for Guds uen delige Kjærlighet». Og mit Raab ttl dig er derfor kortelig dette: lod hende komme lab hende bare komme hid op til Granbalens Prestegaarv nu i Paasken, faa vil jeg vabbe meb big om en gob Cigar, at til Pmtse er en Preste frue henbes Ønskers Maal. Ja bliv nu ikke vred over min spøge sulbe Tone. Jeg paafljsnner og gläder mig over bit Alvor i benne Sag, og billiget fuldstændig bitt Kreingangsmaa be. Det er hverken klogt, ei heller har vi Lov til at forspilde, hvad der for os, eller andre kan blive tit Gavn og Vel signelse, veb o sätte Orb mob Orb i Uforsonlighed. Du flal fe, Gud, vil not alting mage og min ringe Bistand flal -uu faa, det lover jeg big Du ved, jeg har adflillig Evne til at om ganes Mennefler. Hils hende nu fo reløbig paa det fjärligfte fra en gammel Prest og sig hende, at jeg iffe skriver, forbi jeg haabec snart at tunne ønfle henbe munbtlig vel tommen som Dottet. Ogsaa fra Mober maa bu hilfe hun blev naturligvis meget glab, men bog noget alteret ben ©taffel! over at skulle modtage en ung fin Dame paa Bispefammeret. Nu gaar bu naturlig vis straks tit Prams, hvor jeg beber big frembære vor Hilsener. Fruen er som bu vel ved Datter af Byfoged Bennechen, og jeg mindedes den Opsigt, det vakte, da hun log den tørre og noget kjedelige Jørgen Pram. Hatt hot for resten altid indtaget en noget uklar Stilling, stjønt ha« jo naturligvis i Grunden er paa ben rette Side men om man kunbe bringe ham til en mere ef fektiv Deltagelse i bet offentlige Liv, vilbe bet være lige faa gavnligt for So gen fom for ham felv. v ,' ... County, State 1 Til Din hengivne Fader .7. D. I. (Fortfottes.) v v v 'M v-B i e S: 0 E \n\n Johannes. Hon. W. J. Bryan is in every way fitted for the production of ii work of Buch magnitude as "The First Battle." He is the leading exponent of bimetallism. It has been said of him that no man since Andrew Jackson ever stood as close, to the people. His name is dear to those who believe in the principles he advocates. His utterances have become household words. Endowed with all the sterling qualities of stalwart manhood, and possessing the rich intellectual gifts which Genius lavishes on her favorite sons, he stands to-day in the front rank of American statesmen. The announcement that one-half the royalties received from the sale of "The. First Battle" would be devoted to the advancement of bimetallism has stimulated activity among silver organizations throughout the country. Everyone who has the cause at heart will purchase a copy of this great work. Political differences wili not affect its sale. Regardless of personal opinion, opponents of free coinage will buy it in order to learn what the eminent author says on this important subject. The representation editon of this book will be ready from the press about February 1st, and is not the same as the newspaper edition which now is out. The prices quoted below are for the representation edition only. The" work contains the best examples of the author's wonderful oratory,- the most noteworty incidents of his famous tour, a careful review of the political situa tion, and a discussion of the election returns, and the future possibilities of bime tallism as a political issue, Send orders to I. H. Ulsaker, Fergus Falls, Minn. Prices:—Cloth, $1.75. (Remember this is not the same edition as that sold for $1.50. This is printed on good paper, and contains more and better illustrations.) Half Moroco, $2.25. Full Mr. I. H- Ulsaker. Agt., Fergus Falls, Min n. 4 Enclosed find tz........ ...for Copy of "The First Battle'," bound in .......................... which you will please send to my Address. Name,...,. ...................... ... 0. _•••' •••.?»#* I