Rodhuggeren. [volume], January 26, 1897, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
WW
$
•r
v $
j.
Til Arne Garborg.
Saa vil vi lukke op for dem,
font kommer fra de trange Hjem.
Vl lukker op, fatt der kan sta»
et aabent Nprge for de smaa.
Den førflt Gang, jeg læste hvad du flrev,
Det var en Vinteraften, Sneen drev,
Jeg læste din Fortælling „Cn Stordaad",
Til Ørnene fordunklet blev af Gra«d.
Om Hansemand. og om Johannemor,
Og om Studenten, som paa Hyblen bor,
Han fob og varmed sig ved Ovnens Glöd
Mens disse to gik rundt og sang forBrød.
Og Sneen sög omkring den blege Kind
De stod og spilled i den barske Vind,
Han felte Medynk med de stakkers smaa
Som hjemlös om i Gaderne maa gaa.
Tolv Skilling eteb han, se det bar alt!
Nok til at faa sin Middagsmad betalt,
Han ønfleb tørre deres Taarer af,
Han iled ned, og Skillingen dem gav.
Da blev Johannemor saa hjerteglad?
Nu fluide hun og Hansemand faa Mad.
De flyndte sig strax hen til syge Mor
studentens Daad. den var tfanbheb stor.
Modtag min ringe Tak for hvad du strev
Min Tak for alt det, söm nu sønderrev,
fif Overtro og Dogmatikkers Baand,
Gom slynger Sanker om den frie Hand.
Saa stävn kun fremad, altid langer frem!
Lad Standens Fakkel, lyse fra dit Hjem
Da fler vil følge ester dine Spor,
Ofl svinge Frihedsfanen over Nord.
U v e i r.
Præsten ber i Bygden var Biet gammel
og svag han fik Kapellan til at hjælpe
sig i Embedet.
Det var rigttg en Stortaler. Nidkjär
og ivrig
Røtedes
&
K 'iM::
v
Ii
Sfe
'l&v
I
han ikke med bare at
præke i Kirken om Søndagen som Gam
lepræsten men for omkring i ©roenderne
og prækede.
Og Folk roste Præsten.
Rigtignok otr der nogle som syntes
han holdt sig vel meget til det onde: saa
bedst Skjävhederne hos Næsten var mest
veltalende, naar ha« dømte og ferbømte.
M?n bet trängtes vel, fpaar jeg, for hele
Bygden var indhyllet i Mørke, nedsunket
i Raahed og Ugudelighed, eftersom han
sagde. Gamleprästen fik ogsaa sit: maatte
høre Hentydninger til „Lejesvende",
»blinde, dovne Hyrder, som oad det
Fede, tjfædte sig varmt med -Ulden, og
lob Faarene omkomme paa Bidderne."
Gamlepræsten forstod følte lig saaret
sukkede og overlod Dommen til ham, om
«r retfærdig.
i
&
1
Kapellanen var brændende i Aanden
gav sig ikke af med Hverdags sager han
vidste, hvad der var det ette fornødne.
Den gamle Præst havde været en virk
som, venlig Mand. Hele Bygden havde
i en lang Rakse Aar søgt og fundet
Raad, Oplysning og Trøst hos ham.
Er jeg ibcit, saa gaar jeg til Prästen,
sa Bjørn Dromslid, han sir tkke nei, saa
sandt han kan hjälpe.
Det er sandt, sa Aslak Aabo, jeg sy
nes virkelig han altid hjælper. Sandelig,
bare jeg faar tale med ham om Sagen,
lysner det, letner for Brystet og Van
ffelighederne jevnes.
Han præker tkke saa levende som Ny
mann, sa Knut Haug.
Hmh! sa Bjørn Dromslid, jeg mener
nästen det er en levende Præken, at vare
venlig, velvillig og hjælpsom mod Folk i
det daglige Livs Smaahändelser.
Det Kapellanen ivrede allermest
mob var bog Dans og Fiolinfpil. Havde
der vært Dansemorro etsteds i Bygden
indfandt han sig og tatte Bedkommende
tilrette med mange haarde Ord:
„laane Hus til saada» Usædelighed,
Raahed og Djavelflab!"
Folk tog tiltakke med det i Tavshed.
Det led noget ester Jul. I uge
vis havde bet neet og føget: Sneen var
nu faa stor, at endog be ældste Folk ikke
kunde mindes flig Sne-Vinter. Saa
flog bet med et om til Tøveir og Slud.
Mange mindedes hin Uveirsnat 20de
Januar 1839, da Zne-Raset sopte Hu
sene väk paa Skretvedt-Gaardene Folk
og Fæ fulgte med, saa ikke et Liv bjer
gedes mindedes, og frygtede en
lignende Ulykke nu.
I Præstegaarden var ogsaa Uveir
men det tog ikke saa haardt ber, den laa
flig at Fjeld og Skog gav Ly.
Ungprästen saa op, hvergang Vinden
tog i. Han følte rngen skarp, kolb Träk
tig den Fattigfolk føler i beres gisne
Hytter. For bet var et varmt koseligt
Rum han ab i. Bakre Møbler Skil
derier paa Væggene mange prydelige
Smaating paa Bord og Pidestal Por
trætter of Præster og Bisper, der mildt
lyste deres Velsignelse over ham i hans
Arbeide. Han sad og firet* paa Præ
kenen til Morgendagen mild og kjærlig
i H««en.
Han havde tyndt Haar, nästen ingen
Skjigvækst frit tilrundet Ansigt ett
vakker Mand med passelig fyldige Lem
mer.
Han var iaande følte det paa sig, han
kom til at tale kraftigt imorgen. Nid
kjært flrev han saa Pennen sprutede.
Beiret vokste i Vildhed: Vinden fled
Tagbordene af Udhusene Regnet pldfle
be mod Ruderne
Han maatte lægge Märke til bet la
Pennen ned nogle Pieblikke fik Indfly
delser: den vrede Gud tordner og lyner
fra Sinai mod de onde MenneskersBørn
han puster be Ugudelige bort som Agner.
Men imorgen flulbe han heller
ikke glemme den milbe Luftning, ben
svale Susen, hvori ogsaa Gub er, naar
man tror. Sandelig, Gud« Strenghed
er forklædt Barmhjertighed for dem, forn
kjender Wooden. Den lille Flok -ton
glad og tryg se paa ødelæggelsen.
Han tændte Piben strakte sig vel
behagelig i den laglige Stol, følte Gud
er let at love.
O*»-!»
f»,'
Stody«ggre«, TieSdas, de» 2«be 1897
Had var "bet Han. sprat op der
hørtes en dump Larm og Susen i Luf
ten bet rullede som fjern Torden. Han
gik bort til Vinduet, saa ud ud i
sorte Natten.
Han satte flg igjen, saa Prækenen
igjennem smilte tilfreds tilsø iebe libt
her og der. Lagde sig i den varme,
bløde Seng læste en Stund, slukkede
saa Lyset og sovnede.
Han drömte ikke om at i hans Bygd
laa nu netop Mennesker slagne, brudte
knuste og droges med Døden under Sne
fonnerne. Det var godt, for det gjør
forntid Søvnen urolig at vide faadant
noget.
Om Morgenen var Beiret fint. Han
kjørte til Anneks-Kirken. Veien var
daarlig „brøyt", og bet gik tungt. Prä
sten ærgrebe sig, som ventelig kunde væ
re. Det var flamlsst af Folk flig at
forsømme SnebrØytningen be var faa
dumme og likesæle iddest ikke til at Heide
Veiene aabne. De var ikke engang paa
förde nu med at maake og udbedre vær
ste Hullerne i Dag, en Messedag, des
mer.
Han rak frem sent. F°* ud af Slæ
den og indi Præste-Kammeret. Han
afviste fort dem, som vilde tale med ham
klædte sig om i en Fart og gif lige i
Kirken.
Der var faa Folk. Han havde sat
sig for i Dag at ta med den milbe, fagte
Susen. Det gik rundt for ham.
Harmeligt tale saa gobt for tomme Väg
gene!v Alt for galt ogsaa: til Lag og
Dans fandt de Veten men Kirken did
op var for tungt. Folk var kolde, for
stokkede, likesæle ingen Agt for Præst,
Øvrighed, Guds Ord og Hus!
De stk en ganfle almindelig Skjænde
Præken.
Efter Gudstjenesten fik han rede paa
Durren han havde hørt. Nordligst i
Bygden var gnat et Sneskred: Hallands
Gaarbene var strøgne med, saa der ikke
var ringeste Haab om at bjerge Liv ber.
Oder Pladsen Sneglerud var ogsaa
gaat et Ras: der arbeidede man med at
bjerge hodde Von om at faa frem Folk
levende, for mon hørte det jamrede sig
under Sneen.
Medens be talte om lette, kom en som
sa, at nu havde de fundet alle de ned«
væltede: de var ilive, men ct Pat örn
var ilde medfarne. Og saa var ber et
fremmed Kvindfolk: hun var flig brudt
sønder og sammen, at bet var uvist om
hun kunde leve.
Biørn DromSlid bod Præsten være
med og fe til den flaqtflaaede Kvinde.
Prästen likte sig ilde be vonde
Veie, den lune Stue hjemme og ben gode
Middagsmad.
Hvad'er det for Kvindfolk? fa han
hoatbt.
w38 ved ikke, fa Bjørn. Det er vel
en af disse Reisende» tænker jeg. Hun
og Manden hendes font til Pladsen om
Lørdagen og bad om HuS Helgen over.
Han fee ud til at være en ordentlig
Mand han græder og beder Præsten
vSre saa venlig se til Kvneu han frygter
det er til Døden med hende.
Præsten var tvihuga. Han vilde helst
fige nei men Vangede ikke bent frem.
Ah! saa ærgerligt.
Hvorfor kom ikke Manden selv
Han kunde ikke forlede sin døende
Hustru.
Hvem ved om det er hans Hustru!
snerrede Præsten.
Hun er i bet minbste et Menneske, sa
Biørn, og saa paa Præsten, faa denne
flog Pinene ned.
Er her mødt frem Skyds?
Nei.
Saa reiser jeg ikke. Jeg vil ikke to
min Hest i dette Uføre. Og om jeg tog
min egen Hest, hvem fluide i Tilfælde
be
Bjørn bröd Prästen af og fa: Min
Hest jtaar færdig jeg byder mig til at
kjøre Præsten.
Saa kjør ivei, da, sa Prosten uvilligt
btr var ingen flere Udflugter at finde.
Man havde faa! Stakkelen i Hus paa
Dromslid, sym ikke laa langt fra Ulyf
kesstedet. Hun saa ud til at være i sine
bedste Aar, og havde vist engang været
fager nu var Ansigtet magert, gulblegt,
smaarynket om Linene. Begge Ben
vor brudte Brystet sandsynligvis knust,
for hun pustede besvärligt og spyttede af
og lit Blod. Der var gaat Bud efter
Doktor men han boede desværre en fem
seks Mil borte ikke vist han
hjemme, saa der kunde gaa Dage før
han tom.
Præsten stod foran Sengen rund
og red, varm og fed han havde foot
Huld paa sig, da han kum fra den
kvalme By og ub paa Landet i fri, frisk
Luft.
Hun kunde beväge Armene, talte faa
man godt hørte bet, og var ved fuld
Sans og Samling.
Prästen begyndte. Fort og koldt
talte han om, hvorledes bet nu gjaldt
for hende at gjøre op med Vorherre
det var let fe, hun snart fluide møde
for den alvidende, strenge Dommer.
Fremfor alt maatte hun angre sine store,
stygge Synder og vende stg i Bod og
Bøn til Golgata, til Blodet, som rensede
af Syndens Urenhed.
Hun laa nidstirrede paa ham der gik
Smerte-Trækninger over hendes Ansigt.
Hun lukkede Ørnene lyttede spændt til
Stemmens Klang. Gamle Minder blev
levende i hende de kro6 over hende som
tolde Slanger, hvislede, bed
Bat det ham? Hun aobnede atter
Pinene. Jo, det var ham. Hun var
sikker: baade Stemmen og en vts eien
dommelig Rykken i høire Øtelaag, sagde
hende det tydelig nok.
Hans fromme Miner, hans gudelige
Ord oprørte hende i Sjælens inderste
Grund. Det blev hende utaaleligt.
Hun flog ud med Armene.
Bort! Angrer ikke du?
Hun talte ikke høit men Ordene hør
tes dog tydelig af alle i Stuen.
Det grøssede i Almuen.
Det skulde bit värre. Den Syge skreg
med harmfuld, hæS Stemme:
Bort! Jeg vil ikke ha Sakramentet
af dtg, din Løgner og LEreskjænder
Bevægede Handeroe for ligeforn at flyve
ham fro fig.
Præsten stkilede fremfor denne Mur
af hærdet Ondskab, forstemt Misgjer
ning. Men bare et Pieblik.
Saa reiste han sig i hele fin Välde,
Dette var ligefrem Djävelen selv, som
talte ud af Kvinden hun var virkelig
befat, nu kom bet vel med at vore iklædt
fuld Rustning.
Præsten saa nogle Øieblikke ind i Hat
ten sin, dén han hidtil hovde staat med i
Haanden. Vendte fig fra Sengen. Stu
en var fuldpakket af Folk og saa
lille, stille. Den Syges Mand fob ved
Sengen med Hænderne over Ansigtet
Staktor! Hun er fra Sansen, tænkte
han turde ikke tale, ikke røre sig: Pra
ten var faa „aganbe."
Og faa begynbte Präken. Nu kunbe
ben i Dag længe dulgte TErgrelse bryde
ud til gagnfuld Bakkelse for Folk.
Gudløse her saa man Frugterne af Let
wdigheden Spil, Dans, Latter og
Leflen endte med Graad og Tænders
sel. Hon talte om Løsagtighed,
Liderlighed, Synd og Skjændsel, saa det
plent krøk i Fylk. Han følte bet paa
sig, at han vor veltalende nu. Dette
var ogsaa en mageløs Anledning til at
komme i Ild og Glød, og han nyttede
ben ud. Folk talte om Prækenen paa
Sneglerud länge efter de havde aldrig
hørt Præsten sin faa god og opglødet.
Den Syge drog Pusten tungt saa
hadefuldt paa Præsten. Folk gruede
Pø:—- for hoard og gudløs hun
maatte være!
-,
Præsten vendte stg til Manden. Hvor
er du fra?
Sverige.
Men hun?
Kristiania.
Er I ægteviede?
Monden svarede ikke faa ned i Gul
vet.
Det tænkte jeg. Man burde budsendt
Lensmanden, at han kunde soot fligt li
derligt Pak ud af Bygden. Tugthuset
vor Eders Plads, om maafle der
kunde tomme til Eftertanke og Sandheds
Erfjendelse. I er »el iffe døbte og
konfirmerte heller har du ingen Papi
rer at vise?
Manden rotte Prästen en libejt Pakke.
Det var Daads-, Koppe- og Koyfirma
tions-Attester for dem begge.
Hmh! Præsten læste lidt blev med
engang kridhvid i Ansigtet fljælvede paa
Hænderne, saa han nor ha sluppet Po
pirerne. Han trommede dem sammen
og gav Manden dem igjen hilste kort
paa Almuen, og kjørte osgaarde.
Folk stod „tvihuga" og opsfrämte
Men de velsignede Prästen sin. Vi
har nok ikke helt skjønnet før, hvilken
Gudsmand bet er, fagbe nogle. Som
han blev greben af hendes gruelige For
herdelse hviskedes der. Aa, vi arme
Syndere!
Skrubbeflind-Pelsen sin.
Hmh. Juliane Kristence Larsdatter,
sødt i Bærum, stod der i Attesten.
Han huflede hende godt dengang
kunde hun vel være saadan henimvd tyve
Aar
Vokker var hun dellig. Skab
ning, myg og »orm, ah! Tjente hos
Mad. Weldrup i Voldgade», hvor jeg
logerede en Tid medens jeg læste til Em
beds-Eksamen.
Hmh! Den Søndagsfvæld. Vi turede
saa i Studentersamfundet. Jeg gik hjem
over hedi Hovedet, veg og valen i Benene
Julisne luftede mig tnd Entre-
Døren, og faa
Ja, han forsøgte flyve Minderne fra
sig jage disse nærgaoenbe Tanter. De
tom igjen og håttede i ham som Prne i
Aadslet.
Saa tillidsfuld og vakker hun
laa op til hans Bryst. Kyssede blødt,
smøg sig smekker og smidig kjælent, inb
til ham.
Hun laa paolnæ, ikke saa jmel
ker länger vred Hænderne, grad, bad.
Omklamrede hans Knæ, bad med Ord
og de underlig dybe, Kærlighedsfulde
Øiite.
bort hun falbt tungt meb Panden mod
ett Stoltant. Han faa Blod og flygte
e
Han prøvede hänge UndflyIdningS
Slør over de uhyggelige Billeder. Hjalp
ikke. Undskyldningernes sindrige Ma
stenet brændte op foran disse flammende
Syner som Spindelväv i Ild.
Bornet døde samme Dag det fød
tes, fagdes der. Mit Navn kom ikke i
Kirkebogen bet ordnede mkt Ven Juri
sten fint.
Hatt huflede han hovde leet ad bet
dengang nu fik han ikke Lotteren til.
Synerne skiftede. Han prøvebe tanke
paa Prækenen: bet var kraftige, velta
lende Ord Almuen stod sønderknust, an
daglig lyttende Men han kunde
ikke glæde sig i bet. Han saa henbe
liggenbe paa Sengen mager, bleg og
brubt. Følte enbttu hendes bebreidende
Pielast som en stikkende Smerte i Bry»
stet.
Hun ligger font hun har rebet.
Har jeg bragt hende did, kanske!
Ubehagelige ©timber.
Det var rigtig Syub om Præsten,
stokkar!
Vi »eb Vorherre hor gjort alt vel.
Sornviittgheden er en stärk, god Natur
Følelse men ben fr sa« ubarmhjertig
somtib.
Han flog paa Hesten bet qik ned i
Stø pene, opover Humpene
Han følte bet nu som en Lise, en Nybel
e, at skumples ©læben efter bett trange,
ujevne Vei.
o n i e
Samle Folk.
Gamle Folk, som tränger Medicin
orat regulere Maven og Nyrerne vil
inde det bedste Middel Electric Bitters.
Denne Medicin stimulerer ikke sg. inde
holder ingen Whiskey eller attbre Stimu
lanter, men virker som en Tonic og Lin
dringsmiddel. Det virker mildt paa
Maven og Indvoldene, giver Styrke og
Sundhed til Organerne, og derved hjälpe
Naturen i at udføre sine Funktioner.
Electric Bitters er ett udmattet Apctit
väkker og hjælper. Fordöielsen. Gamle
Folk finder den at at »fire netop hvad de
tränger. Pris 50c. og 41. paa alle A
lotheker.
7' V
'mm
pet S Sta uMjtXanosfFttmbtuito.
©t gammelt eg velprSvet LSgemtddei.
MRS. WIN8L0W8 SOOTHING SYRUP «r ble«
ett brugt »ver femti Aar af Miltoner as
for berts iitøm unbet ett bi ent»
bi ub et, mtb ulblom mtnt Hei Det ere»
liger Barnet, bløbgjør Gumm.erne.ftt l»
lerol6mitrte, helbreder ln b-Koll og et
bel tebfte
Stiobelmob Dlarrhxe. ©alges at Apote­
kere «nhve» Del as Verben. SSae fioa at forlange
Mr». W
in,low'« Soothing Syrup, og tag Ingen
anke» Slags. Mem-og-ivv« 6ent# glatten.
flat ihøst gjøre Jnbkjøb af 1000 Hubcr
og
1800
Skind samt endel Talg.
Huder og Skind modtages fremdeles
til Beredning til Læder og Pelsvark.
Som Betaling for Arbeide toges og
faa Huder, ligeledes i Bytte for Sæder
efter høteste Markedspris.
O Hansa»,
Fergus Falls, Mim».
Mrk!
"Wisconsin-Biblen", portofrit 30c.
Jngersolls: Moses Feiltagelser og
Hjerneskaller (en Bog) portofrit 25c.
Ig, deter
pa» jorden. Fris»og
pEUMATOX
C^:V'CURES.
IHEUMATISM
FROM
Dlrecte Route to
And all
•Atlantic Limited,
Gen'l. Pass'* Agent,
Minneapolis, Minn.
Senb DrbreS til
ttl
Ro
St. Paul, Minn"
Norfte
Böger!
Udvalgte ^Fort. of danske Forf. 6.20
ttorjfe 0.20
Havets Datter. 0.60
Fra Hytterne. 0.20
Skjæbnens Spil. $1.05
Fortællinger og Skitser. 0.20
Smaafortällinger. 0.26
Prærierosen. 0.36
Svenskerne paa Lolland. 0.50
Marie Grubbe. 0.60
Den lille Deklarnatør. 0.25
Miss N. N. (Stoma«). 0.75
To Novelletter fra Danmark. 0.15
Terje Vigen. (Digt). 0.10
Ungdomskilden. 0.25
Wilhelm Zabern. 0.56
Revanche. (Komedie). 0.15
Mangen. (Af Z. Nielsen). 0.60
Ester Lykken. 0.40
Fiendens Faldgruber. 0.50
Fred. ©jælbSgaarb. 0.60
Nybyggere. 0,30
St. Hans Fest. 0.30
Kommandorens Døttre. 0.5S
Fra Voar til Høst. 0.40
Joppe. (En Kvindehistorie). 0.50
NormändenesOpdogelse ofAmerika.0.30'
Digte. (S. H. Frogner).' 0.25
Visgut af Bjørnfon .15
En Fallit .15
Gjengangere af Ibsen .15
Christ. Blocks Ungdomstreger. 0.60
Bygmester Solness. 0.60
Norske Bygdesagn. (L. Daae). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeidets Riddere. 0.10
Lodsen og haus Hustru. ,0.60,
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Hollingdol og Hallingen .25
Kanaan. (Af Adam SDatttt)., 2.00.
s \n\n A n o n e a k e a a
A PETITION.
To Secure Depositors, in Banks, Against Loss.
To the Honorable Hetn bers of the Senate and House of Representatives in
Legislature Assembled in the State of Minnesota.
It is a fact that bank failures cause a direct loss tcr depositors of money in bankå of
fnkny millions of dollars in the United States every year.
These numerous failures cause financial panics which result in the shutting down of
business, throwing great multitudes of people into idleness and compelling the sale of
property at a great sacrifice.
These immense losses to the common people, by bank failures, cause such distrust
•of banks as to induce the people generally to hide their money, thus withdrawing it from
«circulation, which results in scarcity of money, excessively high interest and the
.-suppression of business.
The hiding of money on the person andjjbout the home, through distrust of banks,
„•makes, continual temptation of footpads and robbers, and hence the era of crime in which
no property or life is safe.
As this crime, impoverishment and great distress come from losses through bank
failures and consequent loss of confidence in monetary conditions, and as we believe some
action should be. taken to relieve the worthy bank of suspicion, we, the undersigned, peti
tion you to enact such law as will require that the banker give bond that people shall not
lose the money which they deposit in banks.
NAMES. RESIDENCE.
Did altsaa bar det med de
Prästen svidede ber han sad i
Han rev sig løs, støbte henbe
Fergus Falls Gsrveri
Ed w. Rose-Tang en,
877 Milwaukee Ave.. Ebicago. Ill
ALL DRUGGISTS PRICE Z
-Take The-
St. Paul Minneapolis
Canadian Piovinces,
New England,
New York
EASTERN POINTS.
SolMVestiMleå Train to Montreal
The only Through Sleeper to Boston
.. VIA THE
Every Day In the Year.
No Transfers. No Delays.
TTonr nearest ticket agent Till furnish tickets aad
lowest rates or write for particulars.
W. Callaway,
W. S. Thorn,
•st. Gen'l. Pass.
Agt