Rodhuggeren. [volume], February 02, 1897, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Denne Bog er udkommen i 1897, alt
saa af nye'te Dato. Forfatteren siger,
at det meste af Bogen var skreven om
Hasten 1893, straks efter at Berdensud
stillingen var lukket. Paniken det Aar
har gaat over i Historien, skjønt N«tio
nen, naar dette strives, endnu ikke er
kommet over den Svækkelse, som altid
følger en industriel eller sinanciel Sam
menftyrten.
For tf fe mange Aar siden, siger Fots
fattereniBogens Forord, var en saadan
Begivenhed som et Legislativt Tyveri af
«it stor Konfession betragtet med Gru.
For 10 Aar siden vildt et nationalt
Bondtyveri opvække stor Indignation.
Men en Natton ligesaavel som et Indi
vid kan vannes til næsten eCt. Naar jeg
ser, siger Forfatteren,hvor let det ameri
kanske Folk lader sig bedrage, svindle og
røve, er jeg tilbøjelig til at tro, at jeg
stundom lagde altfor megen Vagt paa
Begivenhederne af 1893 og at maaske
Fallitter, Fattigdom og nationalt For
fald er as liden Betydning.
I
den sidste President Kampagne var
Forfatteren en ivrig Forsvarer af fri
Sølvmyntning, ikke fordi, at Opnaael
sen af betle Formaal vilde endelig have
løst noget stort Iptrgsmaal, men fordi
Kampen mellem organiseret Graadighed
paa den ene Side og Folket paa den an
den udkjcempedes paa dette Spørsmaal.
Sølv siger han, skulde ikke bli den
store Programsag i
1900. Det er ikke
af stor nok Betydning. Og mere end
det, Folket ten ikke vmde. Det kunde
maaske vinde ved Valgurnen, men det
vilde ikke nytte noget. Det vilde tilslut
tabe enten ved korrupt Brug af Penge i
Wafhmgton eller ved den sidste Tilflugt
af ben indflydelsrige Minoritet Fore
nede Staters Höiesteret.
Den store Sag af 1900 vil bli: „Skal
Forenede Staters Konstitution bli revi
deret fadedes, at Majoritetens Ret
skal bevares. bkal Majoriteten herske V
Idag har Majoriteten ingen Ret, som
en befastet Minoritet er nødt til at re
spektere. Folket i de Forenede Stater
er magtesløst, naar bet veb Lovgivning
vil forbedre sin Stilling. 3stedet for at
spilde sin Tid paa et Forfög paa at faa
vedtaget ett Fri-Sølvbill som Høie
fteret straks vilde erklare ukonstitutionel
skulde det vende sin Opmärksomhed til
en Valgkamp, .som, hvis det seirede,
vilde gjøre ethvert Forflag konstitutio
nelt, som vedtoges af en Majoritet af
frie Borgere af Forenede ©tater.
Forenede Stater er tf fe en Republik.
Det republikanske Parti er ikke republi
kansk. '.tiet demokrats Parti er ikke
demokratisk.
{Representerer Højesteret Folket? Er
dets Medlemmer udnævnte af Folket?
Kan Folket ved nogen lovlig Proces
df|ætte«8 disciplinere dem, naar de
har trompet under Fod nogen Lov, som
Folket har vedtaget efter en seirng Kamp
mod sine Undertrykkere Nei.
Hvilken modern Monark har saadan
Magt? Har Dronning Victoria, den
legitime Efterfølger af Kong George,
fra hvem vore Forfædre gjorde sig uaf
hængige ved Krig, for blot at give ben
bort i Konvention har Victoria saa
dan Magt? Net. Tør Keiser Wilhelm
tilsidesætte Folkets gjennem Valgets ud-,
talte Vilje? Nei.
Som en der tror, at Majoriteten af
Folket i en Republik er ret, )oin en, der
tror, at det skulde bli tilladt at vedtage
og afskaffe Love uden at o pellere ttl no
gen høiere Magt, som 6, der tror, at
der ikke kan bli nogen høiere Authoritet
entMajoriteten,og at den kan med Tryg
hed betroes at regulere sine Affærer og
sørge for sin egen Velfærd og Lykke, til
egner Forfatteren denne Bog det ameri
kanske Folk med følgende Motto:
Majoritetens Ret skal ikke forkvakles.
Om hvorvidt Forfatteren har Ret i
fin Mening, om hvad vort Parti? frem
tidige Program bør være, stal vi lade
sta£ derhen. Vi agter ikke at oversatte
hele Bogen men blot be første Kapitler,
ber indeholder font vi synes en meget klar
Fremstilling af be sibste Aars politiske
Kampe.
Den sidste Halvdel af Bogen handler
om den store Folkeleder, John Smith.
Denne storslagne Person er en virkelig
StatSmanb. En Messias for bet ame
rikanske Folk. Han er Nmionalist og
nomineres til Presibent af Folkepartiet
i 1900.
Balgkampen var frygtelig bitter, men
John Smith gaar af meb Seirett og
faar en stor Majoritet. Jmiblerttb, för
Stemmerne er officielt optalt, sammen­
sværger korrupte Politiken af be gamle
Partier sig og stjæler en stor Del af
Folkepartiets Bote i flere Stater, faa at
John Smtth kommer til at mangle just
en Stemme i Elektoral Colleget paa bet
nøbvenbtge Antal, og Valget Hlh? Herfor
kastet inb i
Representanthuset. Her blir
veb Hjälp af en stor Masse Penge, en
republikansk Presibent valgt. Men hele
Affären er faa neberbrægtig og ussel, at
hele Lanbet kommer i Oprør. Presiden
ten nægter at overtage Regjeringen, titen
indvilger endelig i at danne en proviso
risk Regjering. Kongressen gjør ingen
ting, bare kjævles og slaas, og da bet
blir altfor galt, henvender Regjeringen
sig til John Smith og beder ham over
tage Tøjlerne. Opløbene og Uroen
lægger sig og Reformer indføres. Fol
ket har tilslut seiret over Pengemagten.
Hele Produktionssystemet omdannes,
Cooperation afløser Konkuranfe, der blir
not at gjøre for alle |om vtl arbeide, og
Arbeiderne faar selv beholde Udbyttet af
sit Slæb, Politikernes 8@ra er afløst
af den virkelige Statsmandsdygtighed.
Det er en messiansk Spaadom,Forfat
teren her har fremsat, og vi tror Verden
vil se ben gaa i
Opfyldelse om ikke ne­
top paa samme Maade som skildret i
denne Bog.
For at komme tilbage til de Uddrag
af Bogen vi agter at gjengine, stal vt
navne, at det første Kavitet handler om
en ilnarkistsammensværgelse i Chicago
ben 23de Mat 1899. Umaalelige Mas
ser) af ArBeibere gik ledige, og Anarki
sierne tænker berfor, at Tiden var fom
met til at slaa et Slag. Planen var at
sprænge Politistationerne i Luften, og
brioe Politiet- paa Flugt og erobre City
Hallen. De ventebe, at be ledige Mas
fer af Arbeidere skulde slutte sig ttl dem
og begynde Revolution. Men bet viste
sig, at de havde forregnet sig. Politiet
viste om Planen længe i Forveien og
endog Sagtorbet „fe i Luften", som skul
de angive naar Opløbet ffulde begynde.
Paa Toppen af Masonic Tempel, der
løftede sig hølt over Omgivelserne, fljød
der pludselig i den mørke Aflen en mæg
tig Strøm af Lys udover Indsøen. Ly
fet stod stille nogle Minuter, faa viste
der sig ved Enden af Strømmen en rund
Skive, som häoede sig i Luften. De for
baufende Tilstuere fulgte den med Ai
nene og pludselig viste der sig i Midten
Ordet „Strike" i røde Bogstaver. Det
var Tegnet. I
en majestätisk Bue svæ
vede Skiven over Himmelen, Lyn flam
mede over ben og Torbenen begynbte at
rulle. Et Uveir 6r5b løs. Gevärilb
hørtes fra Nord.
Anarkisterne flog til meb et frygteligt
Resultat for sig selv. 120 besperate
Mänb løb i Stormløb nedover Gaden
og kastede sig mob Winchesterriflerne og
Gatting Kanoner. En Dynamitbombe
blev eksploderet ved [en frygtløs „Røb",
hvis Liv gik ud med Knaldet af Bom
ben, men ikke afstedkom nogen videre
Skade.' Fire Mænd blev nedskudt,
mens de forsøgte at ødelegge Bandvær
ket, og to andre blev grebet under For
søget paa at sprænge City Hallen i Luf
ten. 300 Oprørere blev dræbte eller
saaret og over 100 arresteret og dømte
til fra 5 til 20 Aars Fængsel. Saale
des endte den sibste Anarkiftfammenfvor«
gelse i de Forenede Stater.
i.
Nogle historiske Fakta.
Hvorledes kan Anarki paa amerikansk
Jord? Hvad inspirerede Anarkistsam
tnenfoærgelsen af 23de Mat? Hvor og
naar plantedes den Sæb, som modnede i
Haymarket Opløbet den 5 te Mat
1886? Hvorfor paraderede Armeer af
ledige Mævb, uddannede i forskjellige
Fag, Gaderne i New A ork, Cincinnati,
Chicago, $t. Louis og aubre store Byer
i Høsten 1893? Dette er paaträrtgenbe
Spørsmaal, og bet er Historikerens
Pligt at besvare bent. Dette var noget
nyt i Amerika. Der var en Antydning
til ett inbustriel Revolt i 1877, men den
blev kvalt blot for at brybe ud tgjen i
1886 og til at antage nye og ipere far
lige Former i 1893. Der var noget
majestætisk og beklageligt i ben tause
Protest, som opsenbtes af Hundreder og
Tusinder af Mænb matthcrenbe gjennem
©aberne forbi Granitmure, hvis vældi
ge Facader vogtede ben Rigbom, beres
nu lebtge Hænder havbe hjulpet til at
skabe.
Det var en ny Tinq i Amerika
Amerika som har brautet over, at kunne
inbbybe og staffe Arbeide tit alle Verdens
Nationer, Amerika hvis Styrere var be
Mænb, som tjente sit Brød ved Arbeide,
og hvis Love ybebe Beskyttelse for Løns
arbeibere. For første Gang i Historien
blev bet inbrömmet, at ber ikke var Ar
beibe at faa for villige Hænder. En
høist mærkelig Situation. Maaske en
Undersøgelse af Fortiden kan vise os
Skovhuggeren, T!rKdag,de» 2den Februar, 1LS7
Aarsagen ttl amerikansk Fattigdom og
Lediggang.
Langt tilbage i 1787 mødte der et
Antal fremragenbe Mänb i Philabelphia
i den Hensigt at danne en almindelig
RegjeNng. De forskjellige Kolonier var
just kommen ud af ett frygtelig Kamp
med England og havde neppe fundet sig
tilrette efter deres Overraskelse og Glæde
over at sinde sig selv feierrige i Be
siddelse af et Land, som lovede at bli det
mægtigste Land paa Jorden. Det kan
for bet første være vel at have i Erin
dring, at Majoriteten af de tilstedevæ
rende Herrer ved benne vigtige Anleb
ttitig havbe kun liden Erfaring i Grund
læggelsen af store Riger. Staten Mas
fachufetts, med færte Indbyggere end
dens Hovedstad nu, var maaste bet mæg
tigste Samfund de var fortrolige med.
Det er vanskeligt i vor Tid at forstaa de
Forholde, font existerede da, og Forfat
teren af benne Bog har ikke bet ringeste
ønffe om at forringe disse Herrers Ar
beide og Bestræbelser, som havde til
Hensigt at forme en Konstitution, ber
ffulde vare for alle Tider og lyde for
Fremtidens Slægter som en Inspira
tion.
For at sige Sandheden, bisse Herrer
havbe ikke nogen saadan Tanke, da be
møbte i Philabelphia.
En stor Mättgbe af bem vibste ikke,
hvad de var kommet sammen for, og da
Mr. Randolph og andre fortalte dem
Hensigten, truede de med at sætte sine
Hatte paa og gaa hjem og overlade til
Randolph, Madison, Hamilton og deres
Venner at bestemme, hvorledes Folk, som
levede i 1896 skulde styres. De blev
endelig bcoagebe til at blive, og som en
Følge deraf blev ben vedtagne Konstitu
tion sanbsynligoiS forskjellig i flere
Henseenber, fra hvad den vilde have ble«
vet, hvis be ikke havbe været meb. Det
var en märfvärbig sammensat Konven
tion, en Blanbing as brebt Statsmanbs
fyn og fnäoert og bigot Partifyn. Der
vedtoges et Kompromis, bitteret of Re
presentanter af be svagere Stater og af
Ariftofraler, Hamilton og attbre som
frygtebe Foiket.
Den vebiagne Konstitution pasfede
gonlfe godt for den Tibs Amerikanere.
De vilde have biet oelstaaende under
hoilkenfomhelst Statsform. Det var
først i Aarene 1870—96 at visse Folk
opdagede, at Kompromis Konstitutio
nen af 1787 indeholdt al jordisk Visdom,
vg at al Kunbskab otn Regjering endede
med Døden af dem, som formede den.
De vilde ikke aabne sine Dine for den
beklagelige Kieudsgjerning, at Konstitu
tionen af 1787 var i mange Henseender
Itgefaa uskikket for deres Regjertug, som
om den havde varet skreven for at regn
lere Affærerne for de Folk, som antages
at bebo Mars.
Det var tkke underligt, at de primitive
Falk, som levede i 1787, af hvilket
mange endnu følte sig bundne til Eng
land og betragtede Revolutionen font en
Forbrydelse, var ude af Stand til at
enes otn en Konstitution, som passede i
alle Henseender til Folkets Krav i 1887.
Det er et mærkeligt historist Faktum, at
Konstitutionen som vedtoges i Philadel
phia levede ud Aarhundredet.
Da de oprindelige 13 Stater havde
vedtaget Konstitutionen, og den var dette
store Lands organiske Lov, var der ikke
en Mil af Jernbane i
Landet. Der var
ikke Dampskibe, ingen 'Telegraflinier,
ingen Kommunikationsmidler. Opfin
delserne var i sit Barnefvøb. Der var
intet Chicago, intet Cincinnati, intet St.
Louis, intet San Francisco, intet St.
Paul. Den største Del af Mississippi
dalens storartede Domæne var angivet
paa Kartet som Prken. Der var ingen
Standard Oil Trust, intet Tommany,
intet solid Syden, ingen blodig Kløft,
ingen Vanderbilt, Astor, Pullman eller
Carnegie. De Herrer Randolph, Picke
ring og beres Fäller var ikke begavet
meb Profetiens Gave og forubfaa intet
af bette. Oet er troligt, at hvis be
havbe, var bet biet omtalt og visse For
holdsregler tagne i ben vebtagne Konsti
tution. Nævnte Mänb levede og døbe
før den moderne Civilisation var føbt.
Maalt ikke med Tiden men meb Resul
taterne var Forenede Staters Konstitu
tion i 1893 en Antikvitet, et hædret Ar
vestykke fra en forsvunden Tibsalber, et
ærværdigt, skrøbeligt gammelt Doku
ment, hvis svagelige anden Barndom
udnyttedes ttl Fordel af dem, font kom
ind i Stillinger paagrund af Rigdom
og Indflydelse.
(F-rts.)
Fløde -Separatorer.
De Lavala "Alpha" og "Baby" Sepa
ratorer. Föret bedet billigst. Alle
Størrelser Priser $50 til $800. Sparer
•10 pr. Ko aarllg. Skriv efter Katalog.
rølCAOO. I MBWYOBK.
Hr. Redaktør!
Tillad mig gjennem Deres Btad at'
knytte nogle Bemærkninger til Deres og
Torger Ols ens Træfninger, optaget i
„Rodhuggeren" af 29de Dee.
Olsen er som det fremgaar af hans
Brev en yderliggaaende Socialist. Han
er som en Fugl, der intet Rede har at
ty til. Det samme er jeg, Torger.
Indtil vi faar bygget os et Rede, eller
rettere sagt, en Platform, faa soreslaar
jeg vi stiller os ved Siden af de Reform
folk, font har antaget et vist System, et
faabant System font er et Stridt imod
den yderliggaoende Socialisme. Jez
og du er enige, at om disse Folk faar
fine Principer gjennemførte til Prafsis,
saa vil bet hjælpe ganske lidet til de un
dertryktes Repulse. Men hvorfor har
bu været Socialist i Hjertet, og tffe meb
Handlinger? Det er en Masfe faa
banne Folk som bu, men be er kujon
agtige, og ikke tør holde frem for Daqen
fine Anskuelser. Net, jeg fer meb ©tåbe
at bu begynber og kaste af big Menneske
frygten, og ifører dig Selvstænbighe
dens Klæbning. Hvis vi fortfætter med
at være Socialister bare Teorier, og
ikke i Praksis, saa bliver naturligvis
Socialismen staaenbe paa samme Punkt
inbttl Tidernes Ende, sont ben staar i
Dag.
En Ubvitlingens Aanb ser vi gaar
gjennem vore Nutibs Folk. E» Aanb
som engang vil føre Menneskene sammen
ttl Broderskab. Den samme Aanb har
ogfaa bosat sig i btg, Olsen, men bet
tog faa længe, førend bu lob Verden
vide, hvad du huser i dit Bryst. Lad
benne Aanb ikke holbes fangen, men lab
ben gaa font en Bubstikke fra Gaarb til
Gaarb, saa stal bu se bet snart vil blive
Arbeibere i Vingaarben. „Robhugge
ren "s Rebaftør føler nok en Afsty for
Socialisterne. Han siger: „Dersom
Socialisterne sorrnaar at ruinere alle
Folkepartiblade og lade Republikanerne
og Hannas og alle Shylocks Reptilier
alene om Marken, faa kan be sige, at de
har gjort bet gobt. Det er, hvad de
har begynt meb."
Hvis Socialisternes Arbetbe gaar i
ben Retning faa vil ieg bebe ben Hoieste
berøve fianb og Rige fra saabanne Folk.
Hvis Torger Olsens Arbeibe gaar i ben
Retning, saa er han slet ingen Socialist.
Jeg skulde ønske at vibe ben Mands
Ravn og Bopæl, sont arbeiber ben
Rekning, og paa samme Tib kolber sig
Socialist. Han er en Djævel, istebetfor
en Socialist, font ønsker Lighed, og sam
me Rettigheder for alle. Betragt ikke
bisse Linier som pirrenbe og ondskabs
fulde.
„Rodhuggeren"s Redaktør har rettet
Beskyldninger mod Socialisterne, som
enten maa tilbagetages eller ogfaa beoi
ses. Hannas og Shylocks Bedritter
arbeider Socialisterne imod. Naar
„Rodhuggeren"s Redaktør siger, at vi
har arbeidet i Fooør af bisse Mænds
Interesser, faa bringer bet mit Blob til
at toge. Om vi har stemt for vore op
stillebe Mänb, faa kan vel ingen sige, at
vi har arbeibet til Gavn for Pengefyr
sterne. Redaktøren bemærker ogfaa, at
Socialisterne er Skyld i at ©tough blev
valgt. Han vil laaledes meb sin Svøbe
tvinge Socialisterne til at stemme for
Folkepartiets Kandidater, saaledes at de
kan faa sine Embeder. Du vil vel ikke
font Folkepartimand, sætte btg som
Despot over Socialisterne. Folkepartiet
og Socialisterne har tibt tilfælles, men
ikke svært meget. Den eneste socialistiske
Utring, som findes Folkepartiets Plat
fornt er, at Jernbanerne bør eies af Fol
tet. Socialisten vil, at alt stal eies tiU
fälles as Folket. Ingen privat Eiendom
tilstedes. Du fer faalebes, bet er et
svalgenbe Dyb mellem Folkepartiet og
^Socialisterne.
Lad os høre gjennem „Rodhuggeren-,
hvorfor Socialisterne ikke bør stemme
for sine Mænd. SpørgSmaalet er, ont
vi har Ret til at existere, eller om vi stal
være, som Torger Olson har været, So
cialist i Hjertet, og Populist i Hanblin
ger. Om faa et, ba er Socialismens
Principer naturligvis farlige og bør ikke
ftemholbes for Offentligheden.
«Boritt), offlgtibältcnbe Opfindelse vil filtert held
brede Dem, ijbte De ilte er föbt döv. øutning i Ho
vedet ovtiörer strax. Mängc Skandinaver, som for
längst, havde opgivet Laabet, ton nu hbre. eg anbefa
ler os og hvi» De sender fuld Beskrivelse af Deres
Tilfalde, stal vi forklare Dem, hvorledes De paa kort
Tid o« med ringe Omkostninger kan heldbrebe Dem
selv.
Den Manb, font kan læse en of
bisse „Patent Medectn Almanaker",
uden plubselig at opbage at han lider as
minbst 150 ub as be 200 beri bestredne
Sygdomme, maa virkelig være i Besid
belse af tn udmærket Helbred.
Ha« var flettffe med
Den unge Advokat Flink er et meget
gobt Parti, som mere end en Moder be
gjærltgt stuer hen paa.
Men ben meget literære Fru N., font
selv er børnløs, sværmer derimod for at
faa Advokaten sammenkoblet meb sin
Niece, en ung og ret vakker, men ligele
des Høist literær Dame.
I et Aftenselskab, hvor de mødes,
trækker Fru N. Adovkaten bor! i en
Vinduskrog:
„Hvad siger De om min Niece, Hr.
Advokat? En vakker, ung Pige, ikke
fandt?
Advokaten bukker forbindtlig, og Fru
N. lar Mod til sig:
„Det kunde vart et Parti for Dem,
det, Hr. Advokat! De aner ikke, hvor
intelligent, hvor begavet Hun er. Jeg
forsikrer Dem, Hun er Aand Helt ud i
Fingerspidserne. Hun sidder ved sit
Skrivebord hele Dagen."
„—Hm! Oprigtig talt", svarer den
unge Advokat foruroligende kjølig, „fore
tratter jeg til Hustru en, som ialfald
vilde tilbringe noget af Dagen veb
Kjökkenbordet."
„Aagud, fy da! De stulde se, hvilke
deilige Vers. Hun skriver".
Jeg vilde foretratte, at Hun stegte
deilige hotelletter."
„Men, Hr. Advotai, De maa ikte
glemme, at Hendes Navn kommer at gaa
over til Udødeligheden."
Tja, det lait være mig temmelig
eet febt, bare hunnelv viibe gaa paa
Torvet."
„Farvel!" („Tyrihans.")
Hjærte-Sygdorn
er helbredelig
paa Bit tidlige Stadium, Dr. Franklin Miles, den
fremragende Specialist i Sygdomme 1 Hjertet og
Nervesystemet, som har gjort Studiet af disse Syg
domme til en Liveopgave, bar bevist, at Hjærtesyg
domme, selv 1 det senere Stadium, kan helbredes,
og Mænd og Kvinder i alle Verdensegne er
helbredede, sunde, friske og levende Vid
Ti "TIC*
1 9
Ilt*
nesbyrd om dette, thi
lllmQ de har gjenvnn-
-L71 JJ-LJLLC/O det Sundheden ved
Skandinavisk
eUer engelsk
Bog om Hjærte
og Nerver frit
ved at nævne dette Blad. Tilskriv
Fölgende ev os tilsendt
af L. S.
Følgende Knelbote om Suboig Hol
berg fortæller Hr. O. A. Oöerlanb i fin
Norges Historie:
„En gammel, brav Mand døde her i
Byen (Kjøbeuhavn.) Han havde en
Datter, en meget munter og fornuftig
Kone, i Huset hos sig. Holberg, en
Ben af Huset, kom og sandt hende utrø
stelig. Han forestilte, at han et havde
ventet at sinde hende saa. Hendes Fa
der havde jo^opnaaet en meget hoi Alder.
„Derfor er jeg et heller saa bedrøvet",
svarede hun, men nylig gik de tyste Prä
ster (Pietister) fra os, og da min Fader
i Vildelse talte ooer sig og sagde noget,
som støbte dem for Hovedet, saa overgav
de ham ttl Djævelen, og straks btrpaa
døde han."
Meb sit komiske Smil og satyriske
Tone trykte Holberg «tonens Hænber og
sagbe: „Det kan bitterbøb hænbe, (betle
var hans sæbvanlige Ed) at vor Herre
tænker anderledes end de tyske Präster."
Dette komiske Indfald rettede ben mun
tre Kone mere op enb en lang Tale.
Sariiio ntrftci.
..iiimir.rl l'ttgi, ilte lunger prattijcmibt, I.ic i»i!i
|ta tu oftuibi|tytl6|ion(H eit Accept for et fim
iiegctabitftSoegcmibbct til urtig og rarig Hclbrc
ni aj Taring, S)ronEili3,Katai:, Astma og alle Strube
u VungcsSipgbomme, IigelebeS et abfolut og rabitati
Va-ijctnibbel mob Nerve-Soakkelse og alle Nerve-Syg
bomme, og efter at han havbe prøott blis ntccrfeligc,
jtlUtebenbe Krafter i tufettbet af Zilfcelber, følte han bet
•om fin Pligt at gjøre bet betjenbt for sine Iibenbe A!kd
•iienneffer. Drevet af benne ®enotggrunb og et jSnfte
im at afhjalpe menneskelig Sibelfe, vil jeg fenbe aldeles
ril tit alle, ber ønsker bet, benne Recept paa Xgft, Fransk
'Her (ångelff, famt fulbftanbige Anvisninger for Tilde
cebelsen og Brugen.Senbe» pr. Post, naar man inblag
ger frimarke, navner bette Slab, og tilskriver il.
«ob«8, 880 H(», »och«ft«r. 9t.g).
Dei tjpper Sjntdom.
En Brevskriver font bor ittbe paa Re
servationen i Noerheben af Clirwaier
River skriver ttl og:
Her rundt hev bet vore ei still Jol.
Kare vart so klent, at Folk ikkje etngong
fik Livingi. Men so er no forne ikkje
heilt up upraad likevel. No te Nyaare
habbe bei kjøyrt Ved til Byen for örens
vin. Aa ja bet oar no et Hjelp for Sa
loonkeeperne, bet mæ men det faag ikkje
ut te, bet var noko god Hjelp for det,
font kjøyrbe Veen, for dett næste Dag
var bet baade trøytte og sjuke. Ja stak
kars Folk, som ftal trale so for aa bh
klene men bet er enbaa gobt, at bet er
so fiksa, at dei kan kjøpe seg Sjukdom,
naar dei kan kje blt sjuke paa nokon
annan Maate.
s
Tfvr S
ar»: untr Ta»d-Z?r««nl
V* nor.iim It ug
uk i
u
o rn
og lug ingen
enben 6laa^ Stnuofl:Mt»e 6*nt» ftldttew.
stal ihøst gjøre Jndkjøb af 1000 Huder
og 1800 Skind famt enbel Talg.
Huber og Skinb mobtages frembeles
til Berebning til Læber og Pelsvärk.
Som Betaling for Arbeibe tages og«
faa Huder, ligelebes Bytte for Sæber
efter høiefte Markebspris.
3»P «AVJTI
I
tt CHAT TC
'l M0:iv unorf
,i '*i lu.
i 3WHH
TAG EJ M1t ORD FOR DET, men sp5rg din Apotekei
Kjöbmand eller Nabo, som har bragt "warnen
White Wine of Tar Syrup" de vil fortälle dig, det et
den bedste Hostemedicin pea Jorden. Pris 86 og fife
tlflaWeekEasy.
attgaaende billigt
Land i Nord-Dakota til
skriv
Ed. Pierce, Sheldon, N. D.
FROM
And all
'Atlantic Limited,
Norfte
Böaer!
Uboalgte Fort, as banske Forf. 0.20
norske 0.20
Havets Datter. 0.50
Fra Hytterne. 0.20
Skjæbnens Spil. $1.05
Fortællinger og Skitser. 0.20
Smaafortallinger. 0.25
Prærierosen. 0.35
Svenskerne paa Lollanb. 0.50
Marie ©rubbe. 0.60
Den lille Deklamator. 0.25
Miss N. N. (Roman). 0.75
To Novelletter fra Danmark» 0.15
Terje Vigen. (Digt). 0.10
Ungbornskilben. 0.25
Wilhelm Zabern. 0.50
Revanche. (Äomebte). 0.15
Maagen. (As Z. Nielsen). 0.60
Efter Lykken. 0.40
Fienbens Falbgruber. 0.50
Freb. Gjælbsgaarb. 0.60
Nybyggere. 0.30
St. Hans Fest. 0.30
Kommanborens Døttre. 0.50
Fra Vaar til H^st. 0.40
Joppe. (En Kvinbehistorie). 0.50
NorrnSnbenesOpbagelf e afAmerika.O.SV
Digte. (S. H. Frogner). 0.2«
Visgut af Björnson .1«
En Fallit .16
Gjengangere af Ibsen .15
Christ. Blocks Ungbom streger. 0.60
Bygmester Solness. 0.50
Norske Bygbesagn. (L. Daae), 0.20
Gulbmageren. 0.60
Arbeibcts Ribbere. O 10.
Lobsen og haus Hustru. 0.50
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Hallingbal og Hallingen .25
Kanaan. (Af Abam Dann). 8.00
Send DrbreS ttl
i i
Em Halling.
Fergas Falls,
Minn. \n\n Dräsidsnt John Smith.
FortSMnz om en fredelig Revolution
af
e e i k U a A a s
Iver Anders en.
Dr. Ludvig Mörck.
286 E. 85th Street, New Tork.
Heart Cure.
DB. MILES MEDICAL CO., Elkhart, Ind.
MB'- Wl«aLOW'S S UI Hl »G SYHUP er ble»
net brugt i oner i i äln aj ill i 11 o n e af
yt db f, i or bm'5 iporn vu tier Tairb'. »lem»
u e i
i i u i e 5 i e o
ligeritiurnei, bløbgiyr^.immerne, stil»
ler al S ni re i i e, e e it V i ii i, »lit oa#
bel oebste Misbet mob i n o e. Si' lyrs of Apote
kere i enhver Det ai Serben. Pos pua ol lorlnnge
n. Winslow's Soothing Syrup,
Fergus Falls intti
O. B. Hanso«,
Fergus Falls, Minn.
Ton work right
around house. A
brand new thing,
week easy. Write to
Ol No trooble to make $18 a 'we
ua qnick. you will be surprised at how easy ft can be
done. grad DB yonr aaarni any way. It will be for your Interact
to investigate. Write today. Ton can positively make 31S s
weekeafly.ROYAL MFG. CO., Room -67,t'etroit, JUeh.
-Take The
St. Paul Minneapolis
Directs Route to
Canadian Piovinces,'
New England,
New York
EASTERN POINTS.
SoMVestiWelTran to Montreal
The only Through Sleeper to Bostom
.. VIA THE
Every Day In the Year.
No Transfers. No Delays.
yonr nearest ticket agent vill furnish tickets
and
lowest rates or write for particulars. i—
W. Callaway. W. S. Thorn.
Qen'l. Paee'r. Agent, est. Gen'l.Pbbb. Agt.
Minneapolis, Mini)- St. PanI, Minn'.