OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, February 09, 1897, Image 3

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-02-09/ed-1/seq-3/

What is OCR?


Thumbnail for

W
4
(Fortsat fra forrige No.)
Konstitutionens Grundlæggere forsag
te ikke at bygge en Regjering som flulde
staa uforandret gjennem alle Aldre. De
mdfte bedre end at forsøge derpaa.
Naar de var færdige med sit Arbeide og
reiste hjem, tænkte de ikke noget paa,
hvad de havde udført.
F"erc
af de Sta­
ter, som var representeret i den Konsti
tutionelle Konvention, tog etpar Aar til
at overveie Konstitutionens Antagelse,
og kom først ind i Folden, do- de blev
tvungne dertil af Omständighederne.
Det gik nästen et Hundrede Aar, før bet
blev opdaget, at Konstitutionen var et
Inspireret Dokument, Summen af al
jordisk Visdom, hvad Regjeringen angik.
Ester Sammendyngningen af 40 Millio
ner Dollars under dens herlige Regime
og efter at have reduseret 6000 Arbeide
res Lønninger gjorde Andrew Carnegie
den Opdagelse, at vor Regjering var den
herligste paa Jordens Overflade. Han
nedlagde sine Ideer i en Bog kaldet
„Triumphant Democracy".
Konstitutionens Grundlaggere havde
øjensynlig en meget sund Frygt for eller
Foragt for Folket.
Det lykkedes dem visselig at gjøre
Dokumentet saaledes, at Majoriteten af
Folket hande en begrænset, lovlig Ad
gang til at rette det, som rangt var.
Med en foregiven Hensigt af at danne
en Regjering af for og ved Folket, op
rettede de et System, hvorved Majority
ten af Folket ofte ikke havde nogen Magt
tit at forme eller lede sine Ass-rrer.
De eneste nationale Embedsmænd Fol
ket var tilladt at stemme for, var Med
lemmer af Representanthuset. De blev
ikke engang betroet at stemme direkte for
President eller Vice-President, men blev
tvungne at stemme for Balqmänd. Som
Følge heraf indsattes mange Presidenter,
W som erholdt færre Stemmer end deres
flagne Modkandidater. Dette anfaas
for representativ Regjering.
Representanthuset var ikke betroet at
reprenterc eller asgjøre nogenting. Et
Senat grundet paa vg kopieret efter det
«ngelske Overhus blev valgt af de for
skjellige StatÄegislaturer to Sena
torer fra hver Stat, uanfeet dens Stør
rclse, Befolkning, Rigdom vg Betydnmg
.og beklædt med Magt til at omstyrte
alt, som kom fra Huset.
Endog denne Forsigtighedsregel var
ikke nok for Monarkisterne, som kontrole
rede den konstitutionelle Konvention.
Af Frygt for at Folkets Vilje kunde bli
gjceldende tiltrods for det tungvinte Ma
fliueri of Husets og Senatets altid tru
ende Fjendtlighed, blev Presidenten af
Forenede Stater beklædt med Magt til
at «to enhver Bill efter dens Vedtagel
se af begge Huse. Den kunde ikke da bli
Lov uden med Z Vote af begge Huse.
For at Presidenten kunde lettere tvinge
sin Vilje igjenitem, fik han Magt til at
udnævne 100,000 Embedsmand.
Fø­
deral Patronage i Presidentens Hænder
blev en mægtig Svøbe og blev brugt
uden Sparing.
Det flulde synes, som de aristokratiske
Grundlæggere af Konstitutionen as 1787
havde taget Aprerne saa langt bort fra
Folket at dets brysomme Jndblanden
vilde bli umulig eller i det mindste van
skelig. Men bet var ikke nok. Dx vil
de have en anden Sikkerhed. De vilde
ikke lobe nogen Resiko. Det var just
saa vidt muligt, at det taabelige Folk
kunde gjennetn Huset og Senatet og over
Presidentens Hoved saa gjennem en Lov,
ber var skadelig for dets bedste Jnteres
ser. De alvise Lovgivere af 1787 ön
skede at være sikker paa at Folket vilde
bli styrt. Efter deres Mening var ikke
en Regjering noget tes, som ikke regjerte
og undertrykte Folket.
De oprettede derfor en Højesteret.
Denne skulde vide alt. Efter at Folket
havde Besluttet al gjennentføre en Sag
og havde kommet forbi alle Kjelker
Veien og valgt en uhyre Majoritet i Re
presentanthuset og ligesaä i Senatet og
faat sin Sag vedtaget over en uvenlig
Presidents Hoved, kunde Højesteret rolig
erklære den vedtagne Lov ukonshtutionel,
.Æ og det blev Enden af ben. I 1894
blev dette kaldt „representativ Regjering"
og en betydelig Del af Folket indbildte
^ig, at Forenede Stater Havde en Re
jer in af Folket, for Folket og ved Fol
ket.
Ingen af disse Omstændigheder be
rørte imidlertid synderlig dem, som le
vede i de lykkelige Dage fra I7é7 til
1830 eller endog op til 20, Aar efter
den Tid. Fattigdom var ukjendt. Der
var ingen Millionærer og Fattiglemmer
var en Kuriøsitet. Det største Nyland
paa Jorden laa og ventede paa, at et
frit Folk fluide komme og tage bet Be
siddelse. Der var ingen Fender mere
sårlige end Indianere. Dödelig Kon
kurante havde endnu ikke faat Strubetag
paa Industrien. Landet kunde tages frit.
Der var ingen store Byer med deres
tætpakkede Befolkning af Tusinder af
Arbeidere der stedes om at faa noget at
gjøre. Trät af Byen kunde enhver for
lade den og bli Pioneer og Grundlägger
af en velsiaaende Nybygd i det tilsynela
dende uendelige Vesten. Det var de
Dage, ba ber var huslig Hygge og repu
bltkanfl Simpelhed i Landet. De leve*
de i en Tid, som forlængst er forbi. De.
stod netop paa Dørtarflelen af en ny
TEra „ben mekaniske Tidsalder".
Der var intet Arbeiderspørsmaal i de
Dage. Der var Arbeide nok, Arbeide
for alle, og ben fremmede Indvandrer
blev mødt med et varmt Velkommen.
Der var ingen Kamp mellem Mand og
Mand, intet Fiendskab mellem Arbeids
giver og Arbeider og ingen Arbeidsfore
ninger. Ingen behøvedes. Disse idyl
liske Tilstande blev feiet Bort ved Ankom
sten af den mekaniske Tidsalder.
Den mekaniske Tidsalder Havde fin
Fødsel og første Udvikling Aarette 1800
og til 1840. Dens Indflydelse føltes
ikke alvorligt før 1850—60, og den op
naaede ikke fuld Sving för 1870.
Fra
ben Tid og for et fjerdedels AarHundrebe
var alt underlagt bet nye Regimes Jern
hæl.
I
bette Aarhunbrebes Graalysning
fandtes Watt arbeidende paa Dampma
skinen. To Aar senere blev Gas først
brugt til Belysning. Amerika havbe
begyndt at avle Bomuld, og 1830 blev
ett ny Jnbnstri oprettet ved Opfindelsen
af „Spindemulen". Fulton byggede
den første DampBaad i 1807, og i 1819
settete den første Damper over Atlanter
havet. Amerika Byggede sin første Mil
Jernbane i 1827, og Telegrafering blev
mulig i 1835. En industriel Revolu
tion holdt påa at udvikle sig, men Folket
lagde ikke Mærke dertil, og Konstitutiv
nen anerkjeudte den ikke. Fabrikerne
reiste sine höte Skorstene paa alle Kanter.
Baand af Jern og Staal bandt Landet
sammen. Gutten hvilte sig paa Plogen
og saa Trænet flyve afsted mod den store
By, og hans Hjerte sylbtes med en un
betlig Længsel og Uro. Næste Maaned
havde han forladt Farmen for altid.
Bestens store Hjerte var gjennemträngt.
Jernbaner var projekterede tversover
Fastlandet, og Regjeringen gav dem
Land nok til at grundlægge Kongeriger.
Medens Regjeringen beholdt noget Land,
tillod den store Korporationer tit at
grabbe op Millioner af Acres af Skog
og rig Pratrie, store Strækninger af
Minetand værd Billtoner af Dollars.
Alt dette var næsten ikke paaagtet. Der
var nok igjen, sagde Fylket. Onkel Sam
havde en Farm for alle og enhver. Dette
var i 1850.
I
1893 laa 300,000 Mennesker rundt
Cherokee Strippen, en ufrugtbar Land
sträkning, Regjeringen havde kjøbt of
Indianerne, og paa et Signal løb de i
vildt Sprang for at faa sig et Hjem i
bet trælSse Vildnis. Mange blev dræb
te. Medens disse ulykkelige Folk sloges
om et Hjem var Millioner af Acres af
rigt Farmlanb i New A ork, Pennsylva
nia og Ohio Händerne paa fremmede
Synbikater og Kapitalister, font holdt
bern for Spekulation.
I
over 70 Aar levebe Folket lykkeligt
under ben Konstitution, vore Forfædre
antog i 1787. Landet var saa stort,
bets Hjælpekilber faa uubtømmeltge og
Attlebningen til at flan sig ud faa
griindseløs, at Spørsmaal, som bragte
andre Landes Statsmænd i Forvirring,
aldrig vidste sig for be favoriserede Søn
ner af Amerika. Det vilde have vokset
under et Monarki, og dets Folk vilde biet
rigt, ont dec ingen Regjering havde vä
ret. Den første alvorlige Prøve kom i
1860.
Konstitutionen havde anerkjenbt Sla
vert, og senere Aar var Folket nær
kommet til Krig otter Fastsættelsen af en
Linie, som flulde dele mellem Sydens
Slavearbeide og Nordens Lønsarbeide.
Eftersom Nordens Fabrikanter skred
fremad med Udviklingen af Maflineri,
saa Syden med Skræk, at det kunde ikke i
konturere i aabent Marked, selv om det
havde den antagne Fordel as Slavear
beide. Det var bett første Triump af
ben mekaniske Tidsalder. Skinsyge blev
til Raseri, da de politiske Ledere i Syden
saa fitte nationale Kandidater flagne, og
de besluttede at afbryde at Forbindelse
med Regjeringen Washington, banne
et eget Forbund, og de agtede udey Tvil
at lagge ett Beskyttelsestold paa Nordens
maflingjorte Produkter.
Syd Carolina, Georgia, Virginia og
andre Sydstater erklærede i sine Stats-
Rodhuggere«, Tirsdas, de« Sde Februar, 1897
konventioner, at de var suveræne Stater,
som havde fuld Magt tit at afbryde alle
Forbindelser med tilliggende Stater.
Som Støtte for sin Sags Ret og Sand
hed citerede de Forenede Staters Konsti
tution og fremlagde historifle Beviser
for, at de gik ind i Unionen som soabanne
med ret til at gaa ud. De beviste vedKon
stitutionen uden nogen Tvil, at de havde
benne Ret, og derpaa gik de ud. Nor
den tugtede dem tit Underkastelse og be
viste derved, at det er Bedre at have
„common sense" og plenty af Ammuni
tion end at være en streng Fortolker af
onstitutionen og Statspatriot. Men
tigen havde ikke sin Oprindelse fra
Strid angaaende Statsrettigheder den
førtes ikke af Norden i den Hensigt at
Befri Slaverne, den var en uitnbgaaelig
Følge af ben mekaniske TidsaldersGjen
nembrub og resulterebe i en Kamp paa
Liv og Død mellem Sydens Slavear
beide og Nordens Lønsarbeide. At det
sidste vandt var logifl. Noget andet
Resultat vilde blet en umaabelig Ulykke.
Ingen som læser Historien ret kan
forsvare den Stilling, som Syden tog i
Kampen. Suveräne Stater! De kun
de have varet suveræne 200 Aar før de
traabte ud, fee kunde have bevaret enbel
af ben Suveränitet op til dett Tib,be gik
ind i Unionen, og Konstitutionen uden
Tvil godkjendt? ben Suveränitet, men i
be 70 Aar, som var hengaaet, var bette
Land Blet en Ration, tiltrods for en
Konstitution dannet af Mænd, af hvilke
nogle brød sig mere om sin politifle For
fremmelse som Embedsmænd end de
gjorde for Republikens gloriøse Fremtid.
Da det faa kom til Stykket
tog Nordens Folk sig meget liden Tid
til at sinde ud, hvad Mr. Randolph og
de andreGrundlovsgivere futelig mente.
Norden viste, at dette var U. S.
daarlig Grammatik, men god Patriotis
me og be gav sig' til at flyde lidt
„common sense" ind i visse Politikere
som forsøgte ved at citere Konstitutionen
at vedligeholde Kolonier, stttaa Monar
kier, og Landgrants grundlagte af døde
og nästen glemte europæiske Tyranner.
Regjeringen lagde Konstitutionen tilside,
mens dette gik for sig og klarte sig meget
godt foruden den. Det var ett beleilig
Tid til at revidere etler omskrive det
gamle Dokument.
Krigen standsede ikke Landets industri
elle mekaniske Udvikling. Tvertimod
den stimulerede den. Nogle faa Aar
forud for Borgerkrigen havde Lan
det havt sin første Panik. Der var en
Periode af „haarbe Tider". Fabriker
lukkedes, Arbeidere gik ledige og der kom
Depression. De vise Mänd paa den
Tid syntes ikke at vide Starsagen, is
litikerne lagde Skylden paa hverandre.
Ester ett Tid optoges Arbeidet igjen,
Forretningen livnede op, og det hele var
forglemt.
Tiderne var aldrig bedre i Landet
end under de sire Aars Krig. Der var
nok af Arbeide. Jo mere der ødelagdes
desto bedre blev Tiderne. Lønningerne
gik op. Regjeringen udstedte Greenbacks
og Bonds. De første gik som Penge,
men holdtes ikke oppe i „Par" medGuld.
Nattonen var imidlertid istand til at
holde en stor Arme tit en umaabelig
Omkostning, og de som forblev hjemme
gjorbe det bedre enb nogensinde.
Krigen var uben Tvil en Forbandelse,
men gjorbe gode Tider. Syben overgav
sig, og Krigen endte. Dette var visselig
gobt. En Million af Nationens For
svarere vendte tilbage tit fredelig Sys
selsættelse. Man fluide tro, at eu SEra
af Lykke og Velstand vilde komme.
Men mærkelig nok den kom ikke. De
Mænd, som havde gjort Vaaben og Am
munition til at ødelagge andre med,
mistede sit Arbeide. En Million Mænd
kom i Konkurance med dem, som havde
Arbeide og Lønningerne faldt. Et mær
keligt Fanomen 1 Velstanden afhang
ikke afHredens Bevarelse hverken inden
eller udenlands. Fabrikanterne havde
glort en «y Opdagelse. Krig var just
hvad de ønskede. Fortsat Fred havde
en trykkende Virkning paa Forretningen.
De kigede ivrigt i Bladene og smilte af
Fryd, naar en Krigsfly tr«f op over Eu
ropa. Aktier og Barer steg, naat Krig
var overhængende og faldt, naar Tele
grafen meddelte, at Fiendlighederne var
undgoact.
Den Depression, som fulgte Krigen
var kortvarig. Det tog ikke Landet
længe at komme
i Orden.
I
Vesten var der endnu umaodelige
©trakninger aabne for BeByggelse. En
Periode as mærkværdig Aktivitet paa
Opfindelsens Mark begyndte i 1867 og
vedvarede uden Afbrydelse for et fjerde
dels Aarhuubrede. Under en saadan
Stimulant fordoblede Fabrikerne deres
Virksomhed. GamteModeller forkastedes,
og forbedrede kom tftedet, Ved Hjälp
af antomatifl Maflineri btev hundrede
Mænd gjort overflødige ad Gangen og
matftte søge anden Befljæftigelfe. Ar
beidets producerende Magt blev hurtig
forøget. Arbeidernes Lønninger stod
stille eller faldt. Prisen paa Produkter
ne gik ned. I
hver eneste Industri o«r
Opfinderen paafærde. Farming btev
revolutioneret ved Opfindelsen af Saa
Slaa- og Høstemafltner. I 10,000
Fabriker sang hvislende Belter og Trid
ser en Seiers ang for den mekaniske Tids
alder. Digterne skrev om Maskinernes
Undere og soresaa en gylden Tid, naar
ved Hjälp af dem Menneskene fluide leve
uden Arbeide.
Ser kom et „Crash" i 1873. En
Bank fallerede i New 2)ork. Aktierne
faldt i Wall Street. Store Fabriker
lukkede fine Dore og overraflede Arbei
dere kom den næste Morgen, men gik
sørgmodige hjem. Sheriffen hestede
Nottcer paa Butikdøre over hele Forene
de Stater. Penge forringedes i Værdi,
og Guld var i en høt Premium. Hvad
var al dentte Uteilighed for?
Det var en Panik. Der var en Pa
nik langt tilbage før Krigen. Hvad
bevirkede den? Ingen syntes at vide.
Det antoges almindeligt at väte noget,
som lignede Kolera, som havde en Slags
License paa at fare rundt Verden engang
iblandt. Gode Kristne forklarte det paa
den Maabe, at ben Almägtige straffebe
Nationen for en eller anden stor Synd.
Demokraterne sagde, det var bevirket af
Republikanerne, og disse forsikrede, at
det kom af ben Frygt Folk havde for, at
Demokraterne vilde komme til Magten
igjen ved näste Salg. Imidlertid stod
Forretningen stille. Eiendommene faldt
i Pris, og Formuer røg med. Mort
gages blev sorclosed af ^«mvitttgheds
tøse Pengelaanere. Familier dreves fra
sine H^em, og Fattigdommen stavrede
rundt.
Paniken af 1873 saavet som alle an
dre commercielle eller industrielle Pani
ker eller Perioder af Depression kom af
Overproduktion af fabrikeret Gods.
Der kom en Dag, da Fabrikanten vaag
nede tit Erkjenbelse as det Faktum, at
hans Varehus var fyldt meb Gods, for
hvilet Magier og Detailhandler ikke
gjorde Etterspørsel. Han saa over sine
Boger og erfor, at Detailhandleren ikke
havde betalt sin sidste Regning paa Gods.
Detailhandleren havde ogsaa en fuld
Butik, for hvilket der var lidet ©«tg.
Det blev bekjendt at saadan var Stillin
gen over hete Landet. Der var fabrike
ret for meget. Fabrikkerne maatte der
for lukkes. Bankerne kaldte ind sitte
fiaan og vilde ikke høre om Udsættelse.
Over en Million Arbeidere mistede fin
Befljaftigelfe, andre maatte arbeide for
nedsat Løn eller en Del af Tiden.
Alt dette handte, forbi Folket havde
produceret mere, enb det kunde kjøbe med
hvad det tjente. Derfor Paniken, der
for blev Arbeiderne afskediget og Hjem
mene armodslige.
Det kan antages, at Folket afslog at
patronisere Kjøbntanden og forbruge
hans Varer af den Grund, at de havde
allerede kjøbt en tilstrækkelig Forsyning
af faabantte Borer, om be behøvebe.
Dette var ikke saatebes. De havde for
brugt alt eller næsten alt af sin Fortje
neste og behøvede fremdeles de forskjellige
Ting, Kjøbntanden havde at fatge. I
1873 som i andre Paniker behøvede
Folket Sko, men kunde ikke kjøbe dem
De afskedigede Skomagere vilde gjerne
have gjort Sko for den floløse Masse,
men der var ingen Anledning dertil.
Attsaa maatte Folk gaa barfodet eller
traske rundt paa sine gamle Sko. Fa
brikanten holdt sit Oplag af usolgte Sko,
indtil Sheriffen solgte for ham og Sko
mageren hyrede sig ud som Farwarbei
der eller Blev Tramp, indtil Paniken
var over.
Der er ingen Overdrivelse i denne Be
skrivelse. Det indtraf i dette Land
1857, 1873, i
1882, i 1889 og i 1893.
Det var en limpet Ting at forståa, og
det var rart, at ikke Folket kunbe se
Aarsagen og sinde et Middel mod det.
(Forts.)
(Før B»«i unlet T»»v-Fr««druver.
Stlbbel mob Diarrhxt. Snigel af Äpete»
lett tnbute ©el of 35
etb en. Pa» paa et forlangt
Mr*. WlMlow'e Soothing Syrup, og tag tsgee
aebtii lags. Qftw=o|'i#be •ewtS 0
Utilen»
Itøv De frätt??!
Bernt), opsigtsvikkende Ovfindelse vil sikkert held
vrede Dem, tjeis De ilke er föbt döv. ©uining i Ho
ordet ophörer strax. Mange SlanMnavcr, som fot
längst, havde opgivet Haabet, kan nu ljore, og anbefa
ler
o8
og bei8 De fender fuld Beskrivene af Deres
TilfSlde, flat vi forklare Dem, hvorledes De paa kort
Tid og ir.eb ringe Omkostninger Ian heldbrede Dem
selv.
28» B, 86th Street,
Gfter Ualget.
Nu er det over, font bu ved,
3eg gov dem alle gob Bested.
För Valget var de alle kry
Cg fatte Näsen fjöit mod Sky.
En Combination af en Flok
Som flulde give Hanfon not.
De btgtcb Sange, Iöi og lo,
I» bet var Musik skal bu tro.
Hr. Atoms sagbe, Hanson er
Itn listig Leber, tom ei tier,
Han Populismen bräde vil
Om han faat drive meb sit Spil.
I Angstens Sved meb Suk og Saab
Han liw til Boen og dab om itaab.
Men Boen ham joarte, nei, o nei,
Forfög ei paa at friste mig.
Hr. Hanson et min bedste Ben,
Gaa hen og fe vor Eardingmand!
Men Anderson goat ikke let
Inb paa en Ting, som ei er ret.
!,: De bigtcb Sange, o. s. v.
Men Angus vilde vare meb.
Han bigte tan vi alle ved.
Han rätte vil Pernassens Top
Gi med sin Aand. men med fin Krop.
Han vidste jo om alt Bested
(Enbftiönbt han selv var ilte meb.
:,: De bigtcb Sange, o. s. v. :,:
Han havbe SRdgleti til ben LaaS,
Som ftångte Seien til ben BaaS,
Hvor Brown nu tilbe flippe inb.
Han tänkte i sit stille sind.
En Sang om Hanson's Kysferi,
Hvorledes tror bu bet vilde fvie.
Bom Blink han valgte Bryans Haanb,
Hr. Angus liar en magtig Aand,
Og hvab han ilte vidste fele
Han drak af greemanS rige Såld
Thi Freeman farer ei meb Fjas,
Han har fin Sårbom fra et Afs.
Nu Ian ben hele lärde Flok
Faa lysfe mig til be har nol.
Og hvis be ikte dette vil,
6aa kys hverandre, er de snil.
Blir her for eder trangt at bo,
Saa Ian de jo til China gaa.
Til alle dem som stod mig bi,
Min Hjertens Tal jeg her vil gi.
For mine Fiender var det slemt.
Men husk, ho! mig bet er ei glemt,
I Kjärlighed indtil min Död.
Jeg tetter jer for alt jeg nSb.
Staa vi hveranbre troligt Bi,
Da feire vi, ba feite t)i.
6. F. Hanfon.
FetguS Falls. Nov. 13—1696.
Hver
Hand tror ikke, det er muligt, men
medicinsk Statistik bar saa klart be
vist, at det er blevet en fast
slaaet Kjendsgjærnlng, at hver
Fjerde Person
bar et svagt eller sygt Hjærte. Ikke en Dag gaar
hen uden, at Bladene meddeler en bekjendt Mands
eller Kvindes Död af Hjærtesygdom. Dette kan let
undgaaes, hvis de tidlige Symptomer blive
rigtigt forst aaede og skjenkede Opmærk
somhed. Men det er aldrig for silde. Selv
de farligste Tilfælde
er helbredede ved
at behandles med
somnetL Men aet
i)r. Miles'
Skandinavisk
eller engelsk
Bog om Hjærte
og Nerver frit
ved at nævne dette Blad. Tilskriv
Carnegie Jernoärk har atter leve
ret saa falske Pantserplader til Regje
ringen, at Bedrageriet ikke længer kan
skjules. Selv rep. Blade er nu harme
og river sig selv i Luggen over de gjen
tagende Bedragerier af nævnte Jern
værk.
$100 Seldtmittø §100»
©ette Blads Saferc oil ocete fornøjebe ootr at erfar«,
at bir cr i bet mindste cn fnpgiet Sygdom, som Viben
ftaicn er bleoct i S
land til lurere i otte bens Sta
dier, og bet et Æntcrti). Hall's Catarrh Cure er bet
eneste virkelige HelbredelseSmiddel, liægestanben tjen«
ber. Da tlawrrh cr en konstitutionel Sygdom,
fordret den en konstitutionel Behandling. Hall's
Oatarrli Cure tages ind, virker direllépaa Blodet
og Slimhinderne Systemet, tilintetgjør der oeb
Sygdommens Slatfag oz giver Patienten Styrke, oeb
at opbygge .Ronftiiutionén og hjælpe Naturen at gjør»
fit Srbcibe.' Ejerne bar faa mezen Tillro til dets
helbredende ffrcft, at ve tilbyder ct hundlede Dollars
isrhvert Tilskrlde, hvot i denne Mebiein ikke bevirket
Helbrebelfe. Skriv efter Liste af Vidnesbyrd. Tilfkti«
Hos Tandlægen. Patienten: „De vil
ha en halv Dollar for at trække ud en
Tand! De tjener Deres Penge fort."
Tandlagen: „Dersom nu De ønsker
en senere Proces, saa er jeg til Tjeneste
med Deres Tand."
w
Titting ruteret.
6t, gammel i!age, ikke langet praktiserende, hat (una
Hcenbet fta en ostindisk Miiflonat en Recept
fot et f.m
telt, oegetabitftSegemibbel til jurtig og natig Helbre
delse af Tceting, Bronkitis,fiatair. Astma «galle Sirub.
»g Lunge«S?gbomme, ligelebes et absolut og radikalt
Zagemibbelmod Netoe-Soakkelfe og alle Nerve-Si,^,
bomme, og efter at han haobe prøott bets mærkeligt,
flclbrebenbe Krafter i tufenber af Tilfaldet, følte han del
fom fin Pligt at gjøre bet bekjendt sot fine lidende Med
mennesket. Drevet af benne Seoaggrunb og et gir.flt
om at ashsalpe menneskelig Lidelse, oil jeg fenbe elfelts
frit ilt alle, bet ønsket bet, benne Recept paa Tysk, Iron i
elter Chtgelff, famt futbftænblge Anvisninger sot Tilbe?
tebelsen og S3
rugen.Senbn pr. Post, naatinan iifit?
ger Frimarke, nSonet bette Blab, og tilskriver 4L.
etohe#, 820 fflowet#' »l-ck, Rochester, !){.
IT
FOR DE NÆSTE
N I 6 0 A E
4** For si inlrodoeero vore Cigarer
^vil vi give frit til enhver Forbru
Ønger,Fors*lger eller Kjöber af 100 af
9
voro KEY WKST CIGARER
l|5$ til* cn-pros Prisen, $4.95 pr. 100»
en »f disse emukko H-K. guldplet*
l»*teredo Stem-Optrækker og Stem-
Stiller IJhre, Jagtkasso, forsynet
med et rigt juvelerct Uhvværk, ga
ranteret for 5 Aar. I Udseende
ligt hvilketsomhelst $35 guldfyldt
Uhr. Send Navn og Adresso og vi
vil sendo Dem i Pakken 100 af vore
Key West Cigarer og detto smukke
Uhr, pr. Exprcs, C. O.D,, for Un«
dersögclse, og hvis Do finder det
at varo tilfredsstillende, da betal
Expres-Agcuten.j og Cigarerne og
XJhret er Deres.
National Consolidated Co.,
IM
Farm-Fes?
Haarde Tider ttiaa vige, hvis Far-'
nieren faat Eaiscrs Byg, Havre,
Hvcdc, Potetes og SttifticrgræSfrø! John
JSBrcibcr, Mishicott, 2Bi»., fipftebc 1T3 Bitfh
/Silver King 58tjg yaa ?n Acre. Dersom ®e\
/synes dette er umuligt, da tilskriv ham. got 1
lat erholde 50,000 nye Kunder iaar fender tit 1
I franto mod
10 Cents i Frim«»!er
ISPrSver paa bet mest udsøgte ffarnt-iW,
i deriblandt ovennævnte 23t)q, opsaa Teosinte,/
'40c. Hvede/ Raps, Mais osv. De 12 Prøver
ct værd SIO at begynde med. Saap& A
.tetet blot$1.50 pr. TMde. Alting.
billigt. Katalog 4 Gents for.
Postporto.
Fergus Mls GMeri
stal iljøfi gjøre Jndkjkb af 1000 Huder
og 1800 Skind samt enbel Talg.
Huder og Skind modtages fremdeles
til Beredning til Læder og Pelsvärk.
Som Betaling for Arbeide tages og
saa Huder, ligeledes i Bytte for Sæder
efter hpieste Markedspris.
O. B. Ha«so«,
On Oplysninger
angaaende biMgtFam
Land i
Nord-Dakota til
skriv
Ed. Pieree, Sheldon, 91« D.
Take The
FROM
Dlrecte Route to
And all
'Atlantic Limited,
Norfte
Böger!
Udvalgte Fort, af danske Fors. 0.20
norske 0.20
Havets Datter. 0.50
Fra Hytterne. 0.20
Skjcebnens Spil. $1.05
Fortællinger og Skitser. 0.20
Smaafortällinger. 0.26
Prcrrierosen. 0.35
Svensterne paa Lolland. 0.50
Marie Grubbe. 0.60
Den lille Deklamator. 0.25
Miss N. N. (Roman). 0.75
To Novelletter fra Danmark. 0.15
Terje Vigen. (Digt). 0.10
Ungdomskilden. 0.25
Wilhelm Zabern. 0.50
Revanche. (Komedie). 0.15
Maagen. (Af Z. Nielsen). 0.60
Ester Lykken. 0.40
Fiendens Faldgruber. 0.50
Fred. Gjcrldsgaard. 0.66
Nybyggere. 0.30
St. Hans Fest. 0.30
Kommandorens Döttre. 0.50
Fra Vaar til Høst. .0.40
Joppe. (En Kvindehistorie). 0.50
NormändenesOpdagelse afAmerika.0.3S
Digte. (S. H. Frogner). 0.25
Visgut af Bjørnson .15
En Fallit .IS
Gjengangere af Ibsen .15
Christ. Blocks Ungdomstreger. 0.60
Bygmester Solness. 0.50
Norske Bygdesagn. (L. SDttflt). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeidets Riddere. 0.10
Lodsen og haus Hustru. p.^0
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Hallingdal og Hallingen .25
Kanaan. (Af Adam Dann)^ 2.00
Send Ordres tit
!eartooni8fctChkt|*iIll*
Ferens Falls,
tf

Zöräsidsnt John Smith.
Fortällinz ont en fredelig Revolution
af
e e i k U a A a s
et gammelt og »rlPrövet Lägemid»«!.
MR8.WINSL0WV» SOOTHING SYRUP et61#
»et brugt over mt i Kataf Milton»« of
*#brt, fot bete* Bpinundtr Tand-Fr«»»
bru e t, meb u Ib om men Htld. Bttbtte«
IteetBainc», btøbgit*®umnterne, fttl»
er ot 6
ma te, telbrebcr Bind-Kolik oget
bet tedste
Dr. Ludvig Miirck.
Hew Tork.
Mel.: Hocked In the cradle of the deep,
De tigteb Sange, o. f. v.
De digted Sange, o. f. V.
De bigtet Sange, o. s. v.
De digtet) Sange o. f. v.
Heart Cure.
DB. MILES MEDICAL CO., Elkhart, Ind.
F. j. CHENEY & CO., Toledo, O.
EcclgeS hol Hpothekcre, 76c.
Ball'sFamilyFillset be btbfli.
White Wine of Tar Syrup"
eten bedste Hostemedicin pea jorden. Pris I i o* »a
Fergus Falls, Minn.
a brand new thing.
No trouble to make $18 c'week easy. Write I»
as qotck. vou will be surprised at how easy it can tw
done. Send as your address any way. It will be for your Interest
to iuveaUpaV*. Write today. Too can positively make $18
weekeasy.IiOYAL ilFG. CO.É Itooin ^T^i-'etrolt, JUefcu
St. Paul Minneapolis
Canadian Piovinces,
New England,
New York
EASTERN POINTS.
Solid VestiMeåTrain to Montreal
The only Through Sleeper to Boston
.. VIA THE
Every Day In the Year.
No Transfers. No Delays.
V"onr nearest ticket agent vill furnish tickets and
lowest rates or write for particulars.
W. Callaway,
GenU. Pass'r. Agent,
Minneapolis. Minn.
W. S. Thorn,
sst. Gen'l. Pass. Agt
St. Paul, Hinn*

xml | txt