Norge.
Storthinget kom sammen den 2den
Jeb. Sten valgtes til President.
Sivert Nielsen er endnu saa daar
lig, at han ilte for det første kan deltage
i Storthingets Arbeide. Bomhoff har
|øgt om at bli fritagen for Storthinzs
arbeidet iaar, da han faar mere end nok
«t gjøre med Flytningen afNorges Bank.
Paa ski.
Slik ein fli-dag lom no sundag hev
Oslo-folket ikkje havt paa lenge.
Tindrande Blant himmel, singlande
rein snø, sol over tind og topp det
lokka og drog, so bet maatte ut alle som
gaa kunne, og vcrl so det.
Men flikt syn som ein fekk fjaa berre
einkom upp i vestre Aker eit stykke, skul
He ein aldri ha set.
K Soli breide sin milde gullglans over
alle granlier oa aasar. Snøen laag
Ivit og glitrande som ein duk oversaadd
av diamantkorn.
Og utover denne vidda, millom haug
og hump, krydde det av frisk kaat ung
dom, ungdom paa fli, gmar og gjentor,
leikande hit og ditt ttl alle kantar, fume
stader flokk og fylgje, som graagaasflok
kar, andre stader spreidde.
Alle flag liter var gjentorne klädde i,
raude, blaa, grøne, groa. Men
surne hadde Hardangerbunad. Dei totte
tg best unt. Svart stakk, raudt liv,
lotte ectnar,—det var som huldre der
dei for pilande over silkefine nø.
Og "so längs vegarne!
Det var so ein stakkar ikkje kunne fao
fot fram. I
Holmenkollbakkarne fluide
du ha fet! Den eine i hälarne paa hin
lom dei fettdottde, i full fart ette bratte
ujamne bakkar, ©urne stupte egla feg
i vegen. Dei som kom etter stupte over
deSsf. Sistpaa lunne der Itggje ei halo
sneis, den eine ovenpaa den andre.
Men alle log og totte det var moro.
©moa og store. Det var ett under
aa sjaa paa surne, det var knapt nevestore.
Men slime sine styrde det, som skulde
det ha vore fødde med dei, baade
smaogutarne og jmaagjentorne. 3au"
men maa det bli folk av flikt
Nei dett utlendingen som ikkje hev ser
dette livet, han hev ikkje fet Norig.
Det var telarne som lärde byguten
gange paa flt. No hev byguten rent
framum telarne, ser det ut for.
Unt det no gjekk litems i «målvegen!
(„Den 17de Mai".)
€oIk**ter, Wich.
Min Herre! Jeg h«r erhildt stor Lin»
bring of Deres White Wlme of Tar Byrup.
Jeg hivde ett ch»ste,
eg
D»ktorcrue gav op
alle Haab, og jeg troede, *t det skulde blive
Døbcn for mig. Jeg f»rf*fite enh»er Nng.
som vi Hørte »m, tilflut raadede en af mine
«enitcr mig til et forsøge Deres White
Wine of Tar Byrup. Jeg tog 11 Flaske
og er fuldstendig kureret. Slig Medicin
kan jeg eititfole til saadanne, som er
en*
Fornemme Spogelfer.
Publikum stk i 1893 læse om, hvor
ledes GjenfSrd eller Spøgelser havde
^huseret paa Stockholms Kongeslot, me
dens den danske Kronprins med Genia
lt Itnbe (Carl Vs Datter) med Følge
var paa Besøg der.
Gjensärdene havde forstyrret Søv
nen for ett danfk Kammerherre og for
Prins Hans af GIttckburg, Kongen af
Danmarcks Broder ja, et Gjenfærd
undfaa fig end itle for at flræmme
Kronprins Gustav, mens denne sad ved
I
Spillebordet. Dette er imidlertid ikke
Iförfte Gang, at Spøgelser har uleiliget
Idet svenske Hos.
Man har mange of dett SlagS Be
ininger fra de forskjellige Tidsaldre
^tidlertid kon i denne Henseende intet
itbsrum sammenlignes med Carl Is
i Slutningen af bet I7be Aarhundrede
—hvis may lan stole paa Beretningerne.
"Carl XFi Syn" er bet blankt Fol
ket, ikke alene i Sverige, men ogfaa i
Norge, mest beljenbte bet siges, at han
ett Nat saa en Henrettelsesscene i Stock
\6otms Sluts Riddersal.
^Spøgeriet forrige Aar har bragt en
af bisse gamle Berretnii^er op
v
En as bisse Honbler om hans Dron
ning, ben danske Konge Christtan V'S
Søster, og fandtSted paa Carlberg Slot,
der nu benyttes som Landkadet-Akodemi.
Den 26de Juli 1674 döde Kong Carl
XI'» Gemalinde Ulrika Clenpra paa
«arlberg Slot. Denne ved sin smukke
Sø og midt i be herlige Parker saa
beliggende KongSgaarb havde væ
ret hendes AndlingZsted og her døde hun
omgiven af dem hun elflede.
Foruden sin (Rental og ftne Børn
havde hun færlig været hengiven sin Hof
mesterinde, Marie Elizabeth Stenbock,
Minister Johan Gabriel Stenbocks Sø
ster. Det var sjeldent, at Dronningen
foretog sig noget as Vigtighed uden at
raadfpørge hende, og bet sagdes, at hun
Baade elskede og behandlede $n Hvfme
sterinde forn en Søster.
Det, Dronningen i fitte sidste Timer
var mest bedrøvet over, var, at hendes
elflebe Hofmesterinde, hendes hengivne
Beninde, ikke kunde være tilstede tied
hendes Sygeleie. Grevinde Stenbock
l?a nemlig selv meget fyz i Stockholm
og faavel hendes Broder forbød paa det
bestemteste/ at hun blev flyttet ud ttl
Carlborg Slot, uagtet faavel Kongen
font Grevinden stadig gjeniog Dnstet
herom. Hver Time red Pager og Dra
banter mellem Carlberg Slot og Grev
Stenbocks Palads i Stockholm, og Kon
gen selv var næsten hver Dag hos Hof
mesterinden og overbragte til sin Ge
malinde Hilsener fra hende.
Imidlertid synte- Dronningen ikke at
kunne berolige fig, og lige inden hun
døde, stal hun med høi Stemme have
raabt:
"Maria, kom, jeg maa tale med dig."
Den afdøde Majestæt laa paa lit de
parade i Riddersalen. Som Følge
heraf var den fadvanlige Bagt, forn i
be Dage var under Kommando af kgl.
Livdrabant hos Hs. Moj. Kong Corl
XI, Kornet ned Livregimentet, Friherre
Axel Posse, forstærket med en Afdeling
af ben kongelige Garbe unber Befaling
af Kaptein Stormkrantz fagbe:
"Det trækker op til Uoeir, fe hvor
mørkt bet bliver og hvor Skyerne bun
ker sig op ber i syd".
"Ja, i Sandhed" svarede Boron
Posse, "jeg tror, vi faar Tordenvejr og
Storm med, thi fe, hvor fort Himlen
bliver."
Himlen var snart overtrukken af
mørke Skyer, og nogle smaa, korte Lyn
i syd syntes at give Posse Ret i sin For
modning.
"Det er forfærdeligt, hvor det bliver
mørkt, lad os visitere Bagten og faa
gaa op," sagde Kapteinen.
Et jZteblik efter var begge Herrerne
inde i Officersværelfet, og da Kapteinen
havbe Bagten, lastede unge Posse sig
paa en Sofa.
Pludselig oplystes hele Værelset af et
klart, flammende Skin, som dog ikke lig
Lynet forsvandt men derimod tiltog.
Bagten traadte
i Gevær, og da Storm
krantz saa ud gjennem Vinduet, sagde
han hastigt til Posse, idet
han
greb sin
Hovedbebäkning:
"Forriddere med Fakler
ntaasle Kongen," hvorefter han skyndte
sig ned ab Trappen, fulgt af Kornetten.
Beb Trappen holbt et Kjøretøi foran
Bagten, og Kaptein Stormkrantz lom
netop i rette Tib neb til Vognen til at
række Hofmefterinben, Grevinde Mario
Elizabeth Stenbock sin Haanb, Hjælpe
hende ud af Vognen og byde hende fin
Arm op ad «Trappen.
Grevinben bar pao sin høire Arm sin
lille Favorit, ben af alle, ikke mindst af
Beninden, den afdøbe Dronning fao af
holdte Hund "Camillo."
Pao et Tegn af Hofmesterinden førte
nu Kapteinen sin uventede Gjcrst, som
mtb en naabig Hovedbøining hilste paa
Kornetten og Bagten, op ttl Ridder
salen.
Paa en tans Opfordring of Grevin
inden aobttebe Kapteinen Døren og luk
kede ben efter hende og blev herefter staa
ettbe ubenfor, afventende videre Ordre.
Da bet markelige Besøg havbe varet
över ett halv Time, kom Kaptein Storm
krantz hastigt ^tnd i OfsicerSværelset,
hvor hatt tilegfsom et Lig faldt om i ben.
forfærdede Baron Posses Arme.
"Store Gud, hvab er ber ittien?"
raaBte denne, ba hans foresatte segnebe
ont i Sofaen og. lun svarede med en
Blodstyrtning.
Det varebe længe, utben Stormkranh
lunbe besvare sin Vens Spørsmaol.
Omfiber fortalte han, at hon, efter lang
Venten, gjennem Nøglehullet havbe leget
inb i Salen, og til sin ForfSrbelse havbe
han seet salig Dronningen og Grevinbe
Stenbock sta aende ved Vinduet, samtac
lende med hittonben. Da han vibste, at
Dronningen havbe »æret døb i over otte
Dage. hovde bette Syn grebet ham faa
stærkt, at han havbe faaet ett Blodstyrt
ning, og bet var med Rød og neppe, ot
han havde fundet tilbage til Bagtstueu.
Borron PoSfe vtlbe nu kalde paa et
Par Mand af Vagten, men Kapteinen
fogde:
"Nei lad »8 heller gaa neb og fe paa,
at hun kjører bort!"
«odhugaere« Tirsdag« de« SSde Februar, 1897.
Støttende sig paa Baronens Arm gik
Kapteinen neb Troppen, font klart op
lystes af Forriddernes Fakler, men da de
havde naoet de nederste Trappetrin for
svandt dette Skin og de befandt sig i
Mørket. En livlig Mumlen hørtes ne
denfra de flynbte fig helt ned, og de
fandt da, at det var Vagten, font ivrigt
diskuterede om, hvor Heste og Vogn,For
riddere og Fakler havde taget Veien hen
i samme Dieblik, som Officererne traadte
ud af Døren.
Efter at hove befolet Soldaterne at
gaa ind i Vagtrummet, fagbe Kapteinen:
"Sig mig, bedste Baron, hvad tænker
De om dette?"
Efter en Stunds Toushed sagde Ba«
totten:
"Ja, det er ikke gobt ot benægte bet,
matt har feet meb sine egne Øine, og jeg
tror at Kapteinen, saafnart Dagen gryr,
bør ride til Hs. Majestæt og for ham
selv aflagge Rapport om denne mærke
lige Hændelse."
Kl. 6. sod Kaptein Stormkrantz paa
sin forte Ganger, og bet varede ikke
lange, før han havde ladet sig melbe hos
Kong Carl XI. Hon fik strax Audients,
thi Kong Carl var ikke nogen Syvsover.
Forundret og forfærdet hørte Kongen
paa den falfomme Beretning, hvorpaa
han skarpt sirerede Stormkrantz og fogde:
„Det, De her fortæller, har De alt
fao ikke drømt, Kaptein Stormkrantz,
men De tør aflægge Ed derpaa font Sol
dot og Adelsmand?"
„Jo, Deres Naade, ved Gud og min
ZEre."
„Baron Posse har og|oa seet, at
Vagten har traadt i Gevär for en Hof
vogn med Fakkelbarere, fom ankom
tnat?"
„Ja, Deres Naabe."
Meb eit Sølvhammer flog nu Kongen
paa en Klokke. En Drabant og en Page
indfandt sig.
„Sig til om min Hest og mit sædvan
lige Følge", sagbe Kongen til Draban
ten benne gjorde heltDmlring og gik.
„Sig til Staldmesteren, Grev Niels,
at jeg vil tale meb ham", sagde Kong
Carl til Pagen, og benne, out vidste,
ot Kongen fyntes bedst om, fom Svar
paa sine Befalinger, at fao disse hurtigt
udførte, forfcaftbt strax. Et pieblik
efter traadte Grev Niels Gyllenstjrrna
inb.
„Har nogen af Hoffets Vogne været
ube meb Fakkelbærere inat?" spurgte
Kongen.
„Nei, Deres Naabe", svarede Grev
Niels.
„Er du olbeles fitter derpaa, Grev
Niels?"
„Ja, Deres Naabe, fulblommctt."
Kongen nittede til Greven fom der
paa meb et Buk fiernebe sig.
Nu gtk Kongen neb ab Troppen til
Borggaarben. hvor hans Hest og to
Drabanter ventede. Carl kastebe sig i
Sablen og reb, fulgt af Kapteinen og be
to Drabanter, til Carlberg.
Her Falbie Kongen for sig Friherre
Posse og bereftcr ett for en af be Kri
gere,
40m
af Fakkelbærere leb)agede Hofvogn og
forhørte bent.
Hver eneste af dem aflagbe fin Eb
paa, at be havbe feet Ekvipagen, Grev
inben meb sin lille Hunb og Fakkelbärere.
Kongen vor øjensynlig til bet yderste
overraflet, mett forholdt sig taus og reb
hurtig afftefe til Stockholm, fulgt af fine
Officerer.
Han tog Veien lige til Grev Sten
bocks Palads Greven blev meget over
rastet over Beføget men endnu mere
overraflet blev han, bo Kongen spurgte'
ham, om hans Søster havbe været ube
at kjøre beit foregaaenbe Nat.
„Min Søster ube at kjøre!" udbrød
han. „Deres Majestæt ved jo selv, at
hun er saa syg og svag, at hun neppe lon
vende fig i Sengen."
,,Jeg.
ved det sikkert nok, min gode
Stenbock", svarede Kongen, „men en
ganske besynderlig Sag har gjort det
magtpaaliggcnbe at faa det bestyrket.
De er altfaa sikker paa, at hun ikke har
været ube?"
', Sao stiler, som feg er paa, jat jeg
felv lever, Deres Majestæt", svarede
Greven.
Kongen rystede paa Hovebet og begav
sig bort.
Tre Daxe efter bøde flaptein Storm
krantz og fer Uger efter fulgte Grevinbe
Mario Stenbock.
»»r.: aiiKt Tano-Fr««»»»»»».
tse 6 nm nu U »a uci»röbet tiåaewtmt.
MR*.WIi»LOWr«
SuOIHIftO SVRUPttble«
'W Swi» U((nb
«•kta eU|k Iwuin
TRÆTTE BUTffiSJÖMFRM.
Principaler burde våre forsigtigere
med hines Helbred.
Interessant Beretning af en nng Dame
1 Brooklyn.
I -de store DetaiLForretninger i store
Byer ansættes mange Kvinder som Butiks
jomfruer.
Mænd indehavde ferdum de Stillinger,
som Kvinder
nu indehar, og
ihvorvel
Kvinders Or
ganisme er
mindre stærk
end Mænds, forventer man dog af dem, at
de gjør det samme Arbejde som Mændene.
Deres Pligter nøder dem til at være paa
Benene fra Morgen til Aften, og mange
af dem paadrager sig i kort Tid disse foru
roligende Plager, som kaldes "Kvindesyg
domme".
Da opstaar Uregelmæssigheder, under
trykt eller smertelig Menstruation, Svag
hed, Ufordøjelighed, Leucorrhæa, alminde
lig Afkræftelse og nervøs Udmattelse.
De overfaldes af saadanneSymptomer sem
Svimmelhed, Svaghed, Mathed, Pirrelig
hed, Grættenhed, ervøsitet, Søvnløshed,
Melankoli, "aldeles fortabt" og "'lad-mig
være" Følelser, Tungsindighed og Haab
løshed.
For saadanne Tilfælde gives der et prø
vet og sikkert Middel. Lydia, E. Pinkham's
"Vegetable Compound" fjerner straks saa
danne Plager. Følgende er en Prove:
"Min kjære Mrs. Pinkham! —Efteråt
have tilskrevet Dem,
og tør
Deres Svar
kom, var jeg altfor elendig til at gaa i
Butiken
og
mistede eaaledee min Stilling.
Dette var for fem Uger siden. Jeger nn
tilbage igjen paa min gamle Plads og har
aldrig følt mig saa vel i hele mit
Lår. De
nedbrydende Smerter og "den hvide Flod"
har forladt mig, og jeg er slet ikke nervøs
eller tungsindig. Livet ser lysere ud for
mig. Jeg bliver ikke træt, mit Humør er
virkelig gedt,
og jeg kunde
undertiden
skrige i vilden
Sky af Glæde.
Deres "Vege
table Com
pound" er min
Trøst. De ved
Ikke, hvor tak-,
nemmelig je
er Dem, fordi De befriede mig for Lidelse.
Enhver Kvinde i mim Stilling burde vide
om Deres vidunderlige Lægemiddel. Jeg
har aldrig set Dem, men jeg elsker Dem
fordi De er saa god mod mig." EDITH
W. 6tb Ave., Brooklyn, N. Y.
T-A.G EJ Mi ORD
FOR DET, men np8?s din Apoteket
Kjöbmand eller Nabo, eoim har brugt "Warnern
White Wlne o£ T&rByrup" de vil ferUUl* dig, det er
den bedste Hostemedicin pa» Jorden. PrtM6og66»
Kirk Molle«
rede for Korretning
Bi er nu rede til at udføre al Slags
Mølleardeide for Farmerne. Feed,
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel laves nu hver Dag. Tilfreds
hed med Arbeidet garanteres, og alt Ar
beide udføres promt.
Det femtende Me^iment
Micousiu FririNige.
Det tapre "femtendes" Historie
fra forst til fidst^
696 Sider god Tryk paa udmærket
Papir, med 78 Billeder af Officerer, og
Menige. i
Fris $1.50
Kan fa«s paa "Rodhuggeren"« Kontor
og hoS Forfatteren,
0. A. Euslett,
lai, Wis.
Foruden den egentlige Hijtone, inde
holder denne Bog nogle Linjer om hver
enkelt Deltager, fornt alle Rapporterne.
Ved Hjælp af denne Dog undgaar man
altfaa at )øge i Regjeringens Protokol
ler, naar man vil vide noget om dem,
der var med i "det femtende".
Og forøvrtgt er der meget i btntte
Bog, font ikke findes i Rullerne eller
RegjeringSd?gerne, men er famlet af
Forfatteren ved Brevveksling og person
lige Samtaler, gamle Breve, Aviser osv.?
Denne Bog er et Kildeskrift og er t'
Forhold til Størrelse og Udstyr uitltnitt*
delig billig.
3MI bil
Bil k Fremskridt,
Bil WRetsiirdighed,
Pengemserid,
i o u e e n
liilre med at löste
Fordommens Slsr fra
skrinlagt Slendrian
"Rodhuggeren".
Bil dit være med i Kampen for Selvstændighed, for Sandhed og grigjøtelfr
fra PengemagtenS og Aandstyranmets fortærende Mare, faa substriber pa.
det mest uforfærdede og me|t selvstændige Blad, ber nu udgiveS i det aorst»
Sprog i Amerika.
usrgeren
kontroleres ikke hverken of
Folitilsøce.
af
3Paxti©i
eller of noget
Kliasesaaadfuua-d..
Den kontroleres kun of Overbevisning og et fast Forsæt om at fremme ^bd
sande og gode og hugge om med Rod gamle fordærvelige og falske Ideer, so»
holder Folk i Trældom og Vankundighed. Fremad og opad et EReimefktl
Maal fremad til Ret og opad til Lighed. En Tramp og en Million»» ti
begge undfangne i Synd og født i Misgjerning.
Ml du være med i Arbeidet og rette det vrange? Subfkriber paa og skri»
or "Rodhuggeren" og lad 08 alle gjøre, hvad vi kan, medens vi lever.
Klip dette ud,
noar du indsender din Kontigent. Det sparer Bryderi.
Fergus Falls, Min«.
Indlagt behag at finde.for .... Aar» Subskription paa
huggeren".
av......
—-1
etet, v 1 3 e
W
?:«. w &
Tærinx i «ule* Grad helbredet»
Dr. C. D.
8Betwtr,
grebne, s em jeg var.
Deres arbødige
o s e 1 U n e i
Doland, South Dakota.
var troabt i Gevær for ben
net brugt i oret («mil Hat af Sttill o it«r of
t, fot bm* øi n u nb et leit biStew»
liiue 11, mtb u tb font ment Helb. Bel e e o«
liget Matnet, bløbgløt ®umæetne, ftl U
W«el6mttrte, 6
elbreb eje Blnb«Äollt og ti
belWbfte9KlebelmoHMat*$»t. 6telgel af tone«
tere inbott Bet af »etben. Vat paa et fotlee§t
Mr». W ti
«low's Soothing Syrup, oa tag i
«gra
A. H. Kirk.
Bil bu Uudersjjgelse,
Bil w Milling,