Rodhuggeren. [volume], June 01, 1897, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
f*
K
fc
over
•St ty tt Kv»
som den i fordums Dage blom«
strede paa Hedemarken.
(Slutu. fra forr. No.)
Naar Kongen eller hans Ombudsmand
vilde holde Mønstring en Gang hvert
Aar udi Hammer, da blev Hammers
Borgere skift udi 2de (3) Parter, hver
Part (med) fin F«nike med Norges
KongeS (Vaaben eller) Hoffane, forn vor
blsa og guul.
Fremdeles lunde man og erfare, af
Bispernes Bøger, at siden oen flore
Mandedød var, da er Hammers Kjöb
stad med sin Herlighed bleven formind
flet, og siden Tid kfier Tld er Opslo
bleven forment og til Velmagt opkom
men (som vel er, Gud fkee Lov) siden
tabte Hammers Borgere.
Der fandtes ogsaa ubi Biskop Sigurds
(Syvers, Siffuords) Bøger og Breve,
at udi hans Tid 1) var 1123 berustede
og væragtige Mänd 2) udi Hammer
men der fandtes 3000 norne F°W af alle
oaande Slags, bande Piger og Drenge,
som ginge til Sakramentet om Paafle
Tider, foruden Qvinder og Børn og
andre vanføreFolk, som ikke kunde komme
til Kirken foi deres Skrøbeligheds
Skyld.
St. Jørgens Kirke.
Denne St. Jørgens Kirke var en
Träkirke og stod heden ved Hagebæk, og
var funderet inden og udentil med alle
fine Ornamenter, som en Kirke burde
have, eftersom den Tid var brugeligt.
Og naar nogen fjøie Feste skulde väre,
enten Paafle, Pintse eller Juledag, eller
andre hpltidelige Dage, som udi det
blinde Papisterie vare paalagte, da var
saadan Skik, at Der skulde ringes først i
Domkirken, dernäst i Klosteret, siden udi
Korskirken og sidst udi St. Jørgens
Kirke (kapel) og naar de havde ringet
fluide de kime, hver som meest kunde,
dog fluide de rette sig efter den Skik,
som holdtes udi Domkirken, og ikke læn
gere og naar der var stille SScir kunde
man høre det langt ud paa Landet og
Vandet, at det ringede, og naar man
hørte Præsterne og Degnene sjunge i
Kirken og Orgelværkenes Ljud, da
maatte den, som ikke havde Hjerte af
Steen, græde af Gloede for Guds usige
lige Naade og Miflundhed mod Menne
skene, saavelsom for Guds hellige Ord
og de deilige Psalmer, som de der hørte
sjunges.
e e n e n e u i a e
Udi Hammer Kjøbstad var ingen Bor
gemester, som regjerede Byens Almue,
uden Lagmanden (Laugmanden) med
Raadrnandene (Laugrettesmændene) og
Byfogden. Paa den Tid havde Bofog
den 3 Rendere, som nu kaldes Stads
tjenere eller Bysvende og naar Pvrighe
den havde noget at udrette for Menighe
den, da ginge alle 3 Bysvende, hver med
sit Kobberhorn og Vcerge at blase og
bede dennem komme til Raadstuen, at
hore øvrighedens Mening og vidste
hver Stadstjener hvormange Stræder
han burde gaae i.
a a s u e n
Hammers Raadstue var paa Torvet
udenfor Klosterets Kirkegaard. Udi
samme Raadstue hængte 80 Kobber
spande, stærkeligen gjorde for Ildens
Skyld at udslukke, og der holdtes Vagt
bande Vinter og Sommer.
a e s a a e n
Hammers Baaben var en Aarhane
(Urh) med udslagne Vinger og feet udi
.Toppen paa et Funetræ, som var grønt:
og samme deres Vaaben var udgravet
over Raadstuedøren. Dernæst stod
udenfor Raadstuen en stor Steen, som
var udgraven eller udhugge« med
StadSvaabenet paa og gamle Runebog
stavet omkring.
Jligemaade var det faare lysteligt om
Sommeren, naar nogen roede omkring
Hammer By tht alle Urter gave faadan
herlig Lugt fra sig og de Pillegrime,
forn reiste til Rom og den hellige Grav,
saavelsom gjennem mange andre Steder
og Sande, de gjorde deres største Flid
at hvo som lunde søre med sig til deres
Fædreland igjen nogle af de vellugtende
Urter, Frø eller Træer, de vare meget
kjärkomne, og de elskede meget paa den
Tid et Slags Træ,' som kaldes Engel
torn, hvilket gav fra sig en meget herlig
Lugt.
o e n e s e e u i a e
Paa den Td vare Podemestere udi
Hammer By. Bisperne, saavelsom
•1) Sigurd var Biskop i Slatene 1881 til
1418.
S) Det er vnabensøre Mn»d.
Borgerne, havde hver sine Podemestere,
som intet andet toge vare, end at opvarte
dereS Hauger og derved ernærede sig og
fine.
v s e s e e
Udi lige Mande havde Bisperne sine
Mostpersere, som beredte for dennem
deres Most og Pære-- og Msebærdrank,
saavelsom deres Bryggere, der brygte
for dem det hile ganske Aar om og var
der nok til at sælge af alle Slags drik
kende Bare, baade Vinter og Sommer,
for dennem, som vilde k jøde og drikke.
K ø n i S n e n e u i a e
Uvl Hammer By vare adskillige Kjøb
m-nder, som førte deres Barer fra
Opslo med Heste op til ©talsberg og
derfra til EidSvold, og siden med Jæg
ter og Bande til Hammer. Bispen saa
velsom Borgerne havde hver sine, som
fluide fornemme i Byen, hvis Vare de
havde. Behov, enten Salt, Viin, Mjöd,
Olie. Vox, Fløiel, Klæde, Silketyg, eller
andet, som de Dage brugeligt kunde
rare. Man kunde udi Bisp Siffuords
Tid kjøbe den bedste Alen Fløiel for 8
Skilling, og en Alen Silkevare for 3
Skilling men hvor god samme Mynt
haver været, det veed Gud og ingen an
ben, om nu tgjenlevcr.
Hammers By var og i de Dage bega
vet af Gud med meget godt. Udi de
Dage var der iræffelige Frugthauger
med allehaande Frugt, som Landsens
Leilighed kunde taale der var Humle
hauger, Päre og Abildhauger, Kirsebär
hauger, og megen anden god Frugt, fom
nyttelig var og var det ett meget ringe
Sorger, der ikke havde aarlig af sin
Frugthauge en halo Sot si Most og Kir
sebærdrauk, af hvert Slags til sit HuseS
Fornødenhed at fortåre, foruden hvis
han kunde fätge og ende sine Venner til
Foræring og vanked der altid det, fom
godt var, og var der nol baade udi Ham
mers By og paa Bygden der omkring.
Den, fom udi de Dage vilde satte sit
Barn til Skole Hammers Ly, lunde
faae Kost til det for 8 Skilling om Aaret,
og de syntes dog at give formeget paa
de Tider der vankede ikke mange Penger
i de Dage, men de gave alt Bare for
Varc.
Ellers tit enhvers Efterrettelighed var
bir strevet paa en fort Fjäl med hvide
Bogstaver for hver Mands Huus og
Dør hvad Embede han lunde og hvad
han havde at sälge.
a e s y e s e
Der »ar en streng Byret, artikelsviis
beskreven paa det alting skulde gaae skik
keligt og ordentlig til, saa at hvilken,
som fleede Uret, fik Ret, og hvilken, der
gjorde Uret, den fik sin tilbørlige Straf,
enten han var rig eller fattig.
y e n s e n s e
Der var hoS Raadstuen en Daarekifte
gjort, saa og en mør! Stue 1). Hvil
ken, som gjorde Uret, enten med Ord
eller Gjerninger, eller i andre Maader
orsaae sig, strax komme Bysvendene og
örte dennem hen udt Fängselet, hvor de
maatte forblive ligesom de havde gjort
ilde til, da enhver efter sin Zortjeneste
blev afstraffet. Item var Hammer
Stads Vaaben udgraven paa alle Stad
ens Horn (Taarne), S
värde, Klubber,
Hellebarder og Spjud ogsaa our snmme
Vaaben udgraven paa de 80 Kobber
spande, som hSngte paa Raadstuen i
Hammers By.
a e s e v a e e
Alle Byens Brevdragere havde Stad
sens Vaaben paa deres Klæder gjort as
Messing, paa det de kunde kjendeS af
andre.
a e s y e s S o e
Byens Bygninger med Gader og
©træder, samt Fiskevand og anden Her
lighed, strålte sig til Furuberget og der
fra til Flagstad-Broen og siden alt San
det, som ligger paa den vestre Slde af
Flagstad-Elv, og derfra til Aspehol
men, hvor ByenS Fiflegaard og den
anden Deel as Byen mødte imod. Der
fluide de allesammen møde paa en vis
Tid og fvnre til ByenS Ret i alle Maa
der, baade til geistlig og verdslig Øv
righed.
Item kunde man og forfare af Bi
fperneS Bøger og andre Breve, fom de
lode efter sig i Hammer, at der, fom nu
findes Moradser og Torvmyrer, var
paa den Tid herlige Fiskevande, saa at
alle Jndvaanerne singe deraf overflødig
Fifl, fom endnu Inder sig fee nt have
været. Og dersom Rigens Fiende ikke
havde afbrændt Hammer Gaard med
alle andre Huse og Bygninger, tiisjune
endnu i denne Dag.
1) Arrest og Fængsel førte fordum
af den mørke Stue.
Navn
«odhngsere«, AirSdas
Ellers kunde man forfare af Bisp
Mogensis Dokumenter, at førend det
blev afbrandt var der 200 Gaarde og
bosiddende Borgere udi Hammer, der dog
vare meest Embedsmænd, som siden
hængte længst ved, foruden Qvinder og
Børn, fom vare fire ja sex Gange f-a
mange. Udi Uge Maade lunde og af
Bispernes Skritter erfares, at de, den
ene efter den anden, fluide holde Kongen
her udi Norges Rige IOC gernftede
Karle tilrede, om nogen geibe fluide
paakomme.
Nu efterfølger, hvormange Bisper der
have siddet udi Hammer, og hvem fom
først lod opbygge Hammers Kirke,
Klosteret, Kommunitetet, Skolen og
Bispegaarden.
Adrlanus Angelos, templi lundator Bern*
renlt, postea profectus creatus est Papä.
Adrianus Angelus, 1) den gode Car
dinal, lod først fundere og bygge Ham
mers Domkirke. Han var kommen fro
Rom og lod bygge St. Olufs Kloster,
Korskirken, Skolen, Kommunitetet og
Bispegaarden hvikket at ivärksätte han
lob bestille hos Kongen og Rigens Raab,
efter Pavens Befaling, og fom blev
hannem af Kongen med Rigsens Stæn
der og menige Almue udt Oplandene
lovet med Haaud og Mund paa Guds
og Pavens Vegne at flulle efter hans
Begjär til Guds ZEre blive efterkom
men. Nogen Tid derefter drog bemeldte
Adrian Angelus til Rom igjen, eftersom
den forrige Pave var död. Da han nu
var bleven Pave, sendte han strax en
Cardinal til Hammer, og siden mange
Gange al ben Stund han levede, og saa
sendte han sine kardinaler til mange
andre Sande og lob besøge Kongerne,
paa det at Religionen med Klostere og
Kirker kunde blive fulddrevet og komme
udi god Skik, til Guds ZEres Forfrem
meise og sendte han paa det flittigste
Steenhugqere og allehaande andre Em
bebsmænd fra Rom gjennem Tyflland
til Hammer, paa det alting kunde blive
uldkomment med Guds Huus, at derved
lunde forfremmes Guds 2ftre.
a e s i s k o e o
a v e v a e e s i e n e s
e v e e e a n e n
v e N a v n 2
Arnoider, han var den allerførste Bi
ptop, fom var bosiddendes i Hammer,
han var lommen fra Grønland efter
Pave Adrians Befaling «^Skrivelse.
Ormer han var ben anden.
Regner var den tredie.
Tord var den fjerde.
Jffuer var den femte.
Halffuor var den sjette.
Poffuel var den syvende.
Peder han var den ottende.
Gilbert var den niende.
Find var den tiende, blev frebløsgjort
udi Kong Eriks Ttb Anno 1282.
Jorunder han var den ellevte.
Torsten han var den tolvte han var
til Anno 1298.
Jngvalder han var ben trettende. Udi
Kong Haagens Tid 1300de bleve alle de
bebjte Gaarde baade paa Næs og flere
Steds given under Hammer Capitnl,
Biskopsstol, Skole og kommunitetet.
Den Tid stod. alle Ting i Flor og Vel
magt, men udi den store Mandedpd 3)
blev det som en øde Pr ken af den Aar
sag, der var ikkun saa, fom igjenlevebe,
ber kunde dyrke og forarbeide Jorden,
langt mindre holde Bygningerne ved
lige, faa aldeles bortdøde Folket ben
Tib, fom fleede Anno 1350, og samme
smitsomme Sygdom begyndte her udi
Norge Nativitatis Mariæ 4), og
varede ttl Alle Helgens Tid. udi 8 Ugers
Tid.
Botolphus, han var den fjortende
Btsp han var til Anno 1320.
Halffuor, han var den femtende, han
var ttl Anno 1324.
Hoffuoll Biskop, han var bett s ertende,
han var tilMnno 1361.
Anbent Biskop, han var den attende,
han var til Anno 1430. $
Sigvort, han var den nittende, Han
var til Anno 1438 han var født udi
Romdal paa Hedemarken af bebste Bon
defolk, bøde om St. Michels Tid i Ham
mer og der begravet. Han var og en
streng Mand og straffede baarbeltgen
alle Misgjerninger han gav flet intet
1) Adrianus, her kaldet Angelus,fordi han
var en føbt Englcrnder, hedte som Cardinal
Nicolaus Breakspear abAlbano, og blev siben
Pave under Navn af Hadrian den *be. Un
der sit Ophold i Norge som pavelig Legat lod
han i Juli Maaned 1152 paabegynde Op
førelsen af St. Olufs Kloster. Siden senate
b'an som Pave romerske Bygmejtere og andre
Arbeidere op til Hedemarken, hvor de i lleo
lagde Grundvolden til Hammers Domkirke,
der skal have staaet under Bygning i noget
over 100 Aar.
2) Denne Liste over Hammers Biskopper
er hverken nøjagtig eller fuldstændig, men en
Berigtigelse deraf vil udfordre mere Plads,
end Skriftets ringe Omfang kan tittade.
3) Den faakaldte sorte Død.
4) Det er Jomfru Martas Fødselsdag.
i
de» I ft« Juni, 1887
ttl af alle dem, font sig forbrød, udi
alle de Sager, som hannem tilkom at
søge efter Kristenret. Udi han« Tid
kom der noget Gods under Hammers
Biikopsstol og kommunitet til Forbed
ring, fom han famlede tilhobe alle Ste
ber, saavidt som Hammers Biflopsdøm
me sig Belanger.
Biskop Gunder, han var ben tyvende.
Carl Seigerssøn, han var til Anno
1478 han var Slotsherre paa Ager
huus og Präst paa Toten, hans Faber,
Hr. (Stiger, Ridder, paa Grefffen. Han
fik Toten af Kong HanS med al geistlig
og kongelig Rente, og holdt Capellan
han blev døb paa Slottet og blev ført
Siig fra Slottet og til Hammes og blev
ber begraven efter hans Begjæring.
Biskop Karl Jensen, han var ben to
og tyvende, en Ribbermands Mand, han
var ttl Anna 1512.
Biskop Herman, han var den tre og
tyvende, han »ar til Anno 1513.
Biskop Mogens Lauritzen, han var
ben fire og tyvende han var til Anno
1535, l) og blev fangen ubi Hammer
af Hr. Truit Ulfstand.
E v a n e i s k e i s k o e o v e
O s o o a e S i e
Btsp Hans Reff, han var dett aller
første evangeliske Btfkop, han fil først
Hammers Stift til Opslo Stift, at be
stille paa Religionens Vegne, efter Kon
gelig Majestæts Bevilling og Samtykke
at forestaae, paa bet at alting flulbe
gaae flikkeligen og rigtigen til paa Sær
bommena Vegne, Gud til Wre.
Den anden evangelists Biskop var Bisp
Anders Madzen.
Dernæst kom hæderlig og v^prb
Manb, Mester Franz Berg, Superin
tendent over Opslo og Hammers Stif
ter, han blev for flikk her op til Opslo
med Hertug Frebrik, der han bleo hyldet
udi Opslo Anno 1548.
4) Dernæst kom den hæderlige og
høilærde Manb Mester Jens Nielssøn.
5) Dernæst kom hæderlig og H5t=
lærd Mand Mester Anders Bentsen.
7) Dernæst kom hæderlig og h0ilärb
Manb Mester Niels Claussøn.
7) Dernæst tom hæderlig og høilarb
Manb Niels Simensen.
Klokkerne allesammen udi Domkirken
ginge om Mibnatstib ubaf sig selv og
Orgelværket, og Bispen stod op oz faae
det, da var det saa lyst i Choret udi
Domkirken, ligesom det haver väret lys
Dag. Sammeledes ginge og Klokkerne
udi Korskirken og hørtes megen Spøge
rie, paa Bispegaarden ganske meget om
Natten, ligesom to Krigshare fluide
flaaes tilsammen paa Borregaarden, saa
at Vagterne derover forfærdes og en
Part af Folkene stode op og vidste ikke,
hvad paa Færde var, og Føllene Bleve
ganske meget underlige derved. Nogle
Dage derefter lob sig tilsyne ont ljus
Dag en græsselig stor og forfærdelig
Sjöorm udi Mjös, som var ganske lang
og meget stor og syntes at naae fro
Mandet 2) og inditl Krngensland, fom
strax forsvandt. Item dernæst lod sig
tilsyne en svar stor hornet Ore, som gik
fra Gielunds Strandene Stange Sogn
og ind paa Øen og syntes at gaae op
paa Vandet, og gik faa faare fast, alt
ligesom en Pil af en stor Bue at ligne.
Der lod sig tilsyne Dag efter Daz man
ge Sjøorme ubi Mjøs, fom floge sig ubi
mange Lænker og Bugter op imob Him
melen. Dernæst efter kom ber en meget
græsselig stor Onn, som var saa for
færdelig til at fee og løb saa faare haste
lig inb paa et Stjar neben for ben yder
ste Odde uden for Kommunitetet hans
Ptin vare faa store fom et Karbaanb,
og havbe en stor lang fort Man ligesom
en Hest og hængte ned paa hans Hals
han laa länge paa Klippen og flog sit
Hoved mod Klippen og vilde været ud
af Soen igien, men en ndaf Bispens
Karle, fom var en Vovehals, han gik til
uden Bispens Videnskab og Forlov og
fljod mange Staalbuepile udi hans
Øien, som han laa paa Klippen mange,
som stod og faae paa den stemme Ting
ben Orm, be läste og bab Gud i Him
melen, at han vilde skille bem af nteb
harnem uben Skade, forbi han var faa
meget stor og slem at fee til, for de
mange Slags Farver han havde paa sig
Denne samme forbemeldte Vovehals han
tog en af hans Staldbrødres Pile han
nem uvitterligt og fljød til den slemme
forgiftige Orm og fljøb efter HanS Øte
steen, ligesom tilforn, faa at be kunbe fee
meget grønt Tøi løbe ub af HanS Øien
og Hoved, faa at Vandet om Hannem,
1) Fetjffrift tor 1687.
2). Det er Helgöcn Mjøsen.
•i""* "'"S™"'- r''""r
W
ber han laa, blev grønt og brev meget
beiaf ind paa Hammers Land. Men
om Natten, der Gud gav Lykken til, at
der fom et stort Regn og Stormvind og
Bäret det vendte sig, faa at han brev
ind paa Ølandet, og stod der en stor
stem Lugt as Ormen, hvorfor de øgte
Bispens Raad, hvorledes be fluide blive
af med samme stygge Orm og Lugt, da
lob Bispen en Befaling ttbgaae, at en
voxen Manb flulbe fremkomme af hver
Gaard af Næs8 og Svabo og nogle af
be anbre Gjeld føre ungt Karle kom og
saa til Pen efter Bispen? Befaling, og
alle hjulpe hverandre at brande op den
samme stemme Orm de hugde og flabe
de og bor faa mest de lunde og formast?
te, oo lastede usigelig Beed paa hannem
og brænbte hannem op, saa meget muligt
var og be lunde formane.
Og laa Benraden af famme Orm i
mange Aar paa Stranden, og kom der
nogle tyske Mænd. fom finge Lov at tage
de bedste af bans Been, fom be kunbe
bekomme, at atbeibe sig til Gobe, hvil
ket be finge gobt Sov til. Og ben mind
ste Part af hans Rygbeen kunde neppe.
lig en før Karl bære, og blev mange
huttbrebe Læs Veed forøbet paa han:
nem, førettb ben stemW onde Lugt kunde
forgone.
En liben Historie om Biskop Mogens,
der han blev fangen i Hammer af
Hr. Truit Ulfstanb.
Som Hr. Truit Ulfstanb med sine
Høvidsmænd og Krigsfolk udi Søen
finge visse Tidende, at Erkebiflop Oluf
i Trondhjem var rømt ab Hollanb, be
gav han sig strax ufortøvet op i Sanbet
med fornævnte Krigsfolk, nogle F«nni
ker stærke, ba kjøbte han Krud og Sod,
med artbet meget mere, fom han paa ben
Ttb behov havbe, tblanbt andet ba lob
han gjøre fem hundrede Fyrpile, fom
han førte med sig tit Hammer. Imid
lertid kom Bisp Mogens's Ttdender fro
Tronbhjem og sagde hannem, at bisse
frentmebe Gjæster var forhaanbett og
vilde tomme til hannem og være hans
Gjæst. Da havde Bispen strax ufortø
vet, Nat og Dag ufpart, sine visse Bud
ind i Sverige til sine Venner og Kjøb
mænd efter 6000 Dalepile, hvilke Dale
pile han strar bekom. Item han lob
sine Verlmestere gjøre en heel Hob meb
Hom-Ambørst, saa stor, at ingen bem
alene kunbe spænbe, foruden Jarminbe,
som paa ben Tib »ar brugelige, og lob
han alle fagterne bære Gangene fulbe
af Kastesteen, besligeste ogsaa paa Ham
mers Taarn. Item lob han ogsaa ne
bergratje ubi Jorden sex hunbrebe Stol
pe, fom vor ret skarpe og svene ubi En
ben, fom stobe paa Sub hid og did alle
vegne omkring Hammers Gaard, at
hvilten fom ikke besbebre tog sig vare,
hah kunbe snart faae Skabe, ben som
var ribenbe. Som Hr. Truit tom när
til Hammers Gaarben og faa disse
Stolper faa stanendes, vidste han vel,
hvad de betybe ba loe ben gobe Herre
beraf og mente, at bet var Bispen en
ringe Hjælp, om faa fluide tranges.
Som her Truit var nu tommen meb
alt sit medhavende Krigsfolt til Ham
mers Gaard og den berenbt efter Krigs
brug og bens Leilighed befeet, flog han
strax sin Seir og Losemente allevegne
heromkring i be gamle Kjobstæbs Gaber,
fom be bebst kunde. Blev ba Biskop
Mogens svare forfærdet, han faa be
ganske mange Harnisk og mange Folk
og meste Parten Hagefljøtter meb bob
belte Hager, og af stor Hastigheb gav
han sig ab Bispegaarden og neb udi
Kirken, og mente, at han fluide have
Kirkefred. Som Bisp Mogens fornam,
at Krigsfolken var kommen udi Kirken,
begav han sig inb paa Slottet igjen, saa
flreo Hr. Truit Bispen veniigen til sine
Wrinbe, meb mange Ord, meb faadan
Beskjen, at han vilde lyde hannem og
godvilligen give sig fangen uben vibere
Umage og Bekostning og Blobs Ubgy
belfe paa baabe Sider, og gik ber mange
Brev imellem bennem. Dernæst som
Hr. Truit og Bispen i mange Dage
havde sat Fred og Stilstanb paa baabe
gibet, men paa bet stbste tom Hr. Truit
og Bispen ene to tilsammen og havbe
munbtlig Samtale meb hveranbre ubi
Benligheb, faa gav Hr. Truit Btspen
tre Dage Frist at beraabe sig ubi og
mente Hr. Truit og HanS KrigSfolt, at
dersom han ikte meb god Villte itlbe give
sig fangen, da vilde de brænde Hammers
Gaard ooer hans Hoved meb føie Umage
og ringe Belastning, baabe hannem og
hans Tjenere til ingen Baabe. Paa ben
trebte Dag, som Klokken var ubi Kloste
ret imellem 7 og 8, lom Bisp Mogens
ubgongenbes meb alt sit Folk til Hr.
Truit, hver med en hvid Kjep i Haan
ben meit før fom Bispen kom ub af
Porten, lob han sit Krigsfolk beflitte
paa begge Siber, Mand hos Manb,
inbtil KorSgaarben, fom Hr. TruitS
Losemente var.
1» .IläL— 'j'.
kv
Saa blev Hl. Truit cg Bispen saa
forenet meb hveranbre, at Hr. Truit og
Bispen hver meb tre Personer fluide
følges ab inb paa Hammers Gaaxb.
Dernæst fom be havbe baabe tilsammen
feet al Seilighed inde paa Gaarben, hvad
join der var til Bedste, da gik Hr. Truit
til Porten og talede til Lteutenanten og
bad hannem fremkalde alt sit Krigsfolk,
besligeste ogsaa Bispens Tjenestefolk og
Embedsmænd, Brygger, Boger. Kok,
Kjelbersvenbe og andre, som nyttige vare
at bruge, bennem tog Hr. Truit i Tje
neste, faa at hver flulbe tage vare paa
sit, ligesom be tilforn havbe gjort. Der
næst blev fremkalbet alle Bispens Hof
mænd, som havbe Lyst til at tjene for
Klæber og Penge paa Kongelig Maje
stæts Vegne,enten paa Hammers Gaard,
eller følge hannem til Danmark, ba flul
be be roabe. Da sagbe forbemelbte
Bispens gamle Tjenere Hr. Truit sin tro
Tjeneste og svor høiligen paa, hver ubi
sin Steb, Huldskab og Troflab paa
Kongelig Majestæts Vegne af Danmark,
og ben største Part af Bispens gamle
Karle fulgte Hr. Truit meb de anbre
Kongelige Majestät til Danmark.
Siben lob Hr. Truit HammersGaard
besætte med nogle Kncgte, faamange
fom Gaarben lunbe taale og behov
lunbe gjörxs, og en Høoebsntanb veb
Navn Torb Ruth, fom tilforn havde
Kongelig Majestäts Breve paa Hede
marken og Østerbalen Forlening. Som
Hr. Truit og Torb Ruth havbe annam
met Hammers Gaarb og. Bispen, sam
mrlebeS Portnpglcne og anbre Nøgle
paa Gaarben, dernæst lob de opflrtve
alt hvis ber sanbteS efter Bispens In
ventarium. Siben dernæst antvorbet
Hr. Truit Hr. Torb Ruth en Jorbebeg,
var paa mange hængenbe Jnbsegel. ne
denfor, og famme Jordebog var paa
Pergament skreven og Hr. Truit og Hr.
Tord Ruth, med mange anbre Ribber
mænbs Mænb, de lode og hänge deres
Signeter der nedenfor forbemelbte Jor
bebog, pan bet at ingen flulbe gjøre
Skalkheb eller Forattbring mtb henbe i
mange Maaber under Kongeltg Maje
stæts Hyibest og Uuaabe.
Nogle Dage før Hr. Truit Ulfstanb
meb Krigsfolket var färdig at brage ub
af, ba loved Hr. Truit Bisp Mogens
paa Sjæl og Salighed, med Munb og'
Hoonb. i gobe Folks Paohørelse, at der
som Bisp Mogens ikke Itmbe tomme
overens med Kongen otz Danmarks
Raab, at komme ubi sin gamle Bestil
ling xgjen, ba flulbe han stye hannem en
ærlig Fängsel og Unberholbning til sig
og to Drenge al sin Sivstib. Det blev
hannem ogsaa holbet til HanS Døbebag.
Saa tog Bispen meb sig en Dreng veb
Navn Lars Hummer han var hos Bis
pen til hans Døbebag i Anderflov Klo
sier. Som Hr. Truit og Bispen ginge
baabe tilsammen, og som Btspen kom til
Stranbbakken, ba falber han paa sine
Knæ og talfebe Gud i Himmelen for
hver Dag han havde hävt, bernäft bøb
han Kanniterne og Prästen gob Not
bernæst bøb han Hammers Domkirke og
Kloster gob Nat, bernajt Bøb han Hof
mänb, menige Almue, Borger og Bøn
ber gob Nat, og bab bennem alle bede
gobt for |tg og mente, at han snart vilbe
komme tit bem igjen, men berhos faa
ftgenbe: „O "ud Faber ubt Himmelen,
findes vi ilte før, da Gud give det vi
findes i Himmerige!" Denne Bön bad
han med grädende Taarer og sagde:
Vale! Yale! Vale!
Anhang,
Efteråt den forte Død i Aaret 1360
havde givet den gamle blomstrende By
det første Stød, paa fulgte senere Univ
nens for alle tre Riger faa ulykkelige
Dage, som hindrede den faldne Stad fra
igjen at reise sig. Derpaa fulgte Til
intetgjørelsen af Norges Selvstændighed
i 1537, hvorved Riget mere og mere
fanl, og Nedläggelfen af Hammers
gamle Bispestol, der henlagdes under
Bistoppen i Opslo, hvorved Byen tabte
ben Siattng, som den hibtil havbe havt
as ben Tibs talrige og mægtige Getstlig
heb og rige Stiftelser, hvis Jnbtomster
her fortærebeS. Hvab ber enbnu var
tilbage bleo et Nov for Suerne Äaret
1567 i ben ødelæggende notbifle Syv
aarskrig, ber førtes mellem ben banfl
norite Konge Frebertk ben 2den og ben
foenfle Konge Erik ben 14de. Efteråt
Krigen allerede lange havbe hærjet beg
ge Riger, befluttebe Kong Enk at abe
en anseelig Krigsstyrke trænge ind i
Norge paa forskjellige Steder, for derved
om muligt at undertvinge sig Landet.
Paa samme Tid, som en svenfl Anfører,
ceb Navn Pehr Nilson, brog fra Wer
inelanb inb i ©maalehnene og opbrændte \n\n e s k i v e s e
N o e æ e n s o s k e e
n o e n i i o n ø
e n i s o e n s
e v a n e n
o S o a e s U n e a n
o ø e æ e s e a e
Svenske i Aaret 1567.