Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, June 22, 1897, Image 2

Search America's historic newspaper pages from 1777-1963 or use the U.S. Newspaper Directory to find information about American newspapers published between 1690-present. Chronicling America is sponsored jointly by the National Endowment for the Humanities external link and the Library of Congress. Learn more

{
                  title: 'Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, June 22, 1897, Image 2',
                  download_links: [
                  {
                   link: 'https://www.loc.gov/rss/ndnp/ndnp.xml',
                   label: 'application/rss+xml',
                   meta: 'News about Chronicling America - RSS Feed',
                  },
                  
{
    link: '/lccn/sn90057595/1897-06-22/ed-1/seq-2.jp2',
    label: 'image/jp2',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn90057595/1897-06-22/ed-1/seq-2.pdf',
    label: 'application/pdf',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn90057595/1897-06-22/ed-1/seq-2/ocr.xml',
    label: 'application/xml',
    meta: '',
},
{
    link: '/lccn/sn90057595/1897-06-22/ed-1/seq-2/ocr.txt',
    label: 'text/plain',
    meta: '',
},

                  ]
                }

Rodhuggeren. [volume], June 22, 1897, Image 2
About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Image: of 8.

Page

All Pages

Issues

All Issues Text | PDF | JP2 (4.5 MB)

Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;), 22 June 1897. Chronicling America: Historic American Newspapers. Lib. of Congress. <https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-06-22/ed-1/seq-2/>

Newspaper Page Text

2
mt
Folk i Kamp.
(Af TH. I. Thomsen.»
©tørre Mod og Selvopofre!!e. Rørte
Energi og Viljekraft e,-,d ben, der besjæ
ler de russiske Nchilisttr, sindes der ikke
mange Eksempler paa.
De er Nmidens Martyrer, ftærTe i
Troen paa deres retfærdige Sag, be
geistrede, handlekraftige. Med inderlig
Varme og Dødsforagt kaster de ft3. ind
i
Kampen for Frihedens Sag, Folkets
Frigørelse for det forhadte Enevolds
herredømme, denne Levning fra Middel
alderen, som staar i Veien for den f. i
Udvikling af de rige aandelige og rna
terielle Kræfter i det vidtstrakte russifle
Rige.
Nihilismen var tit at begynne med en
literær og filos',-sis! 'Levægelfe, hvis sär.
lige Formfin vur „Frihed for Aanden."
gra V«st-Europa trængte sto-rkeAands
stramninger tnd over russiske Enemærker
og bortskyllede gamle Fordomme, bort
»eirede gammelt Stöv: snævre religiøse
og moralske Forestillinger.
Kvindens Frigjørelse var et af be vig
tigste Punkter paa de förste Nihilisters
Program. De førte seirrig deres Kamp
iqjennem paa detic saa vel som paa flere
andre Omraader. Regjeringen maatte
anerkjente Kvinden Ret til hoi« e Under
visning og Adgang til de Bestillinger,
som udøvedes as dannede Mænd. Dette
fik indirekte gjennemgribende Betydning
for den russiske Frihedsbevægelse. Men
med deres Hang til at „løbe Lmen ud",
font G. Brandes mener er et Karakter
træk hos Russerne, endte disse, be egent
lige Nihilister/ i ben yderste Materi
alisme.
Med 1871 indtræder en ny Periode i
Nihilismens Historie, eller rettere sagt,
ber opstaar en hel ny Bevagelse, som ar
ver den gamle Bevægelses Navn. Ni
hilisten fra Treserne forsvinder helt fra
Skuepladsen.
Det var Pariserkommunen, som frem
kaldte den nye Bevagelse. Den af Kom
mutten forkyndt?, Socialisme slog Rod i
ben intelligente russiske Ungdoms Bryst.
Ideudvekslingen mellem Vest-Europa
og Rusland holdes stadig vedlige trods
Regjeringens energiske Forsøg paa at
afbryde den. Proudhons, Fouriers,
Owens, Karl Marxs, Lasalles og andre
fremragende soeialistlskeForfatteres Vär
ker fandt hemmelig. Indpas i Rusland.
Og HOOD mere var, deres Ideer optoges
med Begeistring af ævnerige, dygtige
Forfattere, som gjorde bet muligt for bet
hele Folk at tilegne sig dent »eb at give
dem Udtryk i det russiske Sprog.
Defer en modig Slægt, bisse revolu
tionære ruSsifle Forfattere. De lever
under stabtg Forfølgelse as Regjeringens
Blodhunde, med Udsigt til livsvarigt
Slaveri i Siberien eller til at blive le
vende begravet i skrækkelige Fængsler.
Men aldrig saa snart er en slaaet til
Jorden, för andre Forkzæmpere for ten
gode Sag fremstaar. Aldrig saa snart
er Frihedens Fane slaaet ud as Händer
ne paa den ene, för den gribes af en an
den og haves høit og kjäkt mob Frihedens
Fiende, Enevälden.
Alexander Il's verdensberømte Re
former, der gik ud paa Livegenskabets
Ophævelse, sorvarrede i Virkeligheden
Bøndernes Stilling, idet Afløsnings
summen, de maattc betale paa ben dem
tildelte Jord, var font et tungt Aag paa
deres Skuldre. Nævnte Reformer, der
blev modtaget med Jubel, blev saaledes
en Skuffelse for Folket og uden nogen
som helst Värdi. Saa tom den polske
Opstand og gav Reaktionen Vind i Sei
lene. Regjeringen blev bange for, at
den allerede havde varet for rimbhaandet
med at give Frihed. Der begyndte en
fond Udryddelseskrig mod enhver liberal
Bevægelse og snart blev bet klart for
alle, at man ikke ad frebelig og lovlig
Bei vilde naa frem til Frihed. Enten
maatte man finde sig i Forholdene, som
be var, eller søge at naa fit Maal ad
onbre Veie. De bedste Mand og Kvin
der, hvem Frihedens og Fædrelandets
Sag laa varmt paa Hjerte, valgte bet
sidste, og saa fremstod be første hemme
lige Selskaber. De voksede Dag for Dag,
tog til i Krast og Ubsträkning. For
maalet var en almindelig Folkerevslu
tion.
Saa 1873 fandt en Begivenhed
Sted, som gav Bevægelsen ny F°ft
Den bredte sig udenfor de hemmelige
Selskabers Kreds og blev en almindelig
Folkebevägelse.
Den seirrige Kamp for Kvindens
Emancipation er allerede omtalt. Men
i Rusland fandtes ikke en høiere Dan
nelseSanstalt end Universitetet, der optog
Kvinder som studerende. De søgte der
for til Udlandet, især til den berømte
By Zurich i Sveits. Her fandt de
mblerttb ikke blot de medicinfie Stoler.
be søgte, men tillige en levende social Be
vægelse. De saa snart Forskjellen mel
lem den gamle Nihilisme og den ny Tids
Socialisme og blev greben af den sidste.
Dette rygtedes til Rusland, og i
hundre
devis søgte unge Kvinder og Mænd til
Zurich. Saa udstedte den russiske Re
gjering en Kundgjørelse, der i lumpen
Uforskammethed søger sin Lige. Den
bod alle Russere i Zurich, under Trudsel
af at blive sat udenfor Loven, at forlade
denne skräkkelige By. Man efterkom
Befalingen og reiste hjem, men med den
faste Beslutning at gaa „ud blandt Fol
fet" og agitere as alle Livsens Kræfter
for de nye sociale Ideer.
Saaledes fik den revolutionære Beva
gelse i Rusland en umaadelig forøget
Kraft, ikke blot ved de Hundreder af un
ge, begeistrede Stridsmænd, som kom
til, men ogsaa derved, at dise ligesom
gav fornyet Haab til bent, som forhen
udgjorde ben Ijämpenbe Frchedsarme,
saa be tog fat med forøget Energi.
De socialistiske Ideer gik I om en Lø
beild fra den ene Ende af Landet til den
anden og tändie Hjerter i Glød.
Det var 1 Staret 1873—74 denne tve
staaende Bevægelse fandt Sted.
Det var som en Vaarlustning gik hen
over Landet. Man spaaede en grødefuld
Dag. Man var overbevist om, at Om
0tiltningens Time var nær. Et nyt
Broderlighedens Samfund vil fremstaa
paa det gamle Samfunds Ruiner. Til
Vartet! Til Revolutionen! Kun ved
ett mægtig Folkerevolution kan vort store
Ideal virkeliggjøres. SaaledeS ræso
nerede man.
„Fadrelandets og Menneskehedens
Forløsning", var Feltraabet.
Det var unge Mænd og Kvinder af de
Søteste aristokratiske Kredse, der tog mest
aktiv Del Bevägelsen, som forresten rev
Folk med sig af alle Ständer og Sam
fundslag ogjaa äldre F°l* af begge
Kjøn blev som foryngede ved bet herlige
Fremtidssyn, der oprulledes for bent og
ved Jubelraabet, font løb fra ben ene
Ende af Vandet til ben anden.
De russiske Bønder var ikke mindst
modtagelige for Socialismen. De
maatte anse den socialistiske Stat som en
naturlig og logisk Følge af deres old
gamle Jordfællesskab og deres Fælles
forsamlinger.
Men benne ädle Bevægelse vatte snart
fanatisk Modstand hos Regjeringen og
dens Haandlangere. Det enestaaende
Statsmaskineris hensynsløse Skyts ret
tedes mob Nihilisterne. Politi, Gend
armer, Dommere og Militäret fattes i
Aktivitet. En hel Här af Spioner
gjorde Tjeneste. Det gik Slag i Slag
med Fængslinger og Domfældelser.
Under en enkelt Proces, som varede i 4
Aar, blev omtrent 1000 Mennesker ar
resterede. Syvogtredive Provinser blev
„desinficerede" for den socialistiske
Smitte, som Regjeringen udtrykte sig
en officiel Beretning. Mett nye Strids
mand traadte frem og Kampen fortsattes
med samme Heftighed. Dog gik man
lidt mere forsigtig frem og gjeimemførtc
den faakaldte „Kolonisation paa Val
pladsen", organiserede fig gruppevis og
var da ikke saa stärkt udsat. Kolonierne
bejtaar delvis endnu og har gjort stor
Nytte.
„Stepniak", hvem jeg foren væsentlig
Del skylder disse Oplysninger, skriver
om hin Tids nihilistiske Ungdom: „Alt
hvad der ftnbes i ben menneskelige Natur
af æbelt og ophøiet, synes at være for
enet i hin høihjertebc Ungdom. Begei
stret, gansfe hengivende sig i sin store
Ide, vilde ben ikke blot ofre Liv, Frem
tid og Stilling, men sit hele Væsen.
Man søgte at befri sig for enhver forud
fattet Mening, enhver personlig Tilbøie
lighed for ganske og aldeles at leoe for
sin store Ide. Absolut Strenghed
©tiderne blev ophævet til et Dogme. I
flere Aar blev fuldständig sædelig Afhol
denhed forfägtet blandt Ungdommen af
zegge Kjön. Propagandisterne vilde
ntet for sig selv. De var Fornægtet
sens reneste Personifikation."
Det var Nihilisterne fra 1872—75.
Efter sidstnävnte Aar træder en anden
Type frem paa Kamppladsen. F*r hed
det: Ud blandt Folket. F™ nu af hed
det: Til Handling.
Stepniak skriver: „I Horisonten viste
sig en tredie Figur, omgivet med dæmo
nisk Glans, som med stolt Pande og et
af udfordrende Had gnistrende Blik
traadte frem, brydende sig en Bane i den
forfærbebe Mängde, for med fikre Skridt
at.trabe tnd paa Historiens Skueplads
Det var Terroristen."
1876—77 var sørgelige og tunge Aar
for be russiske Socialister. Despotismen
viste sig da rigtig Vildbyrskikkelse »g
krævede uhyre Ofre. Men ben Bilkaar
ligheb hvormed Straffe uddeltes og ben
barbariske Grusomhed, hvormed de ivärk
sattes, vakte Hævntanker, Blodtanker og
glødende Had.
Man forfogte at reise en oprørff Be
vægelse, men alle Forsøgene mislykkedes,
man forsøgte med Demonstrationer paa
offentlig Gade, mett Følgen blev F«ngs
linger i Hundredevis. Man saa derfor
snart, at Misforholdet mellem de stri
dende Parters Magtmidler var for stort.
Regjeringen havde hele Landets militäre
Magt til fin Raadighed og kunde knuse
enhver oprørsk Bevægelse, saa snart den
gjennem sine Spioner fik Nys derom.
Men Tanken om Blod og Hævn blev
stærkere Dag for Dag, og tiljidst fandt
man den Kampmaade, som i en Aarrakke
er bleven brugt med saa effektiv Kraft.
Det er i 1878, at Attentaternes Tid
tager fin Begyndelse. Fra nu af tjärn
per man under mere jævnbyrdige Magt
forhold Mand imod Mand. Først
retter Nihilisterne deres Baaben mod
deres mest umiddelbare Fiende, ben usle
Spytslikker, Spionen. Men man bliver
ikke staaende derved med logisk Konse
kvens gaar man høiere og høiere, til man
naar Despotismens Toppunkt, selve
Keiseren.
Den 13de Marts 1881 ender den
jlrakkelige Tvekamp mellem Keiser
Alexander ben anben og Nihilisterne
Langt ud i tiårene var han, ligesom
hans Forgiængere, da han omsider efter
kongelig Udnævnelse havnede i min
Hjembygd bekjendt for sit fede Preste
kall».
At Presten var en ægte "Mammons
Træl",var det første stærke Indtryk Me
nigheden sik af ham. Penge klang i
hatts Are og fandtGienklang fra Hjerte
dybet. Paa Pratestolen, ved Døbefon
ten, ved ZEgtevielser, ved Baaren, kort
agt i alt hvad han foretog, viste def sig
klart, at Penge var hans Alfa og
Omega.
Det første Aar, tom han Konflikt
med Menigheden angoaende endel Ret
tigheder, han paastod tilkom
fig.
Slodhuggere», Ttrsva», de« 22vt Inni, 1897
Det
endte med Nederlag for Presten.
Han var aldrig saa nidtjär font naar
han fra Prækestolen, og det forfnmte
hatt sjelden, udslyngede sine Forbandel
er mod "Sekteruvæsenet", som han
kaldte det. Dissenternes Prædikanter
gik det värst udover. "Falske Profeter",
"Ulve i Faareklæder","Djævle i Menne
skeskikkelse" og andet lignende kaldte han
dem. Dissenternes Själe, paastod han,
for lipe lukt til Helvede med det samme
de forlod Legemet.
Menigheden tog Forargelse af sligt og
Følgen blev, at de ktrkesøgendes Tal
hurtig formindskedes medens Dissenter
nes voksedes. Nogle døve Kaller og
Kjæringer var de visseste kirkesøgende.
Engang prækede han om enSvøbe,han
havde mistet paa Landeveien. Han
havde bekjendtgiort Tabet to Søndage
itræk fra Kirkebakten, men nei Pre
sten fik ikke fin Svøbe igjen. Og fa«
laged han en Præteit of det en tord
nende Straffepriiken og lod det syvende
Bud hagle udover Menigheden.
Bar der mange ©iftermaal, Fødsler
og Dedsfald, var Presten i Perlehumør,
Gik det derimod fntaat var han temme
lig nedslagen og da hendte det ofte, han
spurgte Ungkarerne otn de ikke snart
fluide gifte sig. Stundom benyttede
han ogsaa Anledningen ved fra Präke
stolen at skildre SEgteskadets Fortrin for
den ugifte Stand.
Ved Brudevielsen regulerte han sine
Taler ester Penge han fik. En 5 K?
iters Vielse var ret og flet efter Ritua
let. For 8 Kroner fik man et lidet
Stænk af hans Højærværdigheds smør
blide Talemaader. Blev det 10 Kroner
gik han saavidt som at sige, at vedkom
mende Brudepar havde ført et ulasteligt
Ungdomsliv. Havde Brudgommen vä
ret saa särdeles gavmild at stikke 15 Kr.
eller mere borti Näven paa han Preste
far, blev Vielsen en Tålmodighedsprø
ve for baade Brudeparret og Gjæsteme.
Var det nogen af "Intelligensen" eller
"Halvintelligensen", Embedsmands eller
Storbondes Sønner og Døtre som øn
ftede at blive smedet i Hymens lianler,
blev de i Prestens Mund til Engle i
Menneflestikkelse. Da Lensmandsdat
teren og Skriversønnen blev viet, fik han
det Indfald at ligne dem med Adam og
Eva i Paradis før Syndefaldet.
Bed faakaldte finere Bryllupper var
Prestefamilien selvskrevne Gjæster. Da
kunde det nol hände, at Prestens Brude
gave ikke stod tilbage for nogens. Bar
det derimod nogen af de almindelige
Bønder, som undtagelsesvis ønskede at
se Prestefolkene som fineBryllupsgjäster,
kom Prestens Brudegave som oftest til
at beståa kun af en lideirbrugt Andagts
eller Bønnebog.
Som med Brudevielser, saa med
Gravtaler skrydet og Talens Længde
efter Pengenes Mængde. Efter en
Gravtale af Hr. Hansen over en alt an
det end agtværdig Handelsmand, hvis
efterladte Hustru var särdeles gavmild
mob Presten, hidsattes følgende: "Vi
staar idag ved en høiagtet Mands Baare
AUe, som kjendte den Afdøde, vil mindes
ham, som eit ärlig, paalidelig, vennesæl
og gavmild Mand og hvad mere er
som en sand Kristen. Jeg spurgte
ham en Gang om han havde godt Smør
at sælge men han svarede med hjertelig
Oprigtighed, at han for Øteblikfet ikke
havde, men fluide, om nogle Dage sende
mig. Og ganske rigtig, paa den bestemte
Dag kom Smøret og det baade billigt
og deiligt ©mør ogsaa." I
en anden
Grovtale fik han det til flig, at der var
3 Veie at vandre hernede«.
Hr, Hansen var en saataldt god Høi
remand, derfor kunde han aldrig i sine
ber ligger den mægtige Keiser, sønder-' Prätener lade Venstre, som han stemp
knust, svømmende i fit Blod. lede med Høires yndlingsudtryk A
Nihilisten har seiret, stolt og stor staar netlister og Gudsfornægtere, være ifred,
han der, mens det øvrige Folk ryster as og han formanede Menigheden til at
Rædsel.
(Fort fattes.)
vogte sig for disse Belials Børn men
til liden Nytte. De gamle, døve Kal
ler og Kjærringer, som sordetmeste ud
gjorde Tilhørerne, troede det var Guds
Ord purt og rent, som Presten fortyndte
og folded derfor andägtig Hænderne.
Saa godt tiltakke tog dog ikke de Angre
det thi engang, Berferkeraanden kom
over Presten og han begyndte at skjalde
paa SScnstreyartiet og Dessenterne, gik
de fleste ud af Kirten midt under Prä
kenen og siden den Dag holdt de fleste
sig borte.
Engang hver Sommer pleiede hans
Høivarbighed i Embeds Medfør at tage
en Tur op til nogle afsidesliggende
Fjeldgaarde. Kommen tilbage, kunde
han ikke noksom rofe Fjeldboerne for
deres kristelige Vandel og gode Rømme
grød, og engang i en Præken, hvor han
svingede Tugtens Ris over Bygdefolket,
udbred han tilslut i vild Begeistring:
"Men i Vähren (navnte Fjeldgaarde)
der findes endnu fand levende Kristen
dom thi benne forbärvenbe nye Tids
aanden (han mente Frihedsbevägelsen)
har Guds ske Lov, endnu ikke sundet
Vei didop, og der bøter man sig i 2)d
myghed for sin Szælesørgrr og viser
ham Gjæstfrihed, som saa sørgelig
Grad fattes her."
Det hændte ofte før, nu sjeldnere, at
Folk leverede Presten Penge og skulde
have igjen. Ikke før havde han saa
Klo i Pengene, før hatt flap dem i Pun
gen, 1 meldte tgjen Sansen og begyndte
at rykke og slide i Vedkommendes høire
Haand hoer Gang ledsaget af „tusind
Tat."
Hr. Hansen likte gjerne at føre det
bekjendte Slagord s«r Maadehold
„tage fig et Glas." Men den tttbljære
Skillingsørger glemte nok altfor ofte at
lade det blive staaende ved bare det ene.
Det sprængte nu og ba ub gjennem Sel
skabssalemes Bægge, at Bygdens Prest
haobe „taget sig en Taar over Törsten."
Jeg kunbc havt flere Træk af Prest
Hansens Embedsvirksomhed at meddele
men fot ikke at blioe altfor langtrukken,
faar jeg hermed lade det være flut.
9100 Belönning $100*
Dtttt Blads Saf etc «ti nære fontølebe ooet et erfmn
et bet et i bet mindste en frygtet Sygdom, forn SJibem
Ittbcn et blevet i Stant» tit at lutete alle bens Sta
diet, og bet et Katatth. Hall's Catarrh Cure er bet
«neste virkelige Helbredelsesmidbel, Scegeftanbeit flett
det. Da Katarr lj er en konstitutionel Sygdom,
fotbret ben en konstitutionel Behandling. Hall'«
Catarrh Cure taacS inb, nitter direkte paa Blodet
og Slimhinderne Systemet, tilintetgjør bet ved
Sygdommens Slarfag og givet Patienten Styrke, ved
et opbygge Konstitutionen og hjalpe Naturen at glør*
fit Arbejde. Gjerne Bat saa megen Tiltro tilbets
helbredende Ätaft, at ve tilbyder et hundrede Dollar!
lot hvert Tlifcelde, hvor denne Medicin ikte bevirker
Qetbtebelft. Skriv -stet Liste af Vidnesbyrd. Xilffcto
Fru Hansen (tit Hr. Hansen, der
netop læser sin Avis): Din lille Søn
spurgte Dig netop om noget, mett du tog
naturligvis ingen Notits deraf. Jeg
synes nok, Du kunde tage lidt mere Hen
syn
Hansen: Ja men Kjære, jeg hørte
flet ikke....
Fru Hansen: Nei, naturligvis, Du
hører aldrig noget, naar det er en af din
egen Familie, der taler til Dig. Saa
er du døv, fuld ständig bøo.
Hansen: Hvad spurgte Drengen da
ont?
Fru Hansen Han spurgte öm, hvad
ett Eremit er? •*.
Hansen (sukkende): En Ertmit, min
Dreng, er en Mand, ber gjerne vil leoe
i Fred og Ro.
25 CENTS
£LOTH!I.OO
Hundelogi?.
Pappa og Mamma er ude. Barne
pigen benytter Anledningen til en meget
ivrig „mundtlig" Konference med en
Kavallerist fra ben nærmeste.Vaserne
og har overladt gamle Hektor Om
sorgen for (Buttimonb, ber ligger og
sover i sin Vugge.
Pludselig vaagner ©uttemanb og be
gynder til Hektors store Bekymring at
graate. Den loggrer og slikker, men
alle bens Hengivenhebsbeviser tiltrobs,
graater Gutteinanb fremdeles lige meget.
Saa begynder Hektor selv at hyle
gudsjammerligt for at hendrage Pigens
Opmærksomhed fra Kavalleristen til
hendes Pligter i Barnekammeret. Men
hellerikke dette Forsøg krones med Held.
Da farer en Tanke gjennem Hektors
Hierne. Han lukker Døren op en
Kunst han kan til Fulbkommenheb
løber ttb og/oenber et Par Diebltkke efter
tilbage.
Og imellem Tanderne har han et
stort, deiligt Kjødben, som han toggrenbe
lægger op i Vuggen til Gutlemand.
Det maa ba tilfredsstille ham!
sntme
cifgamir.cl Setge, ikke længer praftifeteitb«, hot faoet
Hinder fra en ostindifk Misstoncer eit Stcceptfor et fim
pilt, vegetabilsk Lågemiddel til yurtig og varig Helbre
delse af Turing, 2JrontitiS,JEataii', Astma ug alle Strubes
ug SungeiSggbomnte, ligeledes et absolut og radikalt
Xitgetnlbbel mob Netve-Svlikkelfe og alle Nerve-Syg
domme, og efter at hm» havde prøott dets mærkelige,
helbredende Ärafter i tusinder af Tilfaldet, følte han bet
jorn fin Pligt at gjøre bet bekjendt for sine llbenbe Meb
wnneifer. Drevet af benne SUevæggrunb og et jSnffe
ra at afhtcelpe menneskelig Lidelse, vil jeg sende aldeles
frit til otte, bet ønsker bet, benne Recept paa Tysk, Fransk
cfi:r (ångelft, futnt fulbftoebige Anvisninger for Tilbe
riiclsen og Brugen. Sende» pr. Post, itaar man indtag#
ijtt^rimcetke, navnet dette Stod, og tilskriver 88?91.
Unties, 820 Bower»' Block. Roch«v«r, St.B»
En anden $äge besøgte en Dag en
of sine Patienter og sandt ham fuld
stændig rafl. "Har Du fulgt min Re
cept?" spurgte Lægen. "Nei, Bor
herre bevare 08," svarede Patienten,
"saa havde jeg brakket Halsen, for jeg
kastede Recepten ud af Vinduet, og der
er Jangt ned fra fjerde Sal."
Send for Catalogues.
00
CYCLE
oiler syge Hi
ærter, som elaa
ustadigt eller banke, vtl
hurtigt og let helbredes.
Ej
ærtet blive stærke
og sunde Igjen ved passende Behandling og Plejø.
Hvis De lider af Smerter i Begionen omkring Hjer
tet hvis Hjærtet er uroligt og bankende hvlii De er
kortaandet efter en usædvanlig Anstrængelse, eller
af at gaa op ad en Trappe hvis De mærker en
kvælende, knugende Fornemmelse eller har Anfald
Ti
Tir*!
af Svaghed og Hunger,
I IT MllftS
da har De Hj»rte-
a/X. Jil I sygdom og bör bruge
Skandinavisk
eller engelsk
Bog om Hjærte
og Nerver frit
ved at nevne dette Blad« Tilskriv
ej w**» vj5 wv« —Q—
Man maa tanke før man handler.
En Mand beklagede sig for en Bekjendt
over, at hau paa el offentlig Sted var
blcven udftjäldt for en ZEssel i fleres
Paahør og erklärcde i sin Vrede at ville
ftreone Fornärmeren for Retten. "Det
fluide Be dog ikke gfore", bemärkede den
Tiltalte roligt. "Dg hvorfor ilke?"
spurgte hin. "Har De ikke tänkt over
det? Sæt han beviste det!" "Ja, det
har De fgu' Ret i, det har jeg flet ikke
tænkt paa", sagde Manden, idet han
tankefuldt fjantede sig.
St» »totrøfrerlig Helbredelse.
Jeg
tog li flaske og er suldstcendig helbredet.
En Mediein som den kan jeg anbefale til
dem, der lide af en saadan Sygdom som
i n e e s e e æ ø i e o s e E
Underbill, Doland S.D«k.
Io^v-Urinting.
„Rodhuggeren" har netop faae
en af de jtørfte Job-Presses der sindes
Byen og med et godt Udvalg af Typer
har vi nu det bedste Job-Trykkeri i Byen.
©tore Plakater, Pampletter og fort sagt
alt Slags Forretnings Trykning ubfø=
res godt og billigt. Send for Priser.
hvilket Navn
er Eier af H. W. Barkers LEskulaptne,
det store Middel niob Hovedpine.
Pris 20c. Alle, |om er plaget af Ho
vedpine, anmodes venligst om at kjøbe
denne Medicin og bli overbevist at det
ikke er Humbug. Dette Middel staar
paa sine egne Meritter og er paa ingen
Maade forbunden med afrikanske Fakirer
og langhaarede Opdagere. Kjøb dette
Middel og bliv overbevist em dets F»r
trin. Cg til bent som er tvilende og
paa samme Tid gir sig Mine af at väre
vise, vil vi sige i al Benlighed, kast bort
eders falske Undseligheb og skeptiske
Ideer og gjør Forretning paa Forret«
ningsprinciper, og tillad ikke disse afri
kanske Opbagere meb langt Hoar og Ha
geikjttg at tage din sibste Dollar, fordi
bu traster til at vare libt fleptifl og liker
ot bli hutnbugem. Dette Middel har.
vundet det Ry det fortjener, og vi vil
ikke fore meb noget Slags I^gel for et
tilfrebsstille Overtroens og Forbommens
Nykker. Dette Middel er tilfalgs blot
af første Klasses Handelsmand og til
virkes fun of H. W. Barker, Elbow
Lake, Minn. Det kan fenbeS i Posten,
og Poststamps mvbtoges for smaa Beløb
""»••.BW mpnf nMnnwiH eweq trap
W
tap 'SIPeimjojHA ep l.,druXg«n jo
ØUJM
ttu
OTX. \n\n Nogle Trät af Pastor Han
fens Embevsvirtsomhed.
(Af Jacob Wahlen.)
F. J. CHBNBT &
CO. Toledo, O.
Belges ho» Spothekere, 75c.
Ball's Family Ptlli et de bedste.
jTHn SIGNAL PAGE 23)
^BRILLIANT STORY BASED ON SCIENTiriC
tAPER
are so construct
ed that any child
can under
stand and ad
just them.
Their simplic
ity and the
beautiful ac
curacy and
finish of their
workmanship
appeal to
everybody.
We have
created a
new stand
ard of bicy-
cle quality.
Middletown Cycles
$60, $50, $40
are better and handsomer than most bicy
cles offered at $100.
WORCESTER
IMG. CO., 17 Murray St., N.Y.
ftitlorint: Mitiiilrtotcn, Conn. Worrnter, if nut
A powerful contribution to
the thought of the day.
JOHN P. ALTGELD.
President John Smith is
exceedingly interesting and
full of suggestive facts as
to practical reform.
BY FREDERICK U. ADAMS.
For sale at this office.
IGNATIUS DONNELLY.
President John Smith is
a skilled and thoughtful ex»
posure of the present falst
social fabric.
THOS. E. WATSON.
A demand for the initiative
referendum for national
ownership of monopolies for a re
vision of the United States Constitution,
reign of common sense. 290
handsomely illustrated.
Heart Cure.
DB» yrrr.Trg MEDICAL CO., Etthsrt, Ind.
En dygtig Lage' kaldte det Consumption.
Dr. C. D. War n e r, Coldwater, Mich.
Min Herre! Jeg har havt stor Nytte as
Deres White Wine of Tar Syrup. Jeg
havde Hoste og Lcrgerne opgav alt Haab
om min Helbredelse og sagde, at det var
Consumption. Jeg var vis paa Dpden.
Jeg prøvede alt. hvad jeg h^rte Tale om.
Enoeliq tilraadede en Ven mig at Butge
DereS "White Wine of Tar Syrup.
H. W. Barker
"•""»Ali. laiuq nq woe '04*11 »11® ptmaqopjr
wwoärnipuild« ora 'XXd HOÄ OHO iOI f5I

Rodhuggeren. [volume], June 22, 1897, Image 2
About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Rodhuggeren. [volume], June 22, 1897, Image 2 About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Connect with the Library

Find Us On

Subscribe & Comment

Download & Play

Questions

Rodhuggeren. [volume], June 22, 1897, Image 2
About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898