Rodhuggeren. [volume], August 10, 1897, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
s
v
Xf
900 Aar.
(„Verdens Gang.")
4
„Da flod de gamle Minder stem
om Hagens, Haralds stolte Hjem."
Fra Lindesnæs til Nordkap vender
-gamles ofl unges Tanker sig imorgen mod
Nord, til den ærværdigste af Norges
Byer den, som under sit gamle Navn
er knyttet til de mindeligste Blade i vor
Historie, og som under sit Tag gjemmer
vort største nationale Mindesmærke, det
herligste Bygvärk fra Nordens Middel
alder.
I vor Histories Morgengry er de brede
og rige Bygder om Trondhjemtfjorden
Landets Kjerne og Marv her reiste sig
Lade, bet mceuige Jzrlescrde, her
tømredes hpit unj^e Hov, og Nldarinäs'
Kaupang vei frugtbare ©trindelt blev
Nordeuropas ældste Handelsplads af
Betydning. Hid rettede Harald hin
Haarfagre, Kongen med bet store Udsyn
sin Marsch, da han vilde slaa alt Landet
under sig „thi her var Landets rette
Krast og Styrke." Haakon, den folke
kjæreste af Haralds Sønner, prøvede her
først at reise den nye Tros Märke
Norge men Folket hang endnu fast ved
sine gamle Guder, og Kongen siede sit
Sind efter Asbjørns mandige Tale
Vant til fra gammel Tid at rande sig
selv, sandt Trøndelagens fri Bønder sig
ikke i de Styrendes Overmod og Tyran
ni det fik Haakon, den mægtigste af
Ladejarler, føle, da han „tog sig lige
Ret til alle Kvinder." Som et Rovdyr
blev han jaget og fældet.
Men i samme Nu stävnede stolte Här
stibe ind ad den bredt Fjord paa et af
dem stod, speidende ind over de fagre
Land, Olaf Trygvessön, den gjæveste of
alle Nordmænd, han som med et Slag
hug sig til Norges Kongekrone og den
største Plads i sit Folks Hjerte. Stien
nye Tros Mærke reistes paany, og de
stridbare Bönder gjorde efter feig Kamp
hans Gud til sin. Her, i Ly as Kirke
»g Kongsgaard, byggede Olas den By
hvis Minde vi idag feirer. Og «fra Hel
tekongens Tid blev det Trøndernes For
ret fremfor de andre Landsdele at kfiae«
sätte Landets Styrere alene den, som
var hyldet paa Preting ved Nidaros,
„var Norges retmiissige Konge."
Ogsaa den anden Olaf føgte at hugge
'fig til Norge ad denne Kant, og benne
Martyr for den nye Tro blev Nidaros'
anden Grundlägger. Han, der selv al
drig veg undas, kom med sine Krav til
kort ligeoverfor Folkets steile Friheds
trang paa Stiklestads blodbestænkte
Mark fældte Trøndernes Staal den jern
Gaarde Konge og Præst. Men ba Frem
mede satte sin F°d paa Norges Friheds
Makke, blev bett faldne en hellig Martyr
*eg de norske Bønders samlende Märke.
.L Datidens Kirke sprog hed Helgenens
Sæde Nidatofta, og saaledes kom Kon
'flonartyien til at give Byen bet fra nu
-af i og ubenfor l'anbet saa vel
fjenbte Navn. gra Højalteret i Klemct
litken lyste ben hellige Olafs Skrin
Tusinder af fromme Mænd og Kvinder
fra Inb- og Udland flokkedes rundt det.
Ntbaros, prydet meb Kirker, er Blevet
ben nye Læres Hovebsæbe, Norges pvli
-tiske og tu'turellc Brandpunkt.
Da den gamle Strib mellem Konge
og Bönder tog til at blusse op igjen,
tog Bønderne til at knurre, som Triw
berne har for Skik, naar noget gaar dem
imob som Sagaen lyber. Den nye
Konge snubbe bort fra sin farlige Vei,
»8 Olafs Søn blev en folkekjær Hersker.
Men ben Dag, ba Bønderne harmfulde
stod om den skammelig biäbte Høvb ngs
Lig, og stolt Bergliot uden Graab og
Klage stred hen til Einars blodbestænkte
Baare.var Stiklestads Skygge när manet
"frem igjen.
Konge efter Konge tog Ophold i Trøn
dernes By og hyldedes paa Preting. Da
'brød Borgerkrigenes vilde Tid ind over
Landet Kongesøn stod mob Kongesøn,
Trønder mod Vikværinger og Gulatings
i mænd. Nidaros blev Birkebeinerkon-
1
'-gerttes Sæde den blev Vidne til de store
Oprøreres blodige Endeligt. Paa Kalv
stindet segnede Erling Skakke for Sver
res skarpe Sværd udenfor ElgesSter
klostrets brændende Port fik Kong Skule
det dræbende Hug af Haakons Mänd.
Dog, længe før Borgerkrigene var
tilende, viste en farlig Medbeiler sig
Synskredsen det var det fra Gille
v ji Haralds Tid som Handelsby rast frem
adgaoende Bjørgvin. Ogsaa Lands
styrelsens. Tarv krävede paa hin Tid et
mere bekvemt Beliggende Kongesæde end
Nidaros, som derfor fra det 13de Aar
hundredes Midte sjeldent modtog Kon
geBejøg. Men Byen eiede en kostelig
2®driften t-hellig Olofs Helligdom, og
$ benne fik paa en ny og uventet Maabe
i 'i
Betydning for Norges gamle polttiske
Hovedstad.
Lige fra Kristendommens Seier i vort
Land til Midten af det 12te Aarhundrede
manglede den norske Kirke et eget Over
hoved først stod den under Bremens
Erkebisp, senere under Erkebispcstolen i
Lund i Skaane, paa hin Tid et dansk
Landflab. Endelig oprandt ben Dag,
da ogsaa Norges Kirke fik staa paa egne
Ben og helt og holdent løstes ub af
andres Formynderi. Da den romerske
Kardinal Brekespere i 1152 fra Paven
medbragte Erkebispetegnet til en norfl
Mand, var det en selvsagt Ting, at
Nidaros, Kongehelgenens vidt berømte
Sæde, maatt blive Bopal for ben norske
Kirkes Leder. Medens Byen et Aar
hundrede senere som politisk Midtpunkt
maa
vige for Bergen og det endnu yngre
Oslo, svinger fra Nidaros de mægtige
Prælater sin Krumstav ud over Land og
Folk, og ber kommer Tiber, da de vover
at binde an mod selve Kongerne, og ba
Lebelsen af norfl ydre Politik for etØie
blik udgaar fra den gamle Kongeby.
Den Dag idag vidner et Utal af gamle
Byer i Mellem- og Sydeuropa om den
Rigdom og Magt, som i Middelalderens
fromme Tider knyttede sig til de store
Prælaters Sæder. Kirker og Klostte,
herlige Kunstvärker i Metal og Sten
fortaller Nutidens ©lægter om hvad de
engan var, om Tidernes Omskiftelser.
Saaledes ogsaa med Nidaros. Hid
strømmede Pilgrimsflarerne, medbrin
gende milde Gave her randede Erke
bisperne over store Jordegodser, spredt
omkring viben om. Og heller ikke vor
Kirkes Ledere wanglede ben Sans for
kunstnerisk Virken, som udmarker beres
Embebsbrodre i Naborigerne. Saa
reistes ba i Nidaros bet herlige Gudshus,
som i Kortid og Nutib har fremtotbt
Lovtaler fro alle kunstforstanbige Mänd.
og som nfeb Hensyn paa Formernes
arkitektoniske Skjønhed og dets Indres
fordums saa overdaadige Pragt ikke vi
ger for de pragtfulde Katedraler i e
store Kulturlande.
Nidaros naacbe sin største Høide og
Pragt omkring Aac 1300. For den,
laavetsom for hele vort Fcedreland, gaar
det fra nu af rafl nedover paa en un
derfuld i'iaabe synes beres Skjcrdne
ammenknyttet. Norge tages paa Slii
betaug, snart af Sverige, snart af Dan
mark i Nibaros herjer ødelæggende
Jldsvaader, ikke engang den herlige
Domkirke spares. Som Handelsplads
havde Byen aldrig havt størreBetydning,
og rent ilbe gik bet meb Borgernes Del
tagelse i Handelslivet, efteråt Hanseater
ne ogsaa her havbe faeet Indpas.
Aarhundreberne ruller rafl forbi Ni
daros, bet gamle hcberomjlraolte Navn,
orfvinber, og Trondhjem indtager dets
Plads. Endnu en Gang blusser Haa
bet om bedre Dage op Erkebispen, ben
tatskloge Aslak Bolt lægger ærgjerrige
Planer for Norges Fremtib. Norge og
Sverige skal tjædes sammen og bet ban|!e
Aag afrystes. Men Planen strandede,
og ikke bedre gik det meb den sidste ka
tolske Erkebisps storpolitiske Drømme.
Kampen i Danmark mellem Luthers
Lære og Romerkirken blev ogsaa en
Kamp om Norge. I 1531 stod Trond
hjems Domkirke otter i Luer, og seks
Aar senere drog Erkebispen meb alle sine
feilslagne ForhaaBninger fro sit befæftebe
Slot Stenviksholm ved Trondhjem ud
as Landet. Luthers Lære havbe seiret
Erkestolen forsvandt og med ben Byens
store JnbtSgter. Kirkeranernes og de
politiske Ydmygelsers Tib var inde.
I den lange Foreningstid mellem
Danmark og Norge har bet mangen
Gang feet mørkt ub for Trondhjem og
Itøridelagen ja der vor stundom for
Alvor Tale om at ofre det gamle Erte
fæbe paa Politikens Alter. Da ben sven
ske Krigerkonge Karl Gustav ester sin
dristige Marsch over Balterne saa Dan
mark sot sine Fødder, Blev ved den paa
følgenbe ydmygende Fred Trondhjems
Len virkelig revet fra Norge
(1658).
Men saa langt var det dengang kommet
med den nationale Selvopgivelsens Aand
i hitte Tider, at Byens Borgere med
Glæde kastede sig i Svenskernes Arme
saa tungt havbe Skattetrykket fra be
mange Krige hvilet paa ben. Dog, bare
to Aar senere, og Trondhjem var otter
norsk, takket vare ben Raskhed og Dyg
tigheb, hvormed den norske HLrs Førere
operette.
Tröndernes gamle Krigerry feirede
nye Triumfer ved Karl den 12.
s be
kjendte Anfald paa Norge. Den frygte
lige Skjæbne, som paa Tydalssjeldene
ventede den svenske Heltekonges Krigere,
er fcelbeljejibl be, som overlevede bet
forfærdelige Tilbagetog, tunbe i Sand
hed „melde, hvor farligt det var at gjjafie
Norges Fjelde".
Ogsaa i 1808 og 1814, sidste Gang
'ZB *,n *r ?•1
Lad os i dette Tilbageblik over de
svundne Tiders omfliftelsesrige Saga
heller ikke glemme enkelte as de Mænd,
hvis Navn paa forskjellig Vis er knyttet
til den gamle By med de rige Minder.
Her var det, at en af Danmarks største
Statsmænd, den ulykkelige GrMnfeld,
efter et haardt Fangenflab i Kjøbenhavn
steg iland for at tilbringe Resten af sit
Liv her stod Petter Wessels Vugge, og
herfra udgik Finnernes nidkjære Apostel
Thomas von We sten. I det 18de Aar
hundredes Begyndelse sporedes et mærk
bart Opsving i den hidtil saa stille gamle
Kirkebys Forretningsliv, og de første til
at udnytte be naturlige gode Betingelser
var en hel Strøm af fremmede, isär
Tystere, hvis Navne belvis lever de«
i
Rodhuggere«, TirKdas, de« tvde K»g«ft, 1897»
norske Soldater har været Ilden, var'
de trønderske Regimenter meb og spredte
Glans over sit gamle Navn. Ved Tran
gen og Matrand „lyser den sidste krigerske
Glans ud over be tapre trondhjem!ke
Regimenter."
Dag
idag i Tronbhjems Forretningsverden.
Forrest i Rækken af bisse Mænd jtaar
Thomas Angell, ben Mand, som ved sit
enestaaenbe Testamente blev sin Bys Vel
gjører for en uoverskuelig Fremtid, og
hvis ædle Eksempel bør anspore
ogsaa
vor Tibs Slægt.
Ogsaa i vort Lanbs Aanbsliv har
Tronbhjem i nyere Tib givet værdifulde
Jnbsatser. Som den betydeligste er uden
Tvil Videnflabsselflabets Stiftelse (om
kring 1750) af „det lærde Trekløver"
Schøning, Gunnerus og Suhm, en For
skole for den akademiske Højskole, som mod
Foreningstidens Afslutning blev aftvun
get Styrelsen i Kjøbenhavn.
Staret 1814 brød srem, og i Trønde
lags», hvor „ægte norfl
hjemme", møbteS ben gryende Frihed af
en tændende Begeistring, som i de fare
fulde Dage gav sig et smukt Udflag
den Bidragsydelse til Fædrelandets
Bed­
ste, som her blev sat i Gang. I
hele
hint mindeværdige Aar var Trondhjems
Holdning saaledes, som det sømmede
vendtes Tanken mod det gamle
unge
stolte
Bygværk, saa sørgelig fljæmmet af Jlds
vaader og as Fienders Vandalisme:
det
Norge maatte sätte sin Kraft inb
paa Gjenreisningen af vort Lands dyse
bareste
Klenodie. Saa
flete ogsaa^
red
vort Folks Offervillighed, ved energisk
Arbeide og kærlighedsfuld Forstaaelse
for hvad der er tabt og hvad der kan
gjenoprettes staar Domkirken der idag
som et mattende Eksempel paa,
hvad
et
lidet Folk magter, naar „det løfter i
Flok."
Idag, 900-Aarsdagcn efter Trond
hjems Anlag, vil der nok være dem
blandt vore Landsmænd deroppe i Nord,
som med Vemod mindes det gamle Ni
daros's Glans og de Tider, som aldrig
kan vende tilbage. Men er der Grund
til at mistvile om Fremtiden, naar det
dog er sandt, at „den nuværende Slagt
har feet baade den stolte og ærværdige
Domkirke atter reise sig af Gruset og
Byens Maal at indtage sin naturlige
Plad^l som det nordenfjeldske Centrum
for materiel og aandelig Kultur rykke
betydelig nærmere?"
Som intet ondet trænger et ungt Folk
at se tilbage paa de store Dage i sin
Fortid, og Norges nulevende Slægt vil
i denne Trondhjems Høitidsstund sende
den gamle kjäre By en Tok og et Leve
for det uvisnelige Blad, som den
i-
gode
og onde Dage har flettet ind i vort golfs
historiske Mindetrans.
4s,-1
Der ingenting saa godt.
Der er ingenting net^p saa gsdt føin
Dr. King's New Discovery for Taring,
Hoste og Forkjølelse,soa forlang det, lad
ikke den handlende fælge Dem nogen
Substitut. Han vil ikke poostaa der er
nogenting Bedre, men sorat ti«ne mere
vil han sige at noget andet er lige saa
godt. Du ønsker King's New Discove
ry, fordi du ved det at være sikkert og
paalidcligt, og garanteret at gjøre godt
eller Pengene tilBage. For Hoste, For
kjølelse, Tæring og alle Angreb i Hal
sen Brystet og Lungerne, er ingenting
soa godt som Dr. King's New Discove
ry. Prøvestoffer frit. Regulær
reise 50c. og $1. hos Mortenson & (£o.,
Fergus Falls og Bjørge & Sjotdal,
Underwood. Minn. 5'
•100 8100,
Dette Blads »ase« etl eere otn#|«be octt at etfett
»t ber tt bet mmbjte en frygtet S,gbom. fem Siben»
Ifaben et bleeet (Sianb til at kurere alle ben»Sta»
bier, eg bet et Jtalarrb. Hall'e Oatanh Cure
«bet
eneite olrfetlge SelbretetfeSmlbbet, «cegeflonbea Hen»
bet. Da Ketanb er en tonftltutlonel Snibm,
loibret ben en tonftltutlonel Behandling, flsit'»
PatainV i...* -1.» 4 i .. L'?
larfeg
8
hialpe Maturen at
at opbegge JtenRHutfo
lit Krbefbe. ét«
belbrebenbe »talt,
otr
He'!
lente Bat faa mezen tiltro tlf
i, at be i
V.
J. OHBNBT &
00
W Beetle« ho» «p-thekere, TB«.
Htil'e Familj PtlU er be btblU.
s1?,^r
s
7fr
i
It la* *ez,"v
Vi sad sammen nogle Kriftianiahetrer
paa Sandefjords Badehotels Veranda
og passiarede om Lystseilads, den
bekjendte Kutter „Ahucca" laa netop
paa Havnen.,
Samtalen gled naturlig nok over til
Emnet Kystlods i sin Almindelighed,
men særlig til at drøfte vore Lodsers
Stormfuglnatur.
Det er i uforlignelig dygtig Sty
ring, vore Lodser har sin Styrke, ytrede
en ung Grosserer og Seilidrætsmand.
Jeg husker en Kaptein paa et stort tyfl
Skib, som engang kom med Last til os.
Han kom op til vort Kontor, fuld af
Beundring for den norske Lobs.
Jeg havbe hørt mangt og meget be
unbringsvardigt om Eders Lodser, sa
han, men det jeg saa af en Lods igaar,
imponerede mig. Jeg vil fortalle vet
tit Norges Hæder, hvorsomhelst jeg kom
mer.
Det var, som De ved, forrygende, or
kanagtigt Beir. da vi igaar kom under
Land, med väldigt Hav. Skuden sting
rede flig, at hun ret som det var dyp
pede Vantene i Sjøen.
Jeg stod paa Brättet og speidede ester
Lods. Langt om længe fik jeg se et
Nøddeflal af en Saab, som snart vippe
des op paa be rasettbe Bølger og snart
igjen forsvandt.
Det var uhyggeligt at fe paa. Den
lille Tingest blir naturligvis knust i
Smaafiller, i det samme den tørner mob
SkiBSfiden, mente jeg.
Men om en liden Stund havde den
Bautet fig langskibs. Vi ombord stod
Sind har med Hjertet i Halsen åf Skræk. Skibet
hev voldsomt netop nu, medens vi laa
bak i gigantiske Rullinger. Kom Lods
baaden det nær, var det forbi med den
og dens Mandflab Sodfen og ved
Roret en ung Kvinde.
Spændingens afgiørendeØiebltf kom,
Skuden stingrede dirrende over hl Bag
bord, dyppede Vantene og næste
Øiefelik stod Lodsen i Vantet, og Baaden
hans med Pigen i styrede kjäkt og sikkert
som en Maage mod Land
sig
selv
Bi kom til at tale om „Ulabrand",
som ofte er Samtaleemne her og langs
Kysten forøvrigt. Han staar jo med
rette i Folks Erindring omgit af Helte
glorien.
„Ulobrand" so rsto Sjøen og
Skjærgaarden, sa en Sandesjordsmand.
Han snakkede med den. Naar han stod
tilrors i svarte Natten og hørte Sjöen
bryde over et Skjær eller et Näs, mum
lede han indædt:
Bryd, du bare. Jeg hører dig
og ved af Lyden, hvor vi er.
Det var under ett saadan vanskelig
Seilads, han fit sit Opnavn „Ulabrand",
et Navn, som gjennem Tiderne vil
erindres med hellig Beundring og bevare
en for vört raste Kystfolk manende Tra
dition.
En boelgrnört Binternat—man kunde
ikke se Haanden tæt foran Pinene
skulde han føre en Brig ind til Melsom
vik.
Greier du dette, er du Kar, fa
©tipperen.
Det stal jeg greie, om saa Sjøen
staar som en Brand omkring Skjorene,
saa sandt som jeg er fra Ula.
Saa blir du Ulo brand
da, sa Skip
peren.
Og saaledes blev det.
Hans Navn for hans Rtz gikt ©lem»
me der nSontes kun „Ulabrand."
Igaar, i dåligt, varmt Høoeir, tog
jeg mig en Kjøretur ud til Lodshovnen
U a, fom ligger et Pat Timers Kjøre»
vei herfra. Veien dertil er færdeles
»akter, taratteriftifk jarlsbergst.
Ad udmærtede Chausseer, forbi store,
veldyrtede Marker, hist og her morterede
of love, santastist fmrnede Klipper, fom
er omgit af Naale- og Lövträr og Slyng
planter, gjennem en havsrist Luft, som
er krydret af sød„ Basten betagende Klø
veraroma, tommer man til Ula og min
des, idet man faar Øie pao Hovet, fin
Bornelærdom eg citerer Xenophons Ryt
tere.
Ula et et vakkert lidet Sted, for en
Udhovn at være. Der er nu adskillig«
smaa, pene Huse, hvor der om Somme
ren bor ikke saa foo Byfolk.
Den indre Del af den lille Havn er
formelig idyllisk i Sommervejr med fine
grønne Bakker, sine love Klipper og sin
Løvskog. Blæser det, feter en frist,
havsalt Bris heliover Stedet. Der er
selvfølgelig god Anledning tit at ro og
seile, en udmærket,- lang Badestrand er
der i Nærheden, Fist ton mon fda lige
fra Sjøen og op i Gryden hver Dag
Ulanerne foragtet den iftfce Makrel,
Äi isitoniafolt spiser Telefonforbin-
V t„ V v, v S, v,s, v,x'f 4H
^fv
deise med Omegnen og med Kristiania
er der ogsaa.
hilste paa Ulabrands Slægt. En
Søn kom Bort sammen med ham. Den
gjenlevende, som ogsaa er Lods, var
desvärrc seilet ud paa Makreldcrzning
et Par Timer, før vi kom.
Men hans Hustru og ældste Datter
var^ meget elstvärdige mod os, da jeg
forestillede mig. Datteren, en vakker,
sydlandst mørt Kone, er gift med en
Farver i Larvik. Hun skildrede flere
smaa Begivenheder, karokteristifle for
Ulabrands selv-hensynsløse Ihærdighed,
naar det gjaldt Lodsning.
Han havde et Maal som en Løve,
fortalte en Lods, der forn Gut i lang
Tid fulgte Ulabrand paa hans Skøtte
Han kunde not höres, han, naar han
kom med Fartøi paa Havnen! Somme
tider var han lei men fom oftest var
hon en barnehær, snit og hjälpsom
Mand.
„Den Handa, som der aldrig kommer
ttoe tor, den tommer der aldri noe i", sa
Ulabrand.
'W'
Mindet om Ulabrand er den Dag
idag levende og friskt som Bjørk ved
Strand. '.
Hans Navn staar for Kystfolket som
Tilknytningspunkt for en Tradition,
som ægger og maner til Adel, nyttig
Daad, og som hele Folket er stolt af.
Burde ikke Folket gi dette Minde et
Udtryk, reise Ulabrand en Bauta paa
Udkigshaugen ved Ulo?
Hverken mange Penge eller meget
Bryderi vilde det koste. Alene blandt
Kristiania Seilidrætsrnænd vilde der sik
kerlig kunne famles Penge nok til Die
medet. Rosenkrantz Johnsen.
Storthinget har fattet Bestutning
om, at Lovene tan bli skrevne paa
Landsmaalet.
"Den 17de Mat", d^ udtommer
i Kristiania, gaar saa godt nu, at Bladet
begynder at give Overstud. Det var
noget nyt for et Maalblad. Det viser
at Maalfogen staar Rod i Foltet.
O. I. Høyem i Trondhjem har
faaet igjennem, at en Gade i den gamle
By tkat-talbeS efået Byeus Grundlæg
ger Olav Trygvason. Baade inden- og
udenlandste Mænd er opkaldt i Gade
navne, men aldrig GrundlSggeren. Kun
de nu Høyem faa igjennem, at Byen
stulde antage sit gamle Novn Nidaros
igjen, |aa gjorde han en enda større
Ting.
Raseriet mod Bjørnson i dé norste
Høiredlade stol nu gaa over alle Grän
ser, siden han hor begyndt vt strive om
Unionssogen i de rusiste Blade.
Nonseu har taldt sin Lystjakt
"Beslernøy" efter GorborgS berømte
Beslemøy i "Haugtussa".
Prof. Unger ved Kristiania Uni
versitet fyldte nylig sine 80 Star. Den
gamle Sproggranstet stk mange Helsin
ger.
Kirtedeportementet har tilraadet
at bevilge Kt. 40,000 til en ny Stole
bygning s
or Seminariet i Levanger.
Militærkomiteen gaar med Regje
ringsforstoget paa, at der stal sælges for
Kr. 500,600 af Tomterne til Bergens
hus og Pengene bruges til Fästnings
v ærtet.
1
I Kong Kristian den Fjerdes Tid
blev der fundet Guld ved Arendal, men
Stedet er glemt. Nu stal en Mand hove
fundet Gruberne igjen under et Tjern.
Et Bolag er dannet for at pumpe ud
Vandet og begynde Driften.
Backlens Arnica Salve.
Den bedste Solve i Verden for Staar
Rifter, Saar, Bylder, salt rheum,
Febersaar, Ringorm, sprukne Hender,
Frostbylder, Ligtorne, olt Hududslet,
helbreder Hæmorhotber filtert, og hvis
itte,traves ingen Betaling. Den go
ranteres at give fulblommen Tilfreds
hed, ellei ogsoo tilbogebetoles Pengene,
25t pr. 26stel Sælges paa alle
Apotheter.
tei. å
60 VEAR*'
PATENTS
TRADS «HARKS,
DHSI0N8,
OOPVRIOHT« Ao.
SDIENTIFiO AMERICAN,
beentltö)"-
tuOeue
i A v *\t
Farlige, advarende
paa
V2g
Hjertesygdom er kort Aunde- nP/x/vrr*'
armt ved at gaa op ad Trappen, Fej- Hyl I
nlng, eller- ved at synge eynkond# O
Anfald (særlig om Katten), uroligt og ban
kende Hjerteslag, Smerte og Omhed i ven
stre Bryst, Side, Arm og Skulder, uregelmæs
sigt Og stansende Puleslag, Anfald af Hunger
og Besvimelser Votter
...<p></p>Ziles'
»uwoouuo Uti
Dr.,
sot, Hævelse af Föd-
v. der og Ankler o, B. v.
Det er et slk
kert Middel for
Hjærtesygdom
Becepten er af
Pr. Franklin Miles, og er garanteret at hjælpe.
Skandinavisk eller engelsk Bog om Hjerte og
Server frit ved at nævne dette Blad tilskriv i
DB. MILES MEDICAL, CO., Elkhart,
H. W. Barker
hvilket gttttin
er Eter af H. W. Barters SEflulapme
det store Middel mod Hovedpine.
Pris 20c. Alle, som er ploget of Ho
vedpine, anmodes venligst om at tjøbe
denne Medictn og bli overbevist at det
itfe er Humbug. Sette Middel ftaa
paa sine egne Meritter og er paa ingen
Maade forbunden med afrikanske Fatirer
og langhaarede Opdagere. Kjøb dette
Middel og bliv overbevist ent dets For
trin. Og til dem som er tottende og
paa samme Tid gir sig Mine af at väre
vise, vil vi sigc i al Venlighed, tast bort
eders falste Undselighed og skeptiske
Ideer og njør Forretning paa Forret
ningsprinciper, og tillad ikke disse afri
kanske pdagere med langt Haar og Ha
geskjceg ut tage din sidste Dollar, fordi
du trafser til at väre lidt fleptist og liter
at bli humbugeret. Dette Middel har
vundet det Ry det fortjener, og vi vil
ikk? fare meb noget Slags Jøgel for at
tilfredsstille Overtroens og Fordommens
Nykker. Dette Middel er tilsalgs blot
af første Klasses Handelsmænd og til
virkes tun os H. W. Barter, Elbow
Late, Minn. Det tan sendes i Posten,
og Poststamps modtages for smaa Beløb.
Children's sizes—Middletown Cycles
$50 and $40.
St.,
Send Ordres til
i 1
N.Y.
Fadories: Middletoien, Conn. Worc*Mer, Mam».
Norfte
Boger!
Udvalgte Fort, af dattste Forf.
norste
Havets Datter.
Fra Hytterne.
Fortællinger og S its er.
Smaafortällinger.
Prærierofen.
Svenskerne paa Lolland.
Marie Grubbe.
Den lille Det! amatør.
Miss N. N. (Roman).
To Novelletter fra Daumatk.
Terje Vigen. (Digt).
Ungdomstilden.
Wilhelm Zabern.
Revanche. (Komedie).
Maagen. (Af Z. Nielsen), v
Ester Lytten.
Fiendens Faldgruber.
Fred. Gjældsgaard.
Nybyggere. t'
St. Hans Fest.
Kommandorens Døttre.
Fra Vaar til Høst. czi
Joppe. (En Kvindehistorie).
Digte. (S. H. Frogner).
Visgut as Bjørnson
En Fallit
Gjengangere as Ibsen
Christ. Blocks Ungdomstreger.
Bygmester Solness.
Norske Bygdesagn. (L. Daae).
Guldmageren.
Arbeidets Riddere.
Lodsen Hg hans Hustru.
En Saloonkeepers Datter.»•%
Hallingdal og Hallingen '0"
O i-, i \n\n Byen med de store Minder. Af fø
Anyon»eendtag eketch and description may
gulcklr »ecertaln, free, whether an invention le
Plente teken through Munn & Co. receive
special notice In the
Boos ox PATKHT8 sent free." Afldräii"
MUNN ét CO.,
«•1 BMMhn»*. New Veek,
Heart Cure.
are made in all sizes for men and
women. Handsomest, strongest,
easiest running. $100. Tandems,
$150. MIDDLETOWN CYCLES, the
usual $100 quality, $60. We are
creating a new standard in bicycle
values* Send for catalogue.
WORCESTER CYCLE MFG. CO., 17 Murray
0.20
0.20.
0.50
0.20
0.20
0.2*
0.85
0.50
0.60
'Ö. 26
0.7«
0.16
0.10
9» 25
0.50
0.15
0.60
0.40
0.50
0.60
o so
0.80
60
0.40
0.50
di 25
.15
''A»
"il 16
•60
0.60
0.30
o:6o
0.10
0.50
0.60
.26