s v Xf 900 Aar. („Verdens Gang.") 4 „Da flod de gamle Minder stem om Hagens, Haralds stolte Hjem." Fra Lindesnæs til Nordkap vender -gamles ofl unges Tanker sig imorgen mod Nord, til den ærværdigste af Norges Byer den, som under sit gamle Navn er knyttet til de mindeligste Blade i vor Historie, og som under sit Tag gjemmer vort største nationale Mindesmærke, det herligste Bygvärk fra Nordens Middel alder. I vor Histories Morgengry er de brede og rige Bygder om Trondhjemtfjorden Landets Kjerne og Marv her reiste sig Lade, bet mceuige Jzrlescrde, her tømredes hpit unj^e Hov, og Nldarinäs' Kaupang vei frugtbare ©trindelt blev Nordeuropas ældste Handelsplads af Betydning. Hid rettede Harald hin Haarfagre, Kongen med bet store Udsyn sin Marsch, da han vilde slaa alt Landet under sig „thi her var Landets rette Krast og Styrke." Haakon, den folke kjæreste af Haralds Sønner, prøvede her først at reise den nye Tros Märke Norge men Folket hang endnu fast ved sine gamle Guder, og Kongen siede sit Sind efter Asbjørns mandige Tale Vant til fra gammel Tid at rande sig selv, sandt Trøndelagens fri Bønder sig ikke i de Styrendes Overmod og Tyran ni det fik Haakon, den mægtigste af Ladejarler, føle, da han „tog sig lige Ret til alle Kvinder." Som et Rovdyr blev han jaget og fældet. Men i samme Nu stävnede stolte Här stibe ind ad den bredt Fjord paa et af dem stod, speidende ind over de fagre Land, Olaf Trygvessön, den gjæveste of alle Nordmænd, han som med et Slag hug sig til Norges Kongekrone og den største Plads i sit Folks Hjerte. Stien nye Tros Mærke reistes paany, og de stridbare Bönder gjorde efter feig Kamp hans Gud til sin. Her, i Ly as Kirke »g Kongsgaard, byggede Olas den By hvis Minde vi idag feirer. Og «fra Hel tekongens Tid blev det Trøndernes For ret fremfor de andre Landsdele at kfiae« sätte Landets Styrere alene den, som var hyldet paa Preting ved Nidaros, „var Norges retmiissige Konge." Ogsaa den anden Olaf føgte at hugge 'fig til Norge ad denne Kant, og benne Martyr for den nye Tro blev Nidaros' anden Grundlägger. Han, der selv al drig veg undas, kom med sine Krav til kort ligeoverfor Folkets steile Friheds trang paa Stiklestads blodbestænkte Mark fældte Trøndernes Staal den jern Gaarde Konge og Præst. Men ba Frem mede satte sin F°d paa Norges Friheds Makke, blev bett faldne en hellig Martyr *eg de norske Bønders samlende Märke. .L Datidens Kirke sprog hed Helgenens Sæde Nidatofta, og saaledes kom Kon 'flonartyien til at give Byen bet fra nu -af i og ubenfor l'anbet saa vel fjenbte Navn. gra Højalteret i Klemct litken lyste ben hellige Olafs Skrin Tusinder af fromme Mænd og Kvinder fra Inb- og Udland flokkedes rundt det. Ntbaros, prydet meb Kirker, er Blevet ben nye Læres Hovebsæbe, Norges pvli -tiske og tu'turellc Brandpunkt. Da den gamle Strib mellem Konge og Bönder tog til at blusse op igjen, tog Bønderne til at knurre, som Triw berne har for Skik, naar noget gaar dem imob som Sagaen lyber. Den nye Konge snubbe bort fra sin farlige Vei, »8 Olafs Søn blev en folkekjær Hersker. Men ben Dag, ba Bønderne harmfulde stod om den skammelig biäbte Høvb ngs Lig, og stolt Bergliot uden Graab og Klage stred hen til Einars blodbestænkte Baare.var Stiklestads Skygge när manet "frem igjen. Konge efter Konge tog Ophold i Trøn dernes By og hyldedes paa Preting. Da 'brød Borgerkrigenes vilde Tid ind over Landet Kongesøn stod mob Kongesøn, Trønder mod Vikværinger og Gulatings i mænd. Nidaros blev Birkebeinerkon- 1 '-gerttes Sæde den blev Vidne til de store Oprøreres blodige Endeligt. Paa Kalv stindet segnede Erling Skakke for Sver res skarpe Sværd udenfor ElgesSter klostrets brændende Port fik Kong Skule det dræbende Hug af Haakons Mänd. Dog, længe før Borgerkrigene var tilende, viste en farlig Medbeiler sig Synskredsen det var det fra Gille v ji Haralds Tid som Handelsby rast frem adgaoende Bjørgvin. Ogsaa Lands styrelsens. Tarv krävede paa hin Tid et mere bekvemt Beliggende Kongesæde end Nidaros, som derfor fra det 13de Aar hundredes Midte sjeldent modtog Kon geBejøg. Men Byen eiede en kostelig 2®driften t-hellig Olofs Helligdom, og $ benne fik paa en ny og uventet Maabe i 'i Betydning for Norges gamle polttiske Hovedstad. Lige fra Kristendommens Seier i vort Land til Midten af det 12te Aarhundrede manglede den norske Kirke et eget Over hoved først stod den under Bremens Erkebisp, senere under Erkebispcstolen i Lund i Skaane, paa hin Tid et dansk Landflab. Endelig oprandt ben Dag, da ogsaa Norges Kirke fik staa paa egne Ben og helt og holdent løstes ub af andres Formynderi. Da den romerske Kardinal Brekespere i 1152 fra Paven medbragte Erkebispetegnet til en norfl Mand, var det en selvsagt Ting, at Nidaros, Kongehelgenens vidt berømte Sæde, maatt blive Bopal for ben norske Kirkes Leder. Medens Byen et Aar hundrede senere som politisk Midtpunkt maa vige for Bergen og det endnu yngre Oslo, svinger fra Nidaros de mægtige Prælater sin Krumstav ud over Land og Folk, og ber kommer Tiber, da de vover at binde an mod selve Kongerne, og ba Lebelsen af norfl ydre Politik for etØie blik udgaar fra den gamle Kongeby. Den Dag idag vidner et Utal af gamle Byer i Mellem- og Sydeuropa om den Rigdom og Magt, som i Middelalderens fromme Tider knyttede sig til de store Prælaters Sæder. Kirker og Klostte, herlige Kunstvärker i Metal og Sten fortaller Nutidens ©lægter om hvad de engan var, om Tidernes Omskiftelser. Saaledes ogsaa med Nidaros. Hid strømmede Pilgrimsflarerne, medbrin gende milde Gave her randede Erke bisperne over store Jordegodser, spredt omkring viben om. Og heller ikke vor Kirkes Ledere wanglede ben Sans for kunstnerisk Virken, som udmarker beres Embebsbrodre i Naborigerne. Saa reistes ba i Nidaros bet herlige Gudshus, som i Kortid og Nutib har fremtotbt Lovtaler fro alle kunstforstanbige Mänd. og som nfeb Hensyn paa Formernes arkitektoniske Skjønhed og dets Indres fordums saa overdaadige Pragt ikke vi ger for de pragtfulde Katedraler i e store Kulturlande. Nidaros naacbe sin største Høide og Pragt omkring Aac 1300. For den, laavetsom for hele vort Fcedreland, gaar det fra nu af rafl nedover paa en un derfuld i'iaabe synes beres Skjcrdne ammenknyttet. Norge tages paa Slii betaug, snart af Sverige, snart af Dan mark i Nibaros herjer ødelæggende Jldsvaader, ikke engang den herlige Domkirke spares. Som Handelsplads havde Byen aldrig havt størreBetydning, og rent ilbe gik bet meb Borgernes Del tagelse i Handelslivet, efteråt Hanseater ne ogsaa her havbe faeet Indpas. Aarhundreberne ruller rafl forbi Ni daros, bet gamle hcberomjlraolte Navn, orfvinber, og Trondhjem indtager dets Plads. Endnu en Gang blusser Haa bet om bedre Dage op Erkebispen, ben tatskloge Aslak Bolt lægger ærgjerrige Planer for Norges Fremtib. Norge og Sverige skal tjædes sammen og bet ban|!e Aag afrystes. Men Planen strandede, og ikke bedre gik det meb den sidste ka tolske Erkebisps storpolitiske Drømme. Kampen i Danmark mellem Luthers Lære og Romerkirken blev ogsaa en Kamp om Norge. I 1531 stod Trond hjems Domkirke otter i Luer, og seks Aar senere drog Erkebispen meb alle sine feilslagne ForhaaBninger fro sit befæftebe Slot Stenviksholm ved Trondhjem ud as Landet. Luthers Lære havbe seiret Erkestolen forsvandt og med ben Byens store JnbtSgter. Kirkeranernes og de politiske Ydmygelsers Tib var inde. I den lange Foreningstid mellem Danmark og Norge har bet mangen Gang feet mørkt ub for Trondhjem og Itøridelagen ja der vor stundom for Alvor Tale om at ofre det gamle Erte fæbe paa Politikens Alter. Da ben sven ske Krigerkonge Karl Gustav ester sin dristige Marsch over Balterne saa Dan mark sot sine Fødder, Blev ved den paa følgenbe ydmygende Fred Trondhjems Len virkelig revet fra Norge (1658). Men saa langt var det dengang kommet med den nationale Selvopgivelsens Aand i hitte Tider, at Byens Borgere med Glæde kastede sig i Svenskernes Arme saa tungt havbe Skattetrykket fra be mange Krige hvilet paa ben. Dog, bare to Aar senere, og Trondhjem var otter norsk, takket vare ben Raskhed og Dyg tigheb, hvormed den norske HLrs Førere operette. Tröndernes gamle Krigerry feirede nye Triumfer ved Karl den 12. s be kjendte Anfald paa Norge. Den frygte lige Skjæbne, som paa Tydalssjeldene ventede den svenske Heltekonges Krigere, er fcelbeljejibl be, som overlevede bet forfærdelige Tilbagetog, tunbe i Sand hed „melde, hvor farligt det var at gjjafie Norges Fjelde". Ogsaa i 1808 og 1814, sidste Gang 'ZB *,n *r ?•1 Lad os i dette Tilbageblik over de svundne Tiders omfliftelsesrige Saga heller ikke glemme enkelte as de Mænd, hvis Navn paa forskjellig Vis er knyttet til den gamle By med de rige Minder. Her var det, at en af Danmarks største Statsmænd, den ulykkelige GrMnfeld, efter et haardt Fangenflab i Kjøbenhavn steg iland for at tilbringe Resten af sit Liv her stod Petter Wessels Vugge, og herfra udgik Finnernes nidkjære Apostel Thomas von We sten. I det 18de Aar hundredes Begyndelse sporedes et mærk bart Opsving i den hidtil saa stille gamle Kirkebys Forretningsliv, og de første til at udnytte be naturlige gode Betingelser var en hel Strøm af fremmede, isär Tystere, hvis Navne belvis lever de« i Rodhuggere«, TirKdas, de« tvde K»g«ft, 1897» norske Soldater har været Ilden, var' de trønderske Regimenter meb og spredte Glans over sit gamle Navn. Ved Tran gen og Matrand „lyser den sidste krigerske Glans ud over be tapre trondhjem!ke Regimenter." Dag idag i Tronbhjems Forretningsverden. Forrest i Rækken af bisse Mænd jtaar Thomas Angell, ben Mand, som ved sit enestaaenbe Testamente blev sin Bys Vel gjører for en uoverskuelig Fremtid, og hvis ædle Eksempel bør anspore ogsaa vor Tibs Slægt. Ogsaa i vort Lanbs Aanbsliv har Tronbhjem i nyere Tib givet værdifulde Jnbsatser. Som den betydeligste er uden Tvil Videnflabsselflabets Stiftelse (om kring 1750) af „det lærde Trekløver" Schøning, Gunnerus og Suhm, en For skole for den akademiske Højskole, som mod Foreningstidens Afslutning blev aftvun get Styrelsen i Kjøbenhavn. Staret 1814 brød srem, og i Trønde lags», hvor „ægte norfl hjemme", møbteS ben gryende Frihed af en tændende Begeistring, som i de fare fulde Dage gav sig et smukt Udflag den Bidragsydelse til Fædrelandets Bed­ ste, som her blev sat i Gang. I hele hint mindeværdige Aar var Trondhjems Holdning saaledes, som det sømmede vendtes Tanken mod det gamle unge stolte Bygværk, saa sørgelig fljæmmet af Jlds vaader og as Fienders Vandalisme: det Norge maatte sätte sin Kraft inb paa Gjenreisningen af vort Lands dyse bareste Klenodie. Saa flete ogsaa^ red vort Folks Offervillighed, ved energisk Arbeide og kærlighedsfuld Forstaaelse for hvad der er tabt og hvad der kan gjenoprettes staar Domkirken der idag som et mattende Eksempel paa, hvad et lidet Folk magter, naar „det løfter i Flok." Idag, 900-Aarsdagcn efter Trond hjems Anlag, vil der nok være dem blandt vore Landsmænd deroppe i Nord, som med Vemod mindes det gamle Ni daros's Glans og de Tider, som aldrig kan vende tilbage. Men er der Grund til at mistvile om Fremtiden, naar det dog er sandt, at „den nuværende Slagt har feet baade den stolte og ærværdige Domkirke atter reise sig af Gruset og Byens Maal at indtage sin naturlige Plad^l som det nordenfjeldske Centrum for materiel og aandelig Kultur rykke betydelig nærmere?" Som intet ondet trænger et ungt Folk at se tilbage paa de store Dage i sin Fortid, og Norges nulevende Slægt vil i denne Trondhjems Høitidsstund sende den gamle kjäre By en Tok og et Leve for det uvisnelige Blad, som den i- gode og onde Dage har flettet ind i vort golfs historiske Mindetrans. 4s,-1 Der ingenting saa godt. Der er ingenting net^p saa gsdt føin Dr. King's New Discovery for Taring, Hoste og Forkjølelse,soa forlang det, lad ikke den handlende fælge Dem nogen Substitut. Han vil ikke poostaa der er nogenting Bedre, men sorat ti«ne mere vil han sige at noget andet er lige saa godt. Du ønsker King's New Discove ry, fordi du ved det at være sikkert og paalidcligt, og garanteret at gjøre godt eller Pengene tilBage. For Hoste, For kjølelse, Tæring og alle Angreb i Hal sen Brystet og Lungerne, er ingenting soa godt som Dr. King's New Discove ry. Prøvestoffer frit. Regulær reise 50c. og $1. hos Mortenson & (£o., Fergus Falls og Bjørge & Sjotdal, Underwood. Minn. 5' •100 8100, Dette Blads »ase« etl eere otn#|«be octt at etfett »t ber tt bet mmbjte en frygtet S,gbom. fem Siben» Ifaben et bleeet (Sianb til at kurere alle ben»Sta» bier, eg bet et Jtalarrb. Hall'e Oatanh Cure «bet eneite olrfetlge SelbretetfeSmlbbet, «cegeflonbea Hen» bet. Da Ketanb er en tonftltutlonel Snibm, loibret ben en tonftltutlonel Behandling, flsit'» PatainV i...* -1.» 4 i .. L'? larfeg 8 hialpe Maturen at at opbegge JtenRHutfo lit Krbefbe. ét« belbrebenbe »talt, otr He'! lente Bat faa mezen tiltro tlf i, at be i V. J. OHBNBT & 00 W Beetle« ho» «p-thekere, TB«. Htil'e Familj PtlU er be btblU. s1?,^r s 7fr i It la* *ez,"v Vi sad sammen nogle Kriftianiahetrer paa Sandefjords Badehotels Veranda og passiarede om Lystseilads, den bekjendte Kutter „Ahucca" laa netop paa Havnen., Samtalen gled naturlig nok over til Emnet Kystlods i sin Almindelighed, men særlig til at drøfte vore Lodsers Stormfuglnatur. Det er i uforlignelig dygtig Sty ring, vore Lodser har sin Styrke, ytrede en ung Grosserer og Seilidrætsmand. Jeg husker en Kaptein paa et stort tyfl Skib, som engang kom med Last til os. Han kom op til vort Kontor, fuld af Beundring for den norske Lobs. Jeg havbe hørt mangt og meget be unbringsvardigt om Eders Lodser, sa han, men det jeg saa af en Lods igaar, imponerede mig. Jeg vil fortalle vet tit Norges Hæder, hvorsomhelst jeg kom mer. Det var, som De ved, forrygende, or kanagtigt Beir. da vi igaar kom under Land, med väldigt Hav. Skuden sting rede flig, at hun ret som det var dyp pede Vantene i Sjøen. Jeg stod paa Brättet og speidede ester Lods. Langt om længe fik jeg se et Nøddeflal af en Saab, som snart vippe des op paa be rasettbe Bølger og snart igjen forsvandt. Det var uhyggeligt at fe paa. Den lille Tingest blir naturligvis knust i Smaafiller, i det samme den tørner mob SkiBSfiden, mente jeg. Men om en liden Stund havde den Bautet fig langskibs. Vi ombord stod Sind har med Hjertet i Halsen åf Skræk. Skibet hev voldsomt netop nu, medens vi laa bak i gigantiske Rullinger. Kom Lods baaden det nær, var det forbi med den og dens Mandflab Sodfen og ved Roret en ung Kvinde. Spændingens afgiørendeØiebltf kom, Skuden stingrede dirrende over hl Bag bord, dyppede Vantene og næste Øiefelik stod Lodsen i Vantet, og Baaden hans med Pigen i styrede kjäkt og sikkert som en Maage mod Land sig selv Bi kom til at tale om „Ulabrand", som ofte er Samtaleemne her og langs Kysten forøvrigt. Han staar jo med rette i Folks Erindring omgit af Helte glorien. „Ulobrand" so rsto Sjøen og Skjærgaarden, sa en Sandesjordsmand. Han snakkede med den. Naar han stod tilrors i svarte Natten og hørte Sjöen bryde over et Skjær eller et Näs, mum lede han indædt: Bryd, du bare. Jeg hører dig og ved af Lyden, hvor vi er. Det var under ett saadan vanskelig Seilads, han fit sit Opnavn „Ulabrand", et Navn, som gjennem Tiderne vil erindres med hellig Beundring og bevare en for vört raste Kystfolk manende Tra dition. En boelgrnört Binternat—man kunde ikke se Haanden tæt foran Pinene skulde han føre en Brig ind til Melsom vik. Greier du dette, er du Kar, fa ©tipperen. Det stal jeg greie, om saa Sjøen staar som en Brand omkring Skjorene, saa sandt som jeg er fra Ula. Saa blir du Ulo brand da, sa Skip peren. Og saaledes blev det. Hans Navn for hans Rtz gikt ©lem» me der nSontes kun „Ulabrand." Igaar, i dåligt, varmt Høoeir, tog jeg mig en Kjøretur ud til Lodshovnen U a, fom ligger et Pat Timers Kjøre» vei herfra. Veien dertil er færdeles »akter, taratteriftifk jarlsbergst. Ad udmærtede Chausseer, forbi store, veldyrtede Marker, hist og her morterede of love, santastist fmrnede Klipper, fom er omgit af Naale- og Lövträr og Slyng planter, gjennem en havsrist Luft, som er krydret af sød„ Basten betagende Klø veraroma, tommer man til Ula og min des, idet man faar Øie pao Hovet, fin Bornelærdom eg citerer Xenophons Ryt tere. Ula et et vakkert lidet Sted, for en Udhovn at være. Der er nu adskillig« smaa, pene Huse, hvor der om Somme ren bor ikke saa foo Byfolk. Den indre Del af den lille Havn er formelig idyllisk i Sommervejr med fine grønne Bakker, sine love Klipper og sin Løvskog. Blæser det, feter en frist, havsalt Bris heliover Stedet. Der er selvfølgelig god Anledning tit at ro og seile, en udmærket,- lang Badestrand er der i Nærheden, Fist ton mon fda lige fra Sjøen og op i Gryden hver Dag Ulanerne foragtet den iftfce Makrel, Äi isitoniafolt spiser Telefonforbin- V t„ V v, v S, v,s, v,x'f 4H ^fv deise med Omegnen og med Kristiania er der ogsaa. hilste paa Ulabrands Slægt. En Søn kom Bort sammen med ham. Den gjenlevende, som ogsaa er Lods, var desvärrc seilet ud paa Makreldcrzning et Par Timer, før vi kom. Men hans Hustru og ældste Datter var^ meget elstvärdige mod os, da jeg forestillede mig. Datteren, en vakker, sydlandst mørt Kone, er gift med en Farver i Larvik. Hun skildrede flere smaa Begivenheder, karokteristifle for Ulabrands selv-hensynsløse Ihærdighed, naar det gjaldt Lodsning. Han havde et Maal som en Løve, fortalte en Lods, der forn Gut i lang Tid fulgte Ulabrand paa hans Skøtte Han kunde not höres, han, naar han kom med Fartøi paa Havnen! Somme tider var han lei men fom oftest var hon en barnehær, snit og hjälpsom Mand. „Den Handa, som der aldrig kommer ttoe tor, den tommer der aldri noe i", sa Ulabrand. 'W' Mindet om Ulabrand er den Dag idag levende og friskt som Bjørk ved Strand. '. Hans Navn staar for Kystfolket som Tilknytningspunkt for en Tradition, som ægger og maner til Adel, nyttig Daad, og som hele Folket er stolt af. Burde ikke Folket gi dette Minde et Udtryk, reise Ulabrand en Bauta paa Udkigshaugen ved Ulo? Hverken mange Penge eller meget Bryderi vilde det koste. Alene blandt Kristiania Seilidrætsrnænd vilde der sik kerlig kunne famles Penge nok til Die medet. Rosenkrantz Johnsen. Storthinget har fattet Bestutning om, at Lovene tan bli skrevne paa Landsmaalet. "Den 17de Mat", d^ udtommer i Kristiania, gaar saa godt nu, at Bladet begynder at give Overstud. Det var noget nyt for et Maalblad. Det viser at Maalfogen staar Rod i Foltet. O. I. Høyem i Trondhjem har faaet igjennem, at en Gade i den gamle By tkat-talbeS efået Byeus Grundlæg ger Olav Trygvason. Baade inden- og udenlandste Mænd er opkaldt i Gade navne, men aldrig GrundlSggeren. Kun de nu Høyem faa igjennem, at Byen stulde antage sit gamle Novn Nidaros igjen, |aa gjorde han en enda større Ting. Raseriet mod Bjørnson i dé norste Høiredlade stol nu gaa over alle Grän ser, siden han hor begyndt vt strive om Unionssogen i de rusiste Blade. Nonseu har taldt sin Lystjakt "Beslernøy" efter GorborgS berømte Beslemøy i "Haugtussa". Prof. Unger ved Kristiania Uni versitet fyldte nylig sine 80 Star. Den gamle Sproggranstet stk mange Helsin ger. Kirtedeportementet har tilraadet at bevilge Kt. 40,000 til en ny Stole bygning s or Seminariet i Levanger. Militærkomiteen gaar med Regje ringsforstoget paa, at der stal sælges for Kr. 500,600 af Tomterne til Bergens hus og Pengene bruges til Fästnings v ærtet. 1 I Kong Kristian den Fjerdes Tid blev der fundet Guld ved Arendal, men Stedet er glemt. Nu stal en Mand hove fundet Gruberne igjen under et Tjern. Et Bolag er dannet for at pumpe ud Vandet og begynde Driften. Backlens Arnica Salve. Den bedste Solve i Verden for Staar Rifter, Saar, Bylder, salt rheum, Febersaar, Ringorm, sprukne Hender, Frostbylder, Ligtorne, olt Hududslet, helbreder Hæmorhotber filtert, og hvis itte,traves ingen Betaling. Den go ranteres at give fulblommen Tilfreds hed, ellei ogsoo tilbogebetoles Pengene, 25t pr. 26stel Sælges paa alle Apotheter. tei. å 60 VEAR*' PATENTS TRADS «HARKS, DHSI0N8, OOPVRIOHT« Ao. SDIENTIFiO AMERICAN, beentltö)"- tuOeue i A v *\t Farlige, advarende paa V2g Hjertesygdom er kort Aunde- nP/x/vrr*' armt ved at gaa op ad Trappen, Fej- Hyl I nlng, eller- ved at synge eynkond# O Anfald (særlig om Katten), uroligt og ban kende Hjerteslag, Smerte og Omhed i ven stre Bryst, Side, Arm og Skulder, uregelmæs sigt Og stansende Puleslag, Anfald af Hunger og Besvimelser Votter ...

Ziles' »uwoouuo Uti Dr., sot, Hævelse af Föd- v. der og Ankler o, B. v. Det er et slk kert Middel for Hjærtesygdom Becepten er af Pr. Franklin Miles, og er garanteret at hjælpe. Skandinavisk eller engelsk Bog om Hjerte og Server frit ved at nævne dette Blad tilskriv i DB. MILES MEDICAL, CO., Elkhart, H. W. Barker hvilket gttttin er Eter af H. W. Barters SEflulapme det store Middel mod Hovedpine. Pris 20c. Alle, som er ploget of Ho vedpine, anmodes venligst om at tjøbe denne Medictn og bli overbevist at det itfe er Humbug. Sette Middel ftaa paa sine egne Meritter og er paa ingen Maade forbunden med afrikanske Fatirer og langhaarede Opdagere. Kjøb dette Middel og bliv overbevist ent dets For trin. Og til dem som er tottende og paa samme Tid gir sig Mine af at väre vise, vil vi sigc i al Venlighed, tast bort eders falste Undselighed og skeptiske Ideer og njør Forretning paa Forret ningsprinciper, og tillad ikke disse afri kanske pdagere med langt Haar og Ha geskjceg ut tage din sidste Dollar, fordi du trafser til at väre lidt fleptist og liter at bli humbugeret. Dette Middel har vundet det Ry det fortjener, og vi vil ikk? fare meb noget Slags Jøgel for at tilfredsstille Overtroens og Fordommens Nykker. Dette Middel er tilsalgs blot af første Klasses Handelsmænd og til virkes tun os H. W. Barter, Elbow Late, Minn. Det tan sendes i Posten, og Poststamps modtages for smaa Beløb. Children's sizes—Middletown Cycles $50 and $40. St., Send Ordres til i 1 N.Y. Fadories: Middletoien, Conn. Worc*Mer, Mam». Norfte Boger! Udvalgte Fort, af dattste Forf. norste Havets Datter. Fra Hytterne. Fortællinger og S its er. Smaafortällinger. Prærierofen. Svenskerne paa Lolland. Marie Grubbe. Den lille Det! amatør. Miss N. N. (Roman). To Novelletter fra Daumatk. Terje Vigen. (Digt). Ungdomstilden. Wilhelm Zabern. Revanche. (Komedie). Maagen. (Af Z. Nielsen), v Ester Lytten. Fiendens Faldgruber. Fred. Gjældsgaard. Nybyggere. t' St. Hans Fest. Kommandorens Døttre. Fra Vaar til Høst. czi Joppe. (En Kvindehistorie). Digte. (S. H. Frogner). Visgut as Bjørnson En Fallit Gjengangere as Ibsen Christ. Blocks Ungdomstreger. Bygmester Solness. Norske Bygdesagn. (L. Daae). Guldmageren. Arbeidets Riddere. Lodsen Hg hans Hustru. En Saloonkeepers Datter.»•% Hallingdal og Hallingen '0" O i-, iByen med de store Minder. Af fø Anyon»eendtag eketch and description may gulcklr »ecertaln, free, whether an invention le Plente teken through Munn & Co. receive special notice In the Boos ox PATKHT8 sent free." Afldräii" MUNN ét CO., «•1 BMMhn»*. New Veek, Heart Cure. are made in all sizes for men and women. Handsomest, strongest, easiest running. $100. Tandems, $150. MIDDLETOWN CYCLES, the usual $100 quality, $60. We are creating a new standard in bicycle values* Send for catalogue. WORCESTER CYCLE MFG. CO., 17 Murray 0.20 0.20. 0.50 0.20 0.20 0.2* 0.85 0.50 0.60 'Ö. 26 0.7« 0.16 0.10 9» 25 0.50 0.15 0.60 0.40 0.50 0.60 o so 0.80 60 0.40 0.50 di 25 .15 ''A» "il 16 •60 0.60 0.30 o:6o 0.10 0.50 0.60 .26