Rodhuggeren. [volume], August 24, 1897, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
fy&HtøR
BjörnsonsTale
ved i
Jtfcm Ven Z9de A«U,
1897,
Kong Olav Haraldsson og Olav den
Hellige er ikke den samme. Den förste,
som vi fjender ham fra Snorre og vore
Historikere, er bare Fodstykke for den
on bre, som i fem Hundrede Aar steg saa
høit og gjorde saa stor Gjerning i det
norske Folk, at ingen norskfødt naar han
til Ankelen.
Det kunde ikke have været saa, hvis
tike ogsaa den første, Kong Olav Ha
raldsson selv, firtibe Ⱦret en stor
Mand, støtte euD han nu ofte synes
Protestan'ismcn har havt sin Mening
met) at forkorte ham, og den
Bondeforgudelse, vi har gaat igjennem,
og som i Grunden intet andet var end
Selvopholdelsesdrift og derfor gjorde
mere godt end ondt,— den forledede
mange til at tage Parti for Bønderne
Mvd Kongen. Men det er omtrent som
at tage Parti med Jøderne mod Jesus.
Olav Haraldsson var det Ny var Kul.
turbcereren i hans Retsärdighed og
SDød skulde de andre fornyes. De träng
te snare til bet.
Snorre ©lurle&soit har set ham, som
han var hos ham har Olav Haraldsson
fin fulde Høide. Snorre samler sin
Dom i disse faa Ord: "Landsfolket reiser
sig mob Olav, fordi han var retfærdig.
Men Olav vilde heller opgive sit Konge
dømme end sin Retscerbighed." Et stolt
Eftermåle for en Konge-Reformator.
Kong Olav Haraldsson vilde bygge den
retfærdige Guds Trone over dette Folk
men for hver Sten, han bar op til ten,
ramlede en ned af hams egen Trone.
Han saa Det, men blev ved at bare op.
Og denne Konge, der gav Alt, Rige
og Liv, for saa høit et Maal, han be
gyndte som vild Viking. Der er to
Tiflg, som mest har gjort ham saa tjær
for mange, fra vi var unge, og her er
ben første: han er den udvikltngSnge
Skikkelse vor Historie.
Slige som Olav Trygvesson, Peter
Wessel, Henrik Wergeland er fedt far
dige. De lever sit geniale Solveirsliv
fyrt, et Drag og aanber sin Sjæl ud
^ikke i Døben ben font over bem som
en Tilfældighed, de selv ikke ænfeb stør»
rejitet, i Folkets evige UngbomSfommer.
Der blir den veb at være Sjalenes
Sjæl.
Men Olav Haralbsson er Folket i
Vakst. Olav Trygvesson kristnet det
men lob bet ellers vare som bet var, og
bet samme gjorbe han med sig selv,glad,
ligesal, straalenbe, uben synderligt For
syn, hvad ogsaa førte til hans og Rigets
Fald.
Om Olav Haraldsson sortaller deri
mob Snorre, at han meb Anger om
vendte sig selv fra Vikingelivet og alt
bet, font fulgte med. Demäst vilbe
han have alle be andre omvenbte. Uden
Afflag fordi om en Mand var af høt
Byrd. Snorre siger udtrykkelig, at
dette var isar, som forargede.
Maal ham paa hans Samtidige i
Norge! Fädrelandsbegrebet var endnu
ikke fästet Lydigheden mob Overkongen
noget mere men heller ikke ben. Det
gaar altfaa ikke an at lagge strenge
Maal forfaaotbt. Men ärlig Færd
havbe be Begreb om Svig vidste de,
hvad var. Jeg har nu läst Snorres
"Ulav ben Helliges Saga" om igjen.
I Skildringens Uvalb og Kunst er ben
et Mønster for alle Folk og Tiber Em
net er ogsaa bet stærkest spændende. Li
gevel har jeg ofte ikke a arket at lase me
re enb et Par Blade paa en Gang, saa
varnrnedes jeg ved ben Falflheb, ben un
berfnnbige Havesyge, som omgav Kon
gen. Hvab havbe han ikke selv for høit
Begreb om sErligheb hvor færbedes han
ikte sand og trofast iblandt dem! Reg
ner vi med det og tillige meb hans her
bebrebe, blodfulde Krast, saa kan vi
neppe undres veb, at Harmen støb over.
Bi unbreS heller ved, som han kunde
tæmme
sig.
Manden var jo et eneste
vvlbsomt spændt Viljeknytte. Blodet
sprängte paa, bet stak meb Jlb be
mægtige Pine luet den.
Vi moa følge hans Vækst gjcnnem
Med- og Modgang frem til Stiklestad,
b?r han stupte med sin Sag og lagde
ben o.i fig selv i Gubs Fang, tryg paa,
at begge var hans. Da faar vi SErbø
bigheb. Her var udført et Stykke Ar
beide! Se ogsaa paa dem, bet fulgte
ham i Landflygtigheden eller endog søg
te ham der og siben fulgte ham hjem
igjen til ben sibste Kamp. Her var ud
føtt et Stykke Arbeide! Bi kan maale
Alvoret paa Sagnlængselen, Sagnbig
ningen,ber følger Toget mob Nord lige­
som Traff uglene Sommeren for at ruge
i ben. Vi kan maale bet paa Kongens
Krav til bem, om strømmede til ham
andetsteds fra, ai de skulde lobe sig døbe
eller gaa sin Vel. Han havde bem be
hov, hans Hær var liden mob Bønber
nes men det hjalp ikke. F^r os kan
flig Daab se ud som bare Form. For
ham var Daaben et himmelsk Under.der
straks omskabte.
Der er en Udvikling, som især er Ho
vedets Sag. Men Olav var en Hand
lingens Mand, hos ham var Alting
døbt af Vil^e, og den selv var døbt.
Her er det Andet, som mest har gjort
ham saa kjær for Mange, fra »ar un
ge. Af alle som har indvirket Paa norsk
Skjcebne, er han den oiljestärkesle. Det
er »sar Viljemennesket i ham, som hor
holdt mig fangen fra Gut af.
Viljen virkede saa umiddelbar, ät
nogle droges til i Liv og Död, andre
loaltc ham ikke. Han maatte selv gaa
asoeien. for at det, han vilde, kunde faa
stinne paa dem.
Olav Trygvesson var fager og vin
dende for alle. Olav Haraldsson olene
for dem, som blev oiljebøbte af ham.
Ester Kyndiges Dom var Olav Ha
raldsson en stor Harfører, ligesom han
var tn udmærket Lovgiver. Dette kun
de nok lagge Glans om ham, ligesom
hans sømmelige, kongelige Färd i bet
Hele. Men det var hans indre Liv,
som var bet koglende veb ham. Øinene
bar Bub sta bet, Väsenet var tungt af
bet. Som Regel var han faamælt
men hvab han sagde, blev hustet især
var hans Road uforglemmelige. Man
gen Gang sagbe han forub, hvab som
vilbe hande bem, han talte meb eller tal
te ont. I hans Hænber var Lagekraft.
Selv hans Allemarmeste havde ærbødig
Sky for ham. Den meddelte |ig fra
dem til hans Fiender. Der var noget
red ham, som fristede dem til at falde
ham neppe var bet gjort, faa förförde»
des be. Te maatte gjøre benne llbaab,
ør be kunde blive bedre.
Straks han var død, stede alt, han
vilbe. Borte var Fremmebherredømet,
'amlet vor Høvdingerne, kristnet var
fianbet, hons Søn paa Tronen, Norge
if Rang meb onbre selvstændige Riger,
ja, over deres, som nylig begjærte bet.
Olav i sit Skrin virket bet altsammen.
At han blev Folkets Helgen faldt af sig
selv. Det betyder, at han i beres Tro
blev Norges Overstyrer ved Guds Tro
ne. Den Tids Mennesker følte Sky for
selv at tale meb Gub be maatte have en
til at gjøre bet for sig, en af beres egne,
font de vibste stod høit hos Gud.
Hvab Olav har faaet af bent at ub
rette op igjennem Tiderne, skjønner
atter paa ©agnene efter bent havbe han
allerebe.i levende Live kunnet Alt! Dis
se Sogn er Troens Asglands over Fol
kemindet lige til nu. Der skjønnes og
saa af Pillegrimenes Skare til hans
Grav. Fra
alle
kristne Lance kom be,
selv fra be fjerneste ber ftaar, ot Betene
var fulde af dem. Ogsaa benne Skare
gtver Gjenskin af
Nordmandenes
Vi tør uden Overdrivelse sige, at al
norsk Mondsvilje til det Gode i fem
Hundrede Aar søgte hans Forbøn at
alt Held, font fulgte ben Enkelte og bet
Hele, beres Tro skyldtes Olav den
Hellige.-
II
Vore Histonkere har neppe værdsat
høit nok det Tab, vi Ieb, ba vor norske
Helgen blev gjort utläg i Norge. Bi
maa sætte os inb i, hvab han betød for
hver enkelt: et flinnenbe Barnennnbe, et
Fang fulbt af Gaver, et Øie o oet beres
Farb, en gob Tilflugt, alles Forbéber,
Himmelporten. Mer hvad han betød
for dem som Frände. I ham blev be
alle Frænder. I hans hans Martyr
død blev de et Folk den gjorbe Enbe
paa Fremmedherrebømmet. Han var
Landets Værn, bets Fane, bets Sov,bets
høieste ASreStinbe.
Vi maa prove at forståa, hvorban bet
tog fig ud for dem, da han havde været
dette fem Hnndtebe Aar, og det faa
lærtes, at Altsammen var Äedrag. At
det var unyttig at bebe Hellig Olav
hjælpe bem hos Gub. Ja bet var
Synd. Hvis denne Synd gjentog sig,
var det SjælS Fortabelse. Vi kan
maale Harmen og Sorgen paa, at saa
mange as be Prester, som ISrte bet, uden
videre blev float ihjæl. Vi skjønner,
hvor nar det vat, at de fleste blev float
ihjæl. Havde de bore havt lebenbe
Mänb! Men bet havbe be ikke. Vi
maa prøve at forståa, hvab de tabte i
Mod, i Tro paa sig selv, vore Forfædre,
dengang de frø, at Intet fkebe, Intet
nyttet. Da Hellig Olav og Jomsrn
W^J^*'
Mono, Jomfru Maria og Hellig Olav
blev udjaget af Landet, dereS Kirker
vanhelliget og ranet, ofte øbelogt. De
maatte bo vel søle bet, som be selv var
gjort utlag.
Olav den Helliges Land uden Olav,
bet maatte sot be fleste vare som Labbet
var bestem til at bø. Hjertet var fkaa
ret ub as det.
Slig Tro flab og flig Smerte er ikke
Tab i og for sig. Dengang naadde bet
norfie Folk større Dybde i Følelsen.
End de Samtaler be havde, naar be i
ben Tib ntøbtcs! Og den hemmelige
GubStjeneste meb Hellig Olav blandt sig!
At have noget faa inderlig kjært gjør
Livet rigere at tabe det med Smerte
giør den poetiske Undergrund rigere.
Hellig Olav sindes igjen i Folkesjælen.
Han har været med at lægge Strenge i
den og at stemme den.
Vi vil not fljønne det, straks Olavs
dagen varsles. Skjønt det flet ester
flere Hundrede Aars Fravær, skal vi
nok faa høre, at her har vi stödt paa en
gammel Vise, font engang loa paa alles
Munde. Den fynger sig selv.
Ja, som det gaar med Draumkvadet
i vore Dage, netop nu udgravet igjen.
Der sidder vi og kjender det, fkjønt Vi'
sen, siger lærde Mand, er fra tolv Hun
drede og tyve, eller faa omtrent. De
amme (arde Mand mener, at Kvadet
netop er laget om Hellig Olav og skild
rer et Syn ind i det store Uk'endte, som
han har faaet Lykke tit, Olav den be
naadede Søn, Olav den højtelskede Sön,
forn Navnet Aastesøn betyder. At høre
Draumkoædet er som at føres dybere og
dybere ind i en gammel Minegang i
Folkemindet. Engang for mange Hun
drede Aar siden fyldtes den i en Skade
flom og blev halvoels glemt.
Aldeles fom det gik med Olavsbagen!
Fra denne gamle Minegangen Folke
mindet, fom nu som nu atter aabnes,
skal vi nok atter bryde nye Gange til
begge Sider og drage megen Rigdom
frem.
Jeg fpaar, at naar Klokkerne kimer
for Olavsdagen over det hele Land, vil
vi kjende det, fom ringet det ikke fra
bare Bokken, fom Kirkerne vore nu al
mindelig staar paa, men fra Bjørkelien,
fra Gran- og Fnruholtet, fra Havskjæ
ret. Det vil fjendes fom den norske
Naturen da flytter tattere til. Og fom
vi selv gaar tilmødeS med Forfædrene
vore, ikke dem alene, som vi selv har
tjenbt, nei, dem, fom har brudt op Lan
det for oS med Svärd vg Plog og ©ang
og Lov. De, fom faldt paa begge S«
der for os ved Stiklestad, og pao saa
mangen anden Plads, deriblandt den,
vi nu staar paa. Og be, som i stille
Arbetbe gjenreiste Sanbet for os efter
hver Ufarb, som de Styrende førte bet
op i.
Jeg fpaar, at be, fom taler i finkerne
paa Olovsbogen, tommer til at tale om
mere enb Jøderne og Jødeland de tom
mer ogfaa til
at
egen
Tro. Det var naturligvis Nordmæn
dene, deres Fortællinger og lysende
Pine, som fra først af havde faat bem
toet.
't TS
tale lidt om Norge og
Nordmændene. Altjaa ikke fra bare
Bakken, de heller.
Ligesaa vil bet gaa med Sangene der
inde, Salmerne. De vil komme til at
lægge Tone til mere end vor Sjalepine
og vore drømme om et hinsides. Korn
me til at smage af vor salte Havkyst,
farves af vore Skoglier og Vintervejret.
Bäre Billede af den Skjæbne, fom blev
Folket tilfkootet af Sanbet og af Kam
pene for det og i bet.
Efterhaanden maa Olavsdagen brage
bette ubover paa be tinbre Helgebagene.
For bet vil nar blive aobenbatt, at
faalebrS vender mange Sind tilbage til
Kirken, fom nu vor borte. Skol Kir
ken sanke bem inb igjen, maa ben søge
bem der, de er. Ester ben Regel, at
ham, bu vil ombe, hans Kjärligheb maa
bu finde.
Her er vor! Bi er efterhaanben ble
vet noget mere enb Enkeltmennesker op
taget as mere enb vor egen Sjælstil
stanb. Vi er bleve» et Samfunb af
Medansvarlige, Fællesskab til Fædre
landets ZEre og Belförd. Her er vi,
her staar vi nu i en alvorlig Kamp!
Endelig engang vil vi otter, hvab Olav
vilbe: gjøre bette fianbet helt til vort.
Enbelig engang s om han fri bet helt fro
gfremmebherrebømmet. Det flulbe vel
ikke være unber Kirkens Værdighed at
tomme meb paa dét? At mødes med
Hellig Olaf i bet?
"Saa længe Olav sad i Kongesæbet",
siget Snorre, "prøvet han at gjøre bet
bebfte (märk Orbene"bet bebfte"!): føtfl
ot fri Folket fro fremmebe Herrer, bet*
næst ot omvenbe det til den rette Tro,
endelig at jætte Lands Love og Ret."
Olav Haraldsson foo det ene i bet An
dre. Skulde Kirken i vote Dage ikke
ogsaa kunne det? Et selvstændigt Folk»
retskafne Liv, kan vi sige, var Opgaven.
Daglig sanbebe Olav, at under Frem
mebherrebømmet kunde vanskelig et ret.
w' V
v*1».«^
1
^w^w^r^fir
1
c.
....
«»»huggere», $u*b*g, ve» 24*t «Uguft I öl)
7.
stafsent Liv føres. I det vor Fristelse
til Tvesind. Endog gjSoe Mfind faldt
for den bet gov alt for let Skalkefljul
for egen Vinding i et evindeligt Kjøb
flag. Dette vil Olav Haraldsson hove
Ende paa, om bet fluide koste Rige og
Liv. Saoledes forstod han sit Kald fom
Konge og Kristen. Er det under Kir
kenS at vakte et )aa stort Foredømme?
Hon vilde omvende Folket til et ær
ligt norsk Frändefamfund. Paa Olavs
dogen kan de, fom taler i Kirkerne, ikke
flippe for at fortæffif det.
Men derfor vil vi ogfaa have Olavs
bogen op igjen og Kirkerne aobne paa
ben. Vi trer at større Velgjerning kan
Kirken ikke gjøre sig selv enb atter at
formæle sig meb Norges Selvstændig
hebSarbetbe. At ingen større Belgjer
ning kan ben nu gjøre op enb at rydde
ud, hvad fom giver Tvesind Födre
lanbssølelsen. Den er bestemmende for
det meste.
Eller tviler nogen paa, at vi atter li
der ander den? Her staar vi paa Olavs
Dag udenfor hans Kirke og kan ikke
holde Gudstjeneste ber. Den er stängt
fot vor Tale, for faaban norsk Tale,
fom jeg nu fører. Hvorfor er ben
stängt? Havde vi vor egen Konge, fom
ikke behøvede at loge Henfyn til andre
end os, var den da stængt? Nei, faa
var vi der inde, med Kongen fom fnrfte
Mand. Sao hørte han og vi fommen
idag, hvorledes Olav Haraldsson levde
og døve for bette Folks ©elofiændigheb,
at deri faa han fin longelige Kristen«
gjerning.
Dog vi stal ikke kloge, naar ot
kan hanble. Man har tvunget os til bet.
Vi, som har Arven i vort Blod, vi staar
her udenfor Kirkeväggen og vil ind med
vor nationale Sag sot at saa den viet
og velsignet. Baade ml Kirken selv poa
bet vinde större Evne ibland! os, og vil
ben gjøre vor Kaiup skjønnere. Fri den
fra megen Usseldom, saa den fan bäre
større Frugt for manges Liv.
Del er nemlig ikke Maalet alene, fbm
bet kommer an paa. Det er først og
fremst Kampen, at vi paa den maa blive
bedre. Netop hvad Olav Haralbsson
forstod) og hvad han selv blev. Men
neskene var og «r faa veke, faa falske,faa
færdige til Kjøbflag for Freds og Vin
dings Skyld. Alene i Kampen kan vi
renfies. Kampen for en flor, samlenbe
Sag er derfor nu blevet bet nøovendig
ste af alt nødvendige i bette »färdige
Land ufærdigt, fordt Folket er bet.
Bor nationale ASreføletfe maa blive
GubSfølelfe. Her kan Kirken hjälpe.
Hermed hoster bet! At naa ben hele
Stats
selvstændighed nu straks, un
dertiden, naar jeg fer pao bem, som staar
imod oS, hvor mange de enbim er, og
hvorledes her kjærnpeS, do tviler
jeg poa, at vi fortjener det. Men at able
vort Sind i Arbeide for et nt)skabt Norge,
et veb o8 nyflabt Norge, bermeb haster
det. Her kan Kirken hjælpe.
Op meb Kirken paa Olavsbagen!
Det gjælber nu som paa Olavs Tib:
Norge ligger unber for fremmeb Magt,
bare faa lange bet tkke er enigt. Et enigt
Norge faar hvad det har Ret til, jevnsi
des andre selvständige Folk.
Norske Bymænd og Bønder: andre
tør nu ikte engang ud med Nøklerne til
de forskjellige Kirkeporte
paa
Olavsdagen
men bltr I bare enige, saa hufl, at I
har Hooednøttelen! Til Kirkerne forti
til mere. Vag deit ind i Røstseddelen
nu til Høsten, ben og det norske Flaget,
den ene i det andre. Saa hjälper I
Barnene til bedre Vilkoar for et retskaf
fent Liv, enb mange af os har havt.
Hvorfor fan jeg ikke bebe ben norske
Kvinde om bet samme? Hun, fom staar
Barneflokken, i en selvstændig Gjerning
i Hus eller Forretning, hvorfor skal hun
ihave mindre Värdighed og mindre Magt,
naar det gjalder Kirken og Folkeæren?
Men faa ventet vi ogfaa af Mandene,
at be handler fom bem, bet har Fuldmagt
af flere.
Paa UlaoSbagen skal Norges selv
ständige Fortib fiem til Helb for en selv
stændig Fremtid. Paa den stal begge
knyttes sammen i vor Vilje. Kanske er
ber libt Arv i den af Olav Haraldsons.
Kanske den ogfaa fom hans, naar Kirken
hjælper, kon vokse i Mob og Offerira ft.
Dette £)nlte vil vi tilslut famles i!
Vi vil løfte bet for Kong Olav Haralbs
fonS og vort Fædreland fra benne min
destore Plads. Her hor Notges Skjäbne
ofte været afgjort. Her har han felv
gaat, tøslig og mandig meb Norge i sit
Sind. Sikkerlig saa hott Byen meb
Bolker, Fjord og Fjeld i det Syn, .han
havde, sidste Gang han rebind i Landet.
Naar LZnstet løfte» herfra, faar bet kan»
ste lidt af ben Evne. hans Klokke „@lød",
hovde derborte fra ElemenStirken: at
høres i Sogningen foran AfgjøtelfenS
Stund flere hunbre Mil botie. Dg do
fette Brand i Sindene.
Leve det gamle, det nye Norge!
s„
W w^-T^fTV^ Sn^rx
1
.1
Der ingenting saa godt.
Der er ingenting netop faa gobt fom
Dr. King's New Discovery for Taring,
Hoste og Forkjølelse,foa forlang bet, lod
ikke ben hanblende fælge Dem nogen
Substitut. Han vil ikke paaftaa der et
nogenting bedre, men forat tjene. mere
oil han sige at noget andet er lige saa
gobt. Du ønsker King's New Discover
ry, forbi du ved bet at være sikkert og
paalideligt, og garanteret at gjøre gobt
eller Pengene tilbage. For Hoste, For
kjølelse, Tæring og alle Angreb i Hal
sen Brystet og Lungerne, er ingenting
faa gobt font Dr. King's Nero Diseove
ty. Prøvefiofler frit. Regulær Stør
relse 50c. og Hl. hos Mortenson & Co.,
Fergus Falls og Biøtge & Sjorbal,
Unberrøoob, Minn.
Prairiestaternes Fremgang
I North American Review for
August har den fremragende engelsteSta
tijtiter W. G. Mulholl flrevet en stati
stisk Sirtitel om de Fremskridt de 12
Prairiestater har gjort den senere Tid.
I 1850 var der blot 7 af disse Stater,
idet Minnesota, Kansas, Nebraska oa de
to Dakotaer ei indladte senere. Mr..
Mulhalls Artikel lyder som et Eventyr
endog for bem, unber hvis Dine bette
Panorama har udfoldet sig.
Mellem i860 og 1890 øgedes Folke
mängden i bisse Stater fra 5,400,000
til 22,362,000, omterent 4,000,000 af
be sibste var føbte i Ublanbet, og Mr.
Muthall nævner det fym et betydnings
fulbt Faktum, at mebens nævnte Stater
har mobtaget en stærk Impuls fra norb
lige Europa, er bet latinfie Element næ
ten ukjenbt. Franskmand, Italienere,
Spaniere og Portugisere ubgjør tilsam
men ttfe mere end 60,000.
Bybefolkningen har forøget fra 1,=
766,000 i 1870 til 5,494,000 i 1890
og'ubgjnr ett Trediedel af Befolkningen
i de 12 Stater. Medens Landbefolk
ningen var 6^ Gang faa stor fom By
befolkningen i 18^0. Bybefolkningen
er vokset ck Gange saa meget fom Land
befolkningen. Den fremmebe Befolk
ning har gjort meget for SJSrairiefiaterne.
$)en tatlede 4,060,000-i 1890 og an»
flaaes nu til 7,450,000. En Trediedel
af Minnefotos Befolkning er Udländin
ger. Det famine er Tilfældet meb
Wisconsin og Dakotastaterne. Af ben
fremmende Befolkning taller Tysterne
40» pCt., Skanbivinaverne 18, Jrlæn
berne 11. Selvfølgelig er Skandina
vernes meget flørte i Minnesota. Disse
Emmigronter siger Mr. Mulholl, har
givet Staterne en Støhed og Driftighed,
font de ellers ikke vilde havt.
Prairiestaterne, hvortil Mr. Mulholl
regner Oh,o, Illinois, Jnbiania, Mis
souri. Michigan,Wisconsin, Iowa,Min
nesota, Kansas, Nebrafla og Nord og
Syd Dakota er egentlig Agerbrugets
Hjem i den nye Verben, og be probuce
rer to Ttebiebele as Unionens Kornva
rer og Kreaturer. Om be nye Farme,
som er opbyrkebe her mellem 1850 og
1890, siger han: "Det sinbes itte noget
lignende i Menneskeslægtens Historie."
Arealet as disse Farme forøgedes i dette
Tidsrum fra 27,210,000 Acres til
184,000,OuO, en gjennernsnitlig For
øgelse os 13,000 Acres daglig, og ben
hele Forøgelse nemlig 157,000,000 Ac
res er større enb Tystlands, Belgiens,
HoÄanbs og Danmarks samlede Flade
inbholb. Prairiestaternes Frembringe!
fesevne er ikke mindre mærkelig. De
frembringer dobbelt faa meget Korn font
Frankrige, Tyskland og Øfterige tilsam
men. I 1890 frambragte de 12 Stater
af Hoebe, Mais og Havre til|ammen
2633 Millioner Bufhel. Probutiionen
afKjøb og Flesk har foröget sift fro 634,
000 Tons i 1850 ill 2,188,000 i 1890.
Dr. Fenners Dyspepsia Kur.
Som Napnet siger, benne Præpara
tion er kim for Dyspepsia eller flet For
bøtelfe. Det flulbe være bebre enb be
alminbelige Mediciner og Preskriptioner
forbt bet er gjort af en Læge, fom er
betragtet fom en Authority paa mebi
cinste Spørsrnaal. Bi kan ikke vise vor
Tro i nogen bebre Maabfc enb at autho
risere Rnbh Bros, Bottle Lake til at le
vere Pengene tilbage hvis I efter at ha
brugt en Flaske ikke finber bet tilfreds
stillende.
51W Bcötining 910C»
»ttteOlnbe 8efere vil e»tefent#|rt« oeer éi'éititt
et bit.et bet mindste en ftggut Sygdom, som Viden
skaben er blenet i @ianb at kutete alle berrt Sto»
bitr, 03 bet et ffaionh. H.Ul'a Catarrh Cure et bel
meite virkelige Heldtebclseimiddel, Lageslanben tien»
ber. Da tiatarih et en konstitutionel ©nobom,
loibtet ben en konstitutionel Behandling. Ball's
0a*S?r1,t.0?ro tQ?tS inb'
virket direkte paa Blodet
ep Slimhinderne i Systemet, tilintetgiøt ber »eb
Sygdommens Slatsag og giver Patienten Stikke, veb
at opbygge tf institutionen »g hjalp« Naturen ot giart
?t„K5tl?ei^®il:rne faa megen Tiltro tildel«
befttettnbe ««aft, at be tilbyder et hundrede Dollar,
fot boett
JCHfalbe, hvor benne WeMclit ilke bevirker
(lelérebels«. Skriv efter Liste af Bldnelbytb. XUfWs
V. JT. OHBNBT & 00., Totodot Ob
Galge» ho» »pothekere. Tve.
St godtZUhrfor Hverdagsbrug,
Tanteres
MMUM
-fr
Det fyrste Princip af Success
Biirdie» af Tid.
De trängev et Uhr. Kan ikke ha bet Udläg?'
3a De fan. vi vil skaffe ZTfern
EtUhrfbr $1.86..
Intet Lagetöil Ingen filotte! Ingen Humbugt-,
Men et
lever-movement viser Time, Minut og Sekund Qp=-.
trikker cg sättes forude» NSgle. Nickeln eller forgyldt
KaZse.
HviS idke aldeles tilfresstillende
sendvrvi DereS Penge tilbade og Dm
er Dommeren.
bet'
vil
VMv
ftae haardt?
Brug, og vi garanterer den. Enhver Far burde U66e
et for deres Gut og ldre ham at Tid ev Penge.
5enb
NSvn dette Blad naar De skriver.
Bucklens Arnica Salve.
Den bedste Salve i Verden for Staar
Rifter, Saar, Bylder, salt rheuiii,
Febersaar, ilHtigorm, sprukne Hender,
FrostBtjldcr,. Ligtorne, alt Hududslet^
helbreder Hcemorhotder sikkert, og
hvis'
ikke,kraves ingen Betaling. Den ga-
at gioe fuldkommen TilfrebS-
heb, ellet ogfaa tilbagebetales Pengene,
25c pr. Wske. Sælges paa alle?
2lpothcftr.
De
Bvrnqe, opsigtSvSkkrnde Ovfindelse vil sikkert hel
brede Dem,^ hvis De ikke er födt döv. Suining vflo
vedetopliörer strax. Mange Skandinaver, som for
längst) havde opgivet Haabet, kan nu Hore, og onbefa.
ler 08 og hvis De sender fuld eskr iticlle as DereS
Tilfalde, skol v forklare Dem, hvorledes De vaa kort'
Tid og meb ringe Omkostninger kan helbbrebe Dem
selv.
^Likören og Menneflet"
Ny Bog! Ncwp udkommet!
„Samlede Smoastykker" af Syver Braa
telien.
Inbholb: Hulbre Eoentyrtt, Den
fibste Mormon-Prast i Sigdal, Mor
Rust, En fimpel Historie, Wergelands
Geni, Et Livsbillede, SDjød paa Afald-
byngen, Tronlta, Ufilosofiske ForelæS-
muger om forskjellige Livsstillinger,.
Folkets Offeroei.
Bogen faaes for 15c portofrit tilsendt.
Send Orders til
S y v e a a e i e n
Rothfoy, Minn.
Noyke
Udvalgte Fort. af ban fie Forf.
norste
Hovets Dotter.
Fra Hytterne.
Fortællinger og Skitser.
Smaafortällinger.
Prcerierosen.
Svenskerne paa Lollanb.
Marie Grubbe.
Den lille Deklamatør.
Miss N. N. (Roman).
To Novelletter fra Danmark.
Terje Vigen. (Digt).
Ungbomskilben.
Wilhelm Zabern.
Revanche. (Komebie).
Maagen. (Af Z. Nielsen).
Efter Lykken.
Fienbens Faldgruber.
Fred. Gjcrldsgoard.
Nybyggere.
St. Hans Fest.
Kommandorens Døttre.
Fra itiaar til Høst.
Jappe. (En Kvindehistorie),
vuigie. (S. H. Frogner).
Visgut af Björnson
En Fallit
Gjengangere af Jbfen
Ehrist. Blocks Ungbomstreger.
Bygmester Solness.
Norske Bygbesagn. (L. Daae).
Gulbmogeren.
Arbeibcts Ribbere. -/(i
Lobsen og hans Hustru.
En Saloonkeepers Datters
Hallingbal og Hallingen ?, \n\n BeD'e Family Fills tt bt MB«.
Garanteret American Uhr,
for den nu. U 86 Potto Te»
Manhattan Bargain Co-,
pi 02 Bvx 2377 New York
Dr. Ludvig Mörck.
4 02-Lexington Ave New Yortfr
af H..H. Hauselanb, s-rlges for 25c por*
tofrit tilsenbt. Liberal Rabat gives til
Boghandlere, Agenter og Foreninger..
Orbres modtages paa „Rodhuggeren"S
Office, Fergus Falls, amt hoK D'Hrr.
Bjørge og Sjorbal, Uitberrooob,. Minn..
1 og 2c Stamps mobtageS. H. H.
HauselandS Abresse er Fergus Falls,
Minn.
ROCKY MOUNTAIN TEA
All genuine bears this
registered Trade Mar».
Accept- no substitute. V
Insist, on having the
only Tea which always'
cures ASK YOUR
DRUGGIST FOR IT.
0.20
0.2
O.pO
0.20
0.96
0.2*
0.36
0.50
0.60
0.26
0.76
0.16
0.10
0.26
0.50
0.16
0.60
0.40
0.60
0.60
0.30
».30
0.60
0.40
0.60
0.26
.16
.16
.16
0.(30
0.60
0.20
0.60
O. id
0.60
0.60
.26
Senb OtbreS til
Rodhuggeren
Fergus Falls,