Rodhuggeren. [volume], September 14, 1897, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Frieren.
Skitse af Hans Aanrud.
Det fineste, blankeste Høstveir laa
over Dalen med Lust saa fin, at be saa
lige ind Dørene lit hverandre hele Fjer
dingvejen. Det var saa besynderlig
ftndagsstilt, ftjønl, Hverdag, Kvrnsts«
terne stod i Række bortover Agrene og
soled sig i det stille Seir, Lokjørin
gen var endnu ikte begyndt, og F°H
havde et Par Dage uden nogen videre
at bestille, bare ordre lidt paa Loven
og sætte ©læberne istand og saa gaa ind
ind igjen, karve i Piben og saa eu Kop
Kasse, som Røgen ret op fra Peispibcr
tte længe havde lovet. Og røg gjorde
det i dem aHqnn tren, men mest oppe i
Kleiven, en flia lu-.g. fed Røg, som de
saa Ug- moo Himlen, fordi Kleiven Ian
,aa hørt, og F°lk snudde sig og sagde:
"Nu to jer be nok Skurgrøben oppr
Kleiven." Jo, Rømmegrød kogte be,
det var sikkert men det kan nok hænde
det havbe en anden Grund end den, at
Peder Klev havde saat ftooret de stakkars
Blandkornstratterne sine og saat dem
paa Stør/
Det var en fin Famille, som. bobbe
oppi Kleiven. Han hed illa Per Klei
ven, men Peder Klev, sor han havde i
sin Ungdom varet i Byen, og havde end
nu igien en blaa Klædesfrak ester Ba
ger Hansen, og Kjærringen hed ikke
Marthe, men Martha, for hun var af
Skrædderflegt, og der er altid noget
aparte fint ved dem paa Landet. Naar
disse var saa fine hver for sig, saa kan
en begribe hvilken Adel det blev, naar de
kom sammen, og denne Adels'Frugt,
deres eneste Datter, heb da heller ikke
Kari, som hun lovligen skulde hedt ester
Bestemoren, hun hed Karolinca og var
Skrcrdderjente med enkeUtraabs Ma
skine.
Som Skrceddejcnter flest havde hun
blaa Starer paa Hænder og Pande, var
kuldfljär og flvætten, havde vanskeligt
for at tygge Flabbrød, gik med Snørliv
og stvatreb og float undas for Mand
folk første Gang, be tog efter hende.
Det kan nok være, det var henbes
Skylb, at de kogte Rømmegrøb oppi
Kleiven, paa en Maabe ba men det hø
rer nu til de Tmg, som ikke flulbe siges.
De sagde i Bygben, at Karoline«
havde svart ondt for at faa Frier. De
sagbe ogsaa meb et utækkeligt Udtryk,
hentet fra Fløset, at hun Beghnbte at
saa Ringer paa Hornene, hvilke: flulbe
sige saa meget som, at Starene begyndte
at satte Mærker. Sikkert var det tal
falb, at hun var i den Tid, da bet gjæl
der. Og be havde saa sine Grunde til
at sige dette i Bygden.
Før i Tiden havde bet hændt, at Pe
der Klev havbe klaget sig og var enig
med dem, som syntes, det maatte tiåre
vanskeligt tft klare sig oppi Kleiven.
Men for hvert Aar, som gik, blev Klei
ven gildere og gilbere, bet var ikke Maa
de paa Avling, baobe Hø og Korn, og
saa letbrugt, —man fluide ikke tro,
sligt som det var,der fandtes ikke Smaa
brug, som var letvintere at bjerge sig
paa i hele Bygben, ja han skrød flig
af Kleiven, at Folk sagbe, at Tyttedär
iuetne røbmeb bortover Engen hans, og
Haøreaagerne stod og gliste. Og saa
lagde Martha ud: Ja, be funbe havt
det rigtig som be vilde, ogsaa de men
bet flat nu altid være noget her i Ver
den gtb be havbe været vel af meb den
ne Jenten, for bette kunde ikke Martha
stoa i länge, sligt Rend som ber vat paa
Dørene af Friere om Lørbagsloalben.
Døren stod ikke, ber var ikke Freb at saa
saa tang Ratten var, hun maatte, ret
jont bet var, ud og jage hete Flokken.
Galt var bet, naar ingen vilbe ha en
men vatre var det, naar hele Dusinet
bød sig til. Hun havbe tibt sagt lit
Karoline«, at hun fik vatge sig ud en
skikkelig Krop,saa fik de faa Kleiven med
bet samme men Karotinea var nu faa
blyg hun, hun kunde flet ikke taale
Mandfolk, hun vitbe helst bli hjemme
hos Mot.
Hvorban bet nu vat etter et meb dette,
saa havde ingen hørt andet end, at
-Mandfolk blev svart vet modtagne og
trakterede, naar be tom tit Kleiven om
Dagen, om om Slatten havde vist ingen
väret ber, uden han Simen, ben tuttete
Tjenestegutten i Nordlien, han som hav
,de rendt tit alle Jenterne i vidOmkreds,
og som ingen vilde vide af, og at Døren
vat btet stængt for ham, det var nu ikke
met end rimeligt. Sikkert vat det iat
faldt, at de oppi Kleiven lagde sig svart
efiet han Jens Perjtuen. Han vat be
»eS Nabo og en af de fineste og spräkeste
Løslater i Bygden. Han vat det nu
egsaa oste men ikke saa Fotl trodde han
taepte nyget med det, den ©køteren gik
vist bare og lod sig traktere.
Men det var nu alligevel tit hans
ZEre, at Røgen as Romntegrøben stob
tyk og feb op af Piben i Kleiven idag.
Han havde endda sendte Bud igaar, at
han vilde komme han havde noget vig
tigt at snakke med Peder om.
Aa jo, bet var Gut som vibste hvor
dan bet skulde være! Han vidste at de
ikke likte Nattefrieriet, det passed sig nu
heller ikke for en Jente som Karotinea,
og saa kom han om Dagen!
Peder havde iført sig ben blaa Klce
desirck, tat tub fiangptben og Kardusen
og sad ved Vinduet. Karotinea var i
hvidt Forklcibe, meb bart Haar og jab
ved det lille Bord meb Maskinen foran
sig og fhbbe paa noget urimeligt fint
hvidt noget. Rømmegrøbgryben var
taget af og stob paa Pelshellen saa tæt
inb tit Jlben, at den kunde holde varm
Kaffekjedlen stod fremme paa ©IPderne,
og i ben aabne Stuedør stod Martha i
Søndagspuds i Solen, flygged meb
Haanden for Ørnene og saa bortover
Stien til Perstuen.
Og ncbe i Bygden, baade i Nordlien
og andetsteds, hvor de havde feet paa
den sede Røden, |om steg op fra Piben i
Kleiven, havde de og|aa Minene med sig
og da be faa en hetgekläbt Kar komme
bortover fra Perstuen, saa vidste de lige
saavel som Martha, at det var Jens, og
meldte ind ligesaa sort som hun, at nu
kom Jens Perstuen for at abe Rømme
grød i leiven.
Saafnart Marthe havbe meldt det,
tog Peber en gammel Avis, holdt ben
langt ud fra sig med en grunbig Mine
og damped dygtig paa Piben. Katoli
nea fatte Maskinen igang og holdt i
Tøiet svaledes at Lillefingeren spriked
langt ud i Luften. Martha tog selv
nogle blaabtomstrede Tallerkener og be
gynbte at sætte dent ub over Borbet.
Aa ja, be vibste nok hvorbanen Frier
flulbe motages i Kleiven!
Ja, saa kom Jens Perstuen, den gjæ
ve Løskar, nyt iööt og htiibt (btjærf, to
Knapper oppe mibt nede paa Vesten, faa
bet vistes der ogsaa, vandkjæmmet Haar,
med Hatten lidt paa Snur, Bonjour
srak og blankt Uhrkjæde, Kaloestinds
Helstøvler udenpaa Bukserne, Stövler
med lange Ätropper og Overtag sin
Riks i.
Jo, sandelig var han ude i vigtigt
ZErende idag, han flræved ikke over
Dørstokken heller, han satte begge Ben
op paa den, saa bet rikseb saa fornemt,
idetsamme han steg ned, og med et stort
og alvorligt Kniks tog han Hatten og
hilste "Godbag!"
Per saa frem over Avisen, som han
blev overrasket!
"Aa Goddag, Goddag." Han fluide
sige mer men idetsamme tog Jens et
Skudt frem. Jomen vilde han vist
nävehilse ogsaa! Ja saa maatte Peder
reise sig, og han reiste sig:
"Gobbag!"
Jens gik til Martha. Hun flap
Tallerkenen, strøg Bogen af Haauben
paa Stakken og rakte ham:
"Gobbag!"
Saa gik han til Karotinea. Hun rei
ste sig halvt op, ntieb og rakte ham
Haanben o uer ben enketttraobs Maskine
ubcn at fe op, satte sig saa igjen, ibet
hun tog i begge Sider as bet hvide For
kläde og brebte det ud, saa bet setleb
sagte neb paa henbes Skjød, baaret af
Luften.
"Du faat se til at faa sidde."
Martha tog en Stol, feteb over Sä
bet meb Haanden og satte den frem mibt
paa Gulvet.
"Aa Tak, jeg faat not sidde".
Han satte sig, og der blev ilte sagt
noget paa en Stunb.
Enbelig sagbe Peber:
"Saa, bu er ube og masserer ibag."
"Ja, det er ligesom saa lfitlert Beir
nu.
"Ja' bet er bet."
"Og du stubeter Stabene."
"Ja," Peber tnoteb mer enb sædvan
tig "ben som har varet ube, vil gjer
ne se, hvorbandet stoat tit fremmede
Lanbe."
"Aa jo, der hanbet vel altid et eller
andet etsteds i Verden. Det har vel
varet Ulykker med stort Mandefald et
eller ondet Stebs nu igjen?"
Aa ja, Gud bebre, vt ved ikke, hvor
godt vi har det vi, fom Bor oppi bisse
srebelige Dale og er fri baabe Havsnød
og vilbe Dyt. Het i Biobet staar bet
om en stot Ulykke, som er hænbt, etstebs
som Heber Columbia. Der har ret
strøget med mange baade Skibe og
Folk."
"Hvordan er det gaaet tit do?"
"Ja, neimen om jeg bet ved. Det
staar, at det er en Cyklon, ©aavidt
jeg Ian skjønne moa det være et stort
Dyr, som lever baade paa Sjoen op paa
Landet. Det begyndte ude paa Sjøen
og välted Skibe. De fljøb endda paa
bet meb Kanoner men det fluide de ikke
ha gjort, for ba fatte bet paa Land og
rev Husene ned og kosted dem høit op i
Luften."
"Det er vel i Amerika dette ogsaa bet
er jo derfra vi hører om be meste Ulyk
ker
"Nei, bet er ba gudskelov længere
borte. Det er et Sted som heder ja,
det ganske besynderligt! meb det heder
Karolina."
Hi, hi, hi, uf da Far, fom du snakker
Du gjør mig rent ræd lom det borte
fra Symaskinen.
Hø, hø, hø, din Jaate. Kommet no
gen og tar dig, faa blir bet nok ingen
Cyklon. Forresten faa heb bet ikke Ka
rotinea, men Karolina. Det første er
jo et Folkenavn. Martha vor botte og
puffeb i Karolinea.
Hvad flat jeg gjore ved denne Før
kjen, du Jens? Hun vil bare hænge
over Symaflinen hele Dagen, og har
ikke nogen Stunder lit at hjælpe mig.
Du da Mor! Det er jo bu selv, som
vil at jeg skal sy mig op enbel.
Aa jo, naar en har Raab til det, saa
jamen er det rart at have tibt ©tuffer
ne ogsaa. Men se her Jens!
Hvad skal hun meb sligt bo?
Hi, hi, nei, bu er ba rigtig tullet bu
Mor. •.
Jens kom og vilbe se. A.
Nei. nei, hi, hi, nei, bu kan ikke faa
se.
Aa jomen er bet saa lækkert, at han
gjerne kan faa se, paastob Martha.
Nei Mor ba, bu er ret saa let at
Se bare bu Jens og hun viste
ham ett Sært meb Blonbet baabe om
Holsen og Armhullerne. Er ben ikke
lækker?
Jo, bet vor sandelig fine Saget, ind
rømmede Jens.
Aa ja, bet er nu ikke bet eneste" hun
har heller
ba
Ja, kom nu
Martha gil foran, faa kom Jens og
Peber, og i Døren, fom blev staaenbe
aaben, stob Karolinea og flvatreb.
Martha trak ub ben øverste Komode
fluffen.
Her hor hun Smaasagerne sine. Her
kan bu se Ørenbobberne henbes. Ja
jeg synes nu, bisse et penere enb be, hun
har paa. Og her er ett Sølvring, som
hun aldrig har villet sige, hvor hun har
saaet. Jeg har nu saa mine egne Tan
ker jeg. Og her har hun
Rei, Mor bit, hi, hi, hi, nei nu fottr
han ret ikke fe mer, eg karotinea
lom og flog Skuffen igjen.
Ja faa kan vi gaa neb i her ogsaa vi,
og Martha trat op ben næste Skuffe
med Lintøi. Hun tog op Stykke for
©tytte og viste frem og talte og fnalteb:
meb Karolinea, om ber ikke fluide väte
to til. Do be vor färdige meb den, gik
be til ben næste. Karolinea stob paa
Lur, og i bet samme ©tuffen blev aab
*et, noppet hun et Par Stykket og holdt
dem bog Ryggen.
Rei, hvad vor bet, bu stjal undaf?
Rei, er bu lullet da Mor. Jotnen
blir jeg tet faa sint paa dig, at hi, HM-
Ja, ja, naar zeg ilte kon flippe
saa
Og saa holbt Karolinea frem to
unævnelige med Baanb og Blonder paa.
Ha, h», ho, ho, ht, hi, be ||p
Kor.
©oa blev Karolinea pludselig torig.
Gaa väk meb bete nu bete rober saa
Komotten mm, at ieg ikke tan faa Or
den igjen paa en hel Dag.
Hun sit bern væk og begynbte at læg
ge sammen.
Ao hun har tet noget of hvert, sagde
Martha, det et ikke alle Jenter, fom er
soapas forsynet som hun. Her ser du
©engen hendes. Den er hendes i fuldt
opredtStand baade medDyne eg Skjnd
fæld. Jo hun ligger her om Rotten
skjønner du.
Ja, sagde Peder, hun ligget her, fet
jeg vil ikke ha noget Renb af Friere, jer
bu. Der kommet faa rnongeflogs af bern.
Jeg skjønnet nu ikke, hvad de :änke
Kodlmggere«, Ttr»D»g. ven I4»e September 1897»
hun har nu et Par Ko-
mobefluffer sulbe as flige Ting, som er
af bet fineste Linlärreb. Du kan jamen
vise Jen! ub i Kamret dit.
Net Moc da, hi, hi, hi! nei bet vit
jeg ret ikke.
Du er en Jaale. Det er ikke noget
at flamme fig over, om ett har noget,
som er lækkert. Vil ikke du, faa jamen
stal jeg. Kom nu Jens, flat du faa se.
Aa bet er galt at gjøre Bryderi.
Aa net ba, bet er ikke noget Bryberi,
det.
Hp, hø, hø, fa Peber, Kvinbfolkeite
tænker nu paa sig og sit og Stasen der,
vi saar föte bent, vi Jens. og være meb
og se paa Kramet beres.
paa, selv han Jassen, hatt Simen Norb
lien tont her en Kvælb meit jamen fik
jeg ba Fødber under Fyren. Nu har vi
havt not as dette Tullet. Jeg syntes,
du havde noget rundt sremi Peisen, var
bet ikke saa, at vt flulbe tage den, me
bens ben var varm?
Jo, bet er rigtig sandt. Jeg glem
mer åtting. Kom Karotinea og hjälp
mig at øse op.
©aa gik de inb i Slnen igjen, og
snart stob Rømmegrøben poo Bordet og
støb i sit Febt, og be' runbt em.
Pebet syntes ett sik äbe tigt gobt en
gang imellem, naar en havbe Raab tit
det.
Raab, mente Martha, bet vor ikke
tate om Road, be havde saa megen
Rømme, at be vidste ikte, hvor de fluide
gjøre af ben. Det faa ikke ub til at va
re faa ror Hovn men Koen melted of
den, faa bet var rent utroligt.
Jo, mente Peber, bet var nok bebre
Brug end nogen vidste, Kleiven, for bet
flulbe en ikke tro men jamen avled han
ogsaa Kom saa vægtigt, som mibt nebi
tykkeste Storbygben. Enten Jens vilbe
tro bet eller ei, faa var Melet benne
Grøb avlet ber.
Hvor bet nu var avlet eller et, faa
lob bet ikke til at smage Jens. De
havbe nok lagt Mærke til, at han var
saa høitibelig og saa saamält hete Tiden
men det var ilke saa rart, oet var vel al
tid lidt vanskeligt at komme frem med et
flig Wrende. De vor talfalb ikke kvm
met halvveis neb i Grøbfabet, før hatt
tagbe ©feen bort og tørreb sig om
Munden. Estet ai have debt ham en»
bel, gjorbe be alle ligesaa, og ber blev
ganske stille en Stunb.
©aa, sagbe Jens.
Hm, hm! Jeg faat vel fe til at
tomme frem meb mit ZErinde. Bi er
nu Grander, Peder, og faa syntes jeg,
bet var bedst at henvende mig til big.
Jeg triloe høre, om du oilbe gjøre vel
og følge mig til Presten som Kaverings
tnanb imorgen.
Martha slap Tallerkenen i Gulvet,
saa den gik tstykker. Peder bed Tæn
derne sammen, saa Hovedet dirrede paa
Skuldrene sg blev siddende flig en ©lund
men saa brast han pludselig ub paata
gen Lystighed:
Jasaa, saa bu, flat afsted nu, jo bet
er bet, jeg har sagt hete Tiden jeg, at nu
smelber han Jens snart til,hor jeg sagt.
Det er vel hun Tonetta Nymoen, bu
skal banfe affieb meb?
Ja, det er not bet.
Ja, bet er ikke saa värst Jente bet!
Aa hun kan ikke være saa storvoller
men hun er allis bra not til mig, og saa
er hun flink, saa jeg tror not, jeg tan
vare tjent meb henbe.
Det var ikke Maabe paa Lystighed,
bet blev, baade Peder og Martha cg
Karolinea talte pludselig saa høit oZj in
teressant og var saa smørblide og talte
om bet lystige Bryllup. Men da Jens
stråls ester sagde, at nu maatte han og
saa gaa til O!ai Nordlien og faa ham
meb, saa bob be ham flet ikte at bli lan
ger bet vor aldeles sont be havbe glemt,
at Kassekjeben stob farbig og oenteb.
Do JenS korn nedover tit Nordlien
stob Ola allerebe vbe og oenteb paa ham
for hon hovde feet, hvor han tom fra.
Og ba Jens vel havbe udrettet sit 2E
renbe, var bet ikte længe, før Ola hovde
faaet ub as ham alt fom var hændt, og
vidste, at Halvparten of 9tømmegrøden
var tilovers, og at Koffetjjedten stod paa
hælb fremme i Peisen i Kleiven.
Da taobie han paa Tjenestegutten,
Simen.
Nu fflor bu ta paa btg Stabsllæbet
ne og gaa en Tur op i Kleiven, Simen.
Simen satte be bumme, blaa Dine
paa ham.
Bit bu brive op med mig, Ola
Rortten?
Rei, bu flat saa 96renbe. Du ton
spørge, om jeg tan faa han Peder til at
Lære
med og tjøre Lo et Par Dage i
naste Uge.
Det ved bu han ilte gjør ligevel.
Det er ba itle farligere at spørge.
Og bu hat fligt at gjøre ibag. Det ha,
flet itle meb at tomme igjen. Men saa
moa bu fiffe btg op bu flat faa laane
Slofteftøolerne mine.
Han puffed Simen i Siden og hm
fled:
Det er en fin Jente.
Simen saa lidt uvis førft, men foo
blinteb han igjen.
Hi, hi, hi!—bu dal
Det vat ilte længe før ©irnen tøfleb
afsted i ©tiærf og Sloslestøvlet hon og«
faa, og Hotvbaterspiben meb Kjærne«
spids-Munbstyktet stillende op af Veste
lommen, og bet lan nol være at be stob
i Vinbuet i Kleiven og nnbrebeS poa,
hvab bet var for en sin Kar fom kom.
Ub paa Aftenen kom han igjen,han var
meget mere brat og kontant enb siibvan
lig, og bet var meb et højtideligt Opsyn
hon tog Ola Norliett tilside.
Jeg fluide hilse og sige, at bu tile tan
faa hon Per ub Ugen.
Net, bet vor vel rimeligt bet Blev
bu vel modtaget forresten ba?
Aa ja, jeg flulbe mene bet. Nu har
jeg ret feet faa meget fint, fom jeg al
brig har trob jeg fluide faa fe.
Jasoo.
Simen stob og vred paa fig tibt. ©aa
sagbe han alvorlig:
Jeg matt nok høre, om jeg tan faa
fieholbe Støvlerne dine til imorgen.
Hoob flat bu meb bent nu ba?
Hm! Det blev tit bet, at be vilde
jeg flulbe tomme igjen ikvæld.
Kristendommen Kirken og det
sociale Reformarbeide.
(I Anledning Pastor Lindelands Fredsprækut
i Arendals Kirke Søndag 1. Aug.)
Det valte likefrem Opsigt, ben Präken,
Ht. Lindeland holbt i Sønbogs.
Slibrig nogenfinbe hufler jeg, jeg har
feet et faa interesseret Kiriepublikum.
Den skarpeste, mest levenbe Opmerksom
het lyste ut av hvert eneste Ansigt helede
halvanben Timer igjennem.
Og man har snakket ottt beit' Dagene
ester paa Galet og Stræber.
Det var noget nyt. Noget overra
skende. Man formelig spurgte sig selv:
Kan bette gaa an i en Kirke?
Og fremfor alt: man fik en anden
Opfatning av Fredssaken., Den hang jo
sammen meb Kristendommen. Bi maatte
uvtlkaarlig spørge os selv: Hvorfor ho
re: vi ikke flere faabanne Prækener
ja hvorfor tales ber ikke flik i Kirkerne
Sanbet runbt
Hvorfor kan ikke Kristenbommen læg
ges neb til bet praktisie Liv, sættes i
Pakt meb lægge sin Vigsel over alle
be Bestræbelser, som gaar ut paa aa
hæve Menneskeslægten op fra Uotbenhet,
Neboärbigelfe, ©org og Savn og al
anden Efenbighet og fom har til
Maat aa sprebe Lytte og. Velvære over
Jorbetitiet ftope et Gudsrike meb
©ol og Varme faalangt bet er muligt.
Som ber av be mere tlartfeende, for
domsfrie og fædrelandssindede
tnben
bet
norfie Presteflap i bisse Doge
1
Hages
saart over, at Fanatismen lukker Kirke
børene sor ben norske Nationalfølelse,
saa ntaa ber besvætre ogsaa klages over,
at ogsaa Borgeraanben stænges Seien
til Helligdommen. Den Næstetjærlighet,
som i bet prattifle Liv gtr sig Utslag i
Stræben efter gjennem Sornfunbsrefor
mer aa gjore Livet friere, lysere og lettere
for be Unbertrylte for bent font lever
i Forfalelfe og Røb!
Den Aanb, hvormange Prälestole i
Landet har en fundet Veien tit
Jeg mindes bet faa uhyggeligt klart:
Det var en Julebag for 6—8 Aar siben.
Jeg fat i en Lanbskirke. Ute laa ben
hvibe Sne faa ren og fin og glitret i
©olen og i Glansen fra ben tyste
Sindene og tøjetterne derinde. Der var
HøttibsstUhet Julestemning! Der
vat Jordbunb for Næftekjærlighetens
Frø.
Fot Julen aapner Hjerterne for Nød
rop og Bøn varmer, bløtgjøt selv be
haarbeste, koldeste!
Men hvad fik vi? Jo aa, jeg
hufler det saa uhyggeligt klart en
blobig Hacm over „Verbens Vise", be
„blobsattige Siandet", som i vore Dage
tänkte ao reformere Verben, slope Lylle
ved verdslige Foranstaltninger, f. Ex.
ved aa bygge bedre Arbeibsboliger
el. lignenbe
Julestemningen vor »at—!
KrSnlet i bet helligste i MemteflefjS
len RetsærSsølelfen, Kjærlighets
livet fat mon ber harme og bilre
eller man git ut!
Det vat naturligvis Mertigheten av
Fanatismen og et borneret Livssyn,
bette!
Men Manden jo ben er deSværre
fjjenbt.
Og jeg ton saa godt tænke mig Pre
stens Følelser, bo han for nogle Aot til
bake av fine Kollegaer blev saa stertt
angrebet for sin Deltagelse og sine næste«
Ijærlige Uttalelser i et Møle Elverum,
hvor bet behanblebeS sociale ©pørSmaal.
Det git jo ilte an for en Prest aa deltoge
ber bet vor jo jevngobt meb aa
„brage i Aog med de Vantro." Vi
føler bet tunge Vemod, fom ligger i hans
Svar: „Ja, jeg reiste til Mølet, men
traf ilte bi der, Broder!"'
y'
Det har beSväire våret flik og er i
bet store taget flik fremdeles, ät Iitefom
Kitten- staar utenfor Fredsbevægelsen,
faa staar ben ogfaa utenfor hoao ber
rører sig paa bet sociale Omraabe.
Mon soar Jndtvyk av, at Knstendomx
men holder sig for gob til aa være meb i
Det, font gror av nye Formet for Som
funbsltv og socialt Reformorbetbe.
I
Engtand gjør inan ikte faa. Der
har man f. Ex. en bestemt Søndag i
Kirleaaret, da Frebssalen tolles fra
Præteslolenfr Landet rundt, og der deltat
Presterne med Krast- i bet sociale Re
formarbeibe,. f. Ex. Arbeiderspørsmaa
lene.
I Her hos os er be* berimot flit, at
Arbeiderb-vægslsen i Kirlens Øine
staat
som gudlös Raditaltsme, ©amsunbs
omvæltning, meb hvilken Kristendommen,
Kirken og bens Mænd ingen Befatning
kan ha.
Den gamle Tid med sin ukristelige
Samfundsordning, der grundet sig paa
Slavenet istedenfor paa Brodertjærlig
heten med sin Klassefvrskjel og ulri
stelige Værdsættelse av Mennesker efter
SlandSforfljel ben vedvarer ben Dag
idag. Det gaar nemlig itle saa let
aa otierumbe urgammel Tantegang,
særlig tt-rnr ben gjælber SamfunbSorb*
ningen Gubsinstitution.
Men fom Varsel om et Tibsfliste paa
dette Omraabe er i bet senere den store,
grundkristelige Tante:- Lilhebstanlen
tom met op Der hav ustanselig väret
talt ont religiøs fitfhet men ben so
ciale Likhet har ligget utenfor. Nu
er Omflaget synligt.
Og font Presten Bugge fier med Hen
btit hertil:
„Nu gryr Muligheten for Broder
tantens Gjennemføretfe iSamsundslivet.
Forstaaende .^ristmänb hilser bette font
begyndende Opfyldelse av bett fljönneste
Dröm. Skulbe Kristmänb ei være med
her? Vanvid!"
„Nu gryr ben Tid, ba Kristenbom»
men tan faa begynbe aa gjennemføre fit
Samftmbsibeal. Neppe nogenfinbe har
Kristenbommen havt løfterigere Ub sigter
ont be Kristne særlig Presterne
bore sorftaar bet!"
Der Hages overalt fra Kirlerne over,
at Kristenbommen synes i vor Tid aa Ho
saa liden Magt over Sindene. Kirle
:søtningen minier mer og mer.
Vontroen brer sig heter det.
Mon spør, hvorledes bet ton ha sig,
og mon leter ester Boternibter.
Og bog ligger F°rtlaringen saa snub
tenbe nær, synes mig.
Det er nu engang soo, at vor Tib, er
en Gjæringens Tib. Tibsspørgsrnaa
tene, Reformkrovene vætter formelig ind
over en.
©utbene er optal i stadig Virksomhet
med oa søke Løsning finde Utvei
Gjennemgong til lysere Livsforhold og
retfärbigere Samfundsordning.
Og her i dette Arbetbe staar Kirken
utenfor.
Man kan si:
Livet gaar s i n Vei og Kirken s i n.
©om ben ikke har laget Del i Frebsar
beibet, saa tar ben heller ikke Del i det
sociale Reformarbeide, som nu fyldet
Sindene og git lyfeube Haap mot de
kommende Slegter.
Der tror jeg Fetlen ligger.
Eller som Hr. Bugge fier iantedning
Elverumsmøtet:
„Det vor ilte frit for, ot bet havde
været sagt, at Presterne og tze Kristne ei
vilbe våre meb, s. Ex. i Arbiberfaten, og
at bette naturligvis vilbe være tit Kit
lens Skabe. Og jeg var enig heri:
Jllebettagelse her vilde väre Kristendom
mens Sal til større ©tabe enb vi gobt
tan overstue. Jeg sandt da, at bet
var ret aa si: I tager Feil, Venner,
Kirten og bens Mänb vil just väre meb
av sulbt Hjerte.
Jeg sit mtet stort Følge ov KristmLnd
meb til betle Vibnesbyrb. Saa brog
jeg alene, ilte for aa stride, men for
Zfttlv.fl
aa
vibne og vinbe."
Og lab os väre meb i jZnflet:
„Gid vi maatte faa et socialt „Bjar
temaal" for fuldt Kor av Kristmänb
og
Konges
Mænb!"
Jo, lægges Kristenbommen neb til det
prattifle Liv faa har den Tog i Sin
dene og Hjerterne med.
(M. L. „barben".), ,i
Tutttet.
ttif gammel Scegt, if ft langet prafUjtten'oe, har |aait
Hccnd« fta en ostindijk Missionär en Recept sor et fint»
jult, oegtiabilff Scsgemibbel til futtig og entlg Helbre
d-ise af Sleeting, Bronkitis,Katarr, Astma og alle Strube»
-g Lunge-S,gdomrne, ligeledes et absolut og radikalt
Lågemiddel mod Nitve-Srakkelse og
ätit
Netve-S,g»
bomme, og efter at hin havde ptifoit dets mærkelige,
helbredende «raster i tuseilder as Tilsalder, følt« han det
som fin Pligt at gl#« det bekjendt for tine lidende Meb»
mcjmeftcr. Drevet as denne Bevaggrunb og et jSnfke
om at ajljlctlpe menneskelig Lidelse, vil jeg sende aldeles
(tii til alle, der ønsket bet, denne Recept paa Tysk, Fransk
eller Engelsk, samt suldstctndige Anvisninger sor Tilbe
tulien og rugen.Sende» pr. Post, naar man indlag«
Frimarke, nävner dette Blad, »g tilskriver
88.® #.
/»i o««». 8X0 mø«, «"«»ver.»».». \n\n Sao frem med dem nu. M.-.
Rei, hi, hi!
Saa lab os faa se dem nu Karolinea,
sagbe Per alvorligt.
Peber fact ret ub Luften, Karolinea
neb i silFong,og Martha fit tråvett meb
at stryge af meb Fortläbet en ZMl po»
Tallerken.
Korsmænb av ben store