OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, October 12, 1897, Image 3

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-10-12/ed-1/seq-3/

What is OCR?


Thumbnail for

yf
Str«L?om Sygdomsaarsag.
Af H.V.J. i „Nors? Sundhedstidende".
Uheldige Indvirkninger paa Sanse
organerne ved Skræk er flere Gange
meddelt. En meget bekjendt engels!
Läge fortæller saaledes følgende. En
10 Aars gammel Pige, der skulde regne
sin Skoleopgave og først vilde spidse sin
Griffel gik i Mærket ind i Skolevärel
set for at hente sin Kniv, da en af hen
des Kamerater pludselig s vrang frem
bag Dören for at skræmme hende.
Hun bl«v voldsomt forskrakket og kla-
gede streits efter over Hovedpine. Den
følgende Dag iblev hun døv og efter to
Dages Forløb var hun ikke istand til at
t)øre selv meget stærk Tiltale. Lægen
(Sir Astley Cooper) |aa hende tre
Maaneder senere, og hun havde fremde
les sin sørgelige Døvhed.
I et tysk rnediciiusk Tidsflrlft med
deltes for nogle Aar siden følgende Til
fælde: En T3-aarig Gut blev skræmt
af en Slagter der, overraskedes af Gut
ten, medens han i et Lokale, hvor Slagt
ning var forHudt holdt paa at aflive et
Svin. Slagteren greb Gutten i Stru
ben, og holdt under truende Gebarder
den blodige Kniv'i longere Tid Uge un
der hans Mine. Gutten var bagefter
overordentlig medtaget, og der optraad
te blandt andre Sygdomstegn ogfaa
venstresidiz Blindhed, der heldigvis
svandt efter nogl? Dage.
Af almindelige Konstitutions! ygdom
me der eftenflere Sagers Beretning kan
være umiddelbar Følge af ©krak, kan
navnes hertig indtrædende Blodmangel,
endog sin farligste Form som progres
siv perniciøs Anæmi, samt Sukkersyge.
Gulsot er i flere Tilfælde anført som
optrædende i Tilslutning til en stark
Skrækindvirkning.
Aller almindeligst vil Nervesystemet
lide, h»ad der jo erflet forklarligt paa
Grund «f fren nære Forbindelse mellem
be rent sjælelige Centrer og Nervernes
store Centralorganer.
Som allerede ovenfor flygtigt berørt
vil Sygdomssymptomer fra Nervesy
stemet faa meget lettere blive Følgen af
en ©feaffindvirkning, jo mere Vedkom
mende Individ er nervøst modtageligt
eller, isom det heder, nervøst belastet,
særlig gjennem en arvelig TUbnieUghed
Da vi »u ved, hvor almindeltg udbredt
den nervøse Arv i Grunden er, og bet
de mangfoldigst vekslenbe Former, saa
vil bet være indlysende, hvor stor en
Skade der hos saaledes anlagte Indi
vider kan afstedkommes ved et Angstind
tryk som kanske Hos andre ingen synder
ligSkade vilde volde. Man burde der
for vare «forsigtig i Anvendelsen af ben
desværre ikke »ualmindelige Spøg at
skrämme Folk ^fot Moros Skyld"
Jeg vil f&mme iil.at anføre meget sør
gelige Eksempler 4aa Følgerne af fOi(
„Moro".
Et af de letteste »og^almindeligste Rer
«esymptomvr i ombølge af Angstind
ivtrkning er Skjalv««. Men fra en for
holdsvis
ufiyldig
-fsrbigaoenbc Skjäl-
«en er ber ken -ett gradvis Overgang tti
!de voldsommere og 'farligere beflægtede
Sygdomsytrivger som Konvulsioner,
Kramper, St. Beitsbans, Epilepsi, hy
ftertjke Anfald, jPaæelysis agitans
(©kjdlDelamheti,)
og oftere.
Hos Børn, ter har vätet skræmt, er
gjentagne Gange feet iliadfarlxg Hjerne
irritation og «Sntinbolcge Kramper.
En faadan Skrock« B«nealderen lon
endag give Barnet «t Nevoeshock, der al-,
drig feroinbeS, me» lagger Spiren tit
fora« nævnte Nervesygdomme eller efter
laderIdioti. Det er nemlig ikke altid,at
Virkningen kommer umiddelbart efter
bet stærke Sindsindtryk. tites først læn
gere Tid «fter.
En engelsk Læge vr. Mitchell nubbe*
ler følgende uhyggelige Xtlfä(be:: En
kraftig, velnaret, henved 2 Aar gammel
Gut laa i en Bngge, da en Ha« Di op
og fatte sig paa Vuggekanten over Bar
nets Hoved. Gutten syntes først at
more sig derover og anstrængte sig ter
gjäves for at faa fat i Hatten meb sine
Händer. Efterhaonben faa Bet not ub
ttl, at ben Lilles Glade var i Aftagen
han ophørte at smile, men havde endnu
sin Opmærksomhed vedholdende hen
vendt paa ben store Fugl, der paa sin
Sibe syntes at faa mere Interesse for
Barnet. Noget Tegn paa SkrSk havbe
den Lille endnu ikke tilkjendegivet men
bet var lidt Antydning hertil, ihvorvel
endnu usikkert, da Hanen strakte Halsen
ludede Hovedet nebtrnob Barnet og faa
tåt tnd i bets Ansigt. Og da saa Ha
ne» pludselig satte. Hovebet i Seiret,
flog ub med sine sväre -vinger og tatte
ett gjennerntrængenbe Galen, gav Bar
net et skarpt Smerteskrig og henfaldt
famine Øieblit i Konvulstoner. Tre el
ler stre
Anf«ld optraabt?
Løhet
af den
og ben paaføtgenbe SDag, senere igjen.
Gutten vokste op men blev Jbiot.
Nylig har ett yngre norfl Læge gjort
Aanbssvaghed og sjalelige Ubvifltngé
mangler hos Børtt til ®jenjtanb for et
särskilt Arbeide, tzan påaviser heri li
geledes eksempelvis i 7 Tilfælde, at
Skräk kan spille en Rolle tit r.at frem-:
bringe Aandssvaghed hos Børa. De 5
af disse var of nervefiijk Familie, de to
havde Nervelidende i sin Slägt. En
10-aarig Gut blev skrämt, fik derefter
hysterisk-epileptifle Anfald og blev aonds
svag. En Sj-aarig Gut blev stanget as
en Buk, fik Epilepsi og senete Aands
svaghed. En 4-aarig Gut blev stramt
og mishandlet, fik Epilepsi og Aands
svaghed. E» Gut var aandsfvog efter
som lidet Barn at tiäre skræmt. Sn
Gut frist tit 5 Aars Alderen, blev
skræmt og senere aandssvag. En Pige,
frist til Aars Alderen, da hun blev
stramt af en gammel Kone ber havde
k(5bt sig ub, fik Epilepsi og Hlev aands
svag. En Pige blev aandssvag efter
7 Aars Albercn at vare stramt.
Epilepsi er rnaaste en af de Nerve
sygdomme, der oftest kan adledes fra en
Skräk som Aarsagsmament. En tyst
Læge, geidesdori, har fremlagt Ta
beller over Epilepsi, hvoraf fremgaar,
at ved Siden af Stød, Slag eller F°ld
paa Hovebet er Skræk den hyppigste
Aarfag tit Epilepsi og en anden tyst
Nerveläge, Romberg, angiver at blandt
45 vel undersøgte Tilfalde af Epilepsi
kunde t$ke mindre 81 ttlbagefores til en
voldsom Sindsaffekt fem Storfag. Og
han titføier, at SkräSen i saa Henseen
de spiller en langt mere fremskudt -Rst
tc end legemlige Bestadigelser, ligesom
han betoner de ulykkelige Følger af den
før Tiden almindelige Skik at stramme
Børn med alskens Spøgelseshistorier og
straki«dgydende Forespeilinger.
Eiendommeligt for disse Former af
Epilepsi som Følge ef Frygt er underti
den atPersonerne oedchvert senere Anfald
synes at se for sig det samme Angstbille
de, den samme Skrækscene som den, der
fremkaldte deres første epileptiske Anfald.
Ogfaa Barfelkrampe er feet, -efter
Skrækindvirkmnger. Sir James
Smps»n fortoller i) aeledeS om enDame,
ber kort efter fin Nedkomst fik Barsel
trampe, ibet hun aabnede ett til hende
«bresseeet Pakke, ber undeholdt en le
vende Mus. S. ttiføier, at. om Han
ikke erindrer feil, twr bet Afsenderens
en anden Dames Hensigt at ström
mc Patienten.
At hysteriske Anfald meb Skrig,
Ärampegtaab og fuldt udviklede al
mindelige Konvutsiom-r katt väre ett
Følge af Skräk, er faa almindelig hendt,
at bet ingen itarmere PaaviSntng behøJ
ver.
Paralysis agitan.€,@kjiælvelamheb,|
ett uhelbredelig Sygdom, mest hos æl
dre Folk, berettes af Wienerlægen Op
poljer at være feet opstaa under følgende
Omstændigheder: UndorWienS Bom
bardement i 1818 kom en 80-aarig
Mand midt op i den væoste Skydning.
Hon blev faa rystet af Skväf, at han ikke
kunde greie sig selv hjem, men maatte
hjälpes tit sin Bolig. H«t havde nep
pe vundet at berolige sig ttdt, før ett
Bombe flog ned lige ved hans Hus og
jatte ham i nyt Oprör. R«gle Timer
efter, da hatt jlwtde forsøge- at spise,
markede han, at hatr ikke butbe bruge
fine Händer paa Gtunb af ban vold
femme Skjælven, ber ledsagede ethvert
Ferføg paa at røre bent. Kort efter
var bet samme Tilfældet med h«ns Ben,
og Sygdommen stred fra ru af atjstanfe
tig fremad og gik senere over ttl Lam
hed.
St. VeitSdans er saa hyppig feet ap
trSdcKbe efter en Skräkindvirkning, atj
en engelsk Læge endog har beregnet oeer!
Fjerdeparten af ham kjendte SCilfælbej
som foraarfagede tied denne Aarfag
nøjagtigt,60 .Tilfælde af 214.
Selv har jeg ett Gang feet St. Veits
datts optræde hos ett tiden Pige kort ef
ter, at hun var blevet voldsomt forstrak
ket ved i en trang GaardSvet med Gjär
de paa begge Sider at fe ett vældtg
Hingst komme feltende imod sig.
En 9-aarig Gut fik efter engelske
Meddelelser St. SeitsdonS ett Dag eller
to, efter at han var bleven flræmt of stn
Søster, der indhyllet i et hvidt Lagen
kom ind til hom medens han laa i Sen
gett.
Fra famine Hold berettes om to
Opfarende,
am
bre Barn, Piger i 12 og 14 Aars At
beren, ber begge sik St. VeitsbanS efter
at være stramt af fulde Folk.
Den faatalbte BafebvwS Sygdom,
en ret indviklet Lidelse meb forskjellige,
ofte høist pinlige og plagsomme Symp
tomer fra Nervesystemet og Hjertet,
kan
ogsaa opträde som
Folk.
Fölge af fulde
S
Den saakaldte Basedows-Sygdom, ett
ret indviklet Lidelse med forskjellige, ofte
høist pinltge og plagsomme Symptomer
fra Nervesystemet og Hjertet, tan ogfaa
opträde som Følge at Skräk. Jxg har
selv havt et nbpräget Tilfalde deraf un
der Behandling, men Detaljerne dert er
aaoibt uhyggelche, at jeg'heller vil for
bigaa dem.
Man har undertiden funnet iagttage
en forholdsvis MaSseoptræben af for
kjellige Sygdomme og da navnlig paa
Nervesystemets Omraade ester Skräk
indvirkninger, der Forhoidenes Med
bør har havt Anledning til at ramme ett
større Mängde Mennesker paa en Gong
saaledes under Beleiringer og Bombar
dementer.
Dr. Kohts har i et tyst medicinst
Tidsflrift stilbret i et stort Antal Syg
domme, ber optraabte mellem Strass
burgs Indbyggere som Følg« «f Räds
terne unber Beleiringen i dett fibfte
franst-tyste Krig. Intet Uttber, thi
Beleiringen stod paa 14 Uger eller nøle
re talt i 31 Dage, i Løbet af hvilken
Tid der næsten hver eneste Nat blev
bombarderet. Tilslut var ber af Byens
samtlige Huse kun to tilbage, hven
Kugler ikke havde stoat neb. Man hor
senere saaet nøiagtig Besteb om. hvor
mange Skud og Bombekastninger der
anvendtes tilsammen itfe mindre end
193,722 i 3i 6249 pr. Dag, det vil sige
4—5 i Minutet. Indbyggerne flygtede
til tit Kjätderne, og matt taxi tænke sig,
hvad de foruden alle ée øvrige Savn
maatte lide ved de mange beprime«
lierende Sindsindtryk teg den fortsatte
Kanonade. De'sad i virkeligheden i
stadig Dødsangst for fit og sines När
mestes Liv, ikke at tale em Tab af Eien
dom. Daglig hørteS at Otdmger,
Kvtnder og Børn vor drab eller studt
tit Krøblinger.
Kohts havde i den mebicinste Polikli
nik Anledning tit at? fe de Sygdomstit
falde, der indkom, og «roterede sig bent,
der af Patienterne elv henførtes til
Skrækken uttber Beteirmgen. Han
fanbt heriblandt talrige Titfätbe af
Skjätven: Rygmarvslammelser, Stutn»
heb, Lammelser af enkelte Lemmer flere
Titfätbe af pludselig «g hurtig optrfi
benbe Gulsot, talrtge Aborter, ogfaa
Blodbrakning og Lungeblødning.
Skräk opforts agsaa -som ett ikke sjel
den Storfag til Sindssygdom og det med
Rette. Det er endog muligt, at den
faa Henfeenbe har mere at sige/end man
i Almindelighed tror, idet bet netop her
ofte er Tilfaldet, at Sinkningen først vi
fer sig tange efter, faa at ben udstoaede
Skräk ikke mere omtales eller erindpes,
ttaar de første Tegn paa Sindslidelse
viser fig. Et arveligt «»læg tit Sinds
sygdom begunstiger i høi Grad den sør
gelige Birkntng af Angstindtrykket.
Har De nsgeuang
prøvet Electric Bitters jern Middel for
Deres Sygelighed? Hvis ikke, saa faa
•en Fla^e itu og bit helbredet. Denne
Medicin er fundet at var« tffirfli'bt god
for Lindring og Helbredels« xif alle kvin
delige Sygdomme, gloende «n underfuld
direkte Indflydelse ved Kraftighed i Or
ganerne. Hvis De har daarlig Appetit,
Forstoppelse, Fang eller er
løs,
Rodhuggere«, Tirsdag, frett 12te Ottober, 1897.
ittroøs
søvn­
melankolsk etler besværet
med isøvnigDøssighed er Electric Bit
ters Medicinen at tage. Helbred og
Styrke er garanteret ved dets Shrug. 50
Cents og Hl. Flasken hos Msrtenson &
Preste« og Kloktere«.
Fra et Sted i Nordsjælland foctelleS
Sigende:
Naar Presten ijørtc til Kirke Si«dqg
Morgen, tog han Klokkeren med sig thi
Beien var lang, .og at Hestene ogs»a
maatte flæbe paa Klokkeren, gik ikke ud
over HanS VrlærooerdighedS Havre, de
Kjørepligten paahvilede PrestegaardS
forpagteren.
Det var da ogfaa voget helt andet,
Presten hele Veien fab og ærgrede sig
over.
Paa Beien vilde han nemlig have Ro
til at gjennemlSnke den omhyggelig ud
arbeidede Prædiken. Meu Klokkeren
var meget snaksom og forstyrredeohvert
Mieblik HanS Velærværdighed midt i de
opbyggeligste Betragtninger med sine
Historier og Bemärknmger om alt mu
ligt mellem Himmel og Jord.
Dette maatte der sSttes en Stopper
for, og en Søndag, da Klokkeren var
ualmindelig snaksom paa Ve»en til Kir
len, tog Presten omsider Ordet.
„Jeg havde en måttelig Drøm inat",
begyndte han. Jeg drømte, at jeg var
i Himmerig. St. Peder viste mig em,
og pflfpfflnfpar der hyggeligt og roligt.
Quebec,'Canada.
Men meb et tom vi paa et afsides
Sted til en magtig stor Sal, hvor der
var en Mængde Mennesker, som alle
snottede og skreg i Munden paa hveran
dre, saa det Hfe var muligt at faa Pren
lyd.
Da jeg spurgte St. Peder, hvad bet
var for en Rede, svarede han, at det var
Klokkernes Forsarnlingsbygmng. $i
maa jo have dem i en Krog for jig selv,
tilføiebe han, thi ingen Menneflec kan
holde bet ud i deres Närhed."
Ven var da tydelig nok, tänkte Pre
sten. Men Klokkeren var ikke forknyt.
Han tog straks Ordet.
„Det var dog-mærkeligt", sagde han.
„Jeg drømte sgsaa i Nat, at jeg var i
Himmerige, og.at St. Peder viste mig
omkring deroppe. Og der var Glade
og Lystighed overalt, lige til vi fom til
et stort og pragtfuldt Slot, hvor der
var uhyggeligt tyst og stille som i Gra
ven.
Og da jeg nubrede mig derover, sagde
St. Peder, at bet car PrestemeS Slot.
Men faa spurgte jeg, hvorfor der var
saa stille, og faa sagde St. Peder bare:
bet et pet ingen derinde.
Saa føiede ha« forresten til, at jeg
behøvede jo ikte at snakke om det til Sko
Ubørnene og Bønderne. Og hvis ikke
Deres Belärvärdigheb selv havbe be
gynbt meb at fortætte Drømme, faa havbe
jeg sandelig heller ikke fortalt tninDrøm."
Efter ben Dag tänkte Presten altid,
at Klokkeren var uforbederlig, og lob
ham fnakfc, saa meget han lystede.
At helbrede sprukken og daarlig Hub,
at gjevne Huben og give Lindring og se
nere Kur, er Missionen af De Witt's
Hazel Salve. Mortensen & (£o_
0 ItflteS.
sit
Haderlige og virksomme Herrer
eller Damer i Minnesota font Reisende Agen
ter for et responsibelt, gammelt etableret For
retningshus. Maanevlig $65 og Expenses.
Stadig Plads. Referenser. Indeslut selv
skreven Adresse med Pojtmcerke paa K^nvo
lutten. The Dominion Co., Dept. Y.
.cago, III.
Autikviteter.
For nogle Aar side«
vdstilled en Antikvitetshandler i Paris
"Skindet af deri Slange, som forførte".
Adam ha v ve bagefter flanet Slangen i«
hjel. Skindet gik i Arv tit Efterkom
mer«, hvilket Kunsthandleren kunde be
vise meb en hel Mængde Aktstykker.
Francs."
KAPITAL $ 1,000,000.
OFFICERS:
Forglem ikke denne Anledning
banen.
Prøverne af Quarts fra H. P. 305 blev analyseret af Prof. N. Lehnen, Ph. D. af St. Paul,
Minn ogigav følgende Resultat:
Pröve fra No. 1 Stare, gab 1% Unter Guld per Ton, Bårbi, $22.OO.
«#0.2 15.00.
Ro. S I'z4 30.00.
Oveaifor nævnte Prøver blev taget fra forskjellige Steder og Aarer og kun paa en Dybde
af fra 4 til 6 Fod. Aarerne er fra 2 til 6 Fod brede.
Direktørerne har nu indleveret til Kassereren for øieblikkelig Salg til Kjøbere, 2000
Aktier, hvilken vi nu byder til Publikum for $5.00 per Aktie, par Value 150.00.
Korrespondance ønskes. Agenter önskes. Cirkulærer sendes paa Forlangende
Dcu
li
Biudll en Knortekjæp, paa hvilken
staar at læse:
"Stok af ægte Oliventræ fra Jerusa
lem, hvtlken har tilhørt Pontius Pila»
tu# Aar 27 efter vor Tidsregning. Pris
7000
H. W. Barker hvilket Navn
men hvis du lider af Hovedpine, fotføg
„AZflulapinS". Pris 25c. Adres H.
Abonner paa „Rodhuggeren" kun $1
Hatet.
T. G. Mandts Bogne
sx
fobrifcrci af bet bedste og fulb»
stændigst tprrct Material og overgaar alle
smukt Udstyr, Den er lettere at trætte,
har flere gode og værdifulve Forbedringer
1
En Barber og Frisør ved Badestedet
Vourdaule har for Øiebtifket udstillet i
1
Ingen er
ægte undtagen den er stemplet X. G.
Mavdt
"y.f/f» .'i
Agent
Ätt send «fter «katalog og Prisliste til
J, fl. MANPT VEHICLE 00., SMghtin, O»
i"
Co., Montreal, Canada.
at komme ind "paa nederste Gulv".
-o: o :o-
Bed du Landsmand, at OScar Wick er den eneste Skandinav i Nordvesten,
om driver Nurcery?
»er,
S¥rugt= og Ornament af alle SlagS
For
Omplantning
samt et godt Udvalg af alt til et Nursery hørende Forretning haves altid paa
Haand.
Alle Ørtisøttriret, »Srbnste,
Klimatet.
For nærmere Underretning henvende man fig til
OSCAR WICK,
Land! Lanv: Land!
Chris Johnfon hor Land tiljalgS i
olle Towns i Otter Tail og omliggende
(Sountier, er Agent fot N. P. R.
Co. Land, fom han sælger meget billigt,
ligesaa Farme paa Crop Bemling, säl
ger Billetter til og fra Amerika med
alle DampflibSselftaber, Bexler paa
Europa sælges, alflags It. S. Land
Office Forretninger udføres, Homesteads
udstedes, final proofs udfærdiges. K-m
og fe mig, reol Behandling.
i s o n s o n
lin
osv. er udvalgt efter
The Odel I
$20
og Tal garanteret at gjøre faa godt Arbeioe
som nogen anden Maskine.
Den indbefatter Simpelhed med Stonhaf
tigbed, Hurtighed og Lethed at operere. Va
rer lomgere foruden Udlæg af Reparation end
nogen anden Diaskine. Har intet Blcrk Belte
at hindre Operation. Den et pen, gob, Ni«
ckelbeslaaet, fulbflänbig, og kan bruges til
alslags Typewriting. Lig en Trykkemaskine,
giver den en skarp, ren Tryk. To til ti Af
tryk kan toges. Hvemsomhelst inteligent
Person fan lære at operere den i to Dage.
o e A e n e ø n s k e S i
For Pampleter skriv til
Odell
cr de mest
fuldstän
dige Bog
ne paa
JordenS
Overflade
Chicago, 111.
Kirk Rolle»
rede for Forretning.
Bi er nu rede til ot udføre al SlagS
Møllearbeide for Farmerne. Feed
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel laves nu hver Dag. Tilfreds
hed med Arbeidet garanteres, og alt Ar
beide udføre« promt.
I
,1
4i

Fergus Falls, og Bjørge «& Sjor
dal, Uitbecroood, Mtnn.
L. A Lydilard, Esq.'CityOlerk, City o£ Miuneapolie, Minneapolis, Minn.
Alfred L. Brice", Esq., Attorney at Law, Minneapolis, Minn.
Fred J. Bowman, Esq., -Journalist, Rainy Lake, Minn.
Geo. Leciere, Esq., M. D., Ex-Secretary of the Department of Agriculture of
the Province of Qaebec, Montreal, Canada.
Hon. B. de LaBruere, Supt. of Education, Province of Quebec,
$0,000 Aktier, Par Valne $50,00 hver, af hvilken 8,000 Aktier vit blive solgt
som Treasury Stock til $5.00, Par Value $50.00, fuldtud betalt,
Non-Assessable og Non-Personal Liability.
President, HON. ALBERT BERG, Secretary for State of Minnesota, St. Paul.
Vice-President, M. W. FITZGERALD, Cheif Deputy Clerk of Courts
Treasurer, MATT. JENSEN, City Clerk for City of St. Paul. j"
Secretary, CHAS. NELSON, Mining Broker,
Attorney, 'GEO. M. NELSON, Attorney at Law.
PROVINCIAL DIRECTORS:
Offices of the Company: 342 Cedar St., St. Paul, Minn., U. S A.
Dette Compani er biet organiseret med det Formaal at oparbeide følgende Guld Claims
kjendt som H. P. 305 og H. P. 258, indbefattende 174J Acres, beliggende i
Manitou Rainy River
District, Province of Ontario, Canada,
W. varler, Elbow Lake, Minn.
Fergus Folls, Minn.
end nogen anden Vogn i Markedet. Nogle
rr her opregnede: Etaalbeslaact Tongue,
tongue spring, angle steel bound, lock
bolster plate, extension reach, dust and
Band-proof skeins, Hjuler meb bent fellows
bolted and clipped, og cit flintet Naqle
bed Siden af hvert spoke, og cut under
rub-irons, eccentric lever top-box holders,
hinged end-gate and shoveling board com
bined, spring seat, med clipped spring« og
anti-rebound clips. Lazy back ton stiftes
stem eller tilbage, improved whiffletrees,
neckyoke, devices, evener, og mange attbre
værdifulde Forbedringer. Naar Kvalitet
og Forbedringer tages i Betragtning, er bet
den billigste Bogn i Handelen.
paa Box'en og den bagerste Axel.
Bi fabrikerer ogsaa fuldt Udvalg as
Buggies, Oscillating Cutters, Farm. og
Express Sleighs, ©oa til nærmeste
William Sclater, Esq., Vice President of the Sclater Asbetos Manufac ur
ing Co., Montreal, Canada.
J. H. Cass, Esq., Chief Accountant of the Sclater Asbetos Manufacturing
A. C. Wurtele, Esq., Manager L'Assumption Railway Company, Montrea
Canada.
A. Auger, Esq., Commission Merchant, Quebec, Canada.
28 Mil fra Wabigoon Station paa Canadian Pacific Jern-
Bast Grand Forks, Minn.
Type Writer.
vil kjpbe en UDELL TYPE
WRITER med 7s Bogstave
Type Writer Co.,
358—364 Dearborn Str.,
ROCKY MOUNTAIN TEA
All genuine bears this
registered Trade Mark.
Accept no substitute.
Insist on having the
only Tea which always,
cures ASK YOUR
DRUGGIST FOR IT.
A. H. Kirk.

xml | txt