Rodhuggeren. [volume], January 25, 1898, Image 6

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
WTt
v n
V"
I /1
fe
u
U
1/
K
K
tox,1:
0^--I
|rv
rÆ,
JB
M'
W
n
Edertoppen og Fluen.
•-p. Overkoppen spmder sit lumfle Nät,.
Overalt hvor der færdes Fluer,
De stakler de flyver bert saa tæt
•©tjont for Nattet de ræddes og gruer
Z mange Tilfalde det hjälper ei,
De tun tite føge en anden Vet.
Saa flyver de deri store og fmaa
Som om bet skal saadan vare:
Og hvem kan lade Fluen paastaa,
Det geraader til Itben SEre.
Der surres hun altib tættere inb,
Znbttl hun dør det kunstige Spind.
Arbeider fluer vi Slidets Børn,
Vi fanges paa samme Maade,
Siönl vi og vor Flugt, er den ftdrfejZSm
Der kunde for Frelsen raabe.
Men se nu ester om vi bet gjør,
Hvem er bet, der længere tvivle tør?
-Guldets Forbandelse, Kapitalist
Du er den Ederkop ber vs fanger!
SDu spinder Reitet ved SRætfter og List
Her hjælper et Bøn eller Anger.
Her gjalder et Løsen Ja eller Nei,
Her tjendes ei langer en Middelvei.
At øvrigheden ben er of Gud,
Er sagt af en kristen Kirke
Glemt er vistnok bet store Bub,
J3 Hverdagslives Sitre.
itiubet ber tølfebe Mennesketet,
Socialisterne nävner bet.
Krigsmagten altib ttlLands ogBanbs,
Maa i oen Kristne Kirke velsignes,
Som var bet Morb, ber gav Serben
Fra Cork, Minn»
Hr. Rebaktør! Julen er nu over og
alt er i sine gamle Folder igjen. Ju
len henrondt ganske roligt og pent.
Fniste Juledag havbe vi ett vellykket
ZuletrSsest i Kirken her meget Folk
ntøbte frem saa Kirken var fulbpakket og
mange Presenter var der ogsaabaafte for
Store og ©maa. Settere i Helgen har
ler våret en Del pene Jule-Morroer
Naboer og Venner imellem.
Her er enbnu ilive en gammel norsk
Skik nemlig at gat Julebuk. Det var
«n hel Del af saabanne at se i Helgen.
Ja De veb, hvorban Julebukkerne fer
ub V
Meb Politiken er bet stille nu det er
lom om matt var mange Fob under Jor
den men vent bet bliver vel ett anben
Dans til Høsten kan jeg tro.
Til "Robhuggeren" vil jeg sige: Klem
Paa, som bu har gjort, bet skulde ikke
undre mig, om du foftt skal "grubbe",
iræffer paa Stene iblandt og det et stemt
nok men Raab for Utaob fa Storebm
gett, bu maa paa Slibestenen og skjarpe
ttne SBaaben igjen, bet flat nok gaa thi
det er nu faa mange til at tråkke Slibe
•stenen. Ja lab os.nu alle tageHaonb i
Hanke og väre med at trätte. Det er til
»ort eget Bebste,og bet kan du gjøre, veb
tt abonnere paa "iRobhuggeren."
r.
K A
Glands,
Skal med ett Helligbom lignes.
Sandhed alene bör tolkes fram,
Krigen var altib en Synb og Skam.
-Prester, ber ikke veb bebre enb saa,
Bil vi af Hjeriet altib tilgive,
DeFeilirill ogivynder be selv ei forftaar
Paa DumhedS Konto vi skrive,
Andre ber frækt trobsct Retfarbs Buv,
got kanske en Gang selv sone bet ub.
Trygt spindes da Nettet of Guldets
Traab,
kapitalisternes dyreste Eie,
Meb Gulb be kjøber „be VtseS Raad",
Der stanger be frie Vete.
$betIopfpindet maa renses ud!
Men glem ei det største og strengeste
Bub.
P. I. Merakergaarb.
En Ab o nent.
&tn kommende «vinde,
om guar til Klubben meb sin Husbonde
tilser Spabbarnet saavel som ben gam
meldagse Kvinde, ber passer stt Hjem
«il nebbrække sin Helbreb ligesaavel.
De vil bli ubfat for daarltg Apetit, Ho
bepine, Søvnløshed, Befvimmelse v. f.
t). Det mest underfulde Remebi for
Kvinder er Electric Bitters. Tusinder
«f lidende af lam Ryg og baarlige Ny
rer siger bet er velsignet. Det er ett
Medicin for Kvinder, Kvindelige Li
delser og nervøse Besvær of olle Slags
ct snart kurreret veb Brugen af Electric
Bitters. ©Mtftge Kvinber skulde ha«
ve dette forhaondeff- foråt styrke Syste
met. Kun gø centi Flaflen hos Mor
Un\tm &
•V'
i 4
1 1
Om Sladder.
Man siger: Det er ett styg Slabre
kjSrrtng bet er nogen stemme Sladre*
kjærringer osv., som om det skulde väre
udelukkende Kvinder ber befatter sig
meb benne Last. Det er nok fandt at bet
ftnbes mange Kvinder meb ben slemme
Vatte, men det er ligesaa sandt, at ber er
en hel Mængbe Mænb font ogfoa befat
ter sig meb bet samme, og enten bet et
Kvmbe eller Manb.som giver fig af meb
benne i sig selv forbåroeltg Last, faa er
det et sikkert Tegn paa at vebkommenbe
staar paa et meget lavt.moralsk Stand
punkt.
Hvad er bet nu egentlig som lommer
inb under Rubrikken "Slabber"? Dette
Spörsmaol stal jeg i bet følgende søge
at besvare.
1. Er bet at lyve paa ftneMebmenne
fler,sige onbt om dem,uden at ber er mind
steSpor af ©anbheb bert. Det er rigtig
forvorpne Subjekter so nr giver sig as meb
den Slags Sladder.
2. Er bet at have et Gran af Sanb
heb til Underlag, og jaa lyve imellem,
faa en liben Forseelse hos ett Nabo til
at blive en ren Skanbale. Dette er ben
almindelige og mest yndede Maabe at
stabre paa.
3. Er at sige Sandhed, Sandheden
man burde tie med, ba de ikke 'geraader
hverken ben ette eller ben anben til nogen
2@re*
4. Cr en Slags Slvbber uben Orb,
nemlig veb foragtelize Geberber og Mi
nespil bog ett andens Ryg.
Disse forskjellige Slags Slabremaa
ber har dog en Uendelighet» af Varita
ttontr, og hver eneste' Slabrehank har
sin egen Maabe. Nyhedskræmmere er
ogsaa paa en vis Maabe et Slags Slab
rehanker, har matt opsporet noget nyt,
saa giver be sig hverken Rist og Ro før
be faar fortalt bet til anbre.
Jeg kjenbte en Manb hjemme iNorge,
font havbe bet paa ben Maabe. Han
kunbe gjerne to syv engelske Mil før
Frokost for at komme tibsnok til at
kunne blive bett første tit at fortælle en
Nyheb. Var bet ett Skonbalhistotie,
faa kunbe bu vare sikket paa at blive
strengt paalagt ikke at sige et Otb der
om til nogen, naturligvis for at han og
faa paa et andet Sted kunbe blive ben
første.
©aabanne Mennesker er ber en hel
Mättgbe af i blanbt os.
Det kon hende at Aviser!» ikke et saa
aldeles rene paa Samvittigheden heller,
hvad Slabbet angaar. Mange as dem
har leiede Korrespondenter ber ikke be
fattet sig meb attbet enb at opsnuse Ny
heber og da allerhelst Skanbalnyheber.
Ja et Blad kan enbog betale store Pen
gesummer for at blive ben første Avis
ber fender rundt en saadan Nyhed.
Aviserne er »grunden ikke andet end
professionelle ©labrehanke, om jeg faa»
lebes maa ubtrykke mig. Gjennem bent
taft man skjälbe hveranbre Huden suld,
og det læsende Publitum gotter sig med
stor Tilfredshed.
Hvem er faa ben værste,enten Aoisen.
som laaner sig til faabant, de som ftjäl
det hverandre ud ellet Publitum som
med Velbehag læser bet? Jeg tänker
be allesammen ere omtrent gxevngod.
Sao kommet endnu en Klasse til of
Slodder' Det er offentlige Talere,som
gaat rundt og skal erhverve Stemmet for
sine respektive EmbedSkandidoter. De
kan rose fin egen Äanbibat paa bett mest
veltolenbe Maabe selv om bet er den
største Skurk som tænkes kan, rnebenS be
kan belyse Modkandidaten paa ben mest
oprørende Maade selv om det er den ær
ligste og bedste Manb.
Mon flulbe stikke Fingrene i Prene
naar faabanne tommer rundt, det er
rent væmmeligt at høre paa bem selv
om de taler i Favør af ben matt selv
ønsker valgt.
Jeg kunbe sige meget mere ont bisse
Ting, men bet faar Ⱦre nok med bette.
N. G. Staar.
I et Selskab. To Herrer afsides i
Samtale med hveranbre.
"Hvorfor benegtebe De faa bestemt,
at De kjendte mig, ba vi for libt siben
präsenteredes for hinanden? Jeg er dog
albeleS vis paa, at jeg engang hat talt
meb Dem paa et Kontor, tror jeg men
bet er mig albeles untmlig at erindre,
hvor det var. Er De ikse Kontorist?«
"Jo paa Folkebankens Loanekon
tor".
H' 58. Barker hvilket Ravn
mett til at kurere Blob, Sepet og Mave
sygbomme staar hans Satsapanlla paa
fine Meriter. Dette Middel et en Tonte
og Laxative, reguterenbe Forbøielsesor
gonerne og enber Brugen af Piller.
Pris 50c. Hvis dette Mibbel ikke lan
faaes paa deres Hjemsted, send til H.
W. Barker, Elbow Lake. Minn.
V.
H. M^Varker hvilket Ravn'
«en höiS du lider af Hovedpine, sorføg
t$jliifopbi6'\ Pris S5c. AdreS H.
P. Barker, Elbow Lake, Mim».
V & 1 I
-WW
Det syneS let at kritisere
bett Gjerntng, andre havet gjort,
men om man flulbe selv probere,
saa kom matt kanske selv tilkort.
For ret at kritisere anbre ysm
behøves megen Selvkritik
man mea sig selv ret ofte klandre,
klart se meb Selvkritikens Blik.
«odhttggeve» ZtflMø» 25de Ja««ar» 1898
En LoegmandSvistM
En Dannelse foruben bette I
er sikkert ttke meget værb,
selv om man sprabe kan og'jpratte,
ja tage Mine paa for lærd.
Man kan nok følge Modens Nykker,
og deklamere vakre Stykker
man kan vel synge, spille, le,
og over alle andre se.
Mén hvad er bet Wsthxtik? Net!
blot Sminke paa en dum Lakaj.
En bannet Mand og bannet Kvinde
er bannet baabe ub og inbe.
En enfoldig Lägmänb.
En Matros overbragte sin Reders
Frue en Hilsen fra henbes Manb.
Hun blev meget glab derover og
spurgte Bubet, hoab han helst vilde have,
enten en Snaps, et Glas Vin eller en
Toddy.
„Tak", soarebe Matrosen, „dersom jeg
faar Snapfen straks, faa kan jeg brikke
Vinen, medens Fruen laver Toodyen.
Fruen: „Jeg tror sondelig allevore
Børn faar Skarlagensfeber!"
Monben: „Det var jo helbigt, saa
kan vi faa koittet libt af meb Doktoren,
font har boet her i flere Maatteber uden
at betale Husleie."
Olsen var længe truet meb en gob
Portion Prygl. Endelig fik hatt ben.
„Gubflelov, at bet er over", sagde
han, „nu har jeg da itte bet at vente
paa."
Tjenestepigerne i Chicago vil gjøre
Streit. Blanbt onbet forlanger he, at
der stol väre Telefon i Kjøkkenet.
En trattekjær Kone sagde til fin
Mand, da han engang til en Klædning
havde taget et Stof, som mishagede
hende:
„Naar du skal vælge noget, blir det
bestandig det sletteste!"
„Det har du fuldkommen Ret i", sva
rede han, „det gjorde en Begyndelse med
dig."
Smoa Midler ofte forhindrer store
llleiltgheder. De Witt's Little
Early Risers er meget moo Piller
Størrelse, men et meget virksomme i at
forhindre de mest volbfomtne Lever- og
Mavesygbomme. De kurerer Forstop
pelse og Hovebptne og regulerer Ind
voldene. Mottenson & Co.
Paa Skoleeksamen. Gamle Skole
mesteren fortæller:
„Jeg har to Gange eksamineret for
Provst Jensen. Den første Gang
flulbe jeg eksaminere om ben første Ar
tittel. Først tråk jeg Äjärligheben ub
of bet 8be Bud, og faa fa jeg til Torjus
Liland hatt var et Naut: Hvem hor
skabt Himmelen og Jorden?
Men bet kunbe Tosken ikke svare paa:
Naa! so jeg, hvab er bet, du staar paa?
„Eg stend paa Golve", sa'«.
Hvab staar Gulvet paa?
„D« ligge vel paa Joto".
Rigtig, sa jeg.— Hvem har jtøbt
Himmelen og Jorden?
Men da fik jeg Ros af Ptosteu.
Den anden Gang gik det tlfe fulbt
faa gobt men upaaklagelig oltgevel.
Jeg flulbe eksaminere om Døden.
Naa, sa jeg, hvor mange Dele deles
Døben i?
„Aa, Døben deles ikke i Dele", sit
Provsten, "en Døb er nok for big, To
sten".
Detmeb var jeg fri hele Eksamen.
Norske Byger.
Efter Lykken.
Fiendens Faldgruber.
greb. Gjælbsgaard.
Nybyggere.
St. Hans Fest.
Norfle Bygbesagn. (L. Daae).
Gulbmageren.
Arbeidets Riddere»,,
Lodsen og haus Hustru,
En Saloonkeepers Datter.
Haingdal og Hallingen
1 W
Hvorfor gamle M«nd itte byr
reise Arabien.
kom for et Por
liden Oase i den
En tyst Botaniker
Maoneder siden til en
store orabifle Prken.
I
over en Uge havde hon og honS to
arabiske Førere gjennemstteifet Distriktet
og lidt abfltlligt ondt i ben forfåtbeltge
Hebe men Vibenflaben var ben SO-oo
rige Mands Liv, og hanS Legeme var
feigt og mobftanbskrafttg mob det forlige
Klima.
Det vor ett Aftenstund, da de ttaaebe
Oasen.
Det 1
aa en liben uanseelig Hytte i
Nærheden af Kilben i Ly of be Høie Pal
mer. En årværgig Araber stod ved
Døren og tog mob be Frentmebe meb al
mulig Anfianb.
Det vor en gammel Bebuinerhøobing,
Dussuf Ben Ami af Karofernes engang
saa bekjenbte Stamme. I
over 15 Aar
havbe han boet alene ber i beit lille Oase
meb fin Datter, dett 16-aattge Sorf
chenka.
Den unge Pige havde aldrig feet an
dre Mennesker end sin Far thi ©tebet
laa offibes og udenfor den almindelige
Karavanevei.
Botanikeren blev ikke libet forbauset,
da han fik se den nnge Pige fly og äng
stelig stirre bem imøde. Hun var høi
og rank og blänbende vatter et Bild«
flud derude i Ørkenen.
To Dage blev Tysteren hos Bussus
Ben Ami og hans Datter.
Men da den tredte Dags Morgen kom
saa rakte han sin nye Bekjendte Haan
ben til Afsleb.
Hvab hänber faa?
Jo ben unge Bebuinerinbes Hjerte
stoar i lys Lue for bett halvgamle Bo
taniker hatt er det første henholdsvis
unge Mandfolk, oet er lommen paa hen
des Vei. Følgelig er hendes Kjårlig
hed vakt. Hun bestormer ham om at
blioe, kysfer den stakkels Lærdes Fød
der og foranstalter, hvab man kalber en
større Scene.
Men Tyskeren var ikke anlagt for
bet erotiske. Rigtignok varjPtgeit alde
les bebaaienbe i fin halvnøgne Vildhed
men det faa ikke den vise Mand-gjett
nem fine Briller.
Han kysfebe fljøn Sarschenkas Pande,
omsaonebe den gamle Bebuinerhøobing
og oilbe gaa fin Vei.
Men nei bet oilbe ben elflovssyge
Pige ikke utbe noget as. Og da alleKjer
tegn intet nyttebe, saa greb hun en lang
Dolk og støbte i Maven paa ben kjär
lighebSforhærvebe Tyster.
Da blev han nødt til at blive svæ
vede en lang tid mellem Liv og Död,
men kom sig taktet vare Satsch enkas
ømme Pleie. Den unge Pige var «be
af sig selv af Glæde over at kunne ha
bet elflebe Objekt hos sig.
Da han nu imiblerttb begyndte at bli
bra igjen, faa fil ben ulykkelige Viben
flasbrnanb Bekymringer for, at hun
oilbe gt ham nok et Knivstik til, foråt
hun kunbe beholde ham enbnu en lang
Tid hos sig.
Han fik da sine Førere med Faderens
Billigelse til at binde ben unge Pige
saa reiste han sin Bei over. Hals og
Hobe jaget as alle Kjarlighebers
onbe Aander.
Nu et Botanikeren kommen tilbage
til Tyfllonb igjen.
Han reiser olbng mere til Arabien,
siger han for Pigerne er faa gla
i gomle
Mandfolk i det Land, at de skjærer Ma
ven op paa dem of bore Kjærlighed.
En Fornt, 200' AcreS, 1| Mil fra
Dalton, 60 Actxs opdyrket, Resten et
Skog- og udmärket Slaatteland, er til
salgs paa gode Betingelser. Det er en
af de bedste Farme i Otter Tail
Man henvende fig til Eieren,
V V
/is
,olrlig
ven er
L. A. Rustad.
Dalton, Minn
Magnetismen er FremtibenS Me
becitt! Soolange ber er Liv er det Haobl
Nervebotter B, Hoel, Wright Block, der
1 A or siden bosatte sig i Fergus
Folls, helbreder alle Sygbommc men
hufl poa, ot enhver Sygdom er helbrebe
lig bare inbtil en vis Gaab. Naar
Naar denne Grab er overflrede kan
hvetkeu Natureu eller Mediciner helbrede
Sygbommen. Patienter lidende af kro
niste Sygbomme, mod hvilke Medicin
og andre Mibler hat vist sig frugtesløs,
Laglig. Kvinbesygbomme en
modtages
Spesialitet. B. e e
Mintw
Ny vldenakabllg Opflndelee. For
skjellig Ira alle andre Apparater.
Den eneste sikre, simple, behage
lige og neynllgeOre-Tromme lVer
den. Hjelper, hvor Ltgevldenakt^
ben fejler. Intet Traad- eller Bnor
ut Skriv efter Psm»
son Bar Dnun Oo.,
Louls?Ule,Ky.
A
nyttig
»g
uundværlig
v 4
DrPeters Kuriko
er et tægemibbei af anerfjenbt Fortjeneste. Den er va»
fentlig forskjellig fra alle andre Mediciner. Den kan
/.» have Efterligninger, men der er intet, der kan erstatte den.
9ctt «ta|e* Blodet. 3ew befordrer AordSielsen. Se» «eswlctet
9en holder Raven lorden. ®tw styrker Nhrerne.
Den berottger Nervesystemet. De» ««rer, styrker og -Vliver.
$en «a»n«* Huden» Porer og hidsorer sund TrauSspiratio«.
Aortsagt, den er en Familiemedicin i enhver Betydning
af Ordet og burde sipdes enhver Husholdning.
Dersom den ikke er at erholde i
tgp6te
for Folk
J5 Tew
of
Deres Nabolag, skriv ttL.
Advokat oq Dr. jur s
fl"U Beskyttelse for Almenheden og Fabrikanten er
t)pec jlaffc forsynet mc» et registreretNummer
paa ben »verste Ende af Martonen. Ajsbere bors»
«11, at det ikke er bleven udskrabet eller forandret. 112-114 SO. HOYNB AVMus
CHICAGO, ILL.
$.lyti
Staten Minnesotas Lovgivning,
affattet o farligt afpasset for Farmerbefolknwsen, samt indeholdende aSe gfitis
dcude Lovbestemmelser,
felt»
de
i
har netop forladt Pressen.
Ned Jndsende'se af'$2.BO til
1895 oedt-gne Love, (med Forfatterens SPortrrei),
markede og Dccrbifi:tde®og, smult iudbundell Skindrygbind, strax blive portofrit tilk-»^
Bogen er paa 635 Sider.
Den indeholder 23il Paragrafer.
Den giver 150 almennyttige Formularer f"r alle tænkelige Dokumenter.
Hvert andet Aar vit "et Tillagd, indeholdende alle de vedtagne Lovsoranortnger.
udgives, saa dens Betydning og Vcrrdi vil være varig.
Enhver Farmer, o rret n in sma nd, A rb ej er, o wn-, Cou n y
og Sko leembedsmcen d, enhver S
kol elcrre r, Politiker og Borger,
skulde eje Bogen og bruge beit flittig.
Ingen der har den, og kan raabføre sig med ben, kan komme til at staa fast i
Tilfcelde.
Den vil spare en Mand ti Gange dens Pris i et Aar.
Den er omfattende og pa ali delig, derfor borger Forfatterens Anseelse
stm en af Statens dygtigste Advokater.
Vi kan ikke nævne a LI e o#o e, som i den omhandles, men vil sige, at oen gir
fuld og grej Besked i et folkeligt og letlcest Sprog blandt Andet om føl»
gend e vigtige Love:
Valgloven, Townlovene (Townstyre og de forskjellige Embedsmand»
Pligter), Co untylo v ene, Skatteloven, Skoleloven, Skolelaudt»
loven, Korporationilovene, Kompaniflabsloven, Vejloveu, Gjcerbeloven,
Kreaturlov^ne, Fattigloven, FredningLlov ene, Trcrplantning og
Ukrudtloven, Digelovene, ZEgtestabs- og Skilsmisse Loven, Formynderskabs
loven, Arbejderlovene, Lienloven, Lpsorelovene, Vexelloven,
Fast Ejendo«slovene, De Forenede Sraters Landl»»e, Skiftelo
ven, Kriminalloven, Rettergangslovene i civile og kriminalevager, baade
for Fredsdommere og for Distriktretterne. Kortsagt den er fuldstændig og over^-ntlia
^•«cSfant.
bør være
i alle Livsstillinger.
Erholdes vortofrit tilsendt, smukt og solid indbunden, ved Zudsendelse af 82.50 tOt
Eodt Tilbud!
D.
Vi vil sende "Rodhuggeren" og
"The New Time" et Aar til nye A
bonnenter for $1.50.
Mærk:. Hvis gamle Abonnenter paa "Rodh." ønsker at hol
de "The New Time" kan dé sende os en Dollar extra, naar de
sender os Subskription og vi skal ordre Bladet for dem'
wot Tar Syrap
i Hostemedicin pan Jorden. Mtaec
die, det
ei
ISAosMB
DON'T BE FOOLEDI
E A
THE Nstirring
EW
TIME IS
"J!
i I
••5
vil denne ud.
noget
denne Bog
foruden,
THE NEW TIMEaim
indis­
8 S a
Ri har nogle faa heftede Exemplarer
af Garborgs „Læråren", som vi sælger
for 60 Tents portofrit tilsendt. Hvis
du ønjler et Exemplar, maa du sende for
den stratt.
,,»pvh«ggere«5.
!ji
"K
Fergus Falls, Min«.
'Æi
& \n\n 0.40
0.50
0.60
0,80
0.30
0.20
0.60
0.10
0.50
0.5Q
.25
Send Ordres ttl
Rodtzttggeren»
Fergus Falls
Döxrlied
og Larm 1 Hovedet albjelpee ved
Brag at Wilson's, Common
Sense Bar Drums.
Professor Frank Parsons.
Abby Morton Diaz.
Lrnest Howard Crosby.
U. S.
Senator John T. Morgan.
President Georgo A. Gates.
Will Allen Dromgoole.
Helen Campbell.
DR. PETER FAHRNEY,
Mft BladS Expedition
Inge« »yndig Mandi Staten Minnesota
Rodhuggerén, Fergus Falls, Minn.
Are you interested in vital, social, V
economical and ethical problems
Do you want to enjoy the best thought from master minds
of our age among liberal advanced and reformative thinkers
II so subscribe for
A Review of Social Progress under the Editorial Management of
B. 0. FLOWER FREDERICK UPHAM ADAMS.
HIS new review, which is meeting with such phenomenal success, is a magazine
of conscience as -well as thought. It boldly and. bravely champions the cause,
of the people and advocates the Initiative, the Referendum, Proportional Repre
sentation, the Imperative Mandate, Scientific Government, and Justice for all the
Peoole. It exposes the corruptions, the shams, and the hypocrisies of the hour, white
beinj distinctively constructive in character.
fl Partial Cist of Contributors.
U. 8.
Senator R. F. Pettigrew.
Eltweed Pomeroy.
Professor Edward W. Bernts.
Justice Walter Clark, LL. D.
Mary A. Livermore.
U. S. Senator Marlon Butler.'.
Hamlin Garland. K
A Government of the People and for the
?oonle lind How to Realize it the Benefits
of Public Ownership of Natural Monopo
lies. Direct Legislation—a series of papers
by the President of the National D. L.
League, urfiomniinied by Symposiums to
whic'i William Dean Howells. the Marquis
of Salisbury, Frances E.Willard, Governor
J. li. Ivjirer's, Congressman McEwan, Sena
tor Pettigrew. Lyman Abbott,. Henry
The market is being flooded
with worthless Imitation» of
ROCKY MOUNTAIN
To protect the public we call
•special attention to our trade
mark, printed on every pack
age. Demand the genuine.
For Sale by all Dregglsts.
Frances E. Willard.
President Thomas E.- WilL
William Ordway Partridge.
U. S. Senator Wm. M. Stewart.
Henry D. Lloyd.
Bolton Hall.
William Matthews Handy#
the Subjects Discussed Special features i
S| addition to able and brilliant discus
sions of the fundamental problems which
are so profoundly the best minds
of our age,
brightened
by choice original stories, biographical
sketches and thrilling pages of history,
also humorous and entertaining reading
matter. In a word, it will be the of
the editors to make
pensable to all true, earnest thinkers,
and
entertaining to each member of the family
circle.
Llovd and other eminent thinkers con
tribute,—Art for the Millions, Human
Brotherhood as Political Econ- These subjeets merely indicate the trend of thought especially
ow The Eclipse of the Ideal. emphasized in this popular new Review of the PflDDls.