I
[ft
r'
i
Rodhuggeren
og
Kaml^old,
N o s k U e «.
Udkommer hver TtrSdag
N». 9ti4
Mitt tt el ota.
®tt
b-
af Staten Højesteretsdommere (F, E.
Vanderburgh, Minneapolis, bøbe Fredag,
69 Aar gammel.
De« katholske
Kirke og Præstebolig i
Staples er brændt. Skaden er for omtr.
$8,000 med ca. $5,000 Assurance.
Duluth,
fct\
Wfi
2 Mars. Ild udbrød sidste
Nat i Herald Bygningen og gjorde Skade
for ca. $3,000. Det er den anden Ildebrand
"Herald" har havt inden et Aar.
Manchester, Sden Mars. Nu. gjæl
der det at vcelge Townembedsmcend, som vil
gjøre sin Pligt. Der er adskillige Ting inden
Towuet som kan rettes paa og gavue Far
merne meget om man vælger støe og kløgtige
Townembedsmmnd. L. S.
Joh» O. Evergaard,
blev overkjørt
as et Great Northern Troen omtrent 1 Mil
øst
fra Rothsay forrige Søndagsnat. Han
fik sin ene Arm brukket og flere alvorlige
Saar han bragtes til Byen og er under Læ
gebehandling.
I Alexandria har Byraadet vedtaget en
Ordinance, ifølge hvilken Saloonernes Gar
dilter for Gadevinduerne flal fjærnes om
Søndagen, da Lokalerne skal holdes lukkede.
En Saloonmand, som overtraadte Ordren,
maatte betale $50 i Mulkt.
har ansøgt Guver-
nør Clough om Tilladelse til at hypnotisere
Morderen Moshik, efteråt han er kommen paa
Skafottet den 18de Marts. Men Guvernø
ren vilde ikke tillade det. Dr. Haas' Hensigt
var at sætte Morderen i en saadan Tilstand,
at han vilde dø smertefrit.
Henry Thron-
son, 18 Aar gammel, boende i Nærheden as
Gary, fljød sig ved ej Uheld gjennem Ar
men med et Haglgevær Tirsdag med den
Følge, at Armen maatte tages af nedenom
Albuen. Amputationen var heldig udført
af Dr. Anderson og Dr. Nilson herfra.
Fra
Albert Lea berettes at en ung Mand
ved Navn Schäfer dræbte sig ved at skyde sig
en Kugle gjennem Hovedet. Han havde kort
Tid forud forsøgt at begaa Selvmord i Ada,
men blev forhindret. Han fortalte da, at
han havde været i en Saloon i East Grand
Forks ogdruffet og han siden da ikke kunde hu
sk« noget, indtil han.fandt sig under én
Kra
Rothsay
Læ
ges Behandling i Ada og favnede fit Uhr
samt $85 i Kontanter.
Rat til Torsdag, 3die Marts, nedbrændte
ett 4-Etages Jern- og Murstensbygning i
Mankato, tilhørende "The Doting Men's
Investment Company". Intet af de for
skjellige Firmaer, som boede i Bygningen, fik
reddet noget af sin Eiendom. Etpar Dusin
Logerende, font sov i Bbie og 4de Etage,
undgik med Nød og Neppe at bli indebrænd
te, og flere af dent reddedes i dybeste Neg
ligee. Skaden anftoaeS tfl $54,000. As
surancen er $18,500. Aarsagen til Ildens
Opkomst vides ikke.
Departementet har sin Opmærksomhed hen
vendt paa visse Overtrædelser, som Minne
sotas Statslov har været Gjenstand for med
Hensyn til at ha Svartelg (Moose) i sin Be
siddelse i Fredningstiden. T. E. Byrnes
indmeldte for Departementet visse Personer i
Rosseau County, Minn., som har indbragt
Elg til Toldkontoret i St. Vincent under
Foregivende af, at den kommer fra Canada
og derfor tilfalder dem font ufredet Vildt.
Nu har Skatkammer-Departementet tat beit
Bestemmelse, at Jnbsørelse af Elg paa denne
Maade ikke berettiget til Disposition over
Vildtet. Foråt forebygge videre Overtrædelse
of Vildtlovene har Departementet git Kollek
tørett i St. Vincent Ordre til at udfærdige
en Rapport angaaende denne Sag og ind
sende den til Departementet.
ninger til A. B. Pederson. Min Indsen
delse herfra var tun en Beretning om det Fo
refaldne og min Mening om en Del deraf,
font jég forbeholder mig Ret til at sige. I
sin Kritik tillæggerPederson mig mange gode
Egenskaber, og hans Skrivelse blomstrer af
mange prægtige Ord, faafottt „Ondskabsfuld
hed", „Sladder", „Løgn", „moralsk Nøgen
hed" osv. Saadaune Ord gribes til, naar
matt ikke har andet at fremsætte. Skjælds
iord er af mange anseede for at være Beviser.
Det er umuligt at sige noget angaaende Pe
dersens moralske Maalestok men der er for
skjellige Meninger om Moral som alt andet.
Folkestemningen kalder han en forunderlig
Veirhane og giver det Skin af, at Farmerne
i Omegnen er for Lovløshed og galer, fordi
nogle er straffede for ulovlig Brændevins
handel eller anden Ulovlighed. Dette er vist
én uretfærdig Beskyldning mod dem.
Detektiver arbeider forat opretholde Lov og
Orden, siger han. Jeg har holdt mig til den
Mening, at disse almindelige Detektiver ar
beidede for god Betaling, enten det var Ret
eller Uret, og bruger ofte sin Stilling til at
anfalde Folk i Lovens Navn. Se tilbage til
Homestead-Affæren. I Almindelighed blir
de hyrede til at udføre noget, font andre ikke
vil gjøre men deres Vidnesbyrd blir der ikke
altid tat Hensyn til i Retssalen, da de font
oftest
er leiede til at faa en Mattb domfæld»
Deres Kunst bestaar jo i at vidne til den Ef-
sekt..
Farmergutterne rundt Rothfay er vist
heller ikte nogle Mørkets Dæmoner i Menne-
skeskikkelser, saa at en Detektiv kan gjøre nogen
Heltebedrift iblandt dem.
Det er heller ikke Retfærdighed alt, som
gaar i bens Navn^ Personlige Smaalighe
der kornn et: ofte tilsyne i disse „Justice
Courts" men flal man tro, at Retten gjør
efter bedste Skjøtt, og altid være tilfreds, kan
man ikke engang pege paa en Uretfærdighed.
Vil til Slutning sige, at jeg ikke kan se no
get mere uhæderligt i at gjemme sig bag en
Stump end at gjemme sig bag en Detektiv.
Men herom er der forskjellige Meninger, og
man kan godt kalde Folk Veirhaner.
Indtryk fra Populistmsdet.
Republikanerne havbe jo hamret paa meb
at Folkepartiet var bøbt, at bet havbe gaat
al Kjøbets Gang og nu taltes blanbt Dyreri
gets uddøde Slægter. Blot en og anden hy
sterisk "Midroader" havde ladet høre fra sig
meb sit hæse Skrig ont egen Renheb og Reb
troenheb men ingen falbt paa at anse bisse
som tro Representanter af ben engang mæg
tige Race, om be ettb pegtes paa, som bet
skjæve Taarn i Pisa, som en Levning af
fvunben Glans og Storhed.
Det var berfor baabe en Glæbe og en
Overraskelse at se' alle bisse "hedengangnes"
Sjæle, naar der paany blåastes til Slag
orden.
Jstedetsor at dø, har Folkepartiet vokset til
hvert Aar, ikke blot i Tal, men ogsaa i Bis
dom. Det har sanket Erfaring i fine Neder
lang, og der er kommen mere Ro over Sin
dene og større Beregning og Sikkerhed i
Manøvringen. Det har udlevet ben ung
bommelige Ekstase, som karakteriserede de po
pulistifle Møder i gamle Dage, og er naoet
Mandsalderens Alvor og Besindighed.
Derfor griber ogsaa Partiet mere efter støe
og tro Alvorsmænd som fitte taarede ynd
linge istedetforat trampe Takt til hvilkenfom
helst brautende Eventyreres Musik. Grænse
løs "Cheek" er ikke længer et Adgangstegn til
Hæder hos det, men Dygtighed, Alvor og
Oprigtighed. Derfor har heller aldrig Folke
partiet været bedre rustet til Kamp end nu.
"Vi vil handle font voksne Mænd og ikke
font Unggutter", blev bar sagt paa Møbet,
naar ber var Tale om enten at følge Mibt
veisfarerncs uafhængige Valgplan eller efter
stræbe et hæberligt Samvirke meb be anbre
Reformpartier. Dette er et nok saa betegnenbe
Ubtryk, og bet kom klart for Dagen, ät et
knufetibe Flertal var inde for at handle "som
voksne Mænd".
Banqueten i Harmonia Hall var ett sand
Love Feast, som vil leve i Deltagernes ZEr
indring som en af de hyggeligste Oplevelser.
Hallen var smagfuldt dekoreret, men uden
Pomp og Pragt. I Udstyr kunde vel Ban
queten synes hverdagslig, titen saa var der
ogsaa blot Folk fra de jevne Samfundslag
som vckr forsamlede der. Det er vanskeligt
om et mete intelligent Møde har været holdt
i Minnesota. Der var Mænd fra alle Dele
af Staten, med Arbeider- og Farmerstan
den i overveiende Flertal. Men jeg tør
vædde paa, at enhver kunde ha git ett grun
dig Forklaring over Dageus politifle Spørs
maal og gjort godt Rebe for,hvorfor han var
Populist. Men skulbe vel kumte forlange af
znhver gob Borger at hau skulbe kunne gi
Forklaring for fit politifle Standpunkt, men
vi ved, at bet som oftest er Partiets "stolte
ZErindringer" som binder til det de fleste
Medlemmer.
Skandinaverne var godt representeret, og
de havde al SEre ar Mødet. Til en Nord
mand var tildelt SEren i en Tale at udkaste
Planen for vor næste Valgkamp, idet Sena
tor Ringdal fra Polk County var udfeet til
til dette. Valget kunde ikke været mere hel
digt. Det er det kjække ved Ringdel, at han
ikke alette er ett representativ Nornmand, der
er stolt af sin Slægt' men ogsaa fuldstændig
Amerikaner bande i Sprog og Manerer. Han
er et prægtigt Eksempel paa, hvad vor om
plantede Race kau præstere paa amerikansk
Grund, naar den faar tilstrækkelig Lys og
Luft i uhildet Oplysning. Hr. Ringdal,
skilte sig naturligvis fra sit Hverv med
Glans, og hans Tale har været refereret og
omtalt i Bladene ovet hele Staten og er ka
rakteristisk fo^ ben bybe Tænker og støe AU
vorsmanb, han et.
MinneapoliBmøbet den 16de Februar,
deriblandt ikke mindst denne Ringdals Tale,
har sat Bølger i Bevægelse over hele Sta-
E E I V
Det
var den gamle Garde, som mobiliseredes i
Minneapolis den 16de sidstleden. Og de
graahaarede Veteraner af mange Krige, med
de yngre Rekruter, fulde af Haab og Begeist
ring, gav Forsamlingen en heldig Blanding
af Besindighed og Enthusiasme.
Naar matt har sanket Mismod og Haab
løshed i at betragte de offentlige Bedrister
hos de madende Magter i Landet, gjør bet
godt, at træffe Meningsfæller og faa Vaken
heben ubaf Sjæl og Krop i fornyet Haab.
Der blir libett Nytte vet» be bebfie Tanker og
Jbeer, naar man gaar alene med dem der er
endog Fare for at en selv kan begynde at tvile
paa deres Sandhed efter lidt. Men træffer
man andre, font har gaaet befængt med sam
me Tanker, og bet kommer til en Udveksling
af Jbeer, gaar ber ny Ild i Sjælene for
lange Tiber, font maner til fornyet Kamp og
Idrætter.
Det var netop paa dette Gebet Minneapo
lis Mødet havde sin største Betydning. De
gamle Krigere havde jo ikke truffet hinanden
siden Nederlaget i Ser og Niti,og ingen vidste
hvab man tunbe gjøre Beregning paa at føre
i Marken til næste Slag.
ten. Valgkampen for 1898 er begynd?. Lad
nu enhver pligttro Borger bestræbe sig efter
åt følge intelligent med i Agitationen og saa
kaste sin Stemme paa Valgdagen der hvor
hans Samvittighed siger ham, at den vil
fremme Folkets og Landets sande Velfærd.
a v o S i e y
Nyt County?
n fv
MOTTO: Frihed for Loke saävel som for Tor.
i Chicago blev
sindsvag, og ba Politiet kom til for at ta
Vare paa ham brugte han Kniven. Politi
tnanben fljøb først et Skub og ramte Dokto
ren i Armen. Galningen blev enb mere ra
fenbe og et anbet Skud af Politimanden
strakte den vanvittige tit Jorden.
I otten eau County, N. Dak., ventes en
oælbig Indvandring til Foraaret. En stor
Mængde Hjemføgere har i Vinterens Løb be
søgt Staten og har navnlig udtaget Regje
ringsland i bette og omliggenbe Countier.
I enkelte Townships er ber ubtaget inbtit
50 Homejteob-Papirer.
E« mærkelig Operation er foretaget af den
franske Læge Dubor. Paa et af det medicin
ske Akademis sidste Møder fremstillede han eu
Patient, hvis ene Haandled var biet knust,
og hvorpaa han hadde foretaget en Opera
tion, idet han i Ledet havde indsat Brufldele,
som var tat fra en Hundehvalp. Bruflen
voksed sammen med Benene, og Patienten
fan nu røre Haanden og arbeide med denne
uden at søle hverken Smerte eller Svaghed
Ledet.
har i Nærheden
af fiarintore en Farm paa flere Tusind Acres.
Denne har han nu besluttet at dele i et be
tydeligt Antal Smaasarme, sont hatt agter
at sælge til flandinavifleSettlcre,udvalgte af
Konsul Berg naar han er naaet til Gøteborg.
Edisoit ml opføre Husepaa hveoKvartsektion
og forsyne Settlerne med Kvæg, Saakorn,
Maskineri etc. Foretagendet er ikke filantro
pisk Mt, Edison venter toertimob at tjene
en net Sum Penge paa bet, fortætter "Da
kota".
Hjaelp for de Efterladte.
Qtenattt har mod fire Stemmer Bate,
Clay, Chilton og Vest vedtaget Forflaget
om, at der for Armeen flal erhverhverves to
nye Regimenter Artilleri. Dette hat ingen
Forbindelse med Rygterne om Krig med
Spanien men Krigsminister har i mange
Aar fremholdt Nødvendigheden af denne for
øgede Krigsstyrke forat brmande de nye Bat
terier paa forkjellige Steder i Forbindelse
med Landets Kystforfvar. Der var mange
Kanoner, som har kostet store Penge, men
som i Tilfælde ikke vilde kunde bruges, da der
ikke fandtes Mænd til at haandtere dew.
4
z
En
.^uv. .-'t
Den styre Arv.
ton, 25de Feb. Et Fotslag som udentvivl
hurtig vil blive vedtoget af Kongressen blev
i Dag indbragt i Huset. Det gaar ub paa,
at ubbetale et Aars Løn til be nærmeste
Slægtninge af be Mænb, ber omkom ved
"Maines" Undergang. Til de reddede vil
ber blive udbetaltEtstatning for de Eicydele,
de ntistebe, og desuden en mindre ©nm Pen
ge, ber bog ikke moa overstige en Maaneds
Lønning. Forslaget er udarbeidet af Kon
gresmand Bovtelle, i Overensstemmelse
med Præsidentens og Flaadepartementets
Anskuelser.
af Brookings
Landbrugsskole, N. D. er i Fredags ankom
til Washington ester ett længere Reise gjen
nem Sibirien, det indre Rusland og Tur
kestan for Agerbrugsdepartementet. Han
har paa Reisen indfamlet en Masse sjældne
Planter og Frøsorter, som Agerbrugsdeparte
mentet nu vil fordele blondt Farmere og
Forsøgsstationer til Dyrkningsforsøg: Pro
sessor Hanson har havt en (eventyrlig og
meget anstrængende, meit særdeles intressant
Reise gjendem Asiens kun lidet kjeudte Land
s æ k n i n e -U y
Burlington, Iowa,
20de Febr. For
20 Aar siden fandt man en ung Prøtfer ved
Navn Rudoph Popke bøb paa Gaben her i
Byen. Forskjellige Omstændigheder tydede
paa, at Døden ikke var indtmadt af naturli
ge Storfager, men ber var ingen Beviser paa,
at ber forelaa noget Morb eller Dmb, og
Juryens Kjenbelfe Iøb berfor paa, at Popkes
Døb varFølgen af et Ulykkestilfælde. I Dag
kom der imidlertid en Mand, hertil fra Mon
tana, font meddeler, at en rig svensk "(Sat
teltturn" veh Navn John Lindgren, der i
mange Aar har boet i Montana, paa sin
Døbsseng hat aflagt Bekjendelse om, at bet
vat ham, der dræbte Popke. Den Aften, bet
flett, fulgte Linbgren en svensk Pige hjem fra
et Bal. De mødte Popke paa Gaden, og
han lod nogle fornærmelige Be
mærkninger falde til Pigen. Lindgren fva
rede herpaa »eb at slaa Fornærmeren til Jor
beit med et Næveflag, hvorpaa Parret fort
fatte sin Bei. Da Lindgren næste Morgen
hørte at Popke vat fundet død, blev han saa
forfærdet at han sitar flygtede fra Byen.
ny Reform Skole flal oprettes i Siyr
Falls.
Dp Lome,
den spanske Er-Minister, blev
hængt "iit efsigy" i Ttvy, N. A. fornylig.
Det
troes bestemt at være en spansk Un
dervands Mine, som sprængte „Maine" i
Stykker.
Dagbladene
er tause med Hensyn til
Mordsagen mod Sherifs Martin, font nn er
for Retten. Det vil erindres, at Sherif sen
ordréde fine Deputy er at nedskyde en hel Del
Streitere sidste Sommer. Det er betegnende,
at man intet faar vide om Rettens Gang.
Guvernör
Lee af Syd Dakota har vun
det en glimrende Seier i Insurance Kommis
siong Kampen. Høiesteret gav ham Med
hold i enhver Henseende, og Thomas Ayers,
udnævnt as Guvernøren er nu i Besiddelse
af Kommissær Embedet.
Senere
rettes, at ber er Udsigt 'til en Kamp om
Flytning af Countysædet fra Lisbon til En
berlin eller ogsaa en Agitation i Retning af
Oprettelsen af et nyt County med Enderlin
som Eountysæde. Det nye County fluide
i Tilfælde beståa af endel Townships som nu
tilhører Eass, Barnes og Ransom. Sooba
neit, som har Hovedkvarter i Enderlin, skal
staa bag Planerne berettes det.
Meddelelser fra New 2)ork viser,
at hvad Spanierne har givet ud som Seier
var et afgjort Nederlag i Slaget ved Holguin,
Santiago De Cuba. Jnsnrgenterne vandt
en afgjort Seier, og fra sine Baghold ned
meiede over 1000 Spaniere.
Peter Jaeobse«
indebrændte i en
Stald en Mil vest for Ashland, Wis. forle
den, og Omstændighederne tyder paa, at han
er bleven myrdet. Jacobson, som havde
Tilsyn med Semaphore» ved Krydsningen
as Omaha, Minneapolis, St. Paul & Ash
land Banerne, ankom til Stalden Kl. halv
otte- Han kom kjørende fra Ashland og
satte sin Hest ind i Stalden. Kort efter op
opdagedes bet, at Stalden stod i Brand, og
en Mand faaes at gaa bort i Retning af
Washburn. Hesten blev reddet, og en Time
en
ere fandtes Jacobfons Lig i ben længst
bortliggenbe Del af Bygningen. Da Ja
cobson Aftenen sorub slnttebe sit Arbeibe, ef
terlod han en Landstryger, font negtede at
gaa sin Vei i Stalden, og ber er næppe Tvil
om, at han begik Morbet. Politiet øger ef
ter Landstrygeren.
danske Eremit, ber forrige Uge bøbe paa en
Farm i Stockton, Cal., hviler nu rolig i sin
Gräv, men hans $150,000,ber længe har lig
get i Hvile, vil nu libett Tvivl komme til at
bepgjge sig libt livligere, flriver "Bien". En
Aroittg^ar allerede meldt sig i Christian
Jantzen af Santa Monica, der gjørFordring
paa at være den Afdødes Nevø og fremviser
Dokumenter, der attesterer hans Paastand.
En anben Familie, ber lever i Nærheben af
Haywarbs, og font efter Navnet at bøntnte er
irfk, paastaar, at Christenfen havbe lovet at
testamentere ben sin Formue font Gjengjætb
for ett Tjeneste, ber var udvist ham for man
ge Aar siden. Christensens Testamente er
endnu ikke fundet.
er kommen hjem til England
fra sit Ophold i Cannes, Frankrige. Han
lider meget af Katar, og bet siges, at han
flal underkaste sig en Operation, i Haab om
at Smerten derved fan lindres. Forresten er
han nu meget svag og anbet kan
jo
Steen's nye Kabinet.
ikke
Kristiania,
2den Mars. Minister Steen har ubnævnt
følgende til bet nye Ministerium og de er biet
anerkjendte af Kongen: Blehr, Ouam,
Werelsen, Nysom, Holst, Løvland, E. Sun
de, Thilésen og E. Sødfen. Dette er omtrent
bet samme, som Stesn.s gamle Ministerium,
med Undtagelse af Sunde, Thilefon og Lø
cken.
Ydftie
s
Digte«
Idet jeg forleden Dag rodede mellem
nogle gamle Papirer, fandt jeg en gam
mel gulnet Papirlap det var et Digt
af Peder Ddstte, som jeg havde klippet
ud af en Avis. Hr. Wstie producere i
be sidste Aar han levede, en hel Mängde
smaadigte af hvilke enkelte har ganske
høit literärt Værd, medens ben store
Masse ligger meget langt under det mid
delmaadige. Men saa meget gedigent
Stof er der dog, at der kunde samles sam
men et Heste paa en lo tre Art (30
40 Sider), som vistnok kom til at
jtaa høit over, hvad der i samme Ret
ning er bragt frem for Offentligheden i
den norst-amerikanske literärt Verden.
Efter, hvad jeg forstod, saa holdt Hr.
Johann Heitman i Minneapolis endnu
mens N^stie levede, paa med at samle
og ordne hans Digte, og han mide meb
fin fine kritiske Sans vistnok ogsaa bSre
Manben til at tage sat paa Arbeidet.
Et faadant Foretagende burde lønne ftg.
Om nogen paatog sig at trykke dem og
gi dem et respektabelt Udstyr, og Salget
foregik til Fordel for Ddsties Enke og
Børn, saa vilde det nok gaa.
Kristiania, 13de Febr. 1898.
„Rye Stormanden" og „Mineapolis
Tidende,- samt anbre literært intre|ere*
Blade bedet optage ovenstaaende.
-OTJ-.I" "M'.' T'v -IA (.» Å: *J. h'-.
mlftf'-iEfTOTA
E n S k i s e
Efter "Social Demokraten".
Jeg husker hende fra jeg var Barn.
Aa, flig som hun morede mine Søskende
og mig.
Hun var omkring 17 Aar den Gang
og meget høi as vækst. Hun kunde
spille Trækspil, og aldrig har vel nogen
Koncertgiver havt et mere opmärksomt
og kritikløst Publikum, end hun havde i
mine Søskende og mig.
Vi vokste op og det blev sjeldnere og
sjeldnere, at hun tom til os hun havde
sit Arbeide at passe Dagen igjennem og
oste til sent paa Kvelden. Hun havde
ingen at stole paa, hun var et „uægte"
Barn og fin Far havde hun aldrig set.
Hendes Mor havde i de mangeAar skræ
vet for fig og sin Datter, og hun arbe i
dede fremdeles, men var ikke istand til
længere at tjene, hvad hun tidligere hav
de fortjent hun var desuden ude i Aa
rene nu og dertil svag. Datteren hjalp
derfor til saa godt hun kunde, og de
klarte sig da ester Forholdene noksaa
Bro. Nogen Luksus var der naturlig
vis ikke Tale om og Bet gjorde heller in
gen af dem Krav paa. Moren takkede
Gud for alt Datteren havde et godt
Humør og var munter og glad.
Naar ot Gutter mødte hende om Vin
teren, saa sik vi gjerne en Snebold kastet
paa os, og det var Signalets til almin
delig Krig med Sneboller det gik na
turligvis værst ud over hende, jo bedre
lo hun, og det endte gjerne med, at hun
tog Spranget ind, hvor hendes Mor
mildt bebreidede hende, at hun, som flui
de väre voksen, vilde floas meb os
Smaaguttcr. Men hun bare lo og sa:
„Naar ikke de store Gutterne bryr sig om
mig, faa ffior jeg more mig med de
smaa".
Me» s»a var der én Søndag, at Hel
ga kom hjem ifølge meb en høt, bred
fluidret Mand. Jeg flob i Vinduet da
han kom, og jeg husker godt hvorledes
jeg følte Uvtlje mod den Mand jeg ha
dede ham fra første jØieblit jeg faa ham.
Dette indbragte mig senere en godDragt
Prygl det var ved en Seiligheb han var
hjemme hos
08
Helgas Forlovede. Han henvendte nog
le Orb til mig om mtn Alder men da
jeg endnu var for libett til at skjule min
Uvilje, svarte jeg ham, at det hadde han
ikke noget med.
Ikke længe efter blev Helga gift men
meget ulykkelig gift. Hun maatte reise
fra ham straks før hun blev Mor.
Hjemme hos sin, Mor födte hun fit
Barn, en Datter. Han reiste fin Bei og
overlod sin Hustru og sit Barn til
Skjæbnen.
Jeg husker godt, hvorledes jeg knyt
tede Næverne, naar Mor fortalte om
hvorledes han hadde opført sig mob Hel
ga. I mtt barnslige Raseri banded jeg
naturligvis saa ingen hørte det, og svor
paa at han skulde saa naar, bare jeg traf
ham. Men jeg traf ham aldrig. Helga
blev fyg efter fin Barselsseng meget
syg. Moren fled värre end nogensinde
før, men det forhindred ikke at de maatte
flytte fra den Lejlighed, som de i faa
mange Aar hadde beboet. De tunbe itfe
betale Husleien. Saa tabte jeg bem
afsyne.
Mange Aar herefter træffer jeg en
Dag en Kvinde, sam jeg syntes jeg skulde
fjende. I snubbe mig om bette sne
hvide Haar tunbe jeg ikke mindes at ha
set før, men Gangen, den tjenbte jeg.
Jeg gik efter hende, tog hende igjen, og
da jeg vel var lommen hende forbt faa
jeg henbe ind i Anfigtet. "Du store
Gub, et det ilte Helgas Mor," ubrød
jeg.
«Jo, ber et nol bet," kom bet tyndt
og svagt frem. "Men hvem er be".
Der blev en Forklaring, hvoraf frem
gik, at Helga ftemdeleS vat syg.
Aa! her hadde jeg gaat sund og frisk
i be mangeAar og tffe ofret mtt Veninde
fta Øaroeaorene en eneste Tanke. Hun
som alle disse Aar habbe ligget säng
flet til Sengen. Harme og Sorg fik
Afløb i Xaarer.
Jeg kom betiitb en kvLleude varm
Luft flog mig imöde. Borte i Sengen
fae bet en Kvinde var bet virkelig Hel
Rodhnggeren
og
$am^øld|
Et
og blev præsenteret som
,^y
ga Hun kjenbte mig ikte, men da hun
fit vide mit Navn, graad hun jeg graab
med henbe.
"S«t dig her paa Sengekanten hos
mig", fa hun.
Hun tog min Haand fine Hænder
og flapped den.
"Aa, hvor du er blit stor og stærk",
sa hnn. "Du har meget at takke Gub for
som er frist. Holder du dig til Vaar
herre do?"
Jeg svarte tffe.
Jeg sad længe hos henbe og hun for
talte mig om alt det onde hun hadde lidt.
Da hun ikke nLvnte noget om fin
Mand, spurgte teg hende, om hun tffe
hadde hørt noget fra ham.
"Jeg hor tilgit ham og bedt ham der
oppe om at gjøre det samme."
Jeg følte bet fautme som ben første
Gang jeg faa ham, og glemmende mtg
selv og mine Omgivelser svor jeg en Ed.
Vi talte endnu lange meb hinanden,
medens hun med fine hvide gjennemfig
tige Händer klagped min Haand. Hen
des Barn var bøb og hun ønskede blot
at hun snart maatte saa Lov til at følge
efter. Da vi talte om Moren, faa graab
hun, ibet hun gjentog flere Gange:
"(ötaltelS Mor, stakkels Mor."
Jeg skiltes fra henbe. Paa Beten
hjem kom der mange Tanker op hoL mig
dette var det ene Sted af de mange hvor
Sygdom og Fattigdom bor tilsammen.
Jeg graad over min Veninde, jeg graad
over alle, sim det nuværende "kristelige"
Samfund Draabe for Draabe tapper
Blodet af, trod* Rigdommen og Over
floden.
udmærket Middel imod Hoste er en
Kop varm, stærk The med Ingefær o'g en
ZEggeblomme rørt sammen med 10$ Spiseske
Sukket. Tillavningen sker paa følgende
Maabc Naar Ttjteii tiflavts, lægger man
i Thekaitden et Stykke Ingefær, omtrent faa
stort font Halvdelen af en Tommelfinger, og
dette koges vel sammen meb Theen. Naar
benne er særbig, tilsættes ben meb ©ufferet
sammenrørte Æggeblomme. Drikken nydes
saa varm som muligt, og helst om Aftenen,
umiddelbart før man gaar tilsengs. Allerede
efter ben første Kop føler man Lindring, og
efter 3 a 4 Kopper vil selv ben slemmeste
Hoste give sig.
I
fin Beretning
om "Evolution of In
dustry" har Arbeider-Statistiker Carroll D.
Wright illustreret bet. Faktum, at Lønarbej
derne er billigere end Slaverne var, med føl
gettde Tal:
i e A e i e e
100 Aeres Land til $3q pr. Aere $2,000
Besætning og Farmmaskineri 2,000
Føde og Klæder til Farmeren,
Føde til den frie Arbeider,
HestesØde osv. 1,000
Løn til frie Arbeidere 1,000
Totalt Udlæg
100 Acres Land til $20 pr. Acre
Besætning og Farmmaskineri
Føde og Klæder for Farmeren
og hans Slaver, Doktor
regninger, Hesteføde osv.
Værdi af 10 Slaver
86,00a
$2,000
2,000
1,000
15,000
$20,000
Det viser sig saaledes, at det koster $14,000
mindre at kjøbe og dyrke en 100 Acres Farm
med Lønarbejdere end med Slaver begrundet
paa, at Farmeren iffe behøver at kjøbe Løn
arbejderne. Desforuden kan der faaes langt
mere Arbeide ud af en Lønarbeider end af en
Slave til Trods for Pisk og anbre Straffe
tttibler. "Arbeideren."
Angaaende Undersøgelserne oebMatne
Katastrofen, faa er der tngen videre
Underretning erholdt. Undersøgelses
komiteen har ikke afgivet Rapport end
nu. Efterretningerne om Krigserfa
ring fer ud heller at stilne væl.
Norske Bøger.
Tt! halv Pris. Jeg har
3
400
Dollars värd.of norske Bøger, som jeg
sælger for akkurat bet halve af ben regu
lar« Bogladepris. Kom inb og unbet»
ftg eller send efter Bogliste.
Jov-Urinting. .. .'i
„Rodhuggere«" har netop faaei"
en af be største job-Presses ber findeø
i, Byen og meb et godt Udvalg af Typer
har vi nu det bedste Job-Trykkeri i Byen.
Store Plakater, Pampletter og kort sagt
alt Slags ForretnmgS Trykning udfø
res godt og billigt. Send fer Prise,.
e u s a s 0 i n n
Dr. Ed» H. Haas
Fertile 3die Mars.
Washington skrives, at Skatkammer-
Marts 2, Bare nogle Bemærk
Spark Stump.
UiUB Biet Society
Andre Stater.
Dr. Francis Brooks
Thomas A. Edisp»
Professor Hanfo»
Washing-
Fergus FaUs ag Crookston, Minn., Tirsdag» frett 8be Marts, 1898, RodtMggore« 5te Aarg.
SFttmljolfr 5t Aarg.
Fm Lisbon, N. D. be-
Peter Christenfen, ben
Gladstone
ventes, ba han er i fit 90be Aar.
O a v K i n e n
Norwegian Weekly
Issued every Tuesday
at—
FERGUS FALLS, MINN
S a v e a e i e
I U i s a e
Fergus Falls, Mtnn.