Rodhuggeren. [volume], March 08, 1898, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
*A i i- s 'l., i 'l
2
En Bondes Fortälling
om
(AsErckmann Chatrian.)
(Fortsat fra forrige
Nr.)
Der moa bli en Ende paa dette thi der er strevet: vel
lignet være dem, som gjør hans Bud, de har Ret ttl Livets
Træ og maa gaa gjennem Porterne ind i Byen. Thi uden
for er Hunde og Troldkarle og Mordere og Afgudsdyrkere og
Me. som elfler og gjør Logn".
Hr. Christopher gik tilbage til fin Landsby den samme
Rat. Vi var sørgmodige, og før han reiste, sagde Mester
John: "Alle disse Adelsmand kjender sig selv blot. Naar
de er tvungne til at bruge en af os, være det en Präst, en Ar
beider eller en Soldat, ydmyger de ham og blir ham kvit, saa
hurtig som muligt. De tager seil. Nu naar hele Verden
ved om Unberballance, vil ber bli en Forandring. Alle ved,
at Pengene kommer fra Folket, og Folket vil bli træt af at
arbeide for Fyrster og Kardinaler af det Slags."
Jeg gik hjem til vor Hytte efter Kl. 10 og disse Tanker
fulgte mig ind i Søvnen. Jeg havde de samme Ideer som
Mejter John. Chauvel og Hr. Christopher men Tiden var
endnu ikke kommen. Bi maatte endnu lide meget, før vor
Befrielse kom.
6te Kapitel.
Blandet med alle de Affærer med Recker, Dronningen og
Grev D'Artois er det, som kommer tilbage som det sørgelig
ste, den store Fattigdom af mine Forældre, som altid fled
haardt og kjæmpede med Hungeren hver Binter. Ettienne
havde vokset den stakkels Gut arbeidede med Far, men svag
og Krøbling, som han var, tjente han neppe nok til Kosten.
Claude var Hyrde for Tiercelis Kloster i Lixheim, Nicholas
arbeidede som Vedhugger i Skogen han var en god Arbeider,
men ulykkeligvis likte han at svire og slaas i Værtshusene om
Søndagen og gav Mor næsten ingenting. Lisbeth og lille
Søster Mathurine opvartede paa Tivoli for Officerene og
Damerne fra men det var blot en Gang om Ugen, paa Søn
dagene, paa de andre Ugedage gik de og tiggede paa Lande-,
veien. Der var ingen Fabrikker dengang, fra hvilke vakkert
Uldgarn sendtes ud for at strikkes til Huer, Vanter og Strøm
per i vore Landsbyer. Dengang flettede ikke Folk, som de
gjør nu, alle be Tufinder af Straahatte, som gaar til Paris,
til Tyskland, Italien og endog ttl Amerika. Dengang kunde
Ungdommen oste naa atten og tyve Aarsalderen uden at have
tjent to ©tilling.
Men det værste af det var, at mine Forældres GMd sta
flig blev større, beløbende sig til ni Kronedaler og seks Livres,
og Hr. Robin vilde regelmässig banke paa vort Vmdu hver
tre Maaneder for at sige Far, at han maatte arbeide saa meget
Tvangsarbeide (hvilket var en full)ständig Skräk for os, faa
at alle andre Plager syntes som intet ved (Siben af denne
Byrde), bet värste var, at vi vidste ikke, at ved et System as
forskjellige Skatter for Riget, den tillagte (Strife, be lokale
Toldtariffer, ©feiser og Afgifter af alle Slags og alle Hin
dnnger for Handelen gjorde man alle FotnøbenhebSartiklec
ti Gange fca dyre, som de burde være, saa at fot en Skive
Bri»d betalte saa meget som for et helt Brød, for et helt Brød,
fer et Pund Salt som for ti Pund osv. Systemet aad os op.
Bl vidste ikke, at 7s Mil borte over i Sweitz kunde vi
med det samme Arbeide have levet meget bedre og enda lagt en
liden Sum tilside hvert Aar. Nei, de stakkels Bønber fattede
ikke bet indireke Skattesystem. De kan ikke se gjennem det nu
engang. Om de bltr krævet efter Skat ved Enden af Aatet,
om det var blot 20 Sous, gjør det dem vrede men om de
vidste, hvad den totale Sum beløber fig til, som de betaler i
Draabems paa deres Nødvendighedsartikler fra Dag til Dag,
vilde de bit rasende. Skjønt det er intet Sammenligning
Toldportafgisterne er afskaffet, og Regjeringens Funktionærer
er reduceret ttl en Fjerdedel af deres forrige Antal. Men
hine Tider, hvilket Røveri, og hvilken Elendighed det var!
O, hvor ængstelig jeg var for at befri mine Forældre,
hvor jeg glädede mig i at tænke: "NLste Aar vil Mester John
give mtg
3
Livres pr. Maaned, og tit stal bit istenb lil at
stryge den Gjceld ud lidt efter lidt." Den Tanke fordoblede
mm Styrke jeg drömte det om Dag og Nat.
Ttlstbst efter mange ffljenvordtgheder hændte der os neget
lykkeligt. Da Nicholas drog Lod for Militærtjenesten traf
han paa en hvid Seddel. Dengang drog man sorte eller hvide
Sedler istedetsor Nummer blot de, som fik forte Sedler blev
tagne til Soldater.
"Hvilken stor Lykke!" tankte Mor, og hun fik paa en
Gang den Tanke at sälge Nicholas. Han maaUe S Fod og
6 Tommer, han kunde bli Grenader det vilde bringe mere end
9 Daler.
Jeg kan hele rntt Liv se, hver glade hele Familien blev
Mor holdt Nicholas i Haanden og sagde til ham: "Bi vil
fålge dig. Mange gifte Mænd har draget forte Sedler, du
fan gaa i deres Sted."
Gifte Mænd kunde blot stille Stedfortrædere,som maatte
tjene dobbelt Tid, 12 Aar istedetsor 6. Nicholas vidste det
faa vel som Mor, men svarede blot: "Sem du ml, jeg er al
tid tilfods.«
Far rnlbe like bedre at beholde ham, han sagde, at om
han arbeidede som Tømmerhugger i Skogene og gjorde
Tvangsarbeide for andre omVtnteren vilde han tjene faa meget
Penge, at vi kunde betale Gjalden. Men Mor drog ham til
side og hviskede i hans Øre: "Hør, John Peter! Hvis Ni
chelas er hjemme, vil hatUtlioe gist. Jeg tied han løbet ef
ter lille Jeannette Lorrisse be vil bli gifte og vil faa Børn,
og dtt vil bli faa meget värre."
Far sagde derpaa med Pinene suldeas Taarer: "Nicho
las er du villig ttl at bli Stedfortræder? Vil du forlade os?"
Og han svarede: "Ja, jeg vil gaa jeg burde betale ben
den Gjælb jeg et den ældste jeg vil betale den Gjald."
Han var en god Gut. Mor lagde fine Arme rundt
hans Hals, kyssede ham eg sagde, at hun vel vidste, hvorme
get han elskede fine Forældre, og naar han blev en Grenader,
»ilde han komme til Landsbyen bærende en hvid Frakke nted
en htmmelblaa Krave og Fjær i Hatten.»
"Det vil bli fint," svarede Nicholas. Han gjennemflu
ede ben flue Hensigt af Mor, font blot tänkte paa fine unge
forsultne Børn og det gode, StillmgSpengene vilde gjøre dem,
Næste Morgen gik be til Byen sammen. Og trods
Sorgen sagde Far ved Hjemkomsten, at Nicholas skulde gaa
som Stedfortræder for Sønnen af Bageren Josse, at han
fluide tjene 12 Aar, og at vi skulde faa 12 Louis, en Louis
for hvert Aar at først fluide Robin bli betalt og saa fluide
tit fe.
Han vilde give en eller to Loms til Nicholas, men Mor
sagde, at han behøvede intet han kunde spare et Maal om Da
gen, vilde faa god Uniform, og vilde endog saa Sokker i Sko
erne, og at om han fik Penge vilde han ødelægge dem Varts
huset og bli straffet.
Nicholas lo og sagde: "Godt, godt, jrg er tilfreds."
Far sørgede meget, og du maa ikke tro, at Mor var glad
i at se Nicholas gaa net hun holdt meget af ham, men |tor
Elendighed forhærder Folks Hjerter hun tænkte paa sine
Smaa, Mathurine og Ettienne, og 12 LoutS i hine Tider var
en Formue.
Der maatte ske en Afgjørelfe, Papirene maatte underskri
ves i Borgermesterens Kontor inden en Uge. Hver Morgen
gik Nicholas til Byen, og den gamle Josse, som havde Bärts
huset "Det store Dyt" lige over for den tyske Port gav ham
Middag af Pølse og Surkaal og dertil Vm.
Nicholas tilbragte hele Tiden med at synge og spøge med
Kammerater, som gik som Stedfortrædere for andre Borgere.
Jeg arbidede med dobbelt Mod nu, naar de ni Dalere
til Robin skulde bit betalt, vi fluide bli kvit den Kjältring for
altid. Jeg glädede mig meget, mens jeg hamrede løs paa
Ambolten, og Mester John, Valentine og alle Huset forstod
min Glade.
En Morgen, da Hamrene svang og Gnisterne fløi til høire
og venstre, stod der pludselig en bred 6 Fod høi Korporal af
det kongelige tyfle Kavaleri foran Døren med en høi Skind
hue paa et Øre, den blaa Frakke knappet over Klædesvesten,
Hjorteflindsbukjer, store Knæstøvler og Sabel ved Beltet.
Han raobte: "Godmorgen John, Godmorgen!"
Han brystebe sig som en Oberst. Mester John saa paa
ham med Overraskelse, men svarede om en Stund:
"Aa er det dig, usle Kjältring! Du er ikke hængt?"
Korporalen begyndte at le og skreg tilbage: "Duer al
tid den samme, John, altid spøgefuld! Bil du betale for en
Flafle Rikewir?"
"Naar jeg arbeider gjør jeg det ikke for at væde Halsen
paa en Fyr font du," sagde Mester John og vendte Ryggen
mod ham, "kom an, Gutter, til Arbeide".
Og da vi begyndte at arbeide igien, gik Korporalen af
sted med Sabelen slingrende bagpaa.
Det var Mester John Søskendebarn, Jerome af Quatre
Ventg, men han havde gjort faa mange slemme Streger over
hele Landet, før han hoæruede sig, at Familien vilde ikke kjen
des ved hant. Uslingen havde en halvaarligt Hiemlov, og jeg
fortæller dette fordi, da jeg gik for at kjøbe Salt bett naste
Dag, hørte jeg det kaldte paa mig tied Hjørnet af Markeds
hallen: "Michael! Michael!" vg da jeg vendte mig tilbage
faa jeg Nicholas med denne Høie Galgenfugl udenfor Værts
huset "Bjørnen" ved Hjørnet af Rede Hjerte Alleen. Nicho
las tog mig ved Armen og sagde til mig:
"Du flal have en Dram nted oS."
"Lad oS heller gaa til Josses", sagde jeg.
"Jeg har havt nok as Surkaal. Kom an", sagde han.
Og da jeg begyndte at tale med ham om Pengene, ud
brød han: "Lad os ikke tale deroml Jeg elfler mit
Land. Det et min Forretning." Og jeg maatte gaa ind og
drikke med dem.
Gamle Ursula bragte alt, mon ønskede, Bm, Brændevin,
Ost: Men jeg havde ingen Tid at spilde, og det SlagS Hul,
fuldt af Soldater og Hoæroede, om røgte, streg og sang, alle
paa en Gang, huede mig ikke. Cn anden Mand sra Bara»
quin, lille Jean Rotte, Klarinnetspilleren, var ogsaa med os
han drak paa den kongelige tyfle Korporals Pung. Tv eller
tre gamle Soldater, Veteraner, som de kaldtes, men Nathuen
trukken ned over Baghovedet, Hatterne paa Snei, Näserne,
Kinderne og hele Ansigtet dækket as rødt Skab, som faldt af
som Støy holbt sig runbt Bordet med udbredte Albuer og
be sorte Pibestilket mellem Tænderne. De vat alle af bet
smudsigste, mest fillette og fordrukne Slags, font kunde sees
nogensteds. De tiltalte Nicholas tneb det familiære "on"
og han svarede dem paa samme Maabe. To eller tre
Gange faa jeg dem blinke med pinene til den kongelige tyste
Korporal, og naar Nicholas sagde noget, lunde alle le og
raobe: "Det er ret! ha, ha, ha, ha!
Jeg vtdste ikke, hvad alt betydde, jeg var forbauset over,
at Korporalen betalte hele Tiden.
Udenfor hørtes Trommehvirvler fra Jnsanteribarak
kerne Soldaterne af det sweitztfle Regiment DeSchvenan
passerede i Springmarsch de havde taget Pladsen af Regi
mentet De Brie nogle Dage forud. Alle disse Sweilzere var
i rød Uniform, medens de Franske var i hvid. Men de gamle,
som kaldtes Veteraner tilhørte ikke noget Regiment, de kom
ikke fro Værtshuset.
Den tyfle Korporal spurgte om min Alder, og da jeg
svarede: "Fjorten Aar," sagbe han ikke mere til mig.
Nicholas begyndte at synge. Do jeg faa, der kom flere
Folk ind, og tet var kvilende derinde, tog jeg min Sæ? frem
under Bænken og skyndte mig tilbage til Baroques.
Det var Sagen før Papirerne fluide underskrives i Bor
germefterenS Kontor. Den Nat lom ilte Nicholas hjem for
at sove. F«r var urolig, især da jeg sagde ham, hvad jeg
havde set inde i Byen. Mor sagde: "Det et ikke noget. Gut
terne maa have lidtMore. Nicholas vil ilte bit istand til at
lomme tilbage mange flere Dage lad han bruge Anledningen,
faa længe andre betaler."
Men Fat fad i Fundeting, mine Brødre og Søstre var
goat tilsengs noget føre. Mor kløv op Stigen og lod oS
alene ved Gruen. Far vilde ille tale men syntes at tänle.
Endelig sagde han:
5-UMWMWH
WD8BUTAT#LI» 9TI*#Ä«A. BE» LDE 9WA*S 1898»
men han lod som han ilte vidste det og desuden var han gla o
i Krigshaandværket.
Far sad när Gruen med Hænderne rundt Hovedet og
græd. Han havde ønsket at beholde os alle med sig men
Mor lænende sig paa hans Skuldre, mens mine Brødre og
Søstre skreg udenfor Døren for at tilkalde Naboerne, hviskede:
"Hør, vi stal faa mere end 9 Daler. Nicholas staar 6 Tom
mer otier Maalet, og hver Tomme betales ekstra. Det vil
gjøre 12 Louts vi skal kjøbe en Ko vi stal faa Melk og Smør
og Ost vi stal bli istand til gjøde en Gris!" Han svarede
intet, men var nebslaaet hele Dagen.
(Fortsattes.)
W
\SV-
Fra Midnatssolens Land
Kristiania, 13de Febr. 1898.
Det er Søndag med Solflin og Som
metveir over Byen. Oppe paa Slottet
sidder Oscar II nu i Skjortearmer og
snatter med Ancarcrona om de nye Mi
niitre, som Steen tommer til at samle
om sig men jeg sidder her paa Fre
densborg, de gamle Olbenburgeteres
Opholdssted, naar de var i Norge, og
slaver Stev til "Rodhnggeren". Ja,
nu er tit snart saaban omtrent halvveis
ud i Februar, og endda har vi ikke havt
nogen Antybning til Vinter mer end to
Dage, og man trang flet ikke Ooerløi da
heller. Oppe Fjeldbygderne har det
not väret anderledes.
Det er meget mulig, at
I flet ikke bry
der eder om, at høre nogen Snak ont Po
litik, da
I
formodentlig hor nok med
eders egne politiske Affærer derover.
Men alligevel flol jeg vove mig til at
snakke lidt om ben for en Gangs Skyld.
Det er nu bare Forspilene, vi har
havt endnu men de kan vare noksaa vig
tigede. F- Eks. Untonskomiteens Af
slutning, font viste, at Storsvensken stiller
sig ligesau afvisende ligeoversor Høires
unionelle Program som overfor Venstres,
og som har ført til en ganske skarp Ord
veksling mellem Norges største Dag
blad, det svenflkrybende "Aftenposten",
og "Stockholms Dagblad", og faa Lagr
thingetS Sammensætning eventuelt med
Rigsret for Pie, idet tun Venstremænd
er indvalgt.
Ganske komisk har "Verdens Gong"s
Holdning været i den senere Tid. Det
synes som Om betxtrIeart(iokrattfle Blod
er i Begreb med at gaa over til Høire,
men det har nok enbel Rødder som er
slemme at trække op, og faa blir bet sid
bende faa omtrent mtbt imellem. Saa
ledes erklærte Blodet kort Tid før Lag
thing valgtes, at bet vilde være vanvit
tigt ikke at besætte ett forholdsvis Del a,
bets Pladse meb Høiremanb, medens det
i mange Uger før havde ført en kraftig
Kompagne imod Steen og for at Konow
(ber ogsaa er halo Høiremand) skulbe
banne det nye Ministerium. Ff* Pre
sidentvalgene i Thinget førte Bladet en
lignende Kampagne mod Ullmann, me
dens bet har toret for at beholde Höire
manden Dissøn som Forsvarsminister.
Høire selv har vist ikke et Pieblik kunnet
haabe at besætte en eneste as Minister
taburetterne. "Verdens Gong" og
Thommeson har vist lange lidt af Stor.'
montsgalflab, men hvorledes bet netop
nu flal lønne sig at indta ett saaban
Stilling er ikke saa godt for almindelige
dødelige at vide.
Det stakkels uskyldige "Norske Intel
ligentsedler", font hidtil i et og alt har
hængt i Skjørterne paa "Verdens Gang"
vidste flet ikke, hvad det skulde gjøre, da
Foregangskjærringen havde faat det med
at fliste Politi! hver Morgen. De ene
ste as Kristiania liberale Dagblade, som
i disse Spørgsmaol indtog en sost Hold
ning vor "Dagbladet" og "Social-De
molraten".
D-t ser dog tid tit, at Politikerne ikke
tar det ringeste Hensyn til "Verdens
Gang". Dets Veie vilde vare umulige
at følge selv sot de mest omfliftelige
amerikanske Politikere.
At der bli nogen Rigsret er ikke sand
synligt. Tiltrods for, at den svenfle
Regjering har bevilget 50,000 Kroner
til Kronprinsen, er det dog sandsynligt,
at det norske Storthing, ogsaa kom
mer til at bevilge en lignende Sum.
og den,' som naturligvis kommer til at
tjene paa dette, det bltr Kronprinsen. Det
er dent, som mener, at hele Hær ket burde
sættes paa Lægd, om de ikte kunde tjene
sit Brød paa anden Maade.
As Arbeiberloogivntng, som lommer
op til Behandling for nærvætendeThing
vil Arbeiderforsiktingslovett og Fattig
toben ved Bjergværkerne bli be vigtigste.
Bore Bjergvärkssorholbe har hibttl væ
ret meget flette, og der vil sorhaabent
lig nu bit Søndring i bette.
De økonomiske Forhold i vort Land
har i de sidste Aar undergået saabattne
Forandringer, at Thinget hvert Aar
still-S foran nye Opgave.
Med det økonomiske Opsving paa alle
Omraaber har da ogsaa Spekulations
iveren taget Overhoond i alle Brancher
over det hele Land. Hidtil har denne
dog väret, hvad mon i Forrtnwgsver
denen kalder "sund", da hen ctrkule
rende Pengemængde fiagbet et for
holdsvis flor meget større end i A
merila vil bet »el heller ijpfe i Frem»
tiben bli Tole om store Fallitter eller
Stitndleraffæret. Men det er bog ett
Kienbsgjerning, at (Stenbommette het
i Kristiania ved Spekulation et brevet
ep i en Prts som langt overgear VLr
biett. Tiltrods for be store Omkestnin-
MM
Tabt Manddom, Wesvær-
lelfe, una­
turlige Vaner, udtømt Livskraft, Pollutio
ner, forstyrrede Tanker. Afsky for Selskab,
Tab of Energi, Aftagen i Vagt, Marebro!
og
Impotens—Følgeaf
blot i det første Stadium, men
ungdommelige Uvaner og Overdrivelse
husk paa,
falsk Stolthed afholde Dem fra at søge helbredelse. Mangen begavet ung
Mand har ladet Sygdommen have frit Løb indtil Fortvivlelsen har berøvet
ham Forstanden vg Livet.
Hnsk paa:
Steitétfiifé (Sllithntttttté.
Bor
Husmedicin
vi
hurtigt og sikkert.
Sendes pr Post.
I
en mindre, men i samme Retning
som her Kristiania gaar Spekulationen
i de hurtig voksende Byer Fredriksstad,
Zrondhjem, Bergen, Stavanger og en
dog i cn Del af Smaabyetne. Byernes
hurtige Bäkst er næsten fabelagtig.
Og hvor der før ingen Ager vat,
springer der nye op. En Kristiania
mand, som reiste op over Gndbrands
dalen en Tur tomter, fa til mig, da han
kom tilbage, at han kunde ikke kjende
igjen Otta paa et Aar. Hvordan vil
det saa bli, naar alle de nye Fabrikker
kommer i fuld Virksomhed, naar Ban
nerne blir færdige sra Kristiania til
Romsdalsfjorden og til Bergen, og naar
Guld felterne ved Eidsvold er oparbei
bede?
Den Dag fan tomme, da vore Fjeld
sider staar der aldeles tilsodede af F°e
britrøg, som nu Englands Sletter.
Og saa den elektriske Kraftoverførings
Det er ingen Grändse for lldviklin
gen as Norges Erhvervskilder, siger de
engelske Kapitalister.
Den Dag kan maaske lomme, da vi
herhjemme ogsaa blir mere uafhængtge
af Naturens Luner end vi hidtil har
været. Naar der i vore Fjeldbygder har
været Frost, saa blev der Nød, naar Fi
sket ved Kysten, saalebeS som iaar er
Tilfældet med Norlandssisket, saa bltr
der Elendighed, og der er ingen Uovei.
Saa er det ikte i de store Industriens
Centrer. Og saaledes burde det ilke
vare.
Sunde nu Norge bare se en fredelig
Udvikling tmøde. Men Skyerne bag
Kjølen tegner sig mStkete pg mørkere
mod Horisonten. Ordene bltr hvassere
og hvassere, og Fordringerne større, og
saa blir Norge ogsaa nødt til at lägge
sin bedste og sin eneste Krast i Rustnin
gen. ØoelfeSttben stal forlanges,
Krigsbudgettei flal øges.
Man frygter det værste. Frygter
for Svensken og s rygter det Parti, som
har Vand i Knæerne herhjemme. Thi
her har virkelig ogsaa været Folk paa
Høie (Steder i Norge, som har regnet til
Sverige alt, som ligger østenfor
©laama.
Hver Dag i det norske Storthing,som
isorgaarS høittbelig aadnebes kan ventes
at bringe en Begivenhed af uendelig Be
tydning for Norges Historie.
Lab os haabe, at Løsningen lommer
frebelig, men afgjørenbe.
Olav Æringen.
Noget at vide.
Det maa være værb noget at vibe, at
ben bebste Mebtcin forat gietivtnbe bet
nbslibte øg nervøse System til en helsig
Tilstand er Electric Bitters. Denne
Medicin er tillavet af Planter, virker ved
at styrke Nerve Omløbene i Maven, og
stimulerer Leveren og Nyrerne, og hjæl
per bisse Organer i at laste af Urenheber
i Blodet. Electric Bitters forbedrer Ap
petiten, hjælper Forbøielsen, og er bevid
net as dem som har brugt bet som bett
aller bebste Blodrenser og Nervestyrlet.
Prøv ben. Sælges for 50c. og $1. pr.
Flaske hos Mortensen & Co., Fergus
alls og Bjørge & Sjordal, Underwood.
gamle Lægetilraads.
I
26 Aarbesljæstigetsig med Helbredelsen af
Private, Nervöse og
Kroniske Sygdomme.
Tusinder af unge Mænd og Kvinder har
flienvunbet sin Livskraft og er blevne frelste'
fra en altfor tidlig Grav samt har havt den
Glæde at blive Forceldre.
rAEgteskabet. De
Opsættelse er farlig.
er
aknte og kroniske, saasom Syfi-
Ii8 i aac 6en8
maaske
at De hurtigt nærmer Dem det sidste. Lad
ikke
Stadier, Dryp-
Vi skaffer ej allene ojeblikkelig Lindring,
men og
fuldstændig Helbredelse.
Alle
Breve
holdes hemmelige. Medicinen sendes pr Ex»
press saa, at Ingen kan vide, hvad det er. Fri
Konsultation. Skriv efter Spørgsmaalsnste.
Husk Paa,
—virker-
at vi garanterer att betale $500
for ethvert Tilfælde af privat Sygdom, som
behandler uden at helbrede.
ger ved hoer Haudel, stifter Eiendom
mene uafladelig H-ender, og hver Han
del dreier sig almindelig om Millioner.
Folker blit fabelagtig rige paa nogle
faa Aar. Scerlig gjælder dette bent,
font etede Lokkerne, der for nogle Star
tilbage laa udenom Byen, men som nu
er bebygget, og hvor Kommunen for en
stor Del ved daarlig Administration har
været nødt til at kjøbe tgodtr eller
rettere sagt Smug.
Her ligger Folk fra England, Dan
mark, Tyskland og fra Provinsbyerne og
spekulerer—ja endog mange velstaaénde
Norsk-Amerikanere har forøget sit jor
diske Gods ved ved Spekulation i Kri
ftiania.
Nansen Billedet.
Pressens Udtalelser om Gustav
Holters Nansen Billede.
Et ubmerket smukt Billede af F.Nan»
sen er det, som Xylograf Gustav Holter
staaret. Tegningen er blød og fin.
Trykken lys og klar. Billedet er et li*
bet, prybeligt Stykke Arbeide.
("Landsbladet" for 24. Aug. 96,
Billebet er meget smukt nbført og Lig
heden go
("Morgenblabet for 24. Ang. 96.)
Det veltrufne og fortrinlige udførte Bil
lede gjør faavel Xylografen som Bog-
trykkersirmaet )W.E.Fabrtcius & Søn
ner) alTEre.
("Eidsvold" for 24. Aug. ]896.)t
Eit gilt Nansen Billede, svært sin aa
sjaa til.
"Den 17. Mai" for 25.Aug. 96.)»
Et prægtigt Nansen Portræt.
("Årebladet," 25. Aug. 96.
Et overmande smukt Portræt.
("Vestmar," 27. 96.
Det burbe anskaffes til hver eneste
Skolestue Sanbet over.
("Norfl Skoletidende," 5. @ep.96.)
Nansens Navn er nu paa alles Laber
og bet er et godt Tegn, at ©torbaab
enbnu kan begeistre men Hr. Gustav»
Holter har ved bet fint ubførte Billede
villet bidrage sit til, at han ogsaa laid
faa komme til "be tusind Hjem." Gloe-^
deligt at man ikke behøver gaa til Udlån
det for at faa vakre Billeder.
Akershus," l.@ep.96.)*
Dette Billede er tilsalgs i"Rodhugge
ren"s Kontor for 50 Cent Stykket.
Dövlied.
og Larm
1 Hovedet afhjælpes ve®
Brug af WllBOn'B,fininrnnn
Sense Ear Drums, i*
Ny vldenekabllg Opfindelse. For
skjellig fra alle andre Apparater.
Den eneste sikre, simple, behage
lige og usynllgeOre-Tromme IVer-.
den. Hjælper, hvorLftgevIdenska—
ben fejler.
Intet Traad- eller Snor
Arrangement. Skriv efter Pam»
phiet.
og Tal garanteret at gjøre saa godt Arbe^Z
som nogen anden Maskine,
Den indbefatter Simpelhed med Stanhaf-
tigbed, Hurtighed og Lethed at oøerere. Va»
rer længere foruden Udlæg, of Reparation end»
nogen anden Ataskine. Har intet Blcek -Belte^
at hindre Operation. Den er pen, god, Ni-^,
ckelbeslaaet, futdständig, og kan bruges til
alslags Typewriting. Lig en Trykkemaskine,
giver den en skarp, ren Tryk. To til ti Af»
tryk kan tages. Hvemsomhelst inteltgent?
Person kan lære at operere den i to Dage.
o e A e n e ø n e S
For Pampleter skriv til
858 —346Dearborn Str., Chicago, 111
DOIN'T BE FOOLEDI
E A
PATENTS
MUNN York.
Brinch W
Bfc. W«iMD«tOD. C. \n\n ben stanste Revolution.
58 STATE Sr.. CHICAGO,- ILE.
pert, Inflammation i Blæren og Testiklerne, er Mgen af urent Samleje.
KONTOR: Lige over for Masonic Temple.
Wilson Sar Drum Co..
607 Trust Bldg, Louisville, Kg,
The Odell 1
Type Writer
vil kjøbe eit ODELL TYPIS
WRITER meb 7s Bogstave
Odell Type Writer Co.,
The market is being flooded":
with worthless imitations ol'"
ROCKY MOUNTAIN
To protect the public we call/
especial attention to our trades
mark, printed on every pack»1
age. Demand the genuine.
For Sale by all Druggist«-
60 YEARS'
EXPERIENCE
TRADE MARKS
DESIGNS
COPYRIGHTS AC.
Anyone sending a sketch and description may
quickly ascertain our opinion free whether an«
Invention Is probably patentable. Communica
tions strictly confidential. Handbook on PatentiF
sent free. Oldest agency for securlnepatenta.
Patents taken through Munn & Co. receive*.
tpecial notice, without charge, to the
Scientific
American.
A
culatlon
year four months, vi ow ..—a