OCR Interpretation


Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898, March 08, 1898, Image 3

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1898-03-08/ed-1/seq-3/

What is OCR?


Thumbnail for

T"—-r V
^r
W
if*
•ar
4*-
h.
y
i"
?v\
-Sir
»V.:
I-
Zola:
Til U«gd»mmeit!
Oversat for "Dagbl." ved S^ 6. H.
Hvor flal I hen, I unge MSnd,
hvorhen
I
Swdenter, som fiokkeviS dra-
Her gjennem Gaderne under lidenstabe
i lige Protester oz ivrigt Begjær efter at
lade Eders Vredes Skrig offentlig høre?
®il
I
protestere mod et eller ande:
Misbrug as Magten, har man faaret
Sandhedens og Retfærdighedens Ideal,
som «ttdtui leoer Eders ungdommelige
«Gemytter, i hvilke det daglige Livs poli
tiske Tilstaaelser og Fornedrelser er
fremmed
Vil
I
gjøre godt igjen en social Uret
eg derfor kaste Eders Ungdoms Vreve
ipaa den Vagt, hvis Skaaler er saa ulige
belastet med den lykkeliges Lsd og den-
Verdens arveløse?
Iler
I
afsted -for at sætte Toleran
cen og den menneflelige Aands Uafhæn
gighed i HøisLdet, vil
I
pibe ud en eller
anden Särling, som har foresat sig at
iføre Eders opvakte Hoder tilbage til tid
ligere Indflrænkethed, idet han erklærer
Videnskaben bankerot?
Iler
I
afsted for under en Frafaldens
-og Skinhelligs Vinduer at proklamere
«Eders urokkelige Tro paa Fremtiden,
Paa det kommende Aarhundrede, som
derfor for Retfærdighedens og Kjærlig
Hedens Skyld stal bringe Fred paa Jor
den?
Ak nei! Intet af dette. Vi er paa
Benene for at haane en graanet Mand,
«en Mand, forn efter et langt Stos ærlige
Arbeide, har indbildt sig, ät han ustraf
tet kunde forsvare en god Sag, som kun
«er besjälet af det pnste at Raffe Lys og
chringe en Vildfarelse ud af Verden
4il 26re for bet franske Fædreland!
O, medens jeg enonu var ung, var
qeg Vidne til, hvorledes Quartier Latin
gjenlød af Ungdommens stolteste Fölel-,
eser, af Kjærlighed tit Frihed, af Had
anod den brutale Magt, som ikke skanner
•Hoder og kneblede Stander. Under Kej
serriget var jeg med, hvor Studenterne
•gjorde ärlig Opposition, undertiden en
dog uden Grund,men altid i Overmaal
•af Begeistring for Menneskehedens Be
«frielfe. Dengang peb man ud de i Tui
4erierne afholdte Forfattere, og behand
lede de Professorer flet, om i sine Fore
drag indtog en tvetydigHoldning kart,
-Horvede sig mod enhver, der traadte i
Marken for «andeligt Tilbageskridt og
Voldsherredømme. I den daoärende
akademiske Ungdom brattdte den helltge
Ild, den ftjonne, taabelige tyveaars
Drøm, i hvilken hvert Haab allerede sy
fnes opfyldt, og Morgendagens Triumf
tear det opnaeede Maal.
Og naar man søger videre i disse
-Sdle Lidenskabers Historie, for hvilken
»en akademiske Ungdom reiste sig saa vil
man altid finde, at den var oprørt over
Utretten, at den forsvarede de elendige,
Forladte, og Forfulgte Kampen mod
it« Grusomme og Mægtige. Den de
anonftrerede tilbedste for de undertrykkede
Folk, for Polen og Gräkenland, der
.overtog Forsvaret for alle dem, der led
»og døde under en eller flere Despoters
chrutale Herredømme. Naar det hed:
'«QuartierLatin har taget sig af Sagen",
kunde man være fikter paa, at det var
eet Udbrud af flammende ungdommelig
Retskjærlighed, som uden Hensyn fuld af
Begeistring gjorde det, som Hjertet bød.
Og alt dette brød ud af sig selv lig en
Zlod, som pludselig stiger over fine
Bredder.
Jeg ved meget vel, at nutildags blir
«fremholdt, at Fædrelandet er i Fare,
Frankrige bltr udleveret til Fienden as
•en Bande Forridere. Men jeg spør,
heS hvem man Hal søge ester en klar
Forstaaelse af Stillingen, føqe den na
stoturlige Følelse for Sandhed og Ret,
.4m ikke hos de unge Mænd, som vokser
lep for det offentlige Ltv, hos hvem Fot'
musten endnu ikke fluide være fordunk
let?
At Politikere, fördärvet gjennem aa
Jtelange Intriger, at Journalister, gjort
sttjikre ved sit Kalds gaier, hengir sig til
te flamløseste Løgne eg kan binde Dine
ate til for den blændende Klarhed det
-saa sig forklare men I, Ungdommen,
I
-maatte vel väre meget fördärvet, om ikke
EdetS Letsind og naturlige Aabmhed,
»mrtnget of de utroligste Vildfarelser,
-skulde besinde sig og finde den rette Vei,
som ligger klar og lys belyst af Wrlig
-hedens fulde Dagslys'!
Sagen er meget enkel. En Officer
er dømt, og ingen tænker paa betvivle,
«et hans Dommere har handlet i god Tro.
De har dømt ham efter bedste Overbe
:»t8ning og Sammvittighed paa Beviser,
vdc holdt for tilladelige.. Da duttet en
Dag op en Tvivl, snatt hoS en, snart
hos en anden. Disse lommer tiistut til
ben Overbevisning, at et af Beviserne,
og netop det vigtigste, ihvert Fald det
eneste, som det er en KiendSgjerning at
Dommerne har støttet sig til, falskelig
er bleven den dømte tilsendt, ja sogar,
at dette Skriftstykke utvivlsomt skriver
sig fra en andens Haand. Denne an
den blev arresteret og af den døm«
tes Broder anklaget, som Pligten bød
ham. Paa denne Maade fremtvinges
en ny Proces, førend der gaaes i Gang
med at fremtvinge en Revision af den
første, som følge paa Grundlag of Dom
men i den andenProceS. Er ikke alt det
te fuldstændigt klart, rigtigt og forn»f
tiflt?
Hvordan kan man tale om et fort
Komplot til Befrielse af en Forræd
der?
Bi negter ikke, at en Forræder er der
vi vil tun, at den skyldige og ikke den
uskyldige skal böde for Forbrydelsen!
Eders Forræder vil vi ikke tage fra
Eder, vi vil kun vise Eder den Rigtige.
Skulde ikke lidt sund Mennestefor
stand være not til at forstua det? Af
hvilke Bevæggrunde lar de Mcind sig
lede, som vil Revision as Dreyfus-Pro
cessen
Lad bog ben taabelige Antisemitis
me fare. font i sin vilde Forblindelse, i
alt kun fer et Jøbekomplot, ffcm ved
Hjälp cf fine Pence vil faa en Kristen
kastet i Fangehullet istedetfor en Jöde.
Disse Grunde holder ikke stik, de er for
utrolige og umulige samvittighedsfulde
Mennester sælger ikke sin Overbevisning
for al Verdens Guld. Man moa me
get mere komme tilbage til Kjendsgjer
ningerne, som udvikler fig langsomt, men
ikke lar fig overvinde af nogen retslig
Feiltagelse.
Sagen er netop den: en falsk Dom
er gaat ud i Verden famvittighedsulde
Mænd er fundet,har sluttet sig'sammen,
arbeider for Sogen med stigende Iver
og fötter sine Formuer og fit Liv paa
Spil, kutt for'at Retfärdigheden flal ske
Fyldest!
En anden Forklaring gives der ikke,
alt andet er kun Udgydelser af politiske
oq religiøse Lidenskaber, kun en over
strømmende Flod af Mistænkeliggø
relse og Uret.
Alligevel vilde Ungdommen stoa der
retfardiggjort, naar dens Idealer om
Humanitet og Ret om kun for ct
Øiefcli! truedes med at fordunkles!
I
Møde den 4de Der. har det franske
Kammer bedækket fig med Skjænfel, da
det antog den Dagsorden.
„At brändemärke Anførerne for bet
foragtelige Felttog, som foruroliger ben
offentlige Samvittighet»".
Jeg siger bet uben Sky for be kom
mende Slagter, fom, bet hoaber jeg,
vil læse mig: det Votum er »värdigt
for vort adle gäbrelanb, og Ordene
vil bli en uudslettelig Plet paa det,
„tinførerne"det et de retsindede og tapre
Mænd, fom antagende en falsk Dom er
udtalt, nævner den med sit rette Navn,
Mand, som er of den patriotiske Over
bevisning, at en stor Nation, som lar en
Uskyldig martres tildøde, selv er dømt.
„Det foragtelige Felttog", det er Nød
skriget efter Sandhed og Ret, fom de
Mænb ubftøber, der tneb sin
Haardnakkethed vil opnoa, at Frankrige
for den Verden, som ser paa os, bitt
det Frankrige, som et født i Frihed, og
som vil øve Ret. Med dette Votum
har Kammeret begaaet ett Forbrydelse,
fordi derved vor studerende Ungdom et
smittet, forblitibet og forvirret i fine
Begreber, og foroilbet raser gjennem
Gaderne, demonstrende mod alt høit,
ædelt og guddommeligt Mennesket,
noget vi endnu tile hat oplevet Side
stykke til.
I
Senatets Møde ben 7de December
hat man talt om Scheuret KestnerS
Tilintetgjørelse. Soavel hans Hjertes
som hans Själs. Jeg tan leven be fo
restille mig hans Angst og Pine, ba han
rundt omkring sig ser falde,hvad han hor
elsket af vor Republik, alt hvad han i sit
Livs ærlige Kamp har været med paa
at erobre, i første Række Frihed,Mands
dyd og SErbarhed, Frimodighed og
Overbevigningstro.
Han er en af de sidste af fin topre
Generation! Under Kejserriget har han
erfaret, hvod bet vil fi, naar et Folk er
underkastet en Mands Autoritet, og han
staar i feberagtig Utaalmodtghed med
knebet Mund overfor Justisens Rets
nægtelser. Han faa dengang med blø
dende Hjerte vore Nederlag og hat er«
kjendt Aarfagerne, som ikke vor andre
den despotisle Forbindelse og Svaghed.
Senere har han hørt til dem, som for
standigst har arbeidet for atter at hæve
Fædrelandet efter Faldet og gjenvinde
bets agtede Stilling i Europa.1 Han
stammet fra »or RepublitS Kamptid,han
-"5
r& Ay
•w
$,,v
»-»tzttOger,«, ZLtr«dag «de Mars. W98
lunbe mene, at et godt og varigt Vært
vat fuldendt, efter at Despotismen var
forjaget og Friheden erobret, fremfor
alt ben Frihed, fom tillader enhver polt
tist sindet at virke under fuld Toleranse
af anderledes sindede.
Javel! Alt dette kunde været op
naaet, men alt er paa engang forsvun
det! Udenom ham og indeni ham er alt
gaaet i Knas. At stille sig i Sanbhe
dettS Tjeneste er en Forbrydelse. De
stratneste Despotisme er venbt tilbage,
den haatbefte Knebel ligger atter paa
Læberne. Ille en Cæsars Fob träber
paa ben offentlige Samvittighet» nei, et
helt Parlament erklarer bent for fredløse,
fom opflammes af et lidenskabeligt For
langende efter Ret. Munder tør main
itle lutte op! Grove Næver lukker de
res Læber, fom vil Sandhed, man hid
ser Massen op, for at den stal bringe be
enkelte til Taushed. Endnu er aldrig
organiseret og udøvet en faa uhyre Un
dertrykkelse af det frte yrd. Og under
denne flammelige Terroismes Herre
dømme blir be tapreste Mfinb feige, in
gen tør si, hvab han tænker, af Frygt
for at stemples som en bestukket Forræ
der. De faa ärlig blevne Aviser ligger
paa Bugen for sine Lasere, font tilslut
over alle bisse taabelige Historier er blit
uklare.
Jeg tror, intet Folk har nogensinde
giennemleoet saa urolige skjænselsfuldc
Tider, saa forlige for dets sunde F?r
nuft og Værdighed, fom vi nu!
Det er virkelig sandt, Scheurer-Kest
ners store og gode Fortid har maattet
synke i Dybet. Naar han endnu tror
paa Menneskenes Godhed og Retsind,
faa kan det tun fortlares af hans urokke
lige Optimisme. I
sets Uger har man
daglig truttet ham gjennem Smudset,
tun for at beflelke hans SEre og forat
tnuse hans Alders Glæde, at være ret
sindig, Der gives for en Mand af
2®te ingen fmerteligereFølelfe end at taa
le et Martyrium for fin Retskaffenheds
Skyld. Man dræber i denne Mand
Troen paa Morgendagen, man forgifter
hans Haab, og naar han dør, kan han
ftgf: Det er forbi, det blir intet tilba
ge, alt godt, jeg gjorde, forsvindet med
mig. Dyden er tun et tomt Skal.
Verden er sort og tom. En Haan af
Fædrelandskærligheden er det, at man
er udsøgt sig denne Mand, ham, som er
den sidste Repræsentant for Elsas-Loth
ringen! Han flal være en Besluttet,
en Forræder, en Fornærmer af Armen.
Han, hvis Navn fluide ha været nol til
at fjerne ZEngstelfe, enhver Forargelse!
Uden Tvivl var han, da han overtog den
vanskelige Rolle som Retfärdighedens
Fortjæmper, saa naiv at tro, at hans
Egenflab som Elasser, hans Ry som
vorm Patriot fluide garantere hons
Udtalelser. Naar han gjorde denne
Sag til sin, maatte man da ikke sige sig
selv, dens hurtige Beslutning tog han,
fordi det syntes ham nødvendigt for Ar
meens og Fædrelandets 96re
Forsøg tun at toæle Sandheden, jag
lun Justisen paa Dør, og
I flal se os
snart udleveret til Europas Spot, og
Frankrige stillet paa den sidste Plads
blandt Nationerne.
Jeg ved meget vel, at nogle unge
Mennesker ilte representeret hele Ung
dommen, og at hundrede Gadeløbere
gjør mere Larm end titusen Arbeidere,
som er flittige ved sit Arbeide men er
ikte hundre Xumultuanter alt fot meget,
og hvittet sørgeligt Tegn er det itle, at
en faadan Bevagelse, saa liden den end
er, lan opstaa i dette Øteblil i „Quartier
Latin"!
De unge Mænd er Antisemiter, faa«
dant noget gives der? itte fondt? Der
eisisteret faktisk unge Hoder, unge Ge
mytter, som er angrebet af benne Gift!
Hvilken Ulykke, hvilken Fare for bet be
gyndende 20de Aarhundrede! Et hun
drede Aar efter Proklamationen af Men
neskerettighederne, hundrede Aar efter
den højeste Alt af Toleranse og Befriel
se, vender vi tilboge til Religionskrige
ne, til den afskyeligste og dummeste Fa*
natisme! Det lod sig endnu forftaa
ho8 visse Personer, som har en Rolle at
spille, en Stilling at to vore paa, som
vil tilfredsstille sin umættelige SErgjär
rtghed, men ilte hoS unge MSnd, der
studerer og flal udfolde Retten og F"'
heden faa tindrende klor, fom vi mente
den skulde lyse i näste Aarhundrede! I
er de ventende Hjdlpere, og naar
I
idag
bekjender Eder som Antisemiter, saa be*
tyt det intet andet, end at
I
vil begynde
Aarhundredet meb en Mafalre paa Jø
derne, forbi disse Medborgere tilhører
en anben Tro en fljøn Ouverture i
Sigte for Gjennemsørelsen of vore
Drømme om Lighed og Broderskab!
Naar Ungdommen virlelig vat naaet
saa langt, maatte man tilhylle fit Hoved
og forsage paa ethvert Haab om Men.
nestenes Lykke!
O, Ungdom, Ungdom, jeg bønfalder
dig, tænl paa de store Opgaver,som ven*
ter paa dig!
Dit er Fremtidens Bärk, du vil give
det næste Aarhundrede nye Love, som
efter vor faste Overbevisning vil løse
Problemet om Sandhed og Lighed. Bi
gamle lar en stor MoSfe af vort For
arbeide tilbage for dig, lanfle en Mäng
de Modsigelser, og Uklarheder, men sik
kerlig de lidenskabeligste Bestræbelser ef
ter Oplysning, som et Aarhundrede no
gensinde har stuttet med, ot lar tilbage
de ærefuldeste og tilforladeligste Beviser
derpoa, og Fundamenterne til den store
Bygning for Videnflaben, som du til
din egen SEre og Lykke flal bygge op!
Vi retter ingen anden Bøn til dig, end
at du maa väre endnu bedre og over
träffe os i at høiagte et godt anvendt
Ltv ved en tro Hengivelse til detArbeide,
som bringer Menneflene og Jorden Vel
signelse. Da vil bu høste Overmaal af
Glæde og beskinnes af Lykkens Sol.
Vi vil gjerne gi dig vor Plads og vor
Glæde over at tunne forsvinde, for i den
stille Dødens Sovn at hvile ud efter
fuldbragt Arbeide, naar vi bare ved. at
du fortsätter vort Värk og virkeliggjør
oore Drømme.
O, Ungdom, Unzdam/ husk de Lidel
ser, bine Fædre har udholdt, de frygte
lige Kampe, i hvilke de maatte seire for
at erobre Friheden, som du idag glæder
dig ved. Naar bu idag søler big fri,
naar bu efter Behag kan gaa og tomme,
fan udtale dine Tanter giennem Pressen,
har en Mening og kan gt den offentlig
Udtryk, faa har du dine Fædres Intelli
gens og Blod at takke for alt det. I
Inglinge, I
er ikke födt under Volds
herredömme, I ved ikke, hvad det vil
sige hver Morgen ved Opvaognen ot
føle Herflerfoden paa Nakken. I
har
ikke havt det nødig at flygte for Dikta
torens Sværd, for den flette Justis's
falske Vægt. Tak derfor Ebets Fädre,
og vär ikke saa forbryders? at raabe frem
Løgnen og slutte Broderflab meb ben
brutale Magt, ben fanatiske Intolerance
og den umættelige Havesyge. Diktatu
rens Tider er forbi!
O, Ungbom, Ungbom, stræv altid
efter Netfärbigheb! Naar Retfärdig
hedens Tanke forduntler sig i dig, vil
bu være ubfat for alle Forer. Jeg me
ner itte vore Lovbøgers Retfærdighed,
som tun flal garantere det sociale Baanb.
Naturlig maa disse respekteres, men ber
gives et høtere Begreb om Retfärbigheb,
fom gaar ud paa, at ingen menneskelig
Dom er ufeilbar, og font tillader Mulig
heden af en falsi Dom, uben deri at finbe
FornStrnelfe mob Dommerne. Er det
kanske et Eventyr, fom flal opflamme
Eders Kjærlighed til Retten? Hvem
stal reise sig for den ffellige Ret, om itte
I, fom endnu staar fjern fro Interesse,
Kampe og Perfoner, I, hvis Beslutnin
ger endnu er frie, ilte blotstilles af buutle
hensigter, I, som ko« tale ud af et rent
Hjerte og Sind?
O, Ungdom, vær menneflelig og ædel
finbet! Selv ont vi tar feil, faa følg
os, naar tit siger dig, at en Uskyldig lider
en slræltelig Straf, og vort oprevne
Hjerte brister as Kummer. Om man
tun et Øieblil medgir Muligheden af en
Feiltagelse, saa tryrnper Brystet sig sam
men ved Tanten paa den frygtelige
Straf, og Ørnene strømmet over af
Taaret. Ganfle vist. Slavevogterne
blir ufølsomme men I,
fom
I, som endnu
har Taaret, skulde for hver Ulykkelig ha
Medlidenhed og' Fotstaaelse. Hvorfor
drømmer
I
ilte denne ridderlige Drøm,
naar det hanbles om en af Hadet Inuget
Martyr, som maa forsvares og befries?
Hvem andre enb
I flal paatage sig
denne høte Opgave, styrte sig den far
lige Kamp, og i den ideale Retfärbtgheds
Navn byde hele Foliet Stangen?
Og er bet egentlig ikte en Skam for
Eder Ynglinge, at det er de gamle Folk.
fom begeistres, og i Eders Sted begaar
Taabelighebet?
Hvor stal I
hen, I
ringe Mænd,
hvorhen
I
Studenter, som iler gjennem
Goderne udstøbende Vredesslrig, og med
UngdomSfrtflheden og tyve AateneS
Haab viser sig midt i Partiernes Træt
te?
Vt iler til Menneskelighed, til Sanb
hed og. Retfærdighed 1
Smaa Midler ofte forhindrer store
Ulciligheder. De Witt's LittlJ
Early Risers er meget smaa Piller i
Størrelse, men er meget virksomme i
at
forhindre de mest voldsomme Lever- og
Mavefygdomme. De turerer Forstop
pelse! og Hovedpine og ^regulerer Ind«
boldene. Mortenfon & Co.
Vtøøttite« paa Rodhnggeren kun il. for
Sargangen.
Subskriptionsindbydelse
va a
religiøst liberalt MaanebSf rtf af
T. 6. Mandt Double-Bar
Fabrikeres i 18 forftjcligt ©tørrelser,
fra 1060 til 6000 Punds Bæreevne.
ft i
i
ø e 3f«tt f»
«.
Ublommer i Kristiania og Snbflriptionsprifen ml blive $1.25 betett
Forslud. Subskription modtages hos
f&atl K. Jensen,
803,11 Ave. S. Minneapolis, Minn.
Med en 8000 Punds Spring
paa en tom Vogn, fjører ett
Mand lige faa behagelig som
i en Buggy.
Den udfylder
et
længe følt Savn for en
endnu er opfundne.
Vi fabrikerer ogsaa
Fabrikanter af de berømte T. G. Mandt
V-gne, «uggies og Städer.
Snerige,
2,656 Jordemødre, fom er uder
aminerede, findes der i Sverige. 31897
udexamineredes 106.
Ogsaa Aftonbladet i Stock­
holm udtaler sig imod, at Kronprinsen
faar de 50,000 Kr. i Paalæg i sinGage.
Det er altsaa ikke med paa Forhaanelfen
mod Norge.
En hel Vognladning Smaabørn
ankom forleben Dag fro det offentlige
Barnehjem i Stockholm til Vexiø i Sve
rige. De skulde der finde fine Foster
foraldre.
Det rene Flag. Trelleborg Iste
Febrnar. I „Trelleborgs Allehanda"
læses idag følgende Artikel: Byens
Havnearbeidere har negtet at losse den
norske Damper,,Ceres" af Bergen,Kapt
Knutsen, fordiDamperen førte rent norsk
Flag. Først da Flaget efter Havne
kapteinens Anmodning var strøget —tog
Losningen stu Begyndelse.
I gamle Stockholm, d. v. f. i
Byen mellem Broerne, findeS i en vis
Gade to ligeoverfor hverandre boende
Restauratører, som er starke Konkurren
ter. En Dag traadte ind i den ene Re
stauration en ung, velklædt Mand, font
bad om at faa tale med Verten. Han
ønskede at li indakkorderet i Maden pr.
Maaneb.
Men, tilføiede han efter at ha opgit
sit Navn, jeg vil først navne, at naar
jeg en Dag spiser Frokost, faa spiser jeg
ikke Middag eller Aftensmad, og naar
jeg spiser Middag, spiser jeg ikke Frokost
eller Aftensmad, og naar jeg fuperer,
spiser jeg ikke Frokost eller Middag. Jeg
vil derfor vide den allernøiefte Pris.
Under faadanne Forhold, soar te Sår
len, blir det bare femten Kroner i Maa
neden. Dermed var ©jästen tilfreds øg
gik straks tilFrokostbordet.fom hangjorde
alHäder,kom fiden og fpisleMibdag med
god Appetit og aabenbarede fig ogsaa
ved Superen. Saalebes fortsattes
som et tungt Læs. De hænger paa svingende Shackles paa begge
Bolster«. Med Loes lostes Boxen 2 tu 2% Tomme: uden Lo-s 5 Tommer. Med
Sprmge er et Lcrs en Trediedel lettere at trætte og Vognen vil vare dobbelt saa
Spis­
ningen Dag efter Dag i flere Uger, uden
at Gjesten gjorde Mine til at betale,
hvorfor Vårten en Dag kaldte ham til*
fide og anholdt om Betaling.
„Vor Overenskomst var jo, at De
fluide betale pr. Maaned, fa han, og nu
har vi den anden November."
Javist, svarte Gjesten, det er fandt, og
tog frem femten Kroner, fom han gav lit
Verten.
Det er ikke nok, mente imidlertid den
anden, De har jo spist Frokost, Middag
og Aften hver Dag.
Jeg holder paa vor Aftale, afbrød
Gjesten, Hr. Restauratoren kan vel be
gribe, at naar jeg spiser Frokost, saa
spiser jeg ikke Middag, og naar jeg spi
ser Middag, saa spiser jeg ikke Frokost
eller Aftensmad. Den Sag er jo sole
klar. Eller hvad?"
Vor Restauratør,' fom i ParentheS
sagt er af en meget jovial Natur, bed fig
i Læben, klappede fin Gjest paa Skul
deren og svarede leende:
Nu vel, vi lar alt vLre gjemt meq
da flal De ogfaa love mig at gaa over
Gaden og gjøre den famine Manøvre HoS
min Konkurrent."
„Med største gornøtelfe skulde jeg
gjøre det, hvis jeg itte allerede havde
W^N 8*1
3
art
(Patented July 7, '96—others pending.)
er lige
Disse Bolster Springe har været suldfiendig prøvet, og har vist sig at være be bedste
De
er fuldstendig
garanteret.
a
@tl nt) Opdagelse paa Sægebtbentfnbcnå
Omraabe for Behandling as kroniske, ncropie og
on bre Sygdomme saasom Gigt, Udslet, Saar
og Bylder, samt private Sygdomme
m. m. foraarfaget »eb urent Slub. I alle ben
Slags Iilfælbe vil tii gar.mtere suldstirndig Hel
bredelse veb benne »nbcrsulbe Behanb'lings
rnnabe. Vi har i en SJlætfe af Aar gjort disse
Sygbomme til cn Specialitet, og da bitte er ben
eneste Institution, ber er i Besiddelse af benne
udvortes Kur-Melhobe, kan vi derfor kurere,
hvor anbre har feilet.
Land! Satt» Land!
EhriS Johnson Har Land tilsalgs i
alle Towns i Otter Tail og omliggende
Eountier, er Agent for N. P. R. R.
Co. Land, fom han fælger meget billigt
ligefaa Farme paa Crop Betaling, sSl
ger Billetter til og fra Amerika meb
alle Dampskibsselskaber, Sejler paa
Europa fælges, aistags 11. S. Land
Office Forretninger udføres, Homesteads
udstedes, final proofs udfærdiges. Kom
og fe mig, real Behandling.
KW
-I
saa elastisk
ro­
Sider ef
di»se
længe.
teret i 8 Størrelser,
til 4000 Pund» Beereelwe.
Denne sidder mellem Bolsteren og
Box'en, og løfter Box'en med La»
3 4 Tommer, uden Lces 7 Tommer.
Den arbeider ester samme Princip, og
adjusts itself i Forhold til Læsse«
Tyngde, og er solgt paa samme Ba
rant,. Ingen Vogn bøt bruges «bes
en af disse Bolster-Springe.
For Priser o» videre Underretning otrets«
spist der en Maaned,eg det just var han,
fom fendte mig hid", fa det unge Mad*
qent og' forfoandt med et høfligt Buk.
En ny Opvagelse.
Jfct Sflr: mn.ee Tanv-Acembrudtt.
V. gammelt og vetprövct åiägtmibbefc
MRS
WINSL0W 8 SuOIHInG
ti ud e
i,
SVRUPttble»
nitti i u lb o en Held. Bet ber»«
liger Samel, #b j#t (Summerne, stil»
ter ol 6 mot le, helbreder Vind-Kolik og c*
bet bedsteMiobelmob Diarrhve. ©algesaf*pete*
lete i enhve» Del as Verben. ®ae paa at forlange
Mn. Whitlow's Soothing Syrup, og taa tages
tnben Slagl. twll gfMflM»
9tot skeByger.
Efter Lykken. 0.40
Fiendens Faldgruber. 0.50
Fred. Gjældsgaard. 0.60
Nybyggere. 0.80
St. HanS Fest. 0.80
Norfle Bygdesagn. (8. Daae). 0.20
Guldmageren. 0.60
Arbeidets Riddere. 0.10
Lodfen og haus Hustru. 0.50
En Saloonkeepers Datter. 0.50
Haingdal og Hallingen .88
Kirk Mollen
redefor Forretning.
Bi er nu rede til at udføre al Slag»
SRøllearbeide for Farmerne. Feed
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel laves nu hver Dag. Tilfreds
hed med Arbeidet garanteres, og alt. A
beide udføres promt.
t|Q aWeskEasy. i—
W

der et let
Bolster Spring, der
Crank Bolster Spring
T. G. Mandt Single-Bar Bolster Spring, „„i,
Al ftorefuonbancc besvares prompt. Send
for Sp»rgsmaalsliste og vedlæg Stamps.
Adresser: 88. H. Arthur, M. O., Sec'y.
Cosmopolitan Pnyslclan's Dispensary,
1204 Masonic Temple, Chicago.
The T. Q. J*larvdt Vehicle Go,
8TOUQHTON. WW.
Chris Johnson,
Fergus Falls, Minn.
net brugt i ooer nu Ha raf 3)U 1 i o it t* ef
Dtøbrt, for berei Oøiaunbct Tun d-Fre«»
Send Ordres ttl
Rodtxttsseren,
Fergus FallS Mm».
A. H. Kirk.
•Bl EJ N. ItMfck I» main »I« »'week «wy. WiWei
wBW H^milUlMinMitbMwrUaiM
w. a»»de»y«Qrse*«*iey wmy- ItwHlkateyNrlaiaMt
åeliMku. Wrtta MwTTh «a mhaWs
iiÉSiWtr»! MTti ry »nm*

xml | txt