Newspaper Page Text
I i b' i. i tf WD w i K En Bondes Fortälling om (Af Erckmann Chatrian.) (Fortsat fra forrige Nr.) "Lad oS lägge os Michael: lad os forsöge at sove. I morgen meget tidlig bil jeg gaa og se. Han maa under strive, førbi vi har lovet bet." Han gik op Stigen, og jeg klædte mig af, da vi hørte nv get komme fra den ene Side mod vor Hytte, gjennem en liden Have-Allee. For kom ned igjen og sagde: "Det er Nicho las." Han aabnede SDøren, men istedetfor min Broder, saa »i lille Jean Rotte kom ind ganske bleg. Og han sagde: "Hør, da maa ikke bli forskrækket, men en Ulykke har tilstødt big." "Hvad er det?" spurgte Far i Räbsel. "Din Nicholas er i Byarresten, han har næsten dræbt Pore Jerome af ben kongelige Tyske, med et Ølkrus. Jeg sagde ham hele Tiden. Begi big! Gjør som jeg, jeg har drukket paa Rekruternes Pung i tre Aar be ønsker alle at fange mig, men jeg underskriver tkke, lader dem betole, men aldrig skriver." "O, min Gud, min Gud," græd Far, "skal alle Ulykker «mme os?" Jeg kunde ikke holde mig oppe længere men satte mig neb i Hjørnet af Gruen. Mor tom op, alle anbre vaagnebe. "Hoab har han underskrevet?" "5tg os hvad? Men |an kunde ikke underskrive, fordi vi havde lovet det til Josse hav kunde ikke underskrive mere." "Hvad er bet, bu vil?" sagbe Jean Rotte. "Det er tkke hanS Feil, heller ikke min: vi havbe drukket formeget! Rekru terne bilde have ham til at unberftrive, jeg blinkede til ham,at han ikke fluide gjøre det men han var blinddrukken han for stod ikke længere. Endelig maotte jeg gaa ub et Minut, og da jeg kom inb igjen, havde han underskrevet. Korporalen havde allerede stukket Papirerne i fiomnlen leenbe. Siden drog jeg Nicholas ud i Kjøkkenet og sagde ttl ham: Du har under drevet, men du vil ikte faa 12 Louis, du bil faa 100 Livres, du lod ham sange dig. Saa gik han ind som en Vild og fortæller de andre, at Papirerne fluide rives op: Korporalen ler ham Ansigtet hvad flal jeg fortäfle dig Din Ni Holas har flaat alttng ud fra Top til Pund han tog Kor poralen og Veteran i N ikten. Alting rystede i Barakken, alt faldt ned. De gamle Kvinder streg paa Bagten. Jeg var Sag Bordet mod Væggen jeg tunde ilte gjnre noget, kunde ikke slippe bort. Jerome havde draget fin Sabel og Nicho JaS havde taget et Krus og givet ham et Slag i Hovedet saa Jhearbt, at Kruset gik i tusen Stykker, og at Uslingen af den longelige Tyske strålte sig ub i fin fulde Længde ved Siben af ben »altede Ovn, mens Flasker, Glas og ffirug rullede om alle steds. Vagten kom netop til Døren, og jeg havbe blot Tid til at sno mig runbt Bordet og tomme ub Bagdøren ud paa Synagogegaden. Svingende runbt Hjørnet saa jeg Nicholas og Vagten runbt ham nar Buen. Martet Hall var fuld at Kolk ingen lunde lomme nær. Nogle sagde, Korporalen 8or næsten død. Men han fluide ilke have draget sin Sabel Nicholas lunde itle lade sig dræbe heller. Jerome er Skyld i alt jeg vil sværge paa det, om jeg Mir tilkaldt han er Skyld i alt." z Medens Rotte fortalte, stod vi der som Foll, beter ramte af et Skred. Vi sagde intet, vi kunde ikke sige noget. Kun ttaar Mor håvede begge sine Arme, begyndte vore Taarer at strømme nedad vore Kinder. Det er et af de tyngste Slag jeg hufter vi var ikke Blot ruineret, men Nicholas var gängset ieöuben. Hvis Byportene ikke havde varet lukket, vilde Far have gioet bib med bet samme men han var nøbt til at vente til Morgenen i Fortvilelse. Naboerne, som havbe gaat, tilsengs, stob op igjen, ba de hørte os gtäbe be tom inb, den ene efter ben anden. Jean Rotte fortalte bent ben samme Historie. Og vi vedblev at fidbe paa vor gamle Kasse, hvori vi havde Kjæppene, med Hände:ne mellem Knæerne og græd. O, be Rige tjenber ikke Ulykke nei, alt falder paa de Fattige, alt er imod dem. Fra først af begyndte Mor at fljælde paa Nicholas, men prals esterpaa ynkedes hun over ham. Ved Daggry tog Far sin ©tot og vilde gaa olene, men jeg bab ham at vente, til Mester John stob op, ba han vilbe give os gode Naab og maafle kunbe gaa med os for at ud jevne Sagen. Bi ventede derfor til Kl. 5 da der gjordes op Jlb i Smedjen, og vi gik neb til MrtShuset. Mester John »at allerede oppe i Skjorteærmerne i den store Sal. Han blev meget forbauset over at se os, og ba jeg fortalte ham om Tildragelsen og bad ham at hjælpe os, var hans Vrede stor. "Hvad vil du hobe gjort ©agen?" sagde han. "Ebers Nicholas er en Svirregast og ben anben, mitt store Nar as tn Fatter er endnu værre. Hvad kan bli {jevnet ub? Alt vil gaa sin Gang. I ethbert Tilfælde vilde bet bebste, som tunde hænde nu, väte at se ebers raabbe ZEg paa benne Vei til hans Regimente, siden hatt var en saadatt Taabe, at han lunde narres ttl at hbærve fig paa den Maabe." Han havde ret, men Far græd og fäldte Taarer. Plud selig tog Gudfader paa fig sin prægtige Søndagssrakke, tog fut Stok og sagbe: "Lad os gaa! Du er en god Mand, at vi maa forsøge at hjælpe dig alligevel, om det er muligt. Men jeg har ikke meget Haab." Han fortalte fin Hustru, at vi vilde »«re tilbage Kl. .S, og gav Valentine nogle nogle Befalinger ved Smedjen. Og »i begav os paa Veien med ludende Hoveder. Underveis ud brød Mester John: "Hvad kan der gjøres? Han under flrev i Vidners Overvær holder fuldt Meal og syv Tommer over, solid som en Klippe lader de saadanne loader flippe, naar de bitr fanget? De blir be bebste Soldater, jo mtnbre Forstand de har, jo modigere er de. Vilde han have havt fit halvdårlige Hjemlov, om det var ikke for at faa Gutter fra Sandet i Fælden? Vilde de ikke have holdt ham, hvis han ikke bragte en eller to for det kongelige Tyske? Jeg ser ilte, hvad vi kan gjøte." Jo mere han talte, jo tristere blev vi. Dog, da vi var i Byen, tog Mester John Mod til og sagde: "Lad og først gaa til Hospitalet, jeg' tjenber ben gamle Opsynsmand, Zacques Pelletier vi flal faa Lov til at se min Fatter, og HvtS han vil give op Hbætvningspapiret, vil alt oSte vundet. jXab #8 torfXfle." Vi tom til Jnbgangen as bet gamle Hospital mellem Bastionerne af ben Franske Port og Krudthusporten. Mestet John drog i Klokkestrengen. hvor Vagten gaar op og ned Dag og Nat. tøn Sygepasser kom og aabnede, og Gudfader gik ind og bar frem bort Erinde. Vagten gik op og ned. Jeg og Far ISriede oS mod Mu ren og saa paa de gamle Vinduer i saaNan Modløshed, at du kan neppe forestille dig dit Ester et Kvarters Forlob kom Mester John tilbage ttl Døren og vinkede os til at komme op. Vagten lod os passere og vi gik ind i den store Korridor, derpaa op Troperne, som ledede op til øverste Etage. En Sygepasser gik op foran os. Der oppe aabnede han et Værelse ttl ben Side, hvor Jerome laa paa en liden Seng med Hovedet saa indbundet, at han kunde ikke bit gjenkjendt, om det ikke var for Näsen og Mu ftacherne.' Han reiste fig paa Albuen og saa frem under sin Bom itlbShætte vendende sit Hoved mob os. "Halloh, god Morgen, Jerome," sagde Mester John, "jeg har hørt om Ulykkestilfældet og er meget bedrøvet." Jerome svarede ikke han saa ikke joa stolt og lystig ild som to Dage før. "Ja bet var meget uheldigt," fortfatte Gudfoder, "du havde nær faat Hovebet kløvet, mén heldigvis vil det ikkr stade noget, Majoren sagde mig, bet var intet bu blir nøbt til at afholbe big fro Vin og Bränbetnn i fjorten Dage, og alt vil bit vel." (Snbtw foarebe ikke Jerome noget. Tilsibst saa han paa os og jagde: "I ønsker at spørge mig om neget, hvab er bet?" "Her er bet, Fætter, jeg er glab i at se, bu er ikke saa syg, som de sagde," ssarede Mester John. "Disse stakkels Ulykkelige tommer fra Baraques, de er Fader og Brödet af Nicholas." "Aal Aa!" flreg Kjältringen og lagde sig neb igjen. "Jeg sorflaar bet. De er her for at bebe mig at gibe op Hværv ningspapiret for ham! Men de kan skjære Halsen af paa mig først. O, bu Bandit.... Du vil kvarte Folk! O, du.. hvis jeg blot lunde faa big i mit Kompani, jeg skulde faa big til at træde en haord Vei." Han flar Tänder og vendte sig om og drog Lagenet over sig for ilte at fe os. "Nu, hør lidt, Jerome," bad Mestet John. "Gaa til Helbede," svarede Uslingen tilbage. Mester John bleb vred og sagbe: "Du vil ikte give op Papiret?" "Gaa og hæng big", var Svaret. sygepasseren befalede os at gaa, ba et Anfald as Vrede tunbe loæleham. Men før han gik, sagde Mestet John til ham: "Jeg ansaa big sor temmelig lavsindet,Fränbe, jeg an saa big som ben værste as de værste, ba du solgte din Fadets Okser og Vogn men nu fluide jeg like at se dig staa op, saa jeg kunde faa vafle ditte Øren det er hvad du et værd." Han vilde have sagt mere, men Sygpasseren drog ham ub og stængte Døren. Bi gik nebover Trapperne temmelig fortabte alt Hoob var borte. Da vi var komne udenfor, fagbe Mester John til oS: "I ser, at bet er spilbt Tid og Arbeide. Eders Nicholas vil uden Tvil bli Arresten, indtil Rekruterne gaar. Han faar betale Omkostningerne og det knuste Glostøi af sin Hyre, Du vil ingenting faa." Og pludselig tiltrods for vor ©otg udbrød han i Satter, faa han maatte tørke Taarerne af fine Dine, og sagde: "Det gjør ingen Forskjel nu, men han har endelig banket op den Frænde hvilken Næve! han har mættet ham med fine Knoer". Han lo faa hjerteligt, at vi tilsidst maatte le med. Og Far sagde: "Ja vor Nicholas er et godt Stykke. Den andre er sværere maafle, har grovere Ben men Nicholas har bedre Se ner." Bi o meget, men da Mester John forlod Byen, for øgedes vor Sorg. Vt gik for at fe Nicholas i Attesten. Han sad paa ett Bunke af Straa, og naar F« gräd, fagoe han til ham: "Hvad vil du gjøre? Det vat en Ulykke! Du bil intet faa, jeg bed det,'mett naar det kan ikke anderledes bære, tnaa vi taabe: Gud hav Barmhjertighed." Vi faa, han sørgede meget. Da vi stiltes, omfavnede vi og tysfebe hinanben han var bleg og bad om at se vore Brødre og Søstre. Men Mor vilde ikte tillade det. Tre Dage derefter reiste Nicholas for at gaa inb i bet longelige tyske Kavaleriregimente. Han sab paa ett Vogn med fem eller sets andre, som ogsoa havde slaas og sviret og ødelagt sine HvärvningSpenge. Dragoner af Marshasea red ved Siden. Jeg løb langs Vognen gräbettbe: "Farbel Nicholas. Farvel!" Han løftebe paa Hatten, og Taarerne stob i hanS Dine, ba han maatte forlade Landet, uden at nogen anden end jeg habbe taget Äffleb med ham. Saaban er Verdens Gang! Far maatte arbeide som altid for at leve, og Mor var sint paa ham. Siden sagbe hun bog altid: "Vor stakkels Nicho las! Jeg burde have tilgivet ham med bet samme. Han var saa gobhjertet." Det burbe hun have gjort uden Tvil. Men at sige |aa kunde ikke gjøre om noget han var ved sit Regimente Gar nisonen i Valenciennes i Flanderen, og vi maatie vente længe uben at faa høre fra ham. 7de Kapitel. Den dumme Streg af Nicholas vilde have holdt os i Elendighed i aarevis, om ikke Mester John havde ynkedes over os. Men den samme Dag, som min Broder teiste,sagde den gode Mand til mig, da han faa, hvor modløs jeg sad bag Ovnen: "Sørg tkke saa, Michael, jeg ved, at Aagerlat lett Robin har eber i fine Klør btne Forældre kan aldrig be tale ham, be et for fattige men bu flal betale det. Skjønt din Svendetid er ikke udløben, flal du dog faa fem LivreS pr. Moaned fra nu af. Du arbeider haardt jeg er tilfreds med din Opførsel." Han talte med Følelse. Mor Catherine og Nicole havde deres Øine fulde os Taarer og netop som jeg svarede ester et Piebliks Pause, halvt bedøvet: "O, Mester John, du gjør mere for os end en Koder," kom Chauvel ind med Marguerite og udbröd: "Ja det er prægtigt. Jeg holdt af dig, Mester John, mett nu årer jeg big!" Han.tog Gudfaders Hoand øg trykte ben. Derpaa lagde han Haanden paa min.Skuldre og sagde til migi (Fortsattes. Til en Kvinde. 'n ton Meratergaard.) °En Blomst, jeg senbet big Veninde Ifra bin Moders tause Grav Jeg ved, bu bvfiler ved bet Minde Naar Skovens Løv, er falden af. Jeg ved, der mindes svundne Dage, Da du ved hendes Side sad Den kommer aldrig mer tilbage, Den Tid, da du var ung og glab. Lab Tiben paa sin lette Vinge Kun flygte med vor Ungdomsdrøm, Lad ben for brudte Haab kun ringe! Og stanbse Livets friste Strøm. Vi eier dog, i (Sfteraaret En Minbeblomft, som falmer ei Den læger alt hbad den har saaret, Naar tro vi fulgte Pligtens Vei. Om Vennerne ei os tør folge Men flygter, som ben lette Sky Som Skummet paa urolig Bølge Der søger inb til Havnens Ly, Is flig er mange Bennet svage, De solger kun naar Lykken te'r, Men naar der tommer tunge Dage Da sindes ingen Bennet me'r. Gaa derfor fri din Vei olene Og lyt ei mer til Mængdens Larm! Om Stien dttt er fuld af Stene, Du eier noget i din Barm Et trofast Hjerte som mon banke For alt, hvad åbelt er paa Jord Og al ditt Gjerning, og din Tante, Stal matte dig i Pligtens Spor! Saa gjem den Blomst, jeg her dig sender Til Minde om en Moder øm Hun, som dig bar paa sine Hænder, Og kysset väk bin Taarestrøm. Naar Lixets Sol engang til Hvile Den synker trät, og sagte neb Da flal ben Blomst, itnob dig smile Og fljænke saaret Hjerte Fred. Vaarskyer. (Sif E. L. Mengshoel.) Kjælende, tirrende kysset min Kind hvislende, flirende oaarltge Bind. fladret om Slummet med solglade Drøm i Favn, leger faa lummerhed, ler ad mit Savn. Stønnende, sukkende svaier den nøgne groa Eg med sin vuggende Top mob bet siggtenbe Blaa vakt til foryngende Ltvshaab meb Knopper sntaa. Sagtelig syngenbe ensom jeg set berpaa. Stormens Sang fusenbe gjennem Krat tolker min Trang taus, forladt. Hvert et Vift af Vinben »aab gyber Gift i min Hjerterod. Længfelfyldt Luftning let, venlig og varm. Ovaler af Duftning mät bävenbe i mitt Barm, vækker til Liv og Haab længst svunbne Drøm. Bliv ba, o bliv og flab Anelse øm! Ak, nei! Sukket ei stanbse faar. Længselens Skygge gaar Vaarflyens Vei! Gjennem en Rist bet gyvende Groa varme Vift fra Solen naa, graahvtbe, grinende gliber be skinnende tømte Taaget staar jeg ber stirrende, døb, mens min irrende Drøm fra mig draget! Vingerne vege vristes ifra mig. Billeder blege, brustne fer paa mig, Kjenbsler, som svege, sagte henjager! Ei som Egen, haabefulb,' hilser jeg Legen i Solens Gulb. Hvælvets det vilde Blaa Hvile ei yder mig. Taagernes milde gtaa Tungfind ittbbyber mig. I Vemob, som Vinden voad, bringer mit Bryst, bringer paa Kinden tøraob—• det et min Lyst. DE EC 58 STATE ST., CHICAGO,III. Tabt Manddom, turlige Baner, udtømt Livskraft, Pollutio ner, forstyrrede Tanker. Afsky for Selskab, Tab af Energi, Aftagen i Bagt, Aarebrok Veneriske S»a»-mme, {«j» pert, Inflammation i Blæren og Testiklerne, er Wgen af urent Samleje. Vi skaffer ej allene sieblikkelig Lindring. men og fuldstændig Helbredelse. Alle Breve holdes hemmelige. Medicinen sendes pr Ex press faa, at Ingen kan vide, hvad det er. Fri Vor Husmedicin hurtigt og sikkert. Sendes pr Post. Leger bu tirrende lindt om min Kind, flygtige, flirende, ba årlige Vind! aldrig bu tipner mer Haab, som blev lagt Lm, naar et, hbad stivnet er længst i mit Sind. Ei kan bu læge Livshoab meb slukket Lyst. Ei kan bit kvæge Sabn i et lukket Bryst! Vindsalbne Kvist kastet fra ©tommen! Skjæbnens List leder os sammen. Begge en b-ukkm Gren, bisnet Vaarens Vinb, er bin Vcerbi og min blege Ben! Taus og forsagt, traurig forlegen giver, o Vaar, jeg Agt paa din ©jenflabermagt ok, ei min egen! Ak nei! Gloret ei mer tilside vil som Fvraarsflyer glide fra min Själ for varme, blibe Baorsolsmil! Kun de sorg jætte Minber begrædte fra mit trötte LibS April. Fra Kragnes, Min«. Til "Rodhuggerens" Venner! Jeg tror ikke at nogen hor strebet ifra Kragnes, fa- jeg vil prøve ot fenbe big nogle Nyheder. Her er mange Folk dette Township, og be fleste hor vätet her i nästen 20 Aar saa de er noksaa otU iaaenbe. Omtrent fire Femtedele er ©lanbmovere. Vt hat Postoffi-e, en Butik, to Elevatorer og en Smedje. Men det er lidt for nær Clay Coun ty's Saloon By tit at blive en stor By her. Moothead gjöt mange af vore Harmere til usle Drukkenbolte. Nogle af bisse opholber en Kirkemenighed bed Bussollo Riber hbot be byggebe en pen Itben Kirke isjor. Men b'n gamle mørke Religion sormoar endnu at holbe nogle gobe og tene Mennesker i sit Greb, ellers vilbe Kirken straks tabe sin Magt. SOet er ikke saa forligt, fom bet brugte at väre, at være libt frisindet. Skade kun, i at de yngre Folk ikke opretter noget bedre end Dankelag. En Dans engang imellem kan bære nok faa bra, men Folk kan ikke leve as bet. Äanbslivet blandt be unge her er temmelig lab, og mange folder for forskjellige Fristelser. En af vore bebste Kvinbet, en Enke, som hor tællet sine sytti Aor, gov en Dans for Nabolagets Börn og de fagbe, at bel var den bebste Morro i hele Ju len men ba be Smaa gik hjem, vat Klokken 2 om Morgenen, faa matt fer hbab Slags Eksempel be havbe faoet af be ZElbte. Dersom nogen i Hawley holder "Rod huggeten", vil jeg bebe bent stribe til Bladet fro ben Plobs. Om dette Brev ikke gaar i Kurben, vil jeg prøve iqjen, thi jeg agter at følge lidt af Hr. Mibtboe'8 Raab og øve mig i bet norske Sprog, endshønt jeg ikke er norsk selv. Haabet ot Redaktøren ret» ter paa mitte værste Feiler. 1 Amy eh ns. HvorleveS et Dett el Bi H(6t)brr et hundrede Dollars Belønning foret» hvert Tillcelde af ftciatth, der ittc Ian helbredes ved Hall'e Catarrh Care. I. Cheney dCo, Eev, Toledo, O, VI undertegnede har NendlF.J. Cheney i de sidste 16 Aar og tror, han er aldeles hoederlig i alle Horret ningS-TranSaktioner o« finansielt Stand Hi at ops Whole, ale Dniggisti, Toledo, O. Hall's Catarrh Cure tages indvendig oa virker direkte paa Blodetog Systemet» Slimhinder. Vrt» 1& pr. Flaske, ©ælgee ef eHe«potetw. étbwN terb filt li' Urgamle Lægetittaads. I 26 Aar beskjæftiget sig med Helbredelsen af Private, Nervöse og Kroniske Sygdomme. Tusinder af unge Mænd og Kvinder har ajenvundet sin Livskraft og er blevne frelste fra en altfor tidlig Grav samt har havt den Glæde at blive Forældre. ore og Impotens-Fplaeaf ungdommelige Uvaner og Overdrivelse 'ægteskabet De er maaske blot i det første Stadium, men husk paa, at De hurtigt nænner Dem det sidste. Lad ikke falsk Stolthed afholde Dem fra at søge Helbredelse. Mangen begavet ung Mand har ladet Sygdommen have frit Løb indtil Fortvivlelsen har berøvet ham Forstanden og Livet. Husk paa: Opsættelse er sarlig. ...... Konsultation. Skriv efter Spprgsmaalsliste. Husk paa, at vi garanterer att betale $500 for ethvert Tilfælde as privat Sygdom, som vi behandler uden at helbredx. Nansen Billedet. Pressens Udtalelser om Gustav» Holters Nansen Billede. Et ubmerket smukt Billede af F.Nan^ fen er bet, fom Xylograf Gustav Holter hat skaatet. Tegningen er blød og sirt» Trykken lys og klar. Billedet en et li» bet, prybeligt Stykke Arbeide. ("Landsbladet" sot 24. Aug. 9ff. Billebet er meget smukt nbført og Lig heden go ("Morgenbladet for 24. Aug. 96.X Det beltrufne og fortrinlige udførte Bil» lede gjør faabel Xylografen fom SSog^j trykferfirmoet )W.E.Fabricius & Ssn» ner) al Wre. ("Eibåvolb" for 24. Aug. 3896.) Eit gilt Nansen Billede, svært sin act sjaa til. "Den 17. Mai" for ZS.Aug. 96. Et prægtigt Nansen Portræt. ("£)reblabet," 25. Aug. Et obermaade smukt Portræt. ("Bestmar," 964 27. 96. y Det burde anskaffes til hver eneste Skolestue Landet over. ("Norsk Skoletidende," 5. @ep.96.) Nansens Nabit er nu paa alles Lab og bet er et gobt Tegn, at Stotdaad endnu kan begeistre men Hr. Gustav Holter har veb bet fint udførte Billede' villet bibrage fit til, at han ogfaa. kat» faa tomme til "be tufmb Hjem." Glæ deligt at man ikke behøver gaa til Ublan bet for at faa vakre Billeder. Akershus," l.@ep.9ti.)» Dette Billede er tilsalgs i"Robhugge ren"S Kontor for 50 Cent Stykket. og Tal garanteret at gjøre sea godt Sttrbeio» som nogen anben Maskine. Den indbefatter Simpelhed med Stanhaf tigbed, Hurtighed og Lethed at operere. Va rer længere foruden Udlæg af Reparation end nogen andeil SDiaffme, Har intet Blcek Belte at hindrc Operation. Den er pen, god, Ni- ckelbeslaaet, suldständig, og Fatt bruges ti alslags Typewriting. Lig en Trykkemaskine? giver den en skarp, rett Tryk. To til ti Af tryk kan tages. Hvemsomhelst intetigentr Person kan lære at operere den i to Dage. o e A e n e ø n s k e s For Pampleter skriv tä 853 —346Dearborn Str., Chicago, 111 SELF-TAUGHTstud?onhow?HORTHAND 1 agency ft |S Sv 60 YEARS' EXPERIENCi MARKS for S^rinKtia^mto. MUNN £GO^"b™*,"NBWYI BranchOffloevi» Bt,WMhln«ton.D.i \n\n bett frayske Revolution. Sioux Folls, S. D. 8de '93. KONTOR: Lige over for Masonic Temple. The Odell Type Writer. vil fjøbe ett ODELL TYPE WRITER meb 7s Lo gstave Odell Type Writer Co., Manual of P/ienography, by Benn PitmaT and jei'ome B. Howard. A perfect self-in ilr.icior. Over 355.000 sold. Thousands have mastered it so can you. Sold by all booksellers, or we will send it by mail, with the Phiwgraf'uc Reader and Fho7zogi'cjJiu u'/" ij.io': for THE BENH PITMAN SYSTEM us .n' .1 v years been the standard. Called. :y tin: U. S' liurcau of Education "The A'jicricsn Svstem." First prize, World's I iir. l'" 1111 ini'ormaiion with hints and helps 10 self-instructed students, free. THE PHONOGRAPHIC INSTITUTE CO., 222 W. 4th St., CINCINNATI, OHIO. Anyone sending a eket oh Md dM^Ptlonni anlokly ascertain our oirtnlon free whetBOT i Invention is probably Com™™«« tions strictly confldentW. HM^ibook sent free. Oldest TRADE, DESIGNS COPYRIGHTS 41 Patents taken through Munn Co. reeeifl tpecial notice, without cnarge, to the Scientific Hmerkaiu, A handsomely Ulustrstefl weekly.