Rodhuggeren. [volume], March 15, 1898, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
I
i
b'
i.
i
tf
WD
w
i K
En Bondes Fortälling
om
(Af Erckmann Chatrian.)
(Fortsat fra forrige Nr.)
"Lad oS lägge os Michael: lad os forsöge at sove. I
morgen meget tidlig bil jeg gaa og se. Han maa under strive,
førbi vi har lovet bet."
Han gik op Stigen, og jeg klædte mig af, da vi hørte nv
get komme fra den ene Side mod vor Hytte, gjennem en liden
Have-Allee. For kom ned igjen og sagde: "Det er Nicho
las." Han aabnede SDøren, men istedetfor min Broder, saa
»i lille Jean Rotte kom ind ganske bleg. Og han sagde:
"Hør, da maa ikke bli forskrækket, men en Ulykke har
tilstødt big."
"Hvad er det?" spurgte Far i Räbsel.
"Din Nicholas er i Byarresten, han har næsten dræbt
Pore Jerome af ben kongelige Tyske, med et Ølkrus. Jeg
sagde ham hele Tiden. Begi big! Gjør som jeg, jeg har
drukket paa Rekruternes Pung i tre Aar be ønsker alle at
fange mig, men jeg underskriver tkke, lader dem betole, men
aldrig skriver."
"O, min Gud, min Gud," græd Far, "skal alle Ulykker
«mme os?"
Jeg kunde ikke holde mig oppe længere men satte mig neb
i Hjørnet af Gruen. Mor tom op, alle anbre vaagnebe.
"Hoab har han underskrevet?" "5tg os hvad? Men
|an kunde ikke underskrive, fordi vi havde lovet det til Josse
hav kunde ikke underskrive mere."
"Hvad er bet, bu vil?" sagbe Jean Rotte. "Det er tkke
hanS Feil, heller ikke min: vi havbe drukket formeget! Rekru
terne bilde have ham til at unberftrive, jeg blinkede til ham,at
han ikke fluide gjøre det men han var blinddrukken han for
stod ikke længere. Endelig maotte jeg gaa ub et Minut, og
da jeg kom inb igjen, havde han underskrevet. Korporalen
havde allerede stukket Papirerne i fiomnlen leenbe. Siden drog
jeg Nicholas ud i Kjøkkenet og sagde ttl ham: Du har under
drevet, men du vil ikte faa 12 Louis, du bil faa 100 Livres,
du lod ham sange dig. Saa gik han ind som en Vild og
fortæller de andre, at Papirerne fluide rives op: Korporalen
ler ham Ansigtet hvad flal jeg fortäfle dig Din Ni
Holas har flaat alttng ud fra Top til Pund han tog Kor
poralen og Veteran i N ikten. Alting rystede i Barakken, alt
faldt ned. De gamle Kvinder streg paa Bagten. Jeg var
Sag Bordet mod Væggen jeg tunde ilte gjnre noget, kunde
ikke slippe bort. Jerome havde draget fin Sabel og Nicho
JaS
havde taget et Krus og givet ham et Slag i Hovedet saa
Jhearbt, at Kruset gik i tusen Stykker, og at Uslingen af den
longelige Tyske strålte sig ub i fin fulde Længde ved Siben af
ben »altede Ovn, mens Flasker, Glas og ffirug rullede om alle
steds. Vagten kom netop til Døren, og jeg havbe blot Tid
til at sno mig runbt Bordet og tomme ub Bagdøren ud paa
Synagogegaden. Svingende runbt Hjørnet saa jeg Nicholas
og Vagten runbt ham nar Buen. Martet Hall var fuld at
Kolk ingen lunde lomme nær. Nogle sagde, Korporalen
8or næsten død. Men han fluide ilke have draget sin Sabel
Nicholas lunde itle lade sig dræbe heller. Jerome er Skyld
i alt jeg vil sværge paa det, om jeg Mir tilkaldt han er
Skyld i alt." z
Medens Rotte fortalte, stod vi der som Foll, beter ramte
af et Skred. Vi sagde intet, vi kunde ikke sige noget. Kun
ttaar Mor håvede begge sine Arme, begyndte vore Taarer at
strømme nedad vore Kinder. Det er et af de tyngste Slag jeg
hufter vi var ikke Blot ruineret, men Nicholas var gängset
ieöuben.
Hvis Byportene ikke havde varet lukket, vilde Far have
gioet bib med bet samme men han var nøbt til at vente til
Morgenen i Fortvilelse.
Naboerne, som havbe gaat, tilsengs, stob op igjen, ba de
hørte os gtäbe be tom inb, den ene efter ben anden. Jean
Rotte fortalte bent ben samme Historie. Og vi vedblev at
fidbe paa vor gamle Kasse, hvori vi havde Kjæppene, med
Hände:ne mellem Knæerne og græd. O, be Rige tjenber ikke
Ulykke nei, alt falder paa de Fattige, alt er imod dem.
Fra først af begyndte Mor at fljælde paa Nicholas, men
prals esterpaa ynkedes hun over ham.
Ved Daggry tog Far sin ©tot og vilde gaa olene, men
jeg bab ham at vente, til Mester John stob op, ba han vilbe
give os gode Naab og maafle kunbe gaa med os for at ud
jevne Sagen. Bi ventede derfor til Kl. 5 da der gjordes op
Jlb i Smedjen, og vi gik neb til MrtShuset. Mester John
»at allerede oppe i Skjorteærmerne i den store Sal. Han blev
meget forbauset over at se os, og ba jeg fortalte ham om
Tildragelsen og bad ham at hjælpe os, var hans Vrede stor.
"Hvad vil du hobe gjort ©agen?" sagde han. "Ebers
Nicholas er en Svirregast og ben anben, mitt store Nar as
tn
Fatter er endnu værre. Hvad kan bli {jevnet ub? Alt
vil gaa sin Gang. I ethbert Tilfælde vilde bet bebste, som
tunde hænde nu, väte at se ebers raabbe ZEg paa benne Vei
til hans Regimente, siden hatt var en saadatt Taabe, at han
lunde narres ttl at hbærve fig paa den Maabe."
Han havde ret, men Far græd og fäldte Taarer. Plud
selig tog Gudfader paa fig sin prægtige Søndagssrakke, tog
fut Stok og sagbe: "Lad os gaa! Du er en god Mand, at
vi maa forsøge at hjælpe dig alligevel, om det er muligt. Men
jeg har ikke meget Haab."
Han fortalte fin Hustru, at vi vilde »«re tilbage Kl. .S,
og gav Valentine nogle nogle Befalinger ved Smedjen. Og
»i begav os paa Veien med ludende Hoveder. Underveis ud
brød Mester John: "Hvad kan der gjøres? Han under
flrev i Vidners Overvær holder fuldt Meal og syv Tommer
over, solid som en Klippe lader de saadanne loader flippe,
naar de bitr fanget? De blir be bebste Soldater, jo mtnbre
Forstand de har, jo modigere er de. Vilde han have havt fit
halvdårlige Hjemlov, om det var ikke for at faa Gutter fra
Sandet i Fælden? Vilde de ikke have holdt ham, hvis han
ikke bragte en eller to for det kongelige Tyske? Jeg ser ilte,
hvad vi kan gjøte."
Jo mere han talte, jo tristere blev vi. Dog, da vi var
i Byen, tog Mester John Mod til og sagde: "Lad og først
gaa til Hospitalet, jeg' tjenber ben gamle Opsynsmand,
Zacques Pelletier vi flal faa Lov til at se min Fatter, og
HvtS han vil give op Hbætvningspapiret, vil alt oSte vundet.
jXab #8 torfXfle."
Vi tom til Jnbgangen as bet gamle Hospital mellem
Bastionerne af ben Franske Port og Krudthusporten. Mestet
John drog i
Klokkestrengen. hvor Vagten gaar op og ned Dag
og Nat. tøn Sygepasser kom og aabnede, og Gudfader gik
ind og bar frem bort Erinde.
Vagten gik op og ned. Jeg og Far ISriede oS mod Mu
ren og saa paa de gamle Vinduer i saaNan Modløshed, at du
kan neppe forestille dig dit
Ester et Kvarters Forlob kom Mester John tilbage ttl
Døren og vinkede os til at komme op. Vagten lod os passere
og vi gik ind i den store Korridor, derpaa op Troperne, som
ledede op til øverste Etage. En Sygepasser gik op foran os.
Der oppe aabnede han et Værelse ttl ben Side, hvor Jerome
laa paa en liden Seng med Hovedet saa indbundet, at han
kunde ikke bit gjenkjendt, om det ikke var for Näsen og Mu
ftacherne.'
Han reiste fig paa Albuen og saa frem under sin Bom
itlbShætte vendende sit Hoved mob os.
"Halloh, god Morgen, Jerome," sagde Mester John,
"jeg har hørt om Ulykkestilfældet og er meget bedrøvet."
Jerome svarede ikke han saa ikke joa stolt og lystig ild
som to Dage før.
"Ja bet var meget uheldigt," fortfatte Gudfoder, "du
havde nær faat Hovebet kløvet, mén heldigvis vil det ikkr stade
noget, Majoren sagde mig, bet var intet bu blir nøbt til at
afholbe big fro Vin og Bränbetnn i fjorten Dage, og alt vil
bit vel."
(Snbtw foarebe ikke Jerome noget. Tilsibst saa han paa
os og jagde: "I ønsker at spørge mig om neget, hvab er bet?"
"Her er bet, Fætter, jeg er glab i at se, bu er ikke saa
syg, som de sagde," ssarede Mester John. "Disse stakkels
Ulykkelige tommer fra Baraques, de er Fader og Brödet af
Nicholas."
"Aal Aa!" flreg Kjältringen og lagde sig neb igjen. "Jeg
sorflaar bet. De er her for at bebe mig at gibe op Hværv
ningspapiret for ham! Men de kan skjære Halsen af paa mig
først. O, bu Bandit.... Du vil kvarte Folk! O, du..
hvis jeg blot lunde faa big i mit Kompani, jeg skulde faa big
til at træde en haord Vei."
Han flar Tänder og vendte sig om og drog Lagenet over
sig for ilte at fe os.
"Nu, hør lidt, Jerome," bad Mestet John.
"Gaa til Helbede," svarede Uslingen tilbage.
Mester John bleb vred og sagbe: "Du vil ikte give op
Papiret?"
"Gaa og hæng big", var Svaret.
sygepasseren befalede os at gaa, ba et Anfald as Vrede
tunbe loæleham. Men før han gik, sagde Mestet John til
ham: "Jeg ansaa big sor temmelig lavsindet,Fränbe, jeg an
saa big som ben værste as de værste, ba du solgte din Fadets
Okser og Vogn men nu fluide jeg like at se dig staa op, saa
jeg kunde faa vafle ditte Øren det er hvad du et værd."
Han vilde have sagt mere, men Sygpasseren drog ham
ub og stængte Døren. Bi gik nebover Trapperne temmelig
fortabte alt Hoob var borte.
Da vi var komne udenfor, fagbe Mester John til oS:
"I ser, at bet er spilbt Tid og Arbeide. Eders Nicholas vil
uden Tvil bli Arresten, indtil Rekruterne gaar. Han faar
betale Omkostningerne og det knuste Glostøi af sin Hyre, Du
vil ingenting faa."
Og pludselig tiltrods for vor ©otg udbrød han i Satter,
faa han maatte tørke Taarerne af fine Dine, og sagde: "Det
gjør ingen Forskjel nu, men han har endelig banket op den
Frænde hvilken Næve! han har mættet ham med fine Knoer".
Han lo faa hjerteligt, at vi tilsidst maatte le med. Og Far
sagde: "Ja vor Nicholas er et godt Stykke. Den andre er
sværere maafle, har grovere Ben men Nicholas har bedre Se
ner." Bi o meget, men da Mester John forlod Byen, for
øgedes vor Sorg.
Vt gik for at fe Nicholas i Attesten. Han sad paa ett
Bunke af Straa, og naar F« gräd, fagoe han til ham:
"Hvad vil du gjøre? Det vat en Ulykke! Du bil intet faa,
jeg bed det,'mett naar det kan ikke anderledes bære, tnaa vi
taabe: Gud hav Barmhjertighed."
Vi faa, han sørgede meget. Da vi stiltes, omfavnede vi
og tysfebe hinanben han var bleg og bad om at se vore
Brødre og Søstre. Men Mor vilde ikte tillade det.
Tre Dage derefter reiste Nicholas for at gaa inb i bet
longelige tyske Kavaleriregimente. Han sab paa ett Vogn
med fem eller sets andre, som ogsoa havde slaas og sviret og
ødelagt sine HvärvningSpenge. Dragoner af Marshasea red
ved Siden.
Jeg løb langs Vognen gräbettbe: "Farbel Nicholas.
Farvel!" Han løftebe paa Hatten, og Taarerne stob i hanS
Dine, ba han maatte forlade Landet, uden at nogen anden end
jeg habbe taget Äffleb med ham. Saaban er Verdens Gang!
Far maatte arbeide som altid for at leve, og Mor var sint
paa ham. Siden sagbe hun bog altid: "Vor stakkels Nicho
las! Jeg burde have tilgivet ham med bet samme. Han var
saa gobhjertet."
Det burbe hun have gjort uden Tvil. Men at sige |aa
kunde ikke gjøre om noget han var ved sit Regimente Gar
nisonen i Valenciennes i Flanderen, og vi maatie vente længe
uben at faa høre fra ham.
7de Kapitel.
Den dumme Streg af Nicholas vilde have holdt os i
Elendighed i aarevis, om ikke Mester John havde ynkedes
over os. Men den samme Dag, som min Broder teiste,sagde
den gode Mand til mig, da han faa, hvor modløs jeg sad
bag Ovnen: "Sørg tkke saa, Michael, jeg ved, at Aagerlat
lett Robin har eber i fine Klør btne Forældre kan aldrig be
tale ham, be et for fattige men bu flal betale det. Skjønt
din Svendetid er ikke udløben, flal du dog faa fem LivreS pr.
Moaned fra nu af. Du arbeider haardt jeg er tilfreds med
din Opførsel."
Han talte med Følelse. Mor Catherine og Nicole havde
deres Øine fulde os Taarer og netop som jeg svarede ester et
Piebliks Pause, halvt bedøvet: "O, Mester John, du gjør
mere for os end en Koder," kom Chauvel ind med Marguerite
og udbröd: "Ja det er prægtigt. Jeg holdt af dig, Mester
John, mett nu årer jeg big!"
Han.tog Gudfaders Hoand øg trykte ben. Derpaa
lagde han Haanden paa min.Skuldre og sagde til migi
(Fortsattes.
Til en Kvinde.
'n ton Meratergaard.)
°En Blomst, jeg senbet big Veninde
Ifra bin Moders tause Grav
Jeg ved, bu bvfiler ved bet Minde
Naar Skovens Løv, er falden af.
Jeg ved, der mindes svundne Dage,
Da du ved hendes Side sad
Den kommer aldrig mer tilbage,
Den Tid, da du var ung og glab.
Lab Tiben paa sin lette Vinge
Kun flygte med vor Ungdomsdrøm,
Lad ben for brudte Haab kun ringe!
Og stanbse Livets friste Strøm.
Vi eier dog, i (Sfteraaret
En Minbeblomft, som falmer ei
Den læger alt hbad den har saaret,
Naar tro vi fulgte Pligtens Vei.
Om Vennerne ei os tør folge
Men flygter, som ben lette Sky
Som Skummet paa urolig Bølge
Der søger inb til Havnens Ly,
Is flig er mange Bennet svage,
De solger kun naar Lykken te'r,
Men naar der tommer tunge Dage
Da sindes ingen Bennet me'r.
Gaa derfor fri din Vei olene
Og lyt ei mer til Mængdens Larm!
Om Stien dttt er fuld af Stene,
Du eier noget i din Barm
Et trofast Hjerte som mon banke
For alt, hvad åbelt er paa Jord
Og al ditt Gjerning, og din Tante,
Stal matte dig i Pligtens Spor!
Saa gjem den Blomst, jeg her dig sender
Til Minde om en Moder øm
Hun, som dig bar paa sine Hænder,
Og kysset väk bin Taarestrøm.
Naar Lixets Sol engang til Hvile
Den synker trät, og sagte neb
Da flal ben Blomst, itnob dig smile
Og fljænke saaret Hjerte Fred.
Vaarskyer.
(Sif E. L. Mengshoel.)
Kjælende, tirrende
kysset min Kind
hvislende, flirende
oaarltge Bind.
fladret om Slummet med
solglade Drøm i Favn,
leger faa lummerhed,
ler ad mit Savn.
Stønnende, sukkende
svaier den nøgne groa
Eg med sin vuggende
Top mob bet siggtenbe Blaa
vakt til foryngende
Ltvshaab meb Knopper sntaa.
Sagtelig syngenbe
ensom jeg set berpaa.
Stormens Sang
fusenbe gjennem Krat
tolker min Trang
taus, forladt.
Hvert et Vift
af Vinben »aab
gyber Gift
i min Hjerterod.
Længfelfyldt Luftning let,
venlig og varm.
Ovaler af Duftning mät
bävenbe i mitt Barm,
vækker til Liv og Haab
længst svunbne Drøm.
Bliv ba, o bliv og flab
Anelse øm!
Ak, nei!
Sukket ei stanbse faar.
Længselens Skygge gaar
Vaarflyens Vei!
Gjennem en Rist
bet gyvende Groa
varme Vift
fra Solen naa,
graahvtbe, grinende
gliber be skinnende
tømte Taaget
staar jeg ber stirrende,
døb, mens min irrende
Drøm fra mig draget!
Vingerne vege
vristes ifra mig.
Billeder blege,
brustne fer paa mig,
Kjenbsler, som svege,
sagte henjager!
Ei som Egen,
haabefulb,'
hilser jeg Legen
i Solens Gulb.
Hvælvets det vilde Blaa
Hvile ei yder mig.
Taagernes milde gtaa
Tungfind ittbbyber mig. I
Vemob, som Vinden voad,
bringer mit Bryst,
bringer paa Kinden tøraob—•
det et min Lyst.
DE EC
58 STATE ST., CHICAGO,III.
Tabt Manddom,
turlige Baner, udtømt Livskraft, Pollutio
ner, forstyrrede Tanker. Afsky for Selskab,
Tab af Energi, Aftagen i Bagt, Aarebrok
Veneriske S»a»-mme, {«j»
pert, Inflammation i Blæren og Testiklerne, er Wgen af urent Samleje.
Vi skaffer ej allene sieblikkelig Lindring.
men og fuldstændig Helbredelse. Alle Breve
holdes hemmelige. Medicinen sendes pr Ex
press faa, at Ingen kan vide, hvad det er. Fri
Vor
Husmedicin
hurtigt og sikkert.
Sendes pr Post.
Leger bu tirrende
lindt om min Kind,
flygtige, flirende,
ba årlige Vind!
aldrig bu tipner mer
Haab, som blev lagt Lm,
naar et, hbad stivnet er
længst i mit Sind.
Ei kan bu læge
Livshoab meb slukket Lyst.
Ei kan bit kvæge
Sabn i et lukket Bryst!
Vindsalbne Kvist
kastet fra ©tommen!
Skjæbnens List
leder os sammen.
Begge en b-ukkm Gren,
bisnet Vaarens Vinb,
er bin Vcerbi og min
blege Ben!
Taus og forsagt,
traurig forlegen
giver, o Vaar, jeg Agt
paa din ©jenflabermagt
ok, ei min egen!
Ak nei!
Gloret ei
mer tilside
vil som Fvraarsflyer glide
fra min Själ for varme, blibe
Baorsolsmil!
Kun de sorg jætte
Minber begrædte
fra mit trötte
LibS April.
Fra Kragnes, Min«.
Til "Rodhuggerens" Venner!
Jeg tror ikke at nogen hor strebet
ifra Kragnes, fa- jeg vil prøve ot fenbe
big nogle Nyheder. Her er mange Folk
dette Township, og be fleste hor vätet
her i nästen 20 Aar saa de er noksaa
otU
iaaenbe. Omtrent fire Femtedele er
©lanbmovere. Vt hat Postoffi-e, en
Butik, to Elevatorer og en Smedje.
Men det er lidt for nær Clay Coun
ty's Saloon By tit at blive en stor By
her. Moothead gjöt mange af vore
Harmere til usle Drukkenbolte. Nogle
af bisse opholber en Kirkemenighed bed
Bussollo Riber hbot be byggebe en pen
Itben Kirke isjor. Men b'n gamle mørke
Religion sormoar endnu at holbe nogle
gobe og tene Mennesker i sit Greb, ellers
vilbe Kirken straks tabe sin Magt. SOet
er ikke saa forligt, fom bet brugte at
väre, at være libt frisindet. Skade kun,
i at de yngre Folk ikke opretter noget
bedre end Dankelag. En Dans engang
imellem kan bære nok faa bra, men Folk
kan ikke leve as bet. Äanbslivet
blandt be unge her er temmelig lab, og
mange folder for forskjellige Fristelser.
En af vore bebste Kvinbet, en Enke,
som hor tællet sine sytti Aor, gov en
Dans for Nabolagets Börn og de fagbe,
at bel var den bebste Morro i hele Ju
len men ba be Smaa gik hjem, vat
Klokken 2 om Morgenen, faa matt fer
hbab Slags Eksempel be havbe faoet af
be ZElbte.
Dersom nogen i Hawley holder "Rod
huggeten", vil jeg bebe bent stribe til
Bladet fro ben Plobs.
Om dette Brev ikke gaar i Kurben, vil
jeg prøve iqjen, thi jeg agter at følge
lidt af Hr. Mibtboe'8 Raab og øve mig
i bet norske Sprog, endshønt jeg ikke er
norsk selv. Haabet ot Redaktøren ret»
ter paa mitte værste Feiler.
1
Amy eh ns.
HvorleveS et Dett el
Bi H(6t)brr et hundrede Dollars Belønning foret»
hvert Tillcelde af ftciatth, der ittc Ian helbredes ved
Hall'e Catarrh Care.
I. Cheney dCo, Eev, Toledo, O,
VI undertegnede har NendlF.J. Cheney i de sidste
16 Aar og tror, han er aldeles hoederlig i alle Horret
ningS-TranSaktioner o« finansielt Stand Hi at ops
Whole, ale Dniggisti, Toledo, O.
Hall's Catarrh Cure tages indvendig oa virker
direkte paa Blodetog Systemet» Slimhinder. Vrt»
1& pr. Flaske, ©ælgee ef eHe«potetw. étbwN
terb filt
li'
Urgamle Lægetittaads.
I 26 Aar beskjæftiget sig med Helbredelsen af
Private, Nervöse og
Kroniske Sygdomme.
Tusinder af unge Mænd og Kvinder har
ajenvundet sin Livskraft og er blevne frelste
fra en altfor tidlig Grav samt har havt den
Glæde at blive Forældre.
ore
og Impotens-Fplaeaf ungdommelige Uvaner og Overdrivelse 'ægteskabet De er maaske
blot i det første Stadium, men husk paa, at De hurtigt nænner Dem det sidste. Lad ikke
falsk Stolthed afholde Dem fra at søge Helbredelse. Mangen begavet ung
Mand har ladet Sygdommen have frit Løb indtil Fortvivlelsen har berøvet
ham Forstanden og Livet. Husk paa: Opsættelse er sarlig.
......
Konsultation. Skriv efter Spprgsmaalsliste.
Husk paa, at vi garanterer att betale $500
for ethvert Tilfælde as privat Sygdom, som
vi behandler uden at helbredx.
Nansen Billedet.
Pressens Udtalelser om Gustav»
Holters Nansen Billede.
Et ubmerket smukt Billede af F.Nan^
fen er bet, fom Xylograf Gustav Holter
hat skaatet. Tegningen er blød og sirt»
Trykken lys og klar. Billedet en et li»
bet, prybeligt Stykke Arbeide.
("Landsbladet" sot 24. Aug. 9ff.
Billebet er meget smukt nbført og Lig
heden go
("Morgenbladet for 24. Aug. 96.X
Det beltrufne og fortrinlige udførte Bil»
lede gjør faabel Xylografen fom SSog^j
trykferfirmoet )W.E.Fabricius & Ssn»
ner) al Wre.
("Eibåvolb" for 24. Aug. 3896.)
Eit gilt Nansen Billede, svært sin act
sjaa til.
"Den 17. Mai" for ZS.Aug.
96.
Et prægtigt Nansen Portræt.
("£)reblabet," 25. Aug.
Et obermaade smukt Portræt.
("Bestmar,"
964
27.
96.
y
Det burde anskaffes til hver eneste
Skolestue Landet over.
("Norsk Skoletidende," 5. @ep.96.)
Nansens Nabit er nu paa alles Lab
og bet er et gobt Tegn, at Stotdaad
endnu kan begeistre men Hr. Gustav
Holter har veb bet fint udførte Billede'
villet bibrage fit til, at han ogfaa. kat»
faa tomme til "be tufmb Hjem." Glæ
deligt at man ikke behøver gaa til Ublan
bet for at faa vakre Billeder.
Akershus," l.@ep.9ti.)»
Dette Billede er tilsalgs i"Robhugge
ren"S Kontor for 50 Cent Stykket.
og Tal garanteret at gjøre sea godt Sttrbeio»
som nogen anben Maskine.
Den indbefatter Simpelhed med Stanhaf
tigbed, Hurtighed og Lethed at operere. Va
rer længere foruden Udlæg af Reparation end
nogen andeil SDiaffme, Har intet Blcek Belte
at hindrc Operation. Den er pen, god, Ni-
ckelbeslaaet, suldständig, og Fatt bruges ti
alslags Typewriting. Lig en Trykkemaskine?
giver den en skarp, rett Tryk. To til ti Af
tryk kan tages. Hvemsomhelst intetigentr
Person kan lære at operere den i to Dage.
o e A e n e ø n s k e s
For Pampleter skriv tä
853 —346Dearborn Str., Chicago, 111
SELF-TAUGHTstud?onhow?HORTHAND
1
agency
ft
|S Sv
60 YEARS'
EXPERIENCi
MARKS
for S^rinKtia^mto.
MUNN £GO^"b™*,"NBWYI
BranchOffloevi» Bt,WMhln«ton.D.i \n\n bett frayske Revolution.
Sioux Folls, S. D. 8de '93.
KONTOR: Lige over for Masonic Temple.
The Odell
Type Writer.
vil fjøbe ett ODELL TYPE
WRITER meb 7s Lo gstave
Odell Type Writer Co.,
Manual of P/ienography, by Benn PitmaT
and jei'ome B. Howard. A perfect self-in
ilr.icior. Over 355.000 sold. Thousands
have mastered it so can you. Sold by all
booksellers, or we will send it by mail, with
the Phiwgraf'uc Reader and Fho7zogi'cjJiu
u'/" ij.io': for
THE BENH PITMAN SYSTEM
us .n' .1 v years been the standard. Called.
:y tin: U. S' liurcau of Education "The
A'jicricsn Svstem." First prize, World's
I iir. l'" 1111 ini'ormaiion with hints and helps
10 self-instructed students, free.
THE PHONOGRAPHIC INSTITUTE CO.,
222 W. 4th St., CINCINNATI, OHIO.
Anyone sending a eket
oh Md dM^Ptlonni
anlokly ascertain our oirtnlon free whetBOT i
Invention is probably Com™™««
tions strictly confldentW. HM^ibook
sent free. Oldest
TRADE,
DESIGNS
COPYRIGHTS 41
Patents taken through Munn Co. reeeifl
tpecial notice,
without cnarge, to the
Scientific Hmerkaiu,
A handsomely Ulustrstefl weekly.