Rodhuggeren. [volume], March 15, 1898, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
.»•
'jÅi
V
k
Pengenes Oprindelse.
(Af Wilhelm Veitling.)
Oversat af Anton Merakergaard.
(Slutning fra No. 220.)
Hvad er Aarsag«« til at vore Haand
værkeres $øtre flaa Kreller paa Næsen,
maar de tommer i det Tilfalde, at de maa
iate med en Arbeidsmand? Hvorfor se
fce ham over Hovedet, fljønt han tidt og
mangen Gang besidder større Duelighed
og
Dannelse end disse Pyntedukkers
F°s
der, der dog ogsaa var Arbeidsmand?
Hvad andet «nb Penge?
Hvad er det, der kjölner VenflabetS
varme F»l«lse, og drypper en bidende
'bitter Gift i Fiendens Haan og Spot?
Pengesystemet ved fin Omvexling af
Mangel og Belstand, af Overflod og
Elendighed. Hvorfor dör saa mange
Børn i de fattige Klasser? Fordi deres
Foräldre mangler Midler til at pleie
3em tilbørligt og forbi Pengesystemet
«agter dem disse Midler. Hvorfor
«exlede denne Pige flere Blik med hin
hæslige, stolte Pengepuqer, end med den
ANge, dannede Peter Pengelos? Fordi
han gjerne vilde giftes, og fordi den før
ste havde Penge, ben anben ingen. Men
Dumrianen markede tite, at bet var
Pengesäkken, ber hos ben Skjenne talte
hans Sag, føtenb Naboerne meb Spot
Pegende efter hans Pande. Men da
Hliver der «n Fortvivlelsesstund afZEgte
istanden. Dette er Penge-Glftermaal!
Hvo bet gifter sig, gjør vel, men hvo der
ifle gifter sig, gjør bedre, sagde Paulus
»g hvorfor? Fordi han havde ligesaa
"faa Penge, som faa mange stakkels Stym
Pere i vore Dage. Naar Pengenes Op
ffinbelse havde den Bestemmelse at regu
lere Probukternes gjensidige Ombytten
og den til beres Frembringelse nødven«
dige Arbeidstid, hvorfor lod man da ikke
Präge en bestemt Värdi derpaa, for Eks
empel Denne Mynt er värd et Pund
Kjød, en Times Arbeide i Høsten, tit
Ä.imes Arbeibe med Naalen 0. s. v.
Hvis man ba istedetfor be mange for=
skjellige Regenthoveder med Krone og
Vaaben havde präget Ambolt, Hammer,
Sag, Meisel, Øjer, PoSfer, 0. s. v.
Alt et Vaaben til Bevis for at Ar
beidstimerne havde en lige bestemt Vär
di, ligesom alle formedelst disse frem
bragte Produkter.
't.'
Men ligesom man har gjort alle Love
jaa tydelige som muligt, der berører be
-fornemmere Klassers Interesse, saa
utybeligt har man gjort alt som angaar
Åen almindelige Interesse.
D« Farisaerne vilde finde en Aarfag
hoS Jesus til enten at anklage ham for
Regeringen om en Oprører mod Kei
fferen, spurgte de ham listigt: Er det
Ret, at man betaler Keiseren Skat? lob
chan sig give en Mynt og spurgte dem,
Zhvis Billebe.og Overskrift ber fanbteS
derpaa: Keiseren, svarede man ham.
jRit, sagde han, faa giver Keiseren, hvad
.Keiserens er og Gud, hvad Guds er.
Men I, sagde han videre, stulle hverken
Häre Guld eller Sølv i Ebers Belter.
Hatt vtlbe ba heller ikke vibe noget as
Pengesystemet og bcrfor lob Pengesy
stemet ham nagle til Korset for tredive
Sølvpenge.
Jdetmindste Halvdelen af vore nuvS
«nbe ZEgteflaber ere kun Pegespekula
itionec, hvori Medgift, Arv, Haab om
«Embede og hastigt Dødsfald spille Ho
vedroller. Trods alle disse ubestridelige
Sandheder mener alligevel nogle Lærbe
at Angrebet paa Pengesystemet er flade
'ltgt for Frihedens Sag!
Alt Blod og alle Taarer, med hvilke
Jollet hidindtil tänkte at opfriske bet
»isne Fnhebstrch vare forgjSoes, forbi
dels Sygbom stikker bybere enb man
chidtil troede. Hrøbre! ladet os grave
dybt til bets Rod thi der stjuler sig
Egennyttens Larve, der æder den i
Mørket det unge Träs LivSmorv og
j&tinger det sin Undergang nær!
Foragtelige Metal! Helvedes Af
ftuml Du font med din sydende Flod
-afsvier Kjærlighedens Spirer i Menne
skehjertet ligesom Sirokkostotmen det
grønne Gräs paa paradisiske Sletter,
»gid et Mirakel maatte skjule dig dybt i
Jordens Skjød, af hvilket Egennytten
har ladet dig hente frem med Opofrelse
of hele Nationers Liv.
Unyttige Glimmer ved hvilke der klæ
ber Millioners Blod. Dm funklende
^Glands er et Gjenflm af de Fattige, En
gers og Faderløses hede Taarer. Saa
chittert og haardt disse Taarer faldt paa
Præget af dit Fyrstebillede, faa have de
dog ikke k«ynet opbløde thi det er gravet
i koldt (Erts. Døpe Metal! hvis Trold
domS-GlanbS antændte ven første Krig.
ben første Dolk, byggede det første
Skafot, forsvind fra vor Midte, paa det
at Forladelse, «Sikkerhed og Fred igjen
Maa opflaa dereS Bolig iblandt 08!
Uformelige Klump, fem Uretfærdig.
heden betjente sig af for ot fortande bet
Helligste, som kastede Millioner i Fäng
sel eller slæbte dem paa Skafottet, font
naglede en Frelser til Korset, forbi han
bekjämpede bett skadelige Indflydelse,
var forbandet fra nu af indtil evig Tid!
Raseriets Taore, der perler i ben gamle
Fabers Øte, Kummerens og Angstens
ber trøber MoberenS Brøb, den hede
Graåb, der faldet paa den stakkels for
ladte ©øster8 Barm hat du udpresset.
Ha! Hvor de græde, stønne, klage og
jamre sig i deres skjulte Lønkamre, bisse
arme ulykkelige Skabninger, og det for
uden Hjälp! Hvor de vride og vende
fig paa Savnets fattige Leie, medens
htftooer Globen bruser i Fløiel 03 Sil
keklæder! Her Fortvivlelsens hjerte
skjærende Skrig, hist Lystighedens vilde
Jubel.
Her be fineste Vine, fotat læske den
fornemme og lade Verdens Laber hist
Vandkrukken for den efter Dogens Byrde
og Hede udmattede Arbeidsmand! Hører
I, hvor de skriger ester Penge fra bet
ene Verdenshjørne til bet andet!
Fyrsten og Røveren, Tyven og Kjøb
manden, Advokaten og Bedrageren,
Prästen og Charlatanen, alle skriget de
efter Penge!
Og du Betler, skriger ogsaa: Penge!
Penge! De vide ikke, at den Tid kom
mer, da bet vil vare en Skam at skrige
efter Penge, og en Synb at ubpreSse
dem. Stakkels Betlet! Tigg big endnu
en liden Stund frem med bin Betlerfor
stanb! Man hat i Ungdommen taget
bit Sølv fra dig som bu furt fortjente
gaa! forlang af dem nu beres Kob
ber, ba bu ikke mere kan arbeide, fordi du
dog har vannet d,g til disse Penninger
ligesom Djævelen ttl Helvede. Men
der vil komme en Tid, da man ikke mere
skal skrige: Pengel Penge! men: ingen
Penge! ingen Penge! Der vil komme
en Tid, da matt ikke mere stol bede og
itgge, men forbre og forlange.
Naar benne Tid kommer, vil man an
tände store Banknoter, Verier, Testa
menter, Skattelister, Leie- og Forpagt
ningskontrakter, og Gjældsbeviser, og
enhver vil kaste fin Børs i Ilden, den
Fattige sit Kobber, den Velhavende sit
Sølv og den Rige fit Guld.
Held dem, der oplever den Dog! I
Verdenshistoriens Starbøger vil der ikke
findes en lignende tht, det skal vorde
Erkjendelfens og Forsoningens Dag!
Da Betler! behøver du »kke mere at
drive din sørgelige Dont, og du Tyv og
Røver, ikke mere at stjäle du Kjøbmand
og Kræmmer! ikke mere at forfalske og
bedrage da stal Mennesket have afført
sig det gamle Menneske, og Samfundet
väre som født poany.
Mett endnu have vi en mött Klöft at
giemtemfkride, førend Menneflegjenfødel
sens hulde Dagstjerne smiler os trnøde.
Endnu maa mangen frisk Livskraft bort
dantpe i kvalm Fængselsluft, mangt et
Øte og mangt et Hjerte briste, mangen
kjæk Stridsmand falde, førend dette
goat i Opfyldelse. Endnu mangen
Forkynder af Harmoniens og Frihedens
Princip flot Mammonets skuffende Nät
omslynge og forhindre hons Kraft til
Daad. Endnu mangt et stakkels ud
mattet Væsen skal Mangelen, ben bitre
Mangel, berøve be fibfle Livskrafter, og
Elendigheden fulgte hanS Øine endnu
mangen gammel Moders Hjerte fiol
briste af Længsel efter det i det fjerne
ubftødte Barn.
Men ogsaa mangen fyrig Forfægter
af den gode Sag vil agte Liv og Vel
stand, Gods og Eiendom for intet og
trænge sig ind i de formedelst Trängsel,
Elendighed" og Døb afbrudte Rækker af
Sandhedens Forsvarere, og med sin
Dristighed og sit udholdende Mod igjen
oprette de Svages og LibettroenbeS
smukke Haab. Endnu mangen en garn«
mel Fordom maa omstyrtes, mangen
Tvivl opklares og mangen Sandheb
afføres, føtenb Harmoniens og Frihedens
Rige toger sin Begyndelse.
Der ere to Vete, fom føre til det for
ønskede Maal ben lige Brede og jevne
hor Vilkaarlighedens og Egennyttens
Magt spärret for 08, og megen Møie og
Ubholbenheb gjøres forttøben, for paa
ben smale og stenede, som vi nu betrfibe,
at ttaa til. Men kun freidig fremad,
LidelfeSfäller! Vi kommer alligevel til
Maulet, og jo større Umagen er, desto
sødere smager Lönnen.
Ser i de uoverskuelige Mosfer, der
trænger sig efter 08. Naar ogsaa paa
begge Sider Tyranniets, Forræderiets
oa Løgnens Skyts fälde nogle, uden
Ophold skrider de øvrige fremad, trøste
ligt tilroobende de andre.
Jeg kan Dig Haand et give,
Fordi jeg kjæmper nu
Men bliv i Død
og
Live
En trofast Broder Du! ..
ttttfoa fnmad,'Brødre I Meb äRam*
"»«etl Forbandelse paa vore Læber
iHoNmaa«*«». *t*#taa, ve» 15be Slate 1898»
lader 08 vente paa Befrielsens Stund,
der flat forvandle vore Taorer til veder
kvægende Dugdtaabet, Jorden til et Po
tadis og
Mennefleheden tit e* eneste
Familie.
Studenterne og Po
titid.
Fem Studenter, rigtig durkdrevne
©kjøtere, oort Barberstuen for at lade fit
Haar kl'ppe og dele i midten. Det Ble o
fent paa Aftenen, før de vat fætdige, og
en af dem fik en lys Ide.
„Hr. Barber", sagde han, „hvad vil
du ha for din stribede Skiltepæl?"
„Ti Kroner", svarede Haarkunstne
ren smilende.
„Her er Pengene", sagde Studenten,
som var Medlem af det seterige Foot
Ball Team og kun behøvede at strive
hjem for at faa sig tilsendt Penge „un
der skriv dette Salgsbevis", vedblev han.
„Nu, Gutter, hjælp mig hjem med den
tte Byrde". Og saa bar bet nebab ben
bunkelt oplyste Gabe, og mistænkeligt
saa bet vel ub, bet lille Optog, som kom
barende med Skiltepoelen over Skuldre
ne.
„Hei, ber!" raaBte en Konstabel, som
be hodde narmet sig, men samtidig lige
som forsøgte at undgå«. „Hvad agtet
at gjøre med ben Barberpäl?"
„Det blir vor Sag", svarebe „Foot
ball "-Spilleren vranten.
„Men det vedkommer ogsaa mig",
mbvenbte Polttimanben. „Følg med ttl
Stationen og bring Skiltepälen meb".
„Det gaar ikke an at føre ben bort
fra sit Bestemmelsessteb", sa en af Stu
denterne meb meget Alvor.
„Hov ingen Bekymring jeg skal nok
bringe ben tilboge om saa er", brum
mebe Konstabelen, hoorpaa hon tilkalt,?
te Hjalp og eskorterede hele Bundten ttl
Politistationen.
„Hør her, Gutter," sa Sergeanten, ba
de stod opstillede foran ham „det gjør
mig ondt, men denne Smule Fornøielse
vil koste jer 10 Kr. pr. Snude".
„Men førend vi mulkteres, vil De
kanske være saa venlig at se lidt paa
bette Papir", foreslog Foot-Ball-Spil
lerett.
„Hm," fck Sergenten og beb sig i Læ
ben, „her foreligger nok et ubehageligt
Misgreb. Skiltepälen, er jo retmæssig
bekommet?"
„Vi hat hele Tiden været af samme
Formening," svarte Stubenteu meb tri
umferenbe Høfligheb.
„I kan gaa, mitte unge Hettet", fa
Sergeanten. Og henvendt til Konstabe
len: „Gaa til DereS Runbe".
„Vil De faa venligt paalægge ham at
bringe Skiltepælen tilbage, hvor han
tog ben?" spurgte Skjelmen.
„Med Fotnøielfe",svarte Sergeanten
„bet har De ret til at forlange".
Og faa maatte bett stukørebe Lovens
Vogter värsgo flæbe ben bestribede Tøm
merstok tilbage til bet Sted, hvor han
hadde anholdt Studenterne.
Atter fkutbrebe bisse med sand For
notelse og Skadefryd sin Skiltepæl og
bat den i Triumf nebover ett anben Ga
be. Det tmrebe heller ikke længe, før
enb de fik Øie paa en anben KonstaBel
men benne Gong forsøgte be ikke at gaa
afveten.
„Hvor flal i hen meb benne Træstol
pe?" spurgte Konstabelen og traabte hen
til bent.
„Vebkommer ingen", svarte flere af
af de unge Mänb trodsigt.
„Det lugter formeget af Tyveri sa
Konstabelen. „Følg meb1 pao Statio
nen."
„Men vi vil ikte bäre den tunge Tøm
merstok faa langt vil du Bære dett, flal
vi bande pao ikke I5be afsted."
Do de ydmere hadde gjentot Forsik
ring paa Latin, trodde Politimanden
dem paa deres Ord, og han, som var en
svärlemmet Irlænder, tog Skiltepälen
poo Nakken men det vat et bra Løst
alligevel. Snart stod de for den sam
me Sergeant i den somme Politistation.
„Per er den forbistrede Skiltepæl!"
raobte Sergeanten.. „Bring den tilba
ge, hvor De tog den", lød Befalingen
tit Konstabelen.
„Hvorfor sa I. det ikke straks?"Brmtt
mede Irlænderen mellem Zänderne paa
Tilbageveien.
„De mente jo, vi var Tyve og
hvorledes ton de tro Tyve i etEtendomS
spøtgsmaal?" svarede Studenterne og
begav sig atter paa Hjemveien.
Atter og atter Blev de trukne til Po
litistationen, indtil de begyndte at føle
sig ganske velbekendte med Sergeanten.
Den sjette eller syvende Konstabel de
mødte, var en mindre Barsl Mand, og
for ham gjorde de fig særlig Flid med tit
gjøre flg bemärkt. De fløitede og sang
Følgende Brev fra Mrs. Wm. A. Thomp
son, Columbus, Wis., vil være interessant
Læsning for dem, som har lidt af Nerve
sygdomme hun skriver: „I flere Aar har
jeg lidt af Nervesvækkelse. Jeg kunde ikke
samle miitc Tanker og var ude af Stand til
at holde mig til en bestemt Ting. I Aare-
I
En og hver maa derfor indse, at
„HanS Majestæt" er en uuudvärlig
Person, som vel hor fortjent et Pat
Avisartikler, naar Omständigheder, over
hvilke han ikke er Herre, holder ham
borte fra hans Post.
Følgelig besluttede jeg at aflægge et
Besøg
hos ham og
vat
träffe
1
saa heldig at
hom hjemme i hans Bejlednc Bolig
i
Poplar.
Han er en Mand af et aristokratisk
Udseende, langt sta ung längere, meb
snehvidt Haar og en martialsk Mustache
fornt altid klædt i sort, med en lang
"Prins Albert" og en gul Rose Knap
hulle!. Hæderspladsen paa hanS
Nerverne i Uorden
Munde ikke famle mine Tanker kunde ikke sove en Time
ad Gangen ude« at vaagne.
Helbredet ved
Dr. Miles' Nervine.
Naar Nervesystemet er saa nedbrudt og vis kunde jeg ikke styre mine egne Hushold- vaagnede om Morgenen, følte jeg mig ud
udmattet, at Søvnen nægter at komme det
til Undsætning, er den mentale Tilstand i
Sandhed beklagelig. Det fysiske Liv mister
al Gjenoprettelsesevne. Nervekraft er nød
vendig til Vedligeholdelse af Livs-Maskine
riets Funktion den maa bringes til Veie
paa en eller anden Maade, eller det bliver
standset. "Dr. Miles' Restorative
Nervine" helbreder nervøse Uordener ved at
berolige de irriterede Nerver og bringe
Hvile og forfriskende Søvn til den trætte
Hjerne.
ningsasscrrer og kunde aldeles ikke paatage
mig noget Ansvar. Der var ikke en Nat i
hele den Tid, hvor jeg kunde sove en Time
ad Gangen uden at vaagne og naar jeg
vaagnede, vilde mine Nerver være saa
slappede, at det føltes, som om de var løs
revne. Min Mave var meget svag, og jeg
led af heftig Hovedpine. Vi brugte flere
Hundrede Dollars til Læger og forskjellige
Patent-Mediciner men til ingen Nytte.
Jeg blev bragt til Chicago, og efter at jeg
var blevet behandlet der af nogle udmær
kede Specialister uden mindste Nytte, blev
jeg næsten sindssäg. Jeg faa et Avertisse
ment om "Dr. Miles Restorative Nervine"
og jeg kjøbte en Flaske og begyndte at bruge
bet i Henhold til Anvisningerne. Dets
Virkning paa mig var vidunderlig. Den
allerførste Nat sov jeg roligt, og ba jeg
„Godnot, mine Domer", og morscherede indtoges af et ftærlt koloreret Billebe af
fire Gonge rundt hom i et høilibeligt ham selv Admiralsuniform, og grup
Optog men han bare fandt Fornøielse peret runbt ottt bette hænger ber flere
deri og takkede dem for llnderholDnin- Portrætter i Kabinetsformat af andre
gen.
»Hvorfor arresterer de os ikke spurgte
en af ©kølerne.
„Forbi ber er en Generallarm endt
ud over hele Byen om, at hvis vi traf
ser paa fem unge Mænd barende paa en
malet Tommerstok, skol vi simpelthen
lade bem fare", svarede Konstabelen.
„Vi er gjort opmärksom poo, at be er
hoobløse Doarhuskondidater, som er
paa Veien til Smdssygeosylet for ot op'
rette en Barberstue."
Land! Lanv La«d!
Chtis Johnfon har Send tilsalgs i
alle Towns i Otter Tail og omliggende
Countier, er Agent for N. P. R. R.
Co. Land, fom han sælger meget billigt
ligefaa Forme paa Crop Betaling, fät
ger Billetter til og fra Amerika med
olle Dampskibsselskaber, Vexler paa
Europa fælges, alstags U. S. Land
Office Forretninger ubføreS, Homesteads
ubstebes, final proofs ubfærbigeS. Kom
og fe mig, real Behanbling.
"Kongen af Sverige."
En svensk-engelsk Original.
Fra London skriver en Korrespon
dent: Hvorvidt den Mand, som i Lon
don er best kjent under Navnet,,Kongen
of Sverige" er en Berømthed, skal jeg
ikke indlade mig paa at bedømme.
Han er imidlertid, hvad man i Al
mindelighed forftaar ved en velkjendtPer
sonligheb og har fom faadan Krov paa
Opinärksomhed, saameget mere som et
Sygdomstilfælde, for hvilke han nu er
helbredet, har gjort ham til Gjenstand
for Omtale i et Pat af de større Londo
nerblabe. Han er svensk af Fødsel og
staar sig igjennem som Tolk i "The
ThamesPotice Court",hvor ber afgjøreS
en Mængde Soger vedkommende skandi
naviske og tyske Siørnænd, der ofte er
ukyndig i Engelsk. Veb „Kongen of
Sveriges "Mægling ub jevnes ofte en li
benUregelmasfighed, fremkaldt ved over
dreven Nydelse af Whisky, i Løbet of et
Par Minuter, imob at Synderen betaler
nogle Shillings Mulkt. Men naar
„Kongen af Sverige" paa Grund af
Sygbom eller of „anbre Aarfager" er
fraværettbe, ba trækkes Fothanbltngerne
paa ThameS-PvlUikammeret ud tit
langt paa Estermibbogen. Delinkven
ternes doarligc Engelsk sätter Mr. Dick
inson, Dommeren i
beittte Ret, i
daarligt
Humør, og Mulkterne stiger tit Sover
eigns ellet 5 Doge.
uniforrnebere Herrer.
„Dette", siger „Kongen" pegende paa
det kolorerede Porträt, „er jeg selv. Og
dette meb en flot Haanbbevægelfe
er mine Tilhængere."
Jeg talte bisse bet var fjorten.
„Er De virkelig Kongen as Sverige?"
spurgte jeg ikke videre diplomatisk.
„Er!" ubbrøb han. „Som om ikke
ethvert Barn veb bet! Jeg er forbrevet
fra mit Lonb veb en skammelig Intrige.
Men en Dog, en Dog, siger jeg Dem,
vil Netten have sin Gjänge."
„De venter faaledes meb Tiden at
komme til at indtage Deres Plads paa
Sveriges Trone?"
„Man atbeiber for mig", fvarebe han
resigneret. „Mit Parti derhjemme ar
beider ihærdigt. Men jeg hat megen
Agtelse for ben Gentleman, fom nu
om enb uberettiget bærer Kronen.
Muligvis kunbe jeg alletebe tmorgen ben
Dag holde mit Indtog i Stockholm
Men jeg har givet Ordre til ikke at fare
frem med voldsomhed, faa længe han
lever. Ved hans Død ophører alle Heiv
fyn, og faa nuvel, De stal faa se."
„Det maa være noksaa haardt for
Dem at beklæbe en forholbstitS faa un
berorbnet Stilling fom ben ved "Thames
Police Court?"
"Imellem føler jeg det, føler det bit
tert", svarede han med Varme. „Men
lod gaa! Jeg er ikke den eneste, som er
faaledeS situeret. Bi er 4 as os: Don
Carlos, Hertugen af Orleans, Kong
Milan og jeg."
„Kongen af Sverige" voksede en Tom
me for hver Gang han navnte Navnet
paa en af sine Lidelsesfæller. Jeg ind
faa, at det vilde vare hensynsløst og
mindre delikat at presse ham for yderli
gere Oplysninger og trak mig tilbage.
To Diplomater. De Forenede Sta
ters uyGefandt i Konstantinopel aftog
de forleden et Besøg hos Storvesiren.
Amerikaneren forstod ikke et Ord Tyr
kisk,ogStorveftren kan kun meget ufuld
stændigt klare sig meb Fransk.
Sao snart Amerikaneren vat kommen
ind i Modtogelsessolonen, hvor Storve
siren fad, holdt han eu lille sirlig Tale,
font Tyrken besvarede med nogle ufor
ftaacltge Ord, medens han samtidig med
en Haandbevægelse indbød fin Gjæst til
at tage PtadS. Derpaa klappede Stor
vesiren i Hænderne for at hidkalde en
Tjener, der kunde løbe hen efter hans
Sekretær og Tolk.
Amerikaneren troebe imidlertid, at
Storvesiren klappede for at give sitBifalb
tilkjenbe over hans smukke Tale, og han
reiste sig derfor strar og bukkeb dybt fom
Tak for ben venlige Anerkjendelfe. Dette
blev imidlertid niisforftaaet af Stor
vesiren, fom troebe, at hans Gjæst
bukkede for at toge Afsked, og meb
mange Komplimenter fulgte han Mini
steren hen til Døren.
,,L iirare
Ri har nogle faa heftede Exemplaret
af Garborgs „Sætaren", fom vi fælget
for 60 Cents portofrit tilfenbt. Hvis
bu ønsket et Exemplar, maa bu fenbefot
be# straks.
„«avhugger«»",
hvilet. Jeg vedblev at bruge Medicine»,
indtil min Sundhed var fuldstændig gjen
oprettet, og skjønt jeg er over 07 Aar gam
mel, udfører jeg mit eget Arbeide. De søvn
løse Nætter, Bekymringerne og den trætte
Fornemmelse hører Fortiden til og jeg føler
mig mange Aar yngre.
"Dr. Miles' Nervme" sælges af alle
Apothekere for $1.00 pr. Flaske 6 Flasker
for $5.00, eller vil blive sendt direkte fra
Laboratoriet til ovennævnte Priser. Express
betalt, naar Pengene ledsager Ordren» Alle
Dr. Miles' Lægemidler sælges med den be
stemte Garanti, at den første Flaske vil give
Bedring, eller Pengene tilbagebetales. Dr.
Miles' nye Pamphlet om Hjerte- og Nerve
sygdomme sendes frit paa Forlangende.
Tilskriv SCANDINAVIAN DEPT.,
DR. MILES' MEDICAL CO., Elkhart, Ind,
Efter Lykken.
FerguS.Folls, Mmn.'
tX
DereS LErbødige,
OSmunb Enge.
O. K. Newhouse.
OrneS, Brookings, S. D., 18 Jan. 98.
Rob huggeten!
Jnblagt oil De finbe HI for ot for
nye min Subskription paa Bladet Jeg
fer min Tib er ube med No. 220 og jeg
oil tkke at miste noget Nummer af1Bla
det. LErbøbigst,
En ny Opdagelse.
en ttb Opdagelse paa Sagembenffabenl
Omraabt for Behandling af kroniske, ncroøfc og
anbre Sygbomme saasom Gigt, Udslet. Saa»
og !Btjl»cr, samt private Sygdomme
m. m., foraarsaget veb urent Blod. I alle ben
Slag-- Silfælbe vil ui gariintere suldst-rnbig Hel
bredelse tieb denne underfulde Behandlings»
moabe. Vi har i en R-rklc af Aar gjort biBfe
Sygdomme til en Specialitet, og da bette er ben
cnfitc Institution, der er i Besiddelse af benne
ubvortes Kur-Melhode, fan vi berfor kurere,
hvor andre har seilet.
Fienbens Faldgruber.
Freb. Gjcrlbsgaarb.
Nybyggere.
Norske Bygdesagn.
Guldmageren.
Arbeibcts Ribbete.
Lobfen og haus Hustru.
En Saloonkeepers Datter.
|1
z
RorfkeByger.
ttl
Vedhuggeren»
Kirk Mslleii
Bi er nu rebe til at ubføre al Slags
Møllearbeibe for Formerne. Feed
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede-
v
0.40
0.50
0.60
0.30
0.80
(8. Daae). 0.20
0.60
0.10
0.50
0.50
Haingbal og Hallingen .25
Send ØrbreS
C"
v
Vr\
reve for Forretning.
of \n\n Chris Johnson,
Fergus Falls, Minn.
Mr. Ole E. Hagen!
Notice my paper has reach
ed the number 216, so I thought
I had better renew it. Enclos
ed find m. o. for $1. Resp.
Ole K. Berg
Lily S. D.
Big Woods, Mmn., 28 Jan. '89.
Rodhuggeren!
Indlagt behag ot finde Kl fom Sub
skriptionsbetaling paa Deres Slab.
Bronbon, Miuu., 2. Marts 1898.
Til Robhuggeren Z
Indlagt stnb Post Money Orber for
K2. En Dollar for bet forløbne Aar
og en Dollar for næste Slar* Subskrip
tion for "Rodhuggeren". Lange leve
"Robhuggeren" for at tobhugge Pluto
krati. SErbpdigst,
Winbom, Minn., 27. Dec. '97.
2(5rebe Redakter!
Behog at finbe en Dollar og femti
Cent ($1.60) i Po. Money Orber for
„Robhuggeren" bet tommenbe Star.
Oliver O. Johnson,
Winbom, Minn.
S. T. Johnson
Al Koresponbance besvares prompt. Send
for Sp^rgsmaalsliste og Ycblæg Stamps.
Abresser: W. H. Arthur. M. v., Sec'y.
St. Hans Fest.
Cosmopolitan Pnysician's Dispensary,
1204 Masonic Temple, Chicago.
Fergus Falls Min».
Hvebemel laveS nu hoer Dog. Tilfred«
heb meb Arbeibet garanteres, og alt A»
beide ubføree promt.
A. BL Kirk.