Rodhuggeren. [volume], April 12, 1898, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
mv «s
Kl *f*
tz'
tø?
k-
$ fjt
"Z
i
-r
I
tf.
'i
M'
É,
4v
i s t'
Mv i
KWD
v
Kanondrøn.
Saa sandt gik det løst med Dsn og Støn
Amerikas Forbund mod Spaniolen
den frieste Folkestat under Solen
maa hoeode med Krudt og Kanondrøn
fin Ret oz sin Wre, trods Folteboktrinenz
»at hjælpe fin Nabo i Støden og Pinen".
Da Dollarens Mand blev gram i Hu
og syntes at mene, hvad Munden sagde,
at ikke al Vægt han paa Mynten lagde,
at Landsæren ogsaa gjaldt endnu,
at Patriotisme og Mennefleværdet
s fortjente en rygende Stordaad paa Sværdet.
Da faldt det som Knud og Krampetræk
paa gamle Europa med Guds-Monarker
det slog Diplomaten, han vrier og sparker
hans ormædte Statsflib gaar med Læk
det kunde gaa under med Brag og med Bulder
med Spot i sin Sjæl tar han Korset paa Skulder!
Bi lærte jo længst at krumme Ryg
og lyde Ddmygelsens Emisærer,
der løfter os opt de høie Sfærer,
naar Landsguden vor er mindre tryg.
Nu gaar det i klingende Kor fra Papister
og Mammon: "Gud raa'r saa et Baandene brister
MenS Folket har lært fit Fadervor,
drev Konger og Keisere Gjøgl med Sværdet
og nu blir det heltstore Mod forfærdet,
naar endelig Alvorstimen floor.
Nu stiger der Bønner fra Præst og fro Tolder:
"Fred, Fred! den bevæbnede Fred vi beholder".
Giv Lægen hans egen Medi-in
og Gribben det Aadsel, den selv har veidet
naar Judas er ude, da tro ei Leidet
han blander fin Gift ved Kyssets Skin —,
naar Mammon er Mægler imellem Nationer,
saa vid, at han spiller djg Bjørnedanstoner.
Lad komme den sidste Verdenskrig
lad Riger kun ramle og Folk kun bløde
gjød Markerne godt for en Femtids grøde
AredSrustningenS Love kræver Lig.
Naar Kronerne omsnittes til Narrehætter,
da rinder en Dag af de blodige Nætter.
Kan Freden bestaa bag væbnet Kraft?
og kan vel Befæstninger samle Verden?
Lad engang for alle Gjengangsfærden,
de blodjultne Hære, gaa høit og lavt
jo mere de males som Korn gjennem Kværnen,
lo før blir der Muldjord for Verdenssredskjærnen.
Slip Syndfloden løs, saa Arken ny
kan sprede hvert Veil over toldfri Bølge
og Freden i Kjöloandets Spor flaa Følge
med Dugen den hvide høit i Sky
Før dette kan ste, maa jo Landene rase
og Skibe i Stormene baute og brase.
r«
O. A. Buslett.
Gloire du diable.
(Af Carl Ewald
i
"Politik.")
Fanden sad i sit Kontor og gjorde Ugens Regnflab op.
Det bankede paa Døren, og ind traad te en smuk, statelig Os
-ficer i fuld Uniform, Napoleonsskjæg, Ordner paa Brystet,
Jtaarbe ved Siden.
"Du maa hjälpe mig", sagde Officeren.
Fanden tog sin Hovedbog frem flog op, talte sammen og
jBtfebe saa Bogen med et Kladsk.
"Du bliver mig efterhaanden lovlig fordringsfuld, gode
fBea", sagde han. "Din Konto er stor mon du har nogen
rigtig Forestilling om, hvad jeg har gjort for dig, Da jeg
lærte Menneskene Krigen, gjorde jeg dig til en fornem Mand
Mandt dem. Jeg gav dig fine Klæder, som maskerede dit
blodige Haaudværk helligt, saa fandt jeg paa at faa Presterne
Sil at bede for dine Vaaben til Lands og til Vands de
glemte Guds klare Bud: "Du skal ikke flaaZihjel."
Fanden kildrede sig med Halen.under Næsen og lo, saa
jkt klukkede i ham.
'Du maa hjælpe mig," sagde Officeren.
"Jeg har hjulpet dig", sagde Fanden. "Jeg har givet
Hig en Fane, gjort dig til en Ide, et Princip. Muntre Fan
fetet overdøver de saaredes Jammer, stolte Mindesmærker
Etyder de flagtedes Grave,Ordner bedækker Slagterens Bryst,
»8 hans Navn lever evindelig i Historien. Ved Hove staar
bu i høieste Gunst, bet fattigste Sypigehjerte banker, naar du
Kryger btn parfumerede Knebelsbart, alle rafle Drenge flaber
fig i din Lignelse. Hvad mere^vil.du?"^
"Kjender du en Mand ved Navn DreyfuS?" spurgte
Officeren.
Fanden tænkte lidt efter. Saa rystede han paa Hovedet.
"Jeg mtnbes ham Me." sagde han saa. "Han er i alt
HaL ingen af mine stjerte Debitoret.HHvad er dermed ham?
-ftøt han gjort noget galt?"
"Det ved jeg saamänd ikke," svarede Officeren. "Men
Han er dömt og deporteret og'saa er joZden Historie forbi. Nu
rommer imidlertid detgcmlc Nak og vil have Dommen om
ftødt og en ny Undersøgelse. Jeg'be'r^dig betænke! De siger,
kau havde taget seil. De tror, vi hor taget feil. De for
langer, vi skal staa til Rette som en' almindelig Urtekræmmer
-filer Droflekufl."
"Har i ra abt Jøde efter ham?" spurgte Fanden.
"Bel har det," sagde Officeren. Det hjalp
i Begyn
jSdfen, men nu duer betjlffe mere."
"Ja saa," sagde Fanden. "Det har hjulpet mangen brav
tGkyngel i mine Dage. —.HaHJ sagt Wre?"
"9@re?"
"Ja vel. Set du du.stiller dig op saadan.
-jøtoii paat bu dig for BrystetgItaabet: Armeens Wre
Mattlandets SEte—! Dnjfortæller, at du har blødt paa
Mch»!adfen fer Fædrelandets røre eller, hvis bu ikke
O» Si?rt dxt. saa figee dujat^u et parat dertil, hvad pieblft
?iHÄ
bet skal være. 86re, foritour du TEre. Bare bu siger
bet rigtig fedt og bredt, den ene Haand paa Hjertet, ben an
ben paa Kaarben.... st»a glemmer det civile Ral hele Resten.
Spækhøkeren og Bonden, Grevinben og Kokotten de hylet
Kor af Bgeistting og bærer dig i Guldstol og elsker dig."
"Ja—men—"
"Gaa ned og gjør, som jeg siger," sagbe Fanden barsk.
Officeren gjorde Honnør og traadte as. Sidt ester lød
vældige Bifalbsbrøl nede fra Jorden.
"Denne Gong gik det", sagde Fanden og nikkede. "Men
Gud ved, hvor længe det holder. Han bliver gammel. Jeg
kommer vist til at sinde paa noget nyt."
Gud og Pastor Heiberg.
Robert Jngerfoll sagde i et Foredrag han holdt for nogle
Aar siden, at Gud har staaet afgjort paa deres Side som har
havt Magten, og at han staar paa deres Side nu, bet kan vi
se af en Korrespondance ifra L. Heiberg til "Nye Vtorman*
den", hvor han skriver, at han føler sig at være et Guds Reb
flab. Naar han ba siger, at han hor virket for Benstrevalg,
altsaa er baade Venstremand og et Guds Redskab, saa maa
Gud väre Venstremand i Norge paa samme Tid som han er
Republikaner i Amerika. Da Høtrepartiet var ved Magten
Norge, var Gud Høiremand, saa han er ligesom Andersen
paa Toten, snart paa høire snart paa venstre Foten. Sao
skriver Heiberg videre, at han blev afsat fro en Bestilling,
som indbragtr 300 Kroner aarlig. Ved første Diekast, saa
kan det se ud som dette var Uret, men ved nærmere Eftersyn
saa viser det signat dette var i fin Orden. Biskopperne i den
norske Statskirke og Pastor Heiberg, de er alle af den Mening,
at der er to Magter som regjerer i Verden og disse Magter
er Gnd og Djävelen. Naar da Biskopen som er Høiremand,
følte, at han var et Guds Redflab, saa kunde vel ikke han,
naar han havde Magt til at hindre det lade en Mand ifra den
modsatte ifra Djävelen s Side prædike fot Fiskerne
Skroven, fordt om Fiflerne likte det. Om nu Heiberg fluide
blive Biskop og fit Ubekjendtflab til Manden skulde give en
af "Helvedes bundne Slaver" den Bestilling at prädike, faa
vilde han afsætte ham ved første Seiltghed, naat han lærte
Manden at kjenbe. Der er nogle her i Amerika, font agter at
erstatte ham Tabet af hans Løn ved at sende ham frivillige
Gaver, og set ifra et menneskeligt Standpukt, faa fortjener
disse baade Tak og ZEre for sin Hjelpsomhet), ba Heiberg ikke
er nogen formuende Mand men et Heiberg af den Beskaffen»
hed, han har været før, faa kunde dette bevirke, at han sit Had
til Giverne,naar han forstod,at de var faa lidetTroende,at de
handlede efter Roberrt Jngersolls Principer, naar han siger:
Skal nøgne klædes og hungrigt mættes, saa maa Menneske
ne gjøre det." At det ikke er ifra den Kant Heiberg vil have
Hjelp, bet kommer tydelig frem i hans sidste Korrespondance
til "Nye Normanden", naar han siger, at han er Redstab for
en Gud, som vil sindr lldvei for hans Ophold og at Herren
gjør Mirakler og Undere end i
9to»I|iisie*li TtréUda de« 12te April 1898»
Dag baade paa Sjø og Land."
Skal da Hjælpen tomme ved Undere og Mirakler, faa maa dett
komme, som den kom til Profeten Elias, da Ravnen bragte
ham Brød og Kjod Morgen og Aften, og Ild kom ned fra
Himmelen og fortærede hans Offer.
Um Heiberg kan faa saadan Hjelp, saa var ben god for
ham selv og overbevisende for hans Modstandere, men det
vilde blive hans Død om han solte, at han maaite behandle
„Helvedes bundne Slaver" saalebes som Profeten Eltas be
handlede fire hundrede vg femti af Baals Prester ved Bækken
Kison thi det er Dødsstraf i Norge for at gjøre faadant.
Maaske det er en saadan Dødsmaade han tænkte paa, naar
han skriver, „at han kan dø" thi bet er da vist ingen, som
tviler paa, at jo Heiberg saavelsom alle andre Mennesker kan
bø, naar den Tid lommer: men da ingen i Norge sulter ihjel
eller dødes for sine Meningers Siylb, saa maa der gjøres tt
groft Brub mod Lanbets Love, skal der straffes med Døden.
Da Heiberg skriver, at Fiskerbefolkningen i Skroven nästen
enstemmig bad om hans Ansættelse, faa maa han være noget
forandret, eller maa Nordmandene i Norge være af en anden
Beflaffenhed end Norbmænbe i N. Dal. -thi her fit han som
bekjendt ikke nogen stor Tilslutning. Han virkede i forskjellige
Retninger saasom Præst, Taler, Forfatter og Bladudgiver,
og betragter man denne Virksomhed nu, efter den er slut, jaa
tommer matt at tænke paa, hvad Digteren siger:
Det begyndte font en Btauten
paa Torvet en Dag
Og endte fom et Gisp under
Sygestuens Tag.
En ung Mand stod anklaget for at have myrdet begge
fine Forældre.
„Har bu noget at sige til bit Forsvar? spvrgte ben strenge
Dommer.
„Intet andet end at jeg er et stakkels fader- og moderløst
Mennefle", svarte den unge Synder, idet han førtes bort til
sin Dom.
En Svenske holdt paa at forklare en anden, hvorledes'
Telegrafen var indrettet. Dette var ikke faa let gjort, men
efter flere forgjSves Forsøg lykkebeS bet fulbkommen. „Ser
bu", sagde han, „tank big, at Telegrafen var en stor Kat, hvis
Hale var i Berlin og hvis Hoved var i Wien. Dersom du da
traadte den paa Halen i Berlin, vilde den altsaa skrige i
Wien." Dette forstod den anden meget godt.
I
et Selskab spurgte man engang en bekjendt Forfatter,
om bet var sandt, at ben ene Skribent aldrig kunde lide den
anden. „Hvab anb're gjör, veb jeg ikke", svarebe han, „men
hoab mig angaar, faa er der talfald enslags Skribenter, jeg
holder af, nemlig Subskribenter."
Huseieren:
De har nu boet paa sjette Mooned tiden
De maa derfor finde Dem i at flytte om
at betale Husleie.
fjorten Doge.
Leieren: Flytte nu i Utide, midt paa Sommeren, bet
kan umultg|g56 an. De faar ba hellere lægge lidt paa Hus
leien.
Dn Gnier mistede fut Kone og averterede:
gjerne lidt brugt, ønfle* kjøbt. ^Exped. ene."
Ungdom og
.En Ligkiste,
Kristendom.
Janledning af at Præsten Anders
Hovden har begyndt at offentliggjøre
Prækener paa Landsmaal i „Den 17de
Mai", skriver Underskrevne i „Unge
Skud":
Det maa medgives, at faa rigt Ung
domsarbeidet hat varet "med Hensyn til
Interesse for alt mellem Himmel Jord
—faa har de etiske og religiøse Spørgs
tnaal havt en ganske uforholbmæssiz li
den Plads. En af Grundene er maaske
deu, at det en Tid var saa overvættes
„karsligt" at vare „Fritænker", og at det
først og fremst var Tegn paa et godt
Hobe. Den Tid er nu forbi som Tids
mode. De mest fremragende af de saa«
taldte Fritænkere ude i Betden er enten
gaat i Kloster eller kommet i Galehus.
Men Resterne as Moden ligget vist end
nu og ulmer i
mangt et Sind, satlig hos
os, hvor Ungdommen i Sandhed er mere
lydhør og oaagen end i noget andet
Land.
Paa den anden Side: Det religiøse
Liv har hoS os, sætlig ud over Lands
bygderne, artet sig paa en saadan Moa»
de, at bet er meget let forklarligt, naar
Ungdommen har holdt sig udenfor.
Kristendommen, som først og fremst i fin
fonde Fremtoning skaber Gtfide, Livs
kraft, Sundhed den har hos os været
forpagtet ef Hængehoveder, forkyndt af
Uvidenheden og annammet af kritikløse
Xaareperser.
I
benne fin sørgelige Karikatur er
den blit brugt som Aende mod Oplys
ning og Intelligens. Dermed er den
blit en Fiende as Ungdom og Livskraft
Eller omvendt agt Ungdommen har
i Kristendommen fet ftneJdealets bitreste
Fiende.
Thi hvormeget fanatiske og uvidende
Lægprædikanter har ødelagt af god, dyre
bat Tradition, af Livsglæde, af Humør
blandt vort Folk, det lader sig ikke
værdsætte i Guld. Det har hårjet Lan
det som en uhyre Skogbrand, det har
lagt Bydger øde for Smil og oversvøm
met Landsdele medTaarer, der har stengt
Solen ude fra mangen en lun Dal.
Ja, hvor har tkke denne religiøse Ka
rikatur lagt sig som en stor Helvedes
fly zge over alt Landet, trykket saa man
gen en rank Skikkelse i Knæ, kvalt saa
mangen frisk Latter, bragt saa megen
Sang til at forstumme og megen Rødme
til at blegne. Dansen hat gaaet kaad
over Tilje,og Felen har skrattet udi lyse
Kvceldene Barmene hat svulmet af
Livets berusende Følelse af at vare ung
og ete Fremtiden da med et har den
ne Stygge gufset ind over Festen, ryd
det Gulvet for Leg. gjort de lyse Ansig
ter mørke og sure. Strengene blev klip
pet as Felen og Slaattene banlyst som
Djævelens Værk. Latteren blev til
Suk, Spøgen til Præk og snart sad der i
Stuen en Skare mørke Mennesker med
forgræmmede Miner, hvis Tale dam
ped af Svovl.
Den Ungdom, som maatte afstaa fra
stn Dans og fin Fele, blev ikke bedte af
bet. Det kan paavises, at i de mest
„vakte" Distrikter har Antallet af Uægte
Børn værer størst. Det hevner fig at
ta Glæden fra Ungdommen.
Nuvet: Vi ved, hvordan Ungdom
men med Oplysningen som F«ne har
erobret meget tilbage. Og den religi
øse Pietisme stn groveste Fremtoning
begynder vel mer og mer at bli en Saga
blot. Uaidenheden ogMangel paa Kul
tur viset sig maaske aldrig saa smudsig
som i religiøs Henseende. Men naar
nu Ungdommen lommer med Oplys
ningen og skal giøre rent, da staar den
i Fate for at kaste selve Barnet ud med
Baskevandet.
Det er imidlertid en Kjendsgjernmg,
som altid bekcafter sig, at uden Religion
er der ingen sand Styrke, ingen Karat
tetens Reisning, ingen Selvtillid. Det
gjældet saavel et Foll sont de enkelte In
divider.
Det religiøse i os er Kilden, Hvoraf
bet menneskelige springer ud, og hvortil
det altid vender tilbage. Det er Jord
mennesket, vendt mod fit guddommelige
Værd, Ansigt til Ansigt med selve Hjer
tet isitBasen. UdenreligiøsErkjendelse
er der ingen Bro fra Livet over Døden,
og ind i Evigheden, dermed heller ingen
Forsoning metiUbøtieligtjebstrangeit i os,
ingen Forfiaaelse af vort hvorfra og
hvorfor og hvortil, b. v. f. ingen
Lykke, ingen F"d.
Men ret betænkt er bet i Grun
den en ftjøn Tanke, en Glæde, en Hen«
gtvelse, en festlig Fornemmelse, gtveS
ber et Smil, et Haandtryk, en salig Be
ruselse, fom itle (an forfølge» ned bet
religiøse i vs? Du gode Gud, er det saa,
hvorfor dyrker oi det ikke n er, end vi
gjør!
Kristendom men
i sin sonde Skikkelse
er Skjønhed, ©Ifibe og Kraft. Den er
for vort Jorbeliv, hvad Solen er for al
Skabning. Og ligesom vi olle har no
get nf Solen i os, faalebes hor vi ogsaa
noget af Gubbomtneltgheben og Evighe
den i os.
Man har lalbt Kristenbommen Kjar
lighebens Religion, og bet er vel saa i
en vis Forstanb. Men jeg tror vi kom
mer Menneskets Forstaaelse nätmere,
naar vi kalder den Glædens Religion,
thi Glæde er Harmoni, og den er Mor
til alt godt. Ingen Kjærlighed er
skjønnere end den ber springer ud i Glæ
de. Ingen Forbrydelse er øvet, da
Hjertet smilte, ingen ond Tanke fostret,
da Sindet var lyst.
Er ber vel nogen Gjetning saa høi-
6aaren,som den vi øver i en glabStnnb!
Glæden er Maalet for al vor Higen,
ben erLyttens Sjæl, jo ben er selve Sa
lighedens Begreb.
I
Glæden fostres vore Kræfter, der
for gjør ben Arbeidet til et Bod, hvori
vi dutter ned og henter Sundhed og Ro.
Arbeide flaber Toalmodighed, og Taal
modighed er Livets Seierherre.
Kunde Ungdommen faa a åbne Dine
for, hvor Kristendommen kan gjøre
glad, hvor den kan fylbefiioet mebSkjøn
hed og Rigdom, hvordan den kan hærde
Viljen og adle vor Aand, £, da vilde
der vel bli en Strøm hen mob bens Fa
ner af unge Gutter og Jenter og be Ide
aler, fom vi har troet pat, ofret vor
Begeistring, slidt og sttævet for, men
fom nu i det nedadgaaende Aorhunbrede
frembeleg kun er Luftsyner de ville
da kunne seire og Mentteflene bli lykke
lige.
Thi hvor er vel ben Taore, som Kri
stendommen et kan tørre bort! Hvor er
ben Skygge, som ben ei kan kaste Lys
over! Et der nogen Jammer faa stor,
at Kristendommen ei kan forvandle den
til Fryd!
Der for burde den ogsaa väte Ung
dommens bedste Ben, väkke dens Kjär
lighed og Tillid, og med Nid kjærhed og
Lyst burde vi studere og søge at lore of
af vor Broder, den unge Mand fra
Golgata.
'EBny
Johan Bojer.
Norsk Jente som Grevinde.
En dansk Aols fortallet
„Sot to Aat siden sad der udenfor en
Sæterhytte oppe i Björnsons Fædreland
en Jente og stirrede nb over de høie
Fjelde, hoorunder g)rnen med stärke.
Slag løftede sine Vinger.
Hun længtede ned mod den danfle
Hovedstad, hoot hun vidste, faa mange
af hendes Landsmænd „gik paa Ran
gel".
Da Solen faa Brød frem, og Grosset
blev grønt, drog hun ned til sine Læng
slers Staal. Og da Tivoli aebnede
fine Porte, gtt hun gjennem Havens
Lygtealler og solgte Blomster i Neapolt
toner,ndens maleriske Dragt.
Men ben lille Pige med be store brune
Pine dlev fortumlet af de mange Lys,
og rent galt blev det, da bisse mange
Lamper antogFvrrn af en Rampe.
Hun længtes efter at je sig sig selv
bens Lys thi hun viste ikke, at Ram
pelyset ligesom de Røntgen ste ©tråelet
trænger gjennem det menneskelige Lege
me og viser alle dets Feil.
Fra Blomsterpige blev hutt altsaa
Barietetefangerinbe ude paa enFotstabs
iribune.
Henbes „Granvoksne" notbiste Skik
kelse gjorde støtte Lykke end hendes
yderst beskedne ©angforebrag. Hendes
lille Munds smale Läbet røbede mere
Energi end ben alle Mand betagende Li
denflab, eg ben lange smale Haand syn
tes mere skabt tit at fatte om en Hests
tøtter end til kjærtegnende at stryge
Ungersvendes dunebe Stind.
Hun blev faa Skolerytterske til
med hos en Baron og Cirkusdirektør.
Ude i Provinsernes Garnisonsbyer
kappes nu samtlige Løjtnanter og andre
Mennesker med Hesteforstand om at til
juble dey ranke Rytterske.
Og hun bøier til Tak sit Hode over
de späde Bryst, der tugtig skjules af
ben engelske Ridekjoles Lody like Ens«
farvetheb.
Men Buketterne regner ned over den
ne unge Pige, fom for tort Db siden i
ftjøbenhavnernes Sommerhave solgte
duftende Roset ttl 10 fSxt Stykket. I
en af Logerne sidder en tidligereKavalle
riofficer, fom er Fidetkommisbefldder.
Ham fender hun et lidet biskret Nik thi
han gir hende, naar Roserne näste Gang
springer ud, (Brembeiittøt og en Hu«
strn« værdighed".
7, -vf-/Y' "f" v-
Plante, søm helbreder Nyre- og Blær*
Sygdomme, Rheniatisme
O.SJ.—Frit
XJoBDDt lNyrerneogBIS
ren foraarsager Bright»
Disease, Rheumatic*
tne,Chru3jSmerte iltyf,
genJZvindesygdomm*
Urinayydommr, Vat
tersot O.8.V. For
dia*
Sygdomme er der fandel
et afgjort og speeiflfet
IMgemiddel i en bote«
nisk Opdagelee, den Vlå-
TOT KAVA-KAVA SHBUB underlige KAVA KAT
(.Piper Methysticum.) BUSK, af Botanikerne kal.
det PIPER rncTHTscuM,fra Gangesfloden 1 Ostindien.
Den L:ir dan sj&ldne Rekord at have helbrede*
1200 TllffUdo paa Hospitalerne 1 30 Dnge. Dee
virker direkte paft Nyrerne og helbreder ved af
bortföra fra Blodet Urinsyren, Urates, Llthatec,
o.s.v., soul fremkalder den sygelige Tilstand.
Rev. XV. B. Moore, D. D., af Washington, D. O.,
bevidner i CHRISTIAN ADVOOATK, at den helbredede
ham fuldstøndigt for Nyre- og Blfiresygdom al
mange Aars Varighed. Hon. K. C. Wood af Lowell,
Ind., skriver, at Kava-Kava Busken har paa fire
Uger helbredet ham for Kyre- og Blflrepygdom,
som han havde liavt 1 ti Aar og Rev. Thomas M.
Owen af West I'awlct, Vt., gi vor et lignende Vidnes
byrd. Mange Damer bevidner dens vidunderlige
helbredende Kraft 1
Bygdomme, saregne
for Kvinde»
k jOnnet.
For et De selv kan bedömme Vftrdlen af dette i
Store speoiflte Likremiddel, TH vi sende Dem
Nansen Billedet.
Pressens Udtalelser ont Gustav
Holters Nansen Billede.
Et ubmerket smukt Billede af F.Nan«
fen er bet, font Xylograf Gustov Holter
hat skaaret. Tegningen er bløb og fin,
Trykken lys og klar. Billebet er et li
det, prydeligt Stykke Arbeide.
("Landsbladet" for 24. Aug. 90.
Billedet er meget smukt ndført og Lig
heden go
("Morgenbladet for 24. A«g. 96.)
Det veltrufne, og fortrinlige udførte Bil
de jør faavel Xylografen fom Bog
trykkerfirmaet )W.EFabricius & Son
net) al ZEre.
("EibSoolti" for 24. Aug. 1896.)
Eit gilt Nansen Billede, svært sin aa
fjaa til.
"Den 17. Mai" for 25.Aug. 96.)
1
en stor Pröve FRIT Pr- Post, Idet vi kun for
langer, at De vil anbefale det til andre, naar De selv
er helbredet. Det er et sikirert
Lægemiddel
MJKRK.—Uddriveren af dette Blsd er personlist be
kjendt meti The Church Kidney Care Compaiy, o»
tndest&a for, at dets Angivelser om den vidunderlige
AUcavis helbredende Kraft 1 enhver Henseende er EB^
ie. tie atOttes «.{ Hund'-eder af Vldnnsbyrd af utrlvfr
lemFaalldeliiihed fra Lidende 1 eehver ten i I
Skipperen og Bteyelen.
"SyneS du, at et Fruentimmer Burde "V
ride paa Cycle?" spurgte Skipperen paa
en Sknnnert en Kamerat.
-V'^a, Kamerat, nu synes jeg det for
min Mutter, hun rider paa en faadan
Tingest. Da jeg kam hjem fra sidste
Reis, siget hun: Hør, Johan, nti skal
du se mig tage en Ridetut. Naa,Mut«
ter er en rar lille Madam men ride bet
kunde hun alligevel tkke, for jeg maatte
hjælpe hende med at faa Fortøjningerne
kastede løs og bugsere hende lidt, til hnn
havde saaet lidt Fart paa Skudeu. Af
sted gik det faa med rebede Skjørter men
forresten gik det stolt. Saa tar hnn med
et en Overhaling i en Byge, og jeg
raober alt, hvad jeg Ian, "Læg Roret
haarbt Bagbord og skift Ballast Styr
bords over!" Det gjør hun men faa
faar hun igjen en Byge. Bæk ryger
Roret, og hun farer hen over Boug
fprybet, og jeg brøler: "En Mand
ooerbotb!' "Aa, Johan," siger hun
ærgerlig,ba hun tgjen var paa ret Kjøl:
Du forftaat dig slet ikke paa at ride.
Det kan Ⱦre meget gobt ombord i din
Skude at skifte Ballasten over til den
modsatte Side af ben bu trænger over
til men tiet pasfer tkke for en Cycle.
Naat ben trænger Bagbord ooet, skal
bu læne big til samme Sibe." Ofl jeg
skal forsikre dig Kamerat at hun nu
har lært at ribe efter bet samme Prin«
cip, faa at hun nu rider stn Cycle lige
faa sikkert som min gamle Skube klarer
sig i Sjøgang."
Et prægtigt Nansen Portræt.
("ørebladet," 25. Aug. 96.)
Et overmaade smukt Portræt.
("Vestmar,"
Det burde anskaffes til hver eneste
Skolestue Sandet over.
("Norsk©foletibenbe," 5. Sep.96.)
Nonsens Navn er nu paa alles Saber
og bet er et gobt Tegn, at Stordaad
endnu kan begeistre men Hr. Gustav
Holter har veb bet fint udførte Billede
villet bidrage fit til, at han ogsaa la«
faa komme til "de tusind Hjem." Gl«e^
beligt at man ikke behøvet gaa til Ildtang
bet sot at faa vatre Billebet.
tf
i
27.
96.)
Akershus," l.@ep.96.)
Dette Billede er tilsylgS VStotihuggc
ren"s Kontor for 50 (Sent Stykket.
Steder Lov
I Hleeeet
'tindenrtsnlng pr. »oet, s«W
let for enhver.
Methodem»
inerkjendteaf ledende Urere.
Urterne og kompetente VeU»
deie. Optager kan rrlUäen. I»
Kam*,
forberede
ude. Korret-,
nlnite-of Oonece. K
tu *tforbed reuerMlVHtioUlpS.j \n\n 31te Mats 1898.
Valley City, N. D. 2den April 1898.
Gunder Peterson.
1 slige Sygdomme og kan ikko fejle. Tilskriv
The Church Kidney Cure Company, 818 Vine Street)
Cincinnati, Ohio.