tev
$#\*
li p*
Lt A
•t Sfc
1
'M
:SS
E W?
WS'-'®«®
Ev,
il» hj
•F- PiW
1 &'
I
w
ner
«•j
lb
LU
El-
"nh-':
$ $::.
af
IV
Uh
I
»'l
Ei
Ws
t--*
-TS-SW "»V
V
1 S'
i ?i
'-Éi v
KW
1 1
E«l Bondes Fortälling
om
(Af Erckmann (ål) a v a it.)
(Fortsat fra forrige Nr.)
Efter to eller tre Dages Forlob gav hun mig Brevet °9
Ka Mester John havde bedt om bet, moatte jeg tage det med
vg læ^e bet om Aftenen. Chauvel og Marguerite var der jeg
vovede ttte at slaa op Øinene.
Mester John fagde: "Hvilken Ulykke at have i sin Fa
melie saabanne Kjcrltringe, Mænd som bare toenker paa at
hakke Far og Mor istytter og Srøbre og Ssstre, og som sin
Her, at bet er skjent, fordi man kalder bet Vissiplin,"
Chauvel svarebe: "D, bet er godt, at jeg ved, hvad Ni
cholas fortäller ber be store Anfald i ©aberne, Nedhugmn
getne vi vibste intet derom, Stabene var tause. Dog jeg
fandt ub paa min Reise, at Tropper var orbret til at mar
schere inb fra Grenoble, Bordeaux og Toulouse. Det er et
godt Märke, som viser, at (Strømmen braget alt meb fig, at
intet kan stanse bern. Disse Slag har allerede bragt Lomenie
De Brienne Afsked og Indkaldelse af Sivenderne. Saabanne
Slag er ikke noget at frygte hvad er femti eller et Hundrede
Regimenter, naar hele Folket er imod dem? Hvts Folket en
gang ved, hvab bet vil, hvis Tredtestznden bitr grundigt enig,
er Resten som Røg, der driver bort, naar en stærk Viad
blaser., Ja jeg er glab i at høre alt bette. Lad os forbe
rede os for Valgene, lab os være færdige og moatte Forstav
else og Retfærdighedssans lebe os."
Chauvel gik ikke længere runbt meb sammenpressede Læ
der han syntes fuld af Tillid. Og tiltrods for Hungeren,
som varede til Enden of Mars tiltrods for alt, holbt Bøn
tørne, Mekanikerne og Borgerne sammen. Chauvel havde
havt Ret, naar han sagde, at store Ting nærmede sig. Enhver
følte sia stærkere, fastere det var som et nyt Liv ettbog ben
mest ulykkelige Manb Mer og uben Brød iftebetfor at krybe
forn før, reitede sig op og soa ret fremad.
«de Kapitel.
Jo mere Hungeren ttltog, jo mere Mod viste be fattige
Folk Folkene i Baroques, i Hultenhausen, Quatre-Benis,
reduceret til Skind og Ben. grov Rødder frem under Sneen,
kogte gomle Nesler, ber stak op her og ber bag Havemuren
og forsøgte alt muligt for at holbe fig ilive. Elenbigheden
«ar frygtelig, og Vaaren kom fent.
Gapudjinermunf ene i Phalsburg vovede ikke at gaa og
tigge mere be vilbe være blevet float ned paa Veien, og Re
gimentet De La Fere, som havbe taget Plabsen of De Castella,
ønfkebe ikke at hjælpe bern bevar Veteraner, trætte of be unge
Adelsmænd og deres Slag meb Sobelklingen.
Desuden var der noget i Luften Fogderne og Opsyns
mændene havde varet nødte til at publisere Kongens Ebikt om
at sammenkalde be almindelige Stænder. Enhver vidste, at
Fogderne og Opsynsmænbene vilbe faa de sibste Proklamatio-
as Møbet paa en vis Dag, og be vilbe straks slaa dem op
paa Dørene af Kirkerne og Borgermesterens Kontor at Præ
sten vilbe læse bern op rftcr @'.iL5?i?netten,
og
ester vilde vi alle, Mekanikere, Borgere og Bønber, somles
paa Roadssalen for et fremføre vore Klager og Besværinger
og vSlge Representanter til at føre Klagerne til det Sted,
fem skulde bekjenbtgzøres efterpaa.
1
-1'
at en Uge der
Dette var alt vi vibste paa Forhaand. ©ub vidste, vt i
hvert Sogn havde Klager not at fremføre.
Vi vibste ogfaa, at en anden Forsamling of den Høie
fDwl var i Session i Versailles for at vedtage Resolutioner
øm be endelige Skribt, som fluide tages før Mødet of StSn
betne.
Selv under ben frygtelige Hungersnød December i
1788, Januar og Februar '89 blev intet uben Trediestanben
latt om enhver begyndte at forstaa, at Trediestanden bestod of
Borgerne, KjøbmSnbene, Bønderne, Mekanikerne og de Fat
tige ialmindelighed, at be i Virkeligheden vor ben fronfle Na
tion at vore stakkels Forfædre ogfaa havbe været taget paa
jRaab i Itgnettbe Stænderforsamlinger men de hovde våret
«ødt til at komme knælende med Reb runbt Halsen frem for
Kongen, Abelsmænbene og Biskoper ne for at fremføre fine
Klager. Der var stor Jnbignation, naar man hørte, at be
provincielle Parliaments af Adelsmænd og Biskoper ønflebe
et fe vore Representanter paa samme Maabe, hvilket de kalbte
Formaliteterne af 1614. Enhver talte om bisse Parltarnen
ier som intrigerende Pøbel det var tydelig, at be havbe for
langt be forrige Møber af ©teenderne, ikke for at give Folket
Lindring og Retfærdighed, men for at holde fra deres egen
Jord be Skattebyrber, forn bet fattige Fokk havbe baaret alt
for ISnge.
©labene fortalte, at ber kom inb Korn fra Amerika og
fra Ruslanb men i Baroques og i alle Fjelbbygber sik be
ille noget, men Inspektørerne gjemtetnføgte alle Huse til To
get for at føre bort bet lille, om enbbu »ar tilbage. Folkene
i be store Byer var oprørske og moatte behanbles meb Omhu.
Dette gik udover be fredelige Folk paagrunb af deres Taal
mobigheb.
Jeg hujler, ved Enden af Februar, ba Hungeren var paa
tit værste, at Borgermesteren, Aldermændene og Presidenterne
for Haandvärklangene i Byen, som gjetmemføgte Laber og
©lur i Rætheben, kom en Dag for at spise Mtbbag Mester
Johns Bärtshus. Caauoel, som alttd vilbe bringe os be sibste
^Nyheder fro Elsas og Lotringen, ba hatt lom tilbage fra fitte
Tur, traf just ttl at være i beit store Sal yan hovde sat sin
Kuro neb paa en Bænk og havbe ingen Mistanke om noget.
Da han faa ett Flok lom tnb i pubsebe Parykker, trekantebe
Hatte, langfljøbebe Frakker, Uldstrømper, Hansker der vor
pelsforebe til Albuerne og i Slutten af Troppen Hr. Desjor
dins, Provostens Løitnant, lang og mager
med
meb ©ulbborber og Svärd ved Siben, hie» Bogsælgeren fra
først of Wbt urolig. Provostens Løitnant faa over fine
Skuldre poa hom fro Siben. Han vor den Manb, forn hine
Tider, vilbe paalægge Foll Tortur. Han faa stem ub. Me
dens be andre tog af sine Overklæder og løb til Kjøkkenet for
at give sine Ordre, spenbte hon af sig Sverdet og fatte bet i et
Hjørne. Derpao gil han hurtig over og tog Laaget af Kur
ven og faa over Bøgerne.
Chauvel holdt sig Bag med Händerne i Bukselommen,
om om ber var intet at bryde fig om.
Hatten lautet
A*C
11E-
Albermænd og Presidenter gik op og ned og snakkede'
"Eitbnu en "Job" at gjøre!" De spøgte.
Kjøkkendøren var ladt aaben Ilden brandt og ftinnebe
klart paa ©ruen. Merle, Presidenten for Bagernes Laug,
ett liden Mand, løftede paa Grydelaaget og havbe Mor Ca
therme til at forklare alting Nicole beredte en liden pen hvib
Dug paa Sorbet, faa bet lyst- fra bet P)litiløitnanten gik
alligevel ikke fra sin Plads. H-n drog den ene Bog efter ben
anben ub fra sin Kurv og lagde dem i Hauger paa Bænken.
"Du sälger bisse Bøger", sagde ha«, otbtiiø ttden at
vende sig omkring.
"Ja mitt Herre," svarebe Chauoel roligt,"jeg staar til
Tjeneste."^
"Forstaar bu," fagbe ben anden, bragenbe sine Dtb og
talende gjennem Näsen, "at saabanne Barker fører tilGalgen?"
"Aa, til Galgen!" svarebe Chauoel, "saabanne
fmaa, gobe Bøger! tag benne! fe: "Overveielser,
font ntaa gjøres af Fogdeforsamlingerne ved Hs. Cxellence,
Hertugen af Orleans" her er en anden: "Reflektioner af
en Patriot paa bet näste Msde af Standerne" "Besoänn
ger, Ønjker og Forflag af Skydsskaffere, Befordring til Pu
blikuin om at indsatte samme i tre Andragende.^ Disse et
ikke meget farlige."
"Men Kongens Privilegium (lillabelfe til trykke)",
fttøftebe Løitnanten.
"Privilegiet? De ved vel, Herre, ot siden Sekretær
Lomenie De Briennes Dage er Pampetter fri fra Privile
gium."
Løitnanten vedblev at søge, og be andre stob i én Ring
omkring bern.
Mester John og jeg længere botte mod Skabet følte os
aldeteS ikke rolige. Chauvel saa paa os fra Siden for at
holbe os veb Mob han havbe sikkert noget i Kurven, og Løit
nanten meb sin skarpe Nä se tunbe nok lugte bet."
Helbigvis, ba næsten alle Bøgerne vor Paa Bænken, kom
Mor Catherine ind helt stolt med stt store dampende Suppe
fad, og den lille President Merle, følgende hende med sin Pa
ryk i Uorden, raabte ub: "Til Sorbs! sid ned,her er
Fløbesuppe, gode Gud, hvab fer bu efter bet? Godt, vi skal
have en anden Undersøgelse! Har vi ikke nok af Undersøgel
ser som den? Se paa Sorbet! ftb ned ellers begynder jeg
alette."
Han havbe taget sin Plabs veb Borbet, med sin Serviet
under Hagen og tog Laaget af Suppefadet, af hvilken den
gobe Lugt fylbte Rummet famtibig bragte Nicole inb Sylte
kanber, faa at alle Albermanb og Haonbv«rkslaugpresidenter
skyndte sig til Borbs. Da Löitnonten faa at hans Selskab
begynbte uben ham, sagde han til Chauvel med en bestemt
Mitte: "Du ved, at lagt tilsiveer ikke givet op", slängte Bo
gen, han holdt i Haanden, tteb paa de andre og fatte fig til
Bords ved ©td'n af Merle
Chauvel lagbe straks Pamfletterne tilbage og gik ub meb
Kurven paa Ryggen meb et tilfrebs Smil til os. Bi aan
Uebe igjen thi hørende en Provost? Løitnant tale ont Reb,
tiltrods for alle be Løfter, som var gjort os, havbe bogstavelig
berøvet os Aanben.
Tilsidst havbe Chauvel kommet afsleb stik er og fund,
mens hine Herrer holbt en foaban Mtbb ag som Adelsmand
og rige Personer var vante til før Revolutionen. De havde
ordret sin egen Vin, ferflt Kjøb, og hvibt Brøb bragt fra
Tufinber af Tiggere bad sammen veb Døren og faa tnb
gjennem Vinduerne, bebenbe om Barmhjertighed nogle af
bent Toner og Orb, som fik big ttl at gyse især Kvinberne
meb beres fmaa Børn paa Armen. Men be Herrer fra Byen
ofrede dent ingen Opmærksomhed be lo ibet be brog op Kor
lerne fra fine Flasker og vedblev at drikke og fortælle Smaa
historier.
Kl. 3 forlob be os igjen i fine Sogne (nogle faa paa He
steryggen) for at fortsætte fine Unbtrsøgelser i Fjeldbygderne.
Den amme Aften kom Chauvel meb Margurite for at
se os. Han var neppe i Døren, før Mester John fagbe til
ham: "O, hvilken Frygt du gav os! Hvilken flrække
ligt Liv, du lever Chauvel. Det er Virkeligheben ikke
at leve nei bet er en ftobig Staoen unber Galgen! I
ett
foaban Frygt vilbe jeg ikke holbe ub fjorten Dage."
"Ikke jeg heller," fagbe Mor Catherine.
Og vi tænkte alle bet samme men han milte: "Pyt,bet
er intet andet enbSpøg. Ti Aar, femten Aar siben, ba var bet
andet. Da var jeg eftersporet da maatte jeg vogte mig for
at blive greben med Bøger trykte Kiel eller Amsterdam for
ellers vilde jeg have taget Spranget fra Baroques til Galgen
et Hop og nogle faa Aar før ben Tib vilbe jeg have hængt
høit efter tort Orber. Da var bet farligt men lab dem ar
restere mig idag, bet vil ikke bli for nogen lang Tib, heller
ikke vil be brække mine Arme og Ben for et faa mig til at
fortælle mitte Mebflylbige."
"Vær ikke faa sikker," fagbe Mester John, "bu omr ille
rolig Chauvel, bu havbe noget i Kurven bin."
"Uben Tvil! ber er, hvab jeg havbe", fagbe han, ibet
han lafiebe en Pakke Papirer poa Borbet. "Se, hvor vi er."
Derpaa læste vi, meb Døre og Vinbuer lukkebe, til Mib
nat: og jeg tror, bet vil forttøie big at koptere nogle af bisse
gamle Papirer. Intet vil bevæge vore Følelser som at fe,
hvorledes Mænb med Hjerte holber fig oppe.
Adelen og de provincielle Parliamenter var overalt enige
i deres O position mod Stænderne. Folket i Befottcon i
Franche Comte havde brevet ub beres Parliament^ forbi bet
var i Oposition tit Kongens Edikt og havbe erklæret, at Abe
lenS
I
orb var ifølge Sagens Natur fritaget fra Skat, at bet i
tusen Aar havbe været saalebeS og fluide bli for altid. I
Provence havbe Majoriteten af. Abelen og Parliaments pro
testeret ttnob Kongens Edikt om at talbe sammen ©tänberne.
D- var bet første Gong, at Mirabeaus Navn blev hort han
oar ett Adelsmand, meb hvem be anbre intet vilbe hove at
gj5re, og som sluttede fig til Trebiestanben. Han fagbe, at
Abelens Protester hverken "var nyttige, betimelige eller lov
lige." Ingen talte meb faa megen Kraft, Retfinb og Høiheb.
De anbre tænkte, han ikke var Adelsmand god nok, de laaste
ham ude fra sine Overlægninger dette viser deres Uforstand.
Overalt var der Sammenstød i Rennes, i Bretagne
dræbte Adelen nogle Borgere, fom unberftøttebe ©biltet og
fornemmelig be unge Mænb, bet var kjenbtc for deres Mob,
Disse Byborgere vor ikke meget talrige be kalbte til fin
Hjælp Foll fra anbre Byer af deres Provins og svarede
Ungdommen af Rantes og Augers saalebeS og lom i forcerede
Marscher:
i4£Ä-
*r7 xs/^Y4"'^
i' J.JDZ'
(Fortsætte«.^
Det behagelige Arbeide.
WMs Fyrst Peter- Krapotlig.)
(Slutntng.)
Et veb Revolutionen gjenføbt Sam
funb vil ogfaa gjøre en Enbe paa Sla
veriet i Hjemmet benne fibste Fotm
af Slaveri, ben seigeste maafle, forbi ben
ogfaa er bett celbste.
Naar matt taler meb en af Borger
standen. som koketterer en Smule med
Socialismen, vil han leende si til sin
Mgtefælle: „Ikke sandt, mitt Dyre
bare, i et socialistisk Samfund vil du med
Glæde mtbvære Pigen? Ikke fanbt, bu
vilbe da tage paa dig, fom vor vakreSen
Pouls Kone eller Jeans Kone, Snedke
ren, som du jo fjender?" hvorpaa Fru
en varer med et bittersødt Smil: „O ja
min Elskede!" men veb sig selv tænker
hun: „Gub fle Lov, at bet enbnu ikke er
kommet faa vibt."
Stadig tæ 'ker Manben enbnu paa ot
vælte alle huslige Arbeiber over paa
Kvinden som Tjenestepige eller som TEg
tefalle.
Men ogfaa Kvinden fordrer ende
lig! sin Del i Menneskehebens Eman
cipation. Hun vil ilte mere være Hu
sets Lastdyr. Det er allerebe not, at
hun maa ofre faa mange Aar af sit Liv
for sine Barns Opbragelse. Hun vil
ikke mere väre Husets Syjomfru og Sku
rekone. Og Amertkanerirberne, fom er
Pionererne i bette Retfærdigheds Værk,
forstaar ogfaa allerede at gi deres For
dringer Eftertryk ved Handling der
herfler almindelig Klage de Forenede
Stater over Mangel paa Kvinder, fom
enbnu gir fig af meb huslige Arbeider.
„Den ttaabtge Frue" foretrækker Kun
sten, Politiken, Literaturen, Spillesalo
nen Arbeider sten gjør bet samme og
soa flnber matt ingen Tjenestepiger me
re. De er sjeldne i de Forenede Sta
ter, de Piger og Koner, fom beslutter sig
ttl at oste sig for Skjøttets Slaveri.
Løsningen af Spørsmaolet gir sig
ved Livet selv og paa en meget simpel
Maabe. Det er Maskinen, font tar be
tre Fjerdedele af det huslige Arbeide paa
sig.
I
børster eders Sko, og
I
ved godt,
hvor latterligt dette Arbeide er. At fare
20 eller 30 Gange over ett Sko kan
ber gives noget mere ibiotifl? Jmiblet
tib, faalænge en Ttenbebel af ben euro
pæiske Befolkning maa fælge sig for et
baarligt Sovested og en utilstrækkelig
Næring, vil man ogfaa forrette benne
affiumpebe Tjeneste og faa længe vil
ogfaa Kvinben vebblive at være Husets
Slavittbe.
Frisørerne har allerede Maskiner til
at børste Haatet glat meb og til at kruse
bet.
Vilbe bet ikke väre meget simpelt og
faa at anvende samme Princip meb.Hen
syn til Skoene?— Og bette er ogfaa
fleet. Støvlepudsemastinen er allerede
i almindelig Brug i be store amerikan
ske og europäifle Hoteller. Ogfaa uben
for Hotellet sinber ben allerede Anven
delse. I
de store Skoler England,
hvis enkelte Afdelinger alene tæller 50
200 Pensionärer, lader man ikke
mere Sloene rense ved Tjenestefoll. Man
holber bet for simplere at orbne sig meb
et specielt Etablissement, fom besørger
benne Tjeneste man sporer berveb en
Sværm of Tjene'tepiger, font ubelut
tende maatte ofre sig for benne sløoende
Beskæftigelse. Etablissementet henler
1
Stoene om Aftenen og bringer bent, bør
stet paa Maskine, tilbage om Morgenen.
Opvaflningsarbetbet? Hvor finbes
ber en Hustru, fom itke føler en uover?
vinbelig Gru for bette kjedsommelige og
smudsige Strbeibe, som man faa tibt
enbnu besørger med Händerne, ene og
alene fordi den huslige Slavindes Ar
beide ikke regnes for noget?
I
Amerika har man fundet en Udvei.
De? gis ber allerede et Antal Byer, hvor
der leveres varmt Vand ind i Huset, li
gesom hos os koldt Vand. Under disse
Betingelser oar Problemet meget sim
pelt, og en Kvtnbe, Ftu Eoeltave, har
opfunbet ben forønflebe Maskine. Den
vasker, gnider og tørrer tyve Dusin Tal
lerkener i mindre end tre Minuter. E«
Fabtil i Illinois forfærdiger disse Ma
skiner og salget betn til en for alminde
lige Husholbmnger tilgængelig Pris.
Og hvab de fmaa Husholdninger angaar
faa vil be sende deres Kjøkkentøi saaoel
som deres Skotøi hen til et Etoblisse»
ment til Rensning. Det er enbog sand
synligt, at begge Funktioner, Skobørst
ningen og Saftningen, blir beförget af
samme Etablissement.
.. Nyrense Knivene, slibe Huben istylker
veb Saltningen og at lave, fig krumme
Fingre ved at vride Sofletøtet, at fete
1
v i y
k i
y
u
Stuerne eller banke Tepperne meb ben
uunbgaaelige Følge, at ber overalt sæt
ter sig Støv, som man igjen, først meb
ft or Ansträngelse maa fjerne, alt bette er
endnu ben Dag ibag Kvinbens Opgave
forbi hun engang er vor Slavmbe men
alt bette er ogfaa i Begreb meb at for
fvtttbe alle bisse Funktioner lar sig uen
belig bebre beförge af en Maskine og
bisse Maskiner af alle Slags vil holbe
betes Indtog i Husholdningen, faafnart
det ved Anvendelse af Kraftfordelingens
Princip anvendt paa Husholdningerne
bliver muligt at fætte dem (Maskinerne)
i Bevægelse uden at anvende Muskel
kraft.
Alle disse Maskiner koster megt Itbet,
og naar vi den Dag ibag betaler bem
temmelig byrt, hibrøres bet fra, at dc
enbnu ikke ec alminbeligt brugt, og
navnlig forbi der er er uhyre Skat paa
dem, font de Herrer stikker i Lommen,
der har spekuleret ©runben og Jorden,
Raostofferne, Fabrikationen, Salget,
Talentet ofv., og fom derfor tillader sig
den vanvittigste Lukfus.
Men denne lille Maskine i Husholb
ningett er ikke bet fibste Ord om bet hus
lige Arbeides Befrielse. Husholbnin
gen vil paa ben anden Side gaa bort fra
fin nuv ärende Isolering ber vil associ
ere sig med anbre Husholdninger for
falles og med Lethed at udføre det, fom
nu sier adskilt i hvert enkelt Hjem under
stort Krastspilde.
Ten filre Kur for La Gnppe.
Det er unødvendigt at-gaa meb denne
fryjteige Syg?om, bare titan faar bet
rette Lægemiddel. De føler Smerte gjen
nem Deres hele Krop Deres Levet er i
Uorden De har ingen Appetit, ingen
Livslyst eller LErgjerrighed De er slemt
forkjølet fort fagt, De er udslidt. Elec
tric Bitters er bet eneste Mibbel, font vil
gi en hurtig og sikker Linbring. Det vir
ker birekte paa Leveren, Maven og Ny
terne, stiver op hele Systemet og brin
ger Dem til at file Vem font et nyt
Væsen. Garantereteller Pengene refun
beres. Sælges i Mortenfens Apothek.
Kun 50c Flasken.
H- W. Barker hvilket Navn
men til at lurere Blob, Lever og Mave
fygbomme staar hans Satsapartlla paa
sine Meriter. Dette Mibbel er en Tonic
og Läxat tve, regulerenbe Forbøielfesor
ganertte og ettber Brugen af Piller.
„Syd-Dakota Ekko" fortalte her
forleden, at „ben første Tramp i Aaret"
havde vist sig dernede for nogen Tib
siben. Blabet glemmer bog at oplyse,
enten benne Tramp var en Cleveland
Veteran eller en McKinley Rekrut.
En rig og fornem Dame overra
skede i Høsttiden en Søndag en Bonbe,
fom holbt paa at kjøte Korn tnb.
Kjære Ven! De handler jo imod
Guds Bub, fom siger: i 6 Doge flat bu
arbetbe, men paa bett 7de flat du hvile."
„Holber Deres Naade selv det Bud?"
spurgte Bonden.
Damen saa forbauset paa ham og
fvatre:
„Jeg arbeiber albrig om Søndagen."
„Det siger jeg heller ikke," fa Bonben
„men jeg har heller ikle set Dem orbeibe
be anbre 6 Doge."
„8 81 o e 8."
Ri har nogle faa heftede Exemplaret
af Garborgs „Læråren", som vi sælger
for 60 Cents portofrit tilfenbt. Hvis
bu ønsker et Exemplar, maa bu senbe fot
bett straks.
4i
,,Rovhttggeren',
Fergus Falls, Mmu.
«(Lhicagos mest
fremragende
Specialist
Bihandlingen afalle Arier as
kroniske Sygdomme,
ligemeget hvorsra be ftamntet.
Hans lange, for[tjclligarlebc
ofl
heldige Karriere som Specialist
paa beite Omraabc gjør bet
muligt for ham at give kroniske
Libelser en mere giennemgaas
enbcSehanbling, end be tunne,
hvisKunbskab itteet Felgen af
virkelig Erfaring og vibenska
beligt Stubium. Dr. Turbin
forsøger ikke at indbilde Folk,
at han vil kurere bem gratis.
Han stoler i faa Henseende paa
Folks funbe Dømmekraft, bet,
vil flge bem, at hvab bet et
ooErb at faa, er ogfaa ucerb at
betale for, og at noget ilke tan
haves for intet.
Et nyt Middel mod Nyre- og Blære-Sygdommv
Rheumatisie o.s.v.—Frit til vore Læsere.
Pressens Udtalelser om Gustav
Holters Nansen Billede.
Et udmerket smukt Billede as F.Nau»
sen er bet, fym Xylograf Gustav Hotter
har skaaret. Tegningen er blød og fm.
Trykken lys og klar. Billedet er et ki
det, prydeligt Stykke Arbeide.
("Landsbladet" for 24. Aug. 96.
Billedet er meget smukt nbført og Lig
heden go
("Morgenbladet for 24. Aug. 96:)
Det veltrufne og fortrinlige udførte Bil-/
be gi pr faavel Xylografen som Bog
trykkerfirmaet )[email protected] & Søn
ner) al AZre.
("Eibsvold" for 24. Aug. 1896.)'^
Eit gilt Nansen Billede, svært fin oa
fjaa til.
"Den 17. Mai" for LS.Aug. 96.)
Et prægtigt Nansen Portræt.
("Prebladet," 25. Aug. 96.)
Et overmaade smukt Portræt.
("Vestmar," 27. 96.)
DR. TURBIN
fra
Ierliu, ZVsMaM,
Paa Forlangende sende» gratis en Bog med Forklaring af Aarfagerne til disse Sygdomme eg ffiaoben at
kurere dem paa. ©trio ogfaa estet Symptom-Blanketter: Slo. 1
sorM°-nd, No. 8
fot «vinder, No. 3for Catarrh
og No. 4 for Hudfygbornme.
DR. TURBIN,
i *mf
v
UoBDim 1 Nyrem»
i
Å
v. For
dl6eo Sygdomme er
der fundet et afgjort
ou Bpfdjlht- J.Äge
middrl 1 en botanisk
OpdugvlHe, den vid
undcilige IXAVA-KAVZ.
BUSK, af Botunikorn#
huldet PIPKIt MKTHT-
ITr.S. C. Wood, I/yuxä, una. BTICUM.!!" tiangesflo
aenl Ostindien. Den har den pjaldr.o Be«ord ut liave
helbredet 120» Tilfalde paa Hospitalerne 130 Dage.
Den virker direkte pa# Nyrerne OR helbrederye»
at borttove fra Blodet Urinsyren, Urates, LiLhatee,
o.s v., soul fremkalder den eygoligc Tilstand.
Bev. A. O. Barling af North Constantia, New,
York. bevidner 1 CHRISTIAN VITNKH, at det hel
bredede haul for Nyresygdom efter 16 Aars Lidel
ser. Hon. R. O Wood uf Lowell, Ird., skriver, at
Kava-Kava Bnsken liar paa live Uprr helbredet ham
for Nyre- og liläre-Svgdom, som han havde havt å
ti Aar og E ,-v. Thoin:is W. Owen af West Pawlet,
Vt glvei"et llgneiulo Vidnesbyrd. Mange Damer
bevidner det vidunderlige helbredende Kralt i
Sygdomme, såregne for Kvlndekjönnrt.
For at l)e selv kan bedömmo Vfirdlen af dens
Store specifilio Liigemiddel, vil vi sende Dem
en stor l'riive FRIT pr. Post, idet vi kim for
langer, at De vil anbefale det til andre, naar I'«/elv
er helbredet. Det er et sikkert Lægemiddel
1 slige Sygdomind Og lr8.11 ikkO felle. uilhkrlvk
The Church Kidney Cure Company, 31» Vine Street.
Cincinnati, Ohio. __ "...
Mækk.—l!ld$rivf*ren af dettd P)«.d porsoTilij? b©*
Wondt mod'iheChurcii Kidney Curo Company, otr Kl«
Indestå» for, at dots Angivelser om den TidunderMg»
Al Utvis helbredende Kraft i enhver Henseende «rn» v
do. De stöttes af Hundreder pf Vidnesbyrd %r utvljl^
eom Paaiidelighed £1 a Liduudo i enlirer i^gii Landes.-
Olson: "Hvad er det for et Bede
ansigt du fatter op, nnn Ven?"
Hansen: "Aa, Gud hjælpe og Guv
trøste mig! min Kone har mistet
4-ix:
Forstan
den!"
iOlfen: Jasaa! Men dersom du
nu tilfaldeligvis finder den, maa du ikke
levere den tilbage for den kan du have
god Brug for selv."
Slem Trykfeil.
(Af en Roman.)
... Samme Aften sendte han hende
en Buket' af de yndigste, duftende, røde
Hoser.
H. W.Barker hvilket Navn
men hvis vu lider af Hovedpine, forf^g
TEflulapins". Pris 25c. Adres
W..Barker, Elbow Lake, Minn.
Nansen Billedet.
i
Det burde anskaffes til hver eneste
Skolestue Landet over.
("Norfl Skoletidende," 5. Sep.S6.)
Nansens Navn er nu paa alleS Laber
og bet er et godt Tegn, at ©tordaod
endnu lan begeistre men Hr. Gustav
Holter har ved det fint udførte Billede
villet bidrage fit til, at han ogfaa kan
faa komme til "be tusind Hjem." Glæ
deligt at man ikke behøver gaa til Udlan
det for at faa vakre Billeder.
Akershus," [email protected].)
Dette Billede er tilsalgs i"Rvdhugge
ren"s Kontor for 50 Cent Stykket.
Unge Mlend,
middelaldrende
Mlend og
gamle Mlend/
fom plages af Smarter over
Stenbettte.Wgrelmættcr, ubtømt
Livskraft, Evoekkelfe af Hukom
melfen, tabtManbboin, Pollu
tioner,Hudsygdomme, Eatarrh.
ete., etc., eller fom yt»?erTegn
paa netoøsSooeKclfe
fom Følge
of tibligcre SBilbfatclfet, iehø
ver ikke r.iere at fortvivle. Dt.
Turbin vil omhyggeligt studere
hvert enkelt Tilsalbe og give
bet eit vibenskabelig Behand
ling. Huin&et llbente of fmoets.
lefulb Menstruation oa andre
fpectelt kvindelige Sygdomme,
bør ikke tabe nogen Tib aaa
hen, men strar konsultere Dr.
Turbin.
ben franske Revolution.
gtoM)Ufl*frett ^trébaq de« 10de April 1898.
Schiller BIdg., 103 Randolph St., CHICAGO, ILL.
Opgiv dette Sleds Ravn, naat ®t sirtset.
og Biaren oranraogdr
Brights Disease.
Rhewmati ame
Oms, Smerte i
By0Srn livintle
aygdomnie, TJvin
sygdommef Vat
tersot o.s.