Rodhuggeren. [volume], May 03, 1898, Image 3

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
WKW V\
k*
Distrirtsllegens Historier.
Kpitnant Borger.
(Slutning fra forr. No.)
Jeg var ikke paa Egnen, da dette nye
Duk under kom. teg opholdt mtg i en
By langt nord paa. Jeg fik 6are gjen
nem Breve fra mine Bekjendte temmelig
forvirrede Beretninger. Saamegel for
Pod ieg, at Søimant Börger efter at
have vikarieret en Tid for Detachement
chefen var bleven grebet i en ubetydelig
Pengemangel. Han kunde ikke gjørc
ilar Rede for sig. Da Summen, der
manglede, netop svarede til et Beløb,
der nylig var modtoget, spurgtes der,
hvor dett Pengesum var. Ja, jeg ved
ikke, jeg hufler tkke al ben Snakken frem
og tilbage og alle de Gisninger, som
fremsattes. Jeg ved bare, at ba^eg
hørte om alt dette, fik jeg ben urolige,
sørgmodige Fornemmelse, ber griber en,
naar man ser et godt Menneske lide
-uforskyldt.
1
»jfr
Alle var ogsaa overbevist om, at Løit
nant Sørger aldng havde taget af de
ham betroede Penge. I
den Sag, der
reistes mod ham, srikjendtes han af
Mangel paa Bevis. En, som var til
stede, sagde til mig meget seneee: „Ja,
hvoraf tom det? Løitnant Sørger
gjorde ingen Anstrængelse. Han sad
J6Ieg og udeltagende... ja, det lyder
maafle overspændt, men Du maa tro
bel... .der var noget andet tilstede.
Tidt i Pauserne var det, som Stilheden
lagde stg paa Rettens Medlemmer. De
var forknytte. Det var, som den virke
lige Sandhed gik stille gjennem Salen
og bandt dent. Den virkelige Sandhed,
som jo maa ftnbeS, men som kanske al
brig kommer frem."
Den virkelige Sandhed kam ikke for
Dagen da.
Mennesker med endel Hjerte Livet
og Omløb i Hovedet skulde have lettet
Tiden, som fulgte efter, for Løitnant
Børger. Men de gjorde bet ikke. Han
blev ikke indbudt til nogen af dem, som
før havde indbudt ham. Nuv^l, det kan
jo forklares. Naar mon arrangerer et
muntert Selskab, vil man nødig have for
alvorlige Elementer iblandt. Rimeligvis
ræsonnerede nedkommende Indbyder som
faa: Löitnanten er vist meget brav, han
blev jo srikjendt. Han har vist ikke
ftjaaUt en Skilling. Men bet er ikke
megen Hygge ved en Mand, som har
»firet inbblanbet i saabant. Han passer
ialfalb ikke for vort Selskab. Og de
bad ham ikke. og de omgikkes ham ikke.
Men det gjorde Børger mere nedtrykt
«nb för. Han troede, at det kom af, at
man mistænkte ham. Han undgik alle.
Nu og da traf man ham alene paa Skl
langt indover Fjeldet. Han var nemlig
en udmærket Skiløber.
En Dag savnedes han. Det var i
December, og mun antog, at han var
paa en af sine lange Skiture. Det var
han ogsaa, en og anden havde feet ham
gaa afsted den forrige Dags Morgen.
Men han kom ikke tilbage.
Der søgtes ester ham hele Sinteren
men han blev ikke fundet. Nuvel, øde
markerne er jo nær sagt uendelige. Man
maatte sluttelig flaa sig til Ro. Det
hed stg da, at han havde faret vild, og
at han havde frosset ihjel deroppe paa
Fjeldet.
Sandheden med Løitnant Børgers
Pengemangel kom altfaa ikke for Dagen
dengang. Og ved De vel, naar den kom
for Dagen? Nu i Aften, ja netop nu i
Aften!....
Jeg havde netop sovet lidt til Middag
og sad og drak min Eftermiddagskaffe
og læste de sidst komne Aviser. Netop
som jeg var i gærd med den sidste og
tankte paa at reise mig for at se til mine
Syge heromkring: en gammel forhen
værende Lensmand, Sorenskriverens
ældste Datter, Landhandlerens Kone og
flere, saa kom Pigen ind og meldte, at
en Mand stod udenfor, der bad Doktoren
komme til Tørbør Vagle, en gammel
Kone, der bor en halvanden Mil borte,
hun havde nemlig faaet en stor Aande
ttød, og hun troede selv, at hun ikke leve
de til Natten. Jeg gtk udenfor og saa
en Mand staa der med begge Hænder i
Lommen og saa duknakket, at jeg næsten
ikke lunde se hans Ansigt. „Naa",
siger jeg, „hvem er Du?" „Jeg er
Tørbør Vagles Bror", svarede han.
„Hvad er det med din Søster, er hun
bleven daarlig?" „Ja, hun fik til
Middag en stor Aendenød og Krampe
til, hun vilde gjerne snakke med Jer.
Hun vil sige Jer noget." Jeg svarede:
^Vil hun sige mig noget, og hvad er saa
det?" Han svarede ikke, men mumlede
noget nede i Frakkeopslaget, som jeg ikke
forstod.
Nuvel, lidt ester sad vi i Kariolen,
og det gik fort i ®et. Halvanden Time
efter, og vi holdt »denfor Tørbør Bag«
les Hus. Den lille Gut, De saa bag
paa, da De kjørte med mig, holdt He
sten, oq jeg gik indenfor fulgt af Tør
børs Bror. Bt kom efter at have gaaet
gjennem Pelsestuen ind i det mtndre
Kammer, hvor jeg hørte noget puste
(ungt i det ene Hjørne.
Her er Doktoren, Tørbør", sagde
Broren, „her er han, nu skal det blive
bedre."
„Tand Lys HanS", sagde det med
dyb Stemme fra Krogen.
Manden tændte et Talglys, som han
satte paa Bordet foran Sengen. Jeg
gik nærmere og saa en gammel Kone
ligge der. Hvad den simple Mand kal
der for „Dødens Klo" havde faaet Tag
i hende, det saa jeg straks. Hun havde
øjensynlig længe været svag, og en Hjer
telammelse var nu traadt til, saa hun
ikke havde længe iglen. Jeg tog min
Medicintafle frem og tällede nogle
Draaber op til hende, hun sagde hele
Tiden: „det nytter ikke jeg fjender
paa mig, at jeg stal dø...."
„Naa Tørbør", sagde Broren hendeS,
„jeg har sagt Doktoren, at Du har qo
get at sige ham. Sig nu bare frem.v
Det er godt at have bekjendt sine Syn
der for et andet Menneske."
„Herren tilgive mig ...og hjælpe
mig", svarede hun og Iaa stille.
Sidt efter lidt friskede hun op. Hendes
Mine blev klarere, hun saa fi| omknng.
Jeg jeg bekjender.... jeg be
kjender sor alle... .som ikke er altfor
(trænge... .jeg vidste ikke... .at
han vilde tage Livet.... af sig for
den Ting."
Broren, der sad paa Sengekanten,
stirrede paa hende og sagde langsomt:
sig ligesaa godt med det samme, hvad
det gjælder. Du har ikke længe igjen
at snakke i Idag er NaadenS Tid."
Den gamle Kone laa en Stund og
ynked sig. Saa kom det besværligt og
med lange Pauser:^
„Jeg vil sige det til Dlg... .Doktor
for Du er en god Mand. Det er
fyrretyve Aar sioen.... Løitnant Bøl
ger han mistede dengang nogle Pen
ge
Hun stansed.
„Naa", sagde jeg", „det ved jeg om.
Løitnant Sørger kom i Forlegenhed for
nogle Penge."
„Mange sagde", tog den Gamle i
paany, „at han havde ftjaalet dem og
gjemt dem vat for sig selv mm han
fluide gjøre Regnflab for dem
de manglede.... Folk troede ondt om
ham, han kom i Forhør han var
uskyldig
„Naa", sagde jeg, „hvad ved Du
ellers om dem?"
Det gamle Ansigt fordretebe sig imens
kom det langsomt:
Jeg ved.... at en fandt dem en Nat
... .eller han tog dem det fik jeg
ikke.at vide... .men de andre maatte tro
.... at Løitnanten havde taget dem
men jeg ved at en tog dem....
det er det, font jeg har at bekjende."
Der var stille i Stuen en Stund.
Saa sagde Broren:
„Du siger TSrbør, at en fandt Pen
gene. eller at han tog dem. Hvem var
det?"
„Det var min egen Mand, Jakob,
.... jeg sik først vide det... .mange Aar
efter jeg vilde, at han fluide sige
fro Men han sagde ikke fra. Han
troede, at hatt fluide leve længe, og at
der var Tid not men han døde saa
hastig, at hatt ikte fik bekjendt det....
men... .jeg vil bekjende for ham."
Den gamle Kone laa éfter at have
|agt dette hen uden at tale mere. En»
gang aabttede hun Pinene helt og sagde
utydeligt:
„Jakob gjorde stor Synd....
dengong.... Og jeg gjorde ogsaa Synd,
da jeg ikke meldte ham.... dengang jeg
fik vide det af hans egen Mund.
Borherre være naadig.... og af
megen Miflundelse."
Hun sagde ikke mere. Lige efter
krummede hun Halsen, hendes Ansigt
laa mod hendes Bryst, og hun var død.
De vtl forståa, at jeg havde vanskeligt
for at tale, ester at jeg havde hørt den
gamle Kones Skriftemaak. Havde jeg
staoet helt udenfor, ja havde jeg ikke
kjendt Løitnant Børger, vilde jeg maafle
have sagt, at han fik stole paa Vorherres
Godhed og dø i Fred. Men nu kunde
jeg ikke. Jeg fad og tänkte paa den
forlængst døde Mand, der vor bleven
saa haorbt mishandlet, og noget af den
samme Smerte, som jeg dengang havde
følt, betog mig nu ved Tanken paa hans
uforskyldte Ulykke.
Doktoren sad en Stund stille og saa
hen for sig.
„Jeg läste forleden", begyndte han
atter med dæmpet Stemme, „at Livet er
et Skakspil. Det »ar en engelsk Tänker,
der fremsatte denne Bemärkning. Livet
1
Rodkuaaeveu, ttréiea re« 3die Mai. 1#98
er altsaa et Skakspil man sidder med
sine Brikker. Om man tr forsigtig, saa
kan man flippe vel igjennem. Men Li
vet, sagde Filosofen, gottende sig over
sit Vid, „Livet tilgiver aldtq et Feil
träk."
Vil De nu tro, at en gammel Læge
fem jeg, en gammel Praktikus, tillod
mig, der jeg sad, at trække paa Skulderen
ab benne Bemærkning. Sivet et Skak
svil Jovist! I
Skakspillet kjämper
jo enhver under lige Vilkaar, medens i
Livet... .Lad os vare enige om, at der
kjämpes ikke altid under ganske lige Vil
kaar, der kan noget tidt komme ind, som
ikke er til at forudse og til at beregne
Skal vi ikke hellere være enige om,
at Djævelen, som matt jo har villet af
skaffe, ja endog slaa ihjel, at Djævelen
ikke saa ganske sjeldent særbeS om mel
lem os fa sandelig syneS jeg ofte,
matt har god Grund til at tro, at hans
Magt er ganfle stor, og at hatt er høtst
levende."
En Kvindeskæbne.
Vi fødtes to Nabostuer, hun og jeg.
Vi vokste op sammen som Barn, legte
sammen. Hun var vilter og kaab, altid
den første til at sinde paa alleslags
Skjælmsiykker mett gjorde bet ben onbt,
som det gik udover, da kunde hun være
helt fortvilet, til hun fik gjort det godt
igjen. Alle vi Barn holdt af hende, og
gjorde nogen af hendes kande Streger
os ondt, kunde vi bære os ad som rig
tige Helte for ikke at vise hende det thi
vi vidste, at det vilde smerte hende mere
end det smertede os. Vi elskede hendes
betagne, rullende Latter, men ikke hendes
saare Grand, ©andan hufler jeg hende
fra Barn. Et lySlokketHode med Smil
huller i Kinderne, med straalende blaa
Dine, som syntes at være overalt. En
Krop, som aldrig syntes stille. Naar
hun lo, syntes hele Kroppen at le, græd
hun, var det, i om hver Fibre i hende
grab. Tog Sinnet hende, kunde matt se
hele Barnekroppen fljælve men gjorde
hun da noget ondt, blev hun aldrig
træt affine Forsøg paa at gjøre det
godt.
Jeg flyttede med mine Forældre bort
og tom først tilbage font attenaarS Ang
ling. Den første, jeg spurte efter, vqr
hende. Hun var der ikke mere. Det
gik en Tid, før jeg fik vide, hvordan hun
var reist, hvorhen fik jeg ikke vide. Hvad
jeg fit vide var følgende:
Hun var vokset op til ett fager ung
Pige, som alle holdt of. En Pige, som
bestandig sang som aldrig græd,
uden naar ottore led. Alle Bygdens
unge Mænd saa efter hende med Længsel
i Blikket men ingen kunde rose sig of
at ha faat et eneste Tegn paa Kjærlighed.
Do kpm der en ung, mørlhoaret Frem
med til Bygden. Han bodde hos
Fflr
den. Hvad han var, eller hvor han var
fro, vidste man ikke. Man vidste bare,
at han malte. Han fik se den unge
Pige, og hun maatte sidde for Horn men
i Hjemmet saa de oett unge Pige foran
dres. Jstedetfor den rullende Lfltter
saa de et stille, halvt aanbSfraoærenbe
Smil. Den glade Sang løb ikke mere,
men derimod en stille Nynnen. I
Diet
var der en stille vemodig Glød, og Blik
ket vor sordetmeste vendt indad. For
ældrene, som anet Uraab, nægtede hende
at være sammen med den fremmede.
Det syntes at hjælpe, hun blev otter
font før, atter rullede Sangen og Latte
ren gjennem Huset.
En Morgen kom hun ikke ned til Den
sædvanlige Tid. HendeS Mor gik op
for at vække hende. Hun blev forskræk
ket staaende foran Sengen Sengen
vor urørt. De spurgte efter hende i
Nabogoorden men ingen hadde fet hen
de. Endelig spurte dt ogsaa efter den
fremmede i Fvgedgoarden. Han var
reist. Hvorhen fik de ikke vide.
Flere Aor er gaaet. I
al denrie Tid
har jeg ikke hørt noget ttl hende. Saa
en Dag møder jeg, ett af vore större
Byer, en fattig klædt Kvinde med en
tiden Pige ved Haanden. Den lille Pige
fer op paa mig, og pludselig bøter jeg
mig ned til hende og sier "Gudrun".
Barnet smiler og rækker HSnderne mod
mtg. Jeg løfter hende op og spørger:
"Hedet du Gudrun?" Moren svarer
for hende: "Ja, hun heder Gudtun
men hvordan ved De bet?" "De et
fra Vik?" sier jeg. "Nei", sier hun
og kaster et hurtigt forstende Blik paa
mig. Saa rykkers hun Barnet til sig
og flynder fig afsted. Jeg staar og ser
efter hende tfg gjenkaldet i Erindringen
alle Træk i det lille Barneansigt. Det
er be samme Træk, som jeg hufler saa
godt fra min Barndqm. Og hos mig
blir det til Visheb, at den fattige Mor
er min lille Barndomsveninde men jeg
maatte vide mere. Jeg maatte vide,
hvorfor hun gik her saa fattig klædt med
den lille Pige ved Haottdett. Saa be
gynder jeg at følge hende. Vi gaar
gjennem den ette Gade efter den anden.
Tilsivst standser hun foran et Hus i Ud
kanten af Byen og gaar ind. Jeg vil
ikte følge efter hende og gaar derfra.
Dagen efter gaar jeg did. Jeg træffer
en gammel Kone og spørger paa maa
faa efter Gudrun Vit hendes Pige
navn. Den gamle Kone viser mig op
paa Kvisten.
Jeg træder ind i et lidet Kvistværelse
med ttt Seng. et Bord og et Par Stole.
Bed Bordet sidder hun og syr. Barnet
sidder paa Gulvet og leger med prx Del
Tinlapper, som er faldt fra Sorbet.
Det fer op paa mig, smiler og nikker til
mig. Dets Mor vender sig ved mit
Komme og skifter Farve. Saa reiser
hun sig, ser paa mig med et halvt for
undret, halvt bydende Blik, og over bet
blege tungsindige Ansigt lægger ber sig
et fast, stolt Drag. Jeg begynder at
angre, at jeg har vovet mig did. Jeg
føler mig skamfuld over min Frækhed.
@oa stammer jeg noget om, hvem jeg er
om hun kan huske mig? Det gaar
som en Skjælven gjennem hende, naar
jeg nævner Hjemmet, Bartteaarene og
vore kjæreste Steder. Det stolte, by
dende Drag gaar over i noget blidt
drømmende, og tilstdst lægger der sig
over hende et Drag af Tungsind, faa
saart, at det piner mig, og otter angrer
jeg at vare kommet. Saa kommer de
stodvis, som om hun kjæmpede for
at finde Ord, font ikke skulde røbe Kam
pen i hendeS Indre ©pørgSmaalene
om Foraldrene og alle andre derhjemme,
tilftbft opgtr hun Kampen, sætter sig
og brister i Groob. En lybløS Graad
meo tunge Taorer og som Febergysnm
ger gjennem Kroppen. Saa fortæller
hun afbrudt af Grood om den
tttøtke Fremmede i Hjembygden, om sin
Kjærlighed til ham, om hvorledes han
malte Livet oq Verden for hende med de
lyseste Farver. Og naar hun nävner
ham kommer her ligesom en smægtende
Længsel i de toaresylbte Øine. Da jeg
kaster et spørgende Blik paa den lille,
siger hun: „Ja, det er hans." Saa
fortæller hun om det lykkelige Aar, de
var sammen, og under det glider der som
et Skjær af Lykke over hende. Saa
fortäller hun videre, mens jeg fer Har
men koge op i hende, ont hvordan han
forlod hende, da hun blev vanger med
den lille. Om sin Kamp for siden at
tjene Brødet til sig og sin lille.
Endelig gaar jeg derfra med Løftet
om ikke at fortalle noget om hende i
Hjemmet rigere i mit Syn paa Livet
•g Menneskene, men ikke gladere.
Atter er Aar gaaet. Jeg har været
borte og er kommet tilbage. Jeg læser
i en Avis: „En Kvinde druknet." Det
interesserer mig ikke, og jeg er iffitd
med at kaste Avisen bort. Da støder
jeg paa et Navn, det er hendes. Jeg
ser som i Taage, at hun. har forvredet
sin Arm. saa hun ikke kunde arbeide, om
hendeS Barns Død og tilsidst om hendes
egen. Men jeg mindes min sidste Sam
tale med hende. Jeg mindes hende,
som hun engang var. Og derfra tänker
jeg mig, hvad den totte, udeltagende
Avisartikel ikke sier mig.
Vinteren er kommen med Sne og
Kulde, og nye Bekymringer for den
Fattige thi Sinteren kræver Kul og
Ved og varme Klæder. En Dag glider
hun pao den islagte Troppe og vrider
Armen af Led. En Læge, hun gaar til,
behandler hende faa daarligt, at Armen
blir stadig värre. Hungeren denne
Arbeidsudygtighedens Følgesvend
sniger sig lidt efter lidt ind i hendes lille
Hjem. Stykke for Stykke fälges eller
pantsættes of det hun eter. Tyngst er
det for hende at skille stg af med et Bil
lede, han har malt af hende, da hun fod
for ham hjemme paa Fogedgaarden.
Gang paa Gang tar hun det ned, men
hænger det atter op. Men da det er
alene tilbage, da det sidste Maaltid er
fortäret, og Barnet saart beder om
Mad, tar hun det ned, gaar hen til
Pantelaaneren og leverer det fra stg med
tn Stønnen. Det er, som man vristed
fro hende en Del af hende selv.
Men Hungeren kunde nu triumferende
trænge ind. Hun hadde ikke mere. Bar
net gik omkring med feberglindsende
Pine og bad om Mad. Da greb For
tvilelsen hende, hun styrtede nb paa
Gaden ud Natten og solgte sig.
Men da hun gik, glemte hun at lukke
Døren og Barnet aabnede den, gtk ud
-r Chicagos mest
fremragende
Specialift
Behandlingen af alle Stoter af
kroniske Sygdomme,
ligcmegct hvorsra de flammet.
Hans lange,
forskjelliyanedeog
heldige Karriere som specialist
paa betle Cmraahc gjør bet
muligt sor ham at give kroniske
lidelser en mere gjenitemgaas
endeLehandling, end de kunne,
hvisKuadskab itteer Fslgea af
virlelig^Ersaring og, videnfla
beligt studium. Tr. Turbin
foriøget tf fe at indbilde Folk,
at han vil kurere bent gratis.
Han stoler i saa Henseende paa
Folks funbe Dømmekraft, bet,
vil sige btm, at hvad bet er
verb ot faa, er ogsaa vcrrb at
betale for, og at noget ikke fan
haves for intet.
DR. TURBIN
fra
Ierlin, g&sMimd,.
Paa Forlangende sendes gratis ea Bog med Forklaring af Hariagente bisse Sygbomme oz
kurere bem paa. Skriv ogsaa efter Symptom-Blanketter: No., i
for Mcrnd, Stoi Stfot Kvinder, No. 3
for
og No. 4 for Hudsygdomme.
DR, TURBIN,
Opgiv bette Blads Navn, naar De skriver.
paa Gangen og raabte paa Mamma
meit, som det famlede om derude, faldt
det udfor den bratte Trappe og brætte
Rygraden.
Moderen vaklede hjemover med en
Følelse, som om alt i hendes var dødt,
alt uden Kjærligheden til Barnet, alt
uden (Släden over at kunne.redde det
fra Hunger da snublede hun over
sit BarnsLig —. Hun tar det
sine Arme, trykker det ind til sig, og
hun lober, hvorhen ved hun tite
men det er Hjälp, hun maa ha Hjälp
til sit Barn. Da hun standser, er hun
ltge ved Sjöen og Sjøen gaar med
smaa Bølger mod Land syngende sin
evige, tungsindige Vuggevise. Og
Maanen tafter glitrende Straaler bort
over de smaa Bølgetoppe. Bølgerne
lotter, deres tungsindige Sang drager.
Og den unge Kvinde med Døden i
Hjertet, med det eneste, hun eier, som
Lig sine Arme taster sig i den.
Andreas Haukland.
Djavletroens Guldalder og
fettere Forfald,
En af de mærkeligste Foreteelser paa
bet religiøse Omraade er den stadige
Omformation og Modisikatton, som
Troen paa Djævelen og de evige Straf
fe har gjennemgaaet i det sidste Aarhun
drede. Lige som ved en uskreven Lov er
den SlagS Præditen banlyst fra Krist'
enhedens Prädikestole undtagen enkelte
isolerede Tilsälde. Troen skal vel endnu
väre dtr, men alle er enige om, at der
er et uhyggeligt Emne der er bedst for
varet i Tavsheden. Allerede i Middelal
beren var Djäv etroen naaet til en sør
gelig Fuldkommenhed, hvad man bl. a.
kan skjönne af et Värk, som det saakaldte
"'H jävelens Teater", hvor det hedder at
"ben daglige Erfaring"(?) viser, at
Djävelen var Skyld i allehaande Ulyt
ker i Verden, saasom Krig' Dyrtid
Pestilens, Arm- og Benbrud etc." Og
benne Tidsalder, der enbnu näppe kjenb
te Folket «Iling, havde forlang Tib siben
Djävlenes Ant ul paa det rene. Martin
tus Borrhous, der var Specialist i de
Dele, siger, at Djavelens Antal var
lig Englenes, nemlig 2,665,749,664
hverten flere eller färre.
Dette var Middelalderens Stand
punkt, og Luthers var tkke synderlig
forfljelligt derfra. Han ttärebe absolut
Tro paa "ber alte bøse Feind" og hæm
pede mangen haard Kamp med ham. I
sin Barndom indsugede han Folketroens
Diævlesagn og SpøgelseSræbsel. Disse
sachsiske Skove og disse bybe og skumle
Bjergschakter var Udrugningssteber før
megen Overtro. Det »ar s. Er. hans
Overbevisning, ved en ePec anden Lej
lighed, at hans Moder var forheret.
Han troede sig fortrædiget af Satan
ved alle fieiligheber. Da han var Munk
drillede Djævelen ham faalebeS en Af
ten under Læsningen af Davibs Sal
mer, at han maatte flaa Bogen sammen
og flaa Seng. Mens han paa Veien
ttl WormS prækebe i Goth« rev Satau
Stenene ud af tårkegaolen, og da han
paa samme Reise blev syg, var bet Sa
tan, der vilbe forhindre ham at naa sit
Staal —falbt Du ned ab Trapperne,
var det Satan, gik ct Hus op i Luer
Satan.
Ttlsibst tog Luther Djævelens Drille
rier meb en vis Gemytlighed. En Gang
hovde den Lebe sneget sig inb i Luthers
Seng i Skikkelse af en sort Hund men
Luther tog Bæstet i Nakken og tastede
ham ud af Vinduet. Man fortäller,
hvorledes han en Nat vaagnede ved en
Lyd, dtr mindede om Ipltøner, der blev
trillet op og ned af hans Trapper:*men
da jeg fljønnede at det bare Dar Djäve
len" r- lagde Luther fig om paa den
anden Side og sov videre.
W
Unge Momd,
mibbclölbrenbe
Mcrnd og
gamle Mcrnd,
fon plages af Smerter over
tænbcrnc.Titjrcimærier, libtemt
iiBStrojt, iZoættclic as Hukom
melsen, labtManddom. Pollu
tioner,Hudsygdomme, Catarrh,
etc., etc., eller (om tjurer tegn
tiaaturcøoSoætLli'e (om Røfgc
af tidligere Vildfarelser, befjøs
«ritte r.icrtat fortvivle. $r.
Turbin vil omhyggeligt ftudere
hvert enkelt Tilialde og give
Set en videnskabelig Behand
ling. Krinbcr lidende af fntar
tefulb Menstruation og andre
specielt tvindelige Sygbonrwc.
6»r ikke tabe nogen Tib gaa
hen, men siraz konsultere Dr.
Turbin.
Maoden et
(Satetrfc
Grasoson-Mufit
Faa Mennesker onrberer GrafifonenK
unberholbenbe Evne. Det er et Instru
ment, som skjønt bet tofter meget min
dre enb det billigste af alle Musikinstru
ment, vil sætte sin Eier istand til at nyde
Fornoielsen af alleflags Musik, fra tn
Sækkepibes Hvin itl et Militär-Orke
sterS Toner. Det gjengir bekjendte
Sangnummer og gir Anledning til at
nyde enhver Fornoielse, som appelerer ttl
Høresansen. De kan under tngeit Om
stændighed faa )aa meget Lsiersor Pen
gene paa anden Maade. Foruden at
gjengi Musik- og andre Stykker sammen*
satte for at underholde, kan Grafofonen
opta øieblikkelig og giengi straks eller
faa ofte, det ønskes DeieS egne Ord
eller Sange eller enhver Lyd. Skriv til
Columbia Phonograph Co., 211 State
St., Chicago, III., og De vil faa fuld
Besked om Priserne paa Grafofon-lld
styr.
SLICKER
VIL HOLDE DEM TÖB..
Lad Dem Ikke narre med en Mac
kintosh eller Begnfrakke. On
BkerDe en Frakke,
som vil holde
Dem tör 1 den stærkest* Begn1
kjöb Fish Brand Slicker. Sælges
den Ikke i Deres By, da ekrlv til
•. J. TOWEB, Boston, Mass.
Noget at vide.
Det maa være værd noget at vide, ot
den bebste Mebtcin foråt gjenvinde det
udslidte og nervøse System til ett helsig
Tilstand et Electric Bitters. Denne
Medicin er tillavet af Planter, virker ved
at styrke Nerve Omløbene Maven, og
stimulerer Leveren og Nyrerne, og hjæl
per bisse Organer i at kaste af Urenheder
i Blodet. Electric Bitters forbedrer Ap
petiten, hjælper Fordoielsen, og er bevtb
net af dem som har brugt bet som ben
aller bebste Blodrenser og Nervestyrker.
Prøv ben. Sælges for 50c. og fcl. pr.
Flaske hoS Mortensen & Co., Fergus
alls og Bjørge & Bjordal, Underwood.
Abonner paa "iKudhuggereu" $1
«aret.
„8 8 a e n."
Ri har ttogle faa heftebe Exemplarer
of Garborgs „Læråren", som vi sælger
for 60 CentS portofrit tilfenbt. HviK
bu ønsker et Exemplar, maa du senbe fot
ben straks.
,,Rov huggere«",
Fergus Falls, Mtnn.
H' W. Barker hvilket Navn
men til at kurere Blod, Lever og Mave
sygdomme staar hans Sarsapanlla paa
sine Meriter. Dette Mibbel et en Tonte
og Laxalive, regulerende Fordøielsesor
ganerne og ender Brugen af Piller
PATENTS
I RADS RIMVKV
DESIGNS
Teraa,ISV \n\n Schiller Bldg., 103 Randolph St., CHICAGO, ILL.
SO YEARS'
EXPERIENCE
COPYRIGHTS AC.
•ending i eketeb and description mar
_ioertaln our opinion free whether en
intlon la probably patentable. Oommnnles
strictly confidential. Handbook on Patent»
•ent free. Oldest aeency for seourln* patent*.
Patents taken through Munn Co. reoely*
«fttcfctf notice, without charge, in the
Scientific flmtrkae.
A handsomely illustrated weekly, targest eir»
eolation of any seientille
journal.<p></p>ISEÄBB