Rodhuggeren. [volume], May 03, 1898, Image 4

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Rod
huggeren
og
Kamtxold.
UMommer hver Xitlbog.
Ole E Hagen, æebettst,
Torkel Öftelle,
I..H. Ulsaker,
SorretntngSfSrer.
O. H. Ulsaker.
John Sherman,
Beretningerne
Ten
S«
eelltrtpttoneprta »t. Sar $l.0ø
Halvaar 0.60
v»u»t til Norge, Sverige eller Danmark 1.50
Betalingen bör irlSggeS i Forskud. Prövenummer
«ele$ fitttU alle.
rilstr«kelig«dre»Ie:
Addresser alle Penge og Ordre -for
Bladet til
Rodhuggeren,
z
Kun 50c.
Nye Abonnenter kan faa „Rodhugge
ren" fra nu af og til efter Balget for
50c. Venner gjør eders Naboer bekjendl
med dette Tilbud.
den gamle Politiker
er endelig fratraadt font Statsminister,
og Dommer Day har taget hans Plads.
En
rigtig "Crank" af reneste Vand
fik det Indfald at flyde paa vet Hvide
Hus her om Dagen. Tullingen und
flap, og op til dette skrives, er han ikke
paagreben.
Det
er svært faa stille i Aviserne an-
gauende Hannas Boodle. Ohio Senat
fommttes Kl-ndelse nævnes ikke i et ene
ste republikansk Blad, det vt har fet.
Mon ogsaa en saadan Ting kan ties
ibjel?
fra Krigen op til Lor
dag Aften er af liden Betydning. Det
eneste er, at Bombardementet of Ma
tongas udvidste, at vore Kanonerer er
gode Skyttere. Sandsynligheden taler
for, at et Søslag snart vil spørges.
Spanierne
havde indkjøbt 1200
26|let her i Landet for sin Hær paa
Cuba, og Tolderne i New Orleans lagde
Beslag paa dem. De værdige „Dons"
vit efter denne Tildragelse rimeligvis
betragte bi«|e foldere som meget store
Syndere.
Det
er svært faa længe den spanske
Flaade holder sig paa den anden Side
Havet. Op til ben 28de Ap» il stal den
fremdeles ligge ved Cape Verde Øerne
under Afrikas Kyst. Er den virkelig
bange for at tomme vor.Flaade fornär?
Somme ymter om, at den er bange for
at gaa tilføs.
Forslaget
om at mynte Solv Sig-
norage til et Belpb af $50,000,000 og
vedtage en Jndtagtsflat af 3 pCt. paa
Indtægter af over $2000 blev begravet
Ways and Means Komiteen. De
mokraterne og Populisterne foretrak at
mynte det ledigliggende Solv og paa
lagge Jndtagtsflat til Dækkelse of
Ktigsudgiftet, men Republikanerne ml
lægge Byrden paa Kaffe, The, Tobak,
$1, Medicin og andre Ting og dertil
udstede $500,000,000 i Bonds. Na
turligvis.
spanske Minister Bernabe, som
Bcretltbes at reise yjem over Canada,
standsede paa andre Siden Linien, og
det berettes, at han har Hemmelige Spei
tete i sin Tjeneste for at udføre djævelske
Planer mob vort Land. Det troes faa
ledes, at han havde en Haand med i
Eksplosionen af Krudtmagaztnerne i
Californien. Regjeringen Har gjort
Forestillinger til den engelske Regjering
om at drive Ham ud af Canada. Sa
gen var hentydet til i Parlamentet en af
Dagene. Den falske "Don" vil forhaa
ventlig bli jaget bort med det første.
Norge.
Norges Storthing har med 78 mod
36 Stemmer vedtaget Grundlovsforfla
flet om almindelig Stemmeret for Mænd.
Dette er over to Tredjedele af Stem
Verne, og bet eneste som staar igjen er
Kongens Sanktion. At Kongen vil
sanktionere Loven kan der ikke være
Tvil om. Den nuværende Regjenng
vil tilrande Sanktion, og ^Regjeringen
representerer Storthings Flertallet, saa
Kongen har kun en Ting at] gjøre —at
følge sin Regjerings Raad. Hermed er
Stemmeretssagen afgjort i Norge for
nærværende. Med denne Sag afgjort,
vil Norge« Venstre faa friere Hænder
og gaa til Valg igjen stärlere end no
genfinde. Høire har hauglagt fig selv
for lange Tider.
Kongreskonvention fot 7de
Distrikt.
Officiel "Call" for Folkepartiets Ion
gressionelle Konvention for 7de Minne
sota Distrikt er ubstebt as Chairman
Martin O'Brien. Konventionen ashol
bes ben 29De Juni Kl. 10 Formiddag
paa Courthuset i Crookston. Gcundla
get for Representationen i denne Kon
vention er en Delegat at large fra
hvert County og en Delegat for hvert
200 "Botes" kastet for Joyn fiinb i
1896. Paa dette Grundlag faar de
sorikjellige Countier følgende Antal De
legater:
Becker County 7 Delegater.
Big Stone 5
Clay 12
Douglas 9
Grant 6
Kandiyohi
f"
11
V
Alle County Konventioner i Disttit
tet for Balg of Delegater til Kongres
konventionen afholdes den 7de Juni, og
Primærvalgene ,or Balg af Delegater
til County Konventionen afholdes ben
2den Juni mellem Kl 2 og 3 Eftm.
Hvem bør nomineres ved benne Kon
vention?
Fra Krigen.
Det første ©lag fandt Sted Onsdag
Estermiddag. Endel af Abmiral Samp
sons Flaade angreb Fästningen Matan
zaS paa Nordsiden af Cuba øst for Ha
vana, og i
mindre enb 20 Minutter var
Hele Fästningen en Grushob og Fcrstnin
gens Kanoner bragte til Taushed. En
Kanonbaad af ben spanfle Flaabe blev
ogsaa ffubt isänk. Ikke et eneste Skud
fra den spanfle Fæstning ramte.
Hensigten med Tilintetgjørelsen af
Fästningen Matanzas er øienfynhg at
aabne en sikker Landing af Tropper og
Ammunition paa Cuba. Platten er at
bringe Jnsurgenterne gode Baaben og
Ammunition og forsyne dem med Pro
viant og Klæder, faa de blir istand til
at yde en kraftig Medvirkning, naar den
amerikanske Arme lander for tillands at
anfalde Havana. Løitnant Raman af
Forenede Staters Arme ledsaget af In
surgent Veivisere landede paa Cuba før
Daggry om Morgenen den 26de April
paa Veien til General Garcias Hoved
kvarter. General Miles, Forenede Sta
ters Overgeneral, og lebenbe Mänd af
den cubanske Junta New Dork havde
iforveien foranstaltet Raroans Mission
til Anførerne for Jnsurgenterne paa
Cuba. En fælles Krigsplan vil bli
antaget, og forenet Angreb bli rettet
mod Spanierne. Jnsurgenterne Har
allerede begyndt at træuge frem mob
Havana, og" Befolkningen forstaar nu,
at Arelfens Time Har flaot og flokker til
Jnsurgenternes Faner. Spanierne for
staar ogsaa, at deres uretfærdige Sag
er dømt, og som en sidste Skjændsel paa
$Den brænder de hver By de kan over
komme. Inkvisitions Silanden sidder
endnu i dem. Selv i Nederlagets Gab
viser de sin Hevntørst rg Rovdyrnatur.
Torsdag 28de April meldte Telegra
fen, at Portugal Har erklæret fig nøitral
og vil ordre den spanfle Flaade fra Kap
Berde Øerne. England, Frankrig,
Italien, Tyflland, Norge og Sverige
har erklæret sig nøitrale.
El Søslag ventes daglig mellem For
enede Staters Flaadeafdeling sendt til
Philipinerne og den spanfle Flaadeafde
lmg sendt paa Jagt ester den.
Dykkerbaaden Holland er kjøbt af
Marinen og skal sendes ttl Havana for
at affljäte alle Undervandsminer og
rydde Havnen for disse Helvedes Ma
skiner. Videre flak den plante Miner
under Moro Castle og forsøge og sprän
ge det i Luften.
Fredag 29 de April.
Den befæstede By Carbenas paa Cu
bas Nordkyst bombarderedes af Monitor
Terror og Kanonbanden Machias i Dag.
De spanfle Batterier bragtes til Taus
hed efter to Timers Kononade, og man
ge Spanirre faldt. Ingen Amerikaner
dräbtes.
a n k i u s e r.
Rodhugaeren T»r6v»a de«
Aktivitet er stor, og Krigsskibene sættes
paa Krigsfod.
o æ e
En Matros ombord paa Monitoren
„Puritan" blev greben paa færfl Gjer
mng i Forræderi under Bombarderin
gen af Matanzas og vil skudt. S
Telegrafen mellem Hong Kong og
Manilla er afbrudt. Sammenstød mel:
lem Flaaderne ventes daglig i be phili
pinfle Farvanbe
Tropper skal nu overføres paa Cuba
fortest muligt, og Forbindelse mellem
Jnsurgenterne og be amerikanske Anföre
re er oprettet. Vaaben og Ammunition
er fendt til Gomez.
ø a O A i
Dampskibdt "City os Paris", som
Spanierne paaftobes at Ha fanget, an
kom velholbent til New Aorl idag Mor
ges.
Seneste Depecher fra St. Vincent,
Cape Verde, siger, at ben spanfle Flaa
de haa seilet til kanari Per ne tstebetfor
at komme over til Cuba.
Beretningen om Bombarbementet of
Carbenæs er ikke sand.
Fra Filistertown.
Hans Askclad paa Flugt.
Hr. Rebaktør!
Ja, nu kan jeg sige dig, Hr. Redak
tør, at bet ikke er saa lige til som Fod i
Hose at være politisk Skrædder. For
en värre Trafik Har jeg nu aldrig fet.
Som du ved, forfogte jeg fornylig at
Haspe sammen en politis! Slaabraak,
der kunde passe for en stor Mand, og
ved du hvad? Mellem vs sagt, Hr.
Redaktør, jeg man rent ud tilftaa, det
var ett Aabenbarelfe. For flig Efter
spørgsel skulde du aldrig ha set. Endog
Perfoner, jeg ikke havde Maal af, gjorde
Fordring paa, at Slaabraat'en passede
dem. Ja, er. var saa flraafikker paa at
være den største Mand og at ben politi
fle Garderobe var hans. at han rushed
into print og offentlig proklamerede
Eier flabet til den. Mett saa vrange
Folk, du. Jstedetfor Tak for vel gjort
fik jeg grov Kjæst. Tiltrods at Arbei
det passede langt over Forventningen,
var Liebhaberne sinte, grætne og gjorde
fure Minee. Saa jeg fait sige dig, at
faafandt jeg heder Hans Aflelad flal jeg
aldrig mere fyKlæder for storeFolk. Det
fik jeg not af. Jeg Har allerede pakket
min Dont sammen og lukket Værkstedet.
Skulde jeg nogensinde mere forsøge
mig i ræddetHaandvæi fet, flal jeg i
alle Fald foretrække at sy for Smaasolk.
For selv om Esters pø rgsselen fluide bit
mindre og Trafiken flauere, saa kan jeg
idetmindfte gjøre Regning paa mere
Taknemmelighed.
Den mathematiske Krig, som truede
med at udbryde mellem Hr. Vinje og
"Rodhuggeren", ser ud til at være bi
lagt, og at Fragtsagen er kommet For
grunden som den mere vigtige. Dette
er ikke saa dumt. Forresten fik Fragt
sagen en alvorlig "Tørning" i forrige
Tirsdags (Storm. I
Red River Dalen
var Vinden faa voldsom, at Støvet fög
som det tykkeste Snedrev, og Agre og
Sæd fik en "fri Fragt", som maaflt kan
bli dyr not. Det er et Spørgsmaal,
hvem var mest rasende enten Stormen
eller enkelte af Countybladene. Situ
ationen blev saa stormfuld, at Aflelad
diti tog Flugten og begav fig til Krigs
fluepladsen.
Kampsoner dragen op for at krige
mob Spanioler ikke Filistre. Det er
ganske forskjellige Vaaben vor Sampson
bruger mod hvad den fordums Dommer
tugtede Filistre med. Jstebetfor Kirve
ben og sammenbundne Ræve er Admiral
Sampson udrustet med flydende Jernu
hyrer og Kanoner, som kan kaste eksplo
derende Bomber en 10 til 15 Mile og
•gjøre mere ødelæggelse i et Minut end
300 Räve paa et Aar.
Fristende Dalilah'er mangler ikke nu
heller. Herom Dagen kom Skibet
"Mathilda" dampende for Havana faa
lastet med Rum og Whifly, at den gik
ned lige til "Ripen", som Fiskeren siger.
Sampson tog den fristende Skude med
den turende Last, men han sendte den md
under ben amerikanske Kyst uden at smage
Gudedrikken. Han synes klogere vor
Sampson end Rævefangeren var.
Senator Butler fik omtrent samme
Tak for velment Raab her om Dagen
som Hans Aflelad. Butler i fin Hjer
tes Enfoldighed foreslog, at Regjeringen
opretter en egen Pantserplade Fabrik for
at være sikker paa at faa solide Piabet
for vore Krigsskibe, om nu et under
Sdie
Mai,1SS8
Grunden til dette Forflag.
sagde Butler til de andre Senatorer,
var, at det paafioireS flere af vore Skibe
er dækket med raadne Pantserplader.
Men dette fluide Butler ikke sagt thi be
værbige Senatorer blev ligesaa oprørt i
Sind og Tanke, forn de Mänd ber iførte
sig Hans Aftelods
8Brogede
Slaabraak.
De o
or, at han var en Forræder, som
kunde I
abe (Spanien faa sligt at vide.
Butler, stakkars Gut, undskyldte sig
meb, at han flet ikke var Skyld i, at
Spanien fik dette at vide, da han kun
referede til tibligere Forhandlinger i
Kongressen baseret paa Undersøgelser,
angaaende Pamserplader. Men bet
hjalp ham ikke. Forræder sknlde han
bli, og nogen Regjerings Fabrik for
Pantserplader vilde de ikke vide af. Car
negie var bedre end Regjeringen i deres
Representant Tawney fra Minnesota
vil neppe gjøre Regning paa at faa
"Votes" af Gum-Tyggere efter benne
Dag. Han foreslog en Dag, at Krigs
stat ten paa Gum skulde betales af Kjo
berett og ikke af Fabrikanten i de Til
fælder, hvvr Kontrakt for fremtidig Af
levering of benne Vare var inbgaaet før
Vebtagelsen af Krigsstat Loven.
Representant Dingley havde nemlig
soreflaaet at hver 5c Pakke Gum flal be
lagged med 1c Krigsstat. Naae alt
|"aa ep Moicbame eller Spradebasse tyg
ger Gum for 5c, betaler hun eller han
en Cent til Krigen, det er til at
"tygge Spanioler". Ginger-Al beskat
tes med en Cent pr. Pint, Beer ekstra
$2. pr. Tønbe, Tobak og Snus 12c pr.
Pund, Cigarer $4. pr. Tusinde, naar de
veier over tre Pund og $2. naar de veier
mindre end tre Pund, Cigaretter $4. pr
1000.
Hanblenbe meb ladtobak at Betale en
License af $24., naar Forretningen ikke
ooergaar $10,000 og $48. naar Forret«
ningen overstiger $10,000. Saa man
ser, at naar Folk herefter tar sig et Glas
lp l, brikker de just ikke "ttl Spaniolens
Velgaaenbe". Og naar Folk røger sin
Cigar eller tar sig en ©kraa betaler man
saameget for Krudt til at "røge" Nuti
dens Barbar ud af Cuba. Endog
Sjuklinger er ihukommet af den store
Dingley. Medicin Master værd 25c er
belastet med en Cent i Krigsstat, og den
samme Skat er paalagt en 25c ZEfle Af
føringspiller. En 50c ZEfle eller Flaske
beskattes med 2c og en til en Daler med
4c. Naar syge Folk drikker for fin egen
Snndhed, drikker de samtidigt for and
res Død. Slig er Verben og Mennne
e n e a n s A s k e a
Svar paa "Tilegnelsen".
Fragtregningen ttl Hr. Partribge er
saa ublu, uretvis og urimelig som ett
Regning for ubført Arbeide vel fan vare.
Men benne Regning er ikte eneftaaende.
Der gaar ikke en Dag om Aatet hen
uden at Jernbanestyrelsen udsteder ublue
Regninger.
Jeg forstaar Redaktionen faa, at den
vil jeg flal udtale mig om deune Sag,
Jeg er svært smigret deraf og flal staa
ttl Tjeneste ester bedste Evne.
Jeg kan ikke vide nogen anden Udtiet
af denne uretvis e Behandling end ved at
holde os tæt til den Paragraf, som blev
vedtaget as Populisternes store Konven
tion i Omaha i 1892.
Førend Staternes fælles lovgivende
Forsamling, Kongressen, bestemmer at
Amerika selv flal eie sine Jernbaner vil
der aldrig blive noget ordentlig og time
ligt Stel.
Jeg har hørt ymtet om, at Statens
Legislatur fluide kunne gjøre noget til
Forbedring. Kan hände, men jeg tror
det ilt e.
Vi har for cs det føiste Eksempler fra
Nebraska. Legislature« der bestemte en
Nedsättelse af Jernbanernes Fragtpriser.
Der blev Proces. Jernbanerne vandt.
Legislature!! havde ingen Magt mod dem.
I
Syd Dakota bestemte Legtslaturen at
Jernbanernes Fragtbetaling fluide ned
sættes. Nu er der Proces om den Sag
og Udfaldet er endnu ubetjendt. Bilde
bet gaa Minnesota bedre?
For lidt over 1 Aar siden var der jo
en stor Forsamling trommet sammen i
Fergus Falls for at behandle
Fr08ts
spørgsmaalet. Der var jo Senatorer
og Representanter fra Legislature!!,
Bankmænd, Forretningsmänd m. m. det
tilstede og SEommiteen i Fergus Falls,
udnævnte 3 Mænd i hvert Town til fine
Agenter. Jeg er tit af de tre i St.
Olaf' Siden har jeg intet HSrt eller
fornummet noget om den Ting. Den
hørte vel til den Døgnfluepolitik, som
er den fremherskende nu for Tiden.
Kunde ikte "Rodhuggeren" flaa paa
Allarmtromme.i ag vække denne Komite
op af siu Dosighed.
Hr. Rodhugger! Jeg kjender ikte no
get andet Middel end Kongressens Lov
givning i Aanb med Omahaplatformen
ber kan have nogen varig Jnbflybelse
paa et retfärbigt Fragtsystem. Kan
hænde at Legislature« tunbe finde et
Lindringsmiddel, men et Botemiddel fan
den ikke give efter min Mening.
Nu har jeg udtalt mig uforbeholdent
og efter Overbevisning. Vil nu "Rod
huggeren" være saa fnil at rette paa det
fom langt er mine Udtalelser, og vise
vs Veten frem til Reform. Wrb
O a O V i n e
Det er rent forfriskende at læse Vinjes
Stykke deune Gang. Fragtregningen
har piensynlig ribbet ham gruntigt af
det kaade, mathematiske Sofisteri, hans
første Stykke prunkede as. Han blev
stillet Ansigt til Ansigt med et e siste
rende Forhold, det griber Direkte ned i
hver Mands Lomme. Dette bragte ham
tilbage til Fatning igjen.
"Rodhuggeren" har altid været
fremdeles er en Bekjender til Læren om
RegjeringensO venagelse afJembaneme.
Saa fast tror vi paa bet gavnlige deraf,
at vi hat søgt og fremdeles vil forsøge
gjøre alt i vor Magt for at paaflynde
Indførelsen ah denne Ordning. Og vi
har ogsaa lort at sorstaa, at for at op
naa dette Maal tranges en Majoritet af
Stemmerne her i Landet. Derfor gjal
der det at samle, ikke at isolere sig font
enkelte gjør Forsøg paa. Men at tunne
gjennenisöre en saadan Reform tranger
Tib, selv om Agitationen føres meb
Klogflab og Fornuft. ISfter Mtbrca»
detnes Plan vil man aldrig naa Maalet,
og bet er ogsaa selvfølgelig Ledernes
Hensigt.
Men samtidigt med, det endelige Maal
er Regjeringens Overtagelse as Banerne,
er det Foliets Pligt at rette Fetterne,
hver i fin Stat, og det fan godt gjøres.
Naar Vinje anfører Nebraska og Rit
tens Sjenbelse angaaenbe Fragtsagen der
som Bevis for sit Standpunkt, fristes vi
til at tro, at han gjøt Slutninger uden
det fornødne Kjendflab tit Virkeligheden.
Højesteretsdommen i Nebrasta-Sagen
fatter ikke tilside Statens Ret til at re
gulere Fragten. Den tun fastsätter, at
Fragttaktfierne ikke maa nedsattes under
rimelige Grænser det er under virke
lig Kostende og rimelig Fordel af Kapi
tal invested. Denne Dom siger, at
Staten hat Ret til at bestemme Fragten,
tun maa Staten ikke gaa faa vidt, at
Overgreb begaaes og Eierne berøves ri
melig Godtgjørelse for sin Tjeneste. Høj
esteret gik endog videre i stn Konklusion.
Union Pacific paaftod, at Staten ikke
kunde kontrolete Fragten, fordi Kompa
niet drev Forretning under et federalt
Charter. Retten holdt, at faalænge
Kongresfen ikke benyttede sin Ret til ot
bestemme Fragten, havde Staten Ret til
at kontrolere den inben fine Grænser.
Hvad Union Pacistc angaar, fremgaar
bet,at bens mellemstatlige Trafik er mere
indbringende enb vens Trafik inden Sta
ten Nebraska. Dette forsøgte Staten at
brage Fordel af og reducere Fragten in
den Staten til virkeltgt Tab. Dette
negtede Retten at gobkjertde. Den siger,
at Fragten mden Staten maa fikses uden
Hensyn til, enten den mellemstatlige
Trafik er lønnende eller et. Dette stem
mer ogsaa overens med Dommer Can
ty's Kjendelse i SteenersonS Sag.
Denne Regel er ilte til Fordel for
Nebraska, men meget forbelagtig
for Minnesota. I
lotale Trafik ben. minbft lønnenbe, mei
bens det modsatte et Tilfældet i Minne
sota. Her i Minnesota betaler vi over
drevne Fragter fot at erstatte Kompani
eme3 Tab gjennem de lange og næsten
øde ©træfninger vestenfor. Minnesota
og N. Dakoea betaler for Tab, Kompa
nierne liber gjennem Montana og Rocky
Mountains. Unber U. S. Høiesterets
Dom i Nebrasta-Sagen, er Minnesota
bemyndiget til at bestemme Fragten in
den fine Grænser uden at tage noget
Hensyn til, enten Kompanietne tjener
eller taber vestenfor.
Den Dorn, som Vinje anfører til For
del for sin Side af ©agen er afgjort
imod ham og er den stærkeste Støtte for,
at Minnesotas Legislatur kan bestemme
den flig, at Statens Farmere ikke behø
vet at betale Overfragter til Dækkelfe af
Tab udenfor Staten. Det er mere vi
lunde anføre fra nævnte Højesterets
dom, men bi anser dette tilstrækkeligt til
at vise Vinjes fetlagttge ©tandpuntt.
Det er Legislature, som Ian rette
den uretvise Jernbanefragt, og vi haaber
den Komite, Vinje er Agent for, vil ru
fle sig selv op og hiælpe. "Rodhugge
ren" har flaat Allarm i denne Sag i
aareviS.
Vi har ofret mere ©patternm for at
vtikke Folk op fra stn Døs angaaende det:
uretfärdige Fragtsystem end noget aitiet
Blad. Men for at rette det range maa
alle Reformfafttoner forettes. Kan ikte
Forening fle, vil Sagen atter være tabt.
Vi flaar benne Allarm nu.
Nylig blev en tyst Gut gift med en
bohemisk Piqe Syd Dakota. Det kun
de ikke være neget at sige paa, men vet
mærkelige var, at ingen av dem kunde
tale Engelsk og eiheller forftaa hinandens
©prog. Her var bet vel et Tilfælde,
hvor Hjerterne talte. Et lignende
Billede kan vi berette fra New Yorks
"Castle Garden" Vaaren 1882, da Re
daktøren kom fra Norge. En Stavan
gerjente havde biet tjenbt meb og døde
lig forelflet i en Jrlænbergut paa Reisen
fru Queenstoron. Kommen til „Castle
Garden" blev de uheldigvis stilt ad, da
Emigrants-Kommissionens Veie vat
ilte deres, saa de tom til at bli i hvet
s i n A e i n e e e v o e
drog sig bog sammen saa nær Rækværket
som muligt, hvor be haobe ben ©læbe at
tunne fe hinanden, smile og fälve utalli
ge Taarer—ubenOrb. ©taftels elflovS
syge Dueunger!
„Besterheimen".
Hoab bet tofter at føre Krig, vil man
faa en Jbe om, ved at læse nedenstaaen
de Talangivelser. De For. Stater hat
udgivet 1000 Millioner, bare til India«
nettrige, siden 1776, i hvilke 19,000
Hvidi og 30,000 Indianere er blevne
dræbte. Jatt har de forskjellige Krige
kostet de For. Stater 10,000 Millioner
Dollars, og mere end 680,000 Menne
sker, foruden 30,000 dræbte de første
Kolonitrige.
Reoolutionsfrigen kostede
$135,193,703 og 30,000 Liv
Krigen 11812
$107,159,000 og 2,000 Liv
Den mexikanske Krig
74,000,000 og 2,000 Liv
Borgerkrigen
$8,500,000,000 Og 600,000 Liv
Indianerkrige
$100,000,000 Og 49,000 Liv
De to Napoleoner kostede Frankrige
Franfrige $9,500,000, og mere end 5
Millioner Mennesker. Napoleon den
Tredies Krig med Tyflland alene, koste
de Franfrige 2,2«.0 Mill. Dollars, cg
290,000 Mennesker. Otte af de største
Krtge, hvori England har deltaget i de
fiste 300 Aar, har kostet dette Land Ti
Tusind Millioner Dollars, for ikke at
tale om det uhyre Tab af Menneskeliv.
Der vil ikke blive noget af en Ertta
slat paa Kaffe og The denneGang,hvor
imod £)l og alflags Tobaf vil tomme
tit sin Ret. Dersom Nogin herefter rø
ger og drifter mere, end han burde, faa
fan han maaile have Ret tit at sige, at
det gjøres i Landets Forfvsr.
1877 begyndte Falcon Den (en af
Venflabsøerne) at stige op af Havet som
et ©tiar, hvorfra en stadig Røg væltede
frem. Ti Aar senere var det en vulta
ttisl £), hvis Klipper håvede sig 300
Fob over Havet, og den var over l£
Mil lang. Nu holber ben paa at for
svinbe igjen.
Land.
Vi har Land for Salg i næsten hvert
Township i Otter Tail, Grant og Wil
kin Countier. og i mange Township
bisse 3 Countier har vi paa vor Liste en
stor Mængde Lanb. Vi har ogsaa en
del Land i Clay og Becker Countier. Vi
flal med Glæde sende Beflrivelfe over
vort Land paa Forlangende. Priserne
paa vort Land er meget lavt, eftersom
Eierne er meget efter at fælge meget af
bette Lanb har været unber Mortgage
Forclosure og Eierne øn sier at fælge
forat faa sine Penge tilbage.
9iu cv Tiden at kjöbe.
Prisen paa Lanb er nødt tit at gaa
op. En Mängde Kapital søger nu In
vestment i Eiendonnne og dette tilsam
men med be gode Tider som nu etsiste
rer i Landet, og Udsigten for Krig med
Spanien vil bringe en stor Prisforhøj
else paa Farmland. Der er ingen
Plads i Staten hvor Farmland er saa
billigt som netop her, og den Mand som
ikke vil sikre sig en Farm nu vil angre
det. Vore Farmere forstaar itte hvot
btlligt Land er, men Farmere fra Iowa
og Sydparten af Staten forstaar det og
lommer herop og tjøber Sand fort væk.
Vi sælger Land paa Installment Pta
nen, pan Jernbane Land Konditioner
og Faktum paa hvilkensomhelst timeligt
Betalingsvilkaar. Send fot vott Sc*
tatingsoiltaor Cirkulærer.
Vort Land vi ikke leier Bort vit vd
fætte bort paa Shares. Høflaat for
Salg. Naat Du flriver fortæl, hvai
Township Du ønfler Land i. ...,,
Lake & Lowry, ..
Land- og Laaneagenter. \n\n Fergus Falls, Minn.
Kittson 6
Marshall 9
Norman 8
Otter Tail 25
Polk 21
Pope 5
Red Lake 7
Roseau 4
Stevens 5
Swift 9
Travers 6
Wilkin 5
Total 160
Paris 29de April. Den militære
Washington 30te April.
Nebraska er ben
Fergus Folls, Minn.
»"Penge tillaan« Paa garme,»