Rodhuggeren. [volume], May 03, 1898, Image 6

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
4rf
I 4
iMUMMMMZ^WNWZMZMGWWWMWM
fi,
Cubas DjZtre.
Det er ikke blot Cubas Sinner, som
har ofret Liv og Blod for sin skjønne A.
Naar engang den cubanske Frihedskrigs
Historie bliver strevet og de i ben ud
førte Bedrifter overantvordet til Efter
slægten, vil Cubas Døtne heller ikke bli
ve glemt. De har indlagt sig ufvrgi«n
geltg Hæder ikke blot for sin omhyzge
lige og opofrende Qmtorg for de syge og
saarede, men tillige i Kampens Hede vist
en personlig Tapperhed, som er forbau
sende, og Navne som Maria Hernandez,
Paulina Gonzales m. st. vil straale med
samme Glands foto Maceo, Gomez.
Garcw, Aranguren og alle be andre
Helt-.
Mabame Hernandez er en norsk Da
me, født paa Cuba af norske Forældre.
En amerikansk Krigskorrespondent,
som i den første Halvdel af 1896 fulgte
med Jnsurgenterne og personlig stiftede
Bekjendtflab med flere cnbanskeKvinder i
Felten, giver følgende Billede af Mada
me Hernandez.
'£et var i et Jnsurgenthospital iSko
ven ved Pedros, at jeg traf Madame
Hernandez. Dr. Francis Hernandez'
unge smukke Hustru. Dr. Hernandez
var tidligere MaceosStabslæge og hav
de gradueret fra Universitet i Madrid.
I dette Hospital assisterede hun sin
Mand som trained nurse, og da
Præfekten præsenterede hende sor mig,
fad hun i en Palmehytte og plukkede
Charpi til be saarede og sloges med
Moskitoerne.
Mabame Hernandez havde ofret alle
Livets Behageligheder, undtagen ben at
nære sammen med sin Mand, for Cubas
Sag. Hun var netop vendt tilbage fra
Felten, hvor hun i tre Maaneder havde
ledsaget sin Mand, ridende en Sidesa
del med Maceos Stab i nogle af de he
beste Slag, denne General nogensinde
kjempede.
I
den hedeste Ild sad hun altid gan
ske rolig paa sin Hest, færdig ttl at galo
pere hen til en saaret Officer eller Sol
bat. Ved en Anlebning, ba Maceo saa
hende ställe med en saaret Negeisoldat
indenfor spanfl Skudhold, reiste han sig
op i sine Stigbøller, svingede med Hatten
raablc: „Viva la Rein a de Cuba!
(i'ænge leve Cubas Dronning").
Madame Hernand.-z var meget stil
færdig og vilde kun nødig tale om sig
selv.
„Er de aldrig nervøs i
te jeg.
„O, nei. Senor, svarede hun, „jeg
føler ingen Frygt, fordi jeg ved, at man
kun salder, naar Tiden kommer jeg kan
derfor ikke føle nogen Frygt, enten saa
Ilden er när ved eller langt borte. Da
har ez mine Pligter at udføre, og det
gjør stsr Forskjel. Den første Gang
jeg var i Ilden, følte jeg en selsom For
tryllelse og Jnleresse, og da saa en blev
saaret i min Nærhed, ilede jeg til hans
Side"
Jeg spurgte Madame Hernandez om
det ikke var nogen mindre udsat Plads
for hende end ved Maceos Side i Slag.
„Der er ingen anden Plads, selv om
jeg ønsker det, og navr alt kommer til
alt, er man ligesaa tryg ved en Generals
Side som noget andet Sted", snarede
hun. „Vort Hovedkvarter var Sadelen,
og om Natten standsede vi der, hvor vi
hændelsesvis var. De fer saaledes.at jeg
ikke er her for min egen Bekvemmelig
hed".
Om Notten sov Madame Hernanbez
tinder bet Felttog som enhver anden cu
dansk Soldat i en Hængekøte mellem to
Palmetræer eller under Verandaen paa
en Hytte. Hun fölte sig aldrig træt
sagde hun, fordi hun havde formeget at
gjøre.
Hun var med i Maceos haardeste
Slag. Hun var med ved Pavo Real,
hvor den spanskt General Luque blev
saaret og hele hans Kolonne drevet paa
Flugt for et Angreb af Maceos Kvallen.
Ved Hondo var hun i første Række af
Tiraljørerne, som dræbte 54 Spaniere
to Timer og lagde beres Lig Side om
Side paa Landeveien. Ved Moraltios
og Jesu Nazare/w red hun uträttetig
sn hel Dags Fægtning, hvorunder In
surgenterne engagerede tre spanske Ko
lonner. Hun reb veb Jaruco, ba Byen
i blev erobret og plyndret. Det var der,
at de spanske Tropper rykkede ind, efter
at Jnsurgenterne havde draget bort,
Pjød ned sytten ikke stridende og sendte
tretten til Fangehullet i Morro Castle.
Madam« Hernandez blev senere fan
flet af Spanierne, efteråt hendes Mand
var bräfit när Sancti Spiritus, og sendt
til Straffekolonien paa JSla de Pinos.
Hendes Mand som da befandt fig paa
1
Ilden?"spurg-
'^UMWVMMMNKWW
o V
det siste Stadium af Tæring, par skjult i
Morrgna Hospital, ledsaget af sin Hu
stru og to trofaste Negjertjenere, og alle
var ubeväbnet.
Hendes Mand lau for Døden, for
fvag til at rore paa sig, oa de spanske
Tropper under Oberst Orozzo nærmede
sig. Hun heiste et hvidt F'°9 med et
røbt Kors men Soldaterne fyrede paa
Huset, dræbte en Tjener og saarede den
anden. Hun gik ud for at møde Spa-
nierne og tryglede Kommandanten om
at ophøre med Skydningen, idet hun
näonede sin Mands Navn og Rang.
Men Soldaterne omringede Huset.
Oberst Orozzo steg af Hesten og gik i
Bygningen. Dr. Hernandez gjorde en
Anstrengelse for at reise sig og hilse
Obersten men Oberst Urrozo trak sin
Revolver og senbte en Kugle gjennem
den fyge Mands Hjerne. Soldaterne
tog hendes Mands Legeme, sønderhakke
be Liget med sine Macheter og satte Jlv
paa Bygningen. De tvang henbe til
at marschexe foran sig nieb bunbne Arme
hele Dagen. Bed Ankomsten til Sancti
Spiritus blev hun efter yderligere Mis
hanbling kastet i et alminbeligt Fængsel
sammen med mandliige Forbrydere.
Meyler dømte hende til Fængsling paa
ubestemt Tid Straffekolonien.
En Flagkaptein.
Madame Paulina Ruiz Gonzales er
en anden cubanfl Kvinde, som Korrepon
detnen omtaler. Hendes Manh var
Kaptein Rafael Conzales, Officer hos
Poncho Perez, Brigadegeneral for San
ta Clara Divisionen. Nogle Maaneder
iforveien havde hun forladt sit Hjem i
Corral Falfo om Natten og mødte en
Jnsm gentsiyrke i Udkanten af Byen.
Tversover Ryggen a en usadlet Hest
red hun bort til Monolo Mende'z Kom
pani hvor hendes Mand dengang var.
Hun vat for modig og for stolt til at
være en af Bagtroppen, og berfor bad
hun Panchn Perez om Tilladelse til at
bære Flaget. I Gomez' Arme var
Flagene altid pakket bort i en Stabsof
ficers Sadelpose og kun brugt ved store
Anledninger, da man star en Stang og
loden Soldat bære bet. To Dage sene
re bar Paulina modigen Fanen under
hed Ild as Manserkugler og blev for
sin Tapperhed udnævnt til fiøitnant.
Koct ester anførte hun ved Mango Lar
go to Machetangreb paa Guerrillaerne
ved Corral F°lso. Med Fanen svunget
ud fra sin venstre Arm red hun med sin
Machete i første Rakke ved Siden af
Pancho Perez selv og dræbte to Gueril
laer. Den ene hug huntre®ange, idet hun
streg: „Viva Cuba libre", og hug
ham ned fra Sadlen. Begge loa døde
pao Morken, da (Suetillarne trak sig
tilbage. To Heste blev skudt under
henbe, den ene i en hed Træfning ved
Villa Habaco, og den anden da hendes
Trop reb in en Ambuskade nær Bo
londron. Hun have ba allerede deltoget
i ti Slag og Træfninger, altid under
Geværild, og hvor Macheterne faldt tæt
test men hun var aldrig blevet saaret.
Madame Gonzales bar en kort Lær
redsfrakke og et tort Skiørt, som viste
et Par stribede Burer nedenfor. Hun
var 21 Aar gammel og meget smuk re
gelmæssige Träk, bløde, sorte Øtne og
et skinnende sort Haar, som krøllebe sig
over henbe? Pande. Hun var stank som
en Popel og betad et usædvanligt Inde.
Da jeg traf hende, laa General Perez
saaret et Felthospital paa Halvøen Za
pata, og hun ventede paa haus Tilbage
komst for otter at bære Santa Clara Di
visionens Fane. Da jeg mødte hende,
havde hun mistet sin Hat jeg gjorde hen
be sirar en Foræring af min, en ameri
kanfl „Cowpunchers" Sombrero, og vi
ste, hvorlebeS hun skulde give ben bet
rigtige Denversoing. Denne min Be
redvillighed for at udsatte mig for Sol
stik banede SBetett ttl en Interview.
„Vor De nogensinde ræd?" spurgte
jeg.
„Hvor vil De hen, Senor, nei ba,
svarede hun med en Latter. Tanken om,
at nogen kunbe nære Frygt syntes at for
nøie henbe overmaabe.
„Følte De dem ikke saabait lidt nn
derligt tilmode, da de hørte ben første
Salve og saa Soldater falde omkring
Dem?"
"Nei, nei, Senor, jeg har aldrig væ
ret bange mit Liv men i min første
Fägtning var jeg ntaalmodig. Min
Hest kunde ikke gaa hurtig nok til gien»
den. Da jeg red i mit første Angreb,
kunde jeg ikke dræbe nogen. Vl var
olle sammentrongte fra alle Sider. Jeg
faa Macheterne glimte omkring mig og
hørte Larmen og Huggene, men jeg fandt
ingen foran mig. Saa oar bet Bare
Stev, og Fienden var væk. Alle vore
Mænd stimlede om Flaget og jublede
mett tænk Dem, Senor, jeg havde ikke
mødt nogen, og jeg følte, at jeg var kom
ff
Stodhuggere«. Tiv»vaa. ve« Sdie Mai, 1898,
men ud for ingenting, uagtet de sagde
at Centrum, hvor jeg rib havde fkaaret
Fiendens Line ivcers af i to. Jeg for
min Part hørte Skuddene, og (gtøoet
kvalte mig jeg blev trängt baade til
denne og hin Side, men lunde ikke hug
ge til nogen. Jeg følte, at jeg ikke
havde staaet noget Slag sor Cuba".
„Vilde De lit« at dläbe en Spanier?
spurgte jeg.
„Nei, Senor, jeg vilde ikke for nogen
Pris dræbe nogen men, fer De. naar
De rider mod en Fiende, saa er bet no
get ganske ondet. De slaar for Cuba
og tänker ikke paa andet end Cuba.
Jeg har dugget mange Gange med
Macheten men jeg følte det ikke, som om
jeg havde saaret nogen. De faldt, men
bet var for Cuba, fer De, og jeg vilde
ikke have saaret nogen".
Thomas Robert Malhus er født i
Surrey, England, i Aaret 1766. 22
Aar gammel tog han teologisk Embeds
eksamen med Uömärfdse og blev deref
ter Prest i fin Hjemegn. Han var en
nidkjær Mandi sin præstelige Vuksom
hed, og han indflränkede sig ikke til Te
ologien alene, men gjorde omfattende
Studier ogsaa paa andre Omraaber.
I 1799 foretog han en Reise
til Norge, Sverige, Finland og en
Del af Rusland, og A.iret efter reiste
han gjennem Frankrige og andre europé- i
iste Lande. Derved og ved Læsning af
Reisebeskrivelser erhvervede han sig om
fottende Kundskaber om Mennesker og
Menneskesamfund under de forskjellige
Livsforhold. 1
1805 blev han ud
nævnt til Professor ved E. India Com
pany's College i Haileyburg, hvor han
gav Undervisning i ben nyere Tids Hi
storie og Statsøkonomi. Denne Stil
ling indtog han til sin Død 1834.
Bogens Hovedtanke var denne: Men
neskene har en Tendens til at formere
sig ud over Midlerne til deres Livsop
hold, og Malthus gov Tanken mathe
matisk Form, idet han udtrykte sig om
trent som følger: Menuestene har Ten
dens ttl at fordoble deres Antal i Løbet
af 25 Aar og saaledes formere sig i geo
metrisk Progression, bet vil sige som
Talrækken 1, 2, 4, 8, 16 osv., medens
Midlerne til Livsophold under ingen
Omstændigheder kan vokse hurtigere end
i arithmetisk Progression eller som Tal
rækken 1, 2, 3, 4, 5 o|v.
Denne Tanke blev modtaget som en
stor og betydningsfuld Opdagelse. Den
trängte ind allevegne loolærde og ulär
be, Høie og lave, rige og fattige, gjennem
syrede den følgende Tids Tænkning og
blev antaget af Historieskrivere og andre
Videnskabsmænd, Politikere og Statsø
konomer. Den var en af Tidens leden
de Tanker, sastslaaet som en utekkelig
Kjendsgjerning. Den goar igjen end*
og i vore Dage, skjønt den er bleven
grundig gjendrevet og modbevist.
For at forståa, hvorledes denne Tan
ke saaledes kunde flaa igennem, maa vi
kjende lidt til Tiden, dåden blev fremsat.
I
Malthus's Ungdomstid var Luften
ligesom fyldt med Rousseaus Ideer om,
hvorledes Menneskene, dersom de fri
gjorde sig for Civilisationens Baand og
vendte tilbag- til Naturtilstanden vilde
naa frem til Lykke, og mange Planer
om at forbedre Forholdene ved at refor
mere Samfundet fra Grunden af frem
kom i denne Tid. Malthus var meget
interesseret Tidens Spørgsmaal, men
blev tilsidst ligesom overmættet af stadig
at høre om Naturtilstandens Herlighed.
Han begyndte at tvivle, og hans Tanker
sögte nu sine egne B«e. Han tom til
bet Resultat: Lykke naaeS aldrig. Sad
os tånke eg et fuldkommen lykkeligt
Samfund. I
et faabant Samfund vil
Menneskene formere sig saa stærkt, at bet
snart vil bli for knapt meb Levnedsmid
lerne. Nød og (Slenbigheb, Synd og
Forbrydelse vil blive Følgen og tillige
Midlet,hvorved ötennestemnögben holdes
indenfor rimelige Grænser.
Slutningen af forrige og Begyndel
sen af dette Aarhunbrede var en mørk
Tid i England faaveljom i mange an
dre Lande. Napoleons Krige havde
grebet forstyrrende ind i alle Samfunds
forhold ved at stanfe Handel og Sam»
koem. Men endnu større samfundsfor
styrrende Jnbslybelse havde be nye Op
findelser. Dampmaskinen var nylig ta
get i Brug Spinde- og Bæveitastinen
var indført, og paa mange andre Om
raaber tcaabte Maskiner ifiedetfor Haan«
dens Arbeidere. En Mand kunde nu
ved HjSlp af Maskiner udføre ti, tyve ja
W "^^VVTT^'*
'^ipl4 4)»'»)v»4.M.-,'' it WAW
undertiden flerr hundrede Mands Ar
beide. Folgen vat Arbeidsløshet» for
Tusinder af Mennesker. Fattigbyrden
voksede foruroligende Tiggere gjennem
streifede Sandet fra Ende ttl anden. Det
saa ud, font om Samfundet, særlig det
engel ste, var sin Undergang nær. In
gen øinede Udvei.
Saa kom Malthus, og han kom i
rette Øieblik. Tiden var moden for
hans Tanke. Hvad. Han udtalte var
noget, «er ligesom laa og slumrede uklart
hos mange Mennesker. Malthus gav
bet F°rm og Skikkelse. Han uvtalte si
ne Samtidiges bundne Tanke. Det
syntes saa oserbevisende sandt for man
ge Mennesker i Forhold til de forhaan
benværende Midler ttl Livsophold.
For ben kom Malthus s Oplysning
som et Forløsningens Evangelium. Nu
kunde de godt gaa forbi den fattige Sa'
zarus uden at hjælpe ham og lindre hans
Nød. Ja, i Grunden var det Synd at
Hjælpe, is-er at Hjælpe unge Mennejler,
der kunde gifte sig og sætte Børn ind i
Verden eller yngre gifte Folk, som kun
de forøge deres Familie. Uden gene
rende Samvittighedsbebreidelser kunde
de Rige Holbe deres overbaabtge Faster,
drikke Vin og spise Gaasesteg. De F°t
tige maatte finde sig i deres Skjæbne.
Det var jo ifølge Malihus ikke ©am
fundsforholveneS Uretfærdighed, ikke
Menneskenes Egennytte og Ondflab,
men urokkelige Naturlove, som var
Skyld i Ulykken.
Malthusianismen er som en stor, fort
Sky, der i vort Aarhundrede er trukket
hen over Tænkningens Himmel. Den
er nu ved at sprede sig. Nyere socialø
konomifle Undersøgelser aabner lysere
Udsigter. Men endnu kaster „den soci
ale Pessimisme" lange Slagskygger hen
over Menneskenes Sind og Tanker.End
nu er bet mange, som mener, at Nøden
og Fattigdommen Verden er soraarsa
get derved, at Menneskene er fat mange
i Forhold til de Seonetsmidler, font kan
fremskaffes. Jeg stal en føXgenbe Ar
tikel komme nærmere ind paa Spørgs
triaalet: Er Moder Jord ikke rig nok
til at føde alle sine Bsrn.
Th. I. Thomsen.
eG°1
tiraptopboaes are sold lor $10 ™d
Abottner
Aaret.
-4«
er uden Tvivl den bedst fabrikeret og bedst garanterede Buggy paa
Markedet. Vi sælger den og mange andre billigere. Kom ind og se
The Climax den vil tale for sig selv. Kjsb ikke før de Har feet den.
Z E s u n Sz o
ih
our
66
paa Rodhuggeren nit SI
DrPeters Kuriko
et et Lægemiddel af anerkjendt Fortjeneste. Den er vce»
fentlig forskjellig fra alle andre Mediciner. Den kan
have Efterligninger,
men der er intet, der fan erstatte den.
9tm «fttfer Blodet. Dcn befordrer Fordslelsen. Se« regulerer SiMtm.
3)tit holder Maven torden. styrter Nyrerne.
Te» beroliger Nervesystemet.
1
(Til Beskyttelse for Almenheden og Fabrikanten er
Ijoet jiafke forsynet med et rcgistreret Nummer
paa den »verste Ende af Mortonen. Kjøbere ber s»
til» at det ikke er bleven udskrabet eller forandret.
8.0, FLOWER FEIMÖK ÖPM
31
Discussd:
Vi vil sende "Rodhuggeren" og
The Mew Jime" et Aar til nye A
bonnenter for $ 1.50.
Mærk: Hvis gamle Abonnenter paa "Rodh." ønsker at hol
de "The New Time" kan de sende os en Dollar extra, naar de
sender os Subskription og vi skal ordre Bladet for dem'
Kirk Msllen
reve for Korretning.
Bi er nu rede til ht udføre ol Slags
Msllearbeide for Farmerne. Feed
Byg-Gryn, Rugmel, Boghvede- og
Hvedemel laves nu hver Dag. Tilfreds
hed med Arbeidet garanteres, og alt A»
beide udføres promt.
i V
De« «tæt«, styrker og opliver.
Den aabner HudenS Porer og hidsorer sund TranSspiratton.
Kortsagt, den er en Familiemedicin i enhver Betydning
af (Drbet og burde findes i enhver husholdning.
Dersom den ikke er at erholde
i
Deres Nabolag, skriv ttL.
DR. PETER FAHRNEY,
«12-11* so.
Godt Tilbud!
•v
t.
Home
1
FRIT til SKALDEDE
"Kvindene Hear er Straaleglorien o'm hendes Hoved".
Viril sende rair paaForUngende FULD Aimmrwo
ttl et frembringe Haarvækst pae skaldede Hoveder,
BtandsnlngetHaaraffaldoeFisernelse el.Bygdomæe
1 Hovedbunden. Da Dandruff, Eoeeme, Tetter
AlåTHNHTOC
4
av«..
CHICAGO, ILL.
2
ÆV
«SM).,
.V,
ok
Haai^
affald Orer til Skaldethed, error TSX AKViaHIVO
en verdltuld Gave til enhver, som 1 ider derat. Bkrlv
straks, og viril sende den »eii, Forto betalt.
XSDICAIi SZSPBN8AB1T. \n\n Madame Hernandez og Paulina
Ruiz Gonzales.
Malthus og hans Tid.
A dere oe før fine Udenlondsreiser
havde Malthus udsendt første Udgave
af det Bark, som fluide giøre hans Navn
verdensberømt. Det udkom 1793 un
der Navnet: Essay on the Princi
pie of Population.
nothing like it for an evening's entertainment.
Other so-called talking machines reproduce
only records of cut-and-aried subjects, specially
prepared in a laboratory, but the Graphophone
Is not limited to such performances. On the
Graphophone you can easily make and instantly
reproduce records of the voice, or any sound.
Thus it constantly awakens new interest and
its charm is ever fresh. The reproductions are
clear and brilliant.
Manufactured under the patent* of Bell, Talnter,
Edison and Macdonald. Our establishment is head
quarter* of the world for Talking Machines and
Talking Machine Supplies. W rite for catalogue.
Columbia Phonograph Co.,
211 State Street, Chicago, 111.
New York." Paris. Chicago.
St. Louis. Philadelphia.
Baltimore. Washington.
Buffalo.
FERGUS FALLS, MINN.
S. Senator John T. Morgan.
President George A. Gates.
"Will Allen Dromgoole.
llvicn Cuinpbell.
.H Teivcf tlie Subjects
Most fascinating inven
tion of the age. Always
ready to entertain. It
requires no skill to oper
ate it and reproduce the
music of bands, orches
tras, vocalists or instru
mental soloists. There is
A Review of Social Progress under the Editorial Management of
new review, which is meeting with such phenomenal success, is a magazine
ft of conscience as well as thought. It boldly and bravely champions the cause
of the peonle and advocates the Initiative, the Referendum, Proportional Repre
station, the Imperative Mandate, Scientific Government, and Justice for all the
Peon: It exposes the corruptions, the shams, and the hypocrisies of the hour, while
distinctively constructive in character.
Professor Frank Parsons.
Abhy Morton Diaz.
Howard Crosby.
V.
Partial Cist of Contributors-
U. S.
Senator R. F. Pettigrew.
Eltweed Pomeroy.
Professor Edward W-. Bemla.
Justice WalterClark, LL. D.
Mary A. Livermoro.
U. 8. Senator Marion Butler.
Hamlin Garland.
K Cpvornmcnt of the People and for the
T'.v ««ft How to Realize It the Benefits
r,' i'ubKc 0'.7n"rship of Natural Monopo
i" s. I liiet t. Lecislation—a series of papers
y Vin I'l i^idfiit of the National D. L.
:'"tiomn'iniecl by Symposiums to
It :iv:'. William Dean ilowelts. the Marquis
o"?! '.'isimvy, FnuisesE.Willard,Governor
Uivr( s. i'oncrvessman McEwan, Sena
11iv roUisruw. Lynian Abbott, Henry D.
Lio-d tiri.l other eminent thinkers con-
A. H. Kirk.
If you'want to know the
antithesis of word—theStand
ard Dictionary alone contains
antonyms.
Are you interested in vital, social,
economical and ethical problems
Do you want to enjoy the best thought from master minds
oi
age among liberal advanced and reformative thinkers
E so subscribe for
Frances E. Willard.
President Thomas E. Will.
William Ordway Partridgo.
V. S. Senator Wm. M. Stewart.
Henry D. Lloyd.
Bolton Hall.
William Matthews Handy.
Special features
In addition to able and brlllinnt discus
sions of the fundamental problems which
aro so profoundly stirring the best minds
of our ago, THE Nr,w TIME is brightened
by choice original stories, blograjfliical
sketches and thrilling pages of iiistory,
also humorous and entertaining reading
matter. In a word, it will be the aim of
the editors to make THE NEW TIME indis
pensable to all true, earnest thinkers, and
entertaining to each member of the family
circle.
trtbnVJ, -Art for the Millions, Human
Lroth'-vhoc ps Political peon- Those subjects merely indicate the trend of thought especially
wiiiv i L'-1.!?
of ttie Ideal. emphasized this popular new Review of the Peoule.
Debt. to, Box 778, Cincinnati. Ohio. U. E. JU