Newspaper Page Text
Rodtzuggerett og Kamhold» N o s k U e a Udkommer hver TirSdag Ko. 833 Demokraterne i ete Distrikt ^vil holde fin fongresuonclle Konvention i St. Cloud, den 14be Juni. Det 7de Distrikts Kongres-Konvention vil bli afholdt i Fergus Falls, Tirsdag den 28be Juni. 40 Arbeidere i Stenvöerkerne i Red Wing gik paa Strike den 4de ds. Dc forlangte Kl.30 Dagen, men fik det ikke. Ved Byvalget i St. Paul vandt A. R. Defer for Mayor og 8 af de 11 republikanske Oldermænd blev valgte. Bobestyrelse»» Duluth har udstedt Opraab om Indsamling af Penge forat kjøbe Rustning og Levnetsmidler til Gomez's Ar me i Cuba. Dr. Froshang, som nogle Aar har praktiseret som Læge i Norse, Texas, flal vende tilbage til sit gamle Hjem i Twin Val let) og etablere sig der som Lcege. Joh»» Tiberg blev dømt forat ha myrdet Ole Johnson, er tilstaaet ny Retsbehandling og Sagen vil næste Gang komme for Netten i Litchfield, Meeker Co. Mrs. Kare»» O. Brekke, Hustru af Pastor B. O. Brekke i Minneapolis blev for rige Uge anfaldt af en olm Okse og stanget faa fordærvet, at hun døde fort efter. Hun var 50 Aar gammel. Benso»» 5te Mai. Liget af en nkjendt Mand klev fundet i Pomme de Terre River i Fairfield Township. Manden havde været skudt, og en Sten og et Stykke af en Plog var bundet til Legemet forat synke det. Hans Ansigt var saa forraadnet, at det var ukjen deligt. I Austin er inkorporeret en Organisation, som bære Navnet "Progressive Order of Johns." Alle Medlemmernes Navne maa være „John", som maaske er den eneste Be tingelse forat bli Medlem, dersom de betaler Medlemsafgiften $1.00 Staret. Hvad For tnaal denne Organisation har, er os ikke be kjendt. Er Representative John Furlong er Fader til Organisationen. Gnv. Clough har authorisetet Dannelsen *t*nner to nye Regmtinter af National Garden. I Minneapolis og St. Paul skal dannes to Kompanier paa hvert Sted og forresten et Kompani i hver af følgende Byer: Madi son, Fergus Falls, Park Rapids, Browns Valley, Mankato, Pipestone, Albert Lea, Wt itoita, Benson, Morris, Willrnar, Litchfield, Winthrop, Worthington, Lnverne, Oivatoii na og West Duluth. Det skand. Regiment. Indmeldelserne vedbliver at strømme ind men endda kommer de ikke fort nok. Re gimentet burde været fuidtegnet allerede nu det vilde have vist, at det ikke tog os Nord boer lang Tid til Overveielse, naardet gjaldt at stille sig til vort adopterede Fædrelands Tjeneste. Der er Mulighed for, at der aldrig nil bli Brug for vort Regiment men det kommer egentlig itle Sagen ved. Spørgs maalet er at vise vor Patriotisme og Bered villighed at Omstændighederne muligens stiller sig stig, at Sandet ikke trænger vor Tjeneste, kan vi ikke hjælpe for og det vil de vel være glædeligst og bedst. Krig er en Ulykke, som ingen god Borger bør ønske over fit Land men er den bleven til en Nødven dighed, bør vi bære vor Del af den, eller ial 7 fald vise vor Villighed dertil, iald det skulde kræves. Hvad vi bør gjøre, og gjøre fort, er at faa Regimentet organiseret og stillet til Regjeringens Tjeneste iiaar dette cr gjort, kan vi med frelst Samvittighed afvente nær mere Ordre. To Kompanier er under Orga nisation i Fergus Falls og et i Zinnbrota, og den norske Turnforening i Minneapolis har taget det indledende Skridt tit Dannelsen af et Kompani der. De individuelle Ind meldelser kommer fra alle Kanter af Nordve sten, og om en Anledning gaves, knude Re gimentet troppe op med ca. 600 Mand. Iføl ge den seneste Bestemmelse skal et Infanteri Regiment bestaa af 12 Kompanier, hvert paa 84 Mani, Officererne iberegnet, ikke som først bestemt af 100 Mand, altsaa tilsammen af 1008 Mand, foruden Regimentsbefalet. Der mangler saaledes endnu mindst 400 Mand. Blandt Indmeldelserne sidste Uge -ex Dr. Th. Thoresen i Red Wing, Minn., Dr. Gisle Bjørnstad i St. Paul, Pastor M. A. Pedersen, St. Paul Dr. Lyng, Kensing fon, Minn., Pastor I. S. Strand, Hanley Falls, Mmn. Ogfaa af „det smukke Kiøn" følges Regimentets Oprettelse med levende Interest og glødende Patriotisme. Inden den skandinaviske Dameverden i Minneapo lis er der allerede taget foreløbige Skridt til at fkjænke Regimentet en prægtig Silkefane, ifald „a second call" fluide kaide det under Vaaben. I forrige Nummer stod, at Sten A. Severson i Fergus Falls havde tilbudt fig at reise et Kompani det var en TrykseU hans Navn er Sten A. ev o rf o n. I flere as de flandinavifle Blade saavelsom as mange as dem, der indmelder sig, hentydes til, at undertegnede, ifald Regimentet kom frittr istand, flal blive dets Chef. Dette er absolut feilagtigt, og jeg ønsker det bestemt forstaaet, at jeg hverken venter eller ønsker en saadan Stilling. Personlige Interesser bør ikke spille nogen Rolle i et faa alvorligt Fore dagende som dette. En foreløbig Organisa tion vil Blive nøbvenbig, forat Myndighe derne kau ha noget at holbe sig til, og jeg har tilbubt mig at føre Listen, inbtil et til strækkeligi Antal har melbt sig til at gjøre en anden Organisation nødvendig. Naar det er gjort, falder mine Interesser sammen med de øvrige, individuelle Medlemmer. Chr. Brandt, Bor St. Paul, Minn. Andre Stater« Det er bestemt at sende Tropper og Ainu- Dr. I. A. Sorg af Ellendale, N. Dak. døde Onsdag den 4be ds. Et specielt Telegram fra London, siger, at Dronningen og Gutte-Kongen i Spanien har forladt Madrid og opholder fig i Vienna. Et i Madison, der forleden Telegram fra Madrid ben 7de Mai siger, at Regjeringen vil træbe af, hvis ber ikke gives ben et Tillibsvvtuin. I Cincinnati nedbrændte der den 6te Mai to store Skofabrikker Skaden anslaaes til $120.000. Key West, 6te Mai. C?l. Juan Delga do, som har kommanderet Jnsurgenteme i Havana Provins, blev dræbt i en Træfning hvor 21 Spaniere og Cubanere mistede Siaet. Rew Hork, 7de Mai. Et fpecialt Tele gram fra Rom melder, at Paven har telegra feret den spanske Dronning, at Menneskeheden kræver at Krigen stoppes og at Spanien har ingen Udsig* at Nndervandsminerne i New York Havn siges at være famne tilskade såa at be er ubrugelige og maa iteblæggeS nye. Ski bene har ikke fulgt Orbres og gjort Skabe paa Minerne, men efter bette maa be tage fig iagt eller faar be en Kugle i Siben fra Sanby Hook Kanonerne. Washingto»» Solt dott 7de Mai. Kjøbenhavn Korre spoudenten for "Daily Mail" siger: „Baron JBebel Jarlsberg,ben skandinaviske Minister i Mabrib telegraferer, at Spanien vil prote stere til Stormagterne iinob Krænkelse af ben internationale Lov i ben amerikanske Mis lykkelse i at gjøre den cubanske Blokade fuld stændig. Washington, 7de Mai. Admiral De wey har endelig ladet høre fra sig og det er gode Nyheder sor Forenede Stater. (Sleve spanske Skibe blev ødelagt i Slaget veb Manilla. 300 Spanier ræb og 400 haarbt saaret. De amerikanske Skibe blev kun libct beskabiget og ikke en eneste Manb bræbt, kun 0 saaret. Dewey har gobt so in iiibtaget Manilla. Han har 256 saarebe Fanger. Savannah, Legislature»» i Ohio har vebtaget en Lov, ifølge hvilken bet overlabes Juryen at bestemme, hvoruibt Henrettelse veb Elektrici tet eller Strafarbeibe paa Livstid flal anven des som Straf for Mord i første Grad. Be naadningsretten .fait fun udøves, naar der efter Dommen fremkommer Bevis for den Dømtes Uskyldighed. Admiral Bermejo den spanske Mari neminister er falden i Uttaade hos bet spanske Folk fordi han har holdt den atlanti ske Flaadeasdeling i Uvirfsomhed saa længe. Folfet derover troede Flaaden var ved Kuba fysten forlænge siden, men fif tilsibst Rebe paa at ben henlaa ved de Kap Verdifle Ner lige til Lørdag. Krigssekretaer Madison, 7be. Mai. Den franske Baab som blev tagen ubensor Havana er løslabt og faar uhinbret feile fin Vei. Det var en Overenskomst mellem Frankrige og Krigsministeriet at benne Baad ffulbe faa havne i Havana, men Ordren var ikke naaet Kommandøren af Flaaden og derfor blev den sat fast. Ga., Iste Mai. Dr. W. Brnnner, tidligere U. S. Siinbhedsinspektør i Havana oplyser, at den spanske Arme i Ku ba er i en frygtelig Tilstanb. Ifølge hans Førstehaands Oplysning er ber fra 32,000 til 38,000 syge spanske Soldater af en Arme paa 110,000 Tropper, forn fun toger tinge Del i Kampen. Praesten Alger har givet 135 Kor respondenter af de forfljellige Aviser Tilla deise at gaa medFlaaden somKrigskorrespon denter, kun en Kvinde er blandt disse, Mrs. H. B. Watkins, der representerer en Toronto Avis. Mange flere vil søge Tilladelse som Krigskorrespondenter. En-Spanier ombord paa Monitoren „Pu ritan" viste signat være Forræder. Han for søgte at bore et" Hul i Laasen paa et af Ma gasinerne, sandsynlig for at sprænge Skibet i Luften. Han blev -stillet for Krigsret og fludt. MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor. En Socialist-Redaktør Bowman i Fort Scott, Kansas, var i Søndags paa et hæn gende Haar nær blevet lynchet as en rasende Folkehob. Han havde i fit Blad skrevet en Artikel", hvori han spottede Forgudelsen af det amerikanske Flag, som han. kalber en matet Klub paa en Pinb. En Ven advarede ham om, at eit Folkehob var i Aumarsch mod haus Kontor, saa han flap bort i Tide ellers var han neppe kommet jra bet nteb Livet. Alle Breve paa Postkontorerne her i Lan det, adresseret til Personer i Spanien, bli ver sendt til dead letter Office i Washington og returneret til Assenderne. Endel spansk Post fra Cuba er faldt i Regjeringens Hæn der, hvoriblandt Steve fra General Blanco til den spanske Regjering angaaenbe Forsvar ret osv. Ogsaa Breve fra spanske Spionere her i Sanbet. De forfljellige militære Afbelinger flal ifølge bet nye Armee-Reglement, naar Ka brene er sulbtallige, have følgenbe Styrke: et Kompani (eller en "Troop") 100 Manb 12 Kompanier (Troops) ubgjør et Regiment (1200 Maud) 3 Regimenter en Brigabe (3 600 Manb) 3 Brigaber en Division (10, 800 Manb) og 3 Divisioner et Armekorps (32,400 Mand). Madison vinde over Amerikanerne. Edward Larsen, den bekjendte Gart ner Benson, er nylig afgaaet ved Døden i Teton Valley, Montana, hvor han i den se nere Tid havde sit Hjem, meddeler "Minn. Tidende". son, dansk, 22 Aar gammel, skjød igoar Bar ti5 Nelson, norsk, 25 Aai i McFarland, nog le Mil syd herfra. Nelson vil dø deraf. Larson er sindssyg, og fortæller han font her til fra Danmark forat dræbe Harry Hayward, ber, som han siger var bansf og i Forretning i Danmark sammen med et Søflendbarn as Larson. Kjendelse, som idag blev afgivet af Højeste ret, gaar ud paa, at Indianere kan bli sag søgte sor Statens Domstole. Kjendelsen blev givet i Anledning af, at en Indianer ved Navn Labelle havde stiftet Gjæld hos en Handelsmand ved Navn Stacy. Det har altid været antaget som Lov i Wisconsin, at Indianere ikke kunde blive sagsøgte for Gjæld for Statens Domstole, og i dette Tilfælde gav Underretten eit saaban Kjenbelse men benne er nu bleven omstøbt af Høiesteret. W. I. Burton, en ælbre Handelsmand i Lincoln, modtog for nogle Dage siden et mærkeligt Brev fra Madrid, undertegnet gj ett Spanier, der falder sig Santiago -be Ochon, hvor benne mebbeler ham, at han sin Tib begravebe en stor Sum Penge, 650,= 000 Fres. i Nærheden af Lincoln. Disse Penge ønsker nu Eieren at skjænke til det spanske Krigsfond og spørger Burton,om han vil foretage Opgravningen af Skatten mod at faa en Andel i den. E»» ftanfk Baab „Lafayette" søgte at komme gjennem Flaadeblokaden ved Havana uagtet den var underrettet om at bet if fe gik. Den blev berpaa stoppet og ført til Key West. Baaden var lastet med Krigsaiminition og havde en hel Del Passagerer ombord. Kap teinen protesterede mod at bli stoppet, men bet hjalp ikke. Mange tror at dette vil bringe os Ubehageligheber meb Frankrige og at Baaben var fettbt der i det Formaal at Frankrige kan faa Paaskud at yppe Strid med os. Jsplge ett Bestemmelse, som Byens Sko- leraab i Siour City, Iowa har vedtaget vil saadanne as Lærerinderne ved Byens Skoler, som for Fremtiden indgaar SEgteskab, øie bliffelig blive afflebiget, ibet deres Gifter utaal vil blive betragtet som Koutrattbrud. Det er Meningen ved denne Bestemmelse at give de talrige ugifte Kvinder, som er tvung ne til selv at ernære sig, en bedre Lejlighed til at saa Ansættelse. Key West Henry SeubenSmcyer i Water loo, Iowa, sik fibstc Sønbag straks efter Gubstjeiiesten en ordentlig Dragt Prygl af Miss Kate Mitchell, hvem Pastoren i en af silte Prædikener havde fornærmet. Hun pas sede paa ham, da han kom ub as Kirken, og med en stor Svøbe bearbeidede hun ham paa det frygteligste, hvorpaa hun forsvanbt. den 4de Mai. .Kontreadmi- ral Sainpjons Flaade er asgaact, og en be tydningsfuld Træsning iinødesees den næres Fremtid. Havnen er atter tom, og Situa tionen er en fornyet Forventning. Man har et stærkt Indtryk af, at den næste Eftenet ning fra Flaaden vil fortælle ont et betyd ningsfuldt Sammenstød as samme Beskaffen hed som den asiatiske Eskadres Seier vedMa nila. Til ba ventes intet as Interesse unb tagen muligens Indbringelsen af nye Priser. Skolegutter fik Flaget heist. StorFor- bitrelse vakte det i Burlington. Ja. forleden Dag, efter at Principal E. Poppo ved Folke stolen havde afflaa^t paa Opfordring at lade Flaget heise over Bygningen. Høiflolegnt terne cjjentog Anmodningen, og da de mød te Afslag, gjorde de Streik og niarscherede allé som en til Direktør Jllicks Kontor. Her fik de udskrevet en skriftelig Befaling til Prin cipal Peppe om at heise Flaget. Forsynet med den kont Gutterne i Morschorden trium ferende tilbage med vaiende Flagog dundren de Trommer, præsenterede Befalingen og sik Flaget heist paa SkolebygningensFlagstang. Byens Borgere tog Gutternes Parti. Ste dets Grand Army Post havde tærift paa med Magt at heise Flaget. Det lille Haqti sinder fig pludselig i en slem Forlegenhed i Anledning af Krigen. Ved en særlig Traktat med de Forenede Sta ter, der oprettedes 11864, har det nemlig for pligtet, sig til at give amerikanske Krigsskibe Asyl i sine Havne, i Tilfælde af, at deter nødvendigt, og ligeledes give dem Leilighed til at foretage Reparationer og indtage Kul. Det vil naturligvis være umuligt for Hayti ftt vise Spanien de samme Begunstigelser, og det kan derfor med god Grund frygke for, at Spanien paa cn eller anden Maade vil hævne sig. Ikke desto mindre har Hayti meddelt de Forenede Stater, at bet hotber sig rede til i enhver Henseende at opfylde sine traktat mæsfige Forpligtelser. Det stoler formodent lig paa, at be Forenebe Stater vil være mæg tige nok til at beskytte det mod Konsekven ferne. Washington, D. C., 5te Mai. Siden Beretningen om Deweys store Seier ved Manilla crblet bekræftet, er det biet bekræf tet af Presidenten og Krigsm inisteriet at bet ltæste vil bli at komme i Besibbelse af Porto Rico og saalebes affljære ben eneste egentlige Oplägssteb af Provision Spanien har i be vestlige Lande. Hvis den spattfle Flaade kommer til be vestinbifle Vande, maa ben ha Kul og Provision og en Havn forat reparere silte Skibe. De kan iffe gjøre dette nden at iitbtqge en af be 4 Søhavne og ha ©olbater nof til at holbe ben i fin Magt en Jbe, ber er urimelig. Hvis vi vil tabe ben span ffe Flaade tomme saa langt, saa maa vi ind tage Potto Rico. Det eneste andre Alterna tiv er at møde Flaaden vg ødelægge den. Dette er hvad vore bedste Krigsauthoriteter siger vi er forberedt paa at gjøre. OM det i forrige Uge omtalte Dobbelt mord ved Black Earth, Dane Co., Wis. fore ligger nu nærmere Efterretninger. Man formoder at Mordet er begaaet af Landstry gere, og etpar saadanne er arresteret paa Mistanke ved Wanfesha. Mr. og Mrs. Nelson og en Søster af Mrs. Nelson, som boede hos dem, gif tilsengs mellem Kl. 8 og 9. Mrs. Nelsons Søster, som sov paa Los tet, beretter, at efteråt hun havde sovnet, blev hun væffet as at høre ©frig, men troede, at de font ndenfra. Nogle Minutter senere hørte hun Mr. Nelson raabe: „Gud hjælpe mig1 Hun hørte, at Morderne bad ham fortælle, hvor han havde fine Penge, faa vilde de iffe gjøre ham noget ondt. Hun forsøgte da at flygte. Hnn sprang nedover Trapperne, mejt fandt Gangen og Kjøkken døren luffet og Nøglen taget ud. Derpaa sprang hnn op igjen, men gjorde ittjen Støi as Frygt for at blive overfaldt af Røverne. En liden Stund efter mærfede hun Røg og hørte Ilden spraye. Hun spændte da op Vinduet og raabte ont Hjælp, og Folf fom ganjle stray til og reddede hende. Huset brfr4fcjte_til @runjbttt .. Ligrø hlev'holdt i Eftermibbng. Nelsons Hoved var knust med en Klubbe, og Mrs. Nelson var bleven flaaet tilbøbe. For nogle Dage siden solgte Nelson et Hus og en Tomt, og man formoder, at Røverne har fundet de ved Salget modtagne Penge, et Beløb paa $400. Washington, Rom lste Mai. Statsdepar- pcirtementet erfarede idag gjennem sine hem melige Agenter, at Vraget af "Maine" i Ha vanas Havn er bleven ødelagt og sprængt i Stykker af de spanske Myndigheder. Man antager, at bette er bleven gjort for at for hindre dets Optagelse efter Amerika hat ta get Havana i Besiddelse, idet det da vilde være en let Sag at overbevise hele Verden ont den Maade hvorpaa "Maine" er bleven øde lagt. Dette vil imidlertid ikke hindre Re gjeringen i dens Forsøg paa at finde de Skyldige. Saasiurt som .havana er i vor Besiddelse vil der blive iværksat en Undersø gelse, hvis Resultat itben Tvivl bliver Opba gclt'cn as be Sfylbige. For bem vil ber iffe blive nogen Diaabe. Galgen bliver deres Lob. Alle be Havneembedsmænd, der var i Tjeneste ben Dag, "Maine" fif fin Anfer plads anvist, vil blive arresteret, og bet sam me vil blive Tilsælbet meb be, ber var i Tje neste, da "Maine" sprang i Lusten. Det vil paahvile dem at bevise, at de er uflyldige, og det vil falde bent vanskeligt at at gjøre bette iibeii at ubpege be rette Sfylbige. Et ©fed lem af Kabinettet har afgivet følgenbe Er klæring "Noget af bet første, vi vil foreta ge os, naar Havana kommer i vor Besibelse, bliver at opdage Gienimgsmæiibcnc til hin frygtelige Forbrybelse ben 15be Februar. Vi flal opbage hvem "der var Havnefaptein beit Aften, og vi flal finbe hver eneste en, der pact nogen Maade fan have Kundskab om Forbrydelsen, hvis de endnu er i Cuba. Naar vi faar fat i Forbryderne, vil vi straffe dent fom be fortjener— i Galgen. Hvis Forbryberne er flygtet fra Oen og nteb Spa niens Hjælp er naaet til Spanien, vil vi fortsætte Krigen til Spanien ubleverer dem. Disse Mænd flal ikke undslippe. De skal bøde for deres infame og kujonagtige Mord paa sovende Sømænd, og hvis de end nn er i Live, flal de blive klynget op derfor". Typograf Charles Larsen flal sammen med K. P. Wig, forhenværende Udgiver af 'Dagen" i Moorheab, begynbe Ubgivelfen af eit norsk republikansk Avis i Grafton, N. Dak. Rew Kork, 5te Mai. En Depeche fra Key West siger: "Det er forstaaet at vi ml bli fat unber Krigslov næste Frebag og at be første Følger as ben blir at arrestere en halv Dnsin Amerikanere ber er i Tjeneste for Spa en. Oberst Dyer, Kapitalisternes Leder i den store Maskinarbeider- Lockout i England, er gaat til sine Fædre. Hans Lig brændtes Manchester forleden Dag. Engelske Blade bemærker, at umiddelbart efter næsten alle slige store Arbeiderkonflikter erKapitalisternes udvalgte Redstab afgaaet ved Døden. Dyer døde med at forbande de engelske Arbeidere, hvis Slid hadde forskaffet ham Rigdom, Luks us og Belv«re i 60 Aar. frWBrii- Æ HISTGRICAU SfrOCIETY. Udtandet. Et Telegram til London melder at Com modore Dewey bombarberebe Manilla og Jiistirgcntcrne hjalp til at tage inb Byen fra Landsiden. Stort Tab as Mandefald paa Spaniernes Side rapporteredes. Don Carlos, der vilbe bil Spaniens Styrer, har nbsenbt et Manifesto hvor han ytrer Mist i Hib til Regjeringen og opforbier tilte at komme under hans Fane. Han siger, at Spanien fluide ha bombarberet Kystbyerne paa New England Kysten, hvilket vilde ha fladet mere end noget anoet 3. Mai. Paven er som lammet over Efterretningen om bet spanske Neberlag veb Philippinerne. Det har gjort et saa bybt Jnbtryf paa ham, at man paa Grnitb as hans høte Sliber frygter be alvorligste Føl ger. Han har gjentagne Gange ubtalt 0ti sket om, at han ikke haobe oplevet en saa frygtelig Begivenheb. I Italien er Stem ningen gienitentgaaenbe gunstig for de For. Stater. Pressen udtaler Haab om, at Cvba mi endelig maa faa sin Frihed. London 7de Mai. Vienna Korrespon denten af Daily Mail siger: „Den spanske Dronning har atter anmodet Keiser Frances Joseph at bruge sin Jnbflybelse i Favør os Europæisk Intervention. Grev Golonchow fly, ben australiske Minister har skrevet til be europæiske Magter om bette Subjekt. Jeg torstaar at for Englanbs Pro-amerikanske Stilling enkelte europæiske Magter vilbe aabenlig ha været paa Spaniens Side før Krigen brøb nd." y London Lden Ma». I engelsk- i. rinekrebse antager man, at store internatio nale Spørsmaal fan opstaa under den ntivæ renbe Krig. De mener, at Englanb længe har forubfeet bette, og at bette er Grunden til, at ben engelske Flaabe er gjort rebe for, hvab ber kan hænbe. Man paastaar, at Englanb er rebe til at slutte sig til Amerika, ttaar bet gjøres nødig, og at benne Kombi nation (hvortil efter anbre Beretninger maa føies Japan) vil være iftanb til at ta Kam pen op mob alle de andre Magter. Lo»»don, begyndt at blive kjede af den .tilsyneladende Uvirfsomhed af baade Spanien og Amerika, og havde saa jmaat indladt sig paa at gjøre Nar ad denne Krigsførelse paa flere Tusinde Miles Afstand. Men Efterretningerne ont beit amerikanske Seir veb Maitnilla har for anbret bette, og ben offentlige Mening er nu atter meget begeistret for Amerifa. Der ub= taltes nof om Spanierne, om hvem bet al minbelig iitbrømmes, at be har fjæmpet tap pert, men santtibig ?r man albeles overbevist out, at bet vil gaa bem paa fantmc Maabe i enhver fremtidig Kamp. Britiske Søoffice rer udtaler fig med stor Anerkjendelse out Ad miral Deweys Dristighed i udenvidere at feile forbi de spanske Forter og byde baade Flaa den og Forterne Slag paa selve Manilas Rhed. Saa siger Crisp i. Paa spørgsmaal om hvad han troede om Udfaldet af iirigcit mel lem de Forenede Stater og Spanien, udtalte Italiens forhenværende Premierminister for leden Dag: „Dette blir Spaniens Endeligt. Jeg og alle Italienere beklager, at Spanien har ladet sig bringe ind (et Uføre, fom det aldrig kan komme bort fra nden at være til føjet ubodelig Skade. Spanierne har gjort sig skyldige i unmadetige Synder, for hvilke de tin faar ftaa til Regnskab. Jeg siger ikke, at Amerikanerne har nogen Ret tit at blande sig op i Asjærerne paa Cuba men Spani erne har visselig vist sig grusomme, barba riske og udygtige til at styre Antillernes Perle. Paa en eller anden Maade vi! Spa nien tabe denne deilige Koloni. Den væ sentlige Grund til Tilstanden i Spanien er den Uvidenhed, som hersker saavel blandt de lavere som de høicre Klasser. Det cr Præste skabet, hvis Overhøjhed gjør sig gjældeude overalt, font har ført denne prægtige Nation til Ruin. Jernbane i Congostaten. Et af de største Foretagender i Asrifa, -Congojernba ttett, er nu færdig og aabnet forTrasif. Den vældige Congoflod fomnter fra det Indre af Afrika og udtømmer sig i Atlanterhavet. Paa den største Del af sit Løb er den seilbar oflt Mississippi men omtrent 100 Mil sra Mundingen, hvor Jndlandsplatauet en der, salder den udover Styrtninger, og her fra nedover mod Deltaet kan ingen Skibe gaa. Det er fra Havet og opover forbi Fos sene tilet Sted font'heder Dalo-ved Stanley Pool, at Banen er bygget. Nu fan man letvindt fomine ind i et Strøg, som hører til Jordens rigeste. Banen er iffe mere end 240 Mil lang nten fører til Landstræfninger font udgjør 1,200,000 Kvadratmil og er fulde af Elve og Indsøer, der afgiver et Seillads paa 10,000 Mil. Man har allerede jtere Damp skibe paa Congo, men det har natarligvis været meget besværligt at føre Materialerne op til Stanley Pool, itu fan de fragtes pila Jernbane, og man fan forestille sigUdvifling Dampskibsfarten paa Congo gaar imod, og med den Udviklingen af Congostatens itmaa delige Rigdomskilder. Om ikke længe vil let bringe istand en Forbindelse med Nilen, Jndsjøen Tanganyika og Floden Zanibefis øv« Løb. Adgangen til Afrikas Hjerte lig ger aaben. Rod^nggeren og Rodl7uggeren 5te Aarg« SFambolb 5te Aarg. Blitd-Fufivn. Sidste No. af Rovhuggeren Vl hor dcnne Uge cn Itfcen Overra skelse for vcre Læsere, idet Rodhuggeren med dette Nummer ophører at udkomme under det nuværende Navn og vil flyt ies til Fargo for at sammenstuttes med „Fjerde Juli & Dakota". Herefter vil de to Blade udkomme under Ravnet „Fram" med L. Stovnheim, Ole E. Hagen og A. Norman som Redaktion. Som man l^-. ol man leve. Vi har prædiket Fusion, og nu har vi vist, at di tror paa den. Foreningen er ftt' villig for begge Blades Bedkommende. I Forening er der Krast, og vt venter efter Sammenslutningen ikke alene at tje ne Sagen, vi kjämper for,paa en krafti gere Maade, men vi venter ligeledes at spare Udgifter og muligens derv-d høste lidt mere Udbytte for vort Arbeide. Med de Kræfter det nye Blad vil raade over tør vi haabe, at vore Læsere oil bli tilfreds med Forandringeu. Dertil vrl nye Blad forstørres fra otte til ti eller 1 2 S i e e H» Tambs Lyche, Redaktøren for det udmetfede Tidsskrift „Kriitgsjaa", er død i Kristiania. Lyche opholdt sig i 13 Aar i Ame rifa de første 4 Aar arbeidede han fom Jern baneingeniør, tilbragte derefter 2i Aar ved den unitariffe theologifle Skole i Meadville, Pennsylvania og virkede siben som unitarisk Prest. Han kom til Norge i 181)2 og be gynbte Ubgivelfen af „Kringsjaa". I en vakker Dietrolog over Afbøbe skriver „Dagbl." bl. a.: „Men faa stor en Nytte, „Kring jaa" end har gjort Landet ved de stittigeBud, bet bragte berubefra, cn endnu dyrebarere Indflydelse har bet hånt gjennem Rebaktø rens personlige Jnblæg „Kringsjaa"s Spal ter blev hans ltyÉ Prækestol, hvorfra han virkede for fit ft o re Haab at fe friskt, natur ligt, etisk og religiøst Liv vofse, opbygget iffe paa IDHraflet eCéhiii?'^ vislige Feiltagelser, ikke paa Historie og For lib alene, men paa 'Naturen meb alt betts Jnbholb, paa Dagens Liv, personlige Følel ser og crfaringsvunbenOuerbevisniug. Hans Arbeide blev i Begyndelsen temmelig skjævt bedømt, ligesom hele Foretagendet blev mødt med Mistro. Tambs Lyche holbt bog trofast ud og opitaaede at se „Kringsjaa" fuldstændig sikret det tæller nu ca. 5000 Abonnenter hele Landet over. Foruden sin Virksomhed som „Kringsjaa"s. Redaktør, drev Tambs Lyche megen anden Skribent virtsomhed, han eiede cn Birksoinhebs trang, der snart sagt ikke fjendte Hvile. Han redigerede første Aargang as det religiøse Tidsskrift „Frie Ord", forresponderebe stabig med flere amcrifaitffe Blade, rcbigerede„Nor= derhou" og fungerede eit kort Tid som „Dag bladet"s Redaktionssekretær. Intet Under om alt betle Arbeide har været den svagelige Mand formeget. For sit syge Brysts S fyld foretog han i Binter en Reise til Kap ri, men fom tilbage som en bøenbe Manb. En praf tisk Jbealist var Tambs Lyche, en lys og elfl værbig Karafter, ber fab inde med et Fond af stille Livsglæde. Kanske skulde denne Glæde havt varmere og høicre Lust, out den helt skulde soldet sig ud nu var bet stundom font srøs han helt inbpaa Sjælen, og som om han var frentmeb blanbt os, fra et lysere og stillere Lanb. Ester ham cr ber nu et aabeiit Ruin, som vanskelig stal finitte nd sylbes, men for hans trofaste og uegennyt tige Arbeibe for at hæve sit Lanb paa alle Cntraaber ftaa vort Folk i dyb Taknemme ligsgjælb." Krig! Land Krig! Jeg har netop faat mig tilsendt Liste as 21 Karme i Otter Tail Co., som maa sælges straks. Et såleret Land Kom pagni er nødsagen til at sälge for, hvad de kan faa, ifra $250 til $1,000 Dollars for improved Farme. Kom straks! Her er en Leilighed, som I maa benytte eder af, har ogsaa Farme i andre Coun tier af samme Slags. En af Business Hjörnelotter med Bygning paa her i Byen for $1000. i s o n s o n Smedeshop sor Salg eller tilleie. Da jeg har en Smcbeshop beliggenbe i cf af be bebjie Farmstrøg Naih, N. Dak., og til lige etjBeoehus i Nærheden, og ønsker enten at sælge samme eller ogsaa rentet det bort,vil en gob ©nteb, helst norsk, giøre en god For retning. For ltøterc Underretning enten skriv eller henvend bem til Mrs. Thv. Sørensonk Grafton, N. Dak. For Salg 320 Acres godt Land nær Angus, Pol County, Minn. $5.00 pr. Acre om solgt snart. To vakre Farme hver paa 160 Acres nær Maple Bay, Polt County, Minn. billigt for $8.00 pr. Acre. Skriv til I E a e n e Land?Sagfprer,RicketBlock,Crookston,Mln«. \n\n Fergus alls, i n Minnesota. nition til Dewey øjeblikkelig. Fergus FaU» og (Bztrxrtfkflon, Minn., Tirsdag, beti 10 be Mai» 189^« Wis., 5te Mai. C. H. Lar Wis., den 3die Mai. En MINNESOTA 2. Mai. Englænderne var Norwegian Weekly Issued every Tuesday at— FERGUS FÄLLS, MINN