Rodtzuggerett
og
Kamhold»
N o s k U e a
Udkommer hver TirSdag
Ko. 833
Demokraterne i ete Distrikt ^vil holde
fin fongresuonclle Konvention i St. Cloud,
den 14be Juni.
Det 7de Distrikts Kongres-Konvention
vil bli afholdt i Fergus Falls, Tirsdag den
28be Juni.
40 Arbeidere i Stenvöerkerne i Red Wing
gik paa Strike den 4de ds. Dc forlangte
Kl.30 Dagen, men fik det ikke.
Ved Byvalget i St. Paul vandt A. R.
Defer for Mayor og 8 af de 11 republikanske
Oldermænd blev valgte.
Bobestyrelse»»
Duluth har udstedt
Opraab om Indsamling af Penge forat kjøbe
Rustning og Levnetsmidler til Gomez's Ar
me i Cuba.
Dr. Froshang, som nogle Aar har
praktiseret som Læge i Norse, Texas, flal
vende tilbage til sit gamle Hjem i Twin Val
let) og etablere sig der som Lcege.
Joh»» Tiberg
blev dømt forat ha myrdet Ole Johnson, er
tilstaaet ny Retsbehandling og Sagen vil
næste Gang komme for Netten i Litchfield,
Meeker Co.
Mrs. Kare»» O. Brekke, Hustru af
Pastor B. O. Brekke i Minneapolis blev for
rige Uge anfaldt af en olm Okse og stanget
faa fordærvet, at hun døde fort efter. Hun
var 50 Aar gammel.
Benso»»
5te Mai. Liget af en nkjendt
Mand klev fundet i Pomme de Terre River
i Fairfield Township. Manden havde været
skudt, og en Sten og et Stykke af en Plog
var bundet til Legemet forat synke det. Hans
Ansigt var saa forraadnet, at det var ukjen
deligt.
I Austin er inkorporeret en Organisation,
som bære Navnet "Progressive Order of
Johns." Alle Medlemmernes Navne maa
være „John", som maaske er den eneste Be
tingelse forat bli Medlem, dersom de betaler
Medlemsafgiften $1.00 Staret. Hvad For
tnaal denne Organisation har, er os ikke be
kjendt. Er Representative John Furlong er
Fader til Organisationen.
Gnv. Clough har authorisetet Dannelsen
*t*nner to nye Regmtinter af National Garden.
I Minneapolis og St. Paul skal dannes to
Kompanier paa hvert Sted og forresten et
Kompani i hver af følgende Byer: Madi
son, Fergus Falls, Park Rapids, Browns
Valley, Mankato, Pipestone, Albert Lea, Wt
itoita, Benson, Morris, Willrnar, Litchfield,
Winthrop, Worthington, Lnverne, Oivatoii
na og West Duluth.
Det skand. Regiment.
Indmeldelserne vedbliver at strømme ind
men endda kommer de ikke fort nok. Re
gimentet burde været fuidtegnet allerede nu
det vilde have vist, at det ikke tog os Nord
boer lang Tid til Overveielse, naardet gjaldt
at stille sig til vort adopterede Fædrelands
Tjeneste. Der er Mulighed for, at der aldrig
nil bli Brug for vort Regiment men det
kommer egentlig itle Sagen ved. Spørgs
maalet er at vise vor Patriotisme og Bered
villighed at Omstændighederne muligens
stiller sig stig, at Sandet ikke trænger vor
Tjeneste, kan vi ikke hjælpe for og det vil
de vel være glædeligst og bedst. Krig er en
Ulykke, som ingen god Borger bør ønske over
fit Land men er den bleven til en Nødven
dighed, bør vi bære vor Del af den, eller ial
7 fald vise vor Villighed dertil, iald det skulde
kræves. Hvad vi bør gjøre, og gjøre fort, er
at faa Regimentet organiseret og stillet til
Regjeringens Tjeneste iiaar dette cr gjort,
kan vi med frelst Samvittighed afvente nær
mere Ordre. To Kompanier er under Orga
nisation i Fergus Falls og et i Zinnbrota,
og den norske Turnforening i Minneapolis
har taget det indledende Skridt tit Dannelsen
af et Kompani der. De individuelle Ind
meldelser kommer fra alle Kanter af Nordve
sten, og om en Anledning gaves, knude Re
gimentet troppe op med ca. 600 Mand. Iføl
ge den seneste Bestemmelse skal et Infanteri
Regiment bestaa af 12 Kompanier, hvert paa
84 Mani, Officererne iberegnet, ikke som først
bestemt af 100 Mand, altsaa tilsammen af
1008 Mand, foruden Regimentsbefalet.
Der mangler saaledes endnu mindst 400
Mand. Blandt Indmeldelserne sidste Uge
-ex Dr. Th. Thoresen i Red Wing, Minn.,
Dr. Gisle Bjørnstad i St. Paul, Pastor M.
A. Pedersen, St. Paul Dr. Lyng, Kensing
fon, Minn., Pastor I. S. Strand, Hanley
Falls, Mmn. Ogfaa af „det smukke Kiøn"
følges Regimentets Oprettelse med levende
Interest og glødende Patriotisme. Inden
den skandinaviske Dameverden i Minneapo
lis er der allerede taget foreløbige Skridt til
at fkjænke Regimentet en prægtig Silkefane,
ifald „a second call" fluide kaide det under
Vaaben. I forrige Nummer stod, at Sten
A. Severson i Fergus Falls havde tilbudt fig
at reise et Kompani det var en TrykseU
hans Navn er Sten A. ev o rf o n. I
flere as de flandinavifle Blade saavelsom as
mange as dem, der indmelder sig, hentydes
til, at undertegnede, ifald Regimentet kom
frittr istand, flal blive dets Chef. Dette er
absolut feilagtigt, og jeg ønsker det bestemt
forstaaet, at jeg hverken venter eller ønsker en
saadan Stilling. Personlige Interesser bør
ikke spille nogen Rolle i et faa alvorligt Fore
dagende som dette. En foreløbig Organisa
tion vil Blive nøbvenbig, forat Myndighe
derne kau ha noget at holbe sig til, og jeg
har tilbubt mig at føre Listen, inbtil et til
strækkeligi Antal har melbt sig til at gjøre en
anden Organisation nødvendig. Naar det er
gjort, falder mine Interesser sammen med de
øvrige, individuelle Medlemmer.
Chr. Brandt,
Bor St. Paul, Minn.
Andre Stater«
Det
er bestemt at sende Tropper og Ainu-
Dr. I. A. Sorg
af Ellendale, N. Dak.
døde Onsdag den 4be ds.
Et specielt Telegram fra London, siger, at
Dronningen og Gutte-Kongen i Spanien har
forladt Madrid og opholder fig i Vienna.
Et
i Madison, der forleden
Telegram fra Madrid ben 7de Mai
siger, at Regjeringen vil træbe af, hvis ber
ikke gives ben et Tillibsvvtuin.
I Cincinnati nedbrændte der den 6te Mai
to store Skofabrikker Skaden anslaaes til
$120.000.
Key West, 6te Mai. C?l. Juan Delga
do, som har kommanderet Jnsurgenteme i
Havana Provins, blev dræbt i en Træfning
hvor 21 Spaniere og Cubanere mistede Siaet.
Rew Hork, 7de Mai. Et fpecialt Tele
gram fra Rom melder, at Paven har telegra
feret den spanske Dronning, at Menneskeheden
kræver at Krigen stoppes og at Spanien har
ingen Udsig*
at
Nndervandsminerne i New York
Havn siges at være famne tilskade såa at be
er ubrugelige og maa iteblæggeS nye. Ski
bene har ikke fulgt Orbres og gjort Skabe
paa Minerne, men efter bette maa be tage fig
iagt eller faar be en Kugle i Siben
fra Sanby
Hook Kanonerne.
Washingto»»
Solt dott 7de Mai. Kjøbenhavn Korre
spoudenten for "Daily Mail" siger: „Baron
JBebel Jarlsberg,ben skandinaviske Minister i
Mabrib telegraferer, at Spanien vil prote
stere til Stormagterne iinob Krænkelse af ben
internationale Lov i ben amerikanske Mis
lykkelse i at gjøre den cubanske Blokade fuld
stændig.
Washington, 7de Mai. Admiral De
wey har endelig ladet høre fra sig og det er
gode Nyheder sor Forenede Stater. (Sleve
spanske Skibe blev ødelagt i Slaget veb
Manilla. 300 Spanier ræb og 400
haarbt saaret. De amerikanske Skibe blev
kun libct beskabiget og ikke en eneste Manb
bræbt, kun 0 saaret. Dewey har gobt so in
iiibtaget Manilla. Han har 256 saarebe
Fanger.
Savannah,
Legislature»» i Ohio har vebtaget en
Lov, ifølge hvilken bet overlabes Juryen at
bestemme, hvoruibt Henrettelse veb Elektrici
tet eller Strafarbeibe paa Livstid flal anven
des som Straf for Mord i første Grad. Be
naadningsretten .fait fun udøves, naar der
efter Dommen fremkommer Bevis for den
Dømtes Uskyldighed.
Admiral
Bermejo den spanske Mari
neminister er falden i Uttaade hos bet
spanske Folk fordi han har holdt den atlanti
ske Flaadeasdeling i Uvirfsomhed saa længe.
Folfet derover troede Flaaden var ved Kuba
fysten forlænge siden, men fif tilsibst Rebe
paa at ben henlaa ved de Kap Verdifle Ner
lige til Lørdag.
Krigssekretaer
Madison,
7be. Mai. Den franske
Baab som blev tagen ubensor Havana er
løslabt og faar uhinbret feile fin Vei. Det
var en Overenskomst mellem Frankrige og
Krigsministeriet at benne Baad ffulbe faa
havne i Havana, men Ordren var ikke naaet
Kommandøren af Flaaden og derfor blev den
sat fast.
Ga., Iste Mai. Dr. W.
Brnnner, tidligere U. S. Siinbhedsinspektør
i Havana oplyser, at den spanske Arme i Ku
ba er i en frygtelig Tilstanb. Ifølge hans
Førstehaands Oplysning er ber fra 32,000 til
38,000 syge spanske Soldater af en Arme paa
110,000 Tropper, forn fun toger tinge Del i
Kampen.
Praesten
Alger har givet 135 Kor
respondenter af de forfljellige Aviser Tilla
deise at gaa medFlaaden somKrigskorrespon
denter, kun en Kvinde er blandt disse, Mrs.
H. B. Watkins, der representerer en Toronto
Avis. Mange flere vil søge Tilladelse som
Krigskorrespondenter.
En-Spanier
ombord paa Monitoren „Pu
ritan" viste signat være Forræder. Han for
søgte at bore et"
Hul i Laasen paa et af Ma
gasinerne, sandsynlig for at sprænge Skibet i
Luften. Han blev -stillet for Krigsret og
fludt.
MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor.
En Socialist-Redaktør Bowman i Fort
Scott, Kansas, var i Søndags paa et hæn
gende Haar nær blevet lynchet as en rasende
Folkehob. Han havde i fit Blad skrevet en
Artikel", hvori han spottede Forgudelsen af
det amerikanske Flag, som han. kalber en
matet Klub paa en Pinb. En Ven advarede
ham om, at eit Folkehob var i Aumarsch mod
haus Kontor, saa han flap bort i Tide ellers
var han neppe kommet jra bet nteb Livet.
Alle Breve paa Postkontorerne her i Lan
det, adresseret til Personer i Spanien, bli
ver sendt til dead letter Office i Washington
og returneret til Assenderne. Endel spansk
Post fra Cuba er faldt i Regjeringens Hæn
der, hvoriblandt Steve fra General Blanco
til den spanske Regjering angaaenbe Forsvar
ret osv. Ogsaa Breve fra spanske Spionere
her i Sanbet.
De forfljellige militære Afbelinger flal
ifølge bet nye Armee-Reglement, naar Ka
brene er sulbtallige, have følgenbe Styrke:
et Kompani (eller en "Troop") 100 Manb
12 Kompanier (Troops) ubgjør et Regiment
(1200 Maud) 3 Regimenter en Brigabe (3
600 Manb) 3 Brigaber en Division (10,
800 Manb) og 3 Divisioner et Armekorps
(32,400 Mand).
Madison
vinde over Amerikanerne.
Edward Larsen,
den bekjendte Gart
ner Benson, er nylig afgaaet ved Døden i
Teton Valley, Montana, hvor han i den se
nere Tid havde sit Hjem, meddeler "Minn.
Tidende".
son, dansk, 22 Aar gammel, skjød igoar Bar
ti5 Nelson, norsk, 25 Aai i McFarland, nog
le Mil syd herfra. Nelson vil dø deraf.
Larson er sindssyg, og fortæller han font her
til fra Danmark forat dræbe Harry Hayward,
ber, som han siger var bansf og i Forretning
i Danmark sammen med et Søflendbarn as
Larson.
Kjendelse, som idag blev afgivet af Højeste
ret, gaar ud paa, at Indianere kan bli sag
søgte sor Statens Domstole. Kjendelsen blev
givet i Anledning af, at en Indianer ved
Navn Labelle havde stiftet Gjæld hos en
Handelsmand ved Navn Stacy. Det har
altid været antaget som Lov i Wisconsin, at
Indianere ikke kunde blive sagsøgte for Gjæld
for Statens Domstole, og i dette Tilfælde
gav Underretten eit saaban Kjenbelse men
benne er nu bleven omstøbt af Høiesteret.
W. I. Burton,
en ælbre Handelsmand i
Lincoln, modtog for nogle Dage siden et
mærkeligt Brev fra Madrid, undertegnet gj
ett Spanier, der falder sig Santiago -be
Ochon, hvor benne mebbeler ham, at han
sin Tib begravebe en stor Sum Penge, 650,=
000 Fres. i Nærheden af Lincoln. Disse
Penge ønsker nu Eieren at skjænke til det
spanske Krigsfond og spørger Burton,om han
vil foretage Opgravningen af Skatten mod
at faa en Andel i den.
E»» ftanfk Baab „Lafayette" søgte at
komme gjennem Flaadeblokaden ved Havana
uagtet den var underrettet om at bet if fe gik.
Den blev berpaa stoppet og ført til Key West.
Baaden var lastet med Krigsaiminition og
havde en hel Del Passagerer ombord. Kap
teinen protesterede mod at bli stoppet, men
bet hjalp ikke. Mange tror at dette vil bringe
os Ubehageligheber meb Frankrige og at
Baaben var fettbt der i det Formaal at
Frankrige kan faa Paaskud at yppe Strid
med os.
Jsplge
ett Bestemmelse, som Byens Sko-
leraab i Siour City, Iowa har vedtaget vil
saadanne as Lærerinderne ved Byens Skoler,
som for Fremtiden indgaar SEgteskab, øie
bliffelig blive afflebiget, ibet deres Gifter
utaal vil blive betragtet som Koutrattbrud.
Det er Meningen ved denne Bestemmelse at
give de talrige ugifte Kvinder, som er tvung
ne til selv at ernære sig, en bedre Lejlighed
til at saa Ansættelse.
Key West
Henry SeubenSmcyer i Water
loo, Iowa, sik fibstc Sønbag straks efter
Gubstjeiiesten en ordentlig Dragt Prygl af
Miss Kate Mitchell, hvem Pastoren i en af
silte Prædikener havde fornærmet. Hun pas
sede paa ham, da han kom ub as Kirken, og
med en stor Svøbe bearbeidede hun ham paa
det frygteligste, hvorpaa hun forsvanbt.
den 4de Mai. .Kontreadmi-
ral Sainpjons Flaade er asgaact, og en be
tydningsfuld Træsning iinødesees den næres
Fremtid. Havnen er atter tom, og Situa
tionen er en fornyet Forventning. Man har
et stærkt Indtryk af, at den næste Eftenet
ning fra Flaaden vil fortælle ont et betyd
ningsfuldt Sammenstød as samme Beskaffen
hed som den asiatiske Eskadres Seier vedMa
nila. Til ba ventes intet as Interesse unb
tagen muligens Indbringelsen af nye Priser.
Skolegutter
fik Flaget heist. StorFor-
bitrelse vakte det i Burlington. Ja. forleden
Dag, efter at Principal E. Poppo ved Folke
stolen havde afflaa^t paa Opfordring at lade
Flaget heise over Bygningen. Høiflolegnt
terne cjjentog Anmodningen, og da de mød
te Afslag, gjorde de Streik og niarscherede
allé som en til Direktør Jllicks Kontor. Her
fik de udskrevet en skriftelig Befaling til Prin
cipal Peppe om at heise Flaget. Forsynet
med den kont Gutterne i Morschorden trium
ferende tilbage med vaiende Flagog dundren
de Trommer, præsenterede Befalingen og sik
Flaget heist paa SkolebygningensFlagstang.
Byens Borgere tog Gutternes Parti. Ste
dets Grand Army Post havde tærift paa med
Magt at heise Flaget.
Det lille Haqti sinder fig pludselig i en
slem Forlegenhed i Anledning af Krigen.
Ved en særlig Traktat med de Forenede Sta
ter, der oprettedes 11864, har det nemlig for
pligtet, sig til at give amerikanske Krigsskibe
Asyl i sine Havne, i Tilfælde af, at deter
nødvendigt, og ligeledes give dem Leilighed
til at foretage Reparationer og indtage Kul.
Det vil naturligvis være umuligt for Hayti
ftt vise Spanien de samme Begunstigelser, og
det kan derfor med god Grund frygke for, at
Spanien paa cn eller anden Maade vil hævne
sig. Ikke desto mindre har Hayti meddelt de
Forenede Stater, at bet hotber sig rede til i
enhver Henseende at opfylde sine traktat
mæsfige Forpligtelser. Det stoler formodent
lig paa, at be Forenebe Stater vil være mæg
tige nok til at beskytte det mod Konsekven
ferne.
Washington, D. C., 5te Mai. Siden
Beretningen om Deweys store Seier ved
Manilla crblet bekræftet, er det biet bekræf
tet af Presidenten og Krigsm inisteriet at bet
ltæste vil bli at komme i Besibbelse af Porto
Rico og saalebes affljære ben eneste egentlige
Oplägssteb af Provision Spanien har i be
vestlige Lande. Hvis den spattfle Flaade
kommer til be vestinbifle Vande, maa ben ha
Kul og Provision og en Havn forat reparere
silte Skibe. De kan iffe gjøre dette nden at
iitbtqge en af be 4 Søhavne og ha ©olbater
nof til at holbe ben i fin Magt en Jbe,
ber er urimelig. Hvis vi vil tabe ben span
ffe Flaade tomme saa langt, saa maa vi ind
tage Potto Rico. Det eneste andre Alterna
tiv er at møde Flaaden vg ødelægge den.
Dette er hvad vore bedste Krigsauthoriteter
siger vi er forberedt paa at gjøre.
OM det i forrige Uge omtalte Dobbelt
mord ved Black Earth, Dane Co., Wis. fore
ligger nu nærmere Efterretninger. Man
formoder at Mordet er begaaet af Landstry
gere, og etpar saadanne er arresteret paa
Mistanke ved Wanfesha. Mr. og Mrs.
Nelson og en Søster af Mrs. Nelson, som
boede hos dem, gif tilsengs mellem Kl. 8 og
9. Mrs. Nelsons Søster, som sov paa Los
tet, beretter, at efteråt hun havde sovnet,
blev hun væffet as at høre ©frig, men troede,
at de font ndenfra. Nogle Minutter senere
hørte hun Mr. Nelson raabe: „Gud hjælpe
mig1 Hun hørte, at Morderne bad ham
fortælle, hvor han havde fine Penge, faa
vilde de iffe gjøre ham noget ondt. Hun
forsøgte da at flygte. Hnn sprang nedover
Trapperne, mejt fandt Gangen og Kjøkken
døren luffet og Nøglen taget ud. Derpaa
sprang hnn op igjen, men gjorde ittjen Støi
as Frygt for at blive overfaldt af Røverne.
En liden Stund efter mærfede hun Røg og
hørte Ilden spraye. Hun spændte da op
Vinduet og raabte ont Hjælp, og Folf fom
ganjle stray til og reddede hende. Huset
brfr4fcjte_til @runjbttt .. Ligrø hlev'holdt i
Eftermibbng. Nelsons Hoved var knust med
en Klubbe, og Mrs. Nelson var bleven flaaet
tilbøbe. For nogle Dage siden solgte Nelson
et Hus og en Tomt, og man formoder, at
Røverne har fundet de ved Salget modtagne
Penge, et Beløb paa $400.
Washington,
Rom
lste Mai. Statsdepar-
pcirtementet erfarede idag gjennem sine hem
melige Agenter, at Vraget af "Maine" i Ha
vanas Havn er bleven ødelagt og sprængt i
Stykker af de spanske Myndigheder. Man
antager, at bette er bleven gjort for at for
hindre dets Optagelse efter Amerika hat ta
get Havana i Besiddelse, idet det da vilde
være en let Sag at overbevise hele Verden ont
den Maade hvorpaa "Maine" er bleven øde
lagt. Dette vil imidlertid ikke hindre Re
gjeringen i dens Forsøg paa at finde de
Skyldige. Saasiurt som .havana er i vor
Besiddelse vil der blive iværksat en Undersø
gelse, hvis Resultat itben Tvivl bliver Opba
gclt'cn as be Sfylbige. For bem vil ber iffe
blive nogen Diaabe. Galgen bliver deres
Lob. Alle be Havneembedsmænd, der var i
Tjeneste ben Dag, "Maine" fif fin Anfer
plads anvist, vil blive arresteret, og bet sam
me vil blive Tilsælbet meb be, ber var i Tje
neste, da "Maine" sprang i Lusten. Det vil
paahvile dem at bevise, at de er uflyldige, og
det vil falde bent vanskeligt at at gjøre bette
iibeii at ubpege be rette Sfylbige. Et ©fed
lem af Kabinettet har afgivet følgenbe Er
klæring "Noget af bet første, vi vil foreta
ge os, naar Havana kommer i vor Besibelse,
bliver at opdage Gienimgsmæiibcnc til hin
frygtelige Forbrybelse ben 15be Februar.
Vi flal opbage hvem "der var Havnefaptein
beit Aften, og vi flal finbe hver eneste en, der
pact nogen Maade fan have Kundskab om
Forbrydelsen, hvis de endnu er i Cuba.
Naar vi faar fat i Forbryderne, vil vi straffe
dent fom be fortjener— i Galgen. Hvis
Forbryberne er flygtet fra Oen og nteb Spa
niens Hjælp er naaet til Spanien, vil vi
fortsætte Krigen til Spanien ubleverer dem.
Disse Mænd flal ikke undslippe. De skal
bøde for deres infame og kujonagtige
Mord paa sovende Sømænd, og hvis de end
nn er i Live, flal de blive klynget op derfor".
Typograf
Charles Larsen flal sammen
med K. P. Wig, forhenværende Udgiver af
'Dagen" i Moorheab, begynbe Ubgivelfen
af eit norsk republikansk Avis i Grafton, N.
Dak.
Rew Kork, 5te Mai. En Depeche fra
Key West siger: "Det er forstaaet at vi ml bli
fat unber Krigslov næste Frebag og at be
første Følger as ben blir at arrestere en halv
Dnsin Amerikanere ber er i Tjeneste for Spa
en.
Oberst
Dyer, Kapitalisternes Leder i den
store Maskinarbeider- Lockout i England, er
gaat til sine Fædre. Hans Lig brændtes
Manchester forleden Dag. Engelske Blade
bemærker, at umiddelbart efter næsten alle
slige store Arbeiderkonflikter erKapitalisternes
udvalgte Redstab afgaaet ved Døden. Dyer
døde med at forbande de engelske Arbeidere,
hvis Slid hadde forskaffet ham Rigdom, Luks
us og
Belv«re
i
60
Aar.
frWBrii- Æ
HISTGRICAU
SfrOCIETY.
Udtandet.
Et Telegram til London melder at Com
modore Dewey bombarberebe Manilla og
Jiistirgcntcrne hjalp til at tage inb Byen fra
Landsiden. Stort Tab as Mandefald paa
Spaniernes Side rapporteredes.
Don Carlos, der vilbe bil Spaniens
Styrer, har nbsenbt et Manifesto hvor han
ytrer Mist i Hib til Regjeringen og opforbier
tilte at komme under hans Fane. Han siger,
at Spanien fluide ha bombarberet Kystbyerne
paa New England Kysten, hvilket vilde ha
fladet mere end noget anoet
3. Mai. Paven er som lammet
over Efterretningen om bet spanske Neberlag
veb Philippinerne. Det har gjort et saa
bybt Jnbtryf paa ham, at man paa Grnitb
as hans høte Sliber frygter be alvorligste Føl
ger. Han har gjentagne Gange ubtalt 0ti
sket om, at han ikke haobe oplevet en saa
frygtelig Begivenheb. I Italien er Stem
ningen gienitentgaaenbe gunstig for de For.
Stater. Pressen udtaler Haab om, at Cvba
mi endelig maa faa sin Frihed.
London 7de Mai. Vienna Korrespon
denten af Daily Mail siger: „Den spanske
Dronning har atter anmodet Keiser Frances
Joseph at bruge sin Jnbflybelse i Favør os
Europæisk Intervention. Grev Golonchow
fly, ben australiske Minister har skrevet til be
europæiske Magter om bette Subjekt. Jeg
torstaar at for Englanbs Pro-amerikanske
Stilling enkelte europæiske Magter vilbe
aabenlig ha været paa Spaniens Side før
Krigen brøb nd." y
London Lden Ma». I engelsk- i.
rinekrebse antager man, at store internatio
nale Spørsmaal fan opstaa under den ntivæ
renbe Krig. De mener, at Englanb længe
har forubfeet bette, og at bette er Grunden
til, at ben engelske Flaabe er gjort rebe for,
hvab ber kan hænbe. Man paastaar, at
Englanb er rebe til at slutte sig til Amerika,
ttaar bet gjøres nødig, og at benne Kombi
nation (hvortil efter anbre Beretninger maa
føies Japan) vil være iftanb til at ta Kam
pen op mob alle de andre Magter.
Lo»»don,
begyndt at blive kjede af den .tilsyneladende
Uvirfsomhed af baade Spanien og Amerika,
og havde saa jmaat indladt sig paa at gjøre
Nar ad denne Krigsførelse paa flere Tusinde
Miles Afstand. Men Efterretningerne ont
beit amerikanske Seir veb Maitnilla har for
anbret bette, og ben offentlige Mening er nu
atter meget begeistret for Amerifa. Der ub=
taltes nof om Spanierne, om hvem bet al
minbelig iitbrømmes, at be har fjæmpet tap
pert, men santtibig ?r man albeles overbevist
out, at bet vil gaa bem paa fantmc Maabe i
enhver fremtidig Kamp. Britiske Søoffice
rer udtaler fig med stor Anerkjendelse out Ad
miral Deweys Dristighed i udenvidere at feile
forbi de spanske Forter og byde baade Flaa
den og Forterne Slag paa selve Manilas
Rhed.
Saa siger Crisp i. Paa spørgsmaal om
hvad han troede om Udfaldet af iirigcit mel
lem de Forenede Stater og Spanien, udtalte
Italiens forhenværende Premierminister for
leden Dag: „Dette blir Spaniens Endeligt.
Jeg og alle Italienere beklager, at Spanien
har ladet sig bringe ind (et Uføre, fom det
aldrig kan komme bort fra nden at være til
føjet ubodelig Skade. Spanierne har gjort
sig skyldige i unmadetige Synder, for hvilke
de tin faar ftaa til Regnskab. Jeg siger ikke,
at Amerikanerne har nogen Ret tit at blande
sig op i Asjærerne paa Cuba men Spani
erne har visselig vist sig grusomme, barba
riske og udygtige til at styre Antillernes
Perle. Paa en eller anden Maade vi! Spa
nien tabe denne deilige Koloni. Den væ
sentlige Grund til Tilstanden i Spanien er
den Uvidenhed, som hersker saavel blandt de
lavere som de høicre Klasser. Det cr Præste
skabet, hvis Overhøjhed gjør sig gjældeude
overalt, font har ført denne prægtige Nation
til Ruin.
Jernbane i Congostaten.
Et af de
største Foretagender i Asrifa, -Congojernba
ttett, er nu færdig og aabnet forTrasif. Den
vældige Congoflod fomnter fra det Indre af
Afrika og udtømmer sig i Atlanterhavet.
Paa den største Del af sit Løb er den seilbar
oflt Mississippi men omtrent 100 Mil sra
Mundingen, hvor Jndlandsplatauet en
der, salder den udover Styrtninger, og her
fra nedover mod Deltaet kan ingen Skibe
gaa. Det er fra Havet og opover forbi Fos
sene tilet Sted font'heder Dalo-ved Stanley
Pool, at Banen er bygget. Nu fan man
letvindt fomine ind i et Strøg, som hører til
Jordens rigeste. Banen er iffe mere end 240
Mil lang nten fører til Landstræfninger font
udgjør 1,200,000 Kvadratmil og er fulde af
Elve og Indsøer, der afgiver et Seillads paa
10,000 Mil. Man har allerede jtere Damp
skibe paa Congo, men det har natarligvis
været meget besværligt at føre Materialerne
op til Stanley Pool, itu fan de fragtes pila
Jernbane, og man fan forestille sigUdvifling
Dampskibsfarten paa Congo gaar imod, og
med den Udviklingen af Congostatens itmaa
delige Rigdomskilder. Om ikke længe vil
let bringe istand en Forbindelse med Nilen,
Jndsjøen Tanganyika og Floden Zanibefis
øv« Løb. Adgangen til Afrikas Hjerte lig
ger aaben.
Rod^nggeren
og
Rodl7uggeren 5te Aarg«
SFambolb 5te Aarg.
Blitd-Fufivn.
Sidste No. af Rovhuggeren
Vl hor dcnne Uge cn Itfcen Overra
skelse for vcre Læsere, idet Rodhuggeren
med dette Nummer ophører at udkomme
under det nuværende Navn og vil flyt
ies til Fargo for at sammenstuttes med
„Fjerde Juli & Dakota". Herefter vil
de to Blade udkomme under Ravnet
„Fram" med L. Stovnheim, Ole E.
Hagen og A. Norman som Redaktion.
Som man l^-. ol man leve. Vi
har prædiket Fusion, og nu har vi vist,
at di tror paa den. Foreningen er ftt'
villig for begge Blades Bedkommende.
I Forening er der Krast, og vt venter
efter Sammenslutningen ikke alene at tje
ne Sagen, vi kjämper for,paa en krafti
gere Maade, men vi venter ligeledes at
spare Udgifter og muligens derv-d høste
lidt mere Udbytte for vort Arbeide.
Med de Kræfter det nye Blad vil raade
over tør vi haabe, at vore Læsere oil bli
tilfreds med Forandringeu. Dertil vrl
nye Blad forstørres fra otte til ti eller
1 2 S i e e
H» Tambs Lyche, Redaktøren for det
udmetfede Tidsskrift „Kriitgsjaa", er død i
Kristiania. Lyche opholdt sig i 13 Aar i Ame
rifa de første 4 Aar arbeidede han fom Jern
baneingeniør, tilbragte derefter 2i Aar ved
den unitariffe theologifle Skole i Meadville,
Pennsylvania og virkede siben som unitarisk
Prest. Han kom til Norge i 181)2 og be
gynbte Ubgivelfen af „Kringsjaa". I en
vakker Dietrolog over Afbøbe skriver „Dagbl."
bl. a.: „Men faa stor en Nytte, „Kring
jaa" end har gjort Landet ved de stittigeBud,
bet bragte berubefra, cn endnu dyrebarere
Indflydelse har bet hånt gjennem Rebaktø
rens personlige Jnblæg „Kringsjaa"s Spal
ter blev hans ltyÉ Prækestol, hvorfra han
virkede for fit ft o
re Haab at fe friskt, natur
ligt, etisk og religiøst Liv vofse, opbygget iffe
paa IDHraflet eCéhiii?'^
vislige Feiltagelser, ikke paa Historie og For
lib alene, men paa 'Naturen meb alt betts
Jnbholb, paa Dagens Liv, personlige Følel
ser og crfaringsvunbenOuerbevisniug. Hans
Arbeide blev i Begyndelsen temmelig skjævt
bedømt, ligesom hele Foretagendet blev
mødt med Mistro. Tambs Lyche holbt bog
trofast ud og opitaaede at se „Kringsjaa"
fuldstændig sikret det tæller nu ca. 5000
Abonnenter hele Landet over. Foruden sin
Virksomhed som „Kringsjaa"s. Redaktør,
drev Tambs Lyche megen anden Skribent
virtsomhed, han eiede cn Birksoinhebs
trang, der snart sagt ikke fjendte Hvile. Han
redigerede første Aargang as det religiøse
Tidsskrift „Frie Ord", forresponderebe stabig
med flere amcrifaitffe Blade, rcbigerede„Nor=
derhou" og fungerede eit kort Tid som „Dag
bladet"s Redaktionssekretær. Intet Under
om alt betle Arbeide har været den svagelige
Mand formeget. For sit syge Brysts S
fyld
foretog han i Binter en Reise til Kap ri, men
fom tilbage som en bøenbe Manb. En praf
tisk Jbealist var Tambs Lyche, en lys og elfl
værbig Karafter, ber fab inde med et Fond
af stille Livsglæde. Kanske skulde denne
Glæde havt varmere og høicre Lust, out den
helt skulde soldet sig ud nu var bet stundom
font srøs han helt inbpaa Sjælen, og som
om han var frentmeb blanbt os, fra et lysere
og stillere Lanb. Ester ham cr ber nu et
aabeiit Ruin, som vanskelig stal finitte nd
sylbes, men for hans trofaste og uegennyt
tige Arbeibe for at hæve sit Lanb paa alle
Cntraaber ftaa vort Folk i dyb Taknemme
ligsgjælb."
Krig! Land Krig!
Jeg har netop faat mig tilsendt Liste
as 21 Karme i Otter Tail Co., som maa
sælges straks. Et såleret Land Kom
pagni er nødsagen til at sälge for, hvad
de kan faa, ifra $250 til $1,000 Dollars
for improved Farme. Kom straks!
Her er en Leilighed, som I maa benytte
eder af, har ogsaa Farme i andre Coun
tier af samme Slags. En af Business
Hjörnelotter med Bygning paa her i
Byen for $1000.
i s o n s o n
Smedeshop sor Salg eller tilleie.
Da jeg har en Smcbeshop beliggenbe i cf af
be bebjie Farmstrøg Naih, N. Dak., og til
lige etjBeoehus i Nærheden, og ønsker enten
at sælge samme eller ogsaa rentet det bort,vil
en gob ©nteb, helst norsk, giøre en god For
retning. For ltøterc Underretning enten
skriv
eller henvend bem til Mrs. Thv. Sørensonk
Grafton, N. Dak.
For Salg
320 Acres godt Land nær Angus, Pol
County, Minn. $5.00 pr. Acre om solgt
snart. To vakre Farme hver paa 160 Acres
nær Maple Bay, Polt County, Minn. billigt
for $8.00 pr. Acre. Skriv til
I E a e n e
Land?Sagfprer,RicketBlock,Crookston,Mln«.
Fergus alls, i n
Minnesota.
nition til Dewey øjeblikkelig.
Fergus FaU» og (Bztrxrtfkflon, Minn., Tirsdag, beti 10 be Mai» 189^«
Wis., 5te Mai. C. H. Lar
Wis., den 3die Mai. En
MINNESOTA
2. Mai. Englænderne var
Norwegian Weekly
Issued every Tuesday
at—
FERGUS FÄLLS, MINN