Rodhuggeren. [volume], May 10, 1898, Image 2

About Rodhuggeren. [volume] (Fergus Falls, Minn. ;) 1893-1898

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
«il
si
Rodhuggermt
og
Kamhold,
N o s k U e a
udkommer hver Tirsdag
Bo, 233
Demokraterne i 6te Distrikt oit holde
fin kongresnonclle Konvention i St. Cloud,
dcn 14be Juni.
Det 7de Distrikts Kongres-Konvention
vil bli afholdt i Fergus Falls, Tirsdag den
28be Juni.
40 Arbeidere i Stenvöerkerne i Red Wing
gik paa Strike den 4de ds. De forlangte
$1.50 Dagen, men fik det ikke.
Ved Byvalget i St. Paul vandt A. R.
Kicfcr for Mayor og 8 af de 11 republikanske
Oldermænd blev valgte.
Bybestyrelsen i Duluth har udstedt
Opraab om Indsamling af Penge foråt kjøbe
Rustning og Levnetsmidler til Gomez's Ar
me i Cuba.
Dr. Froshaug, som nogle Aar har
praktiseret som Læge i Norse, Texas, skal
vende tilbage til sit gamle Hjem i Twin Val
ley og etablere sig ber som Lcege.
John Tiberg i Madison, ber forlebeit
blev bømt foråt ha myrdet Ole Johnson, er
tilstaact ny Retsbehandling og Sagen vil
ncrste Gang komme for Netten i Litchfield,
Meeker Co.
Mrs. Karen O. Brekke, Hustru af
Pastor B. O. Brekke i Minneapolis blev for
rige Uge anfaldt af en olm Okse og stanget
fim fordærvet, at hun døde kort efter. Hun
var 50 Aar gammel.
Benfon 5te Mai. Liget af en ukjendt
Mand klev fundet i Pomme de Terre River
i Fairfield Township. Manden havde været
skudt, og en Äten og et Stykke af en Plog
var bundet til Legemet fotat synke det. Hans
Ansigt var faa forraadnet, at bet var utjen
deligt.
I Austin er inkorporeret en Organisation,
som bcere Navnet "Progressive Drbcr of
Johns." Alle Medlemmernes Navne maa
være „John", som inaaske er de«, eneste Be
tingelse sorat bli Medlem, dersom de betaler
Medlemsafgiften $1.00 Aaret. Hvad For
ntaal denne Organisation har, er os ikke be
kjendt. Er Representative John Furlong er
Fader til Organisationen.
.. Guv. »i o ugl) har authoriseret Dannelsen
"''over to nye Regirninter af National Garden.
I Minneapolis og St. Paul skal dannes to
Kompanier paa hvert Steb og forresten et
z
Det stand. Regiment.
Indmeldelserne vedbliver at strømme ind
men endda kominer de ikke fort nok. Re
gimentet burde været fuldtegnet allerede nu
det vilde have vist, at det ikke tog os Nord
boer lang Tid til Overveielse, naar bet gjaldt
at stille sig til vort adopterede Fædrelands
Tieneste. Der er Mulighed sor, at der aldrig
vil bli Brug sor vort Regiment men det
kommer egentlig ikke Sagen ved. Spørgs
maalet er at vise vor Patriotisme og Bered
villighed at Omstændighederne muligens
stiller sig slig, at Landet ikke trænger vor
Tjeneste, kan vi ikke hjælpe for og det vil
de vel være glædeligst og bedst. Krig er en
Ulykke, som ingen god Borger bør ønske over
sit Land men er den bleven til en Nødven
dighed, bør vi bære vor Del af den, eller ial
fald vise vor Villighed dertil, iald det skulde
kræves. Hvad vi bør gjøre, og gjøre fort, er
at faa Regimentet organiseret og stillet til
Regjeringens Tjeneste naar dette er gjort,
tan vi med frelst Samvittighed afvente nær
mere Ordre. To Kompanier er under Orga
nisation i Fergus Falls og et i Znmbrota,
og den norske Turnforening i Minneapolis
har taget bet indledende Skridt til Dannelsen
as et Kompani ber. De individuelle Ind
meldelser kommer fra alle Kanter af Nordve
sten, og om en Anledning gaves, kunde Re
gimentet troppe op med ca. 000 Mand. Iføl
ge ben seueste Bestemmelse skal et Infanteri
Regiment besiaa af 12 Kompanier, hvert paa
84 Mand, Officererne iberegnet, ikke font først
bestemt af 100 Mand, alt jaa tilsammen af
1008 Mand, foruden ReginientSbefatet.
Der mangler saaledes endnu mindst 400
Mand. Blandt Indmeldelserne sidste Uge
er Dr. Th. Thoresen i Red Wing, Minn.,
Dr. Gisle Bjørnstad i St. Paul, Pastor M.
A. Pedersen, St. Paul Dr. Lyng, Kensing
ton, Minn., Pastor I. S. Strand, Hanley
Falls, Minn. Ogsaa af „det smukke Kiøn"
følges Regimentets Oprettelse med levende
Jnteresse^og glødende Patriotisme. Inden
den skandinaviske Dameverden i Minneapo
lis er der allerede toget foreløbige Skridt til
at skjænke Regimentet ett prægtig Silkefane,
ifald „a second call" skulde kaide det under
Vaaben. I sorrige Nummer stod, at Sten
A. Seversvn i Fergus Falls havde tilbudt fig
at reise et Kompani det var en TrykfeN
a n s N a v n e S e n A e v o o n I
flere af de skandinaviske Blade saavelsom as
mange af dem, der indmelder sig, hentydes
til, at undertegnede, ifald Regimentet kom
mer istand, skal blive dets Chef. Dette er
absolut feilagtigt, og jeg ønsker det bestemt
forstaaet, at jeg hverken venter eller ønsker en
faadan Stilling. Personlige Interesser bør
ikke spille nogen Rolle i et faa alvorligt Fore
tagende som dette. En foreløbig Organisa-
tion vil blive nødvendig, sorat Myndighe
dente kan ha noget at holde sig til, og jeg
har tilbudt mig at føre Listen, indtil et til
strækkelig Antal har meldt fig til at gjøre ett
anden Organisation nødvendig. Naar bet er
gjort, falder mine Interesser sammen meb be
øvrige, individuelle Medlemmer.
Chr. Brandt,
Bor St. Paul,
Minn.
Det er bestemt at sende Tropper og Amu
nitton til Dewey øjeblikkelig.
Dr. I. A. Sorg af Ellendale, N. Dak.
døde Onsdag den 4de ds.
Et specielt Telegram fra London, ft er, at
Dronningen og Gntte-Kongen i Spanien hat
forladt Madrid og opholder sig i Vienna.
Et Telegram fra Madrid den 7de Mai
siger, at Regjeringen vil træde af, hvis der
ikke gives ben et Tillidsvotum.
I Cincinnati nedbrændte der den 6te Mai
to store Skofabrikker Skaden anslaaes til
$120.000.
Key West, 6te Mai. C?l. Juan Delga
do, (om har kommanderet Jnfurgentente i
Havana Provins, biet) dræbt i en Træfning
hvor 21 Spaniere og Cubanere mistede Liaet.
New Aork, 7de Mai. Et specielt Tele
gram fra Rom melder, at Paven har telegra
feret den spanske Dronning, at Menneskeheden
kræver at Krigen stoppes og at Spanien har
ingen Udsig* at vinde over Amerikanerne.
Edward Larsen, ben befjendte Gart
ner Benson, er nylig afgaaet veb Døden i
Teton Valley, Montana, hvor han i den se
nere Tid havde sit Hjem, meddeler "Minn.
Tidende".
Undervandsminerne i New York
Havn siges at være kamne tilskade saa at de
er ubrugelige og maa nedlægges nye. Ski
bene har ikke fulgt Ordres og gjort Skade
paa Minerne, mett efter dette maa de tage sig
iagt eller faar be en Kugle i Siben fra Sandy
Hook Kanonerne.
Washington 7de Mai. Den franske
Baad som blev tagen udenfor Havana er
løsladt og faar uhindret seile silt Vei. Det
var en Overenskomst mellem frankrige og
Krigsministeriet at benne Saab skulbe faa
havne i Havana, men Ordren var ikke naaet
Kommandøren af Flaaden og derfor blev den
sat fast.
London 7de Mai. Kjøbeuhavti Korre
spondenten for "Daily Mail" siger: „Baron
Wedel Jarlsberg,den skandinaviske Minister i
Madrid telegraferer, at Spanien vil prote
stere til Stormagterne imod Krænkelse as den
internationale Lov i den amerikanske Mis
ly kkelse i at gjøre den cubanske Blokade suld
stændig.
Washington, 7de Mai. Admiral De
wey hav endelig ladet høre fra fig og det er
gode Nyheder for Forenede Stater. Cleue
spanske Skibe blev ødelagt i Slaget ved
Manilla. 300 Spanier dræbt og 400
haardt saaret. De amerikanske Skibe blev
fim lidet beskadiget og ikke ett eneste Mand
dræbt, kun saaret. Dewey har godt som
indtaget Manilla. Han har 256 saarede
Fanger.
Savannah, Ga., Iste Mai. Dr. W.
Brunner, tidligere U. S. Sundhedsinspektør
i Havana oplyser, at den spanske Arme i Ku
ba er i en frygtelig Tilstand. Ifølge hans
Førstehaands Oplosning er der fra 32,000 til
38,000 syge spanske Soldater as en Arme paa
110,000 Tropper, som knn tager ringe Del i
Kampen.
Praesten Henry Lenbensmeyer i Water
loo, Iowa, sik sidste Søndag straks efter
Gudstjenesten en ordentlig Dragt Prygl at
Miss Kate Mitchell, hvem Pastoren i en af
fine Prædikener havde fornærmet. Hun pas
sede paa ham, da hatt kom ud af Kirken, og
med ett stor Svøbe bearbeidede hun ham paa
det frygteligste, hvorpaa hun forsvandt.
Legislature« i Ohio har vedtager en
Lov, ifølge hvilken det overlades Juryen at
bestemme, hvorvidt Henrettelse ved Elektnci
tet eller Strasarbeide paa Livstid skal anven
des som Straf for Mord i første Grad. Be
naadningsretten kan kun udøves, naar der
efter Dommen fremkommer Bevis for dett
Dømtes Uskyldighed.
Admiral Bermejo den spanske Mari
neminister er falden i Unaade hos det
spanske Folk forbi han har holdt den atlanti
ske Flaadeafdeliitg i Uvirksomhed saa længe.
Folket derover troede Flaaden var ved Kuba
kysten forlænge siden, men fik tilsidst Rede
paa at den hcnlaa ved de Kap Verdiske Øer
lige til Lørdag.
Krigssekretaer Alger har givet 135 Kor
respondenter af de forskjellige Aviser Tilla
deise at gaa medFlaaden somKrigskorrespon
denter, kun en Kvinde er blandt disse, Mrs.
H. B. Watkins, der representerer en Toronto
Avis. Mange flere vil søge Tilladelse som
Krigskorrespondenter.
En-Spanier ombord paa Monitoren „Pu
ritan" viste sig'at være Forræder. Han for
søgte at bore et» Hul i Laasen paa et af Ma
gasinerne, sandsynlig for at sprænge Skibet i
Luften. Han blev-stillet for Krigsret og
skudt.
i
''«"»Hist Socieyl
Alle Breve paa Postkontorerne her i Lan
det, adresseret til Personer Spanien, bli
ver sendt til dead letter Office i Washington
og returneret til Afsenderne. Endel spansk
Post fra Cuba er faldt i Regjeringens Hæn
der, hvoriblandt Btcve fra General Blanco
til den spanske Regjering angaaende Fyrsvar
ret osv. Ogsaa Breve fra spanske Spionere
her i Landet.
De forskjellige militære Afdelinger skal
ifølge bet nye Armee-Reglement, naar Ka
brette er fulbtattige, have sølgenbe Styrke:
et Kompani (eller en "Troop") 100 Mand
12 Kompanier (Troops) udgjør et Regiment
(1200 Maud) 3 Regimenter en Brigade (3
600 Mand) 3 Brigader en Division (10,
800 Manb) og 3 Divisioner et Armekorps
(32,400 Mand).
Madison, Wis., 5te Mai. C. H. Lar
fon, dansk, 22 Aar gammel, skjød igaat Bar
tl Nelson, norsk, 25 Aat i McFarland, nog
le Mil syd herfra. Nelson vil dø deras.
Larson er findsfyg, og fortæller hatt kom her
til fra Danmark foråt dræbe Harry Hayward,
der, som han siger var dansk og i Forretning
i Danmark sammen med et Søskendbarn as
Larson.
Madison, Wis., den 3bie Mat. En
Kjendelse, som idag blev afgivet af Høieste
ret, gaar ub paa, at Indianere kan bli sag
søgte for Statens Domstole. Kjendelsen blev
givet i Anledning af, at en Indianer ved
Navn Labelle havde stiftet Gjæld hos eit
Handelsmand ved Navn Stacy. Det har
altid været antaget forn Lov i Wisconsin, at
Indianere ikke kunde blive sagsøgte for Gjæld
for Statens Domstole, og i dette Tilfælde
gav Underretten en saaban Kjendelse men
denne er nit bleven omstøbt af Høiesteret.
W. I. Bnrton, ett ældre Handelsmand i
Lincoln, modtog for nogle Dage siden et
mærkeligt Brev fra Madrid, undertegnet
en Spanier, ber kalber sig Santiago -be
Ochon, hvor denne meddeler ham, at han i
sin Tib begravebe en stor Sum Penge, 650,=
000 Fres. i Nærheben af Lincoln. Disse
Penge ønsker nu Eieren at skjæuke til bet
spanske Krigsfond og spørger Bnrtou.omhan
vil foretage Opgravningen af Skatten mod
at faa eit Andel i den.
En stanst Baad „Lafayette" søgte at
komme gjemtent Flaadeblofadett ved Havana
uagtet dcn var underrettet ont at bet ikke gik.
Den blev derpaa stoppet og ført til Key West.
Baadeit var lastet med Krigsamunition
havde en hel Del Passagerer ombord. Kap
teinen protesterede mod at bli stoppet, men
bet hjalp ikke. Mange tror at dette vil bringe
08 Ubehageligheder med Frankrige og at
Bciaden var sendt der i det Formaal at
Frankrige kan faa Paafknd ar yppe Strid
med os.
Jsplge eit Bestemmelse, som Byens Sko
leraab i Siour City, Iowa har vedtaget vil
saadaune af Lærerinderne ved Byens Skoler,
som for Fremtiden indgaar LEgteskab, øje
blikkelig blive afskediget, idet deres Gifter
niaal vil blive betragtet font Kontrattbrud.
Det er Meningen ved denne Bestemmelse at
give de talrige ugifte Kvinder, font er tvung
ne til selv at ernære sig, en bedre Leilighed
ttl at faa Ansættelse.
Key West den 4de Mai. Kontreadmi
ral Sampsons Flaade er afgaaet, og en be
tydningsfuld Træfning imødeiees i den næres
Fremtid. Havnen er atter tom, og Situa
tionen er ett fornyet Forventning. Man hat
et stærkt Indtryk af, at den næste (Sfteriet
ning fra Flaaden vil fortælle om et betyd
ningsfuldt Sammenstød af samme Beskaffen
hed sont den asiatiske Eskadres Seier vedMa
nila. Til da ventes intet af Interesse und
tagen muligens Indbringelsen af nye Priser.
Skolegutter fik Flaget heist. StorFor
bitreise vakte det i Burlington. Ja. forleden
Dag, efter at Principal E. Poppo ved Folke
skolen havde afflaa^t paa Opfordring at lade
Flaget heise over Bygningen. Høiskolegnt
terne qjentog Anmodningen, og da de mød
te Afslag, gjorde de Streik og marscherede
alle som ett til Direktør Jllicks Kontor. Her
sik de udskrevet en skriftelig Befaling til Prin
cipal Peppe om at Heise Flaget. Forsynet
med den kom Gutterne i Morschorden trinm
ferende tilbage med vaiende Flagog dundren
de Trommer, præsenterede Befalingen og fik
Flaget heist paa SkolebygningensFlagstang.
Byens Borgere tog Gutternes Parti. Ste
dets Grand Army Post havde tæriff paa med
Magt at heise Flaget. ^.
Det lille Hayti finder sig pludselig i en
slem Forlegenhed i Anledning af Krigen.
Ved en særlig Traktat med de Forenede Sta
ter, der oprettedes i 1864, har det nemlig for
pligtet, sig til at give amerikanske Krigsskibe
Asyl i fine Havne, i Tilfælde af, at det er
Nødvendigt, og ligeledes give dem Leilighed
tit at foretage Reparationer og indtage Kul.
Det tril naturligvis være umuligt for Hayti
at vise Spanien de samme Begunstigelser, og
I det kan derfor med god Grund frygte for, at
W
G-''
MOTTO: Frihed for Loke saavel som for Tor.
Korgu» Fc»U» sg tørmxttftxm, Minn», Tirsdag, bett 10de P«i» 189^#
En Socialist-Redaktør Bowman i Fort
Scott, Kausas, var i Søndags paa et hæn
gende Haar nær blevet lynchet af en rasende
Folkehob. Han havde i fit,Blad skrevet en
Artikel, hvori han spottede Forgudelsen af
det amerikanske Flag, som hau. kalber en
malet Klub paa en Pinb. En Ven advarede
ham out, at eit Folkehob var i Anmarsch mod
hans Kontor, saa han slap bort i Tide ellers
var han neppe kommet fra det med Livet.
Spanien paa en eller anden Maabe vil hævne
sig.) Ikke besto mindre har Hayti meddelt de
Forytede Stater, at det holder sig rede til i
enhver Henseende at opfylde sine traktat
mægtige Forpligtelser. Det stoler formodent
lig itøa, at be Forenede Stater vil være mæg
tig^ok til at bessytte bet mod Konsekven-
Washington, D. E., 5te Mai. Siden
Beretningen om Deweys store Seier ved
Manilla er biet bekræftet, er det biet bekræf
tet af Presidenten og Krigsm inisteriet at bet
næste vil bli at foiume i Besiddelse af Porto
Rico og saaledes afskjære beit eneste egentlige
Optøgsstcb as Provision Spanien har i be
vestlige Bande. Hvis beit spanske Flaade
kometer til be vestindiske Vande, maa beit ha
Kul »g Provision og en Havn foråt reparere
sine ©fibe. De katt ikke gjøre dette uden at
indtqge en af de 4 Søhavne og ha Soldater
nok til at holde den i sitt Magt en Ide,
ber er urimelig. Hvis vi vil labe beit span
fke Flaade komme saa langt, saa maa vi inb
tage Potto Rico. Det eneste anbre Alterna
tiv et at møbe Flaaden og ødelægge den.
Detti er hvad vore bedste Krigsauthoriteter
sigefr.ot er forberedt paa at gjøre.
bet i forrige Uge omtalte Dobbelt
mord veb Black Earth, Dane Co., Wis. fore
ligger itu nærmere Efterretninger. Man
formoder at Mordet er begaaet af Landstry
gere, og etpar faabanite er arresteret paa
Mistanke veb Waukesha. Mr. og Mrs.
Nelfbn og en Søster as Mrs. Nelson, som
boede hos dem, gik tilsengs mellem Kl. 8 og
9. Mrs. Nelsons Søster, som sov paa Los
tet, beretter, at efteråt hun havde sovnet,
blev hun vækket as at høre Skrig, men troede,
at de kom udensra. Nogle Minutter senere
hørtt hun Mr. Nelson raabe: „Gud hjælpe
mig!" Hun hørte, at Morderne bad ham
fortælle, hvor han havde sine Penge, saa
vilde de ikke gjøre ham noget ondt. Hun
forsøgte da at flygte. Hun sprang nedover
Trapperne, mey fandt Gangen og Kjøkken
døren lukket og Nøglen taget ud. Derpaa
sprang hun op igjen, men gjorde ingen tøtøi
af Frygt for at blive overfaldt af Røverne.
En liden Stund efter mærkede hun Røg og
hørt« Ilden fprage. Hun spændte da op
Vinduet og raabte om Hjælp, og Folk font
ganske flrar til og reddede hende. Huset
brssMe iil Gntnden.Ligsyn blev holdt i.
Eftermiddag. Nelsons Hoved var knust med
en Klubbe, og Airs. Nelson var bleven ffaact
tilbøbe. For nogle Dage sideu folgte Nelson
et Hus og en Tomt, og man formoder, at
Røverne har fundet de ved Salget modtagne
Penge, et Beløb paa $400.
Washington, lste Mai. Statsdepar
paitementet erfarede idag gjcitncnt fine hem
melige Agenter, at Vraget af "Maine" i Ha
vaiias Havn er bleven ødelagt og sprængt i
Stykker af de spanske Myndigheder. Man
antager, atdette er bleven gjort for at for
hindredets Optagelse efter Amerika hat ta
get Havana i Besiddelse, idet det ba vilde
være eitlet Sag at overbevise hele Verden om
den Maabe hvorpaa "Maine" er bleven øde
lagt. Dette vil imidlertid iffe hindre Re
gjeringen i dens Forsøg paa at sinde de
Skyldige. Saasinrt som Havana er i vor
Besiddelse vil der blive iværksat en Undersø
gelse, hvis Resultat uden Tvivi bliver Opda
gelsen af de Skyldige. For dem vil der ikke
blive nogen Naade. Galgen bliver deres
Lod. Alle de Havneembedsmæitd, der var i
Tjeneste den Dag, "Maine" fik lin Anker
plads anvist, vil blive arresteret, og bet sam
me vil blive Tilfældet med de, der var i Tje
neste, da "Maine" sprang i Luften. Det vil
paahvile bent at bevise, at de er uskyldige, og
bet vil falde dent vanskeligt at at gjøre dette
nden at ubpege be rette Skyldige. Et 3)fed
lent af Kabinettet har afgivet følgende Er
klæring "Noget af det første, vi vil foreta
ge os, naar Havana kommer i vor Besidelse,
bliver at opdage ©icritiitgsmænbene til hin
frygtelige Forbrydelse den 15de Februar.
Vi skal opdage hvem "hex var Havnekaptein
ben Aften, og vi skal sinde hver eneste en, der
paa nogen Maade kan have Kundskab out
Forbrydelsen, hvis de endnu er i Cuba.
Naar vi faar fat i Forbryderne, vil vi straffe
dem som de fortjener— i Galgen. Hvis
Forbryderne er flygtet fra Øen og med Spa
niens Hjælp er naaet til Spanien, vil tri
fortsætte Krigen til Spanien udleverer dem.
Disse Mænd fkal ikke undslippe. De skal
bøde for deres infame og kujonagtige
Mord paa sovende Sømænd, og hvis de end
nu er i Live, skal de blive klynget op derfor".
Typograf Charles Larsen skal sammen
med K. P. Wig, forhenværende Udgiver- af
Dagen" i Moorhead, begynde Udgivelsen
af en norsk republikansk Avis i Grafton, N.
Dak.
Rew N-rk, 5te Mai. En Depeche fra
Key West siger: "Det er forstaaet at vi vil bli
sat titider Krigslov næste Fredag og at de
første Følger af den blir at arrestere ett halv
Dusin Amerikanere der er i Tjeneste for Spa
en.
Oberst Dyer, Kapitalisternes Leder i den
store Maskinarbeider-Lockout i England, er
gaat til sine Fædre. Hans Lig brændtes
Manchester forleden Dag. Engelske Blade
bemærker, at umiddelbart efter næsten alle
flige store Arbeiderkonflikter erKapitalisternes
udvalgte Redskab afgaaet ved Døden. Dyer
døde med at forbande de engelske Arbeidere,
hvis Slid hadde forskaffet ham Rigdom,Luks
us og Belvare i «0 Aar.
w
Udlandet.
Et Telegram til London melder at Com
modore Dewey bombarderede Manilla og
^nfurgenterne hjalp til at tage ind Byen fra
Landsiden. Stort Tab af Manbefald paa
Spaniernes Side rapporteredes.
Don Carlos, der vilde bit Spaniens
Styrer, har udsendt et Manifesto hvor han
ytrer Mistillid til Regjeringen og opfordrer
dlle at komme under hans Fane. Han siger,
at Spanien skulde ha bombarderet Kystbyerne
paa New England Ky,.en, hvilket vilde ha
skadet mere end noget anvet
Rom 3. Mai. Paven er som lammet
over Efterretningen om det spanske Nederlag
ved Philippinerne. Det har gjort et saa
dybt Indtryk paa ham, at man paa Grund
af hans høte Alder frygter de alvorligste Føl
ger. Han har gjentagne Gange udtalt O ti
sket om, at han ikke havde oplevet en saa
frygtelig Begivenhed. I Italien er Stem
ningen gjenttentgaaeitbe gunstig for de For.
Stater. Pressen udtaler Haab om, at Gttba
nu endelig maa saa sin Frihed.
London 7de Mai. Vienna Korrespon
denten af Daily Mail siger: „Den spanske
Dronning har atter anmodet Keiser Frances
Joseph at bruge sin Indflydelse i Favør af
Europæisk Intervention. Grev Golonchow
sky, den australiske Minister har skrevet til be
europæiske Magterom bette Subjekt. Jeg
sorstaar at for Englands Pro-amerikanske
Stilling enkelte europæiske Magter vilde
aabenlig ha været paa Spaniens Side sør
Krigen brød ud."
London 2den Mat. I engelske Ma
rinekredse antager nian, at store internatio
nale Spørsmaal kan opstaa under ben nuvæ
rende Krig. De mener, at Englanb længe
har sorndseet dette, og at dette er Grunden
til, at den engelske Flaade er gjort rebe for,
hvad der kan hænde. Matt panslaar, at
England er rebe til at slutte sig til Amerika,
naar bet gjøres nødig, og at denne Kombi
nation (hvortil efter anbre Beretninger maa
føies Japan) vil være istand til at ta Kam
pen op mod alle de andre Magter.
London, 2. Mai. Englænderne var
begyndt at blive kjede af den,.tilsyneladende.
Uvirksomhed af baabe Spanien og Amerika,
og havde saa smaat intilabt sig paa at gjøre
Nar ab benne Krigsførelse paa flere Tusinde
Miles Afstand. Men Efterretningerne ont
ben amerikanske Seir ved Mannilla har for
andret dette, og den ossentlige Mening er nu
atter meget begeistret for Amerika. Der ud
taltes not om Spanierne, om hvem bet al
minbelig iitbrømmes, at be har fjæmpet tap
pert, men samtidig tr man albeles overbevist
om, at bet vil gaa dem paa samme Maade i
enhver fremtibig Kamp. Britiske Søossiee
rer udtaler fig med stor Anerkjendelse om Ad
miral Deweys Dristighed i ubcitvibere at feile
forbi de spanske Forter og byde baabe Flaa
den og Forterne Slag paa selve Manilas
Rhed.
Saa siger Crisp
i. Paa dpørgsmaal out
hvad han troede o in Udfaldet tit Krigen mel
lem de Forenede Stater og Spanien, udtalte
Italiens forhenværende Premierminister for
leden Dag: „Dette blir Spaniens Endeligt
Jeg og alle Italienere beklager, at Spanien
har ladet sig bringe ind et Uføre, som det
aldrig fan komme bort fra nden at være til
føjet ubodelig Skade. Spanierne har gjort
sig skyldige i uinaabelige Synber, for hvilke
be itu faar staa til Regnskab. Jeg siger ikke,
at Amerikanerne har nogen Ret til at blaitbe
sig op i Assærerne paa Cuba men Spani
erne har visselig vist sig grusomme, barba
riske og libygtige til at styre Antillernes
Perle. Paa en eller anbeu Maabe vil Spa
nien tabe benne beilige Koloni. Den væ
sentlige Grunb til Tilstanben i Spanien er
ben Unibcttheb, som hersker saavel blnnbt be
lavere sont be høicre Klasser. Det er Præste
skabet, hvis Overhøiheb gjør sig gjælbenbe
overalt, som har ført benne prægtige Natton
til Ruin.
Jernbane i Congostaten. Et af de
største Foretagender i Afrika, Eongojernba=
nen, er nu færdig og aabitet for Trafik. Den
vældige Congoflod kommer fra bet Indre af
Afrika og udtømmer fig i Atlanterhavet.
Paa ben største Del as sit Løb er ben seilbar
softt Mississippi meit omtrent 100 Mil fra
Muitbingeit, hvor Jnblanbsplatauet en
bcr, falber ben ubover Styrtninger, og her
fra nedover mob Deltaet kan ingen Skibe
gaa. Det er fra Havet og opover forbi Fos
sene til et Sted som heder Dalo-ved Stanley
Pool, at Banen er bygget. Nu kan mon
letvindt komme ind i et Strøg, som hører til
Jordens rigeste. Banen er ikke mere end 240
Mil lang men fører til Laitbstrækninger font
ubgjør 1,200,000 Kvadratmil og er fulde as
Elve og Jtibsøer, ber afgiver et Seillabs paa
10,000 Mil. Man har allerede jiere Damp
skibe paa Congo, men bet hor natarligvis
været meget besværligt at ført Materialerne
op til Stanley Pool, nu kan be fragtes paa
Jernbane, og titan kan forestille sigUdvikling
Dampskibsfarten paa Congo gaar, imod, og
med den Udviklingen af Congostatens urnaa
delige Rigdomskilder. Om ikke længe vil
let bringe istand en Forbindelse med Nilen,
Jitdsjøen Tanganyika og Floden Zanibests
øvre Løb. Adgangen til Afrikas Hjerte lig
ger aaben.
yP a-flue*- J&frCi
A*»««- & Jc**£^øeS-lJLg*t? *-2*-~ :-:l,
Rodhuggeren
og
$amt)ølfe»
Rodhuggere», 5te Aarg.
§Ftmtbolti 5te Aacrg«
Blad-Fufion.
Sidste No. af Rovhuggeren.
Bl hor benne Uge fit liden Overra
skelse for vcre Læsere, idet Rodhuggeren
med dette Nummer ophører at udkomme
under det nuværende Navn cg vil flyt
tes tll Fargo for at sammenstuttes med
„Fjerde Juli & Dakota". Herefter vil
be lo Blade udkomme unber Ravnet
„From" med L. Stavnheim, Ole E.
Hagen og A. Norman som Redaktion.
Som man Iwu,. al man leve. Vi
har prædiket Fusion, og nu har vi vist,
at ti tror paa den. Foreningen er frt
villtg for begge Blades Vedkommende.
Z Forening er ber Krast, og o: venter
efter Sammenslutningen ikke alene at tje
ne Sagen, vi kjämper for,paa en krafti
gere Maade, men vi venter ligeledes at
spare Udgifter og muligens derv-d høste
lidt mere Udbytte for vort Arbeide.
Med be Kræfter bet nye Blad vil raabe
over tør vi haabe, at vore Læsere vil bli
tilfrebs meb Forandringen. Dertil ml
nye Blad forstørres fra otte ttl ti eller
1 2 S i e e
H. Tambs Lyche, Redaktøren for bet
tibmeifebe Tibsfkrift „Kringfjaa", er bøb i
Kristiania. Lyche opholbt fig i 13 Aar i Ame
rika be første 4 Aar arbeidede hatt som Jern
baneingeniør, tilbragte derefter 2| Aar ved
den unitariske theologifke Skole i Meadville,
Pennsylvania og virkede siden som unitarisk
Prest. Han kom til Norge i 1892 og be
gyndte Udgivelsen af „Kriugfjaa". I en
vakker Nekrolog over Afdøde skriver „Dagbl."
bl. o.: „Men saa stor en Nytte, „Åring
s jaa" end har gjort Landet ved de flittigeBud,
bet bragte berubefra, en eiibnu byrebarere
Jnbflybelse har bet havt gjennem Redaktø
rens personlige Indlæg „Kringfjaa"s Spal
ter blev hans litjé Prækestol, hvorfra han
virkede for sit store Haab at fe friskt, natur
ligt, etisk og religiøst Liv vokse, opbygget ikke
paa t$jtehtmgtr iffe~iroa Mirakler eller be
vislige -FeiltagcTfer, iffe paa Historie og For
tid alene, men paa Naturen med alt dens
Indhold, paa Dagens Liv, personlige Følel
ser og erfaringsuunbenOverbevisniug. Hans
Arbeide blev i Begyndelsen temmelig skjævt
bedømt, ligesom hele Foretagendet blev
mødt med Mistro. Tambs Lyche holdt bog
trofast ud og opnaaede at se „Kringsjaa"
fuldstændig sikret det tæller nu ca. 5000
Abonnenter hele Laudet over. Foruden sin
Birtsomhed font ,,Kringsjaa"s« Rcdaftør,
drev Tambs Lyche megen anden Skribent
virksomhed, han eiebe en iirt'iomhcbs=
trang, der snart sagt ikke kjeudte Hvile. Han
redigerede første Aargaug af det religiøse
Tidsskrift „Frie Ord", korresponderede stadig
med flere amerikanske Blade, rebigercbe„Nor=
berhov" og fungerede eit tort Tid font „Dag
bladets Redaktionssekretær. Intet Under
om alt betle Arbeibe har været ben svagelige
Manb formeget. For sit fyge Brysts Stylb
foretog han i inter en Reise til Kapri, uten
forn tilbage font eu døende Mand. En prak
tisk Idealist var Tambs Lyche, en lys og elsk
værdig Karakter, der sad inde med et Fond
af stille Livsglæde. Kanske skulde denne
Glæde havt varmere og høicre Luft, out den
helt skulde soldet sig ud nu var det stundom
som frøs han helt indpaa Sjælen, og font
ont han var fremmed blandt os, fra et lysere
og stillere Land. Efter ham er der nu et
aabent Rum, font vanskelig f'al kunne ud
fyldes, men for hans trofaste og uegennyt
tige Arbeide for at hæve fit Land paa alle
Omraader staar vort Folk i dyb Taknemme
ligsgjæld."
Krig! Land Krig!
Jeg har netop faat mig tilsendt Liste
af 21 Karme i Otter Tail Co., som maa
sælges straks. Et faseret Land Kom
pagni er nødsagen til at sälge for, bvad
de kan faa, ifro $250 til $1,000 Dollars
for improved Farme. Kom straks!
Her er en Leilighed, som I maa benytte
eder af, har ogsaa Farme i andre Coun
tier af samme Slags. En af Business
Hjörnelotter meb Bygning paa her
Byen (or $1000.
i s o n s o n
Smedeshop for Salfl eller tilleie.
Da jeg har en Smedeshop' beliggende i et af
de bedste Fariuftrøg.i Nash, N. Dak., og til
lige et.Levehns Nærheden, og ønsker enten
at sælge samme eller ogsaa ventet bet bort,»il
en god Smed, helst noiff, giøte en god For
retning. For ttøtere Underretning enten ffrro
eller henvend dent til Mrs. Thv. Sørensonk
Grafton, N. Dak.
v
For Salg.
320 Aeres godt Land nær Angus, Pol
County, Minn. $5.00 pr. Acre om solgt
snart. To vakre Farme hver paa 160 Acres
nær Maple Bay, Polk County, Minn. billigt
fot $8.00 pt. Acre. Skriv ttl
I E a e n e
Land-Sagsører,RicketBlock,Crookston,Minn.
Ml \n\n e u s a 8 i n n
Minnesota.
Kompani i hver af følgende Byer: Madi
son, Fergus Falls, Park Rapids, Browns
Valley, Mankato, Pipestone, Albert Lea, Wi
nona, Benson, Morris, Willinar, Litchfield,
Winthrop, Worthington, Luverue, Owatou
na og West Duluth.
Andre Stater.
MINNESOTA
SOCIETY.
Norwegian Weekly
Issued every Tuesday
at
FERGUS FALLS, MINN