tW S-
£,4-r
Æ-
1,1
if'i
•%.
Hit
.. ,$g«a#i.
fc-^Jifv
4: -i-
.11%
_y
it'
14
»M
'l%f.
te4^
M4.M
'U^
NO. 40.
ite*
G» dansk Gymnastikklub er startet
i Boston, Mass., under Navnet
„Thor". Den tætter 26 Medlem
mer.
Peter Thygesen, Sevan. Utah, er
ifølge „D. D. P." asgaaet ved Dø
den, 74 Aar gammel. Han var
Sønderjyde og deltog i Krigen 1864
som Kvartermester. I 1867 kom han
til Utah. P. Thygesen har inde
havt adskillige Betroede Stillinger,
han bestyrede Sevan Coop Store i 8
Aar. var County Commissioner i 2
Aar, Postmester i 5 Aar, hvilket
Embede han indtil sin Død indeholdt,
han drev en Købmandsforretning
for egen Regning i 1 Aar. Thyge
sen var en grundærlig Mand, fore
net med en gammel Soldats Punkt
lighed, o,g ægte dansk han efterlader
sig Kone, en Datter og Børnebørn.
(IMrauitt SwMtiit tra wwse Kilter.)
Berthe! Thorvaldsen Association i
New Z)ork har Forestilling den 6.
December. Ved den Lejlighed op\ø*
res iflg. „Nordl." Heibergs ,I!ej" og
Erik Bøghs „Et Uhyre".
Pastor C. F. Eltzholtz, som i en
længere Aarrække har bæret Redak
tør af det banff-norffe Methodist
blad „Den CHristelige Talsmand",
blev ved den Samfundskonference,
som nylig afholdtes i Racme. Wis.,
paany valgt 'til at forestået delte
Blad.
M. Eøitbcrgcinrb, ben danffe Mej
erist i Hutchinson. Minn., har otier
hældet sin Stilling som en udmær
ket dygtig Mejerist. Ved den „in
torstate"-Udftilling, som forleden as
holdtes i Sioux City. vandt han
Guldmedalje (med 98^4 Points) for
Smør. 3. Præmie fif H. Erickson.
Mankato,Mnn., og 4. Præmie vand-'
tes cif N. H. TntmBIe, Elben, Minn.,
meddeler „Dannevirke".
Højskolens Jnbilcrnm. Der er
udstedt Indbydelse til alle Venner af
Højskolesagen om at deltage i en
Fest, som den 1. og 2. November as
holdes paa Danebod Højskole i Tyler,
Minn., i Anledning af at det er 25
Nar siden den første danffe Højskole i
Amerika blev oprettet, i Elk Horn.
Ja. Der er tilstadet Rejsenedsættel
se paa Western Association Banerne,
saaledes at Tur og Retur kun koster
1 og 1 Tredjedel af Enkelttur Pris,
hvis 100 Deltagere melder sig. Del
tågerne opfordres til at anmelde de
res Ankomst til P. Hansen, Formand
for Tyler danffe Menighed, eller Tr.
Knudsen, Menighedens Præst.
En lidet trolig' Historie om en
dansk Skibsfører bragtes forleden til
Tovvs af de amerikanffe Blade. Den
gik ud paa, at Føreren af det danffe
Skib „Manaenz" som den 17.
ds. ankom til Portland, Ore., skulde
have sejlet fra 30 Prospektors og Sø
mænd paa ØstKaP i Beringshave't.
En af be ombordværende Sømænd,
Ole Johnson, ffal have fortalt Hi
storien, hav paastaar at have
strået ttl Stats departementet
Washington og anmodet om, at et
Hjælpeskib blev sendt ud for at tage
be Forladte ombord. Blandt disse
siges at være en Danffl ved Navn
Nielsen. Hele Historien lyder tem
melig, usandsynlig.
„Bore udvandrede Lanbsmoenb"
er Navnet paa et nyt 14 Dages Blab,
som fra 1. Oktober udkommer fm
Holbæk. Danmark, under Hr. M. C.
S Jensens Redaktion. Bi har modta
i get et Prøveeksemplar, som -viser et
godt Indhold og en smuk Udstyrelse.
1 VP Hovedsagelig handler det om Danffe
ft i Amerika-^Smaanyheder, om Dan
fEeintes Udvandring til de For. Sta-
Ser med en bel ordnet StatisK, en
Biografi afK Jacob A. Riis m. m.
Det foruden at fortælle om de
Danffes Lw og Foerden herovre Mi
ge bring? Bud tnellem Danffe Ver-
den
over/ Prisener her i Amerika
1.00 oarlig, og Agent for de For
Stater er Mr. A. C. I. Her man
n,
146
7
Ave., Brooklyn, N. A.
Sr-4.«åv
Vvéi
/.rs-iijit-
A W W I
i
v V
^*. S*
11
^7 i
Blandt taedsmaid i Amerika.
Blandt Californias Danffe har der
iflg. „Bien" i forrige Uge atter været
to Selvmord. Julius Jensen. Bro
væg'er ved Santa Rosa Svingbro,
nogle Mil syd for Napa, har taget sig
af Dage ved at drikke Karbolfyre
han var 56 Aar gammel og efterla
der sig Enke om en Søn. Charles
P. Smith i San Francisco, 82 Aar
gammel, med Bolig i Kings Daugh
ters Home, har ffaaret Halsen over
paa sig med en Barberkniv.
En hjemsendt Immigrant. En
ttorff Kvinde ved Navn Jørgine Jør
gensen ankom forleden til New ?)or!
fra Krtstiania for at tage Ophold her
i Landet. Penge havde hun faa eller
ingen af, men hun havde Villet til
Granite Falls. Minn., hvor him hav
de Venner, som vilde skaffe hende Ar
ticjbc. Hun havde et lille Barn med
sig,, hvilket gjorde Jndvandringsko
missær Sargent betænkelig paa at
lade hende faa Adgang til Landet.
Han vilde ikke engauz aabne Porten
for hende paa Kongresmand Vol
steads Forbøn, og Konen og hendes
Barn blev uden Naade sendt tilbage.
Vore danffe Scttlerc. Under
denne Overskrift bringer det ameri
kanffe Dagblad „Minneapolis
Times" for Torsdag den 17. Sept.
en Redaktionsartikel. som vi kunde
ønffe fjendt i en toldere Kreds Bla
det skriver:
„Vore danffe Borgere hører til bo
re allerbedste de har Respekt for bo-
Sove, gaar let ind paa vor Leve
ms, kæmper vore Kampe godt
og, taler 'godt or: os i de
res Fædreland. De er en drif
tig og pengetjenende Klasse, og
hvor man finder et danff Settlement,
eller hvor de Danffe er i overvejende
Flertal, vil man oftest finde en sund
og jævnt fordelt Velstand. Den
Danske vover sig ikke ofte ud paa vil
de Spekulationer. Han holder sig
,iaa den faste Grund, og tager han
rat paa en £vi gør han det med
ænksomb^d og med grundig Bereg
ning af Omkostningerne.
Som Race gaar de Danffe tilbag
til de samme Forfædre som Amen
kanerne. I mange Henseender er de
Danffe mere beslægtede med Ameri
kanerne end med Englænderne. Den
amerikanffe Sans for Humor og
pøg vinder Gjenklang i de Danffes
Lyst til at se Livets lyse Sider Paa
den anden Side saar de Danffe i de
res eget Land ti Gange saa megen
Glæde ud af en Dags Arbejde, som
Amerikaneren faar det, og de har
den lykkelige Evne at kunne faa en
Prædiken omdannet til en Sang.
Bort moderne Livs sygelige Tendens
vor altfor hyppige Grublen og
vort Hang til at finde ud, hvorfor
Verden maa gaa i Hundene er den
mest uforstaaelige Sag for de Dan
ffe det er noget, som ve ingen Bcug
har for.
Der er et danff Ordsprog, som si
ger: „Kommer jeg ikke idag, saa
kommer jeg imovgen". Det lyder
naget ligeglad. Men det sidste, som
en Danff vil lade det komme an paa,
er Lykken. Han holder ved gjennem
tykt og tyndt og sædvanlig ender
han paa en eller anden Maade paa
en „soft spot". Statistiken over den
individuelle Rigdom gaar maaffe ikke
opad i raske Spring, hvor de Danffe
samler sig i Kolonier men den gaar
op stadig han bliver en -god Ver
densborger, han lader sig ikke let tage
ved Næsen, og han holder en „stiff
upperlip".
Han var ikke tilbøjelig til
at opgive sine vestindiske Be
siddelser til os men den
Agitation, som fulgte med, har faaet
ham til at se mere grundigt efter,
hvad der kunde gjøres ud af disse Be
siddelser. Og nactr Danmark blot
sætter Øerne paa en god Handelsba
sis, kan det være os ligegyldigt, om
vi igaar til øerne og amerikaniserer
dem. eller,0erne kommer til os med
deres, danffe Beboere. Hovedsagen
er, at Danske og Amerikanere udgjør
en god Blanding, ligesom Tilfockdet
er med alle NordevsopaZ Folk."
},* to i" V »,
"flafine TMrftfleber."
Prwsidenten og Arbejderorganisatio
nerne.
Det organiserede Arbejde Verden
over, og ikke mindst her i Landet, har
i de senere Aar kæmpet en haard
Kamp for om muligt at tilrive sig
ikke blot den kontrollerende Jndfly
delse. men Eneherredømme paa Ar
bejdsmarkedet. Her i Landet er
denne Kamp i de sidste Dage i en me
get væsenlig Grad blevet tilspidset,
idet den centrale Organisation i
Washington D. C. har gjort et For
søg paa at arrangere et samlet An
greb mod Præsident Roosevelt af alle
Landets organiserede Arbejdere un
der Ledelse af „Federation of La
bor". Grunden til dette er tilsyne
ladende ret ubetydelig det stammer
fra Afskedigelsen af den tidligere her
i Bladet omtalte Formand i R«gje
ringsbogbinderiet Miller, fordi han
ikke tilhørte Bogbindernes Union, og
hans Gjenindsættelse efter Ordre as
Præsident Roosevelt, idet denne gik
ud fra, at enhver hæderlig -Statsbor
ger havde Ret til Ansættelse i Re
igjerinasarbejde, som han var kompe
tent til, uden Hensyn til om han
tilhørte vedkommende Fags Union el
ler ei at han havde Ret til i den
Tid, han arbejdede for de For. Sta
ter at tilhøre en Union, om han Øn
skede det, men at dette ingen som helst
Indflydelse ffitlde have paa hans Be
rettigelse +?l Ansættelse under Regje
ringen.
Dette klare Standpunkt overfor
Unionernes Fordring om Monopol
paa Arbejde Regjeringens Tjeneste
er det nu, at Washington Unionerne
vil bekæmpe. 6g i
?JJ«Kf "t "'"fi1 $£tJY
2~ T* Lw
'f i
denne Kamp
,JX
vil de
indvikle hele de For. Waters orga
niserede Arbejdere.
For almindelig sund Fornuft fful
de Fordringen om et sligt Monopol
fra Unionernes Side synes helt
uholdbar, hvis man ,gactr ud fra, at
det kapitalistiske Monopol er moralsk
og juridisk ulovligt. Den strkder
imod alle Friheds- og Humanitets
Principer og vil tvinge Arbejderne
ind under et ufrivilligt Aag. Den
store Middelstand, den der til alle
Tider bør være Nationens Tyngde
punkt, naar den stilles frit, vil blive
klemt ind mellem to Monopoler, Ka
pitalens paa den ene Side og Arbej
dernes paa den anden, hvilket lidt ef
ter lidt nødvendig maa føre tit dens
Undergang.
Tingen er nemlig den. at det ikke
er for Regjeringsarbejdet alene, at
Unionernes Eneret hævdes. Det he
le Krav kommer tydeligt 'til Orde i en
Skrivelse til Præsident Roosevelt,
som Chicago Federationen paa et
Møde i Søndags vedtog, og hvori
e e k a e O s i e s a U e
u k k e s e a k k e U n i o n
A e e e a e e
i n s 0 a n e A e j
be eren Ret unb^er Sta
i n e n e i O v e e n s
s e e s e e o e
n i n s i v s a v o
e e o a s k e i n i
pe Her har vi Fordringerne
om Union Monopolet i hele Arbejds
markedet fremlagt med klare Ord.
Det store Unionsspørgsmaal synes
altsaa at nærme sig en Krise. Blider
denne afværget ved denne Lejlighed,
vil det i væsenlig Grad bero paa den
Holdning, de store Arbejderførere vil
indtage. Federation of Labors Eks
ekutiv Komttee n i denne Tib fam
let Washington, D. C., til et Møbe,
der vil ivaxe en Uge, og deres Hold
ning iagttages med stor Spænding.
Samuel Gompers, Federationens
Præsident, og John Mitchell, Præsi
denten for Kularbejdernes Organi
sation ventes ved denne Lejlighed ti
faa en Kamp med hinanden, som vil
afgjøre, om de amerikanffe Arbejder
organisationer ffal ledes ester radi
kale eller konservative Principer.
Mr. Gompers har radikale Tenden
ser, og det er navnlig fra hans Ven
ner at den stærke Opposition Mod
Præsident Roosebelt i denne Sag er
udgaae't, og han menes at være i fulb
Overensstemmelse med dem. Mr.
Mitchell derimod er -nu som altid den
,Kdige--kons
WUWWtzM
&*?,
.2
7
V
4 It
ke vil at nogen
om de ikke tilhøre
Lykkes det de ri
Federationen at
tional-Politiken,
Præsident Roose
Kamp at bestaa véd de kommende
Valg, særlig da Demokraterne alle
rede har begyndt tit gjøre Tilnærmel
ser til Arbejderorganisationerne for
at opnået fælles Optræden mod Præ
sidenten saa meget mere Grund vil
der være for all? Borgere, der vil
staa frit uden paa togen Kant at lade
sig drive ind under Aag eller Tvang,
at støtte ham. i de fri Grundsætnin
ger, hvis Talsmand chan er.
De norltie "liaffl.
Telegrammerne har oplyst, a'i der
i det nye StorthiW vil komme til at
sidde 59 Repræsentanter for Højre.
Moderate og de af Kegjermgsvenstre
itdtraabte LiberaleW4 af det nuvæ
rende RegjeringsveHtre og 4 Socia
listen I det gai^e Storthing sad
76 af Venstre og 3P|af Højre og Mo
derate Tingets Medlemsantal er
nemlig blevet for^t med 3 nye
Medlemmer. W
Naa-c denne storM^orffydning har
kunnet ske, er GruHene dertil man
ge. y
Først den ganfje selvindlysende
Aarsag^ at det nofffe Venstre nu
snart havde siddet Me med Regje
ringsmagten i 20 Wr. I et parla
mentariff styret Lan.d vil efter ei
faadant Tidsrums Førløb Kravet om
det,man kalder „poHiff Vekseldrift",
gjerne melde sig He Kræfter eller
ny? Kombinationer Dal prøves. Selv
det tiorffe Højre vK indrømme, at
der under Venstres Medelse er udret
Norge man behøver blot at nævne
Proces'reform, Skolereform, Valg
retsreform samt Forsvarsvæsenets
Ordning. Men intet Menneske og
ingen Politiff Ledelse undgaar selv
følgelig i Løb?t af 20 Aar at Beget a
Fejl. og at de ikke er blevne gjorte
mindre, end de i Virkeligheden har
været, fan man vel forstan, ganske
særlig hos en saa- haardhændet Na
tion som den norske.
Dertil kommer den daarlige øko
nomiffe Situation, hvorunder Norge
lider og alt hat lidt i en Aarrcekke.
elv om Regjeringen naturligvis er
ganske uskyldig i den almindelige øko
nomiffe Tilbagegang, forstærkes alle
Modstandernes Angreb paa Rege
ringspartiet af den tilstedeværende
økonomiske Slaphedstilstand. Og 'en
Regjering. der staar med en tom
Kasse, et daarlig't Budget og en be
tydelig Statsgjæld, er ganffe ude af
Stand til at tilfredsstille Befolknin
gen under saa vanffelige Forhold,
som for Tiden mader i Norge.
Endelig skyldes de norske Venstres
Tilbagegang ikke mindst, den krafti
ge Samvirken, der kom i Gang umid
delbart før Valgene mellem Højre oig
ben misfornøjede Del af Venstre. Ho
vedforudsætningen for denne Koali
tion og for Højres store Fremgang
overhovedet var fornuftigvis selve
det norffe Højres og dets Lederes Be«
ffaffenhed. Og enhver maa her ind
rømme, 6 det norffe Højre har baa
ret sig overordettltg. klogt ab og værd
ledet af lige faa noble som insigtssul
de Mænd med den ansete Retslærde,
Professor Francis Hagerup i Spid
sen. Vi behøver blot at minde om,
hvorledes det var Norges Højre, som
ffaffede baade igiste og ugifte Kvin
der komunal Stemmeret. Det norffe
Højre har i dck hele vist sig overor
denlig imødekommende overfor det
regjerende Venstre paa alle indre Re
formfpørgsmaal.
Og paa be vibtrækkenbe Unions
spørgsmaals Omraade, som ved tid
ligere Valg har været Højres Akil
leshæl, havde Partiet, benne Gang
resolut iagyf et klart Standpunkt,
Joseph ChamberlaM, tidligere
Medlem af det britiffe Kabinet, er
bleven indbudt af Fabrikanter fra
Illinois til at holde en Tale i Chi
eago. Dersom Mr. Chamberlain
modtager Jnbbydelsen, vil han na
turligvis berøre sine Toldbeskyttelses
Principer, der har vakt saamegen
v»3*?x?r.?-"t-*.-^-•..-**'
f"K,
V
1
forurettes, selv
Organisationerne.
ikale Elementer i
denne ind i Na
vil selvfølgelig
faa .en haard
Indførelsen af egne norffe Konsula
ter, hvorom de svenffe og norske Re
geringsmyndigheder er naaede til en
foreløbig Overenskomst, blev god
fjendt fuldt ud af bet norffe Højne.
Medens Venstre ved tidligere Valg
stod for Befolkningen font det egenli
ge norffe Selvstændighedsparti med
rent norff Flag, egen ttorff Uden
rigsminister og egne norffe Konsu
ler paa sit Program, har Højre ved'
dette Valg havt det Held ogsaa at
staa som et fuldgodt nationalt Parti
i Vælgernes Øjne.
Til dette sidste Resultat har Le
deren af de misfornøjede Venstre
mænd. der kalder sig „Det liberale
Samlingsparti", i høj Grad bidro
get. Thi naar dette Partis Første
mænd, Bjørnstjerne Bjørnson og
Fridtjof Nanfen, støttede af et gam
melt Venstreblad som „Verdens
Gang", kunde anbefale Højres Mænd
fremfor Venstres til Regeringslede
re, mente selvfølgelig mange Venstre
vælgere med god Samvittighed at
kunne gjøre ligesaa.
Paa de mange Vælgermøder, som
Hagerup og Bjørnson har holdt rundt
om i Norge, er det dog af begge
disse Mænd bleivet tydettg udtalt, at
Højre ikke udelukkende ffitlde danne
Reg jer in g, hvis Oppositionen fif
Flertal. Professor Hagerup ansaas
vel som selvffrevet Førsteminister,
men den nuværende Statsraad i
Stockholm, Dr. Sigurd Ibsen, Hen
rik Ibsens Søn og Bjørnsons Svi
gersøn, skulde blive i Stockholm som
Leder af den derværende norffe.
Statsraadsasdeling.
Selve den ringe Majoritet. Ven
streregjeringens Modstandere kan
regne paa i det nye Storthing, vil da
ogsaa selvfølgelig indeholde en stærk
dM.. om
fremdeles at vise det Maadelsold og
den Fordragelighed, der har bidraget
ril at bringe Højre en Sejr i Fore
ning med Dele af Venstre.
Børns Tobaksrygning.
Et fyff Skoleblad bringer en Avtl
kel cm de skrækkelige Følger af, at
den opvoksende Ungdom i stedse høje
re Grad hengiver sig til den Uvane at
ryge. Her gjengives.følgende:
„Særlig mærkbar er Rygningens
Indflydelse paa Nervesystemet Hæn
dernes lette Sitren, det usikre Syn,
den uregelmæssige Hjærtevirksom
hed, den forstyrrede Fordøjelse, den
belagte Tunge og den pirrelige Stru
be er altsammen Tqgn paa den hyp
pige Rygning. En Læge ved et
Børnehospital i en af vore største
Byer tilskriver Cigarrygningen deir
tidlig ældede og trætte Udseende hos
iaa mange Kjøbstadsbørn.
En Undersøgelse, der blev foreta
get af en Klasse ved g)ole- Universite
tet, viste mærkelige Resultater. I
otte Aar anstillede man en Sam
menligning mellem Rygere og Ikke
rygere de sidste udviste 24 Procent
[tørre Legemsvægt end de første, gen
nemsnitlig 37 Procent større Højde,
42 Procent større Tailleomfang og
8,36 Kubiktommer større Brystudvi
delse.
I 33 af Nordamerikas Forenede
Stater er Salg af Tobak til Børn
under 16—18 Aar forbudt det nor
ffe Storthing har vedtaget drastiffe
Forholdsregler mod Børns Rygning,
saa Politiet endogsaa, ffal fratage
dem Pibe, Tobak, etc., qg lignende
Bestemmelser raader i flere ttoropæi
ffe Lande. Den her skildrede Fare,
der aldeles ikke er overdreven, maa
ogsaa vi Lærere ffjænke ben alter
største Opmesrksomheb."
De Danffe i Omaha tænker paa at
bygge et danff Hospital der i Byen.
Overlands Rejse pr. Automobil.
Det tredie Selskab, som har rejst fra
Kyst til Kyst pr. Automobil ankom
til New Z)ork forleden. Rejsen fra
San Francisco til New Aork medtog
73 Dage. men uheldigt Vejr og an
dre Forhindringer gjorde, ett der
maatte ligges stille omtrent 16 Dage,
saa at selve Kjørselen tog omtrent 57
Dage. I Omaha maatte Selffabet
vente 9 Dage formedelst Regn og i
6 Dage paa anbre Stober i NcBra
ffa. Fra Omaha ttl New Aork tag
sa'v,--'*,""'t-1"^^
V^,
En voldsom Orkan hærjede Atlan
terhavskysten sidste Uge. Fra Maine
til Georgia indløber Berettelser om
uhyre Skade paa Skibe og anden
Ejendom.--- Mange Menneskeliv. er
etaet tabt. Skaden i New Z)ork an
ssaaes til $2,000,000. En hel
Flået de af 30 Lystbaade, liggende for
Anker i Jamaica Bugt, Long Is
land, sank under Uvejret. Iblandt
de beffadigede Skibe nævnes „Re
liance". der fornyligt vandt det in
ternationale Kapløb mod Shamrock.
Øitffcr cit Traktat. Veb Indsæt
telsen af Senor £6 aid to som Guver
nør af Panama gav Befolkningen si
ne venlige Følelser overfor en Kanal
rraftat med de For. Stater Udflag
paa mange Mactder. Den nye Gu
vernør holdt en Tale, hvori han frem
holdt, at det var enhvers Pligt at un
derstøtte Kanalprojektet,og udtalte,at
ikke alene krævede Verdenshandelen
en Forbindelse mellem Pacific og
Atlanterhavet, men Civilisationen
vilde blive hæmmet i dens March
blev ikke en saadan bygget.
Frankrig vil annektere Morocco.
Den franffe Regjering har taget
Skribt til a'i annektere Morocco, for
mange Aar Maalet for fronff Uben
rigspolitik. Planen har bog altib
"trandet formedelst Englands Mod
stand. Nu siges denne Forhindring
at være fjernet. Ved Præsident
Loubets og Minister Delcasses Be
søg i England i Sommer blev Tilla
delse fra engelsk Side igtøet. Eng
lands Msdgjørlighed siges at være
grundet paa dets Forsøg paa at
fiærne Rusland og Frankrig fra hin
anden.
Bil ogsaa rejse til Polen. Kap
fcejn Drake, en engelff Sømand, er
den sidste, som har offentliggjort sin
Hensigt at rejse til Nordpolen. Meb
et Mandskab af 20 Mand og- et 380
Tons Skib, der baade vil bruge Sejl
og Dampkraft, agter han at sejle fra
London i December 1904. Herfra
gaar Rejfen til Vladibostock i Sibi
rien, derfra til Point Barron,,Ala
ska, hvilken Plads han gjør Regning
paa at naa i Juli 1905. Derfra
gaar Rejfen imod Øst, og Drake haa
ber at kunne gaa i sit første Vinter
kvarter i Prince Pettricksland, og
den næste Sommer vil han prøve paa
at naa 96 Gr. nordlig Breddegrad.
Med to af sine Mænd og alle sine
Hunde vil han derfra søge at naa Po
len paa Slæder. Han venter, at
Rejsen fra Skibet til Polen og iilba
ge igjen vil medtage omtrent 100
Dage. Drake er cn Sømand og har
flere Aars Erfaring.
l-
-::/v,r:, ..••:.
med Post eg Ctltgraf.
(Iinmgac fra.)
Den østerrigffe Arm.cc. Kejser
Franz Joseph har ubtalt, at han ctl
brig bil give sin Tilladelse at det un
garske Sprog benyttes af ungarske
Officerer til at give Ordrer til un
garske Afdelinger af Hæren. Kej
serens Udtalelser hor vakt en uhyre
Opsigt og betegnes som Begyndelsen
til Forviklinger mellem Kejserhuset
o,g det ungarske Parlament.
Mytteri ombord. „Princess Anne",
tilhørende Old Dominion Line, an
kom til Norfolk, Va., i ffemt medtaget
Tilstand efter at have været ude i en
forrygende Storm. Medens Stor
men bar pact det værste, nægtede
Mændene i Maskinrummet at arbej
5v. Kaptejn Tohley beordrede dem
tilbage til Arbejde, men først da han
havde truet dem med Revolveren blev
Kommandoen adlydt.
Dcit gule Feber i Mexico. Fra
Linares. Mexico, meddeles a'i al For
retning er standset og at Folk skynd
somt forlader Byen paa Grund af
den gule Feber. Ikke blot er dette
Tilfældet i Linares, men Epidemien
er udbrudt paa flere andre Steder i
Landet, og navnlig er den ondartet i
Jernbane „-Camps" og lignende Ste
der. Autoriteterne har under Over
vejelse at lukke disse aldeles, indtil
al Fare for Sygdommen er otier«
naaet.
MS
ffl
røprpF"
Tre Brødre vil blive henrettet.
Guvernøren af New Aork har nægtet
at benaade de tre Brødre Van Wor
mer, der er bleven dømt til Døden
for at have myrdet deres gamle On
kel, Peter A. Hallenberg. Brødrene
er henholdsvis 22, 24 og 28 Aar
gamle.
Kongemordet i Serbien. Kong
Peter har givet Befaling til, at Lede
ren af Kongemorderne, Oberst Wis
chitsch, afsættes fra sin Post i Krigs
ministeriet, og har udnævnt ham til
en mindre ansvarsfuld Stilling, som
Professor i Militær Akademiet, hvil
fen Stilling han indehavde førend
Sta'iskupet.
Opsættelse af Aablvingen af Chip
pewa Reservationen. Commissio
nær Richards har befjendtgjort, at
det vil tage flere Maaneder inden
Chippewa Reservationen bliver aab
ne'i for Seitlere. Reservationen Be
staar af 768,800 Acres, og mange
Forespørgsler nngaaende denne er
indløbne til Departementet. Landet
er allerede oprnaalt.
Sejglivet. En eleftriff Strøm
paa 20,000 Volts passerede gjennem
Joseph Marconis Legeme uden ett
efterlade andett Men« end et Par
Saar. Han var beffjæftiget i et
eleftriff Værksted i Glens Falls N.
Z)., og ved et Uheld kom han i Berø
ring med den elektriske Strøm. Al
mindeligvis vil 2.000 Volts foraar
ietge øjeblikkelig Død.
Fire Kristne og 2 Jøder blev dræbte
i en Gadekamp i Gomela i Distriktet
Moghilesf i Rusland forleden. Stri
den opstod ved at en Bonde og en
Jøde kom i Klammeri, og da Politiet
vilde træde ind blev de angrebne af
Jøder, bevæbnede med Sfydevaaben.
Militæret blev endelig udkaldt og
Orden tilvejebragt, men ikke inden
flere af Deltagerne var bleven dræbt.
Stor Strejke i Anmarsch. En af
de største Kortflifter imellem Kapital
og Arbejde, fom nogensinde er ud
fæmpet paa de store Indsøer, er un
der Opsejling. Styrmændene ombord
•petet Pittsburg Steamship Kompag
nis Skibe har nedlagt Arbejdet og
som en Følge vil den største indivi
duelle Fletade under amerifanff Flag
blive nødsaget til at ligge stille for
en Tid. Skibene tilhører United
States Steel Corporation, og Direk
tørerne for denne gjør sig rede til
Kamp.
Læreren srikjendt. Fra Colum
bia. S. C., meddeles om en interes
sant Retssag. En ung Mand, Reu
ben Pitts, paatog sig at undervise i
en Landsbyffole i Nærheden af Spar
tanburg. Blandt hans Elever var
mange store, fuldtudviklede Knøse,
der ikke altid fandt for godt at adly
de. For at ffaffe Orden tilveje
pryglede Pitts en af Drengene, hvor
paa hele Banden angreb ham. For
at forsvare sig trak Pitts en Revol
ver Kampens Hede gik Skuddet af
og ramte en af Drengene, Foster, der
faldt død om. Pitts blev arresteret,
men efter en tre Dages Forhør fri
fandt Juryen ham. Sagen har vakt
en uhyre Opsigt.
Danff Kulmine. I „Danskeren"
meddeles i en Korrespondance fra
Bowbells,N. Dak., at der gjøres For
søg af Landsmænd, som boer paa
Østsiden af Søen paa at faa en egen
Kulmine, saa Prisen paa Kul fan
blive reduceret Mr. I. S. Trom-
DM/
M.
Trettende Aarg.
burg ffal forestaa Aabningen af Kul
minen. Det første Forsøg er for .y
længe siden opgivet. 'Muligvis be
lært af Erfaring det denne Gang vil.M
Mes.
A
•'w
,-ii
4
i i
'.*0s 1
'i
:,j
-I
$
1
I samme Korrespondance mebbe
les, at der Søndag den 13. Septem
ber laa 6 Dommer Sne paa Jorden
i ben Egn. og at der var Driver paa
6 Fobs Højde. Bore Landsmænd
havde den tvivlsomme Gloede at fjøre
til Kirke i Slæbe.
I
r5
(Successor to "NeimW", Established 1891.)
ST. PAUL, MINN.. FREDAGfDEN 25. SEPTEMBER 1903.