Newspaper Page Text
HK i, Efc* 1K iV ,'"v3-r $«» sf|S" g^' .M „Perth Amboy Folkeblad", hvis Udgivelse -har været standser nogle Maaneder under Redaktørens, Hr. I. P. Holms, Rejse til Danmark, er atter begyndt at udkomme. Danff Koloni i det nordlige Wis consist. Mr. I. L. Larsen, en danfl Forretningsmand i Hutchinson, Minn., meddeler, at han i den nord lig? Del of Wisconsin, nær Byen Iron River,har fundet en Plads, som han troer vil egne sig for en dansk Koloni, og ønsker at korrespondere med Landsmænd, som kunde Ønske at bosætte sig der. Landet er Skov land, nylig udløst fra „Skovkonger nc", og kan kjøbes for $10 pr. Acre. Iron River er en By med 2,000 Indbyggere, 40 Mil sydøst for Du luth og berøres af 3 Jernbanelinier. Landejeren er villig til at holde en Det af Landet samlet for danfl Sett ling og oil hjælp? med ct aårligt Bi drag til Opførelse af Kirke og Fer samlingshus. Særlig mener Hr. Larsen, at der 'her vil være en god Anledning for Folk med smaa Midter til at skaffe sig er Hjem og tilbyder at give nærmer? Underretning og skaffe Reduktion i Billetprisen for Landsø gere. Han anfører Navne paa 5 Landsmænd, der foruden ham selv har kjøbt Land 'i den Egn i Som mer. Danske i Canada. I Blandt Landsmænd I Amerika. det „Boom", som Canada i det sidste Par Aar har oplevet, er der selvfølgelig og saa endel danffe Deltagere. Rundt om i de nye Kolonier, som dannes deroppe finder mon Drntsfp, og er de end ikke allesammen Vorherres bed ste Børn, saa 'hører dog Flertallet til den Art stræbsomme Fremffrids mænd. som har givet det danske Folk et godt Navn herovre. At ogsaa Danffe fro andre Egne cif Amerika følger med i Conados Forretnings liv sees af den Mængde Navne paa Landsmænd i Manitobas Hovedstad Winnipegs Hotellister. Sidste Uge traf man saaledes der Mr. D. M. Frederiksen fra Chicago, Præsident for Scandinavian Concidicin Land Co., d'Hrr. Poul Svendsen. Super intendent for Minneapolis Treshing Machine Co., Hopkins, Minn., og C. Rasmussen. Minneapolis. Det sto re Minneapolis Korn og Elevator Firma McHugh Christenson Co., hvis ene Indehaver, Mr. C. Chri stenson. er danff, har en Branch i Winnipeg og gjør en meget betydelig Forretning der. Danffe Bestindiwnere i New Aork. I sidste Numer af „Kirkelig Sam ler" meddeler Pastor R. Andersen as Brooklyn endel interessante Oplys ninger om danffe Vestindianere. I New Dork City lever der mange ku lørte, danffe Vestindianere, som det laveste Tal nævnes ca. 600, og der bestaar et ret talrigt kulørt „danff 'vestindiff Selskab". Af og til kom mer farvede Landsmænd i Past. An dersens Kirke og særlig det danffe Flag sætter dem i Stemning. Ved en Julegudstjeneste var en Lands mand fra St. Dhomas i Kirke, han er Præst for en kulørt Methodistme nighed blandt andet fortalte han, at naar Vest-Jndianere rejser hjemme fra saa lægger de Dannebrog i deres Kiste. Pastor D. E. Wisen mann ved den kulørte „Our Redeem er lutherske Kirke" i Washington er fra St. Dhomas, og Pastor A. E. Jensen ved Sr. Simons kulørte, episcopal Kirke i Croom, Maryland, er fra St. Dhomas. Begge gav de Bidrag til Præsternes Kors i Krist kirken i Kjøbenhavn. Søndag den 20. September var Pastor Jensen i New Aork ipaa Gjennemrejse og holdt da en Gudstjeneste for sine Lands mænd i Vor Frelsers Kirke. Der var, da Sagen var daarligt bekjendt gjort, kun mødt faa men, skriver Bastor Andersen, ffal man dømme ef ter den Søndagsstemning ved Pastor Jensens første danffe vestindiske Gudstjeneste, da vil her snart dannes en Menighed. I kirkelig Henseende er de delt mellem Hernhut, Angliea tier og Lutheraner, de lutherske er jbofl i forsvindende Mindretal. wX* (litmwmle Seaaflee Ira waw KH'tr.) Dyrplageri og Børneplageri. Fru Charlotte Wiehe-Bereny, den danff-franffe Skuespillerinde, som i Vinter skal optræde her i Amerika i ca. 40 forffjellige Byer, of rejste fra Cherbourg!) til New Z)ork den 3. Ok lober og er nu i de For. Stater. Hun er Primadonna i et Selskab paa fem ten Skuespillere og Skuespillerinder. Afdød Landsmand i Canada. Be folkningen i Jarlsberg, Ont., har lidt et bedrøveligt Tao, idet en af Kolo niens ansete danffe Medlemmer, Mi chael Johnson, er afgaaet ved Døden af Tæring efter to Aars Lidelser. Han efterlader sig Hustru, to Sønner og en Datter, som i fuldeste Moot har modtaget Beviser poo Syrnpothi fra Venner og Bekjendtes Side thi atte, der kjendte Johnson, agtede og ærede ham for hans ærlige og oprig tige Sind og hans bramfri Væsen. Hjælpsomhed mod Troengende vor en af hans flottede Egenskaber, flr'mer „Danebrog". Peter Mortensen,den tidligere om talte danske Morder i Salt Loke City, Utah, er for anden Gang bleven dømt til Døden. Mortensen blev for et Par Aar siden arresteret for Mordet Paa en ung Mand, flriver „Bien". Han fastholdt sin Uflyldighed, men Beviserne imod ham var stærke, og 1 1 ved det første Forhør blev han sun- bcjdcdc endel men i de senere Aor har den flytdi'g og dømt til Døden, 'so gen blev saa appelleret til Højesteret, hvor den forleden kom op for sluttelig Afgjørelse. Mortensen holdt ved denne Lejlighed en Tale, der varede en halvanden Time, og hvori han for-, uden at erklære fin Uskyldighed paa ny fremhævede, at han ikke hovde hovt et upartisk Forhør, hvorfor han nu anraabte Højesteret om at be ordre Forhørsret'ten tit at toge Sa gen op tit Behandling 'paany. Hans Bøn blev imidlertid afjTooet, og den 20. November blev Berammet som Dagen for Dødsdommens Fuldbyr delse. I Følge Utahs Love hor eir Dødsdømt Net tit at vælge mellem to Dødsmaader —at bliver hængt eller at blive skudt. Da Mortensen blev dømt forrige Gong, valgte han ot bli ve skudt, og han vil sandsynligvis vælge det samme denne Gong. Forlist dansk Skib. „Bien" med deler, at en danfl Bark, „Clara", er forlist ved Indsejlingen til Mozatlan paa Mexicos Vestkyst, og hele Besæt ningen er omkommet. Ifølge dan ffe Btade var Barkffibet „Clara" hjemmehørende paa Fanø. Skibets Kaiptejn var A. N. Svarrer, og Styr manden var P. H. Nielsen. Om Navnene paa Skibets øvrige Besæt ning kan Rederen endnu ikke give Oplysninger. Baade Kaptejn Svar rer og Styrmand Nielsen, henholds vis ca. 43 og ca. 33 Aar, var gifte i Nordby, hvor den første nu efterla der Hustru og 5 Børn og den Sidst nævnte Hustru 09 2 Børn. Det var Kapt. Svarrers første Rejse med det te Skib. Bark „Clara", der var en stolt Sejler, var bygget as Jern i 1876, rnaalte ca. 1,000 Registertons og var forsikret i hamborgffe Selfla ber for ober 100,000 Kr. Den kom nu fra Hamborg med Stykgods og havde anløbet forffjellige Havne, før den kastede Anker paa Mazatlans Red. I „Bien"s Meddelelse angi ves Mandskabets Antal til 25, i de danffe Blade til 16. Skibet havde krydset ude i Søen i fire, fem Dage, da den voldsomme Storm og den en orme Søgang gjorde det risikabelt at løbe ind i Havnen. Da Stormen lagde sig saa meget, at Skibets Fører ansaa det for sikkert at løbe ind, blev Forsøget gjort. Men ret som Bar ken var lige ved Indløbet, brød Stor Men løs med fornyet Styrke og ka stede Barken ind paa et Klipperet?, hvor den blev slaaet fuldstændig i Stykker og sank i Løbet af et Par Minutter, og alle de Ombordværen de var redningsløst fortabte. Ulyk ken saaes fra Land, og ihærdige, men frugtesløse Forsøg blev gjort paa at komme de Ulykkelige til Undsætning en af Redningsmændene satte endog saa Livet til. 7TV rn VttliOKC I en Artikel i sidste Numer af ,,HøjfMcMaiet" giver en donfl Da me. der boer paa St. Croir, en Stil dr.ng af de dansk-vestindiske Negre.* Livskaar, og fortæller blandt o: Det, ot Negrene er gyselige Dyrplagere, og at de i høj Grad forsømmer deres Smaobørn, saa at der af disse i At deren fro 0—5 Aor dør dobbelt saa mange der som i Danmark, fljønt Klimaet der er meget, gunstigere. Dyrplageriet, flriver hun, gaor her over alle Grænser. Først er der .Træk studens store, skorpede og blodige Soar paa hver Side of Rygroden over Lænden, som fremkommer ved, oti den Mand. der tiører, stadig stik ker dem med cit spids Stok, dels for ot drdive dem frem, men ogsaa for ot styre dem de kjøres nemlig uden Tømme, blot med ct tungt Aog over Nokken, Aaget er ved Jernkæder fæ stet tit Stangen. Sao er der Heste nes og Mitternes hoandstorc Soar, hvori det grove Setetøj. som aldrig passer, gnaver og gnaver Dog ud og Dag ind. Og der er de smaa, forhut lede ZCsler, som bliver tagne i Brug. ofte førend de er rigtig udvoksede de bliver krumryggede, hæugørede, med utallige blod- og vandsivende Soar, hvori Fluerne sidder i ækle Ko ger. Stakkels, stakkels stumme Dyr! Der hor i sin Tid været en Forening til Dyrenes Beskyttelse, som ogsaa or- I W» IV *41 IJIJ|UU til" man intet hørt tit den. Mangel paa Støtte fro Politiets og Skotens Side hor vet foaet den tit at løbe sig træt. Det er i det hele Utykken herude, at man bliver saa hurtig træt og giver op mange gode Bestræbelser har væ ret oppe' baode den ene o den "an den Retning, men de er ikke noaede synderligt ud over Begyndelsen. Og saa her kunde not ofte staa flrevet et: „Sporene skræmme". Dog vel ikke for vormhjærtede. energiske Mennesker, og af disse haober vi nit at foo mange herud derhjemme fro. Som Skolerne itu er, cr der næppe Hoob om, ot der vil blive slaaet til Lyd for Menne skenes Pligter imod Dyrene, men her ligger do cn smuk Opgave og venter poo de donske Lærere, vi haober at foa herud. Men værre end Dyrplageriet er dog Meniicfleplogeriet: den frygtelige Mishandling og langsomme Sutten ihjel af de smaa Børn, som titan ofte kan blive Vidne til. Kjører man en Tur gjcnitcm Negerbyerne, vil mon se cn Mængde nøgne eller halvnøgne Børn løbe om, og det, vi: de er nøgne, er saamænd ikke saa helt galt, KtU maet cr jo til det men disse voldsomt udspilede Maver og alle de mange gruopvækkende Navtebrok, man der saar at se,-er alt andet end hyggeligt. Og det er Mødrenes Skytd. Amme de smaa Børn vil de ikke, og more sig maa og ffal de for enhver Pris. Saa faar de stakkels Børn al den usunde Føde, og naar. Moderen om Natten ffal ud Paa „Bambula", saa kan det nok hænde, at hun giver Barnet en ordentlig Dosis af den skrækkelige, unge Rom, for at det ffal sove men det kan da ffe, at den lille sover Rusen ud for tidlig, og saa ligger Staklen der og skriger sig Skavanker til. Kom mer feta Moderen hjem med Hjærnen forvildet af al den Vildffab, hun hat været med til, kan det godt falde hen de ind at tærffe Ungen, fordi den ffraaler, og bebrejder man hende den Adfærd, siger hun bare, at det var nødvendigt, da den havde været uar tig imod hende. En Kone spurgte en anden, hvad hun dog ffulde gjøre, for hendes Barn var saa forfærdelig uro ligt om Natten. „Jo", sagde den anden, „giv det lidt Rom, saadan har jeg gjort, og jeg har altid haft Ro om Natten." „Hvor mange Børn har Du hast?" „18", var Svaret. „Og lever de alle?". „Nej, kun tre! Til Eksempel paa, hvad man giver sine nyfødte Børn at spise, ffal jeg blot anføre, at en Vælling, lavet af Majsmel- og sødet med Melasse eller det mørke Sukker, er det almindelig ste dernæst kommer Salep, men det er mere,, naar he begynder at sygne hen og har det. Negrene kalder „Me rasena" saa titsidst dør de og fer ub i°m ubf#be' e e o Otowge, et i\u :r 9 n fet £ub ober. Et sundt og Gnt Negerbarn kan se saa tindrende tvd med de runde, mahognibrune %mmer og dejlige sorte 'Øjne. Najer saa Barnet bliver stort og, som aH Børn, kan blive gisn stridigt, saar det Prygl, og det gaar ikke sjælden saadan til: man bin der Barnets Arme og Ven sammen lignende som jeg saa hjemme paa Landet, ttaar de slagtede Faar, og saa stikker man en Stok ned mellem Armene og Kroppen, for at Barnet ikke ffal rulle rundt, og derpaa slaar man tøs med, hvad mait i Øjeblikket har for Haanden: eu Stok, et Stykke Reb etter Træ, dog helst med en der til indrettet Tingest, flettet af Okse hud, ct frygteligt Apparat saa slaas der, tit Manden puster og sveder, Og saa hviler han lidt, tørrer Sveden as Panden og tager: fat igjen, for det maa jo gjøreT Mndigt, for at Bar net kan foa RespM!' Mærkeligt nok, ot Erfaringen ifflfaar belært mange af den Stags FoHeldre cm det uhel dige i denne OGragetsesmaade, do Børnene meget Me i saadanne Hjem unddrager sig Forældrenes Kontrol og løber ud paaHgen Haand, saa snart de ltogentiKide. kan klore sig setv men det er let ikke at vente, at de skat indse beifø, førend de noget bedre faar lært a| tæmme deres eget ustyrlige Sind. |f Der vor eit K^ytde, nu er hun desværre død, saU Diakonisserne kan ikke faa hende atfjé, naar de kommer herud og det kunde dog etters hove næret ret inicresj|ni Jeg saa hende de første Aar, viHtr her, humpe om kring Paa to ko||e Ben, ffaarne af lige over Knæet.H^Kun havde som de fteste Negerbørn |æret plaget af nogle smaa Orme i TWrne, og faa havde o e e n ø o i l'æfte dem i kogNtde Vand. Hun gjorde da Ild Poo sin KutpMe og fik.Gry den i Kog og stab foo det ulykkelige Barns Ben deri Følgen blev jo, at alt Kjødet kogte af, og Lægen moottc skære Benstumperne af. Saa vidt jeg hitflcr, var hun, do hun døde, i Slutningen cif Tyverne, nær de 30 Aor, foa det er altfao længe siden det skete men der sker stemme Ting endnu. i Ja, der er mange mørke Sider ved Livet herude, mange, mange flere kunde fremdrages, f. Eks. om de spe dalske, og mtin lærer det først efter haanden ot kjende, maa ofte forfær des, jo næsten fortvivles ved at stirre ind deri. Men har vi Tro paa det Godes Sejr og Guds Aands Magt til at sprede at Mørkhed, saa maa vi jo ikke tabe Modet etter lægge Hænderne i Skjødet. Kan der i Overklasse-n komme en stærkere Følelse af Pligt og Ansvar overfor dette Fokk, og kan der komme Memteffer herud hjemme fra, font vil hjælpe at sprede Vankun digheden og gjøre en Kjærlighedens Tjeneste, faa troer vi ogsaa paa, at der med Tiden ffal vaagne et Men neskeliv og et Folkeliv, der staar mere i Samklang med den herlige Natur, end Livet nu gjør herovre. Oberst Augustus Jacobsen, en af Chicagos gamle Danffe, vetkjendt i vide Kredse, døde pludselig sidste Uge under er Ophold i Washington, hvor til Han var rejst for at overvære Af sløringen af Sherman Monumentet. Oberst Javobsen var født i Mid delfart og kom Hertil Landet som gan ske ungt Menneske. Han bosatte sig først i Burlington, Vt., hvorfra han lod sig indskrive som Soldat under Borgerkrigen, under hvilken Han del tog i mange Træfninger cg avancere de hurtig, blev Medlem af Generat Shermans Stab og blev en af den nes fortroligste Venner. Ester Kri gen kom han til Chicago, hvor han blev Clerk i Superior Court. Ja cobsen kom senere i Real Estate For retning og Havde store Interesser i en Del Property, bl. a. paa Vestsiden nær Humboldt Park, men trak sig til bage fra al Forretning for ca. 15 Aar tilhage. ,^Den Danffe Pioneer" vil om no gen Did flytte ind i sit eget Hjem i Omaha. Bladets Udgiver, Hr. So phus F. Neble, Har kjøbt en Bygge grund, hvorpaa der vit blive opført en stor Bygning for Bladet. -f En engelsk Politiker. I Englands nyere Politik Haj* Jo scf Chamberloin været cn Forgrunds figur. Det bar Ham, der vor Sjælen i den Politik, som tedede tit Boer krigen, og naar han nu cr begyndt at falde det Handelssystem i Ryggen, der har vundet Alders Hævd i Eng land, Frihandelen, saa Har Han vun det Opmærksomhed hele Verden over. Det at han blev tvungen ud af det en gelske. Ministerium har jo for faa vidt tidet at sige i Øjeblikket, som det der for flet itke er givet, at hans Anskuel ser ikke vinder Gjeuklang i det engel ske Folk. Der er tvært imod meget der tyder paa, at den Agitation, han derved har frie Hænder tit ot drive for filte Totdanfluetser, hor fundet en frugtbor Jordbund rundt om i de for enede Kongeriger. Det er derfor in gen Umulighed, at Chombertain in den lang Tid.atter vil rykke frem i Forgrunden, bedre rustet end nogen sinde før til ot føre en Kamp for sin Told- og Koloni-Potitik. Og da vil baade Amerika og Europa vet ikke mindst Danmark foa at mærke, at der i Spidsen for Engtænderne staar en Mand, der har baade Evne og Vilje til at gjennemføre hvad han har. sat sig for. Josef Chombertain er født den 8de Juli 1836. Hans Fader var en ret velhavende Skomager i London. Jo ses blev sat i Latinskolen, og han var en flink og opvakt Etev. Men Bør neftokken i Skomagerhjemmet blev faa stor, at Faderen ikke saa Udvej til at lade Josef studere. Han kom kel, Fabrikant Netttefotd i Birming ham. Kort efter at Josef var kommen til Birmingham, fif Onkelen Patent paa en ny Maskine, og fljønt Knæg tcit, kun vor sytten Aar, fik han dog Faderen tit at stikke atte hans Spare- penge i Patentet, mod at Joses fif Jndftydetfe paa Udnyttelsen af dette. Der var mange Konkurrenter, og det purunge Mennefle' fik Brug for sin Raadsnarhed i Kampen mod disse. Nogle kjøbte hart ud, andre konkurre rede han i Stykker. Utvivlsomt btev i disse Ungdomsoor Grunden lagt til den smarte Hensynsløshed, der stedse har præget Chombertain som offent tig Personlighed. Fra sit' 17de til sit 38te Aar sled Chamberlain ufortrødent i Forret ningen. Først da naaede han saa vidt. at han kunde ofre nogen Tid til Stu deringer, især af nationaløkonomisk Natur. Men da var han allerede stærkt optagen af sin Bys Komunal politik. Han, der mere end nogen anden indsaa Kundskabens Nytte og Betyd ning for Fattigfolks Børn, havde agi teret voldsomt for at faa indført Skolepligt og gratis Undervisning i Realfog. Han forlangte de offentlige Bogsamlinger og Museerne aabné om Søndagen. Han haabede derved at kunne modarbejde den store Drikfæl-' dighed blandt Arbejderne. I Birmingham havde der i mange Aar herflet en konservativ Klike, der formerede sig selv ved Knopflydning. Det var hæderlige og skikkelige Men nesker, men de lod alt gaa i den gamle Skure. Og Birmingham var en af Englands mest usunde Byer med evige Epidemier i de snavsede Arbejderkvarterer. Chamberlain fatte nu al fin unge Energi ind paa at lufte ud i denne By. Han begyndte med Borgerre præsentationen og sejrede her faa grundigt, at han i 1873 med over vældende Flertal valgtes til Borg mester i Byen. Han foreslog derester, at Byen skulde kjøbe de værste Arbejderkaser iter og rive dem ned. Bedsteborgerne jamrede sig. Det vilde gaa for haardt ud over deres Penge. „Hvis I har jeres Liv fjært," svarede Chamber lain, „er der ingen anden Udvej, thi vi lever jo alle sammen med Døden som Nabo her i denne forpestede By." Imidlertid blev Udgifterne ikke saa (Fortsat paa Side 5). Fra Colombia meddeles, at Negje ringen har under Udarbejdelse eit ny Traktat med de For. Stater om Ret til Anlæg af en mellemameri kansk Kanal, som vil blive fvrelagt den colombifle Kongres. Det ven tes, at de For. Stater intet Skridt vit toge. tit Anlæg af Kanalen før den nye Traktat er tilbudt dem. Flere Penge for Flaadcn. Ftaade minister Moody ønsker en stor Bevil ling for Flooden v'g toti bede Kon gressen om $100,000,000. Jsjor vor Betøbet $79,000,000. Flere af Flaåde-Komit6ens Medlemmer er gunstigt stemte for Mr. Moodys Pfoti, og det ventes at Kongresfen vit authorisere Konstruktionen af 5 etter 6 nye Krigsskibe. Stor Virksomhed. Det engelske Bibelsetflab har i det forløbne Aor hundrede udgivet i tit 180,000,000 Bibler. Disse er trykt i 400 for fljellige Sprog. Udgifterne ved det te kolossale Arbejde er naturligvis enorme. Saatedes kostede det $50. 000 at oversætte Bibelen tit det kine siske Sprog. 6,000,000 Bibeter btev sendt ud sidste Aar af disse solgte 50 Kolportører omtrent 1,830,000. 1 Det kunde i denne Forbindelse! være interessant at se, hvem denne Mand er og følge hans Karriere. Et nyt Luftskib. Dr. August Greth, en Son Francisco Videnflabs mand, har bygget et Luftskib, der tilsyneladende overgaar hvad der Hid til er produceret i den Retning. I to Tinter holdt han det gaaende i Luften, og var istand tit at navigere sin Maskine. Ved at lukke for me get Gas ud, dalede han imidlertid ned i Hovbugten, men hverken han etter Maskinen tog nogen Skade. Greths Vatton kan holde 50,000 Fod Gas og har en Bæreevne af 2,000 Pund. Anføreren for Banden fanget. An føreren for den Bande, der i længere Tid hor forvoldt N. P. Jernbane kompagniet en hel Del Ubehagelig heder ved at true med at sprænge Togene i Luften ved Dynomit, der som ikke en betydelig Sum Penge btev dent udbetalt, er, mener Kom pagniets Embedsmænd, bleven fon get i Montana. Den Anflagede, Grovette er vel kjendt i Helena, hvor han har et meget doorligt Rygte. Alle Tegn tyder paa, at den rigtige Mand er paagreben. Ny Jernbane i Alaska. En ny Jernbane vil blive bygget i Alafla. Den vil gaa fra Seward, paa den sydlige Kyst, Nord tit Tatiana Flo den, omtrent 420 Mit, og vil aabne den centrale Del af Territoriet for daglig Samfærdsel med Itdverdenen. Banen bliver bygget saa hurtigt som Omstændighederne tillader. Ca. 125 Mil af Skinner bliver lagt om Aa ret: Der er gjort Forberedelser til at bygge et Fyrtaarn i Sewords Havn, og Post Departementet har aabnet et Postkontor der. Ny Opdagelse. To Søstre, Mrs. Lewis og Mrs. Gibson, har ved deres Ihærdighed gjort et Fund, der vil have almindelig Interesse. Langt inde i Arabiens Ørken, i et gammelt Kloster, har de opdaget hvad der uden Tvivl er de ældste bibelffe Ma nuskripter. Disse indeholder de fire Evangelier og antages at være affat tet omtrent 100 Aar efter Korsfæstel sen. Stedet hvor de blev funden var paa den romerske Kejser Justinians Tid en Fæstning, men nu er der kun Ruiner tilbage. Manuskripterne selv har en interessant Historie. En Munk, der vilde skrive en Afhandling om „Hellige Kvinder", havde tildels udviflet den oprindelige Haand flrist for at faa Plads for sine egne Produktioner paa Pergamentet, men ved at lade Luften og Lyset virke paa de gamle Skrifter, kom de originale Optegnelser efterhaanden frem igjen. Manuskripterne er bleven fowgrafe rede. Universitetet i Heidelberg har afveget fra ældgamle Traditioner, idet det har tildelt Mrs. Lewis og Mrs. Mbson Doktorgroden..^^^ Med Post og Celtgraf. (Hllcvegnc fra.) Bed et Jernbanesammenstød i Virginia, nær Keysvilte, blev fire Mand øjeblikkelig dræbt, og mange fik større eller mindre Beskadigelser. Hungersnød i Sv-rigc. Hoards Snestorme i det nordlige Sverige har begravet Byggen der var spredt ud for at tørres, og en skarp Frost hor i høj Grad fladet Kartoffelavlen. I mange Dele af Norrlond, Jemtlond, Vesterbotten og Norrbotten er Sneen tre Fod dyb. Stilladserne paa hvil fe Kornet vor spredt ud for at tørres er blæst om, og Kornet begravet. Au tihoriteterne paa Landbrugets Om raade spaor, at setv om der ikke bli ver nogen virkelig Hungersnød, vil dog Formodet af Føde og Foder bli ve meget ringe. Senator Platt, hvis Gifterntaaf til Mrs. Jatteway fandt Sted i sidste Uge, ansaa det for raodcligt at faa Ceremonien overstoaet før Tiden, do Brylluppet i Følge Bekjendtgjørelser skulde hove sundet Sted. Onde Tunger ipaastod, at det vor for ot mil)gaa Ubehageligheder,im ,en anden ung Dome, en Miss Wood, paastod at hove Krav paa Senatoren. Men det vor naturligvis bare Snak! Om Miss Wood virbelig havde noget ot fordre, saa har nof Mr. Platt, der er vant til at overvinde Vonfleliaheder, funden en Udvej til at læge Saarene Paa en ffæffelig Moode. Dowic i New Aork. Profeten Dowie begyndte først i Ugen sine Manøvrer i New Dork. Et Møde btev holdt i Madison Square Gar den Søndflg-^W«rnt^dM,.cher.var be-r. søzt af 14,000 Mennesker og mange blev bortvist paa Grund af Mange? paa Plads. Det var imidlertid et" meget urolig-t Publikum, for næppe var den første Nysgjerrighed tilfreds stillet, før mange forlod Salen. Do- mie prøvede at foa dem til ot blive, men uden Held. Det samme gjen'tog sig Mondag. Denne Uge vil blive brugt tit at agitere og sprede Zions Lære fra Hus til Hus. En ung Helt. To moflcrede Mænd trængte sortcdcn Morgen tid tig ind i Tetegro ff onto ret i Welch Spur, en title Station 20 Mil Øst for Butte, Mont., og truede den unge Mand, der havde Vagt, paa Li vet dersom han rørte sig, og signalise rede Jltoget at stoppe, med det For maal for Øje at plyndre Express Vognen. Den unge Mand kravlede hen til Apparatet og telegraferede til den næste Station om Foretagendet, og Jltoget kjørte som en Følge deraf forbi Welch Spur med en Hurtighed af 40 Mil i Timen. Den næste Morgen bsgov en bevæbnet Afdeling Mænd sig ud paa Jagt efter Bandit terne. Gist to Gange i 24 Timer. Miss Familton, Whitestone, N. §)., forbav sede sine Venner forleden ved at for tælle dem, at hun havde, giftet sig med to Mænd, Edward Roach og Fred Kirkman. Kirkman og Miss Famil ton ansaaes for a'i være forlovede,. men da Roach begyndte at vise hende Opmærksomhed, blev hun kølig over for Kirkman og nægtede at se ham. Efter kort Tids Forløb blev Miss Fa milton og Roach hemmeligt gift. i Samme Dag indfandt Kirkman siÆ'.rf$| og truede hende med, at dersom hun ikke indvilligede i at blive hans Ko ne straks, vilde han dræbe hende og sig setv. Hun turde ikke fortælle ham, at hun allerede var gift, og. indvilligede'i at en Præst blev hentet: med det samme. Senere traf de alleMMH tre sammen paa et Bat hvor begge Mændene paastod, at den unge Dame iH var hans Kone. Roach vil tage ,U| Skridt for at faa hans Kones Gifter maal med Kirkman erklæret ugyl*% . digt. .. -"^4$ ®55 Ufa** i *ac= :v$ V -f .M u.^ WW 1 SDeréf^ Fra Grand Biew College. indmeldt mellem 50 usædvantig mange Piger har meldt sig tit Esteraarsterminen. 5 af^ Eleverne er fra Catifonriæ og 1 frå. State af Wafhmgton. St -60 Elever, \n\n Chamberlain.