St. Paul tidende. [volume], October 23, 1903, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
HK
i,
Efc*
1K
iV
,'"v3-r
$«»
sf|S"
g^'
.M
„Perth Amboy Folkeblad", hvis
Udgivelse -har været standser nogle
Maaneder under Redaktørens, Hr.
I. P. Holms, Rejse til Danmark, er
atter begyndt at udkomme.
Danff Koloni i det nordlige Wis
consist. Mr. I. L. Larsen, en danfl
Forretningsmand i Hutchinson,
Minn., meddeler, at han i den nord
lig? Del of Wisconsin, nær Byen
Iron River,har fundet en Plads, som
han troer vil egne sig for en dansk
Koloni, og ønsker at korrespondere
med Landsmænd, som kunde Ønske at
bosætte sig der. Landet er Skov
land, nylig udløst fra „Skovkonger
nc", og kan kjøbes for $10 pr. Acre.
Iron River er en By med 2,000
Indbyggere, 40 Mil sydøst for Du
luth og berøres af 3 Jernbanelinier.
Landejeren er villig til at holde en
Det af Landet samlet for danfl Sett
ling og oil hjælp? med ct aårligt Bi
drag til Opførelse af Kirke og Fer
samlingshus. Særlig mener Hr.
Larsen, at der 'her vil være en god
Anledning for Folk med smaa Midter
til at skaffe sig er Hjem og tilbyder at
give nærmer? Underretning og skaffe
Reduktion i Billetprisen for Landsø
gere. Han anfører Navne paa 5
Landsmænd, der foruden ham selv
har kjøbt Land 'i den Egn i Som
mer.
Danske i Canada. I
Blandt Landsmænd I Amerika.
det „Boom",
som Canada i det sidste Par Aar har
oplevet, er der selvfølgelig og
saa endel danffe Deltagere. Rundt
om i de nye Kolonier, som dannes
deroppe finder mon Drntsfp, og er de
end ikke allesammen Vorherres bed
ste Børn, saa 'hører dog Flertallet til
den Art stræbsomme Fremffrids
mænd. som har givet det danske Folk
et godt Navn herovre. At ogsaa
Danffe fro andre Egne cif Amerika
følger med i Conados Forretnings
liv sees af den Mængde Navne paa
Landsmænd i Manitobas Hovedstad
Winnipegs Hotellister. Sidste Uge
traf man saaledes der Mr. D. M.
Frederiksen fra Chicago, Præsident
for Scandinavian Concidicin Land
Co., d'Hrr. Poul Svendsen. Super
intendent for Minneapolis Treshing
Machine Co., Hopkins, Minn., og C.
Rasmussen. Minneapolis. Det sto
re Minneapolis Korn og Elevator
Firma McHugh Christenson Co.,
hvis ene Indehaver, Mr. C. Chri
stenson. er danff, har en Branch i
Winnipeg og gjør en meget betydelig
Forretning der.
Danffe Bestindiwnere i New Aork.
I sidste Numer af „Kirkelig Sam
ler" meddeler Pastor R. Andersen as
Brooklyn endel interessante Oplys
ninger om danffe Vestindianere. I
New Dork City lever der mange ku
lørte, danffe Vestindianere, som det
laveste Tal nævnes ca. 600, og der
bestaar et ret talrigt kulørt „danff
'vestindiff Selskab". Af og til kom
mer farvede Landsmænd i Past. An
dersens Kirke og særlig det danffe
Flag sætter dem i Stemning. Ved
en Julegudstjeneste var en Lands
mand fra St. Dhomas i Kirke, han
er Præst for en kulørt Methodistme
nighed blandt andet fortalte han, at
naar Vest-Jndianere rejser hjemme
fra saa lægger de Dannebrog i deres
Kiste. Pastor D. E. Wisen
mann ved den kulørte „Our Redeem
er lutherske Kirke" i Washington er
fra St. Dhomas, og Pastor A. E.
Jensen ved Sr. Simons kulørte,
episcopal Kirke i Croom, Maryland,
er fra St. Dhomas. Begge gav de
Bidrag til Præsternes Kors i Krist
kirken i Kjøbenhavn. Søndag den
20. September var Pastor Jensen i
New Aork ipaa Gjennemrejse og holdt
da en Gudstjeneste for sine Lands
mænd i Vor Frelsers Kirke. Der
var, da Sagen var daarligt bekjendt
gjort, kun mødt faa men, skriver
Bastor Andersen, ffal man dømme ef
ter den Søndagsstemning ved Pastor
Jensens første danffe vestindiske
Gudstjeneste, da vil her snart dannes
en Menighed. I kirkelig Henseende
er de delt mellem Hernhut, Angliea
tier og Lutheraner, de lutherske er
jbofl i forsvindende Mindretal.
wX*
(litmwmle Seaaflee Ira waw KH'tr.) Dyrplageri og Børneplageri.
Fru Charlotte Wiehe-Bereny, den
danff-franffe Skuespillerinde, som i
Vinter skal optræde her i Amerika i
ca. 40 forffjellige Byer, of rejste fra
Cherbourg!) til New Z)ork den 3. Ok
lober og er nu i de For. Stater. Hun
er Primadonna i et Selskab paa fem
ten Skuespillere og Skuespillerinder.
Afdød Landsmand i Canada. Be
folkningen i Jarlsberg, Ont., har lidt
et bedrøveligt Tao, idet en af Kolo
niens ansete danffe Medlemmer, Mi
chael Johnson, er afgaaet ved Døden
af Tæring efter to Aars Lidelser.
Han efterlader sig Hustru, to Sønner
og en Datter, som i fuldeste Moot
har modtaget Beviser poo Syrnpothi
fra Venner og Bekjendtes Side thi
atte, der kjendte Johnson, agtede og
ærede ham for hans ærlige og oprig
tige Sind og hans bramfri Væsen.
Hjælpsomhed mod Troengende vor en
af hans flottede Egenskaber, flr'mer
„Danebrog".
Peter Mortensen,den tidligere om
talte danske Morder i Salt Loke City,
Utah, er for anden Gang bleven dømt
til Døden. Mortensen blev for et
Par Aar siden arresteret for Mordet
Paa en ung Mand, flriver „Bien".
Han fastholdt sin Uflyldighed, men
Beviserne imod ham var stærke, og
1 1
ved det første Forhør blev han sun- bcjdcdc endel men i de senere Aor har
den flytdi'g og dømt til Døden, 'so
gen blev saa appelleret til Højesteret,
hvor den forleden kom op for sluttelig
Afgjørelse. Mortensen holdt ved
denne Lejlighed en Tale, der varede
en halvanden Time, og hvori han for-,
uden at erklære fin Uskyldighed paa
ny fremhævede, at han ikke hovde
hovt et upartisk Forhør, hvorfor han
nu anraabte Højesteret om at be
ordre Forhørsret'ten tit at toge Sa
gen op tit Behandling 'paany. Hans
Bøn blev imidlertid afjTooet, og den
20. November blev Berammet som
Dagen for Dødsdommens Fuldbyr
delse. I
Følge Utahs Love hor eir
Dødsdømt Net tit at vælge mellem to
Dødsmaader —at bliver hængt eller
at blive skudt. Da Mortensen blev
dømt forrige Gong, valgte han ot bli
ve skudt, og han vil sandsynligvis
vælge det samme denne Gong.
Forlist dansk Skib. „Bien" med
deler, at en danfl Bark, „Clara", er
forlist ved Indsejlingen til Mozatlan
paa Mexicos Vestkyst, og hele Besæt
ningen er omkommet. Ifølge dan
ffe Btade var Barkffibet „Clara"
hjemmehørende paa Fanø. Skibets
Kaiptejn var A. N. Svarrer, og Styr
manden var P. H. Nielsen. Om
Navnene paa Skibets øvrige Besæt
ning kan Rederen endnu ikke give
Oplysninger. Baade Kaptejn Svar
rer og Styrmand Nielsen, henholds
vis ca. 43 og ca. 33 Aar, var gifte i
Nordby, hvor den første nu efterla
der Hustru og 5 Børn og den Sidst
nævnte Hustru 09 2 Børn. Det var
Kapt. Svarrers første Rejse med det
te Skib. Bark „Clara", der var en
stolt Sejler, var bygget as Jern i
1876, rnaalte ca. 1,000 Registertons
og var forsikret i hamborgffe Selfla
ber for ober 100,000 Kr. Den kom
nu fra Hamborg med Stykgods og
havde anløbet forffjellige Havne, før
den kastede Anker paa Mazatlans
Red. I „Bien"s Meddelelse angi
ves Mandskabets Antal til 25, i de
danffe Blade til 16. Skibet havde
krydset ude i Søen i fire, fem Dage,
da den voldsomme Storm og den en
orme Søgang gjorde det risikabelt at
løbe ind i Havnen. Da Stormen
lagde sig saa meget, at Skibets Fører
ansaa det for sikkert at løbe ind, blev
Forsøget gjort. Men ret som Bar
ken var lige ved Indløbet, brød Stor
Men løs med fornyet Styrke og ka
stede Barken ind paa et Klipperet?,
hvor den blev slaaet fuldstændig i
Stykker og sank i Løbet af et Par
Minutter, og alle de Ombordværen
de var redningsløst fortabte. Ulyk
ken saaes fra Land, og ihærdige, men
frugtesløse Forsøg blev gjort paa at
komme de Ulykkelige til Undsætning
en af Redningsmændene satte endog
saa Livet til.
7TV rn
VttliOKC
I en Artikel i sidste Numer af
,,HøjfMcMaiet" giver en donfl Da
me. der boer paa St. Croir, en Stil
dr.ng af de dansk-vestindiske Negre.*
Livskaar, og fortæller blandt o: Det,
ot Negrene er gyselige Dyrplagere,
og at de i høj Grad forsømmer deres
Smaobørn, saa at der af disse i At
deren fro 0—5 Aor dør dobbelt saa
mange der som i Danmark, fljønt
Klimaet der er meget, gunstigere.
Dyrplageriet, flriver hun, gaor her
over alle Grænser. Først er der .Træk
studens store, skorpede og blodige
Soar paa hver Side of Rygroden
over Lænden, som fremkommer ved,
oti den Mand. der tiører, stadig stik
ker dem med cit spids Stok, dels for
ot drdive dem frem, men ogsaa for ot
styre dem de kjøres nemlig uden
Tømme, blot med ct tungt Aog over
Nokken, Aaget er ved Jernkæder fæ
stet tit Stangen. Sao er der Heste
nes og Mitternes hoandstorc Soar,
hvori det grove Setetøj. som aldrig
passer, gnaver og gnaver Dog ud og
Dag ind. Og der er de smaa, forhut
lede ZCsler, som bliver tagne i Brug.
ofte førend de er rigtig udvoksede
de bliver krumryggede, hæugørede,
med utallige blod- og vandsivende
Soar, hvori Fluerne sidder i ækle Ko
ger. Stakkels, stakkels stumme Dyr!
Der hor i sin Tid været en Forening
til Dyrenes Beskyttelse, som ogsaa or-
I W» IV *41 IJIJ|UU til"
man intet hørt tit den. Mangel paa
Støtte fro Politiets og Skotens Side
hor vet foaet den tit at løbe sig træt.
Det er i det hele Utykken herude, at
man bliver saa hurtig træt og giver
op mange gode Bestræbelser har væ
ret oppe' baode den ene o den "an
den Retning, men de er ikke noaede
synderligt ud over Begyndelsen. Og
saa her kunde not ofte staa flrevet et:
„Sporene skræmme". Dog vel ikke for
vormhjærtede. energiske Mennesker,
og af disse haober vi nit at foo mange
herud derhjemme fro. Som Skolerne
itu er, cr der næppe Hoob om, ot der
vil blive slaaet til Lyd for Menne
skenes Pligter imod Dyrene, men her
ligger do cn smuk Opgave og venter
poo de donske Lærere, vi haober at foa
herud.
Men værre end Dyrplageriet er
dog Meniicfleplogeriet: den frygtelige
Mishandling og langsomme Sutten
ihjel af de smaa Børn, som titan ofte
kan blive Vidne til. Kjører man en
Tur gjcnitcm Negerbyerne, vil mon
se cn Mængde nøgne eller halvnøgne
Børn løbe om, og det, vi: de er nøgne,
er saamænd ikke saa helt galt, KtU
maet cr jo til det men disse voldsomt
udspilede Maver og alle de mange
gruopvækkende Navtebrok, man der
saar at se,-er alt andet end hyggeligt.
Og det er Mødrenes Skytd. Amme
de smaa Børn vil de ikke, og more sig
maa og ffal de for enhver Pris. Saa
faar de stakkels Børn al den usunde
Føde, og naar. Moderen om Natten
ffal ud Paa „Bambula", saa kan det
nok hænde, at hun giver Barnet en
ordentlig Dosis af den skrækkelige,
unge Rom, for at det ffal sove men
det kan da ffe, at den lille sover Rusen
ud for tidlig, og saa ligger Staklen
der og skriger sig Skavanker til. Kom
mer feta Moderen hjem med Hjærnen
forvildet af al den Vildffab, hun hat
været med til, kan det godt falde hen
de ind at tærffe Ungen, fordi den
ffraaler, og bebrejder man hende den
Adfærd, siger hun bare, at det var
nødvendigt, da den havde været uar
tig imod hende. En Kone spurgte en
anden, hvad hun dog ffulde gjøre, for
hendes Barn var saa forfærdelig uro
ligt om Natten. „Jo", sagde den
anden, „giv det lidt Rom, saadan har
jeg gjort, og jeg har altid haft Ro
om Natten." „Hvor mange Børn
har Du hast?" „18", var Svaret.
„Og lever de alle?". „Nej, kun
tre!
Til Eksempel paa, hvad man giver
sine nyfødte Børn at spise, ffal jeg
blot anføre, at en Vælling, lavet af
Majsmel- og sødet med Melasse eller
det mørke Sukker, er det almindelig
ste dernæst kommer Salep, men det
er mere,, naar he begynder at sygne
hen og har det. Negrene kalder „Me
rasena" saa titsidst dør de og fer
ub
i°m
ubf#be'
e e o
Otowge, et i\u
:r
9 n
fet £ub ober.
Et sundt og Gnt Negerbarn kan se
saa tindrende tvd med de runde,
mahognibrune %mmer og dejlige
sorte 'Øjne. Najer saa Barnet bliver
stort og, som aH Børn, kan blive
gisn stridigt, saar det Prygl, og det
gaar ikke sjælden saadan til: man bin
der Barnets Arme og Ven sammen
lignende som jeg saa hjemme paa
Landet, ttaar de slagtede Faar, og
saa stikker man en Stok ned mellem
Armene og Kroppen, for at Barnet
ikke ffal rulle rundt, og derpaa slaar
man tøs med, hvad mait i Øjeblikket
har for Haanden: eu Stok, et Stykke
Reb etter Træ, dog helst med en der
til indrettet Tingest, flettet af Okse
hud, ct frygteligt Apparat saa slaas
der, tit Manden puster og sveder, Og
saa hviler han lidt, tørrer Sveden as
Panden og tager: fat igjen, for det
maa jo gjøreT Mndigt, for at Bar
net kan foa RespM!' Mærkeligt nok,
ot Erfaringen ifflfaar belært mange
af den Stags FoHeldre cm det uhel
dige i denne OGragetsesmaade, do
Børnene meget Me i saadanne Hjem
unddrager sig Forældrenes Kontrol
og løber ud paaHgen Haand, saa
snart de ltogentiKide. kan klore sig
setv men det er let ikke at vente, at
de skat indse beifø, førend de noget
bedre faar lært a| tæmme deres eget
ustyrlige Sind. |f
Der vor eit K^ytde, nu er hun
desværre død, saU Diakonisserne kan
ikke faa hende atfjé, naar de kommer
herud og det kunde dog etters hove
næret ret inicresj|ni Jeg saa hende
de første Aar, viHtr her, humpe om
kring Paa to ko||e Ben, ffaarne af
lige over Knæet.H^Kun havde som de
fteste Negerbørn |æret plaget af nogle
smaa Orme i TWrne, og faa havde
o e e n ø o i
l'æfte dem i kogNtde Vand. Hun gjorde
da Ild Poo sin KutpMe og fik.Gry
den i Kog og stab foo det ulykkelige
Barns Ben deri Følgen blev jo, at
alt Kjødet kogte af, og Lægen moottc
skære Benstumperne af. Saa vidt
jeg hitflcr, var hun, do hun døde, i
Slutningen cif Tyverne, nær de 30
Aor, foa det er altfao længe siden det
skete men der sker stemme Ting
endnu.
i
Ja, der er mange mørke Sider ved
Livet herude, mange, mange flere
kunde fremdrages, f. Eks. om de spe
dalske, og mtin lærer det først efter
haanden ot kjende, maa ofte forfær
des, jo næsten fortvivles ved at stirre
ind deri. Men har vi Tro paa det
Godes Sejr og Guds Aands Magt til
at sprede at Mørkhed, saa maa vi jo
ikke tabe Modet etter lægge Hænderne
i Skjødet. Kan der i Overklasse-n
komme en stærkere Følelse af Pligt
og Ansvar overfor dette Fokk, og kan
der komme Memteffer herud hjemme
fra, font vil hjælpe at sprede Vankun
digheden og gjøre en Kjærlighedens
Tjeneste, faa troer vi ogsaa paa, at
der med Tiden ffal vaagne et Men
neskeliv og et Folkeliv, der staar mere
i Samklang med den herlige Natur,
end Livet nu gjør herovre.
Oberst Augustus Jacobsen, en af
Chicagos gamle Danffe, vetkjendt i
vide Kredse, døde pludselig sidste Uge
under er Ophold i Washington, hvor
til Han var rejst for at overvære Af
sløringen af Sherman Monumentet.
Oberst Javobsen var født i Mid
delfart og kom Hertil Landet som gan
ske ungt Menneske. Han bosatte sig
først i Burlington, Vt., hvorfra han
lod sig indskrive som Soldat under
Borgerkrigen, under hvilken Han del
tog i mange Træfninger cg avancere
de hurtig, blev Medlem af Generat
Shermans Stab og blev en af den
nes fortroligste Venner. Ester Kri
gen kom han til Chicago, hvor han
blev Clerk i Superior Court. Ja
cobsen kom senere i Real Estate For
retning og Havde store Interesser i
en Del Property, bl. a. paa Vestsiden
nær Humboldt Park, men trak sig til
bage fra al Forretning for ca. 15
Aar tilhage.
,^Den Danffe Pioneer" vil om no
gen Did flytte ind i sit eget Hjem i
Omaha. Bladets Udgiver, Hr. So
phus F. Neble, Har kjøbt en Bygge
grund, hvorpaa der vit blive opført
en stor Bygning for Bladet.
-f
En engelsk Politiker.
I
Englands nyere Politik Haj* Jo
scf Chamberloin været cn Forgrunds
figur. Det bar Ham, der vor Sjælen
i den Politik, som tedede tit Boer
krigen, og naar han nu cr begyndt
at falde det Handelssystem i Ryggen,
der har vundet Alders Hævd i Eng
land, Frihandelen, saa Har Han vun
det Opmærksomhed hele Verden over.
Det at han blev tvungen ud af det en
gelske. Ministerium har jo for faa vidt
tidet at sige i Øjeblikket, som det der
for flet itke er givet, at hans Anskuel
ser ikke vinder Gjeuklang i det engel
ske Folk. Der er tvært imod meget
der tyder paa, at den Agitation, han
derved har frie Hænder tit ot drive
for filte Totdanfluetser, hor fundet en
frugtbor Jordbund rundt om i de for
enede Kongeriger. Det er derfor in
gen Umulighed, at Chombertain in
den lang Tid.atter vil rykke frem i
Forgrunden, bedre rustet end nogen
sinde før til ot føre en Kamp for sin
Told- og Koloni-Potitik. Og da vil
baade Amerika og Europa vet ikke
mindst Danmark foa at mærke, at
der i Spidsen for Engtænderne staar
en Mand, der har baade Evne og
Vilje til at gjennemføre hvad han har.
sat sig for.
Josef Chombertain er født den 8de
Juli 1836. Hans Fader var en ret
velhavende Skomager i London. Jo
ses blev sat i Latinskolen, og han var
en flink og opvakt Etev. Men Bør
neftokken i Skomagerhjemmet blev
faa stor, at Faderen ikke saa Udvej
til at lade Josef studere. Han kom
kel, Fabrikant Netttefotd i Birming
ham.
Kort efter at Josef var kommen til
Birmingham, fif Onkelen Patent
paa en ny Maskine, og fljønt Knæg
tcit, kun vor sytten Aar, fik han dog
Faderen tit at stikke atte hans Spare-
penge i Patentet, mod at Joses fif
Jndftydetfe paa Udnyttelsen af dette.
Der var mange Konkurrenter, og
det purunge Mennefle' fik Brug for
sin Raadsnarhed i Kampen mod disse.
Nogle kjøbte hart ud, andre konkurre
rede han i Stykker. Utvivlsomt btev i
disse Ungdomsoor Grunden lagt til
den smarte Hensynsløshed, der stedse
har præget Chombertain som offent
tig Personlighed.
Fra sit' 17de til sit 38te Aar sled
Chamberlain ufortrødent i Forret
ningen. Først da naaede han saa vidt.
at han kunde ofre nogen Tid til Stu
deringer, især af nationaløkonomisk
Natur. Men da var han allerede
stærkt optagen af sin Bys Komunal
politik.
Han, der mere end nogen anden
indsaa Kundskabens Nytte og Betyd
ning for Fattigfolks Børn, havde agi
teret voldsomt for at faa indført
Skolepligt og gratis Undervisning i
Realfog. Han forlangte de offentlige
Bogsamlinger og Museerne aabné om
Søndagen. Han haabede derved at
kunne modarbejde den store Drikfæl-'
dighed blandt Arbejderne.
I Birmingham havde der i mange
Aar herflet en konservativ Klike, der
formerede sig selv ved Knopflydning.
Det var hæderlige og skikkelige Men
nesker, men de lod alt gaa i den
gamle Skure. Og Birmingham var
en af Englands mest usunde Byer
med evige Epidemier i de snavsede
Arbejderkvarterer.
Chamberlain fatte nu al fin unge
Energi ind paa at lufte ud i denne
By. Han begyndte med Borgerre
præsentationen og sejrede her faa
grundigt, at han i 1873 med over
vældende Flertal valgtes til Borg
mester i Byen.
Han foreslog derester, at Byen
skulde kjøbe de værste Arbejderkaser
iter og rive dem ned. Bedsteborgerne
jamrede sig. Det vilde gaa for haardt
ud over deres Penge. „Hvis I har
jeres Liv fjært," svarede Chamber
lain, „er der ingen anden Udvej, thi
vi lever jo alle sammen med Døden
som Nabo her i denne forpestede By."
Imidlertid blev Udgifterne ikke saa
(Fortsat paa Side 5).
Fra Colombia meddeles, at Negje
ringen har under Udarbejdelse eit
ny Traktat med de For. Stater om
Ret til Anlæg af en mellemameri
kansk Kanal, som vil blive fvrelagt
den colombifle Kongres. Det ven
tes, at de For. Stater intet Skridt
vit toge. tit Anlæg af Kanalen før
den nye Traktat er tilbudt dem.
Flere Penge for Flaadcn. Ftaade
minister Moody ønsker en stor Bevil
ling for Flooden v'g toti bede Kon
gressen om $100,000,000. Jsjor
vor Betøbet $79,000,000. Flere af
Flaåde-Komit6ens Medlemmer er
gunstigt stemte for Mr. Moodys
Pfoti, og det ventes at Kongresfen vit
authorisere Konstruktionen af 5 etter
6 nye Krigsskibe.
Stor Virksomhed. Det engelske
Bibelsetflab har i det forløbne Aor
hundrede udgivet i tit 180,000,000
Bibler. Disse er trykt i 400 for
fljellige Sprog. Udgifterne ved det
te kolossale Arbejde er naturligvis
enorme. Saatedes kostede det $50.
000 at oversætte Bibelen tit det kine
siske Sprog. 6,000,000 Bibeter btev
sendt ud sidste Aar af disse solgte
50 Kolportører omtrent 1,830,000.
1
Det kunde i denne Forbindelse!
være interessant at se, hvem denne
Mand er og følge hans Karriere.
Et nyt Luftskib. Dr. August
Greth, en Son Francisco Videnflabs
mand, har bygget et Luftskib, der
tilsyneladende overgaar hvad der Hid
til er produceret i den Retning. I
to Tinter holdt han det gaaende i
Luften, og var istand tit at navigere
sin Maskine. Ved at lukke for me
get Gas ud, dalede han imidlertid
ned i Hovbugten, men hverken han
etter Maskinen tog nogen Skade.
Greths Vatton kan holde 50,000 Fod
Gas og har en Bæreevne af 2,000
Pund.
Anføreren for Banden fanget. An
føreren for den Bande, der i længere
Tid hor forvoldt N. P. Jernbane
kompagniet en hel Del Ubehagelig
heder ved at true med at sprænge
Togene i Luften ved Dynomit, der
som ikke en betydelig Sum Penge
btev dent udbetalt, er, mener Kom
pagniets Embedsmænd, bleven fon
get i Montana. Den Anflagede,
Grovette er vel kjendt i Helena, hvor
han har et meget doorligt Rygte.
Alle Tegn tyder paa, at den rigtige
Mand er paagreben.
Ny Jernbane i Alaska. En ny
Jernbane vil blive bygget i Alafla.
Den vil gaa fra Seward, paa den
sydlige Kyst, Nord tit Tatiana Flo
den, omtrent 420 Mit, og vil aabne
den centrale Del af Territoriet for
daglig Samfærdsel med Itdverdenen.
Banen bliver bygget saa hurtigt som
Omstændighederne tillader. Ca. 125
Mil af Skinner bliver lagt om Aa
ret: Der er gjort Forberedelser til
at bygge et Fyrtaarn i Sewords
Havn, og Post Departementet har
aabnet et Postkontor der.
Ny Opdagelse. To Søstre, Mrs.
Lewis og Mrs. Gibson, har ved deres
Ihærdighed gjort et Fund, der vil
have almindelig Interesse. Langt
inde i Arabiens Ørken, i et gammelt
Kloster, har de opdaget hvad der
uden Tvivl er de ældste bibelffe Ma
nuskripter. Disse indeholder de fire
Evangelier og antages at være affat
tet omtrent 100 Aar efter Korsfæstel
sen. Stedet hvor de blev funden var
paa den romerske Kejser Justinians
Tid en Fæstning, men nu er der kun
Ruiner tilbage. Manuskripterne
selv har en interessant Historie. En
Munk, der vilde skrive en Afhandling
om „Hellige Kvinder", havde tildels
udviflet den oprindelige Haand
flrist for at faa Plads for sine egne
Produktioner paa Pergamentet, men
ved at lade Luften og Lyset virke paa
de gamle Skrifter, kom de originale
Optegnelser efterhaanden frem igjen.
Manuskripterne er bleven fowgrafe
rede. Universitetet i Heidelberg har
afveget fra ældgamle Traditioner,
idet det har tildelt Mrs. Lewis og
Mrs. Mbson Doktorgroden..^^^
Med Post og Celtgraf.
(Hllcvegnc fra.)
Bed et Jernbanesammenstød i
Virginia, nær Keysvilte, blev fire
Mand øjeblikkelig dræbt, og mange
fik større eller mindre Beskadigelser.
Hungersnød i Sv-rigc. Hoards
Snestorme i det nordlige Sverige har
begravet Byggen der var spredt ud
for at tørres, og en skarp Frost hor
i høj Grad fladet Kartoffelavlen. I
mange Dele af Norrlond, Jemtlond,
Vesterbotten og Norrbotten er Sneen
tre Fod dyb. Stilladserne paa hvil
fe Kornet vor spredt ud for at tørres
er blæst om, og Kornet begravet. Au
tihoriteterne paa Landbrugets Om
raade spaor, at setv om der ikke bli
ver nogen virkelig Hungersnød, vil
dog Formodet af Føde og Foder bli
ve meget ringe.
Senator Platt, hvis Gifterntaaf til
Mrs. Jatteway fandt Sted i sidste
Uge, ansaa det for raodcligt at faa
Ceremonien overstoaet før Tiden, do
Brylluppet i Følge Bekjendtgjørelser
skulde hove sundet Sted. Onde
Tunger ipaastod, at det vor for ot
mil)gaa Ubehageligheder,im ,en anden
ung Dome, en Miss Wood, paastod
at hove Krav paa Senatoren. Men
det vor naturligvis bare Snak! Om
Miss Wood virbelig havde noget ot
fordre, saa har nof Mr. Platt, der er
vant til at overvinde Vonfleliaheder,
funden en Udvej til at læge Saarene
Paa en ffæffelig Moode.
Dowic i New Aork. Profeten
Dowie begyndte først i Ugen sine
Manøvrer i New Dork. Et Møde
btev holdt i Madison Square Gar
den Søndflg-^W«rnt^dM,.cher.var be-r.
søzt af 14,000 Mennesker og mange
blev bortvist paa Grund af Mange?
paa Plads. Det var imidlertid et"
meget urolig-t Publikum, for næppe
var den første Nysgjerrighed tilfreds
stillet, før mange forlod Salen. Do-
mie prøvede at foa dem til ot blive,
men uden Held. Det samme gjen'tog
sig Mondag. Denne Uge vil blive
brugt tit at agitere og sprede Zions
Lære fra Hus til Hus.
En ung Helt. To moflcrede
Mænd trængte sortcdcn Morgen tid
tig ind i Tetegro ff onto ret i Welch
Spur, en title Station 20 Mil Øst
for Butte, Mont., og truede den
unge Mand, der havde Vagt, paa Li
vet dersom han rørte sig, og signalise
rede Jltoget at stoppe, med det For
maal for Øje at plyndre Express
Vognen. Den unge Mand kravlede
hen til Apparatet og telegraferede til
den næste Station om Foretagendet,
og Jltoget kjørte som en Følge deraf
forbi Welch Spur med en Hurtighed
af 40 Mil i Timen. Den næste
Morgen bsgov en bevæbnet Afdeling
Mænd sig ud paa Jagt efter Bandit
terne.
Gist to Gange i 24 Timer. Miss
Familton, Whitestone, N. §)., forbav
sede sine Venner forleden ved at for
tælle dem, at hun havde, giftet sig med
to Mænd, Edward Roach og Fred
Kirkman. Kirkman og Miss Famil
ton ansaaes for a'i være forlovede,.
men da Roach begyndte at vise hende
Opmærksomhed, blev hun kølig over
for Kirkman og nægtede at se ham.
Efter kort Tids Forløb blev Miss Fa
milton og Roach hemmeligt gift. i
Samme Dag indfandt Kirkman siÆ'.rf$|
og truede hende med, at dersom hun
ikke indvilligede i at blive hans Ko
ne straks, vilde han dræbe hende og
sig setv. Hun turde ikke fortælle
ham, at hun allerede var gift, og.
indvilligede'i at en Præst blev hentet:
med det samme. Senere traf de alleMMH
tre sammen paa et Bat hvor begge
Mændene paastod, at den unge Dame iH
var hans Kone. Roach vil tage ,U|
Skridt for at faa hans Kones Gifter
maal med Kirkman erklæret ugyl*% .
digt. .. -"^4$
®55
Ufa**
i *ac=
:v$
V
-f
.M
u.^
WW
1
SDeréf^
Fra Grand Biew College.
indmeldt mellem 50
usædvantig mange Piger har meldt
sig tit Esteraarsterminen. 5 af^
Eleverne er fra Catifonriæ og 1 frå.
State af Wafhmgton. St
-60 Elever, \n\n Chamberlain.