St. Paul tidende. [volume], November 06, 1903, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
vm--
/I
V-. $
S£J=J
y
1
*ar
y*
/vFz
NO. 46.
5£,
b.r~
2Sȣ*
Hietorioal Society
Mindetavle for danff Kvinde. I
San Francisco, „Old Peoples
Home" afsløredes iflg. „Bien" forle
den en Mormortonic, hvorved en of
Son Froncisco længst afdøde, men
i sin Tid afholdte og godgjørende
danske Kvinder, Mr. Charles Nel
sons Hustrus Minde hædredes paa en
smuk Maade. Det var Mrs. Nel
son, som først undfangede Tonfen
om Stiftelsens Oprettelse, og hendes
Virksomhed flyldtes det ogsoa, at den
blev til. Til Minde om Stiftelsens
Grundlægger er der i en af Væggene
i Hjemmets store Sal bleven indfatter
en Marmotiavle, med følgende In
skription:
e a N e s o n
,,Memorial"-Gudstjeneste for
Mrs. Nelson blev afholdt, og hendes
fortjenstfulde Arbejde blev omtalt i
smukke Ord. Sløret, som dækkede
Tavlen, blev trukket til Side af Mrs.
Nelsons Datterdatter, den Toårige
Metha McMahon. Handlingen
overværedes af mange af Byens Ho
noratiores.
Skrækkelig Tragedie. Vi meddel
te i forrige Uge, at en Kvinde i
Monterey, Cal., Mrs. L. Iversen,
havde dræbt sine tre Børn i et Anfald
•af Vanvid. „Bien" meddeler, at
Mrs. Iversen er danff, en Datter af
Peter Jørgensen. Familiens Hjem
var i Salinas, men hendes Mand,
der er Maskinist havde sendt Hustru
og Børn til Pacific Grove, da hun
led af Nervøsitet 'og Melankoli og
ventede, at Opholdet paa Landet vil
de virke heldigt paa hende. Mrs.
Iversen, der kun var 32 Aar, havde
her udført den skrækkelige Daad. Fa
deren fik en Mistanke om, at noget
galt var paa Færde og tog over til
Familiens Opholdssted. Ved Døren
mødte han sin Hustru og vilde hilse
paa hende paa sædvanlig Vis men
hun skød ham fra sig og sagde: „Rør
mrg ikke! Gaa ind der og se paa
dine Børn!" Det var et frygtelig
Skue, der mødte den stakkels Faders
Blik, da han 'traadte ind i det tilstø
dende Værelse. Paa forskjellige
Steder i Værelset, hvis uryddelige
Tilstand viste, at en Kamp havde
fundet Sted, fandt han de tre Børns
afsjælede Legemer Mærker paa Hal
sen -paa hver af dem røbede tydeligt,
at de var blevne kvalte. Paa den
fortvivlede Faders Spørgsmaal sva
rede Moderen kmt,at Gud havde paa»
budt hende.-at gjøre, hvad hun havde
gjort, og at hendes Børns Sjæle nu
var i Paradis. Det var aabenbart,
at den ulykkelige Moder var' sinds
forvirret, og at religiøs Fanatisme
indtog en fremragende Plads blandt
de sikse Idéer, der besad hende. Hun
tilhørte den dcckske.Menighed i Sali-
twS
-øfl var en Hrig Arbejder i Mr
Tjeneste.^ Bed den senere af
holdte" retslige Undersøgelse blevhun
da ogsaa erklæret -for sindsforvirret
v
Blandt Landsmænd i Amerika.
(littrasaitc Swaaliee Ir* waege KiUtr.)
En stor Banket til LEre for Dei
danske Brodersamfunds Overbestyrel
se afholdtes iflg. „D. Flkt.." i Oma
ha den 22. Oktober. Logerne No.
7 og 19 havde arrangeret Banketten,
i hvilken deltog ca. 200 Mennesker.
H. S. Hagernp, tidligere Redaktør
af „Nordiske Blade" og Medarbejder
ved „Ugebladet", og som nu i længe
re Tid har havt Anscettelse hos et
større Firma i Buffalo, N. Z)., er fra
1. November engageret som Medar
bejder ved „Skandinaven" i Chicago.
De dawske Baptister har nogle
kraftige Menigheder her i Landet,
hvad Medlemsantal angaar. Der er
saaledes Menigheden i Clarks Grove,
Minn., der nylig har fejret sin 40=
Aarsfest. Af større Menigheder her
i Landet kunde desuden nævnes Me
nigheden i Albert Leo, Minn., Me
nigheden i Racine, Wis., og flere.
-±/a
Capitol)
Norge paa St. Loni?ndstilliqgen.
Den norfle Regjering.hor befluitet,
at Norge bør deltage i Verdensud
stillingen i St. Louis næste Aar.
Forjog til Bevilgning vil senere
fremkomme. Alle evropæifle Stater
undtagen Schweiz bliver med.
Fru Charlotte Wiehe-Bereny hor
nu begyndt sin Tourné her i Landet.
Charles Frohmans Vaudeville The
ater i New Aork, hvor hun først op«
traadte, var propfuldt til hver Fo
restilling, og New Dork Bladene er
begejstrede over hendes Kunst.
Profcksor I. I. Westengaard, den
unge donff-omerikanffe Professor
ved Harvard Universitet, begav sig i
forrige Uge poo Rejsen til Siom,
hvor Hon, som tidligere omtolt, stol
overtoge en meget ærefuld Post som
Kongens Noodgiver i internationale
Affærer.
Et 40 Aars Jubilæum. Ten don
ske Boptistmenighed i Clarks Grove,
Minn.,fejrede sidste Moaned 40 Aors
Jubilæum med en 3 Doges Fest. Me
nighedens Forstonder, Iver Larsen
gov en historist' Redegjørelse for Me
nighedens Virksomhed, hvoraf skol
anføres følgende:
I Aaret 1863 kom nogle Bop tister
fro Noymond, Wis., og bosatte sig i
Clorks Grove. Den 11. Oktober
samme Aar blev Menigheden organi
seret med 15 Medlemmer. I Anret
1865 byggede Menigheden sit første
Kapel (Et Loghus), som var belig
gende en Mil længere nord end den
nuværende Kirke. Menigheden hav
de da et Medlemflab af 60. Aaret
1871 var den vokset til 102 Medlem
mer.. I 1873 byggede Menigheden
en ny Kirke, hvor den nuværende
staar. I. S. Lunn var Menighe
dens Forstander fra 1876—1884.
Ved denne Tid blev Kirken betyde
ligt udvidet, da den var for lille.
Aaret 1894 byggede Menigheden sin
nuværende Kirke, som har kostet om
kring $3,000. Den 14. Juni 1892
blev Iver Larsen fra Minneapolis
valgt til Forstander, hvilket han end
nu er. Menigheden talte 254 Med
lemmer ved I. Larsens Ankomst, og
nu tæller den 359. Tre af de Med
lemmer, der var med til at stifte Me
nigheden for 40 Aar siden, deltog i
Jubilæet.
Carl Rohl-Smiths Mnde hædre
-des, font nævnt i sidste Nu nier paa
Affløringsdagcn f6r Sherman Sta
tuen ved ert lille Fest ved hans Grav
paa Kjøbenhavns vestre Kirkegaard.
Efter Anmodning fra Udenrigsmi
nister Hay nedlagde den amerikanske
Minister Mr. Laurits S.. Swenson
paa Komitéen for Sherman-Monu
mentets Vegne en overordenlig
pragtfuld og meget stor Palmedeko
ration paa Carl Rohl-Smiths Grav
sted. Til Palmedekvrationen vor
bundet lange, brede Silkebaand i
danske og amerikanske Favver med
følgende Inskription: „Grateful
tribute from Sherman Statue Com
mission and others. October 15th,
1903."
Gesandten havde havt den smukke
Tanke at indbyde foruden den
amerikanske Konsul Mr. Raymond
Frazier Professor Stephan Sin
ding og General Christensen til at
være til Stede ved denne Lejlighed.
Vaade Prof. Sinding og General
Christensen var intime Venner af
Carl Kohl-Smith. General Chri
stensen var endog i Familie med ham.
Zdet Mr. Laurits S. Swenson ned
lagde Dekorationen paa Graven, ud
talte Gesandten nogle smukke Minde
ord over den afdøde danske Billedhug
'ger, hvorefter han rettede en særlig
Tak til Professor Sinding, der hav
de stillet sin kostbare Tid og sit store
Talent til Disposition, for at'hans
ofdøbe. Vens Værk kunder blive fuld
ført/LProfessor Sinding holdt der?
paa en lille Tale, der sluttede med en
særlig Tak til den mnerikonfle Ge
sandfc, og endelig udtcklte" Genera?
Island.
Nordmænd før og nu.
Den norfle Digter Wilhelm Krag,
der fornylig gjorde en Jslandsrejse,
flriver i et Brev til „Morgenbladet",
ot som Hon kom sejlende ind i Fjor
den Seydisfjørdur og fik det første
Glimt af Island, blev han forbciivfet
over, hvor fremmedartet Landet saa
ud, og, flriver han, „min Forbavselse
steg, jo længere vi kom ind i Fjorden.
Thi Fjeldene her stejle Bosaltklip
Per, der render sin. ffarpe Væg bar
dus ned i Søen er byggede paa
en ganske anden Maade end vore
Fjeldsiderne er delte i lange Belter,
der ligger w nubret ovenpaa hinan
den, men disse vandrette Belter be
staor igjen af lutter lodrette Basalt
søjler. Hist cg her afbryder svære
Skred den ensformige Orden men
disse Skred er heller ikke det mægtige
Hulter til Bulter af Kampesten som
i Norge, nej, de ser iolfold
paa Frastand.— ud som velragede
Singelhange. Skrænterne dækkes
af tyndt Græs og Mos det hele vil
de ligne Højfjeldets Notur, hvis der
havde været lidt mere uryddigt
med Dværgbirkkrot og lyse Rullesten
spredt udover det Grønne men
nu, da dette ganske mangler, er det
ikke let at finde Lighedspunkterne
med Norge.
Og det vor dog netop hid til denne
Fjord, Bjolfr kom og rejste Højsæ
desstøtterne poo Goorden Fjørdr,
fordi Hon fyntes, at dette lignede
faomeget Sandet, han kom fra. End
nu viser Islænderne hans Gaard
den staar der den Dag idag som for
tnyen Aar siden Menneskene lever sit
Liv der omtrent paa samme Maade
nu som da,—indenfor de svære Væg
ge af Græstorv og utilhuggen Sten.
Ret udenfor Gaarden findes en mæg
tig Køkkenmødding,, som har været
undersøgt uden Resultats og ret bag
Fjørdr hæver sig et vældigt Fjeld,
som hedder Fjolfr efter den første
Landnamsmand.
De nye norfle Landnamsmænd,
som i den sidste Tid har sat sig fast i
Seydisfjørdr, er næsten alle fra
Mandal vg Stavanger. Her har det
betydelige Firma Wathne fra Man
dal sine Boder og Brygger ved
Bybroen har taknemlige Islændere
rejst et smukt Monument over Fir
maets Stifter, der døde for et Par
Aor siden, saa man kan forstaa, at
disse Landnamsmænd ikke vanslægter
fra deres Fædre. Her er norfle Fi
skerforretninger og Kjøbmandsboder,
her er bet eneste Garveri paa Island,
som ogsoa drives' af en Nordmand,
ro, her er endog en norfl Forlags
boghandler, der hor forlagt flere af
de mærkeligste islandske Digtsamlin
ger, udstyret dem meget smukt og
trykt dem i et Par Tiisen Eksempla
rer, 'og mærkværdig nok skal Man
den ikke have- tabt paa Forretningen
tvertimod!
Tænk, var vi der, vi arme norfle
Lyrikere!
Hvordan stiller nu Islænderne sig.
det store og hele taget til disse nye,
norfle Landnamsmænd?- Ser man
med Tilfredshed paa, at norfl Kapi
tal kommer ind i Landet, eller bekla
ger man, at disse Fremmede Hener
saa mange Penge i deres, paa samme
Maade, som vi beklager at saa mange
af vort Lands naturlige Herligheder
gaar over paa engelske Hænder?
Ester «at have rejst rundt hele Øen
og truffet sammen med en Mængde1
af dens bedste Folk, er det mit. be
stemte Indtryk, at Nordmænd som
Nation betragtet omfattes med den
alterstørste Sympathi, ja, at man
endog afiser dem halvvejs som
Landsmænd. Men samtidig gjør
den stække nationale Strømning, som
netop mi er fremtrædende, ar Islæn
dernes første og nærmeste Maak er
Landets økonomiske Frigjørelse fra
det fremmede Herrehømmé,7 og her
gjælder naturligvis samme Lov far
Nordmænd,sonv kommer op om Som
meren og tjener sine Penge,.. men
reiser hjem igjen om Høsten/ En
anden Ting er Jet med dem.som slaar
sig. fast ned Paa Island, som „rejser
Højsædestøtterne" .der og føler sin
somHs^det^.^Et^ Eksempel Ma
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN 6. NOVEMBER 1903.
er den ovenomtalte Konsul Wathne,
der i Vers og Prosa og Omtale
fremhæves som Den bedste af alle is
landfle Patrioter, en Mand, som an
vendte alle siné mange Evner og
Kundflaber til jsit nye Fædrelands
Gavn. 'i
Nordmændene har meget at lære
dem baade som Fiflere, Jordbrugere
og i anden praktifl Bedrift Landenes
Natur og Næringsveje er-jo saa tem
melig ens, at Livsvilkaarene bliver
nogenlunde de samme. Det er saa
ledes ganske betegnende, at islandfle
Bønder rejser til norfle Landbrugs
Koler for at uddanne sig. De
méNer, at den Lærdom, de der foor,
er mere praktifl for den Gjerning,
de skol optage hjemme, end den, de
kunde fao, om.de rejste andetsteds
hen.
Et ganfle talende Bevis for Is
lændernes Følelser H:, hvad et Med
lem af Althinget, firfdlte mig:
der er for Øjeblikket tinder Overvej
else at opmuntre en Masseindvan
dring til Island fra Norge og fra
Finland. Man/ siger som saa: der
rejser Titusen Pag Titusen fra Norge
til Amerika, htidr Forholdene er i
den Grad fremmede, og hvor den
Uheldige ganfle forsvinder i Vrimme
len. Hvorfor do heller ikke rejse
hid, hvor en dygtig Mand kan flabe
sig baade rigeligt Udkomme og et ag
tet Natrft i et Land, hvor der boer
Frænder o-g Venner, og hvis Natur
ligner Hjemmets: Man har da
tænkt at lette Indvandringen ved at
tilbyde fri Overrejse, overmaade bil
lig Jord og billige Laan til Husbyg
ntng og Redflobskjøb. Ved paa den
ne Maade at binde Folk saa meget
som muligt til. Mandet, vilde rmin
forføre at "hoSe^ pW^t^f^
saaledes at Landet kunde faa godt af
deres Arbejde og deres Indsigt."
Skarlagensfebers Opftaaen mener
en amerikanfl Læge at kunne sætte i
Forbindelse med Nydelsen af Ko
mælk, idet han poaviser, ot Skarla
gensfeber forekommer i alle de Lan
de) i hvilke Komælk er et udbred:
Næringsmiddel, navnlig for Børn,
medens Sygdommen flet ikke findes,
hvor Komælk ikke nydes og Børnene
faar Bryst.
I en Fortegnelse over 319 Lande
og Byeq hvor Skarlagensfeber op
træder -epidemisk, mangler Kina og
Japan, i hvilke Lande Komælk ikke
anvendes som Næringsmiddel for
Børn. I Indien nydes ganfle vist
Komælk, men ikke af Børn, da de
ligesom i Javan faar Bryst tit 3—4
Aars Alderen, ja ofte indtil det 6.
Aar. I Indien forekommer Skar
lagensfeberen da ogsaa kun yderst
sjældent eller flet ikke.- Lande, hvis
Befolkning kun nyder Wsels- og Ge
demælk, iør ligeledes fri for Sygdom
men. Vedkommende Læge er kom
mdn ind paa disse Undersøgelser ved
de Tilfælde af Skarlagensfeber, .dér
af Læger er Henførte til mulig smit
tet Mælk. Han synes ot være af den
Mening, at Skarlagensfeber egentfig
er en Sygdom, der ligesom Mund
og Klovesyge og Tuberkulose kan
overføres med Komælk.
Den danske Ungdomsforening i
Seattle, Wash., hvis Stiftelse vi om
talte sidste Uge, har iflg. „Wash. P."
lejet et hyggeligt 10 Værelses Hus
for et længere Tidsrum til Brug for
Medlemmer og Vært. Den nye Lej
lighed fluide indvies Lørdag Aften
den 31 Oktober med Taler, Musik og
Sang. Foreningen tegner til at
blive en rigtig Faktor i at samle de
Danske i Byen. Den har allerede
udvalgt en Komité til at skaffe Li
teratur og Bøger, og en anden Ko
mité er udvalgt til at arrangere en
DillettantforestMng samt en staaen
de Komité til ugentlige.Aftenunder
holdninger.
Cakfornia og Arizona.
Chicago Great Western Banen vil
scelge Billetter fra 15. Septem&er til
30. November inclusive til Punkter i
ovennævnte Stater med en Reduktion
af $15 fro' de soedvanlige, Takster.
Hvis De tænker P00 at rejse, vil det
lønne sig at forespørge L. C. Raines,
Valgene.
I Tirsdags afholdtes Stats- og
tildels Lokalvalg i 11 Stater. Blandt
disse var Udfaldet af Byvalget i New
Aork imødeset med største Spænding.
Det var her Tammany Organisation
nen, der stod overfor en Fusion af de
andre Partier. Tammanys Kandidat
for Mayor var George B. McClel
lan, medens nuværende Mayor Seth
Low tiår Fusionisternes Moyor-Kon
didot. Resultatet blev, at McClel
lan valgtes med et Flertal as 61,414
Stemmer. Skjønt dette er en ren
demokratisk Sejr, er det bog et
Spørgsmaal om den,-som det er
spaaet, vil faa nogen større Betyd
ning paa Udfaldet cif Nationalvalget
næste Aar. De Volgfpørgsmoal,
der vor oppe, var nemlig af helt ud
lokal Natur, men selvfølgelig var
Tammanys Sejr dog en uvelkommen
Overraskelse for Republikanerne.
Resultatet af Valgene i de andre
Stater foreligger ikke fuldstændigt i
det Øjeblik dette flrives. Følgende
Tal er dog fremkomne:
I O i o har Republikanerne
valgt Myron T. Herrick med et
Flertal af 100,000 Stemmer over
Mayot ,Tom L. Johnfon af Cleve
land. f^Senator Mark Hanna er sik
ker paa^Gjenvalg til Forbundsseno
tet, idet der vil blive et famlet Le
gislator flertal af 75 Stemmer for
ham.
e n n s y v a n i a a v a
republikansk Statsticket med et Fler
tal af over 150,000 Stemmer.
I o w a a e n v o u v e n ø
hgns^Uertal er
anflaaet til ca. 60,000, og de andre
republikanfle Kandidater for Stats
embeder har faaet tilnærmelsesvis
samme Stemmetal. Legislature
vil faa omtrent samme Sammensæt
ning font før, 122 Republikanere og
28 Demokrater.
K e n u k y a e n v a e
mokraten Beckham for Guvernør med
et Stemmeflertal af 15,000. Valget
i Kentucky var ledsaget af talrige
Uregelmæssigheder, Valgsnyderier,
Slagsmaal og Drab.
a s s a u s e s v a e e
publikansk Guvernør, John L. Bates
(gjenvalgt), og Legislature staar
omtrent uforandret fra sidste Aar.
Fra Marylond er endnu
ingen sikre Efterretninger fremkom
met, men der er Udsigt til, at Demo
kraternes Guvernør-Kandidot, Ed
win Warfield, har sejret.
I N e o e s e y e e v a
Flertal af Republikanere i Stats
Legislatures saaledes at Senaiet vil
bestaa af 14 Republikanere og 7 De
mokrater. Huset af 36 Rep. og 24
Dem.
N e a s k o a v a e e e n
republikanfle Stotsticket med et Fler
tal ikke under 10,000 Stemmer.
Philadelphia har valgt komplet re
publikanfl Byticket. Flere af Kan
didaterne har é, Flertal af 100,000
Stemmer.
Skolesedler.
Undskyld, Frøken, at Laura ikke
var i Skole i Gaar. Jeg var Hospi
ta-let hos en-Familie som døde Kl. 2.
Dagmors Udeblivelse fro Skole i
Gaar var en tyk Hals.
Frøken bedes at flytte Marie fra
den, hun sidder hos, da hun hor Utøj.
Jgaor da min Kone kom hjem fra
Byen, var chun igjen fuld. Jensen.
Jeg beder Frøken vcere naadig mod
Theodora, do vores Uhr vox bleven
meget forsagt.
Ml De være soo venlig ot lode So
fus gaa ned i Gaarden vis det skulde
ske lidt Tit Da han har en stærk Dere.
Sofus Moder.
-Hum „Og hvad vilde Du hove
vcerAuden fuin Medgist?2
*x 7
med Post eg Ctltgraf.
(nilcveottt
25 brcrndt tildøde i 20 Minutter.
En Ildebrand, der udbrød i en Te
nement Bygning i New Aork Søn
dag Morgen, kostede 25 Mennesker
Livet og ødelagde Ejendom til eri
Værdi af $7,000. I 20 Minutter
var man Herre over Ilden. De
Døde er alle Italienere.
Cubas Kongres aobnedes i Mon
dags af Præsident Pafma. Præsi
denten fremhæver, at Udsigterne
for Republikens Fremtid er meget
lyse at der er godt Haab for en
gunstig Hondelstroktot med de Fore
nede Staler, at de europæiske Magter
er venlig sindet)og a't Londets Ind
tægter overstiger Udgifterne.
Mlvrkeligt clcltr'ifl Fænomen. Et
mærkeligt elektrifl Fænomen blev
iagttaget sidste Uge. Fra New Aork
og Paris kommer Meddelelse om at
Telegrafforbindelfer baade her og i
Evropa har været udsatte for For
sinkelser og Afbrydelser begrun
det paa Forstyrrelser i de elektriske
Strømninger. En Rapport gaar ud
paa, at en uhyre elektrifl Bølge pas
serede gjennem Jorden, der lammede
Styrken c^f den elektriske Strøm i
Telegraf- og Telefon Traadene. I
Nordvesten var Fænomenet ledsaget
af prægtige Blus af Nordlys.
Prof. Mommsen død. Den store
tyfle Historiker, Prof.. Theodor
Mommsen er død, 86 Aar gammel.
I ham taber Tyskland en af de man
ge lærde Mcend, der har tinoret tysk
Filosofi og tyfle Granskning«: Ver
den over. Hans bedst kjendte Ar
bejde er „Roms Historie", der staar
uden Lige, hvad sund Dømmekraft
og ægte historisk Videnflab angaar.
I mange Henseender afviger Prof.
Mommsen fra andre berømte Histo
rikere, men hans Filosofi er altid
slaaende og overbevisende. Han ar
bejdede lige til det sidste, og paa hans
Skrivebord ligger det ufuldendte Ma
nuskript af hans „Romerske Kejseres
Liv". Jolt udgav han 35 store Vær
ter paa Historiens Omraode,m--n sine
dybeste Studier helligede han Rom.
Mommsen var født dansk Underfoot,
hans Fødested var Garding, Sles
vig.
Mrs. Booth-Tucker død. Sjæl
den indtræffer der et Dødsfald, hvor
den almindelige Deltagelse er bleven
saa tydeligt lagt for Dagen som ved
Mrs. Booth-Tuckers Begravelse for
leden i^!ew Aork. Tusinder vor
mødt frem i Carnegie Hall for at vi
se deres Agtelse for den Afdøde, deres
Sympathi for de efterlevende Slægt
ninge og sidst, men ikke mindst, Aner
fjendeisen af den Afdødes Arbejde.
Faa Kvinder har udført et Arbejde
font Mrs. Tucker, og faa kunde far
ligere undværes. Hendes Død var
en Følge of et Jernbanesammenstød i
Nærheden af Kanfas City, Mo., hvor,
fvntiett hende, flere ond te af Salva
tion Army tilsatte Livet. Hun kom fra
en Tur til Hærens Landbrugskoloni
i Umity, Col., og Koloniens Fol '1.-.
der som ledsagede hende, omkom lige
ledes.
Ny Tripple Miance. Kejser Ni
cholas' Brev til Præs_ Loubet og
Grev Lomsdorff's Besøg Parts har
sot alle Slogs^ vilde Rygter i Om
'løb. Sparsagen for den russiske
Udenrigsministers Rejse til den fron
fle Hovedstod menes, og maafle med
Rette, at have tit Hensigt at berolige
Franskmændenes Følelser overfor
den russifl-fronfle Allionce, der fore
kommer monge som temmelig ensi
dig, med Fordelen poo Ruslands
Side. En anden Grund, der angives
for det politiske Besøg, er at modar
bejde et fronfl-itolienfl-engelfl For
bund, med de Forenede Stater
„Silent Partner". De- gjensidige
Besøg af Kong Edtoord, Præsident
Loubet. og Kong Victor Emmonuel
kunne maafle udtydes i den Reffting,
og en.saadan Forening vilde nawr
ligvis været alt andet end behagelig
for Rusland. Fmidlfrtid siges der at
|?VfWi^r^"v-i
V» -, "«•', *. i-
fra.)
Stor Jernbaneulykke. Et Pasfa
gerteg og et Fragttog stødte sammen
ti Nærheden af Indianapolis i Lør
dags. 15 Personer blev dræbt ogå
otier 50 fik større eller mindre 93en
fladigelser. Passagertoget var el
@fstratog[3g &e^ fteste of Pas^
ne var Studenter ved Purdue Uni^
versitetet paa Vejen til Indianapolis
for at overvære den aarltge Football]
Kamp mellem Purdue og Jndiano]
State Universitet.
s
Trettende Aarg.
"i
v$i-•::
1"
-K^
'-H
.: .-A
-S
I
Sanford B. Dole, hidtil (Guvernør
for Hawaii, er of Præsident Roose
velt udnævnt til U. S. Distrikts
dommer paa Øerne i Stedet for af
døde Dommer Morris M. Estee, og
til Guvernør i Doles Sted er ud
nævnt George R. Carter, hidtil Sek
retær for Øerne. Udnævnelsen vil
blive sendt til Senatet for Godkje::
delse soosnart Kongressen samles.
Dowie rejser hjem. Sidste Søn-^
dag var Dowies sidste Dog i New
Nork. Han vil selv forblive nogle
Doge, men hans Flok rejste ^:n i
Mondags. For Dowie hor dette
Felttog været et fompret Nederlag.
Ikke ajene har han ikfe opnoaet pc
l'itiri Resultater, men dn hor betyde
ligt svækket hans Anseelse, selv in
denfor h'ans egne Kredse.
Ildebrand i Vatikanet, ^ed
8 Tiden i Søndags Aftes op
stod der Ildebrand i el af Vari
kanets Værelser, og i et Par Minut
ter spredte Ilden sig til andre Væ
relser. En uhyre Menneskemasse
samlede sig paa Brandstedet og ikke
siden Leo 13's Død hor der hersket
saa megen Ophidselse i Rom. ?slden
var imidlertid snart under Kontrol,
og Skaden var forholdsvis ringe.
SA
i
Panama erklærer fig fri. Pana-1
ma har erklæret sig fri for (Solum
bios Overherredømme. De eolumbi
ske Generaler Tovar og Amoya er
arresterede i Panama i Republikens
Navn. Soldaterne understøtter Be
vægelsen. Ingen Blodsudgydelse
har fundet Sted, og Revolutionen sy
nes at være fuldstændig. Colum
bias Forkastelse af den amerikanske^
Kanaltraktat menes at være Hoved
grunden for Bevægelsen.
$168,085,770 for Postvæsnet.
Postmester General Payne har fuld
endt sin Rapport til Kongressen og
anflaar Post Departement eis Ud
gifter for det kommende Aor til oven
nævnte ©imt, Det største enkelte
Beløb indbefattet er 39,638,000, der
betales Jernbanerne for at trans
portere Posten. Postmestrenes sam
lede Løn udgjør $24,600,000, hoil
ket er foruden den Godtgjørelse, der
udbetales dem for Kontorhjælp.
Uhyggelig Tildragelse. Ved en
Begravelse i Nærheden af Concord,
N. C., forleden, flete en uhyggelig
Tildragelse. I Vognen, det' kjørte
Liget, sad fire af dx nærmeste Slægt
ntnge af den Afdøde. Ved en Jern«
baneovérkjørsel blev pludselig Heste
ne bange for et Tog, der nærmede*
sig i fuld Fort, og inden Lokomotiv
føreren kunde faa Toget standset, vor
dette stødt imod Ligvognen. Kisten
blev revet op og Liget, tilligemed de
der sod i Vognen, blev slynget langt
bort. Alle der kjørte i Vognen blev
dræbte paa Stedet.
Indianerne paa Krigsstien. She
riff W. H. Miller af Weston Co.,
Wyoming, vg en af hans Assisten
ter év død som Følge af et Sommen
stød med en Bonde Sioux Indianere.
Rødhuderne kom fro Pine Ridge og
Rosebud i Syd Dakota og var kom
met til Wyoming for Vildt. She*
somj-riffen beskyldte dem for. at overtræde
Statens Jagtlove og forsøgte at arre
stere Lederne. Indianerne oobnede
Ild og dronte Sheriffen og en ottdett
Mand. Ophidselsen er stor blandt
Befolkningen, og Indianerne
skMdsomt trukket sig tilbage til Bod
Landets. Pak., hvor de fyrfølsetzM \n\n In Memory of
Founder of Old People's Home
Incorporated May 22, 1871
Re-incorporated May 4, 1878.
Christensen awAlesNMMOrd om. Ge-
(Successor to "heiriidal", Established 1891.)
Tammany sejrer i New Aork.
Fra Neto Aork State meldes, ot
der er valgt republikanfle Mayorer
i 9 Byer, nemlig Syracuse, Rome
Elmira, Plottsburg, Rochester, Al
bany, Binghampton, Watertown og
Oneida. I Oswega, Utico, Schenec
tady, Troy og Amsterdam valgtes
demokratifle Mayorer.
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.