OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, November 06, 1903, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1903-11-06/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

1
i "r~
g
KM
St. Paul tide**
(tidligere fjeimdal.)
Udkommer hver fredag.
Sendes portofrit i de Forenede Stater
og Canada
1 Nar $1-00
6 Maaneder 50
1 Aar til Europa $1.50
Betaling erlcrggcs i Forskud.
Vtoohretc.
for Bladet sendes bedst i Money
Gniers eller Drafts, betalbare til „Et.
Paul Tidende".
?!l!e Breve, Indsendelser, m. m-, til Bla
dets Kontor adresseres til
"St. Paul tltltiitic",
Der synes at bære en Stemning
»tzpe i Oppositionens Rækker for ni
udse Charles A. Towne, tidligere
Kongresmand for Minnesota og for
nogle fon Uger ved en demokratisk
Guvernørs Naade Forbundssenator
for samme Stot, til Præsident-Kan
didat ved næste Aars Valg. Det vil
de sikkert ingen daarlig Jd6 være:
Thowne liar prøvet alle mulige Par
tier i Oppositionen og er derfor kjendt
med dem alle uden egenlig at tilhøre
noget af dem. At bliver en New
Aork Tammany Præsident-Kandidat
vilde blive en smuk Afslutning paa en
saa varierende Karriere i Politik som
Townes.
Rygter om hvem der ffal kom me. i
Betragtning ved Uddelingen af dette
Aars Nobel-Præmier begynder alle
rebe at svirre giennem Luften det
fortælles, at Marconi er foreslaaet
for Præmien i Fysik, hvad han sikkert
har gjort sig fortjent til. Men el
lers er der Stemning for, at de skan
dinaviske Lande iaar for første Gang
ffal komme i Betragtning. Der ta
les saaledes om, at det vil blive
Bjørnson og Ibsen, der vil komme ril
at dele den literære Præmie, om der
end fra engelsk Side -gjøres Fordring
paa, at Swinburne ffulde belønnes.
Den svenske Kemiker Arrhenius kan
vente at saa den Pris, der er udsat
for hans Fag, medens den danfle Vi
denffabsmond Professor Finsen, Op
dageren af Lyskuren, ventes at saa i
det mindste en Del af den medicin
ske Præmie.
Der er en Periode i den menneske
lige Udvikling, som man har gibet
det mindre skjønne -Navn „Lømmel
•-alderen" eller „Labansalderen". Det
er den mindst tiltalende i et Menne
ffes Lio. Der er ikke rigtig Styr
paa Lemnierne Glæden giver sig tld^
flag i Form af en ganffe vist ikke
tilsigtet Raahed med Skraal og
©frig og en for Omgivelserne alt an
det end behagelig Ubændighed og
Støjen. Det er som om Livskraf
ten og Livsglæden vil have Luft,men
er for lidet under Kontrol til at den
kan faa den rette Form. Den vær
ftø Laban kan godt sidde inde med ud
mærkede Evner og med Tiden blive
et særdeles hyggeligt Menneske i dag
lig Omgang. Som det gaar med
Individet, saaledes ogsaa med Na
tienerne. Det bar ikke at bente, at
en saa ung Nation som Amerikanerne
skulde undgaa at faa sin Rem af Hu
den. Der er, ttaar Amerikanerne ffal
Habe nogen Art Fornøjelse, et tyde
ligt Præg af Labansalderen, som de
font Nation ikke er kommet ud over
endnu. Man mærker det bedst paa
deres nationale Festdage f. Eks. er
den store Frihedsdag blevet et Ord
sprog for hele Verden ved dens tttaa
lelige Støj der er den nys oberstaae
de „Holloween", hvor Ungdommen
sætter en særlig 3Ere i at giøre alle
Labansstreger, de kan oberkomme, og
det. med de Voksnes Bifald. Deres
Sport er for en stor Del præget der
af, saaledes Fodboldspillet, der i sit
hele Væsen er et Slags fordækt
Slogsmaal, men som Amerikanerne
kan blive helt sindssvage af Begejst
ring over. Det er rimeligt, at Na
tronen i Tidens Løb kommer ober
disse Umoder, men det burde ikke bæ
te helt ude -af sin Plads at henlede
vore Landsmænds Opmærksomhed
paa, at det tager sig ilde ud at op
tage den Slags Ting blandt sine
-Sædvaner, naar man lader sig adop
tere.
Det er altid faa, at ttaar ett Sag
11 af opsigtvækkende Natur kommer for
J:V Lyset, er der Tilbøjelighed til at
A overdrive den. Dette synes i høj
1 ^Grod at have været Tilfældet med de
D. H-Meddelelser om Bedragerier under
U. S. Landdepartement, som bi om
talte i forrige Uge. Der er ingen
font helst Tvivl om, at der er he
gaaet Uregelmæssigheder af endog ret
betydelig: Omfang: NM ifølge en af
Indenrigsdepartementet udstedt Er-
klæring er der flet ikke Tale om, at
de beløber sig til Millioner af Acres
oy Dollars, og Sagen faar o saa et
noget andet Udseende tied, at det ikke
er lykkedes de Mænd, der havde til
sigtet Bedragerierne, at fan Skj^de
paa mere end forholdsvis ubetydeligt
Areal. Det erklæres desuden, at
det flet ikke er i Departementet at Be
dragerne findes, og at ingen Sena
turer eller -Højere Embedsmænd er
indviklede. Lad os haabe, at denne
Forklaring passer der er saavist ttof
Raaddenflab i andre Departementer
under Regjeringen at gjøre Rede for.
Kejser Vilhelm af Tyskland, der al
tid er rede til at føre Krig mod ett
eller anden, og som har et specielt
godt Øie til Socialisterne, har lagt
ett ny Plan til at faa Bugt med dis
se. Dett gaar ud paa at faa den
russiske Czars Tilladelse til at for
bise de mest generende tyske Sociali
ster til Sibirien. Det kunde bære,
ar Kejseren bil, hvis han vil prøbe
paa at. sætte denne Plan i Udførels
finde at han har grebet det barme
Jern ved den fejle Ende. Sociali
stente er tttt Tysklands største politi
ske Parti, og det er mange Aar siden
en af Tyfflands største Tænkere ud
talte, naar det kom til ett Revolution
i Landet, bilde den blibe endnu fryg
teligere end den franske Rebolution.
Der er ikke ringe Sandsynlighed for,
at Kejseren bed af*realisere sick sibiri
ske Plan bilde bidrage til at sætte Ild
til det brændbare Stof, font er i rige
ligt Maal tilstede i det tyske Folk.
Glemmes ntaa det heller ikke, at de
tyske Socialister for en stor Del er
Folk, der søger at naa deres Maal
ad sædvanlig politifl Vej, men de kan
naturligvis tvinaes til ar gribe til
revolutionære Midler.
Professor Theodor Mommsen, den
berømte Videnskabsmand, der døde i
Berlin i Søndags, er ett af de store
Mænd, der er rundet' af gammel
danff Rod, men først har faaet god
Vokseplads og Udvikling i fremmed
Jordbund. Han var født i Sønder
jylland, medens dette endnu hørte til
Danmark, og der er ingen Tvivl om,
ar han havde arvet den Kraft, Ihær
dighed, og fejjge Udholdenhed, der er
Sønderjyderne egen. Paa den an
den Side vilde det være latterligt for
os Danske at regne ham som „en af
vore". Han var sikkert i Tidens Løb
blevet en fuldblods Tysker, der vilde
bede sig fritaget for at blive regnet
som hørende til et andet Folk men
Slægtspræget blev dog siddende Paa
ham paa mange Maader, ikke. mindst
ved hans varme Frihedskjærlighed,
der endog flere end étt Gang bragte
ham paa Kant med Myndighederne.
Een Ting bavde han tilfælles med
det Folk, han stammede fra: et bræn
dende Had til Bismarck. Han be
tegnede ham som ett Svindler og Be
drager i offeitltge Taler, og alene
Landets Højesteret kunde beskytte ham
mod den almægtige Statsmands
Hævn.
I vore Nyheder fra Danmjark
meddeles idag Udfaldet af eit Rets
sag, der hører til dem, som har været
fulgt med udelt Interesse i Danmark,
og af manske Danske'herovre, i længe
re Tid. Det er Sagen mellem Pa
stor Jfversen i Kjøbenhavn og ett
Murer, der vilde tvinge Præsten til
at give sig Kirkens Velsignelse til et'
ZEgteskab, der var indledet med et
vitterlig usædeligt Forhold Mureren
havde endo-g i Ly af Lovgivningen
faaet Kultusministeriet til at befale
Præsten at udføre Vielsen, men den
ne havde tre Gange i Træk nægtet
at lyde og tilsidst gav Landets Høj
esteret ham Medhold, om end betin
get, og frikjendte ham for dett mod
ham rejste Anklage. Der er vel næp
pe nogen Tvivl om, at Præsten som
kongelig Embedsmand var flyldig
overfor Loven men Højesteret har
utvivlsomt fundet, at der er en anden
Lov, som navnlig en Kirkens tro
Tjener ikke godt tør sidde overhø
rig, Samvittighedens Lov. Hele
Sagen viser forøvrigt, hvor skjævt
det er, at Kirkens Embedsmand tilli
ge skal være Statens, og det tør haa
bes, di d-mne Sag for Alvor, vil brin
ge Spørgsmaalet frem om Adskil
lelse af Stat og Kirke.
Taksigvlsesdagen. Præsident Roo
sevelt har udstedt en Proklamation,
der fastfætter Torsdag den 26. Nov.
wm Toksigelsesdagen.
Misvækst i Rusland. Avlen i
Rusland har som Helhed været daar
lig. Det Bliver nødvendigt at im
portere en Del Hvede. Allerede lider
mange af Bønderne Nød, og mange
er nødfaget til at fælge deres Krea
turer af Mangel paa Foderstof. Og
saa i Sibirien har Høsten 'været
daarlig. Den nye Hvede viser sig
i mange Henseender uskikke: til Men-
5t8n{anh.
Et Centrum for Forskning.
Danmarks store Biland mod Nord,
Grøndland, har af let forstaaelige
Grunde altid været et Stedbarn
først i de senere Aarer der fremkom
met en Forstaaelse af, ar ogsaa dette
isbttndne Folk kunde være værd at
drage ind under Kulturens Omraade
for saa vid: Naturforholdene tillod
det. Vi har tidligere omtalt, at ett „li
terær" Ekspedition under Forfatte
ren Mylius Erichsen i denne Tid op
holder sig i Grønland for at studere
de Indfødtes Liv og Udviklingsbe
tingelfer. Denne Ekspedition er li
gefont det første officielle Udflag af
ett Trang fra dansk Side til at udret
te noget for Grønland. Men for
øvrigt har der allerede fra 1876 i al
Stilhed været udført et stort Forsk
ningsarbejde i Grønland af en Ko
mission, som nævnt^ Aar blev nedsat
med det Formaal for Øje. Af den
ne er udsendt i Aarenes Løb henved
40 Ekspeditioner til Grønland, og
Resultatet af Undersøgelserne er ned
lagte i 27 Bind „Meddelelser om
Grøttland", som af Fagmænd i Ind
land og Udland skattes højt. Ved de
heri nedlagte Forfkninger har Dan
mark tilkæmpet sig ett Førerstilling
med Hensyn til det videnskabelige
Studium af Nordpolarlandene, og de
Mænd, der under Savn og Strabad
ser har erhvervet sig al den her samle-
de Ktindflab.maa regnes ttl dem, som i
or 0
Af allerstørste Interesse er dernæst
Studiet af Plantesamfundenes Ud
viklingsfølge, hvor' Jfen nylig har
truffet fig tilbage. Som Vegetatio
nen i Grønland nu ser ud, saaledes
har den jo nemlig engang set ud i
Danmark. Forskeren vil her kunne
forfølge den danfle Planteverdens
Oltidshistorie.
tende Aarhundrede, cu de har taget gQn,^ ^or Bierge nedbrydes. Toppe
Opsving. log Kamme dannes. Dale udhules, og
I Okwberheftet af „Dansk Tids- bet udhulede Materiale aflejres som
skrift" har tttt ett
af „Dansk Tids
ung Videnskabs­
høver at tage de danfle Forflninger
i Grønland til Mønster. Vil Dan
mark ikke overfløjes, men bevare og
befæste sit Ry, saa er det nødvendigt,
at dansk Polarforskning udvider sit
Felt og flab er nye Muligheder for
det videnskabelige Arbejde deroppe.
Porsild har udvidet en Plan der
for, hvis Nytte er indlysende selv for
Lægmænd, og det vilde kære intet
mindre end en national Skam, om
den ikke blev gjeitnemført. Denne
Plan giver Dr. Georg Brandes en
ret udførlig Omtale i „Politiken",
af hvilken vi her skal give et Uddrag:
En Betingelse for, at Naturforske
ren i Polarlandene kan faa det fulde
Udbytte, af sin Flid, er den, at han
opholder sig længe paa ét Sted. El
lers har han enten ikke de Instrumen
ter hos sig, for hvilke han har Brug,
eller han nødes til at afbryde Under
søgelserne før de er gjenn em førte.
Derfor har i den nyeste Tid fra
de fdtfljeUigste Sider Kravet rejst
sig paa at faa opretter et fast Labo
ratorium et Sted i de arktifle Lande,
ett Naturforsker-Station, som de fin
des rundt om paa Jorden, men ikke
der senest har man fra svensk Side
fremhævet Oprettelsen af et Labora
torium fem ett Nødvendighed, ønsket
at Sverige her skulde gaa i Spidsen
og betegnet Spitsbergen som egnet
Plads.
Nu er der imidlertid Enighed om,
at Grønland bedre end noget andet
Polarland egner sig til at afgive Sta
iiott for ett faadan videnskabelig Sta
itott, ligesom Anlægget her vil blive
billigere end noget andet Steds. Lan
det er paa Forhaand bedre afsøgt
end noget andet der er regelret
Skibsfart dertil, og der er især ett op
vakt indfødt Befolkning, som vil væ
re til allerstørste Nytte og Hjælp ved
Arbejdet. V.
Porsilt) "giver et Overblik over de
Opgaver, som foreligger, af hvilke de
vigtigste her ffal antydes.
Botaniff Bør Undersøgelserne gaa
ud paa at faa oplyst, hvad det er, der
fætter Polarlandenes Planter i
Stand til at udholde de haarde Livs
oilkaar,. f. Eks. de store Temperatur
svingninger fra over 30 Graders
Varme ved Dag til Kuldegrader om
Notten i et enkelt Døgn, som andre
Planter bukker under for.
5
Anlægges Stationen paa Øen
Diffo's Sydkyst, det ved sin rige Flo
ra og ved Nærheden af Kolonien
Godhavn, Nordgrønlands Knude-',
punkt, af Naturen selv anbiste Sted,
saa vil der onv Sommeren bære ett
let Adgang til vigtige meteorologiske
Iagttagelser, da matt herfra vil kun
ne anlægge'ett Qbsevvationshytte paa
Højfjeldet med selvregistrerende In
strumenter"
Vigtigere er det dog herfra at fort
sætte itø Studier af Indlandsisen,
som maa kaldes en Part af Dan
marks Indsats i Verdenskulturen.
Læren om en Istid illustreredes in
genfinde bedre end ved Rinks Skil
dringer af den grønlandske Ind
landsis. Istiden hersker jo endnu, i
Grønlattd. Ingensteds paa Jorden
i findes Gletsjere af en Udstrækning
cg en Bebægelseshastighed som her.
Ingensteds er der Lejlighed som her
til at iagttage Jordoberfladens Om
formning under Indflydelse af Vejr
liget. Fra Randen af en Basalt
.Høiflefte kan den, font ser ned, for
følge med hbilken ttntaadelig Hur
tighed de opløsende Kræfter i disse
Egne birker. Porsild har givet en
1t
.i
,.
Ss
Aandens Verden har gjort deres
Fædreland mest TE re.
Men Alntenheden ved lidet eller
intet om det store videnskabelige Ar
bejde, der af dauffe Videnflabsmænd
er nedlagt i Udforskningen af dette
itmaaMtge Biland, hvis kortlagte
Del af Vestkysten alene har ett Ud
strækning, der svarer til Afstanden
mellem Trondhjem og Tunis. Na
turhistoriske Undersøgelser begyndtes
allerede af Hans Egede og hans
Søn men det er særligt i det nit-
lebende Udmaltng deraf:
„Vandet siver i Løbet af Dagen
ned i Bjergartens talløse Sprækker
om Natten, naar Solen gaar ned el
ler blot naar Fjeldvæggen kommer i
Skygge, saa fryser Vandet og spræn
ger Blokkene løse, og dett følgende
Dag, ttaar Solen after opvarmer
og smelter Vandet, brager det ene
Fjeldssred ned ester det andet. Paa
Grund af Elevenes steile Fari) og de
res Vandmængde i Foraars'tiden, bli
ver deres sønderbrydende Evne uhyre
stor. og den almindelige Udviklings-
Deltaer og Odder i- Havet, denne Ud
vikling, som under! andre Klimater
eller i andre Bjergarter kræver Aar
tusinder, dett soregaar her saa at sige
mens man fer pact det."
mand, Hr.. Morten P. Porsild gjort
opmærksom paa, at denne Danmarks
hidtidige Førerstilling i vore Dage
er alvorligt truet, idet svenske og nor
fle Opdagelsesrejsende har hjembragt
grundigt Udbytte af deres Polarfar
ter,medens Englænderne i Canada cg ffal tages i Brug af den systematise
Amerikanerne i Alaska saa systema- Forskning.
tisk har -gjetmetttført Undersøgelser, Blandt Opgaver 'sot naturviden
der naar helt op til det arktiske Om- flabelig Undersøgelse af anden Art,
raade, at matt snart ikke mere be- kan uævnes Studiet af de nordgrøn-
Naturen sew har da her skabt et
storladent Laboratorium, som blot
landffe Planteforsteninger, som Lan-
dets Befolkning har et skarpt Blik til
a't finde og hvoraf allerede de til
Kjøbenhavn hjembragte udviser en
overordentlig Rigdom af Former..
Porsild mener, at den indfødte Be
foTktt ng, der under det nedbrydende
og fordærvelige evropætffe Formyn
derskab mere og mere mistede deres
Dristighed oy Evner som Fifferfolk
og Jagtfolk, vil vise sig egnet til at
drive Haandværk og Industri, Fiskeri
i stor Stil ofv. Men tttt om Stun
5er, da der alene lægges Vægt paa
Sælfangsten, og da Bestyrelsen der
oppe har delt Sælfangerne i tre Vær
diklasfer, som efter Dygtighed faar
en vis Part af Overskuddet, danner
Fifferne en fuldstændig Pariakaste,
som flet ingen Andel faar deri. De
Fiffebanker i Grønland, hvis Rigdom
Paa Hellefisk og Helleflyndere synes
uudtømmelig, udnyttes under disse
Omstændigheder af nordamerikanske
Fiffere.
En videnskabelig Station i Grøn
land vilde have prafttffe Side-Opga
ver, deriblandt den, at undersøge Fi
ffebankernes Beliggenhed, cg Betyd
ning, samt udfinde den rette Behar.d
ling og Bevaring af Fiffen. Sta
tionen kunde desuden lære Befolk
tungen at holde Husdyr, forsøge med
Plantning ''af nøjsomme Træer o so..
Da Kryolithbruddene i Sydgrøn
land har vist sig som ett faa lønnende
Industri, vilde det efter Porsilds -Me
ning være mærkværdigt, om ikke og
saa Nordgrønland kunde blive Sæde
for en Storindustri, da Landet har
ett sand Rigdom paa de tø store indu
strielle Drivkræfter: Kul og Elek
tricitet, "den sidste i Form af de tal
løse Vandfald, der vilde være en uud
tømmelig Kraftkilde.
Har man affladet af sælge de^vest
indiske Øer og er man begyndt at op
hjælpe Island, saa kan man ikke sam
tidig forsømme Grønland. Den pi
denffabélige og derigjennem ogsaa
den praktiffe Nytte as et Laboratori
ums Oprettelse -deroppe er indlysen
de.
.•"r
Jødeuroligheder i Polen. 'Fra
Berlin meddeles om blodige Optrin
Warshaw mellem de russiffe Myn
digheder og Jøderne. Over 40 Per
ftfner blev saaret og flere af dem
livsfarligt.^' 'fy '&
S'f
-fra Morea.
Konfliktens Forhistorie.
'Den'' nuværende russisk-japanske
Konflikt er ikke fra tgaar, skriver
N. i „Politiken". I Virkelighe
den ligger dens Begyndelse otte ni
Aar tilbage i Tiden. Da Japan
-havde fejret i Krigen mod Kina 1894
—95, blandede^Rusland sig i Freds
forhandlingerne og fik Held til at be
virke, at Japan kun opnaaede ringe
Fordele ved Fredstraktaten i Shimo
nofeki. Navnlig memtie Japatt op
give de Erobringer, det under Kri
gen havde gjort Paa Fastlandet.
Siden den Tid har der uafbrudt
hersket Spænding mellem Kabinet
terne i Tokio og St. Petersborg.
Begge Parter ønskede at vinde. Mag
ten i Korea og at sætte sig i Besid
delse af udstrakte kinesiske Kystterrito
rier. Før Krigen mellem Kina og
Japan havde Russerne troet, a't de i
fuldkommen Ro og Mag ffulde kunne
fortsætte deres Erobringsgang i det
fjerne Østen. Det var dem en Streg
i Regningen, at der i selve Østasien
rejste sig en Magt, forsynet med
stærke og vel uddannede Stridskræf
ter tilvands.
Omvendt var Japattesertte harm
fulde over at se sig berøvede den ri
geste Frugt af deres kinesiffe Sejre.
Under villig Tilslutning fra Parla
mentets Flertal arbejdede Kabinettet
i Tokio Paa at udvikle Landets mili
tære Stridskræfter faa stærkt, at
Japatt ikke ffulde behøve at lade sig
skræmme af russiffe Tænder, ttaar
Spørgsmaalet om dett østasiatiske
Magtfordeling atter blev brændende.
Mens Japan stræbte at øge og for
bedre sin Hær og Fraade, udvidede
Rusland lidt efter lidt sin kinesiffe
Magtsfære. Den vigtige Havnestad
Port Arthur kom i russiff Eje og
ajør nu Tjeneste som ett bekvem og
stærkt befæstet Flaadestation. Da
Kitta-Krifen udbrød, vidste Rusfer
ne at drage sig dett til Nytte gjennem
Okkupationen af hele Mctndfchuriet.
At Petersborgkabinettet var fast be
sluttet paa at inkorporere denne ki
nesiffe Provins, kunde ansees for en
given Ting, Men Situationen tvang
de russiffe Statsmænd til at gaa
Yderst forsigtigt frem.
Japan er jo ikke Ruslands eneste
Konkurrent i Østasien. England og
de Forenede Stater og for den Sags
Skyld ogsaa Tyffland ønsker at tale
et Ord med derovre. Vilde Peters
borgkabinette: ikke risikere at frem
kalde ett stor antirussiff Koalition,
maatte det beflitte sig paa at føre et
maadeholdent og imødekommende di
plomatisk Sprog. Den 30. Januar
1902 sluttede England og Japatt ett
formelig Alliance om at „bevare Ki
nas og Koreas Uafhængighed og In
tegritet". Og det faa ikke fjærtti
at antage, at Amerika nok. kunde faa
Lyst til at blive den tredje i dette
Forbund, hvis Brod var rettet mod
Rusland.
Forklaringen af den russiffe Re
gjermgs talrige Manøvrer i Mand
schurispørgsmaalet vil man da finde
i Hensynet til England og de Fore
nede Stater. Hver Gang Kabinet
terne i London og Washington biste
Tegn paa stor Utaalmodighed, firede
matt i St. Petersborg, gab Løfter oftt
under visse Betingelser helt at røm
me Mandschuriet og ytrede levende
Sympati for „den aabne Dørs" Po
litik.
Petersborgkabinettets' ledende
Tanke har under de mange vidtløf
tige Forhandlinger og Meningsud
vekslinger klart nok bæret den at iso
lere Japan. At der mellem Japan,
England og de Forenede Stater eksi
sterer et ,betydningsfuldt Interesse
fællesskab overfor Rusland, er
utbiblfomt. Men Interessefælles
skabet har dog kun særlig Styrke for
de Spørgsmaals Vedkommende, der
angaar Handelspolitiken. o dkj
en
der Rusland „den aabne Dørs"
Principer, turSé England og Ameri
ka søle sig oplagte til en mild For
tolkning as Kinas og specielt Koreas
„Uafhængighed og Integritet".
For Japatt, som bil bære „Østens
Stormagt", trxder derimod de terri
toriale Spørgsmaal i .Forgrunden.
Japaneferne kan godt lide „den aab
ne Dør", men ds finder det utaale
ligt, at Rusland som Vederlag for
at holde Hand els døren aabert eller
ntaaffe blot paa Klem ffal Habe Lo o
til at fluge baade Mandschuriet og
Korea. Det ser ud til, at de russifle
Statsmænd har bæret heldige i deres
Bestræbelser for at lægge Konflikts
emnerne saaledes tilrette, at Japan
staar alene. En anden Sag er, om
det soafremt en russiff-japanesiff
Krig virkelig udbryder i Længden
vil tune lykkes Petersborgkabinettet
at undgaa engelff og amerikanff Ind
blanding,
I Øjeblikket er kun saa meget sik
kert, at Rusland har opgivet den
forsigtige Taktik i ,Østasien? Paa
Spørgsmaalet om, hvori Grunden
maa søges til, at Rusland sidder den
af det fcj.o for Mandschuriets Røm
ning angivne Frist overhørig, har
Kabinettet i Tokio modtaget et bru
talt afisende Svar. Rusland vil
beholde Mandschuriet for sin egen
Mund og endvidere indkassere Halv
delen af Korea. Den anden Halvpart
er de russiffe Statsmænd højmodige
nok til at byde Japatt.
Ester Telegrammerne at dømme,
synes man i Japan stemt for at be
svare Russernes udæskende Optræden
med en Krigserklæring kombineret
med Landsætning af Tropper i Ko
rea. Den japattffe Regjertttg mener
at have sine Krigsforberedelser i Or
den, og ude blandt Befolkningen si
ges der at herske megen Krigslyst.
Muligvis bliver der dog i sidste
Øjeblik Rum for et fredeligt Syn paa
Sagerne baade i Tokio og St. Pe
tersborg. Begge Parter har vægtige
Grunde til at betænke sig^paa at lade
Vaabettmagtett træffe Afgjørelfen.
Japans Finanser er i en ^bedrøvelig
Forfatning, takket være de kolossale
Militærudgifter. Pengespørgsmå
let maa der for spille en alvorlig Rolle
under Krigsovervejelserne. Hertil
kommer, at Japans Chancer for at
•gaa sejrrigt ud af Krigen er højst
problematiske, hvis det ffal kæmpe
alene. Det er muligt, maaffe endog
sandsynligt, at Russerne i Førstmn
gen trækker det korteste Straa, og at
Japatt vil være i Stand til at be
mægtige sig Korea, Men a't gjøre
den russiffe Kolos nogen større Ska
de fermaar Japaneserne ikke. Bli
ver Krigen langvarig, har de al Ud
sigt til ot atter at tabe, hvad de maat
te vinde i Begyndelsen.
For Ruslands Vedkommende lig
ger Risikoen navnlig deri, at en jsh'tg
med Japan kan" blive Udgangspunk
let for en omfattende krigerff Kata
strofe. Selv om Japan i Øjeblikket
er Politisk isoleret, tør det ingenlun
de betragtes som givet, at Rusland
vil faa Held til at „lokalisere" Kri
gen, ttaar den først er udbrudt. Og
en Verdenskrig vilde vistnok harmo
nere omtrent lige faa slet med Rus
lands Interesser som med Czarens
Fredskjærlighed.
Livets Længde.
Det engelske medicinske Selffab herr
nedsat en Komission, der ffal under
søge, hvorledes man sikrest opnaar en
høj Alder.
Komissionen arbejder ikke ud fra
de blotte Theorier, men ftudører iv
rigt ærværdige Oldinges Lebcmaade.
og mart kan hver Dag se en hundred
aarig Mand flæbe sig ud a-f Komis
sionens Mødesal med et tilfreds Smil
om Munden, thi han faar sin Ulej
lighed godt betalt.
De anstillede Undersøgelser har
godtgjort,, at gamle Mennesker spiser
grumme lidt. Deres Føde bestaar
næsten udelukkende af Grøntsager
samt SEg, Mælk, Smør og Honning.
Paa denne magre Diæt skal ntan
kunne blive 100 Aar. Desuden for
længer Bevægelse i fri Luft Livet, og
en Afholdsmand har Udsigt til at le
ve 15 Aar længere end ham, der
ikke fan undvære sin Snaps til Ma
den.
For øtøtgt har Komissionen igjort
den glædelige Opdagelse, at Menne
skets Levealder er tiltagen betydeligt.
I Oldtiden blev MenneffetS kraftige
Alder sat til det 35. Aav. Selv Dan
te mente, at efter det 35. Aar be
gyndte det at gaa ned ad Bakke, og
det gjaldt derfor om at faa udført sit
Livsværk tinden dett Tid, thi saa 6c
gyndte Alderdommen at melde sig
med alle sine Skrøbeligheder.
I Nutiden kulminerer en Mand
ikke, før han fylder 50 Aar, og vi er
derfor berettiget til at antaige, at
Tidspunktet maa kunne skydes endnu
længere ud, hvis vi følger Oldingens
fornuftige Lwevis,, giver Affald paa
Mød oig. stiller vor Sult paa Grønt
sager og Honning.
En stor Opfindelse. Et.Medlem af
den vel bekjendte „Papirfamilie"
Drewsens norske Gren, Dr. Viggo
Drewsen i Brooklyn,har just nu gjort
en Opfindelse, der af Fagmænd be
tegnes som epokegjørende Paa Papir
industriens Omraade, meddeler
„Nordl." Efter en lang Række For
søg, -der er foretagne af Warren &
Co's Fabriker i Maine, er det nemlig
lykkedes Dr. Drewsen at fremstille de
allerfineste Papirsorter af Majsstilke
ligesom ogsaa saakald't Pergamentpa
pir af Majsstilkens Marv. Ved den
Fremgangsmaade, han anvender,
bliver det muligt at udvinde ca. 57
Procent Cellulose af Stilkene, ca. 50
Procent af Marven. Fagmændene
mener, at -Dr. Drewsens Opfindelse
vil medføre en kolossal Nedgang i
Pppirvriserne.").
C'lrcr og
En tyfl Sensationsproces.
Vi meddelte for et Par Uger siden,
at der i Tyffland var begyndt en
Retssag! mod en juridisk Student,
Dippold, for Mishandling af hans
Elever, to Sønner af en Bankdirek
tør Kock i Bayreuth.. Dommen over
Dippold er nu falden den lød paa 8
Aars Tugthus. Men naar man
læser i Retsforhandlingerne om de
frygtelige Mishandlinger, han udø
vede mod Børnene, der endog førte
til at den ene af dem døde, undres
man over, at han flap for saa godt
Kjøb.
Dippold og hans Elever boede paa
et Gods i Harzen, der tilhørte Dren
genes Fader. Det var der han ud
førte sit Bøddelværk. Ofte maatte
de klæde sig af indtil Skjorten. Saa
blev først den ældste, den trettenaari
ge Heinz Koch, lagt paa et Bord og
surret fast til dette, samtidig med at
Hænderne blev bundne paa Ryggen
af ham, hvorefter Dippold flog ham i
Hovedet, paa Ryggen og paa Bagen
med en tyk Spadserstok, indtil Stok
ken sprang i Stykker, eller Dippold
ikke selv havde Kræfter til ot fort
sætte. Ester ett Hvilepause under
kastedes den elleveaarige Joachim
Koch den samme barbariske Revselse.
Naar Dippold blev hidsig af en
eller anden Grund, 'tog han i Stedet
for Stokken en Jernstang og flog løs
med den, til Blodet løb ned ad Bør
nene, og de besvimede af (smerte..
Om Natten blev deres Hænder
sammenbundne og deres Fødder sur
rede fast til Enden af Sengen. Faldt
de til Trods for deres Tortur i
Søvn, vækkede Dippold dem og pryg
lede dem aarvaagne. Paa Senge
tæpperne, paa Lagner, paa Omhæn
get, ja endog paa Væggen var der
Pletter af Blod.
Efter nogen Tids Ophold paa Zie
genberg rejste Dippold med sine Ele
ver til Drosendorf ved Bamberg,hvor
han havde Familie. Her fortsatte
han Mishandlingerne men fandt paa
om muligt endnu raaere Former.
Undertiden greb han Drengene i
Struben og klemte faa længe og saa
fast til, at de var mere end halv
kvalte, naar han flap Taget. Om
Vinteren i ti Graders Kulde tvang
han dem til at gaa med bare Fødder i
Sneen, faa at der gik Frost i Fødder
ne.
Saa kom Katastrofen, der fældede
denne .Bøddel. Om Morgenen dett
10. Marts bad Heinz Koch bønligt
om Lov til at blive liggende. 'Han
følte sig dødssyg og havde ingen
Kræfter mere. Dippold slæbte ham
ud af Sengen og nødte ham til at
tage fat paa Arbejdet. Men som
Heinz stod ved sin Læsepult, segnede
han bevidstløs om. Lidt efter be
gyndte han at ralle, hvorfor Dippold
stak ham en Knebel i Munden. Et
Par Minutter senere havde den ulyk
kelige Drettg udstridt. Ett tilkaldt
Læge, Dr. Severin, erklærede font
filt Overbevisning, at Heinz var ble
ven et Offer for de Mishandlinger,
for hvilke han faa længe havde været
Gjenstand, og meldte samtidig det
Forefaldne til de to Drenges Foræl
dre og til Politiet, hvorefter Dippold
blev arresteret.
Da man maatte gaa ud fro, at
han vor sindssyg, har han i nogen
.Tid været indlagt til Observation,
men er udskreven med Attest for at
være fuldt tilregnelig. Anklagen
mod ham lød derfor paa forsætlig
Legemsbeskadigelse med dødelig Ud
gang.
Under Forhørene ^hævdede Dip
pold, a't Afstraffelsen kun var et Led
i et bestemt Opdragelsessystem,.^ der
skulde nænne Drengene af med visse
Unoder og for den enes Vedkommen
de med Thvagtighed. Forældrene
faa vel som Familiens Venner vidne
de dog, at begge^ Drengene var gode
og efffværdige, jævnt flittige vg med
godt Nemme. At Forældrene ikke
tidligere har opdaget, hvor grusomt
deres Børn blev behandlede, synes
iøvrigt lid: ipaafaldende, selv om der
i Lærerens Brev altid stod, at de vat
friske og rafle og befandt sig udmær
ket.
Ildebrand paa Coney Island.
En stor Ildebrand, der jagde
i Aske Bygninger til en Værdi
af $1,000,000 brød ud i Søn
dags paa Coney Island, New York.
300 Bygninger blev ødelagt og 500
Mennesker gjort husvilde. Brand
mandskaberne indenfor en Radius of
10 Mil blev tilkaldt, men, for en
lang Tid var mon magtesløs over
for det umaadelige Ildhav. To
Mænd, Frank Conley og Peter S.
Kelly, en Opvarter, er arresterede un
der Mistanke for at habe noget ot
gjøre med Ildens Opkomst.
jaii ii i
-ii
W
wtå
i

C. RASMUSSEN PUB. CO.,
Room 46, Union Block, St. Paul, Klin#.
Kntcrcd at the Post Office at St. I'aul,
Minn., as second class mail-matter.

xml | txt