St. Paul tidende. [volume], November 13, 1903, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Vs
'chM^
.^i
I
A*
A^r-
Sfr
7M
'HH
i U
1
NO. 47.
En danff Opfindelse. Fagbladet
„Modern Machinery" i Chicago
bringer en rosende Anmeldelse og
Beffrivelse, ledsaget af Tegning, af
en Opfindelse, som vor Landsmand
Ingeniør Charles C. Christensen i
Chicago har gjort. Det et et Dia
gram, der tjener til Multiplikations
Beregning af Linier, og Bladet siger,
at naar det fæstes til et Bord eller
et Tegnebrædt, hvor bet altid kan
bære ved Haanden, vil det blive et
udmærket Hjælpemiddel ved Af
mærkning af Kalkulationer. Mr.
Christensen, som har Patent Paa sin
Opfindelse, er en af de ældste Ma
skiningeniører i Minefaget her i
Landet og har i 24 Aar havt Ansæt
telse hos Fraser & Chalmers, nu
Allis—Chalmers Company, Chica
go. Han er Medlem af American
Society of Mechanical Engineers og
Forfatter af mange interessante Ar
tikler om Spørgsmaal vedrørende
Hydraulik og Irrigation.
Vi skal her tilføje, at Mr. C. C.
Christensen trods sin Anseelse blandt
Amerikanerne har bevaret en trofast
Kjærlrghed til Danmark og tik det
danffe Sprog, som han behandler til
Fuldkommenhed baade i bunden og
ubunden Stil.
En uhyggelig Affære meddeles fra
Omaha, Neb., i „Danff Flkt.": To
unge Menneffer,Ole Hansen, 17 Aar,
fra Benson, og Thomas Brockdorf,
18 Aar, Søn af Skrædder Nicolas
Brockdorf i Omaha, begge Danffe,
var gaaet ud paa Jagt. De havde
hver sit Gevær, vg Brockdorf var
yderligere forsynet med en Revolver.
Han lod Hansen undersøge denne og
prøve den til Maalffydning, men da
han forlangte den tilbage, blev den
ikke afleveret hurtig nok, hvorpaa han
kastede Bøssen til Kinden og ffjød
Hansen i Ryggen. Hansen styrtede
til Jorden«, medens Briockdiorf be
gyndte at løbe ned ad Vejen. Her
mødte han en Mand ved Navn Bar
nes fra Benson, hvem han fortalte,
at han ved Vaadeffud havde saaret
sin Kawrat. Barnes tvang ham
saa til at følge med tilbage og hjælpe
med at faa Hansen bragt hjem. Læ
ger bleiv straks tilkaldt, men der var
intet at gjøre, og Ole Hansen døde
i Løbet af Natten. Imidlertid var
Brockdorf gaaet hjem, vg ffjønt han
bar i en ophidset og nervøs Tilstand,
lod han ikke noget Ord falde om den
sørgelige Begivenhed, men deltog i
et Selskab og gik senere i Seng. Ved
Midnatstid indfandt Politick sig vg
arresterede, ham. Paa Stationen
udtalte han, at han ikke havde til
Hensigt at flyde Hansen, og at han
ikke vidste, at Bøssen var ladt! Der
Per ttfe endnu rejst Anklage mod
/Brockdorf, og mulig vil faadmtt hel
ler ikke ske. Hansen og Brockdorf
y var altid gode Venner og Legekame
Blandt Landsmand i Amerika.
(TticretsMtc SMMtias Ira tmae Kilder.)
Den fyrste danske Bapsist Menig
hed i Cedar Falls, Iowa, vil fejre 25
Aars Jubilæum den 24. November.
Fru Charlotte Wiehe. „Nordl."
omtaler Frn Wiehes Optræden i
New Ilork i Pantomimerne „Haan
den" og „Dukken" og skriver bl. a.:
„Hvor mange Danske, der har set
Fru Wiehe siden hendes Ankomst
til New Uork, uéd vi ikke, men Fru
Wiehe véd det saa omtrent. Det
er jo altid uventet, naar en Panto
mimiker siger et Par Ord det gjor
de imidlertid Volkersen af og til, li
heledes hans Berømte amerikanske
Fcelle George L. Fox, og i det 0je
blik Fru Wiehe, som Dukke, paa en
kejtet Maade løftes for at blive pakker
ned i sin LEffe, siger hun Paa Dansk
tre Ord: „Av, min Mave!" Og
saa ler alle de i Theatret tilstedevoe
rende Danffe, medens Franskmænd,
Amerikanere, Tystere osv. spørger
hinanden: „Hvad var det, hun sa'e?"
Da vi forleden saa Fru Wiehe i
„Dukkerne" og hørte hende sige:
„Av, min Mave!", forekom det os
baade fiffigt og smukr af hende paa
den Maade at søge Lejlighed til a't
minde sine Landsmænd om, at hun
er danff."
Danffe i Ccmada. I Følge „The
Carberry News" har vor Lands
mand, Mr. Christian Rasmussen,
kjøbt Wm. Hope's Farm paa 240
Acres Land, beliggende ved Siden af
hans egen Farm. Den Handel gi
ver Rasmussen i alt et Areal paa 560
Acres. Hans Farm er, siger Bladet,
en af de bedste i Provinsen Manito
ba. Det er unægtelig glædeligt at
høre, at en af Manitobas bedste
Landejendomme tilhører og drives af
en Danff, ffriver „Danetirog".
Højffolejubillrct paa Danebod
Højffole 1. og 2. November bar iflg.
„Dannevirke" begunstiget af det mest
straalende Efteraarsvejr, hvad der i
ikke ringe Grad bidrog til ikke Blot,
at der samledes store Skarer af Om
egnens danffe Befolkning, men ogsaa
til at gjøre Festen hyggelig oy vel
lykket. Af tilrejsende Gjæster fra
andre Steder var mødt saa mange,
saa der kunde fanes Nedsættelse i
Billetpriserne. Om Søndagen del
tog mindst 1,200 Mennesker i Festen.
En Skuffelse var det, at Past. Kirke
Berg i sidste Øjeblik blev forhindret i
at komme til Stede.
„Bore udvandrede Landsmand".
Vi har modtaget No. 2 af det nye
danffe Blad med ovennævnte Titel,
og det maa indrømmes, at det holder
de Løfter, som det første Numer gav.
Der er interessante Meddelelser ikke
alene fra de For. Stater om Danskes
Liv og Færden her, men ogsaa fra
Australien, Canada og Sydamerika
endvidere en Artikel om Danffe i
Norge, Biografi og Billede af Gene
ral C. T. Christensen osv. Vi haa
ber, at Bladet maa vinde saa stor
Udbredelse blandt Landsmænd i og
udenfor Fædrelandet, at dets fremti
dige Bestaaen kan blive sikret det
udfylder et Savn i den danffe Blad
virksomhed som Budbringer mellem
Landsmænd Verden over.
Nordmanden P. M. Erichsen, der
af Livsstilling er Ingeniør med An
sættelse i Krigsdepartementet i
Washington, D. C., men" er
i Besiddelse af stor mu
sikalff Begavelse og har faner en
udmærket Uddannelse i den Retning,
har et
aet Engagement, som Cellist
ved den mest aristokratiske og rigeste
Kirke i Washington, D. C., „St.
John's Episcopal Church". Jste
detfor, som almindeligt, at indskræn
ke sig til Orgelmusik har man i denne
Kirke ladet Orgelet ledsage af en
Violoncel og dermed opnaae't en Har
moni, der er overordentlig tiltalen
de. Forsøget har vundet stor Popu
laritet og vil visselig blive optager
af andre Kirker. Erichsen har op
traadt som Violoncellist ved Symfo
nikoncerter i Washington, New Aork
og Hartford, Conn. Som Sanger
har han ogsaa været meget søgt vg
sang saaledss Solopartiet i en Can
tote ded Afsløringen af Leif Erikson
Monumentet i Boston, Mass., med
deler „D.P."
H. C. Andersen er Navnet paa en
af de ældste Danffe i Perth Amboy
han kom til Byen i 1863, og han for
stod at samle de faa Danffe, som paa
den Tid og i de nærmest paafølgende
Aar var.at finde i den nu saa ud
præget danffe By. Forrige Lørdag
fejrede H. C. Andersen sit Sølvbryl
lup, og Dagen blev mindet af en
Del af de gamle danffe Perth Am
boyere, L. C. N. Brøgger, Simon
Smidt, Jens Poulsen, Hans John
sen, Peter Larsen, Smeden John
Abell, Chr. Christophersen og mange
andre, der kjender H. C. Andersen
og. hans Birken blandt Byens Danffe
i svundn? Aar.
zMange
Medlemmer
af Sangforeningen „Brage" deltog
1
Festen, Brages Præsident Hr. Chr
Larsen holdt Talen "for ^Sølvbrude
parret, og ved Sølvbrudgommens
Svartale vaktes mange igamile Min
der fra den Tid, da han ofte var
'Talsmand for Perth Amboys Dan
ffe. Blandt de mange Gaver, som
Brudeparret fik paa Højtidsdagen,
dar der en kostbar "Sølvop
sats fra
Brage.
Et ødelagt Land.
Hvem tænker nu Paa Transvaal,
hvem udenfor Holland! Krigen der
nede hører Fortiden til, og netop nu
da Rædslerne i Makedonien overgaar
alt, hvad Evropa i de sidste 90 Aar
har feet, og da man ikke kan aabne
et vestevropæiff Blad uden at møde
det bulga rff-makedoniffe Udvabgs
„Appel til den civiliserede Verden",
kan Øjeblikket synes daarligt valgt
til at ville minde om, hvad Krigen
har sat for Spor Paa de sydafrikan
ffe Marker. Men der kommer næp
tte i det første Aar et Øjeblik, som
frembyder færre Rædsler anden
steds, ffriver Georg Brandes.
Oplysningerne om den nærværen
de Tilstand i Transvaal skyldes den
modige unge Dame, Frøken Emily
Hobhouse, som endnu under Krigen
meddelte England, hvad de saakaldte
Koncentrationslejre i Virkeligheden
var. Hun har i det sidste Halvaar
gjennemrejst Transvaal pact Kryds
og Tværs, de mest afsidesliggende'
Egne saa vel som de kjendte, det hele
i Bund og Grund ødelagte Land.
Elendigheden er overalt forfærdende,
Brød, Klæder, Husly, Agerdyrk
ningsredffaber mangler allevegne. I
et sydafrikansk Blad har hun beskrevet
Tilstanden. Dog stærkere virker de
Breve fra hende, som ikke har været
bestemt til Offentliggjørelse, men
rettet til hendes Slægtninge i Eng
land, og som hendes Tante Lady
Hobhouse har ladet trykke. Af dem
har jeg for mig den Række, som inde
holder hendes Dagbog fra Rejse
gjennem Oranje Flods Kolonien, vel
at mærke de bedst stillede Egne, fra
hvilke hun agtede at rejfe til bestan
digt værre medtagne, hvor alt er'
Elendighed og Ruin.
Det' første Punkt, hun oplyser, er,
at den Godtgjørelse, som af den en
gelffe Regjering var lovet de ffadelid
te Indbyggere, har vist sig at være
Illusion.
Hun kommer til en nedbrændt
Bondegaard den ene Halvdel af den
engang velstaaende Familie lever i
det bagerste tagløse Værelse, som
man har tækket nogenlunde med Rør,
den anden Halvdel i Vognffuret
Jorden er dækket med Sække og nog
le Gjedeffind. Familien har i to
Maaneder modtaget Rationer, som
den har maattet hente mellem 3 og 4
Mil derfra, desuden et Tilbud om
Okser til Pløjning, naar en anden
Familie havde Brugt dem først. Men
denne Beholdt Okserne saa længe, at
Tilbudet blot medførte Skuffelse.
Jøvrigt ingen Erstatning eller
Hjælp. Maaltiderne Bestod af Kaf
fe, Brød og noget Syltetøj, de. spiste
til Brødet, det var alt. Da hun
spurgte Husherren, om han ikke ven
tede den lovede Erstatning, mødte
hun hos ham som overalt et vantro
Smil. Hustruen kunde Engelsk og
havde i Bloemfonteinlejren i 23
Maaneder ernæret' sig ved Syning.
I en anden Gaard samme Tilfæl
de. Erstatningskravet var indsendt,
men ikke en Penny var kommen. Fol
kene levede ogsaa her i nogle hastigt
opklinte Runt de havde ingen Okser
at Pløje med og havde af den Grund
to Gange maattet forsømme Pløjeti
den.
I det næste Bondehus havde de
ikke engang Kaffe at Byde den men
neffekjærlige Gjæst, „og det er ffræk
keligt for en Boer ikke at kunne Byde
Kaffe." Da denne Familie forlod
Lejren fik den Rationer for ti Dage,
det Ivar alt. Folkene der havde in
gen Køer. De havde nogle Høns
men de lagde ikke Mg af Mangel
paa Ernæring. Folkene levede af
Gedemælk og af Harer og Fugle,
naar de kunde fange dem. Skyde
dem kunde de ikke, det de ikke havde
Bøsser. Man har jo Berøvet Boer
folket alle dcks Geværer. En sjæl
den Gang ffjød de ikke desmindre
Antiloper, som ellers udgjorde deres
Hovednæring. Det var, naar de en
gelske Politisoldater kom paa sin
Ruttde. Saa siger Boeren: „Laan
mig dit Gsvær og en fem, seks Pa
trotter, saa skal jeg vise dig, hvor
dan man ffyder Antiloper og give drg
en." Antiloperne er nemlig vendt
tilbage ester Krigen, og det ak ellers
,^5
v
MM
^-f*' ^t'
-&L«? **._»„ -y. _^—*,
'?:t~~\, v
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN 13. NOVEMBER 1903.
er slagtet, gjør det godt at se Feld
tet befolket med ttoget Levende igjen
Men sørgeligt er dét for Bønderne,
som sulter, at se Markerne bedækket
med Føde for dem og være ude af
Stand til at bemægtige sig. den.
Overalt viste Voerfamilierne sig
saa gjæstfri, at de overlod Frøken
Hobhouse sit eneste beboelige Runt og
selv laa under aaben Himmel over
alt var de yderst religiøse de bad og
sang om Mortenen, bad ved sit saa
magert besatte Bord, bad og sang før
de gav hende noget at spise, saa hint
undertiden var en Afmagt nær af
Sulr.
I den næste Gaard var Huset
brændt. Udhusene nedbrudt, 28 Heste
dræbt tag mellem 4,000 og 5,000
Faar blevet slagtet. De blege Knok
ler og Hjerneskaller laa der, som al
levegne, i Hauger eller spredt langs
Vejen. Familien havde ikke engang
kunnet faa en Vogn tillaans af det
engelffe Rctcid til at Ijøre Bygnings
materialer derud. Børnenes Hel
bred havde været helt ødelagt siden
deres Ophold i Koncentrationsleiren.
„Hands Uppers" kalder man de
Mænd, som overgav sig efter Lord
Roberts Proklamation. Dem har.
man stillet fuld Erstatning i Udsigt.
En havde ham et Tab paa 250 Pund
Sterling og fik i Erstatning en Chek
paa 15 Pund, men da han tidligere
havde modtaget Rationer for en
Maaned, blev dette trukket fra, og
Summen, han modtog, blev 8 Pund
5 Shilling. Boerne har nu erfaret,
at ved Fordelingen cif de tre Millio
ner Pund, som ved Fredsslutningen
blev dem lovet, vil saagodtsom ingen
ting komme dem tilgode. Allerede
er den anden Saatid efter Fredsslut
ningen forbi, og intet har kunnet
ø a e
Om selve Rationerne siger Frøken
Hobhouse, at de er endnu værre end
dem, der blev givet i Koncentrations
lejrene de bestaar alene af Mel og
raat Okfekjød i Tindaaser, men der
gives hverken Kaffe, Sukker eller
Mælk. Mange lever da i Maaneder
af hine to Ting.
Tropperne gav i sin Tid Beviser
for Modtagelsen af, hvad de forlang
te. Man indsendte Beviserne efter
Freden, men modtog ingenting. Da
saa Chamberlain havde holdt sin sto
re Tale og hævdet, at der vilde blive
givet fuld Godtgjørelse for ethvert
militært Bevis, indsendte man dem
allevegne fra. Frøken Hobhouse har
imidlertid aldrig hørt Tale om nogen
Mand, der har feteret Betaling for et
fnadant Bevis, men vel om nogle faa
Tilfælde, hvor Smaafummet er gi
vet.
En Skolelærer i Bultfontein var
ført til Koncentrationslejren i
Brandfort, levede siden i PaardeBerg.
Hans Krav var indsendt. Da hans
tidligere Hjem havde været i Bultfon
tein, blev der svaret ham, at han
mctotte indfinde sig i Hoopstad. Det
var 17 Timers „Trek" med Muldyrs
vogn. Det kostede ham tolv Pund at,
rejse og mere end to Pund til Foder
for Muldyrene. Han ventede tre
Dage, fik saa den Beffed, at hans
Chek var sendt til Bultfontein. Han
rejste derhen og erfor, at hans Chek
nu var sendt til Paardeberg vendte
da hjem igjen og fandt en Chek paa
1 Shilling 9 Pens. Man havde
kun betalt ham for nlogle ZEg, og
denne Betaling havde kostet ham over
fjorten Pund for Rejsen alerte. Han
benyttede ikke Cheken, men beholdt
den til Erindring.
Værre endnu end Bønderne er
Forpagterne stillet, som ikke har no
gen Jord at stille i Sikkerhed og som
staar der den Dag idag uden en Pen
ny. Den laveste Klasse, Landiarbej
derne, dør af Sult uden Redning.
En Landarbejder af Slægten de
Wet habde med sin Familie Husrum
i en Stald uden Vinduer, hvor han
laa syg af Gigtfeber. Stalden,
hvori hverken Luft eller Sol havde
Indgang, var saa fugtig og kold, at
Frøken Hobhouse ikke kunde udholde
at stået derinde, hvor den hele Fami
lie boede Dag og Nat. To Børn bar
døde for Familien i Koncentrations
lejren, den ældste Datters Helbred
var blevet aldeles ødelagt der, og nu
sad de Tiloversblevne og fortæredes
af SuttA&a
I itSSsrva
(Fortsat paa. Side 5).
s
~e'^5 C' ~,~*-i
Tyrkietog ^vagterne
Deit syge Mand er gjenstrkdig.
Vi omtalte for et Par Uger siden,
at Rusland og Østrig i Forening hav
de tilstillet Tyrkiet et Forflag til Re
former i Makedonien, der skulde tjene
til at tilvejebringe ordnede TIstande.
Det er forstetaet, at de Øvrige evropæi
ffe Magter, der er interesserede i Bal
kanspørgsmaalet, staar bag de to
nævnte i denne Sag, og Tyrkiet er
sikkert vel vidende om dette men des
uagtet nægter det at gaa ind paa de i
Forflaget fremsatte Krab, og der er
derfor Mulighed for, at denne Hold
ning vil hidføre den saa længe ven
tede Krise med famlet ebropæiff Ak
tion mod Sultanens Rige. De i
Forflaget indbefattede Punkter er føl
gende:
1. Der skal ansættes Civilagenter
fra Øerriye-Ungarn og Rusland hos
den tyrkiffe Guvernør Makedonien.
Disse skal gjennem særlige Sekretærer
-og Drogamaner have Opsyn med
Reformernes Gjennemførelse og an
give Misbrug fra de lokale Myndig
heders Side samt berolige Befolk
ningen.
2. For at fremffynde Reorganisa
tionen af det kristne Gendarmeri og
Politi flal denne overdrages en- frem
med General i tyrkisk Tjeneste. Ved
hans Side stilles Officerer af Stor
magternes Heere, som ffcil dele Di
strikterne mellem sig og fungere som
Kontrollører, Instruktører og Orga
nisatorer.
3. Saasnart Befolkningen er be
roliget, skal der foretages en anden
territorial Afgrænsning af Admini
strationsdistrikterne for at fremkalde
en regelmæssig Gruppering af Na
tionaliteter. V 7
4. Der ffal samtidig foretages en
Reorganisation af de administrative
og retslige Institutioner, hvortil der
ffal aabnes de indfødte Kristne Ad
gang.
5. Til Undersøgelse af de under
Urolighederne begaaede Overgreb ffal
der i Hovedbyerne nedsættes Komis
sioner af lige mange Kristne og Mu
hamedanere, vg hvor de to Magters
Konsularrepræsentanter ffal haoe
Sæde.
6. Der ffal af Tyrkiet udstedes
særlige Anordninger om Lejlighed
for de flygtede Beboere, til at vende
tilbage, om Hjælp til de udplyndrede
Kristne og Gjenopførelse af de af Tyr
kerne ødelagte Huse. Konsulerne
ffal føre Opsyn med denne Hjælp.
7. De hjemvendte kristne Flygt
ninge ffal i et Aar være fritagne for
Skat.
8. Tyrkiet ffal pacrny forpligte sig
til hurtig at gjennemføre det i Febru
ar vedta'gne Reformprogram.
9. En Række Troppeafdelinger
ffal hjemsendes og Dannelsen as
Baschibozukafdelinger forhindres, da
disse har begaaet de fleste Overgreb..
American Federation of Labor
aabnede deres Møde i Boston i Man
dags. Præsident Gompers er tilste
de, ligeledes John Mitchell. Man
ge rigtige Forflag ventes at blive
bragt op under Mødet. Saaledes
vil Spørgsmaale't om, at Unionerne
flutter, sig til et politisk Parti, blive
drøftet en otte Timers Arbejdsdag,
Voldgift, Unionisme i Regjeringsem
beder osv.
En vidunderKg Operation. Prof.
Manteuffel i Dierpot, Tyffland, har
fornylig fuldført en Operation, der
grændser til det utrolige. En ung
Pige ffjød sig selv ved et Vaadeffud
og Kuglen trængte ind i Hjærtet. Det
te ophørte tilsyneladende at flact, og
Pigen ansaaes font død. Et Par
Timers Tid senere saa Prof, Man
teuffel hende og kom til den Slut
ning, -at Pigen ikke var død. Han
gav hende Kloroform, aabnede Bry
stet, undersøgte Hjærtet og fandt
Kuglen, der neesten var trængt igjen
nem dette. Ved at gjøre et Indsnit
pressede han Kuglen ud og syede
Hjeertei sammen, op efter et Par Ti
mers Tid kom den unge Pige til
Bevidsthed igjen og er nu paa god
Vej til fuldstændig Helbredelse. Den
berømte Prof. Bergman erklærer
denne Operation for det brillianteste
der nogensinde er udført paa Kirur-
giens Omtactde.
M.
7v
med
Landets Højesteret har tilladt Min
nesota den Appel, Staten ønskede fra
Dommer Lochren's Kjendelse i den
berømte Merger Sag, og Sagen vil
komme op den 4. Januar. North
ern Security Kompagniet, den Ind
stævnte, stred haardt mod a't Staten
ffulde faet sin Sag frem for Retten,
og naar Højesteret alligevel har til
ladt dette, maa det ansees som en
Sejr for Anti-Merger Interesserne.
I dm 11. Time. Brudgommens
Afflag at »gifte sig efter at Kirken var
fyldt og Parret.stod foran Alteret,
har vakt en uhyre Opsigt i NeBraska
City, Neb. Den vægelsindede unge
Mand er 6lyde Miller, og den unge
Dame Anna Spangler. Alt var
færdigt for Ceremonien, Brudeparret
stod foran Alteret, da Miller-plud
selig vendte sig tom, og sigende at han
havde forandret sin Mening, vandre
de ud af Kirken. Miss Spangler
maatte kjøres hjem, og man frygter
for hendes Forstand.
$5,000 for et Øre. En New
Dork Læge har averteret for et Øre
o.g tilbudt at Betale $5,000 for det.
Meti det maa bære i alle Maade,r
passende, -godt, sundt og stort. En
Masse Ansøgere har indfundet sig,
alle villige til at lade deres Øre
skjære af for $5,000, undtagen to,
der forlangte $8,000, men dette fyn
tes Doktoren bar formeget. Blandt
Ansøgerne bar en Masse Kvinder.
Hensigten med Lægens TilBud er a't
faa et Øre, der vil passe til en rig
Mineejer fra Vesten, der har Udsigt
til at gjøre et godt Parti, dersom han
kan feta et Øre mere, da han i Øje
Blikket kun er i Besiddelse af et, og
Bruden nægter at gifte sig med en
Mand, der kun har et Øre.
Finnerne appellerer forgjaives til
Czaren. Medens Czaren bar i Tyff
land, Besøgende sin NaBo, Kejser Vil
helm, forsøgte flere fremragende
Finner at faa Audiens hos ham for
at fremlægge Finlands Tctrb. Kej
seren nægtede at gibe Audiensen, men
indbil'gede i at modtage et Bønffrift,
der bar undetegnet af 30 fremragen
de Finner, der alle bar Bleben tvung
ne til at leve udenfor Landets Græn
ser. Adressen fremsætter Uretfær
digheden af de Skridt, Rusland har
taget i Finland, men lægger al Skyl
den paa Minister von Plehbe, der
har misledet Czaren. Bønffriftet bil
naturligvis ikke udrette mere end alle
de andre Henvendelser der er Bleben
indstillet til Czavens Oberbejelse fra
Tid til anden.
(Hiieoeøne Ira.)
Erika Lie Nissen, den norffe Pia
nistinde, er ifølge norffe Blade, af
gaaet ved Døden i Kristiania. Hun
var en Kusine af Digteren Jonas
Lie og Søster til hans Hustru og var
en af Nutidens mest begavede Pia-'
nistinder. Hendes Ry' var kjendt
langt ud over Fædrelandets Grænser,
og hvor hun optraadte, gjorde hun
altid stormende Lykke.
Dynamiitbaude. Rock Island Ba
nens EmBedsmænd har modtaget
anonyme Breve, noget lignende dem
der for kort Tid siden blev sendt til
Northern Pacific Banens Kontorer.
Disse gik ud paa, at dersom ikke en
Sum Penge bleb udbetalt, vilde bisse
Tc-g blive sprængt i Luften ved' Dy
namit. Paa samme Maade er
Rock Island Direktionen bleven tru
et. En Advarsel blev sendt til Kon
toret i Des Moines, at dersom ikke
$1,000 bleb udbetalt, bilde Brebffri
beren sørge for, at et af Togene, der
løb mellem Chicago og Des Moines,
bleb sprængt i Luften. Kompag
niet lagde en Feelde for Pøverne, men
disse bed ikke Paa Krogen. Ombord
Paa Toget, hyorfra 'de $1,000 skulde
kastes ltd til Banditterne befandt sig
en Afdeling Detektiver, fuldt Bevæb
nede, og flere Blodhunde. Men in
gen Røvere indfandt sig. Siden.er
der indløbet Reporter om, at mis?
tænksomt udseende Fyre har været
set langs Banens Spor, og der beret
tes ogsaa.om en Kamp med en Ban
dit, der imidlertid undflap.^/
Trettende Aars
Post eg Ctltgraf.
Bryan taber Sagrn. I den Ar
vesag i Connecticut, i hvilken W. I.
Bryan var indviklet, har han tabt.
Han vil appellere Sagen til Højeste
ret.
Neger, lynched. En 18 Aar gam
mel Neger blev lynched i Pass Chri
stian, Miss., forleden for et forsøgt
Overfald paa Mrs. Labonisse, en af
de smukkeste Kvinder i New Orleans.
Politiet forsøgte a't flytte Fangen til
et sikkert Sted men inden dette kun
de iværksættes, brød Moben ind i
Fængslet, overmandede Vagten og
slæbte Negeren til et nærstaaende
Træ, hvor han Blev hængt.
Mormon Apostel under Anklage.
HeBer I. Grant, en cif de ledende
Mldste i Mormonkirken, er Bleben
arresteret for Flerkoneri. Anklaget
hviler pact hans eget Udsagn, idet
han i en Tale til Studenterne ved
Universitetet i Salt Lake City udtal
te, at han vilde give $150 til Insti
tutionen, $50 for sig, og $50 for hver
af sine to Koner. Navnene paa hans
Koner er angivet som Augusta Win
ters Grant og Emily Wells Grant.
En Arv fra Texas. Det sønder«
jydffe Blad „Modersmaalet" medde
ler følgende: I Følge en Skrivelse
fra en Sagfører i Texas eftersøges
mulige Efterkommere efter en Mand
bed Navn Deichmann (eller Dick
mann), der i Trediverne er afgaetet
ved Døden i Løgumkloster. Hans
to Sønner, der er udvandrede tit:
Amerika, er nu Begge døde, og en cif
dem efterlader sig en Arv, som
vil tilfalde de af hans tre Søstre, der
muligbis endnu er i Live. Søstre
nes Navne siges at være Anna
Angie (eller Anke) Vg Margrete.
Den tyste Kejser .syg. Kejser
Wilhelm har maattet underkaste sig
en Operation for en Svulst i Hal
sen. Operationen Bleb udført af
Professor Moritz Schmidt og er lø
ben meget heldig af. Den eneste
UBehagelighed, Kejseren maa lide
som en Følge af Operationen er, at
Lægerne har forbudt ham at tale,
indtil Saaret er fuldstændigt lægt.
Affæren har baft megen Overraskel
se selv indenfor Hoffets Kredse, da
ingen bar vidende om, at Kejseren led
af nogen Sygdom. Det ventes, at
han bil bære fuldstændig helBredet
om en kort Tid. Befolkningen udbi
fer en uhyre Deltagelse og Kejseren
modtager daglig mange Bebiser paa
Folkets Sympathi.
Ew stor Kulstrejke. En Strejke,
der synes at ville blive vidt forgre
net, er erklæret af Arbejderne i Co
lorados Kulminer. Største Delen af
Minerne er forladte vg Mændene er
klærer, at intet Arbejde vil blwe
gjort inden deres Krab bliver imø
bekommet. Mændene er godt udru
stet for en Kamp de synes at have
Penge i Overflødighed og er fuldt
ud organiserede, idet de hører til
United Miners of America,' den
samme Organisation, der sidste Vin
ter vovede og vandt den haardnakke
de Kamp imod Kulbaronerne i Penn
sylbania. Alt tyder paa, at Strejf
ken vil blibe langvarig og Kampen
bitter. Det er anflaaet at omtrent
30,000 Mand hor nedlagt Arbejdet.
Daarlige Udsigter i Rnsland.
En Hungersnød i Rusland staar
igjen for Døren. Ikke alene lider
Befolkningen af Sult, men smitsom
me Sygdomme, saasom Tyfus og
Skarlagensfeber, er udbrudt og hær-^
jer frygteligt iblandt de fattigere. »4
Klasser. Guvernørerne af flere af
de hjemsøgte Provinser har udstedt^Z
Proklamationer, der tyder paa, at^ch
den frygtelige Vinter i 1891 vil bli-L
ve gjentaget. Høsten flog suldstæn-^
digt sejl i de centrale og østlige Pro- »i
vinser. I mange af-disse har Bøn
derne maattet ffille sig ved "deres Kre-^
etturér, og Nøden bliver nawrligvis'
større og større. I 41 Distrikter blev'
Foraarshveden ødelagt i 105 er der
ikke høstet Spor af Rug, og i 28 ei^U
der ingen Høst af nogen Slags. \n\n Historical
.-- -^fe^ .
',
Capitol j^'-f
Transvaal.
(Successor to "Heimdal", Established 1891.)
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.