Newspaper Page Text
P?: "'«HWK' i FV te 'MK-t M- & "X*? Kc-^ ify*-' •4k- vc5 y nSf- Sse"- 5&r£h v~ wi-* k StS^* *Vw vt v- -/S'- 3W 3«^ fe /r^ **4- %g^-Av. -s^^t Lisette havde ikke engang Samvittighedsnag over fceitne Nødløgn hun vilde ikke for Alverden være hjemme fra, efter hvad der var hændet hende den fore gaaende Aften. Hun var kommen hjem fra en Tnr i Markerne med Fru Levinsky, da hun henved Nitiden gik forbi en Dame. der kom fra Banegaarden. Synet if I ..'.'bo fif Lisettes Hjærte til at banke af Skræl og Overraskelse, llvilkaarlig var de to bleven staaende og havde set efter hende. Det havde været for mørkt til at de tydelig kunde fe hendes Ansigt, og hun gik meget rast men alligevel var Lisette sikker paa, at det var Ils?. Saa slank havde hun rigtignok ikke været før, og saa skødesløst havde hun aldrig været klædt men alligevel alligevel! Der var ingen anden Kvinde, der havde den hovmodige Maade at bære Ho vedet Paa, og den tykke, gyldne blonde, ejendommelig slyngede Haarknude, der endog havde lyst gennem Mør let, den var ogsaa noge.t for sig, font man ikke tog fejl af. „Var det ikke Ilse!" udbrød Lisette men Fru Le vinsky havde straks bestræbt sig for at bringe hende fra den Tanke. „Men kære Barn, det var bare en til fældig Lighed. Hvordan flulde Ilse pludselig komme her hun har vist al mulig Grund til at holde sig her fra Du ser nok Spøgelser, Lisette." Og Lisette havde ladet sig overtale i øjeblikket hun gjorde det kun altfor gerne. Men hele Natten havde huii for sine Øjne haft Billedet af den Dame, der saa hurtig gik hen ad Landevejen, og hun blev mere og mere overbevist om, at hun havde set Ilse, som hurt var gaaet der i Mørke, heit imod sit gamle Hjem i en eller anden bestemt Hensigt. Hun havde straks opgivet sin Plan at tage til Dresden i Forudfølelsen af, at her maatte ske noget, der gjorde hendes Nærværelse paatrængende nødven dig, og at hun maatte meddele Feddersen sin Formod ning. Men hvorledes skulde hun gøre det? Hele Morgenen gik hun om som forvildet, og ved Middagen sagde hun pludselig: „I Dag var det rig tig Vejr til at gøre Visit hos Pastorinden! Skal vi for en Gangs Skyld være letsindige og bestille en En spænder? Det kan jo være til Erstatning, ford! jeg opgav Nejsen til Moders Fødselsdag? Aet, stal vi ikke, Agnes?-' hun saa saa sød og besteden over paa Ag nes, at hun blev ganske varm om Hjærtet7 „Men saa vilde jeg rigtignok gerne tit Hans' Grav med det samme sagde hun ligesom spørgende.' „Ja, Agnes, itaar vi er der, gaar vi med det samme til Hans' Grav det forftaeir sig da af sig selv!" sva rede hun. „Og det passer jo udmærket. Først drik ker vi Kaffe hos Præsten og saa kører vi om Søen til Porten bag Familjebegravelsen." „Vil Du med i Parken i Løvens Hule?" sagde Agnes med et vantro Smil. „Ja!" '"T V „Og saa lade mig staa hjælpeløs og alene, naar Feddersen tilfældigvis skulde komme forbi?" „Jv} stal ikke lade Dig blive ene!" svarede Lisette og bleo en Skygge blegere. „Naa, Gud ske Lov, hvis Du endelig er kommen til Fornuft!" sagde Agnes med et Suk. Lisette gik tavs ud og bestilte en Vogn. S*»L £n ittutldsroman -af- e u ., (Fortsat). Agnes var meget nervM i den senere Tid, hun talte næsten kun om Ilse. Hvor strengt hun end tid ligere havde bedømt hende, var hun bekymret for hen des Skyld, nu da hun vidste, at Ilse var i en mislig Stilling og maaske længtes hjem. „9Lt, lad dog bære at ængste Dig for det," sagde "Lisette op saa et Djeblik op fra sit Brev „Du kan tro, Ilse er paa Rejse og morer sig ganske udmærket." „Det tror Du jo slet ikke selv, lille Lise." „Og Du gør Dig bare syg, Agnes!" „Jeg tror snarere, jeg gør Dig syg, kære Barn, Du maa ikke blive vred men det tager Magten fra mig men nu skal jeg Prøve paa at tage mig sammen. Ufa, Lisette, lad være afsende Afbud til Dresden, hører Du, jeg skal nok være fornuftig." kan jo rejse senere en Gang!" „N.iar bare jeg vidste Grunden til den pludselige £m[ic[tcn.'mel)c," sagde Agnes sukkende. „Oprigtig talt, saa ved jeg den ikke selv," sagde Lisette afværgende „jeg kan kun sige, at jeg ikke er oplagt til at rejse den Grund maa Du lade gælde." I den lille Gavlstue i et Bondehus laa Ilse Brunsberg og stirrede op Paa det hvidtede Lost, som skraaede ned over hendes Seng og var saa lavt, at hun kunde naa det med Haanden. Et Schwarzwal derur dikkede paa Væggen over Hvvedenden af Sengen. Ved Væggen lige over for den stod en Sofa, betruk ken meb grønt Reps og pyntet- med talrige Anti markassars og Tæpper, og foran den et Bord med en Buket Voksblomstec ved Siden af den var der et Klædeskab og et Glasflab med alle Slags Glas og Kopper, som var Ejerindens StolthedMDen gamle Anne Kleistow, eller-blot Kleistow, som hun var ble ven kaldt. Havde ticeret Ilses Barnepige og havde gif tet sig med Grqveren^i Landsbyen, en gammel Enke- HM Mr. M^for lomgst bkeven i 73'5£ hun selv havde lejet Gavlværelset af sin salig Mands Efterfølger for at „blive i Vanen og beholde den pæne Udsigt," og nu levede hun af at strikke Strømper, repa rere Linned og spaa i Kort. Naar Vejen til Spaako nen gaar over Kirkegaarden, er Kunsten ganske særlig uhyggelig og ufejlbar og Anne havde derfor ogsaa en stor Kundekreds. Og til hende var Ilse kommen den foregaaende Aften. Afjaget, fortvivlet, halvt af mægtig var hun sunken sammen i gamle Kleistows Stue: „Aet, Anne!" sagde hun, „kan Du kende mig endnu! For Guds Skyld, lad mig blive hos Dig!" Og den gamle Anne med de sorte Øjne under det skrigende brogede Hovedtørklæde, hvorunder det sorte, hist og her graasprængte, Haar stak frem, havde nikket rolig, som om hun for længst havde set, .at Herregaardsdatteren, det Barn, som hun en Gang havde vugget paa sine unge, stærke Arme, var Pacr Vejen hjem. Hun havde uden et Ord løftet den ud mattede Kvinde op, læsket hende med Kaffe og be trukken silt Seng med friste, hvide Lagener og bragt hende til Ro. „Du maa ikke røbe, at jeg er hos Dig, Anne!" bad Ilse, og Taarerne strømmede ned ad hendes Kin der „jeg vil ikke andet end se mit Barn, hører Du, flet ikke andet, og Du maa hjælpe mig. Ikke sandt. Du hjælper mig nok?" Anne Kleistow nikkede med et uigennemtrængeligt Ansigt. „Det taler vi om i Morgen, lille Frue nu skal De først sove." Og saa var hun gaaet. M.* Ilse havde ikke sovet. Der var saa dødsstille i Graverhuset, kun af og til gik der en Raslen hen over det strcia Tag, som fik hende til at fare sammen og saa Kurten rets Slag, der lød saa uhyggelig højt lige i Nærheden og hver Gang skræmmede hende op fra hendes mørke Grublerier. Den Lyd havde allerede foruroliget hendes Barnedrømme men nu lød den uhyggelig manende som straffende Ord. Denne Nat gennemlevede hun sit andet Mgteskabs hele trøstesløse Historie. Hun havde første Gang gjort fin Mands Bekendt stab paa Væddeløbsbanen i Baden-Baden. Hans Fir spand havde holdt ved Siden af den Kaleche, hutl og Malvine sad i. Hans Heste blev sty og var nær løben lige mo) hendes Vogn hun oplevede atter sin For strækkene, hans Undskyldninger al Ting. Egent lig tiltalt hende havde han ikke straks. Der var noget mongolsk ved hans Ådre han havde lyse, skævt stil lede Øjne med tykke Bryn, et kort, stift, spidsklippet Fuldstæg og et temmelig stort Hoved, der sad lidt dybt mellem Skuldrene. Men Skikkelsen var alligevel slank og elegant, Toilettet chick, hans Væsen og Ma nerer forbindtlige og Vogn og Heste dadelløse. Han forestillede sig som Friherre von Nusterwald. Hendes Selskab og hans traf siden oste sammen, gjorde Ud flugter og spiste ofte sammen i Restaurant. Ilse op dageds allerede ved deres andet Møde med det hende egne Skarpsyn i den Retning, at han var stærkt opta gen af hende. Efter kort Tids Forløb rejste Ilses Be kendte, tidligere end de havde haft i Sinde Ilse havde tydelig mærket, at de ikke syntes om Hr. von Ruster wald. Men hun blev under Paaskud af, at hendes Kur ikke var til Ende, og kom efter sine Bekendtes Afrejse endnu oftere sammen med sin nyeste Erobring. Saa gjorde hint den latterlige Opdagelse, at „Malles" Hjærte stod i Flammer for Rusterwald. Den ældre, forelstede Pige gik gennem tykt og tyndt blot for at faa set ham. Det var ikke blot latterligt, det blev ogsaa kedeligt i Længden, og det kunde Ilse ikke holde tid. Hun tog en rafl Beslutning og fik et Skænderi i Gang med den besværlige Selflabsdame. En Time ester rej ste Malvine dødelig fornærmet hjem, og nu kom det snart til en Afgørelse med Rusterwald. Under det Afskedsbeføg, han aflagde Ilse i Hotellets Konneri.i tionsværelse, tilstod han hende, at hun fuldstændig havde befejret ham han fortalte hende saa c:u fine Forhold, der lod til at være ganste,glimren.de, hart bønfaldt hende om at lade sig lovformelig stille ng da blive hans. Ilse kunde ikke bestemme sig der var ligesom en indre Stemme, der advarede hend?. Hun bad ham tage til Wiesbaden uden noget bestemt Svar, og egentlig var hun fuldstændig tilfreds med bente Af slutning paa Sagen. Hun havde atter følt sin Magr, atter tvunget en Mand ned for fine Fødder, mere vilde hun i Grunden ikke. Tanken om et ASgtejk'ab laa hende fjernt, Frygten for den Opsigt, hendes Sktis misse vilde gøre, betog hende Lysten til ét nyt 65 i iter metal. Hvad fluide det ogsaa til? Hun sandt det ubundne Liv meget underholdende og tænkte foreløbig ikke paa at opgive det gifte sig kunde man jo altid. To Dage senere telegraferede hun alligevel efter gen tagne, indtrængende Bønner fra Frieren i Wiesbaden et lakonifl-„Ja" tit ham. Denne rafle Beslutning blev fremkalot ved et Brev fra hendes Mand, der med tørre Ord meddelte hende, at han desværre ikke var istand til at sende hende flere Midler til hendes Rejser c.y andre kostbare Passioner, da han maatte kæmpe haardt nok for e.t betale den Gæld, der hvilede paa Gaarden. .c-v. Den lykkelige Rusterwald kom- straks til Baden Baden ban syntes at være begejstret han havde ganfle vist en Maade at udtrykke filte Følelser paa, som min dede om de Bøger, der lærer en at sige Komplimen ter, nten Ilse gjorde sig Umage for at se bort fra det. Han gav hende ogsaa med en utaalmodig-forelflet Iver Raad angaaende Skilsmissen og betonede atter og atter at han for hendes tilkommende Stillings Skyld fandt det rigtigst, at de iagttog en streng, korrekt Holdning. Haa hans tilkommende Hustrus Navn maatte der ikke^ ¥»?^P W Tpmr &*>^ i S S a 5 tW* v^"r- v "Zv les. Ilse rejste derfor samme Aften til Berlin méd en Kammerjomfru, som hun over Hals og Hoved havde engageret. Den følgende Tid skrev de lange, senti mentale Breve til hinanden, og da Ilse maatte tilstaa ham, at hun var i ^engeforlegenhed, stillede han bered villig svt Tegnebog til hendes Raadighed. Der ind traf regelmæssige Sendinger af friske Blomster, ele gante Smykker, Bonbonnierer og lignende Sager. Ilse boede i et kristeligt Pensionat, ester at hun flynd somst havde sagt sin Lejlighed op. Saa kom Unberret ningen cm, at Rusterwald havde lejet en smukt belig gende Villa nær ved det græfle Kapel i Wiesbaden, og at ban haabede, at Ilse syntes om hans Plan.at gøre Bryllupsrejsen til Orienten.. v- Efter hendes nærmere Forhyld og Skilsmissebetin gelserne spurgte han aldrig, han omtalte heller ikke. hendes Søn. Ilse fandt det meget taktfuldt, og da det smigrede hende, at han kun syntes at have Tanker for hende, vogtede hun sig ogsaa for at omtale Wal ther. Saa fulgte Skilsmissen, og en Dag understrev hun sig med sit ny Navn paa et af Magistratens Kon torer i Berlin. Som Vidner optraadte to elegant paaklædte Venner af Nusterwald de blev først fore stillede for hende paa Kontoret, havde begge adelige Navne og kyssede hende galant paa Haanden. Det unge Par havde allerede Rejsedragten paa, da Ruster wald rkke vilde lade sig kirkelig bie. Paa Anhalt Banegaarden ventede Kammerjomfruen med de ele gante Ruslæderkufferter, de gik op i den forudbe stilte Kupé og indtog Bryllupsmaaltidet i Jltogets Spisewaggon. Som havde de Hastværk med at kom me bort fra Tyskland, rejste de en Tur til Genua, hvorfra de indflibede sig til LEgypten. Ilse fandt, at hun nu først rigtig begyndte at leve. Rusterwald for stod at rejfe bekvemt, at feta de bedste Værelser og den flinkeste Opvartning Paa Hotellerne. Heller ikke over for hende var han paaholdende hun kunde forlange, hvad hendes Hjærte begærede, ljun fik hele Kasser med kostbare Sager hjem med for at smykke sine Værelser. Da hurt kom hjem, sandt hun sit Hus alde les henrivende. I nogle Uger levede hun i ublandet Gleede, skønt hun ikke kunde lade være at bemærke en tiltagende Forstemthed og Nervøsitet hos Ruster wald. Og saa en Dag kom Begyndelsen tit det for færdelige. Han spurgte hende ganske pludselig, om hun bar i Stand til at flosse ham en større Sum Penge af fine Midler helst med det famme. Hun var netop i Færd med at pynte en Blomsterflaal i Spisestue verandaen med Orhideer og sagde med sit vante langsomme, rolige Tonefald: „Ja, kære Ven, Du ved jo nok,hvad min Bankier i Berlin hedder hvad der er mit, er ogsaa dit det kan Du rolig disponere otier." Og saa kom det uhørte: Den ganske rolig henkastede.Bemærkning, ett den Bagatel var brugt op. „Bagatel!" sagde hun. Han vilde overhovedet ikke have gjort sin Kone Ulej lighed, tilføjede han uden at se paa hende, hvis ikke hans Penge havde staaet fast i Godset i de første seks Aar. Men nu havde han tilfældigvis en større Udbe taling at gøre, og derfok vilde han spørge om om Hun havde ma altet støtte sig til Blomsterbordet, da hun hørte denne Meddelelse. „Alle mine Penge brugt op Femoghalvfjersindstyve Tusind Mark paa saa kort Did!" udbrød hun. „Ja, Rejseomkostningerne kan Du jo regne.ud, naar Du har Lyst, hver Skilling er flrevet op. Du lader til at mene, at Du er rejst fra Lucenwalde til Prenylau i Stedet for opad Nilen paa din egen Baad!" lød hans rolige Svar. Der stod han, udfordrende, rolig og nonchalant, klædt i en kornblaa Flonels Morgenfrakke med rød Fez paa Hovedet og røg en Cigaret „Ja, men men stammede han. „Jeg mener, at Du skal lade din Søster skrive til din Bankier, ett han skal sende Dig Penge," sagde han forklarende. „Jeg har ikke mere ett fordre, ved Du nok," sagde hun. „Aet, Snak, skal jeg virkelig behøve at sige Dig, hvad Gaarden indbringer, saadan et Stykke Jord! Det kan man jo snart regne ud!" „Indtægterne tilfalder ikke mere mig, men mit Barn!" Han traadte truende hen til hende. „Ja, og dit Barn burde være hos Dig, Du kunde have ham her." „Hos mig Jeg har jo „Ja, hvorfor ikke hos Dig, hvad har Du at svare poet det?" „Ja, men vilde Du da have optaget Barnet her?" spurgte hun allerede halvt flræmmet, idet hun undgik at svare direkte. „Det Spørgsmaal er ligefrem uhørt. Jeg vil ærlig tilstaa, et din Mangel paa Følelse for din Søn har berørt mig pinlig fra det første øjeblik. Det er en Mangel i dit Sjæleliv det er næsten utroligt. Og saadan cr. vil kaldes en Moder." --f Hun havde ikke formaaet at svare ham Paa denne brutale Bemærkning men da han med lange Skridt gik ud af. Døren, saa hun ester ham som et Menne fle, for hvis Fødder der pludselig aabner sig en Af? grund. v. /Z- *C~XI l". V .- v- Ved Middagsbordet ventede der hende den samme iskolde Behandlings „Jeg agter for øvrigt"at gøre Skridt til at hjælpe Dig til din Ret," sagde han ende lig ester en lang Tavshed, „og Dig overlader jeg at opbyde alt for at faa dit Barn tilbage." Den Gang var^det, at hun havde flrevet til Ag ties -fr^itten RWltat^eMra nu af var der- hver Time sterwald udviklede en beundringsværdig Behændighed i at føre Samtalen hen paa det ZEmne. Vinteren gik. Forholdet mellem de to LEgtefolk blev mere og mere spændt Ilse gik nu kun om med forgrædte Øjne, blev trættekær, viste ham uforbehol dent fin Modvilje og begyndte dog at blive bange for ham, medens han Aften efter Aften gik fra hende og først kom hjem sent henad Midnat. Hans Humør bor dertil altid ustadigt. Der bar Dage, da det bar straa lende, da Hem som tidligere Bragte hende Gaber og Blomster, kaldte hende sin elflede Ven og om Aftenen indbød sine Venner, og saa atter Dage, da Hem be handlede hende, som bar hun en Forbryder, fordi hun ikke habde faaet sit Barn hjem. Hun forstod ham ikke, bildte sig til sidst ind, at han bar utaatmodig, fordi hun endnu ikke habde nogen Udsigt tit ett føde ham et Barn. Hun sagde det en Gang til ham, helt ydmygt og forlegen han stirrede længe mørkt paa hende og gab sig til at le haanlig. .Saa gik han ud, og hun hørte ham sige noget hen for sig. Det lød font: „Det manglede Bare!" „Walther er lykkeligere hos fin Fader end han bilde bære her -xnaar jeg stal dømme efter mig felb!" udbrød hun en Dag, bleg af Ophidselse efter en meget heftig Scene. „Han bilde bære lykkeligst, naar han bar under baade Faderens og Moderens Opsyn!" lød det gaade fulde ©bar. »Skal jeg tage tilbage igen bil Du habe, at bi flat stilles for jeg er rede!" udbrød hun rystende. Men saa bleb han rasende. Ilse habde kendt sin Faders Vrede, men den habde altid haft en bis oprin delig Storhed den gamle Herre habde trods alt beba ret en vis Holdning, en bis Stil i fine Vredesem fald. Her blev det til en lav Skænden, en vild, raa Larmen, der ledsagedes af Ord, font Ilse aldrig før havde hørt. Hun, der af Naturen bar paaftaaelig og til det yderste holdt paa sin Ret, liftede sig efter faa demt et Udbrud forskræmt ind i et lille Kammer pact Loftet, af Skræk for at blive legemlig mishandlet. Tjenestefolkene gik om med forstyrrede Miner de sagde op den ene ester den anden, en Tjener føj efter en ægteskabelig Scene Bogstabelig talt ud af Huset. Han bar instinktmæssig ilet til for at beskytte Fruen i Huset, da han hørte Skrig og Larm inde i Stuen. Ilse streb ikke mere til Agnes. Hbad skulde hun ogsaa stribe? Sandheden maaste? Htm laa dagevis i sit aflaasede Værelse, sammenkrøben Paa en Chaise longue og rystede, naar hun hørte sin Mands Skridt. Saa en Dag syntes hart pludselig at bære kommen til Besindelse. Han begyndte næsten ydmygt at tale om sin Nerbøsitet, om at han tidligere en Gang habde bæret haardt angreben af en lignende Lidelse og bad om Forladelse. Sin Mening om Vantet kunde han., rigtignok ikke forandre, og han haabede, at Ilse bilde forstaa det og ikke op gibe sine Forsøg paa at faa Dren gen tilbage. Men de ebige Skænderier mellem ham og hende kunde ikke nytte noget, de bilde igen bære gode Venner, og naar det Passede hans lille Kone, bilde de tage en lille Tur til Berlin sammen, Ilse kunde der nøjere forhøre sig hos sin Sagfører, her blæste der i Øjeblikket ingen rigtig gunstig Vind for dem begge i forandrede Ontgibelser bilde de hurtigere gen finde hittanden i deres gamle Kærlighed saa hbis det passede hende, pakkede de straks og tog as Sted samme Aften. Ilse var kun altfor gerne gaaet ind paa det. Som et Par Mennesker, der bil flytte hemmelig bort, bar de i lukket Droske kørt til Cuwestation for ikke at luibe set, bar smuttet ind i den 1ste Klasses Kupé han habde Bestilt i Forbejen, og habde der for første Gang set hinanden smilende ind i Øjnene rigtignok med et tbungent, forlegent Smil, skønt Rusterwald gjorde sig Umage for at tale den gensidige Forlegenhed Bort. I Frankfurt am Main habde Ilse lagt sig til at sobe og habde ligget uden at røre sig hele Natten igennem. Kun undertiden habde hun set ud under de lange Vipper, hen paa sin Mand, der sad med et Be kyMet lidtryk, regnede noget ud og flreb op. i sin Lommebog til sidst habde hart, rystende paa Hobedet, stillet sig hen bed-Mnduet med et fortbiblet Udtryk, med Hæt.derne i Lommerne og Bertene spredte ud for at holde Sigebægten under Togets rasende Fart. Hun saa paa ham, som om hun aldrig habde set ham før. Han forekom hende saa besynderlig med det dukkende Hobed, fem et Menneske, der er bange for pludselig at blive greben i Kraven og ruflet igennem. Hovedet med Silkehuen syntes at sidde umiddelbart paa Skul forene. Hun hørte, at han talte sagte med sig selv, en Gang, hørte hun ganfle tydelig: „Det er en forbandet i s o i e U Da de kørte, ind i Berlin, spurgte hun træt og o v a a e v o s k a v i o Hem svarede ikke§ I Drosken rumlede gennem Ga derne den lumre,-taeigede Sommermorgen ende løst, stadig videre—alle kendte Steder vare nu bag dem. Ilse habde Hovedpine, men hun vilde ikke spørge ester Maalet en Gang til. Endelig en noget" smal Gade, foran et himmel højt Hus, steg de ud. Haandtaflen blev stillet paa Fortovet, Rusterwald betalte, og Ilse gik tre Trapper op i det tarvelige Hus. Der blev hun staaende ved Siden af ham, foran en Entrédør, hvorpaa der hang et Skilt, som meldte, at Enkefru Louise Schulze lejede møblerede Pcerelser udZ -P/K,^' VKT'1- T- pSS^-*' Brugen if en Arm. Hjertesygdom. Kunde ikke spise, sove eller gaa. ,,Hvis det ikke havde været for Dr. Miles' MeNci^ iter, havde jeg ikke været istand til at skrive dette Brev. For to Aar fiden, sidste Juni, mistede jeg Brugen af min venstre Arm, kunde intet udrette med den og tuitde *un Bevæge den ved Hjælp af min hpire Haand. Mit Hjerte var saa svagt, at jeg ikke kunde sove om Natten -or Kvælningsanfald. Jeg var syg helt igjennem og runde intet spise. Jeg. blev saa svag, at jeg ikke kunde aa uden at dingle som en drukken Mand, og min Hus .'æge sagde, at han kunde intet gjpre for mig. Jeg havde i'aii stærke Smerter, at jeg blev næsten vild. Jea kunde ikke bruge Morfin eller Opium, da det kun gjo.^ mig værre. Saa kom jeg til at tænke paa Dr. Miles' Heart Sure og N»rdine. og jo mere jeg tænkte paa det, deS mere ønskede jeg at forsøge det. Jeg skrev til Dr. Miles' Midical Co. om Raad, som jeg fulgte efter Bogstaven. Jeg kan ibag sige, at jeg er glad ved at jeg gjorde bet, eftersom jeg er en frisk Kvinde nu kan arbeide og kan aa to til tre Mil uden Besvær. Jeg kan ogsaa atter bruge min Strut saa godt som nogensinde. De ved ikke, l,vor taknemmelig jeg er for disse storartede Mediciner. Dr. Miles' New Heart Cure og !!ervi»e. Jeg tror Dr. Miles' Mediciner er de dedste i Verden, og hvis jeg iknlde blive syg igjen. viide jeg gjøre det'famine om igieii.Medicinerne hjalv ogsaa min Datter Vida faa oibur.dcriigt, at i ft binde have skrevet før og takket 2c.it, men jeg vilde være sikker paa. at Kuren var varig, hvilket jeg ttu v-d er Tilfældet."—Mrs. Frank Xloomtå, Allen. Mich. Alle Npothekere f.ylgcr og garanterer den første Flaske af Dr. Miles' Sisijcnubler Skriv efter frt Bog o-n Nervsiitet og .iiiertefngbomme. Adresse: Dr Miles' Medical Co.. Pi'Iiait, Ind. ,M Skraa danske Tobak For Salg i alle Batiker eller di« rekte fra Fabriken For at bevise den helbre dende og rensende Kraft ved Paxtlne Toilet Antiseptic vil vi sende en stor Prøvepakke med Instruktionsbog a e les frit. Dette er ikke en ubetydelig Prøve, men en stor Pakke, nok tit af overbevise enhver om dets Varrdi._„-Kvinder over hele Landet roser Paxtine tor hvad det har udrettet som 5«o3saitoe1itliitilingf af kvintieXiée Sygdomme, ved at helbrede al Betændelse Og Udfiod vidunderligt som en rensend.eiMo derskede-Douche, for Ømhed i Halsen, Næse lcatarrh, sotx Mund vask og til at bortfjerne "Vinsten og gjøre Tænderne hvide. sEriv I Dag et ^Postkort er nok. M. Sælces i alle Apatlieker eller sendes portofrtmaf os, oO Cents for en stor Æske. Tilfredshed garaft R. Paxton Co., 226 CoiumbusAve., Boston 3I\Mj&ewaA. »HÆGTE* SØI.V /BlXOAMP er ikke saa holdbart som den avSre "Silverlne". Er —. ry trit ru hiet sendes poitofrit. Bt Uhr frit, hvis Oe kjSber eller salger si eeks. Skriv om Herre- eller Dame ubr finskes. O Atlas Jewelry Co., 611 Metropolitan Block, CHICAGO. Vort Katalog 600 forskjeillgé Uhre, Juveler, Klokker, tieviirer, Revoltere, Knive, Rttgeartikler, By maskiner, B.cycler, etc., seiWea for 4c i Frim&rker. X. Æ TEUET i beholde den smukke .arve for Levetid. "Open faer! rers tller Damers, sikre for ti« Fugtighed, med b»date ameriki Vor*, med fuldkomne Stene, rej_ ret og aftrukket. Intet bedre elier mere praktisk for Pi loen. LSTSendt imti^elegantfrl LhrKj&de £3^25 ag Exprråi. med rot til atunderaBge tamme fkir Betaling. HyU $3.atten* des med erdren, gives en smuk Ring Pianoer og Orglr overordentlig Yffltd Ina personlig tjflbee tfl' 'en gros" eller Ågroters Priser, og eaaledee ep are MefiteiS" mandwis 'Profit, fm. dea skandlnavlake' FabrOÉaiA eom elét og driver. en@f- dw etOrrte Fabflkéf 1 d» Bor enede Siatrr og øm tal (a&rlkeret Instoawéitér I over 90 Aar. Peb|4yta lo. strnjc enter for Fengøhega ranteree. For Katalog og normere Oplysninger tlllkrtr 9. MØLLER, •""BSSSSV 200,000 Acres bedste Land for Agerbrug, Frugt og Græsland i Staten KLONDYKE BESÆTNINGERNE af Duroc Jersey Svin og K »rthom Kvæg, White Holland Kalkuner og B. T. Høns. Pit all i.fOrste Præmier (undtagen een) og alle anden Præmier (undtagen 31 for Svin og Kvæg paa County Fair'en, "d 4 Besætninger konkurrerede, og Sweepstakes for HZ en ung Hjord over alle andre Bacer. 30 Oruegrise tilsalgs og tre Marts Tyre, Kalkuner cg HOns. "g Skriv efter hvad Do Onsker. Priser moderate. J. C. DAV & SONi SKANDINAVISKE FARMERE indbydes til-at bosætte sig i Maryland, hvor de kan kjøbe gode Farme nærved de store Markeder og i et behageligt Klima til mo- $ derate Priser. Om ntrrmere Underretning, s Pamfletter, Kort etc., hvilke sendes tid frit, skriv paa dansk eller norsk til H. BADENHOOP, Illustreret fawiiit-]»enwi —Btableret 1881— det ældatc illustrerede skandinaviske Blad 1 Amerika edkeemer hver seadag 1 stort 16 eldlgt Format eg lndekloHer sWrre eemladre ForUeUinømr, JMfN, Mtiryra fl*r, Bvtntwr f*r Mørn, flrecU AhhI Hu* og JXjem, Anehi«tmr omr. for oev. Dea nden Indeholder hvert Hummer Sere iateiee aaute fHllodor efter de bedste Kunstnere. Illustreret Femtoe-JouraeT W er lornden at vere et virkeligt gedt blad, ea. WamMi** tillige det Blad, der byder ela« Abonnen ter iMit X«MMle/ ter Bengene, Idet en Aar gang Indeholder IN Mm er Ug Sider, hvitttøt ttfiOO. atmtnéeHg*, Megeider, og alt det levere« rot lrnn Hl tSQ »r« Aar. forudbetalende Abonnenter Stair etter /laer e* god Prøsmiebeg grmtie. For Sz.se leveres ogsaa Illustreret Pa nslde-Jeuraal eg SfcandiaavUSr Farmr Jenraal trit ef Aar. For S«.m leveres Bnstreret FamlHr r. joaraal eg Ugebladet frit etAar. Preeenvmmere, der leveres trit. ,. 3elflbø kan sendee Frimærker eller Money tirderj MUSSEN PUBL CO. 1 7 4 \n\n Saa flog hun til. i Dr. Miles^ Heart Eure helbrebede fuldftimdigt. Racine Twist Tobacco Cov 448 Main Str., RACINE, WIS. FRIT TIL KVINDER. California er tilsalgs for fra $5.00 pr. Acre og opover, stødende op til den berømte Lompoc Valley i Santa Bar bara County. For nærmere Underret ninger tilskriver man Sec. Lompoc Vk/ ley Chamber of Commerce, Lompoc, Cat, R. P. D. Nr. 2. SUPERIOR, NEBR. Secr'y State Board pf Immlgr., Baltimore, Md.