St. Paul tidende. [volume], December 04, 1903, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
s
lé£~
v S-
1
,/
'M-
v
i
z
NO. 50.
iwVV
1
Blandt Landsmænd i Jjmerilsa
Danske Studenten fik forleben, en
meget anerkendende Omtale af en
Amerikaner, Prof. Jerome H. Ray
mond af Chicago Universitet, i et Fo
redrag han holdt i Milwaukee om
„Kjøbenhavn og Fremflridt i Nor
den". I Modsætning til den ameri
kanske, tyske og russifle Universitets
ungdom, der betegnes henholdsvis
som sportsgal, drikkende og politise
rende, er de danske Studenter ved
Universitetet for at arbejde. Lige
ledes omtaler han det danske Skole
væsen, særlig Højskolerne, med stor
Anerkjendelse. Det bedste Iitercfre
Arbejde i vore Dage kommer fra
Danmark, siger Professoren, og det
danffe Smør faar ogsaa en rosende
Omtale.
Gaver fra Norge. For et Aars
Tid siden forliste et norsk Skib,
„Prince Arthur", paa Kysten af
Washington. Alle Mænd omkom,
og Ligene af de Druknede skyllede i
Land. Nordmænd paa Kysten drog
da ud og fik Ligene bragt i Land, og
givet en sømmelig Begravelse. En
ken ester Skibets Kaptejn, Fru Be
nedicie Dahl i Larvik, har ifølge
„Washington Post." sendt sorfljellige
Julegaver som et Tak til disse Mænd
for hvad de udrettet. Fru Dahl sen
der til Mrs Carl Sunde et nydeligt
broderet Bordtæppe i ophøjet, vak
kert shateret Søm, hvori Farverne
smelter sammen i et Hele paa den
mest na'mrtroe Maade. Til Mrs.
Capt. John Johnson sender hun en
pragtfuld Væggeprydelse ligeledes i
udhævet Søm med tre Kvindefigu
rer forestillende cldnorske Dronninger
i sin bedste Pynt med Kroner og
Sceptere. Mr. Louis Sandstrøm
faar ligeledes en Væggeprydelse, fo
restillende Norges Vaaben med et
rent Flag paa hver Side. Det Hele
er Kunstskatte, der sikkert vil blive be
varede som en Helligdom af Modta
gerne, ikke alene for den kunstne
riske Værdi, den indeholder, men for
den Tanke der sikkert maa ligge bag
den vakre Gave
En smnk btmff Fest afholdtes den
16. Nov. paa Philadelphia Børs i
Anledning af Kong Christians 40
Aars Regeringsjubilæum. Selv
forstaaeligt var de fleste af Delrager
ne Danffe, dog bar baade Amerika,
Norge og Sverige repræsenteret, ffri
ver „Nordlyset". Det hele Arran
gement bar overordentlig vellykket,og
diet ffyldtes fornemlig Kapt. C. M.
Machold. En udmærket Hjælper
havde han dog habt i Hr. Arkitekt
John Stillmann, der habde udført
Dekorationerne. Bl. a. habde Hr.
Stillman malet et stort Billede. af
Kong Christian, som, stillet i elektriff
Lys omgivet af Palmer, tog sig præg
tig ud. Talen for Kongen holdtes
af Hr. Axel Thiesen, der sluttede med
følgende Ord: „Vi, Sønner af det
gamle Land, font har knyttet os til
Philadelphia og er Borgere i denne
store Republik, bi er kommen sam
men her i Aften for at gibe Udtryk
for de Følelser af ZErbødighed og
Hengivenhed, som bi ogsaa nærer for
den gamle Konge, for med Brødrene
hinsides Håbet at glæde os otier bort
Fædrelands lykkelige Nutid og lyse
Fremtidsudsigter. Maa det da for«
undes Kong Christian endnu i mange
Aar, i en lys og fredelig Libets Af
ten, at nyde Frugterne af et langt,
arbejdsomt, pligttro og^ retskaffent
.pib.",/'1 'v'
v,
i
S*
(Tntertroete Smaallng fra Mange Kilder.)
Danff Navn paa canadifl Smør.
Der er nylig ankommet til England
en Del Smørkasser fra Canada for
synede med danff Mærke og Navn.
Dei engelske Toldvæsen nægtede imid
lertid at udlevere Barerne indtil de
fcanfke Mcorker vare borttagne. Del
er formodentlig eii eller anden entre
prenant Forretningsmand her i Lan
det, der paa denne Maade har villet
forsøge at gjøre Reklame, skriver
„Danebrog".
v
SivJ
$4 For Danmark talre Hr. V. Prosch
for Amerika Hon. ISeo. C. ©fork og
John Volks Digtsamling, danffe
og engelfle originale og oversatte
Digte, hvis Fremkomst vi tidligere
har omtalt her i Bladet, vil iflg.
„Nordlyset" udkomme i denne Uge.
Danff Mand dræbt i Amerika. En
Broder til Kroejer S Drasbæk i Ko
lind, A. Drasbæk, der i mange Aar
har været ansat i det amerikanste Op
dagelsespoliti og der indlagt sig stor
Fortjeneste ved Opdagelse af flere
Kæltringebander, blev ifølge „Ebelt.
Ave." for kort Tid siden dræbt af en
Neger ved et Knivstik i Ryggen. Det
omtales ikke hvor Mordet har fundet
Sted.
Guldbryllup. Mr. og Mrs. H'.
M. Nissen i Centerville, California,
fejrede forleden deres Guldbryllup.
I Dagens Anledning var der Guds
tjeneste i den danffe Kirke, hvor Pa
stor Jensen talte smukt for de Gamle.
En stor Skare Slægtninge og Venner
var tilstede i Kirken, og senere sam
ledes man til et Festmaaltid. Hans
Mathias Nissen var født 1828 og
hans Hustru Anna 1824. De blev
viede i Sfesntg. 1853, og kom til
Humboldt County i 1889. Guld
brudgommen udtjente sin Værnepligt
i den danffe Hær og var med i Kri
gene 1848—00 og 1864.
Hans H. Ekardt, Davenport, Ja.,
Indehaver af en Jsforretning og en
meget anset Borger, er omkommet
ved et Ulykkestilfælde,idet hans Vogn
blev paakjørt af en Sporvogn og han
selv slynget ned paa Gaden saa
Hjernen og Rygraden blev Beskadiget.
Ekardt var født i Gram i Slesvig og
kom iflg. „D. D. P." til Amerika for
31 Aar siden. Efter at have rejst om
kring i Sydstaterne i flere Aar kom
han til Davenport, hvor han har le
bet siden. I de første Aorrtnger bar
han ansat som Formand ved Crystal
Ice Co., hvilken Plads han siden op
gav og begyndte Jsforretningen for
sig selv. Hr. Ekardt tilhørte Daven
port Loge No. 3, D. B. S.
Dammark paa St. Louis-Udstillin
gen. Siden vi sidst omtalte Dan
marks Deltagelse i „The World's
Fair" i St. Louis, har Burmeister
& Wain meldt sig, skriver „Danne
brog". Den store Virksomhed vil
udstille sorffjellige Modeller samt
Tegninger af de store Skibsbygnin
ger, som er udførte paa Værftet i de
seneste Aar. Ligeledes vil Selffabet
sende nogle af sine Centrifuger og
Maskiner til Landbrugs- og Maskin
afdelingen. Bogtrykkerfirmaet
Martius Truelsen agter ogsaa at del
tage.
Til Udstilling i 'deft danffe Afde
ling udfører Kæhler iøvrigt en stor
prægtig Frise med Mississippi
Ørnen (en hvidhovedet Øm) som Ho
vedmotiv. Den kgl. Por celloens fa
brik møder med en Udstilling, der er
større end nogen af Fabrikens tidli
gere Udstillinger i Udlandet. Masser
af nye Ting er under Arbejde, saale
des en Række store Vaser og andre
Dekorationsgjenstcmde. Desuden ud
stilles Servicer og Aluminias nye
Fajanceting ester Slott-Møllers
Tegninger. Ipsens Enke sender en
stor Del store Figurer og Buster,
Gjengivelserne af Thorbaldsens Vær
ker, og Vaser med græske Motiver,
der stadig er søgte, i Udlandet, ende
lig hele den Bindesbøllske Samling.
Billedhugger Hansen-Jacobsen delta
ger med forffjelltge keramiske Arbej
der, der er gjorte af en Slags Sand
stensmasse. Jacob Baden udstiller
sine prægtige Kunstbogbind, Hofjuve
ler Michelsen udhamrede Sølbgjen
stande ester danfle Kunstneres Teg
ninger og monterede Porcellænsting
m. m. Guld- og Sølbbaresabrikant
Hertz en Del store Arbejder samt for
fljeltige Skeer, og endelig er der Ud
sigt til, at „Dansk Eksportforening"
møder med en' lille kollektiv Udstil
ling.
l" Det forenede Dampffibsselffab,
^rihabrtdt og De danske Statsbaner
deltageyjo ogsaa). soH.MligeM
Dansk Vestindien.
Syge- og Børnepleje.
Den bekjendte danffe Spedalff
heds Specialist Dr. Edvard Eh
lers, der var med den vestindiffe Ko
mission Paa de danffe vestindiffe Øer
og ved Selvsyn satte sig ind i de sa
nitære Forhold der, har i „Danne
brog" ffrevet en Artikel om den nye
Forening, der er dannet under den
danffe Kronprinsesses Protektion
for at fremme en ordnet Syge- og
Børnepleje paa Øerne. Han ffri
ver:
Vi har vel alle i de yngre Aar
fældet modige Taarer over „Onkel
Toms Hytte" med dens tendentiøse
om end velmente Skildring af Livet i
Negerlandsbyen og Forholdet mel
lem Plantageejeren og hans Slaver.
Og vi har alle glædet os over, at
Danmark var det første Land, der
gjennemførte Negerslaveriets Ophæ
velse.
Faa af os har vel imidlertid tænkt
sig, at Negerslaveriets Ophævelse bar
et forhastet Skridt, en
1
socialøkono­
misk set umoden Reform.
Det lader sig nu engang ikke gjøre
at.rive en Race løs af Slaveriet, med
hvis Baand der dog tillige følger
den Fordel, at Negeren kan give sig
Øjeblikket i Vold, ikke mærker Kam
pert. for Tilværelsen, men lader Plan
fr*ce:eren scfrge for alt for uden
Mellemstadier at lade den tidligere
slavebundne Race sørge for sig selv.
Noget saadan't kan ikke gjøres, uden
at man forud stræber at bibringe de
Frigivne Begreber om Sparsomme
lighed, om Henlæggelse til de magre
Aar, om Alderdomsforsørgelse og
Sygehjælp. Slige Begreber erhver
ves ikke uden Opdragelse i den første
Generation. Negerslaveriets Ophæ
velse, hvormed selvfølgelig for Plan
tageejerens Vedkommende fulgte Fri
tagelse for hans absolute Forplig
telse til at sørge for syge Slaver, for
Barselspatienter og Børn, gik derfor
i allerførste Række ud over de Syge
og Børnene.
Selv om Plantageejeren fra de
gode, gamle Dage ikke var nogen hu
man Mand, var han dog i alle Til
fælde en praktisk Forretningsmand,
som vidste, hvad „Varen" var værd.
Og han drog Omsorg for, at „Va
ren" ikke bleo fordærvet, og sørgede
for, at den blev indlagt paa Plan
tagens Sygestue, naar den bar ble
vet daarlig og trængte til Pleje.
I de gode, gamle Dage var der
fast Lægetilsyn med alle Plantagens
Negre de-Syge anbragtes paa en
Sygestue under Tilsyn af en „sick
nurse". Børnene passedes under
Mødrenes Arbejde i Marken af en
ældre Negerinde, og hver Søndag
blev Plantagens Negerbørn fremstil
lede for Ejeren, der uddelte Penge
præmier til de Mødre, der mødte op
med de af Sundhed mest struttende
Børn.
Men da Slaveriet ophævedes, og
Negrene blev frie Mænd, der endnu
den Dag i Dag nødig overanstrenger
sig med Arbejde og sjælden samler
flere Penge sammen end en Dollar,
som de saa bruger i en Haandeven
ding, og aldrig lægger Penge til Si
de til uforudsete Udgifter, fra den
Dag af maatte Negrene varetage de
res egen Sygepleje og Negerinderne
alene deres Børnepleje.
Værst gaar det siben da ud over de
U y n i e a v i k e e a v
fjerdsindstyve Procent er
uægtefødte.
Dette viser sig navnlig i et skri
gende Misforhold mellem Børne
fødslernes Antal og Børnedødelighe
den. Aarene 1896—1900 var Dø
delighedsprocenten for Alderen un
der et Aar paa St. Thomas 42,9
Procent mod 14,7 Danmark.-.
En væfenlig Grund til den flette
Børnepleje er Fædrenes ringe Inter
esse for at yde Underholdningsbi
drag Mødrene biser Ulyst til at pas
se Børnene eller giber dem en slet og
uhensigtsmæssig Ernæring, maoffe
otte med Vilie for at fremskynde Bar
nets Død. Bliber børnene fyge, be
nyttes alle mulige Kvaksalberraad
Stedet for Lægehjælp.
Paa.Landet, hbot Konerne ester
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN
4.
I
J!**
bejde 7 llgei:': efter at de har født,
overgives Børnene ved denne Tid til
?t Fruentimmer, ofte en gammel,
affældig, af Dlephantiasis eller an
den uhelbredelig Sygdom lidende Ko
ne, hvis Forretning det er at passe
alle dé spæde Børn paa Plantagen
matt kan ofte se en saadan Skab
ning, der næppe selv kan rejse sig
uden srerntM Hjælp, i ei lille
Runt, omgiv# af 10—12 Smaabørn,
som ligger pdia Gulvet i et utaaleligt
Svineri. Éføtøe Moderen betragter
kun altfor ofte sit Barn som ert Byr
de og viser Det derf-r ikke den for
nødne Onthu|:
Saaledes er Forholdene korte
lig skildrede A- ude i Danff Vest
indien saaledes har de udviklet sig
siden Slaveriets Ophævelse, fordi der
ikke l)jemttte:,ifra eller fra vore ud
sendte Embedsmænds Side er gjort
tilstrækkelig- .alvorlige Forsøg paa ai
oplære den forte Race i Syge- og
Børnepleje.^ ,y'
Men nu er Isen brudt. Ved
Kronprinsessens eget kraftige Initia
tiv er der dannet en stor og indfly
delsesrig Komjié med det Formaal
at værne om"Smaabørnene i de før
ste Barndomsaar ved Udbredelse af
Kjendffab til Barnets rationelle
Pleje og' véd en efter Nutidens Prin
ciper og lokale Forhold afpasset Or
ganisation cif/Børneplejen, med Op
rettelse af Asyler og as Plejestatio
ner, hvor Smaabørn midlertidig kan
anbringes undpr Diakonissers Tilsyn,
naar Mødrene ikke kan tage sig af
dem eller af Uvidenhed og Skjødes
løshed forsømcher dem.
Hr. WillamMrup, Danmarks Ge
neralkomissærMr St. Louis Udstil
lingen, afr^se« i Januar Maanei)
fra- DanmaMMMew Iork og videre
til St. Louis, hvor Hr. Arup da vil
forblive uafbrudt til Udstillingens
Slutning næste Esteraar. Sammen
med Hr. Arup rejser et Par flinke
danffe Haandværkere, som ffal have
Arbejde i den danffe Afdeling.
Dolme erklæret fallit. Det uhyre
Bygningskompleks, der har rejst sig
udenfor Chicago, kjendt under Nav
net Zion City, og som har saaet alle
Mennesker til at anerfjende Bygme
steren som et administrativt Geni, er
gaaet' fallit, og Dommer Kohlsaat
har udnævnt Receivers til at tage
Vare paa Kreditorernes Interesser.
Den direkte Aarsag til Katastrofen
angives som det mislykkede New
Iork Korstog. Over $300,000 gik
med uden at indbringe Resultater dg
istedetsor at komme hjem med nye
Skatte, maatte Dowie rejse tilbage
for at møde utilfredsstillede Kredi
torer. Passiva anffaaes til $365,
000, men der er ingen Tvivl om, at
Kreditorerne vil blive fuldstændigt
dækkede, da Ejendommen, Dowie kon
trollerer, er værdt mange Gange den
Sum. Forgjæves forsøgte han at
afvende Katastrofen ved at appellere
til sine Tilhængere, ikke blot i Zion
City, men rundt om i Landet. Ikke
alene kom der kun saa Penge ind,
men mange af dem, der havde Penge
i Banken i Zion City, trak dem ud af
Frygt for at miste dem. Det synes,
som om Bunden er naaet.
Grand View College, den danffe
Kirkes Skole i Des Moines, Ja., har
i Efteraarsterminen havt 41 Elever.
Paa ert enkelt Undtagelse nær gaar
alle Efteraarsholdets Elever ober i
Vinterffolen, til hvilken er indmeldt
70 Elever. Murer Madsen i Des
Moines, der i sin Tid gav Tegning
til den danffe Kirke i Hutchinson, og
som nu er i Færd med at udarbejde
en Tegning til den nye Kirke i Kim
ballton, vil i Vinter give Undervis
ning i Bygningstegning paa Skolen.
Frk. Marie Nielsen fra Des Moines
er bleben knyttet til Skolen som Læ
rerinde i Pertøeltib- og Skyggeteg
tttng samt Kunstmaling. Frk. Niel
sen tog i 1894 Eksamen paa Drake
Unibersitetet i Des Moines efter at
habe gjennemgaaet dets Kunstskole
senere arbejdede hun under Vejled
ning'af Professor Chas. A. Cum
mtng i Des Moines. Under et der
på« følgende fleraarigt Ophold i
Danmark har hun i 3 Vintre uddan
nét
if
1903.
$2.000.00
til en ny Bygning for det danske
Børnehjem i Chicago.
Ved Den danffe lutherske Kirkes
Aarsmøde i West Denmark, Wis., i
Sommer fremkom der fra Enkefrue
Dr. Fenger i Chicago et Tilbud om
at give $2,000 til en ny Bygnittg for
det danffe Børnehjem der i Byen,
paa den Betingelse, at Hjemmets
Venner selv kunde ffaffe et lige saa
stort Beløb inden et vist Tidsrum
Vi bestemte os da til at give den
ne Sag en kraftig Haandsrækning.
Da det taar er 25 Aar siden den før
ste Bog, „Nordiff Folkesangbog", af
hvilken der til Dato er solgt over
20,000 Eksemplarer, udkom paa vort
Forlag, besluttede vi at fejre denne
Begivenhed ved Udgivelse af et Værk,
som enhver Mand og Kvinde kunde
være stolt af at eje. Vi besluttede
derhos i Forbindelse med dette at
række Børnehjemmets Sag en hjæl
pende Haand ved Tilvejebringelsen as
den betingede Sum. Bogien er
et Udvalg af H. C. Andersens bed
ste Eventyr i 2 Bind, hvert Bind 352
Sider, med Illustrationer af V. Pe
ter og L. Frølich, 1. Bind med 68
Illustrations, 2. Bind med 50, ind
bundet i komponeret Bind med Titel
etc. i Guld. Hvert Bind sælges sær
ffilt for $1.00.
Denne Bog er nu færdig fra For
laget og i Handelen.
Bogen vil blive solgt til Fordel for
det danffe Børnehjem i Chicago i
Henhold til en Overenskomst, truf
fet mellem os og Hjemmets Styrel
fe. Den vil blive forhandlet af
Præster i Den danff lutherffe Kirke
samt af Moend.og Kvinder i dens.ea.
150 Menigheder og Prædikepladser
rundt om i Landet. Af hvert enkelt
Bind, der afsættes paa denne Maade,
faar Børnehjemmet 50c, hvorhos vi
betaler alle Forsendelsesomkostninger.
For Bøger, der sælges af os gjen
nent andre Kilder, vil der blive givet
til Børnehjemmet en rund Sum,
naar de med Udgivelsen forbundne
Udgifter er dækkede.
Hvis der i alle Kredse, hvor Bør
nehjemmet har Venner, straks ta
ges fat paa Sagen for Alvor
og hjælpes til med at sælge
Bogen, vil de $2,000, som ud
kræves til Hjemmet, snart kunne
skaffes til Veje paa denne Maade, og
mulig meget mere. Bogen er iføl
ge Udstyrelse og Indhold en af de
smukkeste, bedste og billigste, ud
kommet paa vort Sprog i Amerika.
Den har alle Betingelser for at blive
Aarets Julebog.
Vi tillader os at at rette en ind
trængende Opfordring til Lands
mænd og Venner om at arbejde for
Bogens Udbredelse hver i sin Kreds.
Vi haaber, at Sagen maa faa kraf
tig Støtte i alle de Kredse, som Bør
nehjemmets Vel ligger paa Hjærte,
baade for Bogens egen Skyld og for
at ffaffe Hjemmet den Hjælp, det be
høver for snarest muligt at faa sin
egen Bygning.
Et 100 Aars Jubilæum.
Den 7.. Marts 1904 og det 100
Aar, siden det store britiffe og uden
landske Bibelselskab blev stiftet. Ved
sin egen berdensomfattende Virksom
hed og bed at gibe Stødet til de man
ge andre Bibelselffabers Dannelse,
har det Krav paa, at dets Sekularsest
bliver erindret viden om Lande. Fra
dets Bestyrelse i London er der ud
gaaet en Opfordring til at benytte
Søndagen den 6. Marts til i Kir
kerne at mindes Bibeludbredelfens
Velsignelse i det svundne Aarhundre
de. Den ønffes i England gjort til
et saakaldet „Bibelsøndag", vg man
Haaber at finde Tilslutning for dette
Ønske langt ud over Englands Græn
ser.^
Nye BBger fta Danmark -og Norge
ankommer hver Uge, og vort Udvalg
ér tetetr større end nogensinde. Skriv
ester Kataloger og Boglister eller af
læg os et Besøg i vor Forretning,
720, 722.. 724, 4th St. S., Minnea-
MMM C-, RasMNDfe«
Carter løsladt. Kaptejn Oberlin
M. Carter, der blev dømt til Fæng
selsstraf for Underslæb ved Ingeniør
arbejder i Øststaterne paa Atlanter
havskysten, som han forestod, ér ble
ven løsladt, efter at have udtjent sin
Straf paa 8 Mrtd. nær, der. blev
eftergivet ham for god Opførsel.
Han vil tage Skridt til at begynde
en Sag for at bevise, at han var
uskyldig dømt, og for at bringe de
Skyldige for Lyset.
Nedsatte Lønninger. Omtrent
32,000 Bomuldsspindere i Boston fik
deres Løn nedsat den sidste Novem
ber. Lignende Nedsættelse ventes i
andre Byer i Massachusetts, saa at
det famlede Antal vil udgjøre 75,
000.' Det samme er Tilfældet i
Rhode Island, hvor $20,000 ugent
lig Løn tabes af Arbejderne.
3 Negre hængte. 1,200 Menne
sker, sorte og hvide, forsamlede sig
forleden i Shreveport, La., for at
overvære Hængningen af tre Negere,
der havde gjort sig skyldig i et Over
fald paa Robert Adger, ert fremra
gende Forretningsmand der i Byen.
Alle Negerne blev hængte pact sam
me Gren af Træet.
Thftls-Epidemi i Pennsylvania.
En Tyfus-Epidemi er udbrudt i But
ler, Pa. Fire af Byens Læger er
haardt angreben dette fordobler Ar
bejdet for de andre en af dem har
saaledes 65 Patienter. Den her
herskende Mening er, at det værste
er ikke naaet endnu, oZ Penge bliver
daglig bidraget for at hjælpe at be
kæmpe Sygdommen. Ud gistern as
Hjælpekomttéen vil beløbe sig til om
trent $1,000 om Ugen.
Prlrsideutskiste i Mexico. Der er
Udsigter til, at Præsident Diaz af
Mexico vil om en kort Tid fratræde
Embedet, efter at have været Landets
Overhoved i 25 Aar. Præsident
Diaz vil gjøre en Rejse til Evropa
med det første, og under hans Fravæ
relse vil Regjeringen blive ledet af
Finansminister Limonteur. Hvis
denne viser sig at være Situationen
voksen, vil Diaz uden Tvivl virke for
at han bliver Landets næste Præsi
dent.
Demonstrationer imod Østrig.
En meget uvenlig Stemning imod
Østrig er bleven lagt for Dagen i
Italien fornylig, og har givet sig til
Kjende Paa mange Maader. I Rom
hørte man jævnligt: „Ned med
Franz Josef lad os kuldkaste Trip
ple-Alliancen." Paa Universitetet
blev det østrigske Flag brændt og
Studenterne marscherede i Proces
sion, 1,000 Mand stærk, men Politi
et spredte dem. Forbitrelsen siges
at have sin Grund i, at den østrigske
Regjertng har nægtet at give sin Til
ladelse til Oprettelsen af et frit ita
liensk Universitet i Jnsbruck.
IlUd Post eg Ctlegraf.
(Allevegne fra.)
Høje Priser i Alafla. En Avis,
„Dawson News", udgivet i Dawson,
Alaffa, citerer de følgende Priser:
Kartofler, $5.40 pr. Bu. 3Eg, $3
pr. Dus. Høns, 50 Cents pr. Pund
Oksekjød, 65 Cents pr. Pund Faa
rekjød, 60 Cents pr. Pund Havre,
7 Cents pr. Pund og Hø $140 pr
Ton.
Dreyfus Sagou igjen oppe.
Frankrigs Justisministeri Valle har
ordret, at en Komission ffal tage
Skridt til at bringe den berømte
Dreyfus Sag for Retten. Dette er
første Gang at Dreyfus vil faa An
ledning til at fremsætte sit Forsvar
for en fransk civil Domstol, da baade^j
hans Domfældelse og senere hans
Benaadning var udstedt af de militæ
re MyndighederMDreyfus har kæm
pet for dette lige siden han kom hjem
fra Djcebleøen, og det bentes nu at
hans SEre bil blibe aldeles renset for
den Plet, der bar sat paa den bed de
underfundige og nedrige Forsøg, det
er saa bel bekjendte og mindes saal
Ih
MINNESOTA'
Trettende Aarg.
Mr. Bryan i Evropa. Wm. I.
Bryan, den demokratiske Leder fra
Nebraska, er fortiden i England, hvor
han bliver meget feteret. Ambas
sadør CH o ate har givet flere Middage
til JEre for ham, hvor Mr. Bryan
har havt Anledning til ar møde flere
af Englands bekjendte Mænd.
Plan for en stor Flaade. For
henværende Kaptejn R. P. Hob'son,
kjendt fra den spanffe Krig, har ud
arbejdet et Lovforslag, som han sø
ger at faa Kongresmand Wiley fra
Alabama til at bringe op i Huset.
Forslaget gaar ud paa at bevillige
$2,750,000,000 for Flaadens Udvi
delse i de næste 18 Aar. 50 Mill, skul
de bruges i Aar, 60 Millioner næste
Aar, og saa fremdeles, indtil 1915,
do $1,500,000,000 skulde bruges
Paa en Gang. En saadan Udvidelse
vilde give de For. Stater den største
Flaade i Verden.
Tystlands Kejser. Flere Rygter
gaar ud paa at Kejser Wilhelm maa
underkaste sig endnu en Operation
for det Halsonde, hvoraf han lider.
Det siges, at Saaret vil ikke heles saa
snart eller saa gunstigt,som man hav
de haabet. Medens der ikke er itogeit
Fare, ansees det dog for sikkert, at
der er tilstødt Komplikationer, der
er ganske alvorlige. Kejseren vilde
tilbringe en Del af Vinteren i Syden,
men det er langtfra sikkert, at hans
Læger vil tillade ham at foretage en„f
Rejse under de nuværende Omstæ
digheder.- Fra enkelte Kilder pa
staaes der, at Kejseren har tabt Ste
men aldeles.
Vil modsætte sig Gen. Lees Sti
tue. Virginia øttffer om at hat
Gen. Robert E. Lees Statue Sidk
om Side med Washingtons i „Hall|
os Farne" i Washington. Hvei Stoitt.
har Ret til at ære to af dens mest be-^
rømte Mænd ved at anbringe deres
Statue i denne Byg^ng, og Virgi
nia har naturligvis Geo. Washing
ton der, og ønsker nu at give den
anden Plads til Gen. Lee. Dette
har vakt en meget bitter Opposition
inden G. A. R. Kredse, der fremhol
der, at Lee var en Oprører, og som
tn Følge er han ikke værdig til Den
Mre, man vil vise ham. Der ur
Kongressens Pligt at .af gjøre Sagen,
og man venter her en meget hidsig
Diskussion. I
England i Thibet. Britiffe Trop
per siges at være i Churnbi Dalen,
Nøglen til Thibet. Krigsforraad og
Ammunition siges at være samlet i
Teesta Dalen. Lord Kitchener har
endnu ikke tilladt nogen Krigskorre
spondent at gaa til Skuepladsen for ',
Troppernes Aktivitet. I St. Peters
borg ansees Englændernes Forbere
delfer som truende. Det ansees som
en let Sag for de engelske Soldater
at underkaste sig Thibet, og hvis det
te bliver tilladt, vil 50 Millioner
Buddhister anse England som Ver
dens stærkeste Nation, og Storbri
tanniens Stilling vil saaledes blive"
betydeligt styrket. Det officielles^
Organ „Novoe Vremya" paapeger, 5,^
at noget burde gjøres for at hindre s
Englands Planer.
Jernbane til Nazareth. Den i
Jernbane fra Haifa, Syrien, til @e-l f|
nezareth Sø, der blev begyndt for 8^,
Aar siden, vil nu blive fuldendt. DenM
tyrkiffe Regjering siges at have kjøbt
Retten fra det engelske Kompagnv
der paabegyndte Arbejdet, men det
ansees som sikkert, at lyske Kapitalt
ster staor bag bed Foretagendet og bi?
obertage'Banen, saasnart den er fær*
dig. Jernbanen bil staa i ForHit»
delse med den, som Sultanen bygger^
-m
-H
~y
-ih
i
4i
W
"9
1
$1
tå
fra Damascus til Mecca, der nu erAF
naaet saa langt som til det døde Hav.
Dette Prospekt møder imidlertid^
mange Vanffeligheder, mest Wsra^'
fjendtlige arabiske Stammet,^deris:
plyndrer og forlanger Tribut fra alleM
Rejsende, og som derfor attk'r ettpø
Jernbane som no^et/ der vil gribe'/?
v i i 5 I
1 \n\n (Successor to "hetttidal", Established 1891.)
DECEMBER
C. Rasmussen Publ. Co.
HISTORICAL
I SOCIETY.